Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. (Etablering af datahub, finansiering af øgede energibesparelsesaktiviteter samt ændring af varmeforsyningslovens formåls- og tilsynsbestemmelser m.v.).

Af klima- og energiministeren (Lykke Friis).

(Fremsættelse 04.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Lovforslaget her er jo en række ændringer på en række forskellige områder på energiområdet; en lang række ændringsforslag til forskellige love. Jeg vil gennemgå enkelte dele af lovforslaget.

Der etableres en datahub hos energinet.dk. Det synes jeg og Venstre er en rigtig, rigtig god idé. Det giver mulighed for bedre konkurrence, det giver den enkelte forbruger langt bedre muligheder for at skifte leverandør, man slipper for at skulle rende fra det ene selskab til det næste og søge oplysninger forskellige steder, fordi oplysningerne og informationerne samles ét sted. Det er godt for konkurrencen, og det er godt for det frie valg.

Vi giver også mulighed for med det her lovforslag at stille krav om standarder og krav til fjernaflæsning og til målerne, således at vi sikrer de investeringer, som selskaberne foretager i fjernaflæste målere, så målerne lever op til de krav, vi fremadrettet kan forestille os der bliver, og således at vi undgår, at selskaberne begynder at investere en masse penge, som er spildte.

Der også en lang række andre tiltag, bl.a. om, at selskaberne får mulighed for at finansiere energibesparelserne. Det er jo helt afgørende, at de enkelte elselskaber, energiselskaber, fjernvarmeselskaber og andre selskaber med de meget massive krav, vi stiller til dem, også får mulighed for at finansiere energibesparelserne og de tiltag, der skal gøres i den forbindelse.

Et tredje og fjerde element i lovforslaget er jo, at vi får etableret et kabel under Storebælt, at vi får en fast forbindelse over Storebælt på elområdet – langt om længe, kan man sige. Her er det også afgørende, at vi så får en ensartet PSO-afgift i Danmark. Hidtil har det jo været sådan, at der har været forskellig afregning af PSO øst og vest for Storebælt. Det bliver nu ens i hele Danmark, således at alle forbrugere kommer til at betale den samme PSO-afgift.

Der er også en del af lovforslaget, der retter op på nogle skævheder, der var i energiaftalen, vedrørende afregning for el fra en række mindre, decentrale biomassefyrede kraft-varme-værker i bl.a. Assens og Hjortkær. Dem retter vi op på med det her lovforslag, og vi giver også Energitilsynet bedre muligheder for at kontrollere, om varmeregningen nu er den rigtige og også lever op til varmeforsyningsloven. Det giver vi bedre muligheder for med det her lovforslag.

Så indeholder lovforslaget en række andre mindre ændringer. Venstre kan støtte det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Også Socialdemokraterne kan støtte det her lovforslag. Som det allerede er blevet nævnt af Venstres ordfører, indeholder det jo en række elementer og berører en række forskellige love. Først og fremmest indeholder det en hjemmel i elforsyningsloven for energinet.dk til at drive en datahub, altså et fælles dataregister, hvor alle aktører kan hente data. Det gør det lettere at få information og gør dermed elmarkedet mere effektivt.

Pointen her i det store perspektiv er selvfølgelig, at vi en dag kan få udbredt de intelligente elmålere, der kan aflæses over døgnet og til forskellige priser. Vi skal have en kapacitet på elnettet, der gør, at det bliver fleksibelt. Intelligens og fleksibilitet i elnettet er nøglen til at udjævne vores elforbrug over døgnet og integrere mere vedvarende energi og spare på energien. For at komme derhen skal vi have et bedre fungerende elmarked end i dag, og her er datahuben et skridt på vejen. Hvad der skal måles, hvordan det skal videreformidles osv., er en del af fleksibilitet i elforbrug og elbesparelser. Alt det her følger, som jeg tror det allerede er blevet nævnt, af aftalen i energiforligskredsen.

Så er der nogle andre aspekter. Forslaget indeholder en regulering af netselskaberne, for så vidt angår det her med at leve op til aftalen om at sikre større besparelser i energiforbruget. Det, der tages fat i her, er at sørge for, at forbrugerne alene dækker de nødvendige omkostninger til energibesparelserne. Selve det at pålægge netselskaberne en energispareforpligtelse følger også af den energipolitiske aftale, som vi også er en del af.

Så er der udvidelsen af Energitilsynets beføjelser med henblik på kontrol. Det er selvfølgelig helt rigtigt, at uanset hvilken struktur der bliver lavet – om der er flere selskaber med den samme ejer, der jo så kunne handle sammen, så man kunne spørge, om hvile i sig selv-princippet var udfordret – skal vi sørge for, at kontrollen bliver så god som muligt. Vi er selvfølgelig også tilhængere af, at kontrollen bliver så god som muligt.

Så er der en lang række andre ændringer af stort og småt: den elektriske Storebæltsforbindelse, der etableres, og hvad deraf følger af ændringer i tariffer, gasledninger gennem dansk territorium osv.

Hvad angår de enkelte ændringer, der ellers er, skal jeg blot sige, at når man ændrer varmeforsyningslovens formål, så der kommer til at stå, at samfundsøkonomien nu er det overordnede hensyn, og at de miljømæssige forhold indgår heri, er det vigtigt for mig at sikre mig, at det bliver sådan, at man ikke kan tolke det hen til, at de miljømæssige hensyn nu står svagere i formålsbestemmelsen. Men det kan vi jo eventuelt vende tilbage til undervejs i udvalgsarbejdet, medmindre ministeren direkte på stående fod kan afkræfte det. Jeg tror også, det har været nævnt undervejs i nogle af de bemærkninger og høringssvar, der har været til forslaget.

På den baggrund kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Dalgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Den her gang må jeg hellere starte med at sige, at Dansk Folkeparti kan støtte forslaget. Det glemte jeg at sige til forrige lovforslag, men jeg tror, at ministeren indirekte alligevel fandt ud af, at det var så.

Det her lovforslag tager fat på et omfattende område: el-, naturgas- og varmeforsyning, fremme af VE, lov om pligtige lagre af olie osv. og justering af VE-direktivet. Dertil skal der så oprettes den her datahub, som i min terminologi blot er en række databaser, som indeholder informationer, der kan bruges til bl.a. aflæsning og registrering af den enkelte forbrugers forbrugsmønster.

Samtidig vil der blive lagt op til, at man får intelligente elmålere, hvilket også er en fantastisk god ting, bl.a. så man kan få fjernaflæsning. Men man skal nu ikke tro, at det, at folk får intelligente elmålere installeret i deres hjem, medfører, at de så kan bruge strøm, når det er billigt. Altså, for så ville det betyde, at elmåleren skulle have en snabel ned i eller over til vaskemaskinen og kunne starte den, når strømmen er billig, og det er jo ikke umiddelbart det, der sker, blot fordi strømprisen falder kl. 3.00 om natten. Så skulle der nærmest være sådan et ringeapparat i den der nye intelligente måler, så manden kan stå op og gå ud og starte sin vaskemaskine. Jeg ved ikke helt, om det er det, der lægges op til.

Hele dette datahubhalløj, som 86 netvirksomheder får glæde af, er en god idé – helt sikkert – men det er et meget stort it-system, og det budget på 30-85 mio. kr., altså et spring på næsten 200 pct., lyder af lidt. Med det kendskab, jeg har til it-systemer, og med den erfaring, som jeg tror at mange herinde har i forbindelse med store statslige it-systemer, kunne man måske frygte, at hvis der ikke virkelig bliver holdt snor i det her projekt, vil det måske ikke lige holde sig på det niveau med de 85 mio. kr. Men vi må jo se på, om vi ikke kan få informationer løbende om, hvor lang tid sådan et projekt egentlig løber, og ikke mindst om det omkostningsmæssige.

Jeg har så fået at vide af vores tidligere energiordfører, at det faktisk var Dansk Folkeparti, som pressede på for at få det her kabel til den elektriske Storebæltsforbindelse lagt, og jeg skulle sige fra hende, at det sådan set nu er ved at være gennemført og er en fantastisk god idé, sådan at vi kan få ens tariffer i Østdanmark og i Vestdanmark, så vi undgår mails fra vrede borgere i Østdanmark over, at elprisen her er dyrere end i Vestdanmark. Så det udlignes, og det er bare fint.

Så er vi også tilfredse med, at der i forbindelse med varmeforsyningslovens tilpasning står, at det overordnede kriterium for dennes formål skal opvejes samfundsøkonomisk, sådan at man ikke kan få gennemført nogle smarte løsninger, som medfører, at det omkostningsmæssigt alligevel bliver for dyrt for brugeren.

Den her lov skal så være på plads den 5. december 2010, og der skal vi jo så igen have reduceret forbruget med 20 pct. Men i Danmark har vi igen, også i den her sag, været så villige og duksedrengsagtige, at vi siger 30 pct. Det må vi så se om vi kan nå. Det tror jeg på at vi kan nå, det har vi i hvert fald fået at vide, og det tror jeg da på. Men jeg kan egentlig ikke helt forstå, hvorfor vi gang på gang skal være de allerbedste i klassen i forbindelse med at påføre os selv yderligere strenge krav; men sådan skal det åbenbart være i mange henseender, og fred være med det.

Men som jeg nævnte tidligere, er vi i Dansk Folkeparti meget positive over for forslaget, og vi vil opfordre til, at vi i forbindelse med det der store projekt, det der datahubprojekt, får løbende informationer om, hvordan det skrider frem økonomisk og også udviklingsmæssigt, så vi har lidt snor i, hvad det egentlig er, der sker.

Tak til ordføreren. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for SF.

Tak. Jeg vil lige starte med at sige, at Det Radikale Venstre ikke kan være til stede i dag, og jeg skulle sige fra dem, at de støtter det her lovforslag. Det gør vi også.

Det drejer sig om en række forskellige ændringer i elforsyningsloven, gasforsyningsloven, varmeforsyningsloven og loven om energitilsyn. Jeg vil først sige, at etableringen af en datahub – som nok vil få mange mennesker til at tænke: Hvad er nu det? – er rigtig vigtig. Den betyder nemlig, at når vi som forbrugere vil skifte elhandelsselskab, så kan elhandleren gå et neutralt sted hen og få vores forbrugsdata, og det gør faktisk, at der bliver en bedre konkurrence på elmarkedet. Det er i hvert fald målet med det. Det betyder også, at jeg og andre forbrugere kan få vores egne eldata gratis, hvis vi f.eks. vil lægge dem ind i et system, hvor vi kan vurdere, hvordan vi kan få et mindre energiforbrug i vores bolig. SF har i de forudgående forhandlinger om det her lagt meget vægt på, at man kunne få de her data vederlagsfrit, så det er godt.

Den anden del af det er at fastlægge standarder for det, vi også kalder timemålere, altså elmålere, som registrerer pr. time, pr. kvarter eller pr. minut, og som er forudsætningen for, at man kan foretage en intelligent styring – eller rettere sagt en automatisk styring, for den intelligente styring kan man sikkert godt klare selv – af energiforbruget i sit hjem. Så vi synes også, det er fint, at der kommer standarder for det.

Så er der et forslag, som vi til gengæld ikke forstår. Det drejer sig om en lillebitte ændring i varmeforsyningslovens formålsparagraf, hvor det indtil nu har heddet, at man skal vurdere samfundsøkonomi og miljø, men hvor det nu hedder, at man skal vurdere samfundsøkonomi, herunder miljø. Så tænker jeg, at man ikke laver om på sådan noget, medmindre der er en eller anden årsag til det, men det er simpelt hen ikke muligt at se i teksterne, hvad årsagen er. Der står i høringsnotatet, at der ikke er nogen substansændring, men hvis der ikke er nogen substans, hvorfor laver man det så om? Så det kan vi ikke tage stilling til her, før vi har fundet ud af, hvad begrundelsen for det her er. Der må jo være en substansændring, når man laver det om.

Så er der et forslag om, at man skal kunne indregne yderligere omkostninger i varmeprisen, når man går fra individuelt gasfyr og over på et fjernvarmenet. Det er det varmeselskab, der leverer til fjernvarmenettet, som skal kunne indregne nogle yderligere omkostninger, som er kompensationen til naturgasselskabet. Den bemyndigelse vil vi gerne give med ministeren, men jeg vil også gerne have, at ministeren enten nu eller i udvalget bagefter svarer på, hvad det er for et niveau, den kompensation vil komme til at ligge på.

Der udkæmpes jo mildt sagt en krig mellem de forskellige naturgasselskaber i øjeblikket, hvor nogle af dem siger, at de godt kan klare sig med en lille kompensation, mens der er andre, der vil have en meget stor kompensation, og en så stor kompensation, at vi i hvert fald finder det helt urimeligt. Man er selvfølgelig nødt til at gå ind og sige, at der skal være en vis kompensation, når man nedlægger et område som naturgasfyret, ikke fra den ene dag til den anden, men over et antal år, og så går over på fjernvarmenettet, men for os er det vigtigt, at den kompensation ikke bliver urimelig.

Jeg har egentlig ikke andre ting til de forskellige forslag, der er her, men jeg vil godt allerede nu sige, at det kunne være, at vi skulle bruge den her samlelov, som rækker over rigtig mange love, til også at få justeret nogle andre ting, herunder på biogasområdet, som jeg på et tidligere tidspunkt har varslet at vi kunne gøre. Så vidt jeg kan se, kunne vi godt gå ind og ændre det. Det er en lille rest, der aldrig blev justeret i vores energiaftale tilbage i 2004.

Tak til ordføreren. Hr. Jakob Axel Nielsen som konservativ ordfører.

Som det er fremgået, handler lovforslaget om mange forskellige lovgivninger uden en egentlig indbyrdes sammenhæng. Og dog. Formålet er at samle de forskellige love på energiområdet for at kunne få et register: den med det moderne ord omtalte datahub. Og det er, som det også fremgik af Socialistisk Folkepartis ordførers tale, et meget, meget stort fremskridt, så forbrugerne kan sikres gennemsigtighed i priserne og sikres en reel forudsætning for at kunne vælge forskellige energileverandører.

Så er vi jo et lille land, og derfor kan man undre sig over, at der så længe har været forskel på øst og vest, og det er jo altså godt, at vi får etableret det her elektroniske kabel over Storebælt, sådan at der ikke længere er den store forskel på øst og vest.

Et lille lovforslag, men et godt skridt fremad mod bedre vilkår for forbrugerne, og derfor støtter Konservative forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo sådan med det her lovforslag, som det er med stort set al anden lovgivning omkring energipolitikken i Danmark, siden det store liberaliseringsfelttog holdt sit indtog, at det kan være ganske svært at få noget egentligt overblik over, hvad det går ud på, og man kan uden tvivl fortabe sig i mange detaljer. Det vil jeg prøve ikke at gøre, men knytte nogle enkelte kommentarer til nogle af de vigtige ting, der er i lovforslaget, og til nogle af de vigtige ting, der ikke er i lovforslaget.

For det første er det etableringen af den her datahub. Det er jo fremgået, at der er et bred politisk flertal, som Enhedslisten nu ikke er en del af, som har den opfattelse, at det her vil være det skridt, som vil sikre, at markedskræfterne og markedsmekanismerne for alvor kan slå igennem inden for energisektoren, og at vi vil se forbrugerne vælge frit og uafhængigt med stor energi og entusiasme mellem forskellige elselskaber eller elkøbmænd. Det, der står tilbage, er så, hvad man så skal betale for at få den her datahub. Ja, Dansk Energi, som jeg ikke nødvendigvis nærer den store tiltro eller tillid til, har jo den klare opfattelse, at det vil blive rigtig dyrt, og det skal elforbrugerne betale. Heldigvis siger ministeriet, at det slet ikke vil komme til at koste noget, men nærmest være en god forretning for elselskaberne, og så har vi nok en debat og en strid her. Og uanset hvem der har ret, holder jeg med Energiministeriet, vil jeg gerne sige, jeg synes ikke, indførelsen af den her datahub skal påføre elforbrugerne yderligere udgifter under dække af, at de så får et mere gennemskueligt system, hvor de kan skifte fra et elselskab til et andet elselskab sådan hver anden dag. Jeg tror i grunden ikke, det vil ske, og jeg nærer derfor ikke den store tiltro til, at det her kommer til at spille den store rolle.

Jeg må nok sige, at det at lade markedskræfterne styre udviklingen inden for energisektoren og inden for elsektoren har vi ikke den store tiltro til, og vi er heller ikke blevet overbevist om det ved at gennemlæse dette lovforslag. Vi tror sådan set, at det ville være fornuftigt, at man opretholdt politiske prioriteringer og politiske målsætninger som det drivende.

Det, som til gengæld, så vidt jeg i hvert fald kan læse lovforslaget, er fraværende, er noget af det, der for alvor kunne være en fordel for de almindelige forbrugere, og det er, at man indførte de fjernaflæselige målere, sådan at man også for almindelige forbrugere kunne indføre den ordning, så de var i stand til at betale for ellen, når de brugte den, og altså var i stand til at tilrettelægge et elforbrug, som betød, at de kunne bruge mere el der, hvor det var billigst. Jeg vil bare sige, at hvis ikke man får indført en eller anden form for intelligente elmålere, kan det i hvert fald nok ende med at komme til at se ganske underholdende – for nu at bruge det udtryk – ud, hvis det lykkes at få en succes med elbiler. Hvis man forestiller sig en situation, hvor folk kommer hjem der kl. 16, sætter deres elbil til og så går ind og tænder for komfuret for at lave mad, så vil det ikke gå så godt. Og så kan man sige, at det vil folk heller ikke gøre, for så dumme er folk ikke. Det er ikke godt at vide, men hvis det var sådan, at de kunne spare nogle penge ved at sørge for at sætte elbilen til noget senere, ville man måske få et andet resultat.

Pointen er, at det for mig at se er fuldstændig ubegribeligt, at man ikke for alvor får sat gang i at få fjernaflæselige målere og får indført et intelligent system til at aflæse elregninger. Det er det, vi har brug for, og ikke en datahub, hvor man kan skifte fra det ene elselskab til det andet.

Jeg ved godt, at der også her er stor uenighed om, hvad det vil koste. DONG har jo beskrevet, at det vil være frygtelig dyrt, og DONG skal have en frygtelig masse penge. Man kan filosofere over, hvordan det kan være, at et statsejet aktieselskab altid er dem, der skal have flest penge for alting, men pointen er jo, at der også er andre selskaber, der siger, at det sådan set er en rigtig god forretning for selskaberne at gøre det, og derfor tror jeg nok, vi er kommet dertil nu, hvor vi skal træffe en politisk afgørelse om, at vi skal have sat gang i det her. Det vil være vigtigt og godt at få det gjort.

Jeg kan godt se, når jeg læser det her lovforslag med bemærkningerne, at man mener, man også er gået i gang med det. Jeg vil bare sige, at hvis det fortsætter i det tempo, som illustreres i det her lovforslag, som jo er en opfølgning på nogle forhandlinger, som jeg ved har været mellem energiforligspartierne i meget lang tid, så er det scenarie, jeg startede med at fortælle om, nemlig hvordan det kan gå med elbilerne fremover, ikke noget sådan helt urealistisk scenarie. Så jeg synes, at det er en af de ting, man for alvor burde få gang i.

Det, som Dansk Energi fremfører om den store stigning, der er kommet i forskellene på elregninger mellem de små forbrugere og de store forbrugere, er, at en af de vigtigste årsager til, at det er gået sådan, er, at de store forbrugere har den her mulighed for at lægge forbruget der, hvor det er billigst. Igen skal man ikke tro på alt, hvad de siger, men de kan jo godt antyde sandheden en gang imellem. Jeg medgiver, at det for nogle små forbrugere under alle omstændigheder vil være svært at gøre det i meget stor udstrækning, men den mulighed holder man altså tilbage.

Så vil vi også i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag prøve at tage nogle andre ting op, som vi har lidt på fornemmelsen man forsøger at håndtere i det her lovforslag, og det er hele spørgsmålet om kabellægning af elnettet, som nogle vel troede var på plads efter vedtagelsen af det famøse lovforslag L 3, som det tog meget lang tid at få på plads. Men ikke mindst vil vi altså gerne arbejde videre med den problemstilling, der handler om de intelligente elmålere, som vi mener er det absolut afgørende at få gang i nu.

Tak til ordføreren. Klima- og energiministeren.

Lad mig starte med at takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Som det er fremgået, er forslaget jo et samlet lovforslag; man kan også sige, at det er en bredt sammensat buket, der indeholder en række vidt forskellige, men nødvendige ændringer. Det gælder jo så både initiativer, der skal fremme et intelligent elforbrug og en mere hensigtsmæssig dataudveksling, som mange har været inde på, og initiativer, der skal sikre forbrugerne mod for høje energipriser.

Herudover vil jeg også gerne fremhæve, at vi med forslaget får sikret de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for den energispareaftale, der tilbage i november 2009 blev indgået med net- og distributionsselskaberne.

Jeg håber, at lovforslaget vil give anledning til en konstruktiv debat i Energiudvalget, og jeg vil naturligvis beredvilligt svare på de spørgsmål, som drøftelserne måtte give anledning til, herunder bl.a. det spørgsmål, der blev stillet af fru Anne Grete Holmsgaard om kompensation inden for naturgasdelen, og selvfølgelig også det spørgsmål fra hr. Ole Hækkerup vedrørende formålsbestemmelsen i varmeforsyningsloven.

Jeg vil allerede her forsikre om, at der altså ikke ligger nogen intention om at svække miljøet med den ændring af bestemmelsen. Så med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Fru Anne Grete Holmsgaard har bedt om ordet.

Tak. Det er, fordi der var noget, jeg glemte i første omgang, og det er jo ikke så smart, men det handler om timemålere.

Jeg forstår det, der er fremlagt her, som et forsøg på at undgå at skulle betale ekstra til netselskaberne, for at de gør noget så indlysende rigtigt som at installere timemålere. Det kan selvfølgelig være, at jeg har taget fejl af det. Sådan har jeg forstået det. Vi ved jo alle sammen, at problemet hovedsageligt er her i hovedstadsområdet, hvor et stort elnetselskab, DONG net, bliver ved med bare ligesom at trække den i ørerne.

Men det, jeg så godt vil fremhæve eller spørge til eller foreslå her, er, at når enkelte forbrugere så installerer en varmepumpe eller køber sig en elbil, så burde det jo være sådan, at de havde ret til at få en timemåler, uanset hvor de bor henne, og om de bor i et område, der er dækket af et netselskab, som selv har kunnet finde ud af at investere i timemålere, eller om de bor under et netselskab, som ikke har kunnet finde ud af det.

Så det spørgsmål, jeg vil stille her, er, om vi ikke kunne lave det sådan, at man, hvis man har en varmepumpe eller en elbil, hvor det ville være interessant at kunne købe el på svingende markedspriser, får ret til at sige til sit netselskab, at man vil have installeret en timemåler, og at netselskabet så bare må gøre det, uden at det i øvrigt begynder at sige, at det så vil have sine indtægtsrammer yderligere op. Det er jo ikke nogen stor udgift for netselskabet, og det kommer under alle omstændigheder til at skifte det på et eller andet tidspunkt.

Giver det ministeren anledning til nogen kommentarer? Det er et tema, der vil blive behandlet i udvalget.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.