L 4 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om Elsparefonden.
(Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.).
Af Klima- og energiministeren
Connie Hedegaard, Connie Hedegaard (KF)
Samling:
2009-10
Status:
Stadfæstet
Forslag som fremsat
Fremsat den 8. oktober 2009 af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om Elsparefonden
(Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.)
§ 1
I lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget, som ændret ved § 1 i lov nr. 584 af 24. juni 2005, § 17 i lov nr. 308 af 30. april 2008 og § 6 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.«
2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information.«
3. I § 3 ændres »at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne.« til: »at give information om energibesparelser til forbrugerne og sikre realisering af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved lov og regler fastsat i medfør af lov.«
4. I Overskriften til kapitel 2 ændres »energiplanlægning« til: »prioritering.«
5. § 4, stk. 1, affattes således:
»Klima- og energiministeren varetager en samlet koordinering af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler. Koordineringen skal sikre, at indsatsen for at fremme energibesparelser er sammenhængende og effektiv, og at indsatsen bliver prioriteret i overensstemmelse med de formål, som er nævnt i § 1.«
6. I § 4, stk. 2, ændres »planlægningen« til: »koordineringen«.
7. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Klima- og energiministeren nedsætter et uafhængigt rådgivende Energispareråd, som skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.«
8. I § 6, stk. 1, ændres »planlagt« til: »koordineret«.
9. Overskriften til kapitel 3 affattes således: » Center for Energibesparelser «.
10. §§ 7-12 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 7. Klima- og energiministeren opretter et Center for Energibesparelser, som i overensstemmelse med lovens formål skal bidrage til at fremme realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser gennem kampagner, vidensformidling, markedsintroduktion og udvikling og formidling af standardiserede energibesparende produkter og løsninger.
Stk. 2. Centret skal bidrage til fremme af energibesparelser inden for alle former for energi og inden for alle sektorer bortset fra transport.
Stk. 3. Centret koordinerer sin virksomhed med andre aktiviteter til fremme af energibesparelser. Centrets indsats skal understøtte andre aktørers indsats, herunder de kollektive energiforsyningsvirksomheders aktiviteter.
Stk. 4. Centret kan efter ansøgning give tilskud til projekter og demonstrationsprogrammer til aktiviteter som nævnt i stk. 1, herunder tilskud i en given periode til at fremme udbredelsen af energieffektive produkter og løsninger.
§ 8. Center for Energibesparelser udarbejder en årlig handlingsplan, som godkendes af klima- og energiministeren.
Stk. 2. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af indsatsområder for aktiviteter som nævnt i § 7, som centret i det kommende år særligt vil prioritere, og en overordnet økonomisk ramme for aktiviteterne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplanen og bestemme, at angivne målsætninger og prioriteringer skal lægges til grund for udarbejdelsen.
§ 9. Center for Energibesparelser oprettes som et selvstændigt center. Centret ledes af en uafhængig bestyrelse, der består af en formand og indtil 6 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer afgørelse i alle forhold vedrørende centrets opgaver efter §§ 7 og 8, herunder om iværksættelse af aktiviteter og anvendelse af tilskudsmidler.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges af klima- og energiministeren i deres personlige egenskab. Bestyrelsen udpeges for en periode af indtil 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Klima- og energiministeren kan under hensyn til bestyrelsens sammensætning og funktion træffe bestemmelse om, at et medlem udpeges for mindre end 4 år, eller at udpegningen af formanden eller et medlem forlænges i en kortere periode.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan træffe bestemmelse om honorar til formanden og bestyrelsesmedlemmerne.
Stk. 5. Klima- og energiministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Ministeren ansætter en leder af sekretariatet efter indstilling fra bestyrelsesformanden. Bestyrelsen kan bemyndige formanden eller sekretariatet til at varetage særlige opgaver eller træffe afgørelser på bestyrelsens vegne i nærmere bestemt omfang.
Stk. 6. Centret afgiver årligt en beretning til klima- og energiministeren om sin virksomhed.
Stk. 7. Klima- og energiministeren fastsætter en forretningsorden for centret, herunder om sekretariatets opgaver.
§ 10. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
1) ansøgning og tilsagn om tilskud som nævnt i § 7, stk. 4, og udbetaling af tilskud, herunder at tilskud er betinget af, at aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud,
2) tilsyn, regnskab og revision vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud, og
3) offentliggørelse af resultater af aktiviteter, hvortil der er givet tilskud.
Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tilskud til aktiviteter, der kan få tilskud efter anden lovgivning, herunder om, at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov.
Stk. 3. Revision af de aktiviteter, hvortil der gives tilskud, skal udføres for modtagerens regning af en godkendt revisor.
§ 11. Center for Energibesparelser kan træffe afgørelse om, tilskud i henhold til § 10 bortfalder helt eller delvis, hvis
1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for modtagelsen af tilskud,
2) vilkår for tilskud ikke opfyldes eller
3) den pågældende aktivitet ikke er afsluttet inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen om tilskud.
Stk. 2. I forbindelse med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1 kan centeret bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.
§ 12. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til et ydet tilskud efter § 7, stk. 4, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.«
11. I § 19 indsættes som stk. 3 :
»Stk. 3. Center for Energibesparelser kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til i nærmere angivet omfang at udøve beføjelser, der er nævnt i § 7.«
12. § 20 affattes således:
»§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller transportministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima- og energiministerens og transportministerens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
Stk. 2.
»Afgørelser truffet af Center for Energibesparelser efter kapitel 3 og efter regler fastsat i medfør af dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de nævnte afgørelser kan dog indbringes for Energiklagenævnet.
Stk. 3. Afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 5. Klima- og energiministeren eller transportministeren kan fastsætte regler om
1) adgangen til at klage over de afgørelser, som er nævnt i stk. 1 og 2, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og
2) at afgørelser truffet af en institution under vedkommende ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i medfør af § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister.
Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.«
13. § 21, stk. 1, affattes således:
»Klima- og energiministeren, Center for Energibesparelser og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, virksomheder, som er nævnt i § 19, stk. 2, institutioner eller organisationer samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.«
14. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »trafikministeren«:», Center for Energibesparelser.«
15. I § 22, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 8, stk. 1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1,«
§ 2
I lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, jf. lov nr. 129 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i alle typer af bygninger i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.«
§ 3
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 1, affattes således:
»Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift på 54,6 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 2.
2) Et energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.«
3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«
2. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3.
2) Et energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.«
3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«
§ 4
I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 3 og 5, ophæves.
§ 5
Lov nr. 1209 af 27. december 1996 om Elsparefonden, som ændret ved lov nr. 584 af 24. juni 2005, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2010.
Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2010.
§ 7
Stk. 1. Center for Energibesparelser indtræder ved lovens ikrafttrædelse i Elsparefondens forpligtelser og rettigheder.
Stk. 2. Sager, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Elsparefonden, afgøres af Center for Energibesparelser efter reglerne i denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1. Indledende bemærkninger |
2. Lovforslagets hovedindhold |
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner |
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet |
5. Miljømæssige konsekvenser |
6. Administrative konsekvenser for borgerne |
7. Forholdet til EU-retten |
8. Høring |
Almindelige bemærkninger
1. Indledende bemærkninger
I aftalen af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i 2008-2011, som er indgået mellem regeringen og et flertal af partierne i Folketinget, er det fastlagt, at bruttoenergiforbruget skal falde med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006, og målsætningen er, at bruttoenergiforbruget i 2011 falder med 2 pct. i forhold til 2006. Denne reduktion af bruttoenergiforbruget skal bl.a. opnås gennem en markant styrkelse af energispareindsatsen. Konkret er det fastlagt, at de årlige energibesparelser øges fra 2010 til i gennemsnit 1,5 pct. svarende til 10,3 PJ/år.
Der er en lang række virkemidler og aktører, som medvirker til at fremme energibesparelser, og dermed til at opfylde den fastsatte besparelsesmålsætning. Der er tale om både EU- og nationale initiativer. Som eksempler kan nævnes kravene i bygningsreglementet til nye og eksisterende bygninger, energimærkning af bygninger, normer for og energimærkning af apparater og produkter, nye energiafgifter, energiforsyningsvirksomhedernes energispareindsats og de generelle kampagneaktiviteter m.v., som i dag varetages af Elsparefonden.
Den uafhængige evaluering af den samlede besparelsesindsats, som blev gennemført af EA Energianalyse m.fl., og som blev afsluttet i december 2008, (se http://www.ens.dk) peger bl.a. på, at besparelsesindsatsen ikke er tilstrækkeligt koordineret. Der er bl.a. behov for en målretning af indsatsen derhen, hvor omkostningseffektiviteten er størst. Evalueringen anfører, at der i den nuværende indsats er for stor fokus på elbesparelser i husholdninger og den offentlige sektor, og for lidt fokus på specielt energibesparelser i erhvervslivet og på varmebesparelser i eksisterende bygninger. Evalueringen vurderer også, at der er behov for yderligere initiativer for at sikre, at de udmeldte energisparemål nås.
På denne baggrund anbefaler evalueringen, at der etableres et tiårigt program for energibesparelser for 2010-2020, som skal omfatte energibesparelser inden for alle sektorer og energiarter. Programmet skal sikre en styrkelse af indsatsen og en koordinering af energispareaktiviteterne.
En ny organisering af energispareindsatsen skal:
– Sikre, at de aftalte mål om årlige energibesparelser på 10,3 PJ og om reduktion af bruttoenergiforbruget i Danmark med 4 pct. i 2020 nås.
– Sikre størst mulig effektivitet i besparelsesindsatsen. Der er behov for en bredere indsats på tværs af energiarter og forbrugssektorer, og mulighed for en løbende omprioritering af indsatsen, så denne målrettes derhen hvor potentiale og omkostningseffektiviteten er størst. Specielt skal indsatsen i forhold til erhvervslivet og eksisterende bygninger opprioriteres.
– Sikre en bedre koordinering af besparelsesindsatsen mellem de forskellige aktører (Energistyrelsen, Centret og andre), og sikre en udnyttelse af synergier og dynamik af indsatsen, og en løbende prioritering af besparelsesindsatsen.
– Sikre både generelle aktiviteter, som påvirker markederne for energieffektive produkter, og som gør det nemmere for forbrugerne at vælge de energirigtige løsninger, og konkret bistand til realisering af energibesparelser, specielt i forhold til virksomheder og eksisterende bygninger. Det er afgørende, at disse to sider i indsatsen er tæt koordineret, og at den generelle indsats understøtter den konkrete realisering med henblik på at øge additionaliteten (dvs. at en større andel af de gennemførte energibesparelser ikke ville være blevet gennemført uden den konkrete indsats) og med henblik på at reducere omkostningerne i forbindelse med den konkrete realisering.
I forlængelse af evalueringen har der i foråret 2009 i en række sammenhænge været drøftelser af, hvordan den fremtidige energispareindsats mest hensigtsmæssigt organiseres med henblik på at nå de fastlagte energibesparelsesmål. Bl.a. har Koordinationsudvalget for energibesparelser peget på, at der bør skelnes mellem varetagelse af generelle opgaver, som f.eks. gennemførelse af kampagner, markedsintroduktion af energirigtige produkter og ydelser (pakkeløsninger) m.v., og specifik bistand til realisering af energibesparelser.
På denne baggrund foreslår regeringen, at der etableres et energispareprogram gældende for perioden 2010-20 omfattende følgende elementer:
1) Oprettelse af et nyt Center for energibesparelser, som skal varetage generelle opgaver vedrørende kampagner, markedsintroduktion m.v. på tværs af alle sektorer og energiarter, bortset fra transport.
2) En forbedret koordinering af den samlede besparelsesindsats, som skal sikre sammenhæng i denne indsats. Denne opgave skal varetages af Energistyrelsen med bistand af et Energispareråd.
3) En styrkelse af myndighedsopgaverne i forbindelse med energibesparelser, herunder udvikling og implementering af lovgivning, EU-initiativer og opfølgning, dokumentation og evaluering af besparelsesindsatsen. Disse opgaver varetages af klima- og energiministeren og Energistyrelsen.
4) En forøget bistand til konkret realisering af energibesparelser i virksomheder, husholdninger og offentlige institutioner. Disse opgaver varetages i henhold til energiaftalen af 21. februar 2008 af forsyningsvirksomhederne. Aftalen fastlægger, at selskabernes forpligtelser fra 2010 øges med ca. 85 pct. til 5,4 PJ/år. Det er således i energiaftalen forudsat, at forsyningsvirksomhederne skal levere mere end halvdelen af de årlige energibesparelser på i alt 10,3 PJ.
Dette lovforslag udmønter disse elementer bortset fra forøgelsen af forsyningsvirksomhedernes energispareforpligtelser. De lovgivningsmæssige rammer for denne indsats indgår i forsyningslovene vedrørende el-, varme og naturgas. Med baggrund i den politiske aftale om forøgelse af selskabernes forpligtelser med ca. 85 pct. fra 2010 skal der i løbet af 2009 fastlægges nye rammer for selskabernes besparelsesindsats. Udgangspunktet er, at dette vil ske i en frivillig aftale med brancherne og selskaberne.
2. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget skal være med til at sikre en styrket og bedre koordineret besparelsesindsats. Disse elementer skal medvirke til opfyldelse af målet om årlige besparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug.
2.1 Etablering af et nyt Center for Energibesparelser
Det foreslås, at der oprettes et Center for Energibesparelser, som skal varetage de generelle energispareopgaver, jf. pkt. 3 ovenfor. Centrets organisering og indsats skal tilgodese følgende hensyn:
1) Behovet for en effektiv generel energispareindsats, som retter sig mod alle sektorer og forbrugsområder bortset fra transport.
2) Behovet for en tæt koordinering af centrets opgaver med de opgaver, som varetages af Energistyrelsen og forsyningsvirksomhederne. Koordineringen skal sikre, at der er sammenhæng i opgavevaretagelsen, og at der er en optimal udnyttelse af de faglige kompetencer og ressourcer.
3) I forhold til en række af de opgaver, som Center for Energibesparelser skal varetage, vil der være en betydelig faglig sammenhæng med en række af de overordnede (myndigheds)opgaver, som varetages af klima- og energiministeren/ Energistyrelsen. Det gælder f.eks. i forhold til udvikling af og implementering af EU-krav i forhold til bygninger og apparater (bl.a. energimærkning af bygninger og apparater og normer for produkter inden for rammerne af Eco-design), og også i forhold til udvikling af nye initiativer og gennemførelse af mere politisk orienterede kampagner. I forbindelse med sådanne opgaver er det afgørende, at centrets indsats understøtter myndighedsopgaverne. Som led heri er der behov for en tæt og løbende dialog og for samarbejde, der sikrer, at kompetencerne udnyttes bedst muligt.
4) Der skal også sikres en koordinering med andre aktørers indsats og virkemidler, herunder forsyningsvirksomhedernes indsats. Centrets indsats skal i størst mulig udstrækning understøtte den konkrete realisering og dermed være med til at gøre denne mere effektiv og billigere. Det er afgørende, at indsatsen ikke konkurrerer eller overlapper med forsyningsvirksomhedernes realisering af energibesparelser.
5) Samtidig skal organiseringen tage udgangspunkt i, at der er stigende politisk fokus såvel nationalt som internationalt på energibesparelser, og at der fastsættes målsætninger og løbende tages en række politiske initiativer på området. Ministeren har det overordnede ansvar for at, målene nås, og at initiativerne gennemføres som aftalt.
6) Organiseringen skal afspejle, at Center for Energibesparelser – hvis det skal kunne være aktivt og udfarende – inden for de politisk fastlagte rammer og retningslinjer skal have stor grad af handlefrihed i forhold til gennemførelse af de konkrete initiativer. Det betyder, at organiseringen skal sikre, at de konkrete initiativer kan gennemføres i en armslængde fra det politiske system.
Med baggrund heri indgår det i lovforslaget, at Center for Energibesparelser skal varetage generelle energispareopgaver, herunder kampagner, vidensformidling, markedsintroduktion af energieffektive produkter og ydelser, udvikling og formidling af pakkeløsninger m.v.
Med henblik på at sikre både en optimal udnyttelse af faglige og administrative synergier og en samordning med de energipolitiske målsætninger foreslås centret etableret i tilknytning til Energistyrelsen. Der vil være tale om et selvstændigt center med en bestyrelse og med egen identitet. Modellen indebærer, at ministeren fastlægger de overordnede rammer, men ikke er involveret i beslutninger om de konkrete initiativer m.v.
Den foreslåede organisering svarer i hovedtræk til organiseringen af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
Ministerens indflydelse på centrets arbejde opnås gennem godkendelse af den årlige handlingsplan for centrets arbejde og gennem fastsættelse af retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplanen. Derudover udpeger ministeren bestyrelsen for centret, og ansætter lederen af sekretariatet efter indstilling fra bestyrelsesformanden.
Endvidere foreslås en udvidelse af anvendelsesområdet for lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, således at loven finder anvendelse på energibesparelser i alle typer af bygninger i stedet for som hidtil alene i boliger og offentlige institutioner. Denne lov administreres af Klima- og Energiministeriet. Det er hensigten, at Center for Energibesparelser pr. 1. marts 2010 skal overtage opgaven med at administrere tilskudsordningen på 20 mio. kr., som hidtil er administreret efter denne lov.
Center for Energibesparelser vil blive finansieret ved en omlæggelse af det eksisterende særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kWh til et energisparebidrag, der kan anvendes til at fremme energibesparelser inden for alle sektorer og energiarter undtaget transport.
2.2 Ophævelse af lov om Elsparefonden
Det foreslås, at loven om Elsparefonden ophæves. Elsparefondens virksomhed ophører således ved lovens ikrafttræden den 1. marts 2010, idet fondens opgaver videreføres af Center for Energibesparelser. Centret har et bredere virkefelt i forhold til fonden, som alene varetager energispareopgaver i relation til elforbrug i husholdninger og institutioner.
2.3 Etablering af et rådgivende Energispareråd
Det foreslås, at der etableres et uafhængigt rådgivende Energispareråd for at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Rådet skal rådgive ministeren og Energistyrelsen i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede besparelsesindsats, og rådet skal herunder særligt medvirke til en optimal koordinering af indsatsen mellem Center for Energibesparelser, forsyningsvirksomhederne og Energistyrelsen. Rådet forelægges centrets årlige handlingsplan til kommentering forud for ministerens godkendelse, men rådet kan også på eget initiativ komme med forslag til nye energibesparelsesinitiativer. Det forventes, at rådet vil afholde 2-3 møder om året.
Energisparerådet skal bestå af repræsentanter for aktører og interessenter og evt. enkelte sagkyndige med viden om energibesparelser, herunder markedsintroduktion m.v. Rådet vil bestå af en formand og 15-20 medlemmer. Medlemmerne udpeges af klima- og energiministeren, som fastsætter rådets forretningsorden, og Energistyrelsen er sekretariat for rådet.
Energisparerådet erstatter det nuværende Koordinationsudvalg for energibesparelser og de lokale energispareudvalg.
De lokale energiudvalg vil også blive nedlagt. Erfaringerne viser, at udvalgene ikke lever op til deres formål om at koordinere og fremme lokale energispareinitiativer. Nedlæggelsen skal også ses i sammenhæng med de nye rammer for forsyningsvirksomhedernes energispareaktiviteter, som blev indført i 2006.
2.4 Myndighedsopgaver
Den samlede besparelsesindsats omfatter - udover de generelle opgaver, som skal varetages af Center for Energibesparelser og forsyningsvirksomhederne i forhold til konkret realisering af energibesparelser - en række overordnede myndighedsopgaver, som primært varetages af Energistyrelsen. Disse opgaver omfatter bl.a. forhandlinger, implementering og administration af en række nationale og EU - fastlagte reguleringsopgaver (krav til og energimærkning af bygninger, normer og energimærkning af produkter og apparater, aftale- og CO2-kvoteordninger, osv.) og politikudvikling, udvikling af nye initiativer og fastsættelse af nationale krav og rammer, tilsyn med og kontrol af ordninger, internationalt samarbejde m.v. Lovforslaget indebærer ikke ændringer heri.
Det er samtidig en central myndighedsopgave at sikre bedst mulig sammenhæng og effektivitet i indsatsen. Som led heri er der, som det bl.a. fremhæves i evalueringen, som omtalt i afsn. 1, behov for en styrket koordinering af besparelsesindsatsen. Koordineringen skal bl.a. sikre, at der er sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter, og at indsatsen generelt er i overensstemmelse med de energipolitiske målsætninger. Eksempelvis kan koordineringen sikre, at centrets indsats understøtter forsyningsvirksomhedernes arbejde med realisering af energibesparelser.
Som led i koordineringen af besparelsesindsatsen skal der, som det bl.a. anbefales i evalueringen, ske en opprioritering af følgende opgaver:
– Opfølgning og dokumentation af indsatsen med henblik på løbende at opgøre effekterne af indsatsen (energibesparelser, omkostninger, m.v.). Som led heri bør der årligt udarbejdes en redegørelse, som sammenfatter disse opgørelser.
– Gennemførelse af uafhængige evalueringer af energispareindsatsen med jævne mellemrum. Det gælder i forhold til den samlede energispareindsats, og i forhold til de enkelte initiativer, herunder energisparesekretariatets og forsyningsvirksomhedernes indsats.
2.5 Ændring af afgiftslovgivningen
Lovforslaget indeholder desuden ændringer i elafgiftsloven, som skaber hjemmel til finansieringen af Center for Energibesparelser. Disse ændringer er en konsekvens af beslutningen om at oprette centret.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Center for energibesparelser vil som udgangspunkt blive finansieret via den eksisterende bevilling for Elsparefonden på ca. 90 mio. kr. årligt, som svarer til provenuet fra det eksisterende elsparebidrag på 0,6 øre/kWh. Dette bidrag betales i forhold til elforbruget i husholdninger og den offentlige sektor. Med omlægningen fra elsparebidraget til et energisparebidrag vil anvendelsesområdet blive udvidet til også at omfatte alle energiarter og sektorer undtaget transport, så der er sammenhæng mellem bidragets anvendelsesområde og centrets indsatsområder. Bevillingen svarende til provenuet fra det kommende energisparebidrag vil være øremærket til centret. Alle omkostninger til centrets sekretariat, honorarer til bestyrelsesformanden m.v. afholdes af disse midler ligesom hidtidige omkostninger i Elsparefonden.
I tillæg hertil kommer de afsatte midler på finansloven til kampagner og det allerede etablerede Videncenter for Energibesparelser på 20 mio. kr. årligt frem til og med 2011 og 5-10 mio. kr. årligt herefter, jf. den energipoliti8ske aftale af 21. februar 2008. . Videncentrets arbejde koordineres med og tilpasses centrets arbejdsprogram.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget ventes generelt at have en positiv effekt for erhvervslivet, idet Energispareprogrammets fremme af konkrete energibesparelser bl.a. i virksomheder ventes at medføre et forøget fokus på energibesparelser og dermed en større efterspørgsel efter energieffektiviseringsløsninger. Derved ventes dansk erhvervsliv at få incitamenter for at udvikle og videreudvikle nye og eksisterende energibesparende løsninger. Endvidere ventes det, at et dynamisk hjemmemarked for energibesparende løsninger vil kunne være springbræt til internationale markeder for danske virksomheder.
Da lovforslaget ikke medfører ændringer i opkrævningen af elsparebidraget, der omlægges til et energisparebidrag, medfører lovforslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Miljømæssige konsekvenser
Formålet med at etablere et samlet energispareprogram er at styrke besparelsesindsatsen bl.a. gennem en bedre koordinering og sammentænkning af den samlede energispareindsats. Programmet skal medvirke til, at det aftalte energisparemål om årlige besparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug nås. Konkrete energibesparelser medvirker til at mindske udledningen af CO2. Den nye organisering forventes derfor at have positive effekter for miljø.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgere.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget til ny § 7, stk. 4, i energispareloven indeholder bestemmelser om tilskud til projekter og demonstrationsprogrammer til aktiviteter som nævnt i 7, stk. 1, herunder tilskud i en given periode til at fremme udbredelsen af energieffektive produkter og løsninger.
Bestemmelsen rejser spørgsmål om forholdet til EU-Traktatens statsstøtteregler, for så vidt angår støtte til erhvervsvirksomheder. Det er imidlertid hensigten, at disse tilskud vil blive givet inden for rammerne af EU- Kommissionens forordning (EF) nr. 799/2008 af 8. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens art. 87 og 88 (den generelle gruppefritagelsesforordning). Derved vil støtten kunne gives uden forudgående godkendelse, men blot betinget af en anmeldelse til Kommissionen.
Hvis der viser sig behov for støtte ud over disse rammer, vil bekendtgørelser herom, som udstedes med hjemmel i de foreslåede bestemmelser, blive notificeret for Kommissionen som statsstøtte. Disse bestemmelser vil først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne
8. Høring
Lovforslaget er den 8. juli 2009 sendt i høring hos:
Advokatrådet, AE-Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Branchen ForbrugerElektronik (BFE), Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter, Boligselskabernes Landsforening, Byggecentrum, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Dansk Varefakta Nævn, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Datatilsynet, Danish Energy Group (DEG), DEFU, Det Økologiske Råd, Dansk Gasteknisk Center (DGC), DI, DI Energibranchen, DI Byggematerialebranchen, DONG Energy, DS Håndværk og Industri, Energiforum Danmark, Energi & Olieforum.dk, Energitjenesten, Forbrugerrådet, Erhvervsorganisationen HTSI, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Registrerede Revisorer (FFR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Energiforum.dk, Foreningen for Slutforbrugere af Energi, Foreningen af Statautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forskningscenter Risø, Frie Elforbrugere, Greenpeace Danmark, Godkendt Teknologiske Service (GTS), HNG - Hovedstadsregionens Naturgas I/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT Brancheforeningen, Branchefællesskabet for IT, tele, elektronik og kommunikationsvirksomheder (ITEK), Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, LCA center, Lysteknisk Selskab, Naturgas I/S, Naturgas Midt-Nord I/S, Naturgas Fyn, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, SDE – Sammensluttende Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Organisationerne for Vedvarende Energi (OVE), TEKNIQ, Teknologisk Institut, Vattenfall A/S, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vindmølleindustrien, WWF – Verdensnaturfonden.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser | ||
Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negativer konsekvenser/merudgifter | |
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Der gennemføres ændringer af afgiftslovene, som omlægger det eksisterende elsparebidrag på 0,6 øre/kWh til et energispare-bidrag med anvendelse inden for alle energiarter og sektorer undtaget transport. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet | Lovforslaget forventes at få en positiv effekt for erhvervslivet, idet det samlede energispareprogram vil fremme konkrete energibesparelser i virksomhederne, som vil medføre økonomiske besparelser. Derudover må det forventes, at forslaget vil medføre en stigende efterspørgsel efter energieffektive teknologier m.v. | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Formålet med lovforslaget er at styrke besparelsesindsatsen, herunder mindske udledningen af CO2 | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Støtte efter den foreslåede § 7, stk. 4, til nærmere angivne projekter og demonstrationsprogrammer vil blive ydet inden for rammerne af Kommissionens gruppefritagelsesforordning. Hvis der viser sig behov for støtte ud over disse rammer, vil denne støtte først blive sat i kraft efter indhentet godkendelse fra Kommissionen efter statsstøttereglerne. | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Formålsbestemmelsen i energisparelovens § 1, stk. 1, foreslås ændret, således at loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige, forsyningssikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn.
Den hidtidige formulering af formålsbestemmelsen fremhæver miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn og opfyldelsen af Danmarks internationale miljøforpligtelser.
Ændringen afspejler udviklingen i den energipolitiske dagsorden siden lovens vedtagelse i 2000. Energipolitikken herunder ikke mindst energispareindsatsen, er i dag båret af såvel miljø- og klimahensyn som af hensynet til forsyningssikkerheden, herunder den langsigtede målsætning om at Danmarks skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Endelig skal indsatsen ske ud fra samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at fremme vækst og erhvervsudvikling. Besparelsesindsatsen skal medvirke til at opfylde såvel nationale som internationale energi- og miljøpolitiske målsætninger og rammer for energibesparelsesindsatsen, således at en specifik henvisning til internationale klimaforpligtelser ikke kan anses for dækkende.
Med forbrugerne sigtes til slutforbrugere af energi, d.v.s. husholdninger, erhvervsvirksomheder, offentlige og private institutioner m.v.
Til nr. 2
Ved forslaget ændres § 1, stk. 2, nr. 3, i energispareloven, således at det fremgår, at loven skal fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion af energieffektive produkter og ydelser (pakkeløsninger) og information. Ifølge den nuværende formulering skal loven sikre en effektiv og brugervenlig rådgivning om energibesparelser over for forbrugerne.
Ændringen afspejler, at de nævnte aktiviteter har fået en stigende vægt i indsatsen for energibesparelser siden lovens vedtagelse i 2000, særligt ved indførelsen af Center for Energibesparelser i nærværende lovforslag.
Som led i kampagner for udbredelsen af energieffektive produkter vil centret kunne give tilskud til forbrugere til anskaffelsen af disse produkter. Tilskudsgivningen forventes dog at få en mindre rolle, end det var forudsat i lov om Elsparefonden og lov om produktrettede energibesparelser, idet der er blevet lagt større vægt på at anvende ressourcer til informationskampagner og andre former for markedsintroduktion og vidensopbygning.
Til nr. 3
Lovens § 3 om kollektive energiforsyningsvirksomheder foreslås ændret, således at det fremgår, at disse ved lov er pålagt at give information om energibesparelser til forbrugerne og sikre realisering af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser, som er fastsat ved lov og regler fastsat i medfør af lov.
Ifølge den nuværende formulering skal virksomhederne alene stille energispareaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne. Dette hænger sammen med de daværende bestemmelser i el-, naturgas- og varmeforsyningslovene om forsyningsvirksomhedernes energispareaktiviteter.
Ændringen afspejler, at virksomhederne i medfør af ændringer i elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven (forsyningslovene) i 2006 (lov nr. 520 af 7. juni 2006) er pålagt en forpligtelse til at give information til forbrugerne og sikre realisering af energibesparelser på kommercielt grundlag. Bestemmelserne herom fremgår af § 22 i elforsyningsloven, § 14, stk. 2 og 3, i naturgasforsyningsloven og § 28 b i varmeforsyningsloven. De mere detaljerede regler om virksomhedernes energispareaktiviteter fremgår af bekendtgørelse nr. 1106 af 8. november 2006 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 er det fastlagt, at forsyningsvirksomhedernes energispareforpligtelse fra 2010 øges med ca. 85 %. Virksomhederne skal sikre realiseringen af energibesparelserne gennem bistand til private og erhvervsvirksomheder, f.eks. ved rådgivning, pakkeløsninger og finansiel bistand.
Til nr. 4
I tekstoverskriften til lovens kapitel 2, som omhandler klima- og energiministerens opgaver i forbindelse med fremme af energibesparelser foreslås ”energiplanlægning” erstattet med ”prioritering”.
Ændringen skal ses på baggrund af, at det energipolitiske fokus i stigende grad lægges på ministerens overordnede prioriteringer af den samlede energispareindsats og koordinering af de aktiviteter, som de forskellige aktører iværksætter, f.eks. de kollektive energiforsyningsvirksomheders planlægning af deres energispareindsats (jf. bemærkningerne til ændringen af § 3 ovenfor).
Til nr. 5
Lovens § 4, stk. 1, som omhandler klima- og energiministerens generelle opgaver vedrørende energispareaktiviteter i forhold til alle sektorer i samfundet: og alle aktører og virkemidler, forslås ændret, således at ministeren varetager en samlet koordinering af disse aktiviteter. Den nuværende ordlyd, hvorefter ministeren foretager en samlet planlægning af aktiviteterne, svarer ikke til opgavefordelingen mellem aktørerne siden lovens vedtagelse i 2000, idet ministeren i stigende grad har en overordnet koordinerende funktion, herunder udmeldingen af prioriteringer og rammer for de forskellige aktørers, herunder forsyningsvirksomhedernes, indsats, jf. bemærkningerne ovenfor til ændringerne af § 3.
I overensstemmelse hermed uddybes det tillige, at ministerens koordinering skal sikre, at energispareindsatsen er sammenhængende og effektiv.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, hvorved ”planlægningen” ændres til ”koordineringen”, er en konsekvens af ændringen af § 4, stk. 1, jf. bemærkningerne ovenfor.
Til nr. 7
Det foreslås i § 5, stk. 2, at klima- og energiministeren opretter et uafhængigt rådgivende Energispareråd.
Forslaget erstatter den hidtidige § 5, stk. 2, hvorefter klima- og energiministeren kan anmode et af ministeren nedsat udvalg om en udtalelse om planlægningen som nævnt i § 4 og om forhold af betydning for prioriteringen og gennemførelsen af energibesparelsesaktiviteter i øvrigt.
Ændringen skal ses i sammenhæng med det øgede fokus på koordineringen af energispareaktiviteterne, jf. bemærkningerne til § 4, stk. 1, ovenfor. Rådet skal således bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats, herunder rådgive ministeren i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede besparelsesindsats med fokus på Center for Energibesparelsers, forsyningsvirksomhedernes og Energistyrelsens indsats. Rådet skal desuden forelægges centrets årlige handlingsplan til kommentering forud for ministerens godkendelse, men rådet kan også på eget initiativ komme med forslag til nye besparelsesinitiativer.
Klima- og energiministeren udpeger Energisparerådet, som vil bestå af en formand og omkring 15-20 medlemmer. Formanden og enkelte medlemmer skal være sagkyndige med viden om energibesparelser, herunder markedsintroduktion m.v., mens de øvrige medlemmer skal repræsentere aktører og interessenter inden for energibesparelser. Interesseorganisationer og aktører af betydning for gennemførelse af energibesparelser vil få mulighed for at indstille medlemmer til rådet. Ministeren fastlægger rådets forretningsorden, herunder bestemmelser om antallet af medlemmer og om rådets sammensætning, opgaver og mødefrekvens. Der vil i forretningsordenen blive fastsat bestemmelser om rådets funktion, herunder om beskikkelsesperioder, adgang til genbeskikkelse og adgang til indstilling af medlemmer. Der ydes alene honorar til formanden for rådet.
Energistyrelsen er sekretariat for rådet.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, er en konsekvens af ændringen af § 4, stk.1.
Til nr. 9
Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås lovens nuværende bestemmelser om lokale energispareudvalg (kapitel 3, som omfatter §§ 7-12) erstattet af nye bestemmelser om Centret for Energibesparelser, som af praktiske hensyn indsættes som nyt kapitel 3.
Til nr. 10
(§ 7)
Det foreslås i stk. 1, at klima- og energiministeren opretter Center for Energibesparelser. Klima- og energiministeren vil i den forbindelse træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på centrets oprettelse, herunder udpegning af formand og bestyrelse, etablering af centrets sekretariat og udarbejdelse af centrets forretningsorden. Det følger af lovforslaget, at centret vil være etableret ved lovens ikrafttræden den 1. marts 2010.
Det fremgår af bestemmelsen, at Center for Energibesparelser i overensstemmelse med lovens formål skal medvirke til at fremme realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser gennem en række virkemidler: Kampagner, vidensformidling, markedsintroduktion samt udvikling og formidling af standardiserede energibesparende produkter og løsninger.
Bestemmelsen afspejler centrets opgaver inden for rammerne af Klima- og Energiministeriet, idet centret skal være handlingsorienteret og iværksætte en række forskellige aktiviteter, som kan bidrage til at fremme energieffektiviseringen. Med henblik herpå har centret en uafhængig stilling i forhold til ministeriet, jf. bemærkningerne til § 9, stk.1, idet centrets bestyrelse selv prioriteter sin indsats inden for de rammer, som klima- og energiministeren udstikker efter § 8. Derimod skal centret ikke have opgaver ved formuleringen af generelle energipolitiske målsætninger.
Centret skal varetage konkrete og operationelle opgaver inden for et bredt område, som vil involvere mange forskellige aktører: Vidensformidling, markedsintroduktion af energirigtige produkter og ydelser, frivillige aftaler med leverandører om synliggørelse og levering af energieffektive apparater, udvikling og formidling af pakkeløsninger m.v. Der skal løbende ske en udvikling af disse aktiviteter.
Centret vil have stor frihed til selv at tilrettelægge sine opgaver inden for lovens rammer, men det må forventes, at forskellige former for kampagner og markedsintroduktion vil være centrale elementer. Der kan bl.a. være tale om klassiske informationskampagner med anvendelse af internet, annoncer m.v., vidensformidling via pjecer og hjemmesider; frivillige mærkningsordninger, som gør det nemmere for forbrugerne at finde de energieffektive produkter og løsninger; frivillige aftaler med producenter, installatører m.v. og udvikling og formidling af samlede pakkeløsninger omfattende effektive produkter, installering og eventuel finansiering.
I stk. 2 fastlægges det, at Center for Energibesparelser skal varetage sine opgaver inden for alle former for energi og sektorer bortset fra transport. Baggrunden herfor er, at det er hensigtsmæssigt at udbrede de generelle opgaver, som i dag primært varetages af Elsparefonden i forhold til elbesparelser i husholdninger og den offentlige sektor, til alle forbrugsområder og sektorer.
Når transport er undtaget, hænger det sammen med, at regeringen med Transporthandlingsplanen har taget en række selvstændige initiativer på dette område.
Center for Energibesparelser skal videreføre en række af Elsparefondens nuværende aktiviteter i forhold til elbesparelser i husholdninger og den offentlige sektor. Det gælder f.eks. en række af hjemmesiderne, som gør det nemt for forbrugerne at finde oplysninger om energieffektive produkter, og det gælder nogle af de frivillige aftaler. Bistanden til de offentlige institutioner til gennemførelsen af energibesparelser ifølge cirkulæret om energibesparelser i offentlige bygninger forudsættes også videreført.
På andre punkter sker der en udvidelse af virkefeltet i forhold til Elsparefonden, idet Center for Energibesparelser kan fremme energibesparelser hos forbrugerne generelt, d.v.s. alle slutbrugere af energi (husholdninger, virksomheder, institutioner).
Centret skal således også rette sine aktiviteter imod erhvervsvirksomhederne, hvor der er store rentable besparelsesmuligheder. Denne indsats skal i første omgang rettes mod små og mellemstore virksomheder, som ikke er omfattet af CO2-kvoteordningen. Dette skal bl.a. bestå i indsamling og formidling af konkret viden og redskaber til energieffektivisering og særlige brancherettede tiltag. Indsatsen skal koordineres med de igangværende aktiviteter og incitamenter i forhold til erhvervslivets energiforbrug.
Endvidere skal centrets aktiviteter omfatte varmebesparelser i bygninger. Indsatsen i forhold til opvarmning skal særligt rettes mod eksisterende bygninger, hvor der er et stort potentiale og behov. Der skal bl.a. arbejdes med udvikling af pakke- og standardløsninger. Centret skal dog også bidrage til udviklingen af nye lavenergi- og plusenergibygninger og formidle viden om disse.
På bygningsområdet vil centrets indsats ligge i forlængelse af de opgaver, der varetages af det netop etablerede Videncenter for Energibesparelser og bevillingen på 10 mio. kr. per år til informations- og kampagnevirksomhed. Administrationen af bevillingen på 10 mio. kr. vil derfor overgå fra Energistyrelsen til Center for Energibesparelser
Det følger af stk.3, at centrets gennemførelse af kampagner, markedsintroduktion m.v. skal koordineres med andre energispareaktiviteter. Centrets indsats og aktiviteter skal i størst mulig udstrækning understøtte andre initiativer og andre aktørers indsats og sikre løbende koordinering og samarbejde i indsatsen. Der vil være tale om en række forskellige energispareaktører, herunder energimærkningsordningen for bygninger, forsyningsvirksomhederne, Energistyrelsen, brancheorganisationer, m.v.
Centret kan etablere samarbejder med andre aktører med henblik på gennemførelsen af energispareaktiviteter, således at centret i nærmere omfang stiller sine økonomiske midler eller sagkundskab til rådighed for gennemførelsen af aktiviteterne.
Bestemmelsen i stk. 3 betyder også, at centret vil blive målt på dets formåls- og opgavebeskrivelse og derfor ikke som udgangspunkt på, hvor store energibesparelser centrets selvstændige indsats isoleret set medfører. Centrets understøttende karakter betyder, at effekten af centrets arbejde i stor udstrækning bestå i, at andre herunder forsyningsvirksomhederne kan opnå deres besparelser bedre og billigere. Derfor vil centret ligeledes blive evalueret på sin understøttende rolle og forpligtelse til at indgå i samarbejde med andre aktører.
Centrets midler forventes fortrinsvis anvendt til finansiering af kampagner, markedsintroduktion m.v., som gennemføres med inddragelse af ekstern konsulentbistand, herunder faste eksterne sekretariater m.v. Konsulenter m.v. vælges gennem udbud i henhold til gældende regler. Der kan også ske udlicitering af kampagner m.v. Der bør dog sikres en fælles identitet for indsatsen for at opnå størst mulig effekt.
Det fremgår dog af stk. 4, at Center for Energibesparelser efter ansøgning kan give tilskud til projekter og demonstrationsprogrammer. Det er imidlertid forventningen, at kun en mindre del af centrets midler vil blive anvendt til tilskud til forbrugerne, og der vil i givet fald normalt være tale om tidsbegrænsede tilskud.
Udgifter forbundet med centrets virksomhed vil blive afholdt inden for bevillingerne på de årlige finanslove. De samlede udgifter forbundet med centrets virksomhed vil blive afholdt inden for den særlige bevilling til centret. Det gælder således også udgifter til sekretariats drift, herunder lønudgifter, andre personaleomkostninger, husleje, m.v., og til honorering af formanden og bestyrelsesmedlemmerne.
Center for Energibesparelser er en del af den offentlige forvaltning, hvilket indebærer, at loven om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven, persondataloven og loven om Folketingets Ombudsmand finder anvendelse på centret. I praksis kan forvaltningslovens bestemmelser om f.eks. inhabilitet, begrundelse og klagevejledning være relevante, når bestyrelsen træffer afgørelse om tilskud. Persondatalovens bestemmelser vil have praktisk betydning vedrørende enkeltpersoners, herunder enkeltmandsejede virksomheders, forhold.
( § 8)
Ifølge den foreslåede stk.1 skal Center for Energibesparelser årligt udarbejde en handlingsplan, som skal godkendes af klima- og energiministeren. Vedrørende handlingsplanens indhold henvises til bemærkningerne til stk. 2.
Bestemmelsen afspejler, at centret er en del af Klima- og Energiministeriet, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 1, og planlægningen og iværksættelsen af konkrete energibesparelsesaktiviteter skal ske inden for de overordnede rammer, som fastsættes af ministeren.
Ministerens godkendelse af handlingsplanen skal sikre, at planen afspejler de energipolitiske og økonomiske rammer, som gælder for centrets virksomhed, herunder de målsætninger og prioriteringer, som ministeren har udmeldt forud for udarbejdelsen af handlingsplanen, jf. bemærkningerne til stk. 3.
Ved godkendelsen vil ministeren i givet fald kunne stille vilkår om, at nærmere angivne elementer i handlingsplanen skal gennemføres i et andet omfang eller ikke gennemføres, eller at aktiviteter, som vurderes at være af væsentlig betydning for den fremtidige energispareindsats, skal inddrages i handlingsplanen i rimeligt omfang.
Der vil alene blive stillet sådanne vilkår, hvis gennemførelsen af de energipolitiske målsætninger og en effektiv anvendelse af de økonomiske midler taler herfor, herunder hvis det vurderes, at handlingsplanen væsentligt fraviger de rammer, som er udmeldt efter stk. 3.
Det fremgår af stk. 2, at handlingsplanen skal udgøre rammen for centrets arbejde. Handlingsplanen skal med baggrund i et perspektiv for indsatsen de kommende 3-5 år indeholde en beskrivelse af de indsatsområder m.v., som centret særligt vil fokusere på i det kommende år, herunder forslag til en overordnet økonomisk ramme for centrets aktiviteter.
Ifølge stk. 3 kan ministeren fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplanen. Der sigtes til frister for udarbejdelsen, en angivelse af, hvilke emner der skal belyses, og lignende forhold omkring de ydre rammer for udarbejdelsen af handlingsplanen.
Endvidere kan ministeren bestemme, at centrets bestyrelse skal lægge nærmere angivne målsætninger og prioriteringer til grund ved sin udarbejdelse af handlingsplanen. Det kan f.eks. være beslutninger om, hvilke samfundsmæssige beregningsforudsætninger o.l. der skal anvendes i handlingsplanen, energipolitisk prioriterede indsatsområder, koordinering og samarbejde omkring andre energispareaktiviteter, herunder EU-initiativer m.v. Disse udmeldinger sendes til centret i rimelig tid i forhold til udarbejdelsen af handlingsplanen.
Det er hensigten, at målsætninger og prioriteringer skal indeholde overordnede rammer, inden for hvilke bestyrelsen vil have rimelige muligheder for selv at vælge og prioritere sine indsatsområder.
Handlingsplanen forelægges for Energisparerådet med henblik på en udtalelse. Denne udtalelse forelægges for ministeren i forbindelse med godkendelsen af handlingsplanen.
(§ 9)
Det foreslås i stk.1, at Center for Energibesparelser oprettes som et selvstændigt center. Det fremgår videre, at centret skal ledes af en uafhængig bestyrelse, der består af en formand og indtil 6 medlemmer. Vedrørende udpegning af formanden og bestyrelsen henvises til bemærkningerne til stk. 3.
Forslagets § 9 omhandler centrets organisering, herunder dets forhold til klima- og energiministeren. Centret er en offentlig myndighed inden for klima- og energiministerens ressort, som i medfør af stk. 1 er tillagt en uafhængig stilling ved varetagelsen af sine opgaver inden for de rammer, som følger af § 8. Formålet er at sikre, at centret inden for disse rammer kan prioritere og iværksætte sine energispareaktiviteter uafhængigt af tjenstlige instrukser for, hvorledes konkrete sager skal afgøres. Det hænger sammen med, at centret skal være en handlingsorienteret og proaktiv enhed, som kan handle hurtigt og fleksibelt og være med til at præge energispareindsatsen med offensive kampagner, markedsintroduktion, frivillige aftaler m.v.
Centrets uafhængighed er tilgodeset i to henseender i det foreslåede stk. 1:
Bestyrelsen skal være uafhængig i sine konkrete afgørelser, og klima- og energiministeren har dermed ikke beføjelse til at give tjenstlige instrukser til bestyrelsen om dens afgørelser i medfør af stk. 2.
Endvidere kan centrets konkrete afgørelser ikke påklages til klima- og energiministeren. Der er kun adgang til at klage til Energiklagenævnet over retlige forhold, ikke over centres faglige vurderinger, jf. bemærkningerne til § 20 nedenfor.
Med hensyn til centrets handlingsplan, skal bestyrelsen følge klima- og energiministerens udmeldinger og godkendelse som omtalt i bemærkningerne til § 8, stk. 1 og 3.
Endvidere skal centret etableres som et selvstændigt center. Denne bestemmelse har et bredere sigte end bestyrelsens uafhængighed, idet den også omfatter det sekretariat, som ministeren stiller til rådighed for bestyrelsesformanden og bestyrelsen ifølge stk. 5.
Med denne bestemmelse tilsigtes der en afbalancering af to hensyn: På den ene side er det afgørende for bestyrelsens uafhængige funktion, at bestyrelsen råder over de personaleressourcer, som er fornødne til at varetage sekretariatsopgaverne, og at sekretariatet ved disse opgaver alene er under instruktion af bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Det gælder således udarbejdelsen af handlingsplaner og forberedelse og afgørelse af konkrete sager (iværksættelse af udviklingsaktiviteter, kampagner, indgåelse af samarbejdsaftaler, tilskud efter § 7, stk. 4. m.v.).
På den anden side vil medarbejderne i sekretariatet have betydelig sagkundskab, og der er et praktisk begrundet behov for, at denne ekspertise kan indgå i en synergi med Energistyrelsen, som på ministerens vegne varetager en række koordinerende opgaver inden for energispareindsatsen og en række EU-fastlagte reguleringsopgaver (mærkningsordninger, aftale- og CO2-kvoteordninger, m.m.).
Centrets bestyrelse og det sekretariat, som klima- og energiministeren stiller til rådighed i medfør af stk. 5, skal udføre sine opgaver i reel uafhængighed af Energistyrelsen. Heri ligger, at sekretariatet skal have stillet de fornødne økonomiske ressourcer til rådighed, således at sekretariatsbetjeningen kan opretholdes på et rimeligt niveau, og at bestyrelsen og dens formand har instruktionsbeføjelsen over sekretariatet i dets arbejde for centret. Den del af bevillingen, som anvendes til sekretariatet og dermed størrelsen af sekretariatet, vil blive fastlagt på de årlige finanslove. Endvidere skal centret og dets sekretariat også overfor omverdenen have sin egen identitet og være klart udskilt som selvstændig enhed (logo, hjemmeside etc.).
På den anden side vil sekretariatet have en vis tilknytning til Energistyrelsen, således at der ikke er tale om en fuld organisatorisk udskillelse som Elsparefondens sekretariat. Dette hænger sammen med, at ministeren efter stk. 5 stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen og dennes formand.
Ved den nye organisering skabes der rammer for en synergi omkring den sagkundskab, som skal etableres i sekretariatet. Det personale, som skal stå for sekretariatsbetjeningen, vil således blive ansat i Klima- og Energiministeriet med tjeneste i Energistyrelsen. Centrets bestyrelsesformand og sekretariatsleder vil ud fra behovet til enhver tid kunne råde over de fornødne personaleressourcer til brug for centret. Inden for disse rammer vil sekretariatsopgaverne blive varetaget af medarbejdere ansat i Energistyrelsen med de fornødne kvalifikationer. Sekretariatet vil bestå af en gruppe af medarbejdere, som primært vil arbejde for centeret, men disse medarbejdere vil også, når forholdene tilsiger det, i mindre omfang kunne udføre opgaver i Energistyrelsen, hvorved deres sagkundskab vil kunne nyttiggøres. I de sidste tilfælde vil medarbejderne stå under styrelsens instruktion. Endvidere vil styrelsen også varetage opgaver for centret på en række særlige områder uden for centrets kerneaktiviteter (økonomi- og personaleadministration, EU-retlige forhold, ministerbetjening o.l.), og medarbejdere i styrelsen med relevante faglige kompetencer kan i mindre omfang arbejde for centret.
Denne ordning svarer i princippet til forholdene omkring EUDPs bestyrelse og sekretariatsbetjening. Arbejdsdelingen vil blive uddybet i ministerens forretningsorden for centret, herunder regler for sekretariatet, jf. stk. 7, som vil blive udarbejdet efter høring af centrets bestyrelse.
Ifølge stk.2 træffer centrets bestyrelse afgørelser i alle forhold vedrørende centrets opgaver efter §§ 7 og 8, herunder om iværksættelse af aktiviteter og anvendelse af tilskudsmidler. Bestemmelsen er således en konkretisering af bestyrelsens uafhængighed, jf. bemærkningerne til stk. 1, og svarer til loven om Elsparefonden.
Bestemmelserne om bestyrelsens udpegning, sammensætning og funktionsperioder fremgår af stk. 3. Formanden og bestyrelsens øvrige indtil 6 medlemmer udpeges således af klima- og energiministeren i deres personlige egenskab, d.v.s. på baggrund af faglig sagkundskab og kvalifikationer. Formanden og de øvrige medlemmer udvælges således ikke ud fra deres tilhørsforhold til særlige organisations-, erhvervs- eller myndighedsinteresser, og de skal ikke varetage bestemte branchers eller organisationers interesser.
Antallet af medlemmer er baseret på en afvejning af bestyrelsens funktions- og beslutningsdygtighed og hensynet til, at fornødne kompetencer inden for gennemførelse af energibesparelser m.v. er repræsenteret. Ved udpegning af medlemmerne vil der blive lagt vægt på, at bestyrelsen samlet har kompetencer inden for energibesparelser, energisystemer, økonomiske og tekniske forhold, markedsføring og kampagner/vidensformidling m.v. Dette indebærer en større fleksibilitet i sammensætningen af bestyrelsens kompetencer i forhold til de hidtidige bestemmelser i lov om Elsparefonden, hvorefter der skal være 8 medlemmer i bestyrelsen foruden formanden, og hvori det er præciseret, hvilke interesser der permanent skal være repræsenteret i bestyrelsen.
Det foreslås endvidere i stk.3, at bestyrelsen udpeges for en periode på indtil 4 år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode.
Det fremgår i den forbindelse, at ministeren kan udpege et medlem for mindre end 4 år eller forlænge udpegningen af formanden eller et medlem for en kortere periode, hvis dette anses for begrundet af hensyn til bestyrelsens sammensætning eller funktion. Der sigtes på en situation, hvor et medlem fratræder inden udløbet af beskikkelsesperioden, eller det ikke har været muligt at beskikke en afløser for formanden eller et medlem på det tidspunkt, hvor vedkommendes beskikkelse udløber. Endvidere kan der især ved de første beskikkelser tages hensyn til en kontinuerlig fornyelse af bestyrelsen, idet visse beskikkelser kan begrænses til f.eks. 3 år.
I tilfælde af formandens eller et medlems udtræden af bestyrelsen i funktionsperioden kan ministeren udpege et nyt medlem for en fuld periode eller frem til udløbet af det oprindelige medlems funktionsperiode. Hvis et medlem udpeges for et kortere tidsrum, kan den pågældende genudpeges til yderligere to perioder.
Formålet med disse bestemmelser er at sikre dels hensynet til kontinuitet og en funktionsperiode af en vis længde, dels hensynet til fornyelse og dynamik, som tilsiger en vis tidsbegrænsning.
Det foreslås i stk. 4, at klima- og energiministeren efter en konkret vurdering kan træffe bestemmelse om honorering af formanden og bestyrelsesmedlemmerne. Der vil således kunne udbetales honorar f.eks. til formanden for bestyrelsen, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt under hensyn til opgavernes omfang og karakter.
Ifølge stk. 5 stiller klima- og energiministeren sekretariatsbistand til rådighed for centrets bestyrelsesformand og bestyrelsen, jf. bemærkningerne til stk. 1. Sekretariatet vil blive etableret i tilknytning til Energistyrelsen. Sekretariatet betjener bestyrelsen i alle sager, der vedrører bestyrelsens virksomhed, og vil herunder være underlagt formandens instruktionsbeføjelse. Sekretariatets personale vil blive ansat inden for Klima- og Energiministeriet med tjenestested i Energistyrelsen, idet de i deres funktioner for centret kun vil stå under bestyrelsens og formandens instruktion.
Organiseringen af sekretariatet svarer til sekretariatet i EUDP. Sekretariatsmedarbejderne skal repræsentere den fornødne sagkundskab. Ved besættelsen af stillinger vil behovet for særlige kompetencer og sagkundskab i centrets sekretariat blive tilgodeset.
Omkostningerne til centrets administration afholdes af centrets midler, jf. den foreslåede § 7, stk. 5. Den del af centrets midler, som svarer til sekretariatets drift, disponeres af Energistyrelsen med henblik på, at det fornødne personale stilles til rådighed for centret inden for den givne økonomiske ramme.
Klima- og energiministeren ansætter en leder af centrets sekretariat efter indstilling fra bestyrelsesformanden.
Bestyrelsen kan give formanden eller sekretariatet bemyndigelse til at varetage særlige opgaver eller afgøre sager på bestyrelsens vegne i nærmere fastsat omfang, som vil fremgå af forretningsordenen. Det vil dreje sig om sager af mindre væsentligt omfang og uden principielle spørgsmål.
I stk. 6 foreslås det at Center for Energibesparelser årligt afgiver en beretning til klima- og energiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal indeholde status for centrets samlede arbejde og anvendelse af midlerne i det forgangne år, herunder samarbejdet med andre aktører. Beretningen skal indeholde en sammenligning i forhold til de prioriterede indsatsområder og disponering af det budget, der indgik i handlingsplanen for det aktuelle år.
I medfør af stk. 7 fastsætter klima- og energiministeren en forretningsorden for Center for Energibesparelser. Forretningsordenen vil blive udstedt som bekendtgørelse. Forretningsordenen skal omhandle bestyrelsens forhold, som beslutningsdygtighed, inhabilitet, afstemningsregler, regler for revision af forretningsordnen og mødefrekvens m.v. Forretningsordenen vil også omfatte den nærmere kompetencefordeling mellem bestyrelsen og dens sekretariat.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om sekretariatets opgaver, såsom om anvendelsen af ressourcer til opgaver i centret og sekretariatsmedarbejdernes opgaver i forhold til Energistyrelsen, jf. bemærkningerne til stk. 1. Centrets bestyrelse vil blive inddraget i udarbejdelsen af forretningsordenen.
( § 10)
Ved de foreslåede bestemmelser i § 10 bemyndiges klima- og energiministeren til at fastsætte bekendtgørelse om praktiske forhold i forbindelse med centrets tilskudsgivning efter § 7, stk. 4. Bestemmelserne er almindelige i anden tilskudslovgivning.
Der kan således bl.a. fastsættes regler om ansøgning og tilsagn om tilskud og om udbetaling af dette. Der vil bl.a. kunne fastsættes krav om anvendelse af standardansøgningsskemaer og om betingelser, der skal være opfyldt for at få tilsagn. Det kan herunder fastsættes, at der kun kan gives tilskud til aktiviteter, som ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud. Endvidere kan der fastsættes regler om tilsyn, regnskab og revision af tilskudssager, herunder instruks for revision af tilskudssager, og om offentliggørelse af resultater af tilskudsberettigede aktiviteter.
Tilskud ventes fortrinsvis at blive givet til forbrugere med henblik på at fremme markedsintroduktion af energieffektive produkter og løsninger, og der vil normalt være tale om tidsbegrænsede ordninger.
Bestemmelserne i stk. 2 om eventuelt sammenfald med andre tilskudsordninger og om udførelsen af revision svarer i fornødent omfang til anden tilskudslovgivning, herunder loven om det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), jf. lov nr. 555 af 6. juni 2007.
Ifølge stk. 3 skal revision af aktiviteter, hvortil der gives tilskud, udføres for tilskudsmodtagerens regning. Revisionen udføres af en godkendt revisor (d.v.s. statsautoriseret eller registreret revisor).
( § 11)
Forslagets § 11 indeholder bestemmelser om bortfald af tilskud og eventuel tilbagebetaling af tilskud under nærmere angivne betingelser. Afgørelse herom træffes af Center for Energibesparelser.
Der kan således ifølge stk. 1 ske helt eller delvis bortfald, hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for modtagelsen af tilskud, hvis vilkår for tilskud ikke opfyldes, eller hvis aktiviteten ikke er afsluttet inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen om tilskud.
Afgørelsen af, om der skal ske bortfald, og i hvilket omfang dette skal ske, skal træffes ud fra en vurdering af forholdets væsentlighed og grovhed. Tilskud vil især kunne bortfalde helt ved manglende eller urigtige oplysninger o.l. som nævnt i nr. 1, mens delvis bortfald typisk kan ske ved andre forhold, herunder tilsidesættelse af vilkår eller overskridelse af frister, som ikke kan anses for uvæsentlige.
Ifølge stk. 2 kan centret tillige, når der træffes afgørelse om bortfald efter stk. 1, bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales. Bestemmelsen vil finde anvendelse, når forholdene særligt taler herfor, herunder hvis den uberettigede udbetaling har et væsentlig omfang, og udbetalingen skyldes, at tilskudsmodtageren klart har tilsidesat sine oplysningsforpligtelser som nævnt i stk. 1, nr. 1.
Der kan ifølge stk. 3 fastsættes regler om bortfald og tilbagebetaling, hvor betingelserne herfor kan konkretiseres som nævnt ovenfor.
Bestemmelserne svarer generelt til anden tilskudslovgivning.
( § 12)
Den foreslåede § 12 om forholdet til lejelovgivningen svarer til tilsvarende bestemmelser i anden tilskudslovgivning. Det følger af bestemmelsen, at den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til et ydet tilskud efter forslagets § 7, stk. 4, ikke medregnes ved beregningen af lejeforhøjelse og ikke kan afskrives på vedligeholdelseskontoen«.
Til nr. 11
(§ 19)
Den foreslåede § 19, stk. 3, hvorefter Center for Energibesparelser kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til i nærmere angivet omfang at udøve de i § 7 angivne beføjelser, svarer indholdsmæssigt til klima- og energiministerens beføjelser ifølge stk. 1 til at delegere opgaver vedrørende andre forhold, som er omfattet af loven om fremme af besparelser i energiforbruget.
Der vil alene være tale om delegation af administrative eller sagsforberedende opgaver, ikke af afgørelseskompetence.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes i forbindelse med administration af tilskud efter den foreslåede § 7, stk. 4. Ved aftalen med den virksomhed m.v., som skal udføre pågældende opgave, vil opgavens indhold og vedkommendes forpligtelser blive præciseret, herunder forholdet til forvaltningsloven og persondataloven, ligesom der vil blive fastsat retningslinjer for tilsyn og afrapportering.
Til nr. 12
Der foreslås forskellige ændringer i § 20 om klageadgang over afgørelser truffet efter energispareloven, herunder en række konsekvensrettelser. Under hensyn til, at der er tale om en række ændringer, fremsættes der forslag om ny affattelse af § 20 som helhed.
Den foreslåede stk. 2 er ny og indeholder særlige bestemmelser om klageadgang over Center for Energibesparelsers afgørelser efter det nye kapitel 3 og regler fastsat i henhold til dette kapitel. Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser, som træffes af centret, kan således indbringes for Energiklagenævnet. Klageadgangen er som i almindelighed betinget af en væsentlig, individuel retlig interesse. Andre spørgsmål i forbindelse med centrets afgørelser kan derimod ikke indbringes for Energiklagenævnet.
Centrets afgørelser kan ikke indbringes for nogen anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, herunder Klima- og Energiministeriet eller Energistyrelsen.
Baggrunden for, at klageadgangen til Energiklagenævnet er begrænset til retlige spørgsmål, er hensynet til bestyrelsens varetagelse af sine opgaver.
Bestyrelsen i Center for Energibesparelser er ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra ministeren i sine afgørelser, jf. forslagets § 9, stk. 1. Bestyrelsen skal således selv kunne fastlægge sine vurderinger og strategier for, hvilke aktiviteter den vil fremme, inden for de rammer, som klima- og energiministeren udstikker som nævnt i § 8. En eventuel klageadgang over bestyrelsens vurderinger i enkeltsager ville imidlertid modvirke bestyrelsens uafhængige varetagelse af de opgaver, som den er tillagt.
Opretholdelsen af adgangen til at klage over retlige spørgsmål er en retssikkerhedsgaranti, for så vidt angår de forvaltningsretlige regler, som bestyrelsen skal overholde, når den træffer sine konkrete afgørelser, især forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet, vejledning, begrundelse og klagevejledning.
Klageadgangen svarer til bestemmelser i EUDP-loven.
De øvrige dele af § 20 er i det store og hele uændrede bortset fra forskellige konsekvensrettelser i forbindelse med etableringen af Center for Energibesparelser og redaktionelle ændringer. Stk. 1, 2. pkt., hvorefter klageadgangen til andre myndigheder end Energiklagenævnet afskæres, fremgik tidligere af stk. 2. Endvidere foretages forskellige konsekvensrettelser i stk. 1 og den hidtidige stk. 2, som bliver stk. 3, som følge af ophævelsen af det hidtidige kapitel 3 om lokale energispareudvalg.
Der kan i medfør af den foreslåede stk. 6 (hidtil stk. 5) bl.a. fastsættes regler om, at Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.
Til nr. 13
Ved den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, bemyndiges Center for Energibesparelser til at pålægge virksomheder m.v. at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at varetage centrets opgaver efter loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven. Bemyndigelsen svarer til de beføjelser, som gælder for klima- og energiministeren og Energiklagenævnet. Tilsvarende bestemmelser fremgik af lov om Elsparefonden.
Anmodningen om udarbejdelse og meddelelse af oplysninger vil efter almindelige forvaltningsretlige principper bero på, at oplysningerne er påkrævede for myndighedsbehandlingen, og at betydningen af disse oplysninger står i et rimeligt forhold til de byrder, som pålægges den pågældende virksomhed ved at udarbejde og udlevere oplysningerne.
Særligt med henblik på behandling af tilskud (jf. § 10) får centret beføjelse til at indhente oplysninger fra ansøgere om tilskud fra centret. Indhentelse af oplysninger i tilskudssager vil være begrænset til, hvad der er fornødent for at vurdere, om betingelserne for at få tilsagn om tilskud og få udbetalt tilskuddet er opfyldt.
Der kan med hjemmel i stk. 2 fastsættes regler om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af oplysningspligten i stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 1, giver hjemmel til bødestraf for tilsidesættelse af pligten til at meddele centret nærmere angivne oplysninger.
Til nr. 15
Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 2, er en konsekvens af ophævelsen af lokale energispareudvalg.
Til § 2
Til nr. 1
§ 1, stk. 1, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, som administreres af Energistyrelsen, foreslås ændret, således at loven finder anvendelse på produktrettede energibesparelser i alle typer af bygninger. Ved den nuværende affattelse af § 1 er anvendelsesområdet begrænset til energibesparelser i boliger og i offentlige institutioner.
Baggrunden for denne ændring er, at det ved energiaftalen af 21. februar 2008 blev aftalt, at der skulle gennemføres kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger generelt, og herunder både el- og varmebesparelser. Det følger af aftalen, at der skal afsættes 20 mio. kr. årligt i 2008-11 og 5-10 mio. kr. årligt derefter til kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger.
I 2009 er dette tilskud administreret af Energistyrelsen med hjemmel i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser og inden for rammerne af § 1 i denne lov.
Efter lovforslaget skal Center for Energibesparelser pr. 1. marts 2010 varetage administrationen af tilskudsordningen med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i §§ 7-12 i loven om fremme af besparelser i energiforbruget. Med henblik på Energistyrelsens administration af midlerne til denne dato er det fundet hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen fra 1. januar 2010 får hjemmel til at tildele disse tilskud til energibesparelser i bygninger generelt.
Ændringen vil efter omstændighederne også kunne finde anvendelse ved eventuelle fremtidige støtteordninger.
Loven om statstilskud til produktrettede energibesparelser kan efter sin ordlyd omfatte varme- og elbesparelsesaktiviteter.
Til §.3
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at etablere et nyt Center for Energibesparelser. Forslaget vedrører finansieringen af centret, idet dette sker ved at omdøbe det nuværende brugerfinansierede ”elsparebidrag” på 0,6 øre/kWh i elafgiftslovens § 6, stk. 1 og 2, som i dag finansierer Elsparefonden, til et ”energisparebidrag”, som anvendes til finansiering af Center for Energibesparelser, og dermed til at fremme energibesparelser inden for alle sektorer og forbrugsområder bortset fra transport. Bevillingen til Center for Energibesparelser vil svare til det skønnede provenu fra energisparebidraget. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, herunder pkt. 3, hvor der nærmere er redegjort for finansieringen af det nye center.
Til § 4
Ved bestemmelserne i § 1, nr. 3 og 5, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love ændres § 6, stk. 1 og 2, i elafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 med senere ændringer. § 1, nr. 3 og 5, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 er ikke sat i kraft, da de beror på lovgivning, der afventer Kommissionens godkendelse i medfør af statsstøttereglerne. Ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås § 1, nr. 3 og 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold delvist indsat i elafgiftsloven ved lovforslagets § 3, nr. 1 og 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.
Til § 5
Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås Elsparefonden nedlagt ved ikrafttrædelsen af de nye bestemmelser om Center for Energibesparelser. Om overgangsbestemmelser henvises til lovforslagets § 7.
Klima- og energiministeren kan i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om Elsparefonden træffe bestemmelse om fondens aktiviteter i perioden frem til fondens ophør.
Overførelsen af Elsparefondens sekretariat til Klima- og Energiministeriet vil foregå efter de generelle principper for ressortomlægninger. Det betyder bl.a., at medarbejderne i Elsparefondens sekretariat får udvidet deres ansættelsesområde med Klima- og Energiministeriet med tilhørende institutioner. Overflytningen vil i øvrigt ske med uændrede løn- og ansættelsesvilkår.
Til § 6
Ifølge den foreslåede stk. 1 vil loven træde i kraft den 1. marts 2010
Fra denne dato vil Center for Energibesparelser administrere de midler, som hidtil har været administreret af Elsparefonden, som samtidig nedlægges. Endvidere vil centret fra samme dag administrere de afsatte midler til kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger, 20 mio. kr. årligt i 2008-11 og derefter 5-10 mio. kr. årligt, som indtil da er administreret af Energistyrelsen efter lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2 (ændring af lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser) træder i kraft den 1. januar 2010. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 7
Forslagets § 7 indeholder overgangsbestemmelser, som knytter sig til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6. Bestemmelserne angår videreførelsen af Elsparefondens rettigheder og pligter og fondens verserende opgaver ved fondens ophør.
Ifølge stk. 1 indtræder Center for Energibesparelser således ved lovens ikrafttræden den 1. marts 2010 i Elsparefondens forpligtelser og rettigheder ifølge lovgivningen og ifølge aftaler. Indgåede aftaler vil være gældende til udløb. Det forudsættes, at aftalerne er indgået i overensstemmelse med gældende beføjelser for fondens bestyrelse. Endvidere vil centret bl.a. kunne varetage beskyttelsen af registrerede logo m.v.
Det fremgår af stk. 2, at sager, som før lovens ikrafttræden den 1. marts 2010 ikke er færdigbehandlet i Elsparefonden, afgøres af Center for Energibesparelser efter reglerne i denne lov. Det vil dreje sig om sager vedrørende Elsparefondens aktiviteter, som ikke er afsluttet før den 1. marts 2010, herunder afgørelser i sager om tilskud m.v. og udbud og behandling af tilbud vedrørende konsulentydelser i forbindelse med fondens aktiviteter.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lov om fremme af besparelser i energiforbruget.
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 1 | ||
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lov nr. 450 af 31. maj 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 584 af 24. juni 2005, § 17 i lov nr. 308 af 30. april 2008 og § 6 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer: | ||
§ 1. Loven skal fremme energibesparelser hos forbrugerne i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at medvirke til at opfylde Danmarks internationale miljøforpligtelser. | »Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.« | |
§ 1. … Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsætning særligt 1) sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter, 2) fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne og 3) sikre en effektiv og brugervenlig rådgivning om energibesparelser over for forbrugerne. … | 2. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således: »3) fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information.« | |
§ 3. Ved kollektive energiforsyningsvirksomheder forstås i denne lov el-, naturgas- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder, som ved lov er pålagt at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne. | 3. I § 3 ændres »at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for forbrugerne.« til: »at give information om energibesparelser til forbrugerne og sikre realisering af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved lov og regler fastsat i medfør af lov.« | |
Kapitel 2 Overordnede rammer, energiplanlægning m.v. | 4. I overskriften til kapitel 2 ændres »energiplanlægning« til: »prioritering«. | |
§ 4. Miljø- og energiministeren gennemfører en samlet planlægning af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler. Planlægningen skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver prioriteret, koordineret og gennemført i overensstemmelse med de i § 1 nævnte formål. | 5.§ 4, stk. 1, affattes således: »Klima- og energiministeren varetager en samlet koordinering af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler. Koordineringen skal sikre, at indsatsen for at fremme energibesparelser er sammenhængende og effektiv, og at indsatsen bliver prioriteret i overensstemmelse med de formål, som er nævnt i § 1.« | |
§ 4. … Stk. 2. Miljø- og energiministeren udarbejder periodiske redegørelser for planlægningen som nævnt i stk.1. | 6. I § 4, stk. 2, ændres »planlægningen« til: »koordineringen«. | |
§ 5. …. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan anmode et af ministeren nedsat udvalg om en udtalelse om planlægningen som nævnt i § 4 og om forhold af betydning for prioriteringen og gennemførelsen af energibesparelsesaktiviteter i øvrigt. | 7. § 5, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Klima- og energiministeren nedsætter et uafhængigt rådgivende Energispareråd, som skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.« | |
§ 6. Miljø- og energiministeren skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver planlagt og gennemført så effektivt som muligt i overensstemmelse med lovens formål. Til opfyldelse heraf kan ministeren 1) iværksætte uvildige evalueringer af energibesparelsesaktiviteter, 2) sikre oprettelsen af videncentre, databaser og lign. om energibesparelser og 3) fremme indgåelsen af aftaler mellem erhvervsvirksomheder, forbrugere eller sammenslutninger af disse om udvikling, markedsføring eller indførelse af energieffektive produkter, anlæg eller processer. | 8. I § 6, stk. 1, ændres »planlagt« til: »koordineret«. | |
Kapitel 3 Lokalt samarbejde om energibesparelser | 9. Overskriften til kapitel 3 affattes således: »Center for Energibesparelser.« | |
§ 7. Der oprettes lokale energispareudvalg, som har til formål at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i lokalområdet. Udvalgene skal forhandle om koordineringen af energibesparelsesaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder og mellem disse og kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde. Stk. 2. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal deltage i oprettelsen og driften af energispareudvalg. Stk. 3. Kommunerne skal følge arbejdet i udvalgene med henblik på at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. Kommunerne skal efter anmodning optages som medlemmer af udvalgene. Stk. 4. Energispareudvalgene optager efter anmodning erhvervsvirksomheder og erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer som medlemmer med henblik på at tilgodese en alsidig og saglig repræsentation. Stk. 5. Energispareudvalgene udarbejder og offentliggør en årlig redegørelse for deres gennemførte og forventede aktiviteter, herunder en redegørelse for, hvilke initiativer udvalget har taget og vil tage for at samarbejde med kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde. | 10. §§ 7-12 ophæves, og i stedet indsættes: § 7. Klima- og energiministeren opretter et Center for Energibesparelser, som i overensstemmelse med lovens formål skal bidrage til at fremme realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser gennem kampagner, vidensformidling, markedsintroduktion og udvikling og formidling af standardiserede energibesparende produkter og løsninger. Stk. 2. Centret skal bidrage til fremme af energibesparelser inden for alle former for energi og inden for alle sektorer bortset fra transport. Stk. 3. Centret koordinerer sin virksomhed med andre aktiviteter til fremme af energibesparelser. Centrets indsats skal understøtte andre aktørers indsats, herunder de kollektive energiforsyningsvirksomheders aktiviteter. Stk. 4. Centret kan efter ansøgning give tilskud til projekter og demonstrationsprogrammer til aktiviteter som nævnt i stk. 1, herunder tilskud i en given periode til at fremme udbredelsen af energieffektive produkter og løsninger. | |
§ 8. Miljø- og energiministeren kan give påbud til kollektive energiforsyningsvirksomheder om indtræden i et energispareudvalg. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan, hvis det anses for nødvendigt for at sikre gennemførelsen af lovens formål, fastsætte regler om, at kommuner i nærmere angivet omfang skal deltage i energispareudvalgene. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan under samme betingelser som nævnt i stk. 2 give påbud om, at et energispareudvalgs opgaver skal varetages af et andet udvalg. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om oprettelsen, afgrænsningen og sammensætningen af energispareudvalg og om udvalgenes udførelse af deres opgaver. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte en standardforretningsorden for udvalg og regler om, at aftaler om oprettelse af energispareudvalg og forretningsordener for disse og senere ændringer heri skal anmeldes til ministeren. | § 8. Center for Energibesparelser udarbejder en årlig handlingsplan, som godkendes af klima- og energiministeren Stk. 2. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af indsatsområder for de aktiviteter som er nævnt i § 7, som centret i det kommende år særligt vil prioritere, og en overordnet økonomisk ramme for aktiviteterne. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplanen og bestemme, at angivne målsætninger og prioriteringer skal lægges til grund for udarbejdelsen. | |
§ 9. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal i fællesskab afholde sekretariatsudgifterne i det energispareudvalg, som de er tilknyttet. Hver deltager i et energispareudvalg afholder sine egne udgifter ved deltagelsen. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse i energispareudvalg og om beregning af sekretariatsomkostninger. | § 9. Center for Energibesparelser oprettes som et selvstændigt center. Centret ledes af en uafhængig bestyrelse, der består af en formand og indtil 6 medlemmer. Stk. 2. Bestyrelsen træffer afgørelse i alle forhold vedrørende centrets opgaver efter §§ 7 og 8, herunder om iværksættelse af aktiviteter og anvendelse af tilskudsmidler. Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges af klima- og energiministeren i deres personlige egenskab. Bestyrelsen udpeges for en periode af indtil 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Klima- og energiministeren kan under hensyn til bestyrelsens sammensætning og funktion træffe bestemmelse om, at et medlem udpeges for mindre end 4 år, eller at udpegningen af formanden eller et medlem forlænges i en kortere periode. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan træffe bestemmelse om honorar til formanden og bestyrelsesmedlemmerne. Stk. 5. Klima- og energiministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Ministeren ansætter en leder af sekretariatet efter indstilling fra bestyrelsesformanden. Bestyrelsen kan bemyndige formanden eller sekretariatet til at varetage særlige opgaver eller træffe afgørelser på bestyrelsens vegne i nærmere bestemt omfang. Stk. 6. Centret afgiver årligt en beretning til klima- og energiministeren om sin virksomhed. Stk. 7. Klima- og energiministeren fastsætter en forretningsorden for centret, herunder om sekretariatets opgaver. | |
§ 10. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal ved planlægningen og gennemførelsen af deres lovpligtige energibesparelsesaktiviteter så vidt muligt inddrage anbefalinger fra et energispareudvalg. Stk. 2. Hvis en kollektiv energiforsyningsvirksomhed i væsentligt omfang tilsidesætter anbefalinger, som må anses for saglige og rimelige, fra et energispareudvalg, kan miljø- og energiministeren efter anmodning fra udvalget påbyde virksomheden at gennemføre energibesparelsesaktiviteter i hel eller delvis overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kollektive energiforsyningsvirksomheder efter anmodning fra et energispareudvalg skal meddele nærmere angivne oplysninger om energiforbrug m.v. af betydning for udvalgets arbejde. | § 10. Center for Energibesparelser kan efter ansøgning give tilskud som nævnt i § 7, stk. 4. Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om 1) tildeling af tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder at tilskud er betinget af, at aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, 2) tilsyn, regnskab og revision vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud, og 3) offentliggørelse af resultater af aktiviteter, hvortil der er givet tilskud. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om tilskud til aktiviteter, der kan få tilskud efter anden lovgivning, herunder om, at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov. Stk. 4. Revision af de aktiviteter, hvortil der gives tilskud, skal udføres for modtagerens regning af en godkendt revisor. | |
§ 11. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal med henblik på at fremme lovens formål samarbejde om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af deres lovpligtige energibesparelsesaktiviteter, herunder ved at etablere fælles lokale energisparecentre eller andre former for lokale eller landsdækkende samarbejde. Stk. 2. Hvis det anses for nødvendigt for at gennemføre lovens formål, kan miljø- og energiministeren påbyde en eller flere kollektive energiforsyningsvirksomheder at deltage i et samarbejde som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om det i stk. 1 nævnte samarbejde. | § 11. Center for Energibesparelser kan træffe afgørelse om, at tilskud i henhold til § 10 bortfalder helt eller delvis, hvis 1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for modtagelsen af tilskud, 2) vilkår for tilskud ikke opfyldes eller 3) den pågældende aktivitet ikke er afsluttet inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen om tilskud. Stk. 2. I forbindelse med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1 kan centret bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold. | |
§ 12. Miljø- og energiministeren kan, hvis det anses for nødvendigt for at gennemføre lovens formål, påbyde en kollektiv energiforsyningsvirksomhed at udbyde gennemførelsen af lovpligtige energibesparelsesaktiviteter til kvalificerede virksomheder, organisationer og lign. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udbud af energibesparelsesaktiviteter. | § 12. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til et ydet tilskud efter § 7, stk. 4, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen. | |
§ 19. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller en anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, registrering o.l. i henhold til denne lov. | 11. I § 19 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Center for Energibesparelser kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til i nærmere angivet omfang at udøve de beføjelser, der er nævnt i § 7.« | |
§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller trafikministeren efter loven og regler udstedt i henhold til loven og et energispareudvalgs afgørelse om optagelse af medlemmer, jf. § 7, stk. 4. Stk. 2. Miljø- og energiministerens, trafikministerens og energispareudvalgenes afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 4.Vedkommende minister kan fastsætte regler om 1) adgangen til at klage over de i stk. 1 nævnte afgørelser, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og 2) at afgørelser truffet af en institution under vedkommende ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i henhold til § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. | 12.§ 20affattes således: »§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller transportministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima- og energiministerens og transportministerens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn. Stk. 2.Afgørelser, truffet af Center for Energibesparelser efter kapitel 3 og efter regler fastsat i medfør af dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de nævnte kan dog indbringes for Energiklagenævnet. Stk. 3. Afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 5. Klima- og energiministeren og transportministeren kan fastsætte regler om 1) adgangen til at klage over de afgørelser, som er nævnt i stk. 1 og 2, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og 2) at afgørelser truffet af en institution under vedkommende ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i medfør af til § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister. Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.« | |
§ 21. Miljø- og energiministeren og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, de i § 19, stk. 2, nævnte virksomheder, institutioner eller organisationer og leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven. | 13. § 21, stk. 1, affattes således: »Klima- og energiministeren, Center for Energibesparelser og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, virksomheder, som er nævnt i § 19, stk. 2, institutioner eller organisationer, ansøgere om tilskud fra centret samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.« | |
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) meddeler miljø- og energiministeren, trafikministeren eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 21, | 14. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »trafikministeren«: », Center for Energibesparelser«. | |
§ 22. …. 2) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 8, stk. 1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, § 17, stk. 5, eller § 18, stk. 2. | 15. I § 22, stk. 1, nr. 2, udgår: »§ 8, stk. 1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1,«. | |
B. Lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser | ||
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 1. Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. | § 2 I lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, jf. lov nr. 129 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Der kan gives statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i alle typer af bygninger i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.« | |
C. Lov om afgift af elektricitet. | ||
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 6.Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af 1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2, 2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og 3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. | § 3 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer: 1. § 6, stk. 1, affattes således: »Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 54,6 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 2. 2) Et energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.« | |
Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af 1) en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3, 2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og 3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. Stk. 3. --- | 2. § 6, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3. 2) Et energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.« | |
D. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. | ||
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 1 nr. 3.§ 6, stk. 1, affattes således: »Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 54,6 øre pr. kWh, (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er staserne dog som anført i bilag 2. 2) Et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.« | § 4 I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften), foretages følgende ændringer: 1. § 1, nr. 3 og 5, ophæves. | |
§ 1 nr. 5. § 6, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Af andet forbrug af elektricitet betales i alt en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 67,0 (2015-niveau) der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3. 2) Et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.« | ||