Hvis det ikke var, fordi det lå mig så fjernt at være polemisk, ville jeg sige, at det, man hører fra den konservative ordførers side, på mange måder synes at minde lidt om debatten om administrativ forenkling i kommunerne, hvor det ikke altid er gået op for kommuner, at noget er blevet forenklet, selv om det hævdes, når lovforslagene lægges frem.
Men som udgangspunkt vil jeg sige, at der synes at være enighed om, at det er udmærket at kunne forlænge forbrugerombudsmandens ansættelse med yderligere 3 år, og det er vi i Det Radikale Venstre også enige i.
Dernæst er vi enige i, at det er fint at lave forenkling på faktureringsområdet, for det virker ikke voldsomt hensigtsmæssigt, at der skal være ni bekendtgørelser, der regulerer det.
Så langt, så godt.
Så vil jeg sige, at der jo i almindelighed er den ambition, som også skiftende regeringer har haft, at nu skulle man lave administrative forenklinger og mindre bøvl for erhvervslivet; man har haft nogle håndfaste målsætninger om det, og man har nogle apparater, der ligesom måler, hvordan det går med det, og om man kommer nærmere sine målsætninger, og det er klart, at man selvfølgelig er nødt til at levere noget for at få det til at tælle op.
Så kan erhvervslivet slå sig nok så meget i tøjret og sige, at det i praksis ikke betyder nogen forenkling for dem, for hvis lovforslaget vedtages, som det ligger, tæller det jo med, og det er jo derfor, det er så afgørende for regeringen, at der står, at det altså giver netto 250 mio.
kr.; det tæller med i forenklingsregnskabet, uanset at man så ude i erhvervslivet siger, at det her overhovedet ikke bliver spor mere enkelt for dem, og at de tværtimod risikerer at få en kø af forbrugere, der forlanger alle mulige forskellige typer oplysninger.
Men regeringen kan efterfølgende stå og sige:
Ah, men vi har lettet det administrative bøvl.
Der må vi bare sige, at vi går varmt ind for administrativ forenkling i praksis, altså, den administrative forenkling, der rent faktisk bliver til en administrativ forenkling for de virksomheder, det drejer sig om.
Og derfor må man så kigge nærmere på det her og spørge:
Virker den model, der er valgt her?
For det første er der jo så det problem, at når forbrugeren har den her uspecificerede ret til at henvende sig og få yderligere oplysninger, er man jo, som andre har været inde på, nødt til at sørge for, at man har de oplysninger, og for det andet kan man jo så risikere at skulle bruge ganske meget tid på at lave sådan en slags B-faktura, altså, den særlige udspecificerede faktura, som forbrugeren kan stille krav om, når de kommer i anden ombæring, fordi de ikke kan forstå den første faktura, som den ser ud.
Det er den ene ting.
Den anden ting er så, og det fremgår tydeligt i høringsnotatet på side 5, de krav, som en af de store erhvervsorganisationer, Dansk Erhversliv, peger på der stilles i lovforslaget –
og jeg citerer:
»Forslagets krav til specifikation er formentligt langt mindre end det, forbrugeren ofte i det kontraktretlige forhold har krav på.
Det vil efter Dansk Erhvervs opfattelse være uheldigt, hvis der ikke er en rimelig overensstemmelse mellem lovens krav og det krav forbrugeren civilretligt måtte have på specifikationer i fakturaen.
Dette bliver ikke mindre kompliceret af, at det formentlig allerede følger af kravene til god markedsføringsskik, at erhvervsdrivende medmindre andet er aftalt, skal give forbrugeren en således specificeret regning.«
Altså, der er i forvejen krav inden for kontraktretten og inden for god markedsføringsskik, som betyder, at man alligevel skal levere ud over det, som lægges frem her som et særligt forenklingsforslag.
Det er derfor, vi synes, der er god grund til at lytte.
Når nu man gerne vil gøre det let for erhvervslivet, er det jo et godt sted at starte med at lytte til dem, når de kommer og siger:
Vi vil gerne have, at der er lidt mere håndfaste rammer for, hvad der skal være på en faktura, ikke sådan en tagselvforbrugerbeskyttelse, hvor man bare kommer og stiller krav i øst og vest om det ene og det andet.
Derfor vil vi sige, at vi er fuldstændig med på intentionen om at få ryddet op i de mange bekendtgørelser, der regulerer, hvordan en faktura skal se ud.
Vi synes, det er godt, at der er en pligt, men vi synes ikke, at det er godt nok, som det ligger her, og derfor vil vi gerne under udvalgsarbejdet prøve at kigge på, om ikke vi kan komme nærmere en model for administrativ forenkling, som rent faktisk også vil blive modtaget godt i erhvervslivet og opleves som en reel administrativ forenkling ud over det, som lovforslaget her lægger op til.
Jeg håber, at vi i den ånd kan finde en god løsning, som vi alle sammen kan stå bag ved, da der synes at være enighed om, at vi skal forenkle på området.