Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 235:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af øvre grænser for injiceret væske i fersk kød.

Af Benny Engelbrecht (S) og Bjarne Laustsen (S).

(Fremsættelse 20.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Tak. I dag førstebehandler vi det fremsatte forslag om, at regeringen skal indføre regulering om kød, så det forbydes at anvende betegnelsen neutralmarineret, at der udarbejdes en alternativ betegnelse for kød injiceret med lage, og at der indføres grænser for mængden af tilsat marinade i alle typer kødprodukter.

Lad mig indledningsvis slå fast, at regeringen deler forslagsstillernes ønske om, at forbrugerne ikke vildledes af markedsføringen og mærkningen på kødvarer i kølediskene, og at forbrugerne får korrekte og forståelige oplysninger til at træffe deres valg …

Jeg skal lige bede om, at der er ro i salen. Der er kollegaer, der siger, at de ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Vi har en førstebehandling i øjeblikket, og hvis man vil tale sammen, er der udmærkede, bløde lænestole inde ved siden af og kaffe i automaten. Det anbefales, i stedet for at man taler sammen herinde i salen.

Ministeren kan fortsætte.

Det her er et område, som der i den seneste tid har været en del bevågenhed omkring, dels politisk, dels i medierne. Der har været en del drøftelser om betegnelsen neutralmarineret, som mange finder problematisk ud fra et vildledningssynspunkt. Desuden har der været stort fokus på selve vandindholdet i de såkaldte neutralmarinerede produkter, idet Fødevarestyrelsens kontrolprojekter har vist, at der her er tale om et problemområde.

På nuværende tidspunkt findes der ikke i lovgivningen en fastsat betegnelse for kødvarer, som er tilsat vandige lager eller marinader. Derfor er det et rent fortolkningsspørgsmål, om en betegnelse som neutralmarineret er egnet til at beskrive kødvarer tilsat smagsneutral marinade eller lage. Der er tale om en betegnelse, som har været anvendt herhjemme de seneste 10 år, særlig om kyllingekød. Betegnelsen bruges desuden også i andre lande, f.eks. neutral marinated på engelsk og neutral mariniert på tysk. Mærkningsreglerne sikrer forbrugerne den nødvendige information om samtlige ingredienser, der er tilsat produktet, og hvor stort kødindholdet er.

I lyset af den forvirring, der tilsyneladende er om betegnelsen, har jeg foranlediget, at Fødevarestyrelsen går i dialog med branchen for at drøfte, om der eventuelt kan findes en ny betegnelse, som er bedre egnet til at beskrive en kødvare tilsat vandig lage eller marinade. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at en eventuel ny betegnelse ikke bliver misvisende og derved i højere grad kommer til at forvirre forbrugerne.

Med hensyn til fastsættelse af en grænse for indhold af lage i kød er der mulighed for at indføre dette i Danmark som en national sammensætningsmæssig standard for kødvarer. En sådan grænse vil dog i givet fald kun komme til at gælde for danske producenter og vil ikke kunne håndhæves over for importerede produkter, som lovligt er produceret i en medlemsstat. Det er fastslået i EU-reglerne om det indre marked. Et nationalt krav om en grænse for vandindhold vil dermed kunne medføre konkurrenceforvridning over for vores hjemlige producenter, som med et sådan krav vil blive stillet ringere end de øvrige producenter fra andre medlemsstater.

Hvis der er lovgivningsmæssige krav til sammensætningen af produkterne, vil virksomhederne samtidig blive frataget deres incitament til udvikling af produkter, som i øvrigt lever op til forbrugernes forventninger. Det er også vigtigt at bemærke, at en fastsat grænse for vandindholdet ikke vil ændre på, at de virksomheder, der snyder eller sjusker på vægten med vandindholdet, stadig vil kunne gøre det – måske endda i endnu større grad, end hvis de selv var ansvarlige for at fastsætte vandindholdet og mærke deres produkter korrekt.

Jeg er bekendt med, at der i Sverige findes en øvre grænse for vandindhold i kødvarer, som er fastsat frivilligt af den svenske branche. Vi vil i forbindelse med dialogen med branchen om betegnelsen neutralmarineret forelægge den muligheden for at indføre en lignende frivillig ordning i Danmark. Jeg skal understrege, at regeringen overordnet finder de nuværende mærkningsregler tilstrækkelige til at sikre forbrugerne mod vildledning og til at sikre, at forbrugerne får alle de nødvendige oplysninger om kødvarer tilsat smagsneutrale lager eller marinader.

Regeringen finder det unødvendigt og uhensigtsmæssigt at indføre lovgivningsmæssige krav til brugen af ordet neutralmarineret, idet dette bør vurderes i henhold til de generelle regler om varebetegnelse og vildledning på lige fod med andre betegnelser anvendt på fødevarer. Regeringen mener desuden, at indførelsen af en national øvre grænse for vandindhold vil skabe konkurrenceforvridning i forhold til importerede produkter, og at virksomhederne derved vil blive frataget det omtalte incitament til udvikling af produkter.

Set i lyset af at der er tale om et problemområde, finder regeringen det hensigtsmæssigt, at eventuelle ændringer sker efter dialog med branchen, dels med hensyn til om der kan findes en bedre betegnelse end neutralmarineret, dels med hensyn til muligheden for, at branchen indfører en frivillig øvre grænse for tilsat vand i kødvarer. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Vi kan i hvert fald konstatere, at ministeren ikke er begejstret for at skulle gøre alt for meget på dette område. Det er jo ikke første gang, vi har debatten – så langt fra – om det vildledende i disse naturalmarinader og neutralmarinader.

Men ikke desto mindre kan vi i hvert fald konstatere, at der er to initiativer, som ministeren vil tage. Det ene er altså dette at få undersøgt det med navnet, og det andet er også at undersøge, om man kan lave en frivillig ordning. Det er så fint nok, for det imødekommer jo i hvert fald nogle af de krav, vi har i forslaget. Men jeg må ærligt indrømme, at det ikke lyder på ministeren, som om ministeren rent faktisk overhovedet opfatter dette som et problem.

Mener ministeren slet ikke, at det, at man køber kyllingekød, som har 30-40 pct. vandindhold, kan være et problem for forbrugerne? Det er da det rene snyd.

Ministeren.

Hvis man ikke har mærket produktet, er det jo en direkte vildledning af forbrugeren. Hvis man i øvrigt har pumpet mere marinade i det pågældende kød, end man mærker det med, er det jo direkte ulovligt.

Ulovligheder vil vi selvfølgelig forfølge til enhver tid, men i øvrigt synes jeg, at en model, hvor forbrugerne er med til at vælge på hylderne, hvilket produkt de ønsker, er o.k. Hvis det i øvrigt er mærket korrekt og forarbejdet korrekt i forhold til anvisninger og mærkat, så der ikke er vildledning, er det sådan set o.k. for mig; så giver det forbrugeren det frie valg.

Hr. Benny Engelbrecht.

Dagbladet Politiken bad sine læsere om at finde på alternative navne til naturalmarineret kød, og i den forbindelse var der en af læserne, der foreslog, at man eksempelvis kunne benytte sig af teksten: Rester af kylling kan forekomme. Det var en af de mere underholdende, må man sige. Men det viser jo også bare, at de danskere, som er opmærksomme på problemstillingen, i hvert fald har en meget pragmatisk tilgang til det.

Det ændrer dog ikke ved, at der i hvert fald er en problemstilling, som vi støder på igen og igen, og det er dette med, at der simpelt hen bliver pumpet mere vand i kyllingerne, end der må. Vi har jo en sag fra for ganske nylig, fra i forgårs, hvor man opdager, at der altså er en producent, som ikke overholder grænserne.

Skal vi blive ved med at se disse sporadiske kontroller og finde os i disse massive overskridelser, eller kan vi for en gangs skyld snart få en mere intensiv kontrol, sådan at de virksomheder, der virkelig ikke kan finde ud af at overholde reglerne, altså også får det indskærpet igen og igen, og sådan at der bliver holdt mere nøje øje med dem end nu?

Ministeren.

Det er ganske uacceptabelt, hvad Fødevarestyrelsen har observeret ved kontrol af virksomheder, som forarbejder kyllingekød, og der er desværre et par stykker, som det er sket for gentagne gange. Den sag har vi bragt videre til politiet. Vi mener ikke, at administrative bøder dækker den straf, der er behov for her. Så det beder vi politiet om at vurdere.

Så jeg er helt enig med hr. Benny Engelbrecht i, at den slags ulovligheder er ganske uacceptable, og dem vil vi selvfølgelig forfølge via vores kontroller.

Tak til ministeren. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Sagen her handler om vandpumpet kød, det såkaldte neutralmarinerede kød, og nærmere bestemt handler det også om indhold og behandling af produkterne. Det er naturligvis utilfredsstillende, at prøverne fra Fødevarestyrelsens kontrol af neutralmarineret kyllingekød i 2009 viste, at en stor del af kødet indeholdt mere væske end deklareret på varebetegnelsen.

Løsningen er imidlertid ikke sådan umiddelbart at fastsætte en øvre grænse for mængden af væske i kyllingekød ved lov. Det eneste, man ville opnå herved, ville være en konkurrenceforvridning, idet vi ville underlægge de danske producenter nogle krav, som vi ikke kan håndhæve i forhold til de importerede produkter. Desuden ville det ikke være en garanti mod snyd eller sjusk med varedeklarationen.

Som det er i dag, kræver reglerne, at producenterne på varebetegnelsen angiver ingredienserne i kødet og tilberedningsmåde af kødet. Det betyder, at det på varebetegnelsen af neutralmarineret kød skal fremgå, hvor meget væske kødet indeholder, og at kødet er blevet behandlet. Det er virksomhedens ansvar, at kødindholdet stemmer overens med det deklarerede, og kernen i problemet her er, at nogle virksomheder snyder eller sjusker med angivelsen af kødindholdet. Det kommer vi bedst til livs med øget kontrol og fokus på området. Det er også derfor, at Fødevarestyrelsen har gennemført flere landsdækkende kontrolkampagner og har skærpet kontrollen med de virksomheder, hvor der har været problemer.

Betegnelsen neutralmarineret er en betegnelse, som branchen har indarbejdet den seneste halve snes år, og også i andre EU-lande bruger man betegnelsen om tilsvarende produkter. Men det er et sådan lidt underligt, uforståeligt navn, og Fødevarestyrelsen tager emnet op på et dialogmøde med producenterne i løbet af de kommende dage. I samme anledning kan man så også få diskuteret, om branchen selv kunne fastsætte en grænse for væskeindholdet på frivillig basis og eventuelt også overholdelse af de regler, som eksisterer på området.

Det er mest hensigtsmæssigt, at eventuelle ændringer sker i dialog med branchen, og Venstre afviser derfor beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Det her forslag er jo et positivt forslag, for hvad er det egentlig, det drejer sig om? Det står måske ikke så tydeligt, når man læser forslaget, men det her drejer sig jo egentlig om, at forbrugerne skal have mulighed for, når de står nede i deres indkøbscentre, at vide, hvad det er, de køber.

I langt de fleste tilfælde, når man køber en kylling eller andet, f.eks. hamburgerryg eller andre fødevarer, er der brugt en hel del vand til de her produkter. Her er det rigtig vigtigt for forbrugeren, at der tydeligt står, hvad det produkt indeholder. Der må jeg sige, at det navn, som man bruger i dag, ikke er retvisende, når man som forbruger hurtigt skal træffe en beslutning.

Derfor er vi i Dansk Folkeparti meget enige med forslagsstillerne i, at vi skal have kigget på et mere retvisende navn. Det skal selvfølgelig ikke være et navn, der gør, at danske produkter står specielt dårligt i forhold til andre produkter, men vi skal kigge på, hvordan vi kan få et navn, der kommer til at virke sådan, at forbrugerne ikke er i tvivl om, hvad det drejer sig om.

Så var jeg rigtig glad for, at ministeren var så tydelig, med hensyn til hvordan vi skal håndtere de her virksomheder, som ikke kan leve op til reglerne om mængden af væske i det her kød. Vi vil ikke gå ind i den her diskussion om en øvre grænse, men vi vil gerne gå ind i en diskussion af, at der, hvis man har tilført en vare 20 pct. væske, skal stå, at den indeholder 20 pct. væske. Hvis man har tilført en vare 25 pct. væske, så skal der stå 25 pct., så skal der ikke stå 20 pct. Her må vi kigge på kontrollen, og jeg er meget glad for, at ministeren var så tydelig, at han sagde, at hvis man har gjort det gentagne gange, er det en politisag, så er det bevidst snyd, og det kan vores forbrugere ikke være tjent med

Så med hensyn til forslaget her er vi enige i, at vi skal kigge på navnet. Med hensyn til den øvre grænse mener vi, at det vil være svært at sige, hvor den øvre grænse skal ligge. Men vi er meget enige i, at det skal fremgå meget tydeligere af emballagen, hvad der er tilført.

Tak til ordføreren. Fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for SF.

Forslaget fra Socialdemokratiet er en god idé, da vi vil få noget mere reelt kød. I dag dækker betegnelsen neutralmarinade over kød, der har fået indsprøjtet salt, sukkervand eller protein. Det er jo en form for kødforurening, og en ændring af bekendtgørelsen vil være en god idé. Man kan sige, at et beslutningsforslag med henblik på at ændre en bekendtgørelse måske er en lidt drastisk metode, men hvis det er den eneste måde, man kan ændre bekendtgørelsen på, må vi så ty til det.

Grundlæggende handler det om, hvad det er for nogle produkter, vi vil have, hvad det er for nogle fødevarer, vi vil have. Jeg synes jo, at det er tankevækkende, at meget af den debat, vi har om fødevarer i Danmark, handler om fødevaresikkerhed; om noget er farligt eller ikke er farligt. Det bør i lige så høj grad handle om, hvad det er for en kvalitet, vores produkter har. Er kød, der er pumpet, et godt kvalitetsprodukt? Så vil argumentet sikkert være, at hvis man nu kigger på den undersøgelse, som Suhrs Husholdningsskole lavede, om, hvad danskerne godt kan lide, kan man se, at der var en pumpet kylling, som blev stegt, og en fersk kylling, som jo ikke indeholder vand eller sukker og salt. Danskerne sagde meget klart, at de bedst kunne lige det, der var pumpet. Men man skal måske være opmærksom på, at de i den undersøgelse lige havde glemt at tilsætte den anden kylling salt, og det er måske det, der er det grundlæggende problem.

For det er jo lidt det her med, hvad det er for nogle produkter, vi vil have solgt ude i butikkerne. Vil vi have noget, der er tilsat alt muligt, er det det gode kød, er det den gode kvalitet? Jeg tror, at hvis vi spørger forbrugerne, vil forbrugerne sige: Nej, egentlig ikke. Vi vil gerne have muligheden for valget, men vi vil også have muligheden for fravalget. Der dækker neutralmarinade altså ikke over den betegnelse, den bør. I virkeligheden burde der nok stå, at der her er indsprøjtet salt, sukker og proteiner i kødet, og så ville forbrugerne reelt kunne se, hvad det var.

For der er ingen tvivl om, at kødbekendtgørelsen er blevet eroderet de sidste par år. Vi kan se det, ikke kun i forhold til det her med neutralmarinade, vi kan også se det, når vi diskuterer rullepølse, hvor man i dag kan lave skinkesminke og så kalde det rullepølse. Det kunne man heller ikke tidligere, der var nogle meget klare krav, og på den måde bliver kødbekendtgørelsen i virkeligheden dårligere og dårligere. Det er måske tiden til, at ministeren tager kødbekendtgørelsen op og overvejer, hvad det er for en kødkvalitet, vi vil have i Danmark. Kan vi ikke også stille krav til kvalitet og ikke kun til, om det er farligt eller ikke farligt for forbrugerne at spise det?

Sidst, men ikke mindst, er der ingen tvivl om, at branchen selvfølgelig skal overholde loven, og jeg er glad for, at ministeren gjorde det klart i sit svar til hr. Benny Engelbrecht, at branchen selvfølgelig skal overholde lovgivningen, og hvis de ikke gør det, må man politianmelde dem. Jeg synes ikke, der var nogen tvivl i ministerens sind om, at det er vejen at gå. Det synes vi er et positivt signal fra ministeren. Jeg tror godt, at vi kan finde en vej videre sammen, og det mener jeg vil være den fornuftige måde at få ændret kødbekendtgørelsen på, og jeg håber, at ministeren vil nikke til, at det også en mulighed.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det forslag, som vi står med her, går for mig at se i al sin enkelhed ud på at begrænse fødevareindustriens brug af vandtilsætning til kød.

Der er naturligvis god grund til at være opmærksom på, hvor meget vand der bliver sprøjtet ind i diverse kødprodukter. Forbrugerne skal have klarhed over konsistensen af de produkter, de køber, og der skal naturligvis være kontrol med, hvor meget vand der bliver tilsat, så deklarationen af produktet svarer til indholdet.

I Det Konservative Folkeparti er vi optaget af beskyttelse af forbrugerne. Vi er dog samtidig af den overbevisning, at producenterne skal have et råderum med hensyn til selv at sammensætte deres produkter under skyldig hensyntagen til deklarationen. Produkterne skal deklareres med det, de indeholder.

Et krav om begrænsning af vædskeindhold vil ikke kunne gennemføres over for importerede produkter. Et sådant krav vil i givet fald stille danskproducerede varer ringere end importerede. Forslaget om at fjerne betegnelsen neutralmarineret er rigtig positiv, men på dette område er der ikke noget hjælp at hente i EU-regi, og i første omgang må det være et krav, at forbrugerne oplyses om, at neutralmarineret næsten i bund og grund betyder, at kødet er injiceret med vand.

Der kan være god grund til at overveje en mere vejledende betegnelse, og lige nu overvejer Fødevarestyrelsen, om en ny betegnelse kan komme på tale, og i givet fald hvilken typebetegnelse man så skal bruge. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at det er et problem, hvis deklarationer ikke overholdes, men jeg er af den opfattelse, at egentlige grænser ikke løser problemet.

Det Konservative Folkeparti kan således ikke støtte nærværende forslag, men til gengæld ser vi frem til det fortsatte arbejde i udvalget.

Tak til ordføreren. Fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Vi har på det sidste set en række tilfælde af, at forbrugerne er blevet overrasket over, at det kød, de har købt, har vist sig at indeholde en anselig mængde vand.

Forbrugerprogrammer har afsløret, at der er endog meget vand i det såkaldt neutralmarinerede kød. Forbrugerne er afhængige af den oplysning, varen er mærket med. Det har vist sig, at i en del tilfælde har deklarationsprocentangivelsen været noget mindre end det reelle vandindhold. Det er jo snyd, og det skal behandles som sådan. Vi kan ikke lovgive os ud af, at nogle snyder. Det er en politisag, som også ministeren tidligere har nævnt. Forslaget virker sympatisk i sin hensigt, dog lidt formynderisk.

I Sverige har de en lov, der siger højst 15 pct. vand i kød, og vi har en dansk undersøgelse fra Center for Bioetik og Risikovurdering, som peger på en række problemer med begrebet neutralmarinering. Vi er i Det Radikale Venstre helt enige i, at der er en række problemer, bl.a. med hensyn til betegnelsen. Vi mangler en mere retvisende betegnelse for den type kød.

Selv om det er et problem for nogle forbrugere, mener vi i Det Radikale Venstre, at forbrugere også er myndige mennesker, som har ret til at vurdere, hvilken vare de vil købe. Vi går ind for, at der skal være en tydelig og rigtig mærkning og en retvisende betegnelse på alle varer, men vi er lidt skeptiske og vel nærmest neutrale i forhold til B 235.

Tak til ordføreren. Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Sådan lidt foranlediget af det, fru Pia Olsen Dyhr fra SF lige før sagde om, at der var lavet den her undersøgelse, hvor nogle forbrugere havde foretrukket det kød, der var pumpet, frem for andet kød, så kommer jeg også til at tænke på, at jeg engang så en undersøgelse, der gik ud på, at danske kvinder foretrak pumpede mænd, uden at der dog var tatoveret på dem, hvor meget salt og vand de så indeholdt. Senere hen har jeg set en, der tilkendegav, at nu foretrak de sådan naturlige mænd. Så man kan se, at holdningen jo skifter på det område, og det gør den jo så også på forbrugerområdet.

Jeg tror egentlig, at så længe vi har et flertal i Folketinget, der allermest støtter, at vi skal bruge det konventionelle landbrug og dermed også få de bulkvarer, der så ender i kølediskene, så er vi også nødt til at sige, at så længe der er det flertal, så længe der er et flertal for at styrke, at vi skal have bulkvarer og dårlige varer i vores kølediske, så må vi lægge om, og så bliver vi nødt til i det mindste at give forbrugerne en oplysning om, at det er nogle dårlige varer, hvor der er meget mere vand i, end man skriver på kødet.

Jeg kan støtte det forslag, der er fremsat her. Jeg vil sådan set sige, at på et tidspunkt var der et folkeoprør herhjemme om at få »Kung Fu«-isen tilbage. Jeg vil gerne være med til at starte et folkeoprør, som går ud på at få den rigtige kylling tilbage i køledisken.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som ordfører for forslagsstillerne.

Neutralmarinade, ja, det dufter allerede lidt af grillkul ude på terrassen en lørdag eftermiddag. Når man bruger ordet marinade, tænker man jo på noget positivt, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selv fra min fortid i markedsføringsbranchen da ofte har tænkt i positivt ladede ord, også hvis man skulle sælge produkter, som ikke nødvendigvis var de allerbedste. Jeg tænker nok, at der et sted i Danmark sidder en reklamemand, som er meget glad for at have fundet på udtrykket neutralmarinade eller naturalmarinade, som også bruges som ord.

Men dermed er det positive vel også sagt om ordet natural- eller neutralmarinade. For det er jo dybest set vildledende at begynde at tænke i det positive, når det, vi reelt taler om, er kød, som er pumpet med en væske, som typisk består af vand, salt, noget sukker, noget protein, eller hvordan mikset nu i øvrigt er. Det har ikke meget med marinade at gøre.

I virkeligheden er den debat, vi har her i dag, jo også af en ret principiel karakter. Og det er en debat, som jo tydeligvis også går lidt ud over det forslag, som alene foreligger, nemlig et spørgsmål om på den ene side at sætte en grænse for, hvor meget marinade et produkt må indeholde, og samtidig på den anden side altså dette, at vi skal finde et andet navn. For som den seneste taler her på talerstolen, hr. Christian H. Hansen, fremhævede, er der jo altså også nogle mere dybtliggende spørgsmål, der går på produkternes lødighed. Jeg kan da sagtens forstå hr. Christian H. Hansens synspunkter om at få den rigtige kylling tilbage i køledisken. Det er da et argument, som det kan være svært at være modstander af. Men jeg tror netop også, at det folkelige engagement i den sammenhæng er ganske rigtigt set.

Her kan man så spørge sig selv: Hvorfor skal vi i grunden gå i detaljer i forhold til et så relativt lille spørgsmål? Jeg mener, det var fru Pia Olsen Dyhr fra SF, der stillede det helt rigtige spørgsmål. Man kan sige, at det jo heller ikke ville være nødvendigt at gå ind og arbejde med det her spørgsmål, hvis det var sådan, at vi havde en minister, der sad i en progressiv regering, og som var parat til at sætte foden ned, når forbrugerne bliver vildledt. Det var slet ikke nødvendigt at tage den debat op, hvis det var sådan, at vi havde haft en minister, som havde været lydhør i forhold til de problemstillinger, der har været rejst. Det er jo ikke nyt, at vi har taget debatten om neutralmarineret kød. Jeg mener, at vi i 2009 nåede at gennemføre ikke mindre end tre samråd. Og et hav af spørgsmål i udvalget blev der da også stillet i forbindelse med lige præcis dette og ikke mindst i forbindelse med den undersøgelse, der blev lavet af Institut for Human Ernæring, som jo netop slog fast, at der er behov for at finde et andet navn for den her proces.

Vi må bare sige, at det ikke er lykkedes at nå frem til en løsning på den problemstilling på den gode måde, vi normalt plejer at finde frem til sådan nogle løsninger på i Folketinget. Det må vi jo konstatere, og det er lidt ærgerligt. Vi havde måske nok håbet, at det kunne lade sig gøre med en ny minister. Jeg har faktisk haft den nye minister i salen for besvarelse af et § 20-spørgsmål, hvor jeg da tilbød, at hvis vi kunne finde en løsning, som lidt var hen i retning af det, som ministeren sagde på talerstolen i dag, så kunne vi godt tale om det. Men på det tidspunkt blev det afvist af ministeren. Det kan man jo så synes er lidt ærgerligt. Men her står vi i hvert fald i dag og må så tage stilling til de argumenter, der kommer fra salen.

Jeg vil gerne sige tak for de mange gode kommentarer og særlig knytte en enkelt kommentar til hr. René Christensens, ordføreren for Dansk Folkepartis, bemærkninger. Jeg vil gerne herfra sige, at jeg er parat til at stille ændringsforslag, som imødekommer de kommentarer, der var fra Dansk Folkepartis side. Det lyder da i hvert fald umiddelbart på de bemærkninger, der er afgivet her i salen i dag, som om vi dermed kan finde et flertal, der tager højde for den del, der handler om selve navnet, og det er da en fin løsning, hvis vi kan nå frem til det.

Også tak til de øvrige ordførere fra de øvrige partier. Jeg synes, det har været en fin debat, og jeg mener ikke, at vi har behov for at tage denne debat så meget videre. Jeg mener, at de argumenter, der er sagt, selvfølgelig er fine. Jeg vil dog også gerne lige som kommentar til ministeren sige, at vi selvfølgelig er tilfredse med, at ministeren i det mindste vil afsøge muligheden for at lave en frivillig aftale med branchen i stil med den svenske model. Vi vil selvfølgelig følge meget med i, hvor vi kan lande den del. Det ville så være noget af det, som ikke indgår i det forslag, der går videre i det videre udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Nu er det jo fint med en politisk debat, og det er også helt o.k., hvis man har nogle flanker, hvor man kan være uenige. Men så synes jeg også, det er rimeligst, at man trækker de fronter for en eventuel uenighed korrekt op.

Der var en enkelt ting, jeg undrede mig lidt over, og som vi godt lige kunne prøve at få vendt en ekstra gang, så vi kan få præciseret, hvad det rent faktisk var, ordføreren mente. Der var ligesom nogle ord fremme om manglende lydhørhed og manglende træden i karakter, og det gik tilsyneladende på regeringen og ministeren. Det forstod jeg ikke helt, for mig bekendt er der da netop udvist lydhørhed for at prøve at diskutere de problemstillinger, der er blevet rejst, og her kan jeg bl.a. henvise til, at der er blevet arrangeret et møde i Fødevarestyrelsen, som skal finde sted om meget kort tid.

Vil ordføreren ikke lige præcisere, hvad det egentlig var han mente, og også bekræfte, som det er blevet meldt ud nu i debatten, at der er det her omtalte møde med Fødevarestyrelsen?

Ordføreren.

De tiltag kunne man jo have taget allerede i 2009. Det gjorde man ikke, og det er det, jeg mener er manglende imødekommenhed.

Hr. Erling Bonnesen.

Det kan jo gradbøjes på mange måder. Det er nu, det har vist sig, at der er nogle problemstillinger i forbindelse med det her, og så bliver der indkaldt til det her møde. Så der er ingen grund til at forlænge den debat – jeg har fået svar på mit spørgsmål. Jeg synes bare, det er en lidt underlig konklusion, og den er jeg ikke enig i, men det er så det.

Ordføreren.

Jeg må så konstatere, at dette ikke er en ny debat. Det er en debat, vi har haft talrige gange i Fødevareudvalget, og man må sige, at det ikke er, fordi vi har mødt den største imødekommenhed fra regeringen på det her punkt.

Jeg må dog sige, at vi nu står med en minister, som i det mindste, når vi er i salen – det vil jeg gerne anerkende – kommer med nogle imødekommelser, og det er fint, det er ganske udmærket. Men det, min kritik går på, er, at vi ikke for længst har fået de imødekommelser. Det kunne vi jo sagtens have fået.

Tak til ordføreren. Fødevareministeren.

Jeg vil gerne først lige besvare fru Pia Olsen Dyhr med hensyn til kødbekendtgørelsen og sige, at det er rigtigt, at vi indtil juli 2008 havde en kødbekendtgørelse for bl.a. bacon, skinke, spegepølse og leverpostej, men denne kødbekendtgørelse gjaldt ikke for fersk tilberedt råt kød. Det var simpelt hen ikke er omfattet af pågældende bekendtgørelse, hvilket vil sige, at produkter som marineret kylling ikke var omfattet.

Der var flere begrundelser for, at den blev ophævet. Der var bl.a. også her tale om rene nationale standarder, som ikke kunne håndhæves for importerede produkter, hvilket jo er konkurrenceforvridende og ville betyde, at danske produkter ville få det svært på det danske fødevaremarked. Tillige fremgik det dengang under forhandlingerne, at bekendtgørelsen i visse situationer havde virket hæmmende for udviklingen af nye produkter på markedet.

Så jeg vil anbefale, at vi holder fast i de horisontale mærkningsregler, som vi mener tilgodeser forbrugernes behov for information om kødprodukters sammensætning og næringsindhold på lige fod med andre fødevarer, men de skal selvfølgelig overholdes. Og lad mig så blot til hr. Benny Engelbrecht sige, at jeg da glæder mig over, at øvrige fødevareordførere, som var her på talerstolen for lidt tid siden, faktisk var tilfredse med, at ministeren havde sat en fod ned på grund af vildledning af forbrugerne over for to virksomheder, som nu gentagne gange har overtrådt reglerne for iblanding af neutralmarinade. Og angående om det nu kun er her i salen, eller det også er uden for salen, at ministeren er parat til at forhandle og svare på spørgsmål, så kan jeg sige, at første møde angående ændring af navnet bliver afholdt i morgen.

Tak til ministeren. Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg skal blot for god ordens skyld pointere, at vi naturligvis er tilfredse med, at de virksomheder, der overtræder loven, bliver politianmeldt. Det er naturligvis klart, det er vi yderst tilfredse med, men jeg vil også gerne i lighed med – jeg mener, det var hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti – fremhæve, at der kan være behov for at foretage en yderligere kontrol og en bedre kontrol end den, der foretages i dag på dette område, og det er klart, at det vil vi også gerne se på i den kommende tid.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.