Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af arbejdsløshedsdagpengene.

Af Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 22.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Det maksimale dagpengeniveau er i år på 188.500 kr. svarende til en månedlig ydelse på ca. 15.700 kr. Det er måske ikke fyrsteligt, men der er efter min opfattelse tale om et rimeligt niveau, ikke mindst set i lyset af det generelle lønniveau i samfundet. Dagpengesystemets gennemsnitlige kompensationsgrad har i de senere år ligget nogenlunde fast på ca. 90 pct., også under den tidligere socialdemokratiske regering.

Jeg synes, at det er værd at lægge mærke til, at dagpengenes købekraft målt i 2009-priser er på samme niveau som for ca. 20 år siden, og at dagpengenes købekraft er steget med 7 pct. siden 1997, mens den faldt frem til 1997. Hertil kommer, at lønmodtagere har mulighed for at tegne en privat tillægsforsikring, hvis de ønsker en højere dækning – det er der ca. 75.000 mennesker, der har gjort. Det er selvfølgelig ikke mange ud af de cirka to millioner personer, der er medlem af en a-kasse.

Nu forsøger Enhedslisten sig så – og man fristes jo sådan set næsten til at sige igen – med et forslag om en generel forhøjelse af dagpengesatsen. Og der er ingen smalle steder: 30.000 kr. pr. måned i maksimale dagpenge svarende til 360.000 kr. årligt, lyder buddet.

Ja, det kan jo lyde fristende og som sådan en slags ugens tilbud fra Enhedslisten eller Enhedslisten classic, men i virkeligheden er det et udtryk for Enhedslistens manglende ansvarlighed over for de ledige og over for samfundsøkonomien. Forslaget vil, hvis det gennemføres, betyde en voldsom stigning i udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og andre offentlige ydelser, som direkte eller indirekte er knyttet sammen med satsen for maksimale dagpenge. Det skønnes, at merudgiften til arbejdsløshedsdagpenge alene vil være i størrelsesordenen 7 mia. kr. pr. år; merudgiften til syge-, barsel- og feriedagpenge vurderes til omkring 8 mia. kr. pr. år; merudgiften til førtidspension, efterløn og revalidering vurderes til sådan omkring 37 mia. kr. pr. år; og kontanthjælpsudgifterne vurderes til at stige med 5 mia. kr. pr. år.

Hertil kommer, at der for en meget stor gruppe ikke vil være et økonomisk incitament til at tage et arbejde. Hvis dagpengemaksimum kun forhøjes med 20 pct. – og ikke med 91 pct., som Enhedslistens forslag indebærer – vil det betyde, at antallet af personer i arbejdsstyrken, der har en gevinst på under 500 kr. pr. måned ved at tage et arbejde, næsten tredobles fra ca. 50.000 mennesker til 135.000 mennesker.

På den baggrund skønnes det, at Enhedslistens forslag vil betyde, at ledigheden vil stige med knap 70.000 personer. Det medfører, at de offentlige finanser forringes med yderligere ca. 20 mia. kr. pr. år. Herudover vil der komme et øget lønpres og dermed formodentlig betydelige lønstigninger.

Jeg må sige, at jeg faktisk ikke rigtig forstår Enhedslisten, men det er så ikke første gang, det er sket. En højere dagpengesats, som foreslået af Enhedslisten, vil være til glæde og gavn for personer med en indtægt på op til over 400.000 kr. pr. år. Forhøjelsen af dagpengesatsen kommer derimod ikke lavtlønnede grupper til gode, faktisk tværtimod, fordi lavtlønnede grupper ikke ville kunne udnytte det højere dagpengemaksimum, men derimod skal betale et væsentligt højere arbejdsløshedsforsikringsbidrag og eventuel efterlønsbidrag til staten. Det skyldes, at de to bidragssatser er beregnet som henholdsvis 4,8 og 7 gange dagpengenes størrelse på årsbasis. Det vil sige, at det bliver væsentligt dyrere for disse grupper at være arbejdsløshedsforsikrede, uden at de får noget ud af det. Vurderingen er, at merudgiften for de forsikrede vil være i størrelsesordenen 12 mia. kr. pr. år ved uændret adfærd.

Man kan derfor forvente, at en stor del af denne gruppe vil melde sig ud af arbejdsløsforsikringsordningen. Forslaget har altså kort og godt en social slagside.

De samlede konsekvenser af Enhedslistens forslag er uacceptable, og det er samfundsøkonomisk urealistisk og yderst uansvarligt. Samlet vil forslaget kunne forringe de offentlige finanser med op til 65 mia. kr. årligt. Det svarer stort set til, at den offentlige servicesektor skulle beskæres med omkring 14 pct. på folkeskole, hjemmepleje, daginstitutioner – svarende til 120.000 færre offentligt ansatte.

Alt i alt er det et scenario, som er så ustabilt og negativt, at det ikke giver nogen mening, og som selvsagt ligger langt fra det velfærdssamfund, som regeringen står inde for og hele tiden arbejder for at forbedre.

Regeringen kan derfor ikke støtte Enhedslistens forslag.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Sikke en gang talmagi for at fortælle, at det er dybt, dybt uansvarligt ifølge regeringen, hvis man giver penge til de arbejdsløse. Men regeringen synes jo ikke, at det er dybt, dybt uansvarligt med de milliarder i skattelettelser, man har hældt ud til de rigeste i samfundet, og som jo absolut ingen indvirkning har haft på den økonomiske krise, ikke har skabt nogle nye job. De mange, mange penge, man har givet i skattelettelser, har tværtimod givet et kæmpe hul i statskassen.

Det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er, om ministeren synes, det er rimeligt, at en faglært murer, der bliver arbejdsløs, står til en indtægtsnedgang på 50 pct. i stedet for at kunne få de 90 pct., der jo egentlig er det, man siger man skal have i dagpenge.

Det andet, jeg vil sige, er: Når ministeren siger, at købekraften for dagpengene i dag er den samme som for 20 år siden, og ministeren har opdaget, at huspriserne er steget siden, og de fleste mennesker i dette land har oplevet, at de har kunnet få flere ting i deres privatforbrug, så mener ministeren åbenbart, at arbejdsløse ikke skal have råd til at have den samme stigning i forbruget, som ministeren og mange andre mennesker i samfundet har.

Ministeren.

Jeg synes personligt ikke, at det er dybt, dybt uansvarligt at aflevere nogle af de skattekroner tilbage til folk, som de har indbetalt til statskassen. Og i øvrigt vil jeg lige gøre fru Line Barfod opmærksom på, at den store skattelettelse jo af gode grunde ikke er slået igennem endnu, i og med at den først får virkning efter nytår, men det er selvfølgelig den slags små faktuelle ting, som jo kun interesserer nogle.

Som jeg nævnte i mit indlæg, faktisk helt i starten af indlægget, er det sådan, at jeg ikke vil stå her og sige, at det er en fyrstelig sats, man får, når man er på dagpenge, men jeg synes omvendt, at det er rimeligt, og jeg har den helt generelle opfattelse, at det meget godt svarer til det lønniveau, der er i samfundet, og at det i det hele taget svarer meget godt til det niveau, som vi ønsker på det her område.

Fru Line Barfod.

Jeg har forstået, at det svarer til det niveau, ministeren ønsker. Det er vel så også et spørgsmål om, om det er det niveau, ministeren også mener lønnen skal ned på. Vi har tidligere hørt, også fra nationalbankdirektøren, at det er rigtig godt, hvis der er noget arbejdsløshed., for det kan også få indflydelse på lønnen.

Er det derfor, ministeren synes, at man ikke skal have en dagpengedækning på mere end omkring 50 pct., når man bliver arbejdsløs som faglært? Er det, fordi det så kan være med til at få lønningerne ned, samtidig med at regeringen deler milliarder ud i skattelettelser? Det er altså 223 mia. kr., regeringen har givet i skattelettelser indtil nu. Det er muligt, at ministeren ikke synes, at det er særlig meget, men jeg synes, at det er et temmelig højt beløb, og jeg synes, at det ville være fuldt ud rimeligt, hvis de arbejdsløse også fik lov til at få en stigning i deres indkomst.

Ministeren.

Jeg kan sige, at jeg også synes, at det er et højt beløb, jeg synes faktisk, at det er et rigtig flot resultat, regeringen har opnået, og derfor er det et resultat, som jeg er utrolig glad for.

Men jeg vil da meget gerne have mig frabedt at få skudt i skoene, at regeringen ikke har gjort noget for netop at manøvrere Danmark igennem den internationale finanskrise. Fru Line Barfod har nævnt skattelettelser som en del af det, der er SP-pengene, som man kan få udbetalt, der er renoveringer af skoler og dagplejer og sygehuse, der er trafikinvesteringer og kreditpakker, så regeringen har jo gjort en lang række ting, vil jeg godt sige til fru Line Barfod.

Så synes jeg i øvrigt, at det er noget underligt at skulle høre fru Line Barfod stå og sige, at det kunne virke, som om regeringen godt kunne tænke sig, at der kom flere arbejdsløse. Hvis der er en regering, der har gjort alt, hvad den overhovedet kunne for at dæmme op for den øgede arbejdsløshed, er det den nuværende regering, vil jeg godt sige til fru Line Barfod.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Der er et enkelt aspekt i ministerens indlæg, som jeg gerne vil spørge til, og det handler om de nævnte private tillægsforsikringer, man kan tegne. Mener ministeren, at det fungerer godt? Grunden til, at jeg spørger om det, er, at man forleden dag i DR1's Pengemagasinet kunne se en række eksempler på, at nogle havde tegnet de her tillægsforsikringer hos private firmaer, men de fik ikke nogen penge udbetalt, og der gik adskillige måneder og halve år, hvor de ikke modtog nogen penge, og det betyder jo, at de så ikke kan betale nede i supermarkedet og de ikke kan betale deres husleje. Så mener ministeren, at de her private tillægsforsikringer fungerer godt?

Ministeren.

Jeg har det grundlæggende sådan, at det må være op til folk selv, om de for det første vil melde sig ind i en a-kasse, og hvilke forsikringer de for det andet i øvrigt vil tegne på det her område,

f.eks. en tillægsforsikring. Men det er klart, at der skal være et ordentligt informationsniveau, og det er jo så også det, vi bl.a. arbejder på, når det gælder a-kasserne, og jeg tror personligt også, at det er en af grundene til, at vi ser flere medlemmer af a-kasserne. Selvfølgelig er den altovervejende grund, at jobsituationen er blevet anderledes, og derfor har det selvfølgelig også øget folks bevidsthed, og derfor er der selvfølgelig flere, der melder sig ind i en a-kasse nu. Men grundlæggende har jeg det sådan, at det må være op til folk selv, hvorvidt de vil tegne forsikringer eller ej.

Hr. Eigil Andersen.

Nu er det her et hjørne af hele sagen – det indrømmer jeg gerne – men det er dog et hjørne, som berører en hel del mennesker. Mener ministeren så, at det er en privatsag, hvad man bliver udsat for? Eller har ministeren måske nogle tanker om – det kunne jeg da håbe på – at der også på det her område skulle gælde en slags forbrugerrettigheder? Altså, i den udsendelse, som blev vist i DR1, kunne man bl.a. se, at der var strid om, at en bestemt medarbejder var blevet fyret af en arbejdsgiver – det sagde arbejdsgiveren selv – men tillægsforsikringsfirmaet sagde, at vedkommende havde lavet en fratrædelsesaftale. Og der var simpelt hen mangel på mandskab i det pågældende firma, sådan at de ikke kunne nå at behandle sagerne, selv om arbejdsløsheden steg. Så mit spørgsmål er, om ministeren vil være med til at kigge på, om der kan gøres noget for at forbedre den enkeltes retssikkerhed i forhold til de forsikringer.

Ministeren.

Altså, for det første kan jeg naturligvis ikke tage stilling til konkrete sager, og for det andet kan jeg jo kun sige, at oplysningsgrundlaget selvfølgelig skal være i orden. Der er selvfølgelig også på det her område nogle helt generelle spilleregler, og de skal overholdes. Hvorvidt de er overholdt i den konkrete sag eller ej, kan jeg selvfølgelig ikke komme ind på i dag, for det har jeg overhovedet ikke nogen forudsætninger for at tage stilling til på nuværende tidspunkt. Men selvfølgelig skal spillereglerne overholdes; så enkelt er det.

Tak til ministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Peter Juel Jensen.

Tak, formand. Jeg vil starte med at rose den sidste taler, ministeren; det var noget af en tale, hold da op!

Det må være velkendt for alle, at vi i Venstre lægger stor vægt på, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det skal kunne betale sig at forsikre sig imod arbejdsløshed. I dag er de maksimale dagpenge næsten 190.000 kr. om året eller ca. 16.000 kr. pr. måned. Dagpengenes størrelse udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale dagpengesats på 725 kr. om dagen, og det er altså i 2009-niveau. Og indrømmet: Det er ikke nogen bondegård. Og så er vi tilbage ved diskussionen om, om det er højere overførselsindkomster eller en hurtigere beskæftigelsesindsats, der hjælper. Venstre er ikke i tvivl. Jeg vil dog glæde mig over ministerens svar på spørgsmål 144 stillet i Arbejdsmarkedsudvalget, hvoraf det fremgår, at købekraften for dem, der er på dagpenge, stiger.

Dette Folketing har efter min mening håndteret krisen sikkert. Man har iværksat en ansvarlig og veldoseret finanspolitik. Jeg kan nævne: Hjælpepakke til erhvervslivet, bankbakke I og II, skattelettelser, en forøgelse af det kommunale anlægsloft med 2 mia. kr. i 2009 og en kommuneaftale med KL, der giver et markant løft af de kommunale investeringer i dagtilbud og folkeskoler, på ældreområdet og på de øvrige kommunale serviceområder. Hertil kommer så finansloven for 2010, som der blev indgået aftale om i går nat. Disse initiativer har styrket købekraften, stimuleret økonomien og øget beskæftigelsen til gavn for alle borgere i Danmark.

På Venstres vegne skal jeg afvise forslaget.

Tak til ordføreren, og herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Torben Hansen.

Arbejdsløsheden stiger voldsomt i de her måneder. I 2010 og 2011 kan den meget vel være i underkanten af 200.000 ledige. Det er voldsomt for den enkelte, det går ud over, og jo selvfølgelig også voldsomt for de mange, mange tusinde familier, der bliver berørt af det. Socialdemokratiet har fremlagt flere vækstpakker til at afbøde den økonomiske krise, vækstpakker, der indeholder massive offentlige investeringer i skoler, plejehjem, daginstitutioner, infrastruktur, energirenoveringer, renoveringer i den almene sektor m.m. Og Socialdemokratiets vækstpakker indeholder også investeringer i uddannelse, herunder uddannelse til ledige. Det skal simpelt hen være muligt at tage uddannelse på dagpenge. Det vil sikre både tilknytning til arbejdsmarkedet og en bedre samfundsøkonomi.

Desværre har regeringen valgt at ignorere alle de økonomiske råd om vækstpakker. Så sent som for et par uger siden sagde de økonomiske vismænd, at fremrykningen af offentlige investeringer i 2010 på 10 mia. kr. og en eventuel fremrykning i 2011 ville være både rigtigt og vigtigt. Desværre betyder regeringens passivitet, at der ikke bliver gennemført de helt nødvendige offentlige investeringer, og passiviteten betyder også, at ledigheden stiger markant. Det er en meget voldsom begivenhed for dem, det går ud over, og en begivenhed, der medfører indtægtstab, der også for mange er store.

Der udbetales rigtig mange milliarder i dagpenge, efterløn, sygedagpenge osv. hvert år, men Enhedslistens forslag er overbud. Man kan ikke sikre en fuld kompensationsgrad på 90 pct. og op til en grænse på 30.000 kr. Det ville fuldstændig undergrave den offentlige økonomi. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget.

Til gengæld vil Socialdemokratiet fortsat argumentere hårdt for, at der gennemføres massive offentlige investeringer i skoler, veje, infrastruktur, klimarenoveringer og ældrecentre. Det kan sikre mange arbejdspladser og holde hånden under dansk økonomi.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Vi er helt enige om, at der skal gøres en lang række tiltag for at få folk i arbejde, og det er rigtig vigtigt. Men indtil folk kommer i arbejde, er de arbejdsløse og skal leve af dagpengene. Og jeg kan forstå, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at hæve dagpengemaksimum , så en almindelig, faglært LO-arbejder kan få 90 pct. af sin løn.

Men er Socialdemokraterne villige til at se på, at vi hæver niveauet i forhold til det nuværende dagpengemaksimum, fordi det er blevet voldsomt udhulet i de senere år? Hvor man tidligere kunne regne med at have omkring 70 pct. af sin løn som almindelig arbejder, er det i dag for en dels vedkommende kun omkring 50 pct., og det er altså et kæmpe problem, hvis man bliver arbejdsløs, og der er mange, der er nødt til at gå fra hus og hjem. Vil Socialdemokraterne være med til at se på at sikre, at vi sørger for, at dagpengene begynder at følge med den almindelige udvikling i samfundet, og at man får en kompensation, der er højere end den, man får i dag?

Ordføreren.

Det, der ligger fuldstændig klart på det her område – og det ligger også i det fælles skatteoplæg, som Socialdemokratiet har lavet sammen med SF, »Fair forandring« – er en beskeden forhøjelse af dagpengene, men dog en forhøjelse på 2.000 kr., og det er inden for den ramme, vi bevæger os nu.

Det her, som der ligger fra Enhedslisten, er altså 30.000 kr. om måneden i dagpenge. Og så bliver der hele tiden argumenteret med, at dækningsprocenten ligger på omkring 50. Ja, men for nogle grupper ligger den også omkring 70-75, så den ligger inden for det spænd. Men det, der har været Socialdemokratiets tilgang til det her, står i »Fair forandring«, som jeg også tror at fru Line Barfod kender til, og det er vores indgangsvinkel til den her diskussion.

Fru Line Barfod.

Jeg kender godt til Socialdemokraternes oplæg, men jeg synes, at 2.000 kr. om året er meget, meget lidt for de arbejdsløse. Jeg går ud fra, at Socialdemokraterne sådan set stadig væk er enige i målsætningen om, at man bør have 90 pct. af sin hidtidige indkomst, når man går på dagpenge. Det er jo egentlig det, der gælder i dag, og man har så bare sat et loft ind. I dag er det kun de lavtlønnede – dem, der har 17.500 kr. eller mindre i løn – der får 90 pct. af deres dagpenge. Alle de mange, der har fået tilkæmpet sig en løn, der ligger over 17.500 kr., får ikke længere 90 pct. af dagpengene. Mener Socialdemokraterne ikke, at det er et problem, at dagpengene er blevet så udhulede gennem de senere år, at en lang række grupper får 50 pct.?

Ordføreren.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, som det også er blevet sagt af andre her fra talerstolen, at man jo ikke kan stille sig op og sige, at det ligefrem er fyrstelige beløb, man får i dagpenge. Men det, det vil indebære, hvis man følger Enhedslistens tankegang, er jo netop, at man skal op på de 30.000 kr. om måneden, hvis man skal følge de 90 pct., og det er skudt langt, langt over målet.

Så synes jeg faktisk også, at der er en anden ting i det her forslag, som ikke har været berørt særlig meget: Det ville jo også i mit perspektiv, i et socialdemokratisk perspektiv, betyde en form for en omfordeling fra dem, der i forvejen er de relativt lavtlønnede – og som jo skal betale det samme a-kasse-bidrag – til dem, der så er højtlønnede, men som så samtidig kan få det dobbelte ud af deres a-kasse-medlemskab.

Vi har i vores »Fair forandring« fremlagt vores bud på det her, og det vil vi selvfølgelig forsøge at arbejde fremad med og sige, at det er det, der så er buddet i de kommende måneder og de kommende år. Men at det skal være nu, og at det er 90 pct. – med de konsekvenser, der er af Enhedslistens forslag – kan Socialdemokratiet ikke under nogen omstændigheder tilslutte sig. Vi kan ikke have dagpengesatser på op til 30.000 kr. om måneden. Det tror jeg også selv fru Line Barfod kan se måske er at skyde lige en anelse over målet.

Tak til ordføreren. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Man kan jo altid diskutere, om dagpengesatserne er fulgt med udviklingen, og jeg synes faktisk også, de andre ordførere har sagt, at det kan man godt tage en principiel diskussion om. Men det, der ligger i forslaget her, er efter Dansk Folkepartis opfattelse skudt langt over målet, når man vil sætte en øvre grænse på 30.000 kr. om måneden for dagpenge.

Hvis vi tager udgangspunkt i en slagteriarbejder, som tjener 400.000 kr. om året, vil det jo betyde, at han kunne få det nye dagpengemaksimum på 90 pct. af de 400.000 kr., præcis 360.000 kr. om året. Hvis det blev virkelighed, mener vi i Dansk Folkeparti, at vi ville få en utrolig stor forklaringsproblematik over for mange, mange grupper på det danske arbejdsmarked, som får en væsentlig lavere løn. Hvad med SOSU-assistenten, som arbejder 25-30 timer om ugen og har en bruttoløn på 200.000 kr. om året? Eller hvad med kassedamen, som arbejder 37 timer om ugen og har en årsløn på 240.000 kr.?

Mange af de samfundsgrupper ville jo synes, det er ganske underligt, at nogle kan gå hjemme på dagpenge og have 30.000 kr. brutto om måneden, når andre skal tage på fuldtidsarbejde og tjene langt, langt mindre. Ikke alene ville det give et utrolig stort forklaringsproblem over for dem, der har et arbejde, det ville også betyde, at mange af dem, som bliver ledige og ligger i en højere lønramme, som jeg skitserede med slagteriarbejderen, ville have et endnu dårligere incitament til at gå ud og søge et nyt arbejde. Måske ville man faktisk vælge at gå derhjemme og luge lidt i haven og nyde det gode vejr om foråret i stedet for at gå ud og søge et nyt arbejde, og det kan jeg sådan set godt forstå at man kunne finde på som almindelig lønmodtager, hvis man kunne gå derhjemme og få 90 pct. af 400.000 kr. om året.

I Dansk Folkeparti mener vi, at det, som beskæftigelsesministeren også var inde på, reelt er at spille roulette med den samlede danske samfundsøkonomi, for det er utrolig store milliardbeløb, der er på spil. Jeg ved ikke, om det er 65 mia. kr. eller mere eller mindre, det skal jeg ikke gøre mig klog på, men alt andet lige må man sige, at det ville skabe nogle utrolig store økonomiske problemer i det danske samfund.

Så vil jeg også sige, at når man fremsætter denne type beslutningsforslag, er det sådan set som at åbne Palles gavebod, som man siger i Jylland. Det er ren og skær overbudspolitik, og det er noget, som ikke har nogen gang på jorden. Derfor vil jeg gerne sige, også på vegne af Dansk Folkeparti, at hvis man skulle tage de her beslutningsforslag mere seriøst, tror jeg, at man skulle komme med nogle finansieringskilder og pege på, hvordan man vil finde de mange, mange milliarder, der skal til, og samtidig måske lidt ambitiøst vælge at sætte ønskerne lidt ned. Vi nærmer os godt nok juletiden, men beslutningsforslaget her er altså ren og skær overbudspolitik, og Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne høre, om Dansk Folkeparti mener, at de mange slagteriarbejdere, der går arbejdsløse, er arbejdsløse, fordi de er dovne og hellere vil gå hjemme, eller om de er arbejdsløse, fordi slagterierne er lukket ned. Min oplevelse er, at de mange mennesker, der går arbejdsløse i øjeblikket, både slagteriarbejdere og andre, rigtig gerne vil have et arbejde. De er arbejdsløse, fordi det arbejde, de ellers havde, er blevet lukket ned, og ikke fordi de selv ønsker at gå arbejdsløse.

Hvis der blev åbnet et nyt slagteri, og man igen begyndte at slagte svin i Danmark i stedet for at sende dem ned til kolonnearbejderne i Tyskland, der får en elendig løn og har elendige arbejdsvilkår, var der rigtig mange, der ville begynde at arbejde igen, og de skulle jo også tage det arbejde i stedet for at gå på dagpenge.

Så skal jeg bare lige sige, at vi selvfølgelig har forslag til fuld finansiering. Vi synes, det er mere rimeligt at sikre, at arbejdsløse kan få en ordentlig dagpengedækning, så de ikke skal gå fra hus og hjem, end at give et kæmpetilskud til, at de rigeste i dette land kan spare op til deres pension, som de jo rigeligt har råd til selv at betale.

Ordføreren.

Jeg forstår udmærket argumentationen fra Enhedslisten, men jeg vil meget gerne sige, at med den økonomiske situation, vort samfund er i i dag, ville det simpelt hen være det rene galimatias at åbne op for 65 mia. kr. på udgiftssiden til forslaget her.

Så vil jeg gerne sige, at jeg ikke sagde i min ordførertale, at en slagteriarbejder, som bliver fyret, fordi virksomheden lukker, skulle være doven. Jeg sagde bare, at hvis man får 30.000 kr. i dagpenge om måneden, og man måske kun kan tjene 10 pct. mere ved at gå på arbejde eller måske lidt mere, er incitamentet til at gå ud og søge et arbejde så lille, at mange rent spekulativt vil kunne sige: O.k., selvfølgelig vil jeg gerne have et arbejde, men jeg har ikke noget imod at gå hjemme i en periode. Jeg tror faktisk, at rigtig mange ville tænke sådan.

Jeg skal ikke putte folk i bås, men der skal stadig være en gulerod ved at gå ud og tage et arbejde. Folk skal føle, at de bliver belønnet for at tage på arbejde, og så nytter det jo ikke noget, at vi sætter dagpengesatsen så højt, at man går ned i løn, når man får et arbejde.

Fru Line Barfod.

Dansk Folkeparti mener altså, at kassedamer og andre, der går på arbejde, selv om de ville kunne få 90 pct. af deres løn i dagpenge, ikke er rigtig kloge – eller hvad? Folk går da på arbejde, fordi de gerne vil have et arbejde. De vil rigtig gerne have et arbejde og være en del af det fællesskab, der er på en arbejdsplads, og de vil rigtig gerne være med til at bidrage til samfundet.

Jeg går ikke ud fra, at Dansk Folkeparti foreslår, at kassedamen skal have mindre end 90 pct., eller er det det, Dansk Folkeparti lægger op til nu? Skal dagpengedækningen for kassedamen og andre lavtlønnede sænkes, fordi den ikke længere skal være 90 pct. for dem heller, men kun 50 eller 60 pct., som den er for nogle andre lønmodtagergrupper?

Ordføreren.

Det er jo en lidt omsonst diskussion, for man blander æbler, pærer og bananer sammen i én stor frugtskål. Det er jo nu engang sådan, at der er nogle, der har nogle stillinger, som er højere lønnet end andre, og så kan vi måske fra politisk side godt gå ind og sige: O.k., hvad vil vi gøre ved det? Skal vi indføre borgerløn, så alle får det samme beløb, skal alle have 30.000 kr. om måneden? Men det ønsker vi ikke i Dansk Folkeparti.

Vi ønsker selvfølgelig, at man skal belønnes for at gå på arbejde, uanset om man har en høj uddannelse eller en mindre uddannelse, eller man er deltidsbeskæftiget, eller hvad man nu er. Men det nytter ikke noget at stikke folk blår i øjnene ved at sige: Nu vil vi foreslå, at I skal kunne få 30.000 kr. om måneden for at gå hjemme. Det er ikke noget, der skaber motivation og arbejdsglæde og lyst til at gå ud og søge sig et arbejde, det er noget, der skaber en sovepudementalitet hos mange, og det er noget, der vil gøre, at når folk så får et job, vil de ikke føle, at de får ekstra penge i lønningsposen ved at stå op om morgenen og gå på arbejde og tage alle de gener, som følger med det.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Eigil Andersen.

Det er et stort problem, at mange lønmodtagere får deres indtægt halveret, hvis de bliver fyret og havner på arbejdsløshedsdagpenge. Sagen er, som det også er blevet nævnt, at dagpengenes dækningsgrad i forhold til den tidligere indtægt har været faldende gennem en efterhånden lang årrække, og det betyder, at den danske flexicuritymodel er i fare. Og når der er for lidt security, så bliver der også for lidt fleksibilitet. Det kan man f.eks. se ved, at et fagforbund som Dansk Metalarbejderforbund er begyndt at rumstere med krav om længere opsigelsesvarsler som en reaktion på, at dagpengene er for små. Det er jo ellers noget, som erhvervslivet ikke ønsker, fordi man siger, at det afholder arbejdsgiverne fra at ansætte nye medarbejdere, og det er jo selvfølgelig heller ikke heldigt.

Så man kan sige, at for at prøve at undgå det og i virkeligheden prøve at hjælpe erhvervslivet, men altså også hjælpe de arbejdsløse, så er der behov for at styrke den danske flexicuritymodel, og det kunne bl.a. ske ved en vis forhøjelse af dagpengene. Derfor har Enhedslisten fat på en rigtig problemstilling.

Når det så er sagt, er jeg også nødt til at sige, at Enhedslistens forslag er et klart overbud. Det er svært at beregne det her, fordi der mangler tilstrækkeligt statistisk materiale, men vi har prøvet at regne på, hvad vi mener, det her vil koste inden for a-kasse-systemet, og vores skøn viser, at det nok vil koste omkring 11-13 mia. kr. ekstra årligt. Det er utrolig mange penge.

Enhedslistens forslag udmærker sig desværre også ved, at der ikke står noget om, hvor pengene skal komme fra. Der er så også et andet problem med Enhedslistens forslag, og det er, som det også er blevet nævnt, at de mange penge vil blive skævt fordelt. En lavtlønnet med en timeløn på 110 kr. vil kun få ca. 2.000 kr. mere i dagpenge om året, men hvis man er vellønnet og tjener 360.000 kr. eller mere årligt, så vil man som arbejdsløs på dagpenge få et beløb på 171.500 kr. ekstra om året – det er altså næsten en fordobling i forhold til i dag.

Der må jeg så sige, at i en stor økonomisk krise som den nuværende med et offentligt budgetunderskud på 90 mia. kr. på et år, så er tiden ikke til at bruge 11-13 mia. kr. på den måde så skævt fordelt. Og det er slet ikke tiden til at gøre det, når der ikke er lavet en finansieringsplan. Det ville være ideelt, jævnfør det som jeg sagde i starten, hvis man kunne finde penge til at hæve den maksimale dagpengesats, og i SF har vi også lagt hovederne i blød, men vi må også være ærlige og sige, at vi desværre ikke har fundet den rigtige model endnu.

Vi vil altså stemme imod Enhedslistens forslag, som vi betragter som et urealistisk overbud.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Per Løkken.

Jeg skal gøre opmærksom på, at ordføreren igen ikke kan være til stede i dag, og at jeg derfor læser ordførerens tale op:

Forslaget, som vi skal behandle, er af meget høj populistisk karakter; forslaget indebærer, at den gennemsnitlige dagpengesats på 15.700 kr. skal hæves til 30.000 kr. i månedlig ydelse – et forslag, man kan forholde sig til, og man kan sige: Der er ingen smalle steder i Bredgade.

Jeg vil ikke påstå, at dagpengeydelsen, som den er i dag, er for høj, overhovedet ikke. Derfor ser jeg det også som en mulighed for dem, der vil sikre sig, at de kan tegne en tillægsforsikring, der sikrer den enkeltes minimumssats – ca. 75.000 kr.

Et sådant forslag vil medføre uoverstigelige konsekvenser for samfundsøkonomien og have en negativ betydning for det fleksible arbejdsmarkedssystem, som vi ellers er enige om er et af de mest robuste i verden. Forslaget understreger med al tydelighed, at forslagsstillerne ikke har gennemført nogen form for beregning, men at det igen alene er et spørgsmål om at fyre endnu et forslag af med et signal til omverdenen om, at vi har store sager at behandle i Folketinget.

Forslaget medfører også, at interessen for en stor del af arbejdstagernes vedkommende ikke vil være til stede, og det vil medføre en stigende arbejdsløshed og et stigende lønpres. Kan det i virkeligheden være i Enhedslistens interesse at sætte alt over styr, hvad angår økonomi og arbejdsmarkedspolitik i landet?

Ser man helt nøgternt på, hvordan forslaget ellers vil ramme de arbejdsløshedsforsikrede, vil man se, at det vil få en betydelig social slagside, som er helt uacceptabel for såvel Det Konservative Folkeparti som regeringen.

Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, hr. Morten Østergaard.

Godt ord igen, fristes jeg næsten til at sige, efter min konservative kollegas ordførertale, ikke mindst fordi det jo, siden regeringen kom til, er under skiftende konservative økonomiministre, vi har måttet se konkurrenceevnen i det danske erhvervsliv sive år efter år, og derfor bør der måske være overvejelser i Det Konservative Folkeparti om også at gribe lidt i egen barm.

Men jeg og Det Radikale Venstre kan heller ikke støtte forslaget her fra Enhedslisten. Der har været fremført en række argumenter, som jeg kan tilslutte mig, og derfor vil jeg bare igen henvise til, at vi i Det Radikale Venstre har et forslag om en dagpengereform. Vi håbede sidste år, da regeringen startede på det, at vi kunne være kommet videre, men nu er det, som om ethvert mod i forhold til en dagpengereform er totalt fordampet.

Vores forslag er altså, at vi kommer ned på et skandinavisk niveau i forhold til dagpengeperiodens længde, men samtidig er vi også godt klar over, at det er vigtigt, at vi fortsat gør det attraktivt at forsikre sig mod ledighed. Det kan man jo gøre, som Enhedslisten foreslår her, ved at kigge på kompensationsgraden.

Der er også andre muligheder. Man kan jo kigge på, hvor dyrt det er at forsikre sig mod ledighed, og der så vi altså gerne, at man tog Arbejdsmarkedskommissionens forslag om at ændre lidt på balancerne, sådan at det bliver billigere at forsikre sig mod ledighed og til gengæld dyrere at være medlem af efterlønsordningen, til efterretning. Det er også en anden måde at sørge for, at det fortsat er attraktivt at forsikre sig mod ledighed, også selv om dagpengeperioden er kortere.

Så alt i alt må vi sige, at et forslag som det her uden tvivl, i hvert fald hvis det står alene, vil medføre et tab af arbejdskraft, og selv om vi lige nu står i en økonomisk krise, hvor vi diskuterer ledigheden meget, så er der ingen tvivl om, at den samlede store langsigtede udfordring for det danske samfund er at få folk til at blive på arbejdsmarkedet og få folk til at bidrage mest muligt, og der ser vi ikke det her forslag som bidragende i den sammenhæng, og derfor kan vi ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Line Barfod.

Jeg vil gerne takke for debatten. Det er jo lidt sjovt at høre de mange partier, der igen og igen fremhæver flexicuritymodellen og siger, hvor vigtigt det er for det danske arbejdsmarked, at vi har flexicurity, som jo bl.a. betyder, at der skal være security, altså at man får dækning, når man bliver arbejdsløs. Men når vi så foreslår, at den dækning skal opretholdes på den kompensationsgrad, der var gældende for 10, 20 år siden, kommer svaret: Nej, det vil være helt forfærdeligt og medføre stor arbejdsløshed.

Det er da underligt, at man på den ene side kan sige, at det er den her model, der gør, at vi i Danmark i den grad har formået at sikre et fleksibelt arbejdsmarked og hurtigt har kunnet omstille os til forskellige situationer og dermed også kan have flere i beskæftigelse, men at man på den anden side siger, at hvis vi sørger for at vedligeholde den model, vil det betyde arbejdsløshed, og så holder modellen ikke alligevel. Man bliver nødt til at vælge, om man går ind for modellen eller ej.

Så synes jeg også, at det har været lidt sjovt at høre det, der bliver sagt om, at det vil give stor social slagside – især når man hører det fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti, som i den grad har skabt social slagside med de skattelettelser, de har gennemført. Det er i den grad social slagside, at man går ud og siger, at direktørerne, millionærerne skal have over 150.000 kr. i skattelettelser, mens dem i bunden stort set ikke får noget, når man ser på, hvor meget de grønne afgifter m.v. samtidig stiger. Det er da om noget social slagside. Det her forslag handler om, at arbejdsløse skal have en bedre dækning, at arbejdsløse faktisk skal have en ydelse, der gør, at de ikke er nødt til at gå fra hus og hjem. Men det synes man åbenbart ikke er noget problem, det er kun bankdirektørerne, man gerne vil sikre. Jeg skal så sige, at vi også ønsker at hæve niveauet for kontanthjælp, og det har vi et andet forslag om.

Flere har spurgt til finansieringen. Den har vi jo fremlagt tidligere, også i vores finanslovforslag. Vores forslag er som altid fuldt finansieret, og på vores forslag til finanslov er der oven i købet overskud i modsætning til regeringens, der har et kæmpe underskud. Et af de steder, vi mener det er afgørende at tage penge fra, og som finansierer vores forslag både på dagpengeområdet, på pensionsområdet og på kontanthjælpsområdet, og som vil kunne afskaffe fattigdommen i Danmark, er de 65 mia. kr., man i dag bruger om året på, at også de fattigste i dette land via deres skattebetaling er med til at betale til, at de rigeste kan spare op til deres pension. Vi kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor de mennesker, der har råd til at betale måske flere hundrede tusind kroner ind på en pensionsordning, skal have et tilskud fra skatteborgerne og ikke bare selv skal betale. Vi synes, det ville være bedre, hvis de penge gik til bl.a. de arbejdsløse og til at sikre, at de fik en indkomst, der var til at leve af, og som gjorde, at de ikke skulle gå fra hus og hjem.

Så synes jeg også, det var lidt interessant, at ministeren synes, det er fint, at arbejdsløse har en købekraft som for 20 år siden. Så håber jeg, ministeren også kan pege på, hvor det er, man kan få boliger til samme pris som for 20 år siden, for jeg har i hvert fald svært ved at få øje på, hvor i landet de boliger ligger henne, der ikke er steget i de sidste 20 år, men som man kan klare at sidde i på dagpenge med en købekraft, der er den samme som for 20 år siden. Men det ser jeg frem til at få et svar fra ministeren på.

Så blev der også talt om, at der ligger et problem, i forhold til at de højtlønnede kan få, for vil de lavtlønnede så ikke synes, at de ikke får noget ud af at gå på arbejde? Det ligger jo indbygget i det dagpengesystem, vi har, og i det lønsystem, vi har. Vi ønsker også at kæmpe for, at de lavtlønnede får mere i løn. Vi synes, det er helt urimeligt, at nogen får så lav en løn, som kassedamerne får, og som mange offentligt ansatte får. Det var også derfor, vi støttede kravene fra de mange offentligt ansatte, da de var i strejke sidste år, og at vi også vil støtte de krav, der kommer fra de lavtlønnede til de kommende overenskomstforhandlinger på det private område.

Vi tror på, at der er en sammenhæng mellem det, at man fuldstændig udhuler de sociale ydelser og dagpengene, og at man dermed også presser lønniveauet. Så det er jo egentlig ikke så mærkeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti synes, at dagpenge- og kontanthjælpsydelsen skal være så lav som muligt. Men jeg vil sige, at det undrer mig, at SF og Socialdemokraterne ikke har en større forståelse for, at vi altså er nødt til at sikre en ordentlig dagpengedækning, hvis vi gerne vil have, at folk stadig væk er med i en a-kasse, og hvis vi gerne vil blive ved med at sikre, at man har et ordentligt lønniveau i det her land, og at det ikke bliver fuldstændig udhulet, fordi folk efterhånden kommer til at have så lidt, at de for at sikre, at de får penge, vil tage et job til en meget lavere løn end det, der ellers ligger i overenskomsterne, også selv om de så kommer ned på en anden levestandard.

Jeg mener, det er rigtig vigtigt at holde fast i, at det altså ikke er en gave fra de borgerlige i dette land, at vi har et dagpengesystem. Det er noget, som fagbevægelsen i høj grad har tilkæmpet sig, og som har haft stor betydning for, at vi har den høje levestandard, vi har i Danmark i dag. Derfor er det vigtigt at holde fast i at have en dagpengekompensationsgrad, der faktisk gør, at når man bliver arbejdsløs, har man mere end bare halvdelen af sin indkomst; så har man, så man kan opretholde sin hidtidige levestandard nogenlunde, indtil man kommer i arbejde igen.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Med hensyn til det her med, hvis det her forslag eksempelvis blev vedtaget, og man kunne opnå en månedsløn på 30.000 kr. på dagpenge, og der så var nogle, der tjente mindre end det og selvfølgelig fik 90 pct. dækning, og så ville de derved kun kunne opnå en mindre del end de 30.000 kr. i dagpenge, der vil jeg så gerne spørge fru Line Barfod: Er det så noget, som Enhedslisten synes man skal ordne, ved at man så, når der betales a-kassekontingent, bidrag til forsikringsordning, vil gå ind for, at den skulle være gradueret efter, hvor stor en forsikringsdækning vedkommende ville være berettiget til, eller ville den med den lave indkomst skulle betale det samme som den, der kunne se frem til den store indtægt?

Ordføreren.

Vi har ikke noget forslag om, at man skal begynde at graduere a-kassebidraget. Vi synes, at det er vigtigt, at man har et a-kassebidrag, som ikke er alt for højt. Der er jeg enig i de bemærkninger, der kom fra en tidligere ordfører, om, at hvis vi skal have rigtig mange til at være i a-kassesystemet, er der mange ting, vi skal se på. En af tingene er også, at a-kassebidraget efterhånden er blevet meget, meget højt. Så det mener jeg bestemt er noget, man skal se på generelt, men jeg mener ikke, at det er noget, man specifikt skal gå ind at graduere.

Jeg mener, som jeg sagde før, at vi skal kæmpe for, at dem, der får alt for lidt i løn, skal have en højere løn, og jeg synes, at det var ærgerligt, at Dansk Folkeparti ikke stod ved de løfter, man gav til social- og sundhedsassistenterne, om, at man ville være med til at sikre, at de fik en lønstigning ved de offentlige overenskomstforhandlinger. Hvis man havde villet holde fast i sine valgløfter, havde de også fået en stigning i lønnen. Det blev desværre ikke til særlig meget; noget fik man ud af strejken, men langtfra så meget, som man kunne have fået, hvis Dansk Folkeparti havde holdt fast i sine valgløfter om at sikre, at der kom penge til at kunne give de lønstigninger.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen vil det virkelig sige, at ordføreren mener, at det er utrolig solidarisk, at kassedamen, som tjener 200.000 kr. om året, skal betale den samme forsikring for at kunne opnå 90 pct. af de 200.000 kr., som en slagteriarbejder, som tjener 400.000 kr., og som så kan være berettiget til at få et dagpengebeløb på 360.000 kr. om året? Synes Enhedslisten, at det er solidarisk, altså at man skal betale det samme, men man ikke har ret til det samme? I mine øjne stikker dette fuldstændig imod principperne, hvis man tænker rigtig socialisme med hjertet.

Ordføreren.

Nu går vores forslag her ikke ud på at indføre socialisme. Vi kan godt tage en debat en dag, hvor vi diskuterer, hvordan arbejdsløshedssystemet skal se ud i et socialistisk samfund. Der håber jeg på, at det vil lykkes slet ikke at have nogen arbejdsløshed, at alle kan få lov til at være med til at bidrage til samfundet. Men det, vi har foreslået her, er såmænd ganske beskedent en forbedring for de arbejdsløse, der er i det nuværende system, hvor folk ofte bliver kastet ud i arbejdsløshed og vi lige nu har en eksploderende arbejdsløshed, fordi det nuværende system overhovedet ikke er i stand til at sikre, at der er nogle ordentlige levevilkår, og at der er arbejdspladser til alle, men tværtimod har spillet fallit på en lang række områder.

Så det her er ikke et forslag om at indføre socialisme i Danmark, hvis det her blev vedtaget. Det er et forslag om, hvad vi gør for at afbøde nogle af de værste konsekvenser af det kapitalistiske system, som Dansk Folkeparti er med til at støtte, og som betyder, at folk bliver kastet ud i arbejdsløshed.

Hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Det er bare for at kunne hjælpe en kollega, og det skal man jo. Jeg noterede mig, at ordføreren for Enhedslisten citerede ministeren for at sige, at købekraften for dagpengene var den samme for 20 år siden, men det er målt i faste priser. Det er målt i 2009-priser. Det er bare, for at ordføreren for Enhedslisten ikke løber med en halv vind, men har hele sandheden med.

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at det ikke er niveauet, altså det samme beløb i kroner og øre, som ministeren peger på. Det er købekraften, altså hvor meget man kan købe for pengene, der er den samme. Men jeg ved ikke, om hr. Peter Juel Jensen har opdaget, at mange mennesker altså i dag har meget større købekraft; ikke bare – hvad skal man sige? – er den økonomiske købekraft mere værd, men den enkelte kan også købe meget mere. Boligerne er blevet meget, meget dyrere. Det er en meget større andel af det, man skal betale af sin indkomst, der i dag går til boligen, end det var for 20 år siden, fordi boligpriserne er eksploderet. Det er muligt, at hr. Peter Juel Jensen ikke har opdaget, at boligpriserne er eksploderet, men det er der en række andre, der har. Det er også blevet helt sædvanligt i dag for rigtig mange mennesker, at man har udgifter til computer, internet, mobiltelefon osv., som der ikke var i et almindeligt budget for 20 år siden. Der er en række andre områder, hvor folk i dag altså ikke nøjes med det samme forbrug som for 20 år siden.

Hr. Peter Juel Jensen.

Ja, og jeg går ud fra, når man sammenligner købekraften i dag med for 20 år siden, at der er taget højde for sådan nogle ting. Men der er jo også udgifter, som man havde dengang, som man ikke har i dag. Det er de færreste familier, der betaler til mælkemanden.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at for 20 år siden betalte jeg heller ikke til mælkemanden. Der fandtes han altså ikke længere der, hvor jeg boede i København. Men det er muligt, at han gjorde det der, hvor hr. Peter Juel Jensen boede. Der er for de fleste i dette samfund sket en udvikling i løbet af de seneste 20 år, og den mener jeg også at de arbejdsløse skal have ret til at være en del af. Jeg mener ikke, at det er rimeligt at sige, at fordi man er arbejdsløs, skal man kun have det samme niveau, som folk generelt havde for 20 år siden eller for 50 år siden, eller hvor langt Venstre nu mener man skal tilbage i tiden.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.