L 4 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om Elsparefonden.
(Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.).
Af Klima- og energiministeren
Connie Hedegaard, Connie Hedegaard (KF)
Samling:
2009-10
Status:
Stadfæstet
Forslag som fremsat
Fremsat den 8. oktober 2009 af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om Elsparefonden
(Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.)
§ 1
I lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget, som ændret ved § 1 i lov nr. 584 af 24. juni 2005, § 17 i lov nr. 308 af 30. april 2008 og § 6 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.«
2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information.«
3. I § 3 ændres »at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne.« til: »at give information om energibesparelser til forbrugerne og sikre realisering af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved lov og regler fastsat i medfør af lov.«
4. I Overskriften til kapitel 2 ændres »energiplanlægning« til: »prioritering.«
5. § 4, stk. 1, affattes således:
»Klima- og energiministeren varetager en samlet koordinering af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler. Koordineringen skal sikre, at indsatsen for at fremme energibesparelser er sammenhængende og effektiv, og at indsatsen bliver prioriteret i overensstemmelse med de formål, som er nævnt i § 1.«
6. I § 4, stk. 2, ændres »planlægningen« til: »koordineringen«.
7. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Klima- og energiministeren nedsætter et uafhængigt rådgivende Energispareråd, som skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.«
8. I § 6, stk. 1, ændres »planlagt« til: »koordineret«.
9. Overskriften til kapitel 3 affattes således: » Center for Energibesparelser «.
10. §§ 7-12 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 7. Klima- og energiministeren opretter et Center for Energibesparelser, som i overensstemmelse med lovens formål skal bidrage til at fremme realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser gennem kampagner, vidensformidling, markedsintroduktion og udvikling og formidling af standardiserede energibesparende produkter og løsninger.
Stk. 2. Centret skal bidrage til fremme af energibesparelser inden for alle former for energi og inden for alle sektorer bortset fra transport.
Stk. 3. Centret koordinerer sin virksomhed med andre aktiviteter til fremme af energibesparelser. Centrets indsats skal understøtte andre aktørers indsats, herunder de kollektive energiforsyningsvirksomheders aktiviteter.
Stk. 4. Centret kan efter ansøgning give tilskud til projekter og demonstrationsprogrammer til aktiviteter som nævnt i stk. 1, herunder tilskud i en given periode til at fremme udbredelsen af energieffektive produkter og løsninger.
§ 8. Center for Energibesparelser udarbejder en årlig handlingsplan, som godkendes af klima- og energiministeren.
Stk. 2. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af indsatsområder for aktiviteter som nævnt i § 7, som centret i det kommende år særligt vil prioritere, og en overordnet økonomisk ramme for aktiviteterne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplanen og bestemme, at angivne målsætninger og prioriteringer skal lægges til grund for udarbejdelsen.
§ 9. Center for Energibesparelser oprettes som et selvstændigt center. Centret ledes af en uafhængig bestyrelse, der består af en formand og indtil 6 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer afgørelse i alle forhold vedrørende centrets opgaver efter §§ 7 og 8, herunder om iværksættelse af aktiviteter og anvendelse af tilskudsmidler.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges af klima- og energiministeren i deres personlige egenskab. Bestyrelsen udpeges for en periode af indtil 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Klima- og energiministeren kan under hensyn til bestyrelsens sammensætning og funktion træffe bestemmelse om, at et medlem udpeges for mindre end 4 år, eller at udpegningen af formanden eller et medlem forlænges i en kortere periode.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan træffe bestemmelse om honorar til formanden og bestyrelsesmedlemmerne.
Stk. 5. Klima- og energiministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Ministeren ansætter en leder af sekretariatet efter indstilling fra bestyrelsesformanden. Bestyrelsen kan bemyndige formanden eller sekretariatet til at varetage særlige opgaver eller træffe afgørelser på bestyrelsens vegne i nærmere bestemt omfang.
Stk. 6. Centret afgiver årligt en beretning til klima- og energiministeren om sin virksomhed.
Stk. 7. Klima- og energiministeren fastsætter en forretningsorden for centret, herunder om sekretariatets opgaver.
§ 10. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
1) ansøgning og tilsagn om tilskud som nævnt i § 7, stk. 4, og udbetaling af tilskud, herunder at tilskud er betinget af, at aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud,
2) tilsyn, regnskab og revision vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud, og
3) offentliggørelse af resultater af aktiviteter, hvortil der er givet tilskud.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tilskud til aktiviteter, der kan få tilskud efter anden lovgivning, herunder om, at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov.
Stk. 3. Revision af de aktiviteter, hvortil der gives tilskud, skal udføres for modtagerens regning af en godkendt revisor.
§ 11. Center for Energibesparelser kan træffe afgørelse om, tilskud i henhold til § 10 bortfalder helt eller delvis, hvis
1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for modtagelsen af tilskud,
2) vilkår for tilskud ikke opfyldes eller
3) den pågældende aktivitet ikke er afsluttet inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen om tilskud.
Stk. 2. I forbindelse med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1 kan centeret bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.
§ 12. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til et ydet tilskud efter § 7, stk. 4, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.«
11. I § 19 indsættes som stk. 3 :
»Stk. 3. Center for Energibesparelser kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til i nærmere angivet omfang at udøve beføjelser, der er nævnt i § 7.«
12. § 20 affattes således:
»§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller transportministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima- og energiministerens og transportministerens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
»Afgørelser truffet af Center for Energibesparelser efter kapitel 3 og efter regler fastsat i medfør af dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de nævnte afgørelser kan dog indbringes for Energiklagenævnet.
Stk. 3. Afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 5. Klima- og energiministeren eller transportministeren kan fastsætte regler om
1) adgangen til at klage over de afgørelser, som er nævnt i stk. 1 og 2, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og
2) at afgørelser truffet af en institution under vedkommende ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i medfør af § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister.
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.«
13. § 21, stk. 1, affattes således:
»Klima- og energiministeren, Center for Energibesparelser og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, virksomheder, som er nævnt i § 19, stk. 2, institutioner eller organisationer samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.«
14. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »trafikministeren«:», Center for Energibesparelser.«
15. I § 22, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 8, stk. 1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1,«
§ 2
I lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, jf. lov nr. 129 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i alle typer af bygninger i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.«
§ 3
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 1, affattes således:
»Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift på 54,6 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 2.
2) Et energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.«
3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«
2. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3.
2) Et energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.«
3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«
§ 4
I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 3 og 5, ophæves.
§ 5
Lov nr. 1209 af 27. december 1996 om Elsparefonden, som ændret ved lov nr. 584 af 24. juni 2005, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2010.
Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2010.
§ 7
Stk. 1. Center for Energibesparelser indtræder ved lovens ikrafttrædelse i Elsparefondens forpligtelser og rettigheder.
Stk. 2. Sager, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Elsparefonden, afgøres af Center for Energibesparelser efter reglerne i denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledende bemærkninger |
2. Lovforslagets hovedindhold |
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner |
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet |
5. Miljømæssige konsekvenser |
6. Administrative konsekvenser for borgerne |
7. Forholdet til EU-retten |
8. Høring |
Almindelige bemærkninger
1. Indledende bemærkninger
– Sikre, at de aftalte mål om årlige energibesparelser på 10,3 PJ og om reduktion af bruttoenergiforbruget i Danmark med 4 pct. i 2020 nås.
– Sikre størst mulig effektivitet i besparelsesindsatsen. Der er behov for en bredere indsats på tværs af energiarter og forbrugssektorer, og mulighed for en løbende omprioritering af indsatsen, så denne målrettes derhen hvor potentiale og omkostningseffektiviteten er størst. Specielt skal indsatsen i forhold til erhvervslivet og eksisterende bygninger opprioriteres.
– Sikre en bedre koordinering af besparelsesindsatsen mellem de forskellige aktører (Energistyrelsen, Centret og andre), og sikre en udnyttelse af synergier og dynamik af indsatsen, og en løbende prioritering af besparelsesindsatsen.
– Sikre både generelle aktiviteter, som påvirker markederne for energieffektive produkter, og som gør det nemmere for forbrugerne at vælge de energirigtige løsninger, og konkret bistand til realisering af energibesparelser, specielt i forhold til virksomheder og eksisterende bygninger. Det er afgørende, at disse to sider i indsatsen er tæt koordineret, og at den generelle indsats understøtter den konkrete realisering med henblik på at øge additionaliteten (dvs. at en større andel af de gennemførte energibesparelser ikke ville være blevet gennemført uden den konkrete indsats) og med henblik på at reducere omkostningerne i forbindelse med den konkrete realisering.
1) Oprettelse af et nyt Center for energibesparelser, som skal varetage generelle opgaver vedrørende kampagner, markedsintroduktion m.v. på tværs af alle sektorer og energiarter, bortset fra transport.
2) En forbedret koordinering af den samlede besparelsesindsats, som skal sikre sammenhæng i denne indsats. Denne opgave skal varetages af Energistyrelsen med bistand af et Energispareråd.
3) En styrkelse af myndighedsopgaverne i forbindelse med energibesparelser, herunder udvikling og implementering af lovgivning, EU-initiativer og opfølgning, dokumentation og evaluering af besparelsesindsatsen. Disse opgaver varetages af klima- og energiministeren og Energistyrelsen.
4) En forøget bistand til konkret realisering af energibesparelser i virksomheder, husholdninger og offentlige institutioner. Disse opgaver varetages i henhold til energiaftalen af 21. februar 2008 af forsyningsvirksomhederne. Aftalen fastlægger, at selskabernes forpligtelser fra 2010 øges med ca. 85 pct. til 5,4 PJ/år. Det er således i energiaftalen forudsat, at forsyningsvirksomhederne skal levere mere end halvdelen af de årlige energibesparelser på i alt 10,3 PJ.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1 Etablering af et nyt Center for Energibesparelser
1) Behovet for en effektiv generel energispareindsats, som retter sig mod alle sektorer og forbrugsområder bortset fra transport.
2) Behovet for en tæt koordinering af centrets opgaver med de opgaver, som varetages af Energistyrelsen og forsyningsvirksomhederne. Koordineringen skal sikre, at der er sammenhæng i opgavevaretagelsen, og at der er en optimal udnyttelse af de faglige kompetencer og ressourcer.
3) I forhold til en række af de opgaver, som Center for Energibesparelser skal varetage, vil der være en betydelig faglig sammenhæng med en række af de overordnede (myndigheds)opgaver, som varetages af klima- og energiministeren/ Energistyrelsen. Det gælder f.eks. i forhold til udvikling af og implementering af EU-krav i forhold til bygninger og apparater (bl.a. energimærkning af bygninger og apparater og normer for produkter inden for rammerne af Eco-design), og også i forhold til udvikling af nye initiativer og gennemførelse af mere politisk orienterede kampagner. I forbindelse med sådanne opgaver er det afgørende, at centrets indsats understøtter myndighedsopgaverne. Som led heri er der behov for en tæt og løbende dialog og for samarbejde, der sikrer, at kompetencerne udnyttes bedst muligt.
4) Der skal også sikres en koordinering med andre aktørers indsats og virkemidler, herunder forsyningsvirksomhedernes indsats. Centrets indsats skal i størst mulig udstrækning understøtte den konkrete realisering og dermed være med til at gøre denne mere effektiv og billigere. Det er afgørende, at indsatsen ikke konkurrerer eller overlapper med forsyningsvirksomhedernes realisering af energibesparelser.
5) Samtidig skal organiseringen tage udgangspunkt i, at der er stigende politisk fokus såvel nationalt som internationalt på energibesparelser, og at der fastsættes målsætninger og løbende tages en række politiske initiativer på området. Ministeren har det overordnede ansvar for at, målene nås, og at initiativerne gennemføres som aftalt.
6) Organiseringen skal afspejle, at Center for Energibesparelser – hvis det skal kunne være aktivt og udfarende – inden for de politisk fastlagte rammer og retningslinjer skal have stor grad af handlefrihed i forhold til gennemførelse af de konkrete initiativer. Det betyder, at organiseringen skal sikre, at de konkrete initiativer kan gennemføres i en armslængde fra det politiske system.
2.2 Ophævelse af lov om Elsparefonden
2.3 Etablering af et rådgivende Energispareråd
2.4 Myndighedsopgaver
– Opfølgning og dokumentation af indsatsen med henblik på løbende at opgøre effekterne af indsatsen (energibesparelser, omkostninger, m.v.). Som led heri bør der årligt udarbejdes en redegørelse, som sammenfatter disse opgørelser.
– Gennemførelse af uafhængige evalueringer af energispareindsatsen med jævne mellemrum. Det gælder i forhold til den samlede energispareindsats, og i forhold til de enkelte initiativer, herunder energisparesekretariatets og forsyningsvirksomhedernes indsats.
2.5 Ændring af afgiftslovgivningen
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Miljømæssige konsekvenser
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Forholdet til EU-retten
8. Høring
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser | ||
Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negativer konsekvenser/merudgifter | |
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Der gennemføres ændringer af afgiftslovene, som omlægger det eksisterende elsparebidrag på 0,6 øre/kWh til et energispare-bidrag med anvendelse inden for alle energiarter og sektorer undtaget transport. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet | Lovforslaget forventes at få en positiv effekt for erhvervslivet, idet det samlede energispareprogram vil fremme konkrete energibesparelser i virksomhederne, som vil medføre økonomiske besparelser. Derudover må det forventes, at forslaget vil medføre en stigende efterspørgsel efter energieffektive teknologier m.v. | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Formålet med lovforslaget er at styrke besparelsesindsatsen, herunder mindske udledningen af CO2 | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Støtte efter den foreslåede § 7, stk. 4, til nærmere angivne projekter og demonstrationsprogrammer vil blive ydet inden for rammerne af Kommissionens gruppefritagelsesforordning. Hvis der viser sig behov for støtte ud over disse rammer, vil denne støtte først blive sat i kraft efter indhentet godkendelse fra Kommissionen efter statsstøttereglerne. | |
Til § 1
Til § 2
Til §.3
Til § 4
Til § 5
Til § 6
Til § 7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lov om fremme af besparelser i energiforbruget.
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 1 | ||
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lov nr. 450 af 31. maj 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 584 af 24. juni 2005, § 17 i lov nr. 308 af 30. april 2008 og § 6 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer: | ||
§ 1. Loven skal fremme energibesparelser hos forbrugerne i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at medvirke til at opfylde Danmarks internationale miljøforpligtelser. | »Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.« | |
§ 1. … Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsætning særligt 1) sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter, 2) fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne og 3) sikre en effektiv og brugervenlig rådgivning om energibesparelser over for forbrugerne. … | 2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således: »3) fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information.« | |
§ 3. Ved kollektive energiforsyningsvirksomheder forstås i denne lov el-, naturgas- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder, som ved lov er pålagt at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne. | 3. I § 3 ændres »at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne.« til: »at give information om energibesparelser til forbrugerne og sikre realisering af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved lov og regler fastsat i medfør af lov.« | |
Kapitel 2 Overordnede rammer, energiplanlægning m.v. | 4. I overskriften til kapitel 2 ændres »energiplanlægning« til: »prioritering«. | |
§ 4. Miljø- og energiministeren gennemfører en samlet planlægning af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler. Planlægningen skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver prioriteret, koordineret og gennemført i overensstemmelse med de i § 1 nævnte formål. | 5.§ 4, stk. 1, affattes således: »Klima- og energiministeren varetager en samlet koordinering af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler. Koordineringen skal sikre, at indsatsen for at fremme energibesparelser er sammenhængende og effektiv, og at indsatsen bliver prioriteret i overensstemmelse med de formål, som er nævnt i § 1.« | |
§ 4. … Stk. 2. Miljø- og energiministeren udarbejder periodiske redegørelser for planlægningen som nævnt i stk.1. | 6. I § 4, stk. 2, ændres »planlægningen« til: »koordineringen«. | |
§ 5. …. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan anmode et af ministeren nedsat udvalg om en udtalelse om planlægningen som nævnt i § 4 og om forhold af betydning for prioriteringen og gennemførelsen af energibesparelsesaktiviteter i øvrigt. | 7. § 5, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Klima- og energiministeren nedsætter et uafhængigt rådgivende Energispareråd, som skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.« | |
§ 6. Miljø- og energiministeren skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver planlagt og gennemført så effektivt som muligt i overensstemmelse med lovens formål. Til opfyldelse heraf kan ministeren 1) iværksætte uvildige evalueringer af energibesparelsesaktiviteter, 2) sikre oprettelsen af videncentre, databaser og lign. om energibesparelser og 3) fremme indgåelsen af aftaler mellem erhvervsvirksomheder, forbrugere eller sammenslutninger af disse om udvikling, markedsføring eller indførelse af energieffektive produkter, anlæg eller processer. | 8. I § 6, stk. 1, ændres »planlagt« til: »koordineret«. | |
Kapitel 3 Lokalt samarbejde om energibesparelser | 9. Overskriften til kapitel 3 affattes således: »Center for Energibesparelser.« | |
§ 7. Der oprettes lokale energispareudvalg, som har til formål at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i lokalområdet. Udvalgene skal forhandle om koordineringen af energibesparelsesaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder og mellem disse og kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde. Stk. 2. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal deltage i oprettelsen og driften af energispareudvalg. Stk. 3. Kommunerne skal følge arbejdet i udvalgene med henblik på at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. Kommunerne skal efter anmodning optages som medlemmer af udvalgene. Stk. 4. Energispareudvalgene optager efter anmodning erhvervsvirksomheder og erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer som medlemmer med henblik på at tilgodese en alsidig og saglig repræsentation. Stk. 5. Energispareudvalgene udarbejder og offentliggør en årlig redegørelse for deres gennemførte og forventede aktiviteter, herunder en redegørelse for, hvilke initiativer udvalget har taget og vil tage for at samarbejde med kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde. | 10. §§ 7-12 ophæves, og i stedet indsættes: § 7. Klima- og energiministeren opretter et Center for Energibesparelser, som i overensstemmelse med lovens formål skal bidrage til at fremme realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser gennem kampagner, vidensformidling, markedsintroduktion og udvikling og formidling af standardiserede energibesparende produkter og løsninger. Stk. 2. Centret skal bidrage til fremme af energibesparelser inden for alle former for energi og inden for alle sektorer bortset fra transport. Stk. 3. Centret koordinerer sin virksomhed med andre aktiviteter til fremme af energibesparelser. Centrets indsats skal understøtte andre aktørers indsats, herunder de kollektive energiforsyningsvirksomheders aktiviteter. Stk. 4. Centret kan efter ansøgning give tilskud til projekter og demonstrationsprogrammer til aktiviteter som nævnt i stk. 1, herunder tilskud i en given periode til at fremme udbredelsen af energieffektive produkter og løsninger. | |
§ 8. Miljø- og energiministeren kan give påbud til kollektive energiforsyningsvirksomheder om indtræden i et energispareudvalg. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan, hvis det anses for nødvendigt for at sikre gennemførelsen af lovens formål, fastsætte regler om, at kommuner i nærmere angivet omfang skal deltage i energispareudvalgene. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan under samme betingelser som nævnt i stk. 2 give påbud om, at et energispareudvalgs opgaver skal varetages af et andet udvalg. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om oprettelsen, afgrænsningen og sammensætningen af energispareudvalg og om udvalgenes udførelse af deres opgaver. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte en standardforretningsorden for udvalg og regler om, at aftaler om oprettelse af energispareudvalg og forretningsordener for disse og senere ændringer heri skal anmeldes til ministeren. | § 8. Center for Energibesparelser udarbejder en årlig handlingsplan, som godkendes af klima- og energiministeren Stk. 2. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af indsatsområder for de aktiviteter som er nævnt i § 7, som centret i det kommende år særligt vil prioritere, og en overordnet økonomisk ramme for aktiviteterne. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplanen og bestemme, at angivne målsætninger og prioriteringer skal lægges til grund for udarbejdelsen. | |
§ 9. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal i fællesskab afholde sekretariatsudgifterne i det energispareudvalg, som de er tilknyttet. Hver deltager i et energispareudvalg afholder sine egne udgifter ved deltagelsen. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse i energispareudvalg og om beregning af sekretariatsomkostninger. | § 9. Center for Energibesparelser oprettes som et selvstændigt center. Centret ledes af en uafhængig bestyrelse, der består af en formand og indtil 6 medlemmer. Stk. 2. Bestyrelsen træffer afgørelse i alle forhold vedrørende centrets opgaver efter §§ 7 og 8, herunder om iværksættelse af aktiviteter og anvendelse af tilskudsmidler. Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges af klima- og energiministeren i deres personlige egenskab. Bestyrelsen udpeges for en periode af indtil 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Klima- og energiministeren kan under hensyn til bestyrelsens sammensætning og funktion træffe bestemmelse om, at et medlem udpeges for mindre end 4 år, eller at udpegningen af formanden eller et medlem forlænges i en kortere periode. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan træffe bestemmelse om honorar til formanden og bestyrelsesmedlemmerne. Stk. 5. Klima- og energiministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Ministeren ansætter en leder af sekretariatet efter indstilling fra bestyrelsesformanden. Bestyrelsen kan bemyndige formanden eller sekretariatet til at varetage særlige opgaver eller træffe afgørelser på bestyrelsens vegne i nærmere bestemt omfang. Stk. 6. Centret afgiver årligt en beretning til klima- og energiministeren om sin virksomhed. Stk. 7. Klima- og energiministeren fastsætter en forretningsorden for centret, herunder om sekretariatets opgaver. | |
§ 10. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal ved planlægningen og gennemførelsen af deres lovpligtige energibesparelsesaktiviteter så vidt muligt inddrage anbefalinger fra et energispareudvalg. Stk. 2. Hvis en kollektiv energiforsyningsvirksomhed i væsentligt omfang tilsidesætter anbefalinger, som må anses for saglige og rimelige, fra et energispareudvalg, kan miljø- og energiministeren efter anmodning fra udvalget påbyde virksomheden at gennemføre energibesparelsesaktiviteter i hel eller delvis overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kollektive energiforsyningsvirksomheder efter anmodning fra et energispareudvalg skal meddele nærmere angivne oplysninger om energiforbrug m.v. af betydning for udvalgets arbejde. | § 10. Center for Energibesparelser kan efter ansøgning give tilskud som nævnt i § 7, stk. 4. Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om 1) tildeling af tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder at tilskud er betinget af, at aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, 2) tilsyn, regnskab og revision vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud, og 3) offentliggørelse af resultater af aktiviteter, hvortil der er givet tilskud. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tilskud til aktiviteter, der kan få tilskud efter anden lovgivning, herunder om, at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov. Stk. 4. Revision af de aktiviteter, hvortil der gives tilskud, skal udføres for modtagerens regning af en godkendt revisor. | |
§ 11. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal med henblik på at fremme lovens formål samarbejde om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af deres lovpligtige energibesparelsesaktiviteter, herunder ved at etablere fælles lokale energisparecentre eller andre former for lokale eller landsdækkende samarbejde. Stk. 2. Hvis det anses for nødvendigt for at gennemføre lovens formål, kan miljø- og energiministeren påbyde en eller flere kollektive energiforsyningsvirksomheder at deltage i et samarbejde som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om det i stk. 1 nævnte samarbejde. | § 11. Center for Energibesparelser kan træffe afgørelse om, at tilskud i henhold til § 10 bortfalder helt eller delvis, hvis 1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for modtagelsen af tilskud, 2) vilkår for tilskud ikke opfyldes eller 3) den pågældende aktivitet ikke er afsluttet inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen om tilskud. Stk. 2. I forbindelse med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1 kan centret bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold. | |
§ 12. Miljø- og energiministeren kan, hvis det anses for nødvendigt for at gennemføre lovens formål, påbyde en kollektiv energiforsyningsvirksomhed at udbyde gennemførelsen af lovpligtige energibesparelsesaktiviteter til kvalificerede virksomheder, organisationer og lign. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udbud af energibesparelsesaktiviteter. | § 12. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til et ydet tilskud efter § 7, stk. 4, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen. | |
§ 19. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller en anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, registrering o.l. i henhold til denne lov. | 11. I § 19 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Center for Energibesparelser kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til i nærmere angivet omfang at udøve de beføjelser, der er nævnt i § 7.« | |
§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller trafikministeren efter loven og regler udstedt i henhold til loven og et energispareudvalgs afgørelse om optagelse af medlemmer, jf. § 7, stk. 4. Stk. 2. Miljø- og energiministerens, trafikministerens og energispareudvalgenes afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 4.Vedkommende minister kan fastsætte regler om 1) adgangen til at klage over de i stk. 1 nævnte afgørelser, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og 2) at afgørelser truffet af en institution under vedkommende ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i henhold til § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. | 12.§ 20affattes således: »§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller transportministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima- og energiministerens og transportministerens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn. Stk. 2.Afgørelser, truffet af Center for Energibesparelser efter kapitel 3 og efter regler fastsat i medfør af dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de nævnte kan dog indbringes for Energiklagenævnet. Stk. 3. Afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 5. Klima- og energiministeren og transportministeren kan fastsætte regler om 1) adgangen til at klage over de afgørelser, som er nævnt i stk. 1 og 2, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og 2) at afgørelser truffet af en institution under vedkommende ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i medfør af til § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister. Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.« | |
§ 21. Miljø- og energiministeren og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, de i § 19, stk. 2, nævnte virksomheder, institutioner eller organisationer og leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven. | 13. § 21, stk. 1, affattes således: »Klima- og energiministeren, Center for Energibesparelser og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, virksomheder, som er nævnt i § 19, stk. 2, institutioner eller organisationer, ansøgere om tilskud fra centret samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.« | |
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) meddeler miljø- og energiministeren, trafikministeren eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 21, | 14. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »trafikministeren«: », Center for Energibesparelser«. | |
§ 22. …. 2) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 8, stk. 1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, § 17, stk. 5, eller § 18, stk. 2. | 15. I § 22, stk. 1, nr. 2, udgår: »§ 8, stk. 1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1,«. | |
B. Lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser | ||
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 1. Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. | § 2 I lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, jf. lov nr. 129 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i alle typer af bygninger i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.« | |
C. Lov om afgift af elektricitet. | ||
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 6.Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af 1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2, 2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og 3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. | § 3 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer: 1. § 6, stk. 1, affattes således: »Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 54,6 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 2. 2) Et energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.« | |
Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af 1) en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3, 2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og 3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. Stk. 3. --- | 2. § 6, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3. 2) Et energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.« | |
D. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. | ||
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 1 nr. 3.§ 6, stk. 1, affattes således: »Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 54,6 øre pr. kWh, (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er staserne dog som anført i bilag 2. 2) Et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.« | § 4 I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften), foretages følgende ændringer: 1. § 1, nr. 3 og 5, ophæves. | |
§ 1 nr. 5. § 6, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Af andet forbrug af elektricitet betales i alt en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 67,0 (2015-niveau) der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3. 2) Et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.« | ||
