Den her sag bad vi om at få tilbage i Fødevareudvalget mellem anden og tredje behandling, og det har vi fået.
Vi bad også fødevareministeren om at komme i samråd.
For det her lille, uskyldige lovforslag, som er et lovforslag, som udmønter planen »Grøn Vækst«, som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet sammen, gjorde, at der på et tidspunkt blev stillet et spørgsmål om, hvordan reglerne skulle være.
Det førte så til, at ministeren stillede et ændringsforslag.
Det er der kommet en ministerbemyndigelse ud af.
Dem har ministeren hundredvis, hvis ikke det er tusindvis, af i forvejen.
Lige specifikt på det her område er der rigtig mange bemyndigelser.
Spørgsmålet gik på vinterafgrøder osv.
Det, der er spørgsmålet her, er selvfølgelig, om regeringen når de mål, som den har sat.
Man kan altid diskutere, om det er nok eller ej at begrænse med 19.000 t i udledning.
Men det, der er interessant i den forbindelse, er, at der i forbindelse med fødevareudvalgsmødet udspandt sig en diskussion om det, som regeringen har lovet her i Folketinget, og som er, at der var fødevarekrise for nogle år siden, og fødevarepriserne steg og steg.
Så fandt man på at ophæve braklægningsordningen.
Det var en ordning, som skulle begrænse produktionen.
Men ud over det har den faktisk vist sig at være en af de mest effektive måder at få mere miljø og natur på og få styrket biodiversiteten osv.
Derfor var det jo med bange anelser vi spurgte til, om der ikke var nogen konsekvenser af at ophæve braklægningsordningen.
Der lovede regeringen her i Folketinget, at man ville sørge for, at det ville blive miljøneutralt.
Vi spurgte til, hvornår, hvordan og hvorledes vi kunne se noget om, hvordan man ville sikre, at det ville blive miljøneutralt.
Så sagde regeringen hver gang:
Jamen vent og se, der kommer en plan, »Grøn Vækst«, og når den kommer, vil enhver kunne se, at der taget højde for det.
Vi spurgte også indledningsvis under de drøftelser, vi havde med regeringen om »Grøn Vækst«, inden vi blev smidt ud fra forhandlingerne, om, hvordan man havde sikret sig, at der nu var miljøneutralitet i forbindelse med ophævelsen af brakordningen.
Det har vi aldrig kunnet få svar på.
I går spurgte jeg så til, hvordan det her så ud, og det kunne ministeren ikke svare på.
Ministeren henviste til, at hun ville sende en skrivelse til udvalget.
Den har vi så fået under gruppemødet, og jeg har ikke nået at få den skrevet ud.
Men det korte af det lange er – og det er det, der er centralt, og derfor vil jeg gerne bede ministeren om at kommentere på det – at der deri står, at det, regeringen har lovet, har den aldrig indfriet – aldrig nogen sinde.
Jeg synes, at det er dybt problematisk, at regeringen siger, at det her handler om 120.000 ha jord, der bliver taget ind i drift, efter at de har været braklagt i en årrække.
Det ved vi alle sammen betyder et større forbrug af pesticider og et større forbrug af kunstgødning osv.
Derfor:
Hvordan har det påvirket miljøet?
Det ved vi ikke noget om.
Det eneste, vi ved, er, at regeringen har lovet, at det skulle være miljøneutralt.
Den har i hvert fald ikke klaret det inden, men hvis det skulle være tilfældet, vil jeg gerne høre det fra ministeren.
Hvor er det, vi kan se, at det, at man tager så meget jord ind og dyrker det igen, er miljøneutralt?
Regeringen siger så – sådan tolker jeg svaret – at man i planen »Grøn Vækst« har taget højde for det.
Men det er ikke det samme.
Det kan jo godt være, at der kommer nogle forbedringer, men regeringen lovede, at de kom inden, og det er det centrale punkt, som jeg vil bede ministeren om at forholde sig til.
Hvorfor havde man ikke sørget for, at det var miljøneutralt, inden man startede forhandlingerne om »Grøn Vækst«?
For det, vi blev lovet, var, at de forbedringer, der vil komme i forbindelse med »Grøn Vækst«-planen, ville blive bygget oven på det, som man havde lovet, før man startede forhandlingerne.