B 159 Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for menneskehandel.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-03-2010
1. behandlet/henvist til udvalg 09-04-2010
Beretning afgivet 30-09-2010
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
I forslaget foresloges det at kriminalisere køb af sex hos prostituerede, der var ofre for menneskehandel. Derfor skulle regeringen i den følgende folketingssamling fremsætte et lovforslag, der ændrede straffelovens § 223 a, så den, der som kunde mod betaling havde samleje med en person, der var offer for menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a, straffedes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Baggrunden for forslaget var, at det klart skulle fremgå af lovgivningen, at det var strafbart at købe sex hos et handlet menneske, på samme måde som det var strafbart at tvinge nogen til at indgå ægteskab. En tydeliggørelse af lovgivningen ville gøre det mindre let at påstå, at en prostitueret ikke var handlet.

Forslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 35 fra folketingsåret 2006-07, jf. Folketingstidende, forhandlingerne side 2320 og 6730, tillæg A side 2441 og 2443 og tillæg B side 846.