Ja, og så er vi tilbage ved, at den kommunale frihed for tiden består i at vurdere, om man helst vil fyre pædagoger eller plejepersonale.
For det er jo lønkontoen, som bærer de tunge udgifter ude i kommunerne.
Men ja, det er ikke noget nyt.
Jeg stod og fik helt lyst til, om vi kunne sætte en eller anden melodi på, for det er jo den samme sang fra ministeren igen og igen.
Til det her med, at ministeren ikke vil svare på mit spørgsmål, fordi det handler om folkeskolen:
Altså, folkeskolen er da alt andet lige stadig væk en kommunal opgave – og en kommunal opgave, som vil blive voldsomt influeret, hvis regeringen trækker det her nulvækstregime ned over kommunerne.
Det er jo sådan, at der på grund af den demografiske udvikling faktisk »kun« vil være behov for en realvækst på 0,5 pct.
på folkeskoleområdet i modsætning til de 0,9 pct.
i kommunerne sådan under et.
Men det betyder alt andet lige også, at når vi så skal have nulvækst, vil det være 200 mio.
kr., der skal spares på folkeskoleområdet næste år, og 500 mio.
kr.
2012:
600 lærere næste år og 1.100 lærere i 2012.
Når statsministeren så samtidig har lanceret folkeskoleområdet som et af de helt store indsatsområder her frem mod den næste bakketop, forvirrer det mig bare, og det får mig til at tænke over, om det her 360-graders-eftersyn af folkeskolen, som regeringen har lanceret, i virkeligheden er sådan en 360-graders-rundbarbering af vores folkeskole.
Jeg synes, det ville være fair af ministeren at fortælle, når nu der skal være nulvækst i folkeskolerne, hvordan den skal udmøntes.
Skal der lukkes skoler?
Skal der sidde flere elever i klasserne?
Skal der indføres brugerbetaling?
Hvori består det her 360-graders-rundbarberingseftersyn?