Jeg vil gerne takke for debatten, selv om det jo har været en noget underlig debat.
Jeg forstår simpelt hen ikke den her voldsomme modvilje fra regeringens og fra Dansk Folkepartis side mod at få en samlet national handlingsplan, som vi har på en række andre områder, slet ikke når man nu siger, at man synes, det er vældig fornuftigt at have lokale handlingsplaner, som jo også indgår i vores forslag, og som vi er glade for at regeringen har taget til sig.
Om man så kalder det lokale handlingsplaner eller banderåd, eller hvad man kalder dem, er jo underordnet, det vigtige er, at man kan se, at det virker lokalt.
Så kan vi da håbe på, at når vi næste gang skal have den her diskussion, er regeringen også kommet i gang med at lave en national handlingsplan.
Men det vil man så åbenbart ikke sige ja til, så længe det er oppositionen, der foreslår det.
Problemet er jo, at vi nu har haft 8 år med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ved magten, 8 år, hvor man har øget fattigdommen ganske betragteligt her i landet, man har fået skabt et langt mere råt samfund, man har fået en opdeling i dem og os, man har i den grad sat ind med stort set det eneste værktøj, man har haft til kriminalitetsbekæmpelse, og det var hårdere straffe.
Det resultat, vi kan se i Danmark, svarer jo til det, som man godt kendte fra internationale erfaringer, nemlig mere kriminalitet og mere hård kriminalitet, og det, vi ser i Danmark, er, at der bliver skudt i gaderne.
Jeg synes så trods alt, det var befriende at høre justitsministeren påtage sig en del af ansvaret for den situation, vi er i.
Der har ellers været meget ansvarsfralæggelse i den her sag, men her sagde justitsministeren heldigvis klart, at regeringen har et ansvar for, at man ikke har fået lavet et ordentligt, forebyggende arbejde.
Det synes jeg så vi kan bruge konstruktivt til forhåbentlig at få langt mere forebyggende arbejde, for det ved vi faktisk virker, og det kunne være rigtig godt.
Vi har jo foreslået ikke bare en national handlingsplan, men en lang række ting, der skal med i en national handlingsplan, fordi vi faktisk tror på, at det har en effekt, hvis alle de forskellige, der er involveret, snakker sammen, og hvis man prøver på en lang række områder at tænke i, hvordan man her laver en strategi til at mindske den organiserede kriminalitet, mindske risikoen for væbnede opgør.
For en ting er den konflikt, vi står i lige nu, men vi ønsker heller ikke at have en ny situation om 5 år, 10 år eller 15 år, hvor der bliver skudt i gaderne.
Noget af det, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt bl.a.
har været en del inde på, er spørgsmålet om Kriminalforsorgen.
I Sverige har vi set, at mange af de bander, der er opstået, er opstået i fængslerne.
Der har de en situation, hvor der faktisk er en del, der danner bander, mens de er i fængsel.
Det har vi mig bekendt hidtil været forskånet for i Danmark.
Men det er da utrolig vigtigt at prøve at se på, hvad det er, der gør, at man har haft det i Sverige, hvad det er, der har gjort, at vi ikke har haft det i Danmark, og hvad vi gør for at forebygge, at det heller ikke kommer til at ske i Danmark.
Når der nu er så mange, der sidder fængslet for bandekriminalitet, hvad gør vi så for at undgå, at de danner nye bander eller får flere i fængslerne med ind i banderne?
For det skulle vi meget gerne undgå.
Det er da væsentligt at have en strategi for det og lade det indgå i en samlet national strategi.
Så sagde hr.
Tom Behnke, at vi ikke vil finde os i det.
Det er jeg glad for at De Konservative er begyndt at sige.
Det var det, jeg sagde sidste efterår, både ud fra det, jeg oplevede på Nørrebro, hvor jeg selv bor, og det, jeg hørte fra beboerne på Christianshavn, på Vesterbro og andre steder, som oplevede, hvordan den her forråelse gav sig udtryk, og hvordan der var skydevåben overalt.
Dengang sagde justitsministeren, at vi bare skulle vænne os til, at der blev skudt i gaderne.
Derfor rejste vi en forespørgselsdebat.
Heldigvis begyndte man også hos regeringen at indse, at man ikke bare kunne lade stå til, og man begyndte at lave nogle tiltag, sætte mere offensivt ind med politi, men det er bare ikke nok, der skal mere til.
Hr.
Tom Behnke sagde, at beboerne er nødt til at gøre noget.
Det gør vi i den grad på Nørrebro.
Både beboerne på Nørrebro og i Københavns Kommune gik i gang.
Man satte sig ikke ned og ventede på Folketinget og regeringen.
Man stillede sig i rundkredse i Korsgadehallen og diskuterede en lang række initiativer, og der foregår masser af ting nu for at prøve at skabe fællesskaber og forhindre rekrutteringen og for at vise, at vi ikke vil lade volden og frygten styre i gaderne, men at det faktisk er et sted, hvor vi ønsker at vi alle sammen skal kunne bo.
Det har rigtig stor betydning.
Det er afgørende, at man gør den lokale indsats også at inddrage lokalsamfundene, men det er bare ikke nok.
Vi er nødt til også at have regeringen og Folketinget med og have en national strategi.
Vi er kommet med en lang række forslag, som der ikke rigtig har været nogen af ordførerne fra De Konservative, Venstre eller Dansk Folkeparti der har villet forholde sig til.
Man har kun villet snakke om alle de penge, man har afsat til politiet.
Man har ikke villet forholde sig til de mange, helt konkrete forslag, som vi har i det her beslutningsforslag, f.eks.
spørgsmålet om konsekvens med virkning, altså det, at lige så snart en ung har begået noget kriminalitet, kommer der en konsekvens med det samme i stedet for først flere måneder efter, og at det er en konsekvens, hvor den unge ikke kommer i fængsel, hvis det ikke er alvorlig kriminalitet, men får noget samfundstjeneste eller andet.
Det har man overhovedet ikke forholdt sig til fra regeringens eller Dansk Folkepartis side, selv om rigtig mange erfaringer andre steder fra viser, at det er noget, der kan virke.
Vi har snakket om, at der skal langt mere tryghed i det offentlige rum, at vi skal se på, hvordan byen fysisk er indrettet, for at den virker som et trygt sted at være.
Vi har snakket om en synlig politiindsats, f.eks.
i form af mobile homes, som man har i andre byer, altså mobile politistationer, der kommer ud, så politiet kan være der, når der er behov for dem, og så befolkningen kan lære politiet at kende.
De kan stå og drikke kaffe med folk og dermed også få den vigtige kontakt og den vigtige viden, der er afgørende, hvis de skal kunne bekæmpe bandekriminaliteten.
Vi har foreslået, at man skal have en ordentlig offentlig beskyttelse af dem, der står frem, og anonyme vidner er altså det stik modsatte af en offentlig beskyttelse.
Anonyme vidner er der jo netop ikke nogen der hører om, det er jo hele ideen i at være anonym.
Det, vi ønsker, er, at det skal være synligt.
Hvis der er en kioskejer, der siger fra over for at skulle have installeret spilleautomater eller over for at sælge ulovlig slik og sodavand, skal der være en klar offentlig beskyttelse af ham både fra politiets og fra lokalsamfundets side.
Det skal ikke være noget med, at han vidner anonymt, for så er der ingen, der hører om det.
Vi skal vise, at vi beskytter dem, og vi beskytter dem langt bedre, end rockerne kan beskytte deres medlemmer, for de skulle gerne komme i fængsel.
Så får vi at vide, at det er politiets opgave at sikre beskyttelse.
Ja, det ved vi sådan set godt, men politiet er underlagt en politisk prioritering, og i øjeblikket er den type opgaver, hvor man skal sikre beskyttelse, ikke prioriteret.
Hvis det er en politiker, der bliver udsat for trusler, er det prioriteret; så kommer der en offentlig beskyttelse, for så siger vi, at demokratiet er truet, så her skal beskyttelse til.
Det er jeg enig i, men jeg mener også, det er afgørende, at når der er nogen, der står frem i lokalområdet, når der er nogen af dem, der er med i banderne, der siger fra, eller der er nogen, der ikke vil gå med i en bande og derfor bliver truet, så skal vi gå ind som samfund og offentligt beskytte dem, så man kan se det, og så vi viser, at vi er et stærkt fællesskab.
Så har vi også foreslået, at der skal gøres langt mere med hensyn til våbnene.
Det glæder mig, at det er en af de ting, justitsministeren har taget med fra vores forslag, og at han også i dag sagde, at der kommer flere frit lejde-kampagner.
Det tror vi på kan have en virkning.
Vi er godt klar over, at det ikke er rockerne og de andre bander, der afleverer deres våben, men bare det, at der er færre våben i omløb, kan have en stor betydning.
Så er der alt det, der handler om efterspørgslen, alt det, som banderne lever af.
Vi har ikke fået en eneste konkret udmelding fra regeringen eller Dansk Folkeparti om, hvad man vil gøre i forhold til efterspørgslen.
Vi siger ikke, at vi har en mirakelkur, men vi siger, at man bliver nødt til at gå ind og se på, hvad vi gør i forhold til efterspørgslen, og det kan jeg simpelt hen ikke forstå at regeringen og Dansk Folkeparti ikke vil være med til.
Jeg går ikke ud fra, at der er nogen, man vil beskytte i det her, men vi bliver altså nødt til at se på, at den organiserede kriminalitet har fået lov til at brede sig voldsomt i Danmark, at det er noget, som påvirker samfundet, og som, hvis ikke vi griber ind over for det, er med til at undergrave vores demokrati.
Derfor bliver vi nødt til også at se på efterspørgselsdelen af det, og hvad vi kan gøre for at begrænse den.
Jeg håber da, at det er noget af det, man så vil have med i sit næste udspil.
Og man behøver ikke at takke os for at have peget på det – bare det kommer med, er vi tilfredse.
Vi bliver ved med at fremsætte de her forslag, indtil de bliver gennemført, og vi håber, at det sker før snarere end siden.