Tak for det.
Jeg skal selvfølgelig starte med at beklage, at jeg ikke nåede frem til det oprindelige tidspunkt, men sagen er den, at mit kontor var blevet låst, så jeg stod uden for kontoret uden min tale.
Sådan kan det jo gå.
Som det også blev nævnt før, handler det her lovforslag jo om at lukke et skattehul.
Det er sådan, at det i dag er billigere at købe en personbil, som er en ombygget brugt varevogn, end det er at købe en tilsvarende bil som en almindelig brugt personbil.
Nu sidder der måske en eller anden og tænker:
Hvor fedt er det så at køre familien rundt i sådan en gammel Toyota Hiace, som man har købt af den lokale murermester, der lige har sat den nødtørftigt i stand indvendigt og sat en række sæder ind?
Det burde man da næsten have en rabat for, hvis man vil transportere familien rundt i sådan en.
Svaret er også, at det næppe er særlig fedt, men det er heller ikke den slags tilfælde, som er kernen i den her sag.
Det, der er kernen i den her sag, er, at den, der køber f.eks.
en nyere Audi A6 stationcar – måske ikke lige den, man mest opfatter som en varevogn, men den kan altså falde ind under anvendelsesområdet her – kan spare over 50.000 kr.
i afgift ved at ændre den fra varebil til personbil i stedet for at betale den sædvanlige afgift for personbiler.
Så kan man selvfølgelig spørge sig selv, om sådan et problem ikke vil være af begrænset omfang.
Er der ikke et eller andet sted en grænse for, hvad vi skal lovgive om?
Skal vi blande os i alting?
Skal vi bevæge os ned i alle detaljer?
Skal vi tage fat og regulere alle mennesker i alle livets selv allermindste forhold?
Er der dog ikke noget, som den her regering og vi som Folketing på et eller andet tidspunkt kunne tænke os at holde nallerne fra, og så lade det gå sin skæve gang?
Det er der såmænd så rigeligt, men det er ikke den her sag, fordi i den her sag skønner SKAT, at der alene indtil nu har været over 2.000 sager – langt de fleste i øvrigt i indeværende år – og det har kostet statskassen i størrelsesordenen 50-100 mio.
kr., altså et beløb, der svarer nogenlunde til det problem, som regeringen baksede med i forbindelse med pensionsudligningsskatten.
Så det er jo alligevel et problem af en vis dimension, som man bliver nødt til at få taget fat i her.
Så sagen er alvorlig nok.
Det er absolut relevant at få lukket det her hul.
Loven er så tillagt virkning fra den 23.
marts 2010, og som skatteministerens forgænger givetvis har lært på nuværende tidspunkt, skal man altid være lidt forsigtig med det med tilbagevirkende kraft, fordi man kan risikere at løbe ind i problemer med vores grundlov.
Det er jo ikke ualmindeligt, at man på skatteområdet bliver nødt til at give lovgivningen tilbagevirkende gyldighed, som vi også gør her, uden at håndhæve den, før den er vedtaget, stadfæstet osv.
Derfor er det heller ikke i denne sag problematisk.
Til gengæld vil jeg godt sige, at det ikke er tilfredsstillende for Folketinget, at høringssvarene og notatet først oversendes fra ministeriet til Folketinget i dag, fordi høringen og inddragelsen af interesseorganisationer og offentligheden i lovgivningsprocessen jo er med til at sikre kvaliteten af den lovgivning, som vi laver, og noget af det, som vi alle sammen sætter pris på, nemlig vores åbne demokrati.
Lad os nu se, hvad høringssvarene bringer frem.
Udgangspunktet er, at det her er ganske fornuftigt og rigtigt.
Man kunne selvfølgelig være meget formalistisk og stå på, at Folketinget kan afvise det.
Vi kan afvise det, når vi ikke har haft høringssvarene siden i fredags.
Jeg tror ikke, at det bliver nødvendigt, og jeg vil bare sige med det her meget beskedne forbehold – lad os nu se, hvad der er i høringssvarene, om der er noget, der skal tages højde for – at Socialdemokratiet kan støtte det foreliggende forslag.