L 65 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om pensionsafkastbeskatning.

(Forlængelse af den særlige udbetalingsmulighed i Særlig Pensionsopsparing og afvikling af ordningen).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 11-11-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 19-11-2009
Betænkning afgivet 01-12-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 08-12-2009
3. behandlet, vedtaget 10-12-2009
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven indebærer, at kontohavere i Særlig Pensionsopsparing (SP) frem til den 1. maj 2010 kan vælge mellem at få indestående udbetalt eller flytte dette til en anden pensionsordning. Beløb, hvor kontohaveren inden den 1. maj 2010 ikke har anmodet om udbetaling eller flytning, foreslås udbetalt automatisk. I forlængelse heraf foreslås SP afviklet, og indeståender, som det ikke har været muligt at udbetale, foreslås overført til ATP.
Loven skal ses i forlængelse af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af 1. marts 2009 og de væsentlige ændringer i forudsætningerne for SP-ordningen, som den særudbetaling af SP, der lå i pakken, har medført. Loven er således en videreførelse og udbygning af lovforslag nr. L 168 fra folketingsåret 2008-09. Lovens hovedelementer træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF, KF, RV, EL og LA); 43 (S og SF) stemte hverken for eller imod.