Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 204:

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet.

Af Ida Auken (SF) m.fl.

(Fremsættelse 07.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Vi skal nu behandle et forslag om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøer, et forslag, som er fremsat af SF.

Haver, parker, grønne åndehuller, skov og natur er der jo ingen tvivl om giver større kvalitet til vores byer. Hvad er sidegevinsterne? Ja, folk er gladere, mindre syge, mindre stressede, når de dagligt oplever det grønne. Det grønne giver os også samtidig frisk luft, og det giver os skygge, det giver plads til dyre- og planteliv, og det giver selvfølgelig også mulighed for leg og bevægelse, så på den måde er vi nok alle sammen fuldstændig enige om, at det er vigtigt, at samtlige borgere i det her land har adgang til gode naturoplevelser.

Derfor glæder jeg mig også over at kunne konstatere, at kommunerne virkelig gør et rigtig stort arbejde for at sikre, at deres borgere har adgang til grønne arealer. Med kommunalreformen fik kommunerne mulighed for at gøre det endnu bedre, da de overtog plankompetencen for det åbne land fra amterne. Det giver kommunerne gode muligheder for at få den grønne struktur til at hænge sammen på tværs af grænsen mellem by og land.

Vi har altså i regeringen tillid til, at kommunerne gennem kommune- og lokalplanlægning og den daglige drift af grønne områder vil gøre, hvad de kan for at sikre deres borgere gode, grønne oplevelser. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på de mange kommuner, der har etableret grønne cykelruter igennem byerne, for at borgerne både kan opleve det grønne og så i øvrigt komme på arbejde og få dyrket motion samtidig.

I de seneste år er der simpelt hen sket store ændringer i byerne, også fordi mange havne- og erhvervsarealer er blevet omdannet, og på den måde er mange områder, som måske tidligere var oplevet som mere lukkede og utilgængelige for offentligheden, simpelt hen blevet tilgængelige for byernes borgere. Tænk bare på de mange havnearealer, som i dag opleves og benyttes som rekreative områder. Vi ser som regering meget positivt på den tendens til simpelt hen at omdanne eksisterende erhvervsområder til moderne byområder.

De grønne områder er i virkeligheden i dag allerede godt sikrede. Langt de fleste grønne områder i byerne er i offentligt eje, og flere af dem er oven i købet fredet. Samtidig sikrer det danske plansystem, at borgerne har indflydelse på processen, når der udarbejdes nye planer for byernes udvikling. Som borger bliver man inddraget både i det indledende arbejde med udvikling af planen, og når der foreligger et konkret forslag til en ny plan for et område. Kommunalpolitikere kommer så på den måde til at skulle forsvare deres beslutning i flere omgange, hvis de skulle gå med planer om at nedlægge et grønt område. Man må samtidig forvente, at man som kommunalpolitiker tænker sig grundigt om, før der tages beslutning om nedlæggelse af grønne områder.

Regeringen ser derfor det her forslag, altså en ny regel om krav om grønne erstatningsområder, både som en overflødig regel og også som en unødvendig indblanding i den kommunale råderet.

Så er der et andet element her i forslaget, som handler om biofaktor og brug af et pointsystem, som jeg sådan set godt kan se nogle fordele ved, hvis det bliver brugt som et frivilligt værktøj. Som det fremgår af beslutningsforslaget, er der erfaringer fra både Sverige og Tyskland med brugen af biofaktor, men kun få erfaringer i dansk sammenhæng.

På nuværende tidspunkt ser regeringen en del uafklarede forhold omkring brugen af biofaktor, ikke mindst i forhold til betydningen for biodiversiteten og den rekreative kvalitet, hvis der er stillet krav til biofaktoren i en ny bebyggelse. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem en høj biofaktor og så en høj biodiversitet, fordi selve biofaktoren faktisk kun forholder sig til mængden af grønt.

Jeg vil gerne have, at vi gør os nogle erfaringer herhjemme i forhold til den danske planlovgivning, før jeg tager stilling til behovet for ny lovgivning på det her område. Derfor vil jeg bede By- og Landskabsstyrelsen om at inddrage brugen af biofaktor i det partnerskab, som de er ved at indgå med Friluftsrådet omkring udvikling af grønne områder i byen. I det her partnerskab vil Friluftsrådet og Miljøministeriet inddrage kommuner med henblik på at fremme den grønne struktur i byen.

Der stilles i forslaget krav om, at biofaktor indarbejdes i bygningsreglementet, så de grønne elementer integreres i vurderingen af og kravene til byggeriet. Et egentligt krav om anvendelse af biofaktor i bygningsreglementet forventes at medføre en væsentlig fordyrelse af byggeriet, hvilket bl.a. vil kunne medføre krav om DUT-kompensation fra kommuner og regioner, og så er der selvfølgelig også de privatøkonomiske konsekvenser, sådan et krav måtte medføre. Så jeg må sige, at på nuværende tidspunkt vurderes det som meget uhensigtsmæssigt at indarbejde biofaktor som et decideret krav til byggeriet.

En anden del af forslaget er de midlertidige grønne områder, og der tror jeg, at de fleste af os har oplevet at se en grund, som er kommet til sådan at ligge øde og forsømt hen. Ingen bruger den, måske er de gamle bygninger blevet revet ned, og tilbage står den her byggetomt, som langsomt gror til i skrald og skidt. Det er jo typisk områder, som på en eller anden måde ligger der og venter på at blive brugt til nye formål. Det er klart, at det ville være en fordel at få noget positivt ud af grunden, frem for at den bare ligger hen. Men grundlaget skal for mig at se altså være frivillighed og ikke tvang, som det er i det her forslag.

Regeringen vil med andre ord ikke give muligheden for, at det offentlige skal kunne pålægge grundejeren unødige omkostninger, men i stedet for skal vi altså have frivillige aftaler mellem kommunen og grundejeren. Kommunerne kan inspirere og motivere til, at der anlægges midlertidige grønne områder på byggetomter.

På den baggrund og med den gennemgang af beslutningsforslaget her afviser jeg i dag det konkrete forslag om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet, men som nævnt er jeg indstillet på at bede By- og Landskabsstyrelsen om at inddrage spørgsmålet om biofaktor i By- og Landskabsstyrelsens planlagte partnerskabsprojekt med Friluftsrådet om udviklingen af det grønne i byen.

Tak til ministeren. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Det er et beslutningsforslag om at anvende et planlægningsværktøj, biofaktor, i kommunerne for at sikre, at der stadig væk er grønne områder i kommunerne og i byerne.

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi sætter fokus på de grønne områder i byområderne. Det er vigtigt, at vi bibeholder så mange grønne områder som overhovedet muligt og ikke ganske langsomt æder os ind på dem ved nybyggeri eller andre foranstaltninger. Derfor er det jo en meget positiv indfaldsvinkel, som SF har med sit beslutningsforslag, netop at sætte fokus på det her.

Men det her drejer sig jo om kommunernes planlægningsværktøj, og det vil sige, at SF meget gerne vil have, at vi her i Folketinget og i regeringen beslutter, at kommunerne skal bruge en biofaktor i deres planlægning. Altså, der må jeg jo sige, at det virker lidt underligt, at vi her i Folketinget skal bestemme, hvordan kommunerne skal organisere deres planlægning, i det her tilfælde af grønne områder. Det er jo det kommunale selvstyre, som vi i hvert fald i Venstre meget, meget gerne vil bevare og endda udbygge, som skal det, og derfor er det direkte imod vores politik at pålægge kommunerne at bruge sådan en faktor, at pålægge kommunerne at bruge sådan et system for at sikre, at der er grønne områder.

Jeg mener, at de lokalpolitikere, som er ude i kommunerne, jo sagtens selv kan finde ud af, hvordan de skal planlægge, og hvordan de skal sikre, at der er grønne områder. Det er i hvert fald sådan, at selv om der var nogle, der ville sætte spørgsmålstegn ved det, mener jeg, at de da i hvert fald som udgangspunkt er langt bedre kvalificerede til at finde ud af, hvad der skal være i deres kommuner og i deres lokalplanlægning af grønne områder, end os herinde i Folketinget.

Så mener jeg derudover, at sådan en biofaktor, sådan som den er beskrevet, ikke nødvendigvis sikrer, at der kommer grønne områder. Det afhænger jo af, hvilke variable man lægger ind i den.

Så vi kan altså ikke støtte det her forslag om at have en biofaktor, men vi vil meget gerne arbejde videre sammen med kommunerne og i en dialog med kommunerne på at sætte fokus på det her område, nemlig at man i kommuner og i byområder sikrer, at der er nogle grønne områder, og at man i så høj grad som muligt undgår at minimere de områder, som der er på nuværende tidspunkt.

Så jeg vil sige, at jeg sådan set er meget positiv over for problemstillingen i det her forslag, men jeg mener bare ikke, at vi nødvendigvis skal have en biofaktor, og jeg mener slet ikke, det er Folketingets opgave at pålægge kommunerne sådan et planlægningsværktøj. Derfor kan vi ikke støtte forslaget, men som sagt får det nogle positive ord med på vejen.

Fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Hvordan er det nu, er det billig portvin og gode hensigter eller noget andet, man ikke kommer ret langt med her i verden? Det hjælper ikke noget, at Venstres ordfører står og siger, at man gerne vil have noget grønt, og at man ih, så gerne vil have, at byerne bliver grønne, men når der ligger et konkret forslag, siger man nej.

Altså, hvad er det konkret ved det her biofaktorplanlægningsværktøj, som Venstre har noget imod? Det undrer mig meget, der står jo ikke noget om, at kommunerne skal presse et eller andet ned over hovedet på borgerne. Der står, at kommunerne kan bruge det her som et planlægningsværktøj. Da jeg læste forslaget fra SF, tænkte jeg faktisk, at der endelig var en god ramme, man kunne sætte det grønne bymiljø ind i som planlægger.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige til fru Mette Gjerskov, at jeg hverken vil tilbyde billig portvin eller dårlige hensigter. Tværtimod mener jeg, som jeg sagde, at intentionerne i det her er gode, altså ideen med at sætte fokus på de grønne områder i byerne.

Når fru Mette Gjerskov spørger mig, hvad det er, vi helt konkret er imod, kan jeg sige, at det er, at kommunerne herindefra skal pålægges at lave en biofaktor for at kunne planlægge. Der siger jeg, at de da selv må kunne finde ud af, hvordan de skal planlægge deres område. Vi skal ikke bestemme, hvilken faktor de skal planlægge med, for der er mange, mange lokale hensyn at tage, når man planlægger. Og jeg tror, de er meget, meget bedre til at finde ud af det her. Jeg kan ikke se, hvad sådan en biofaktor skal bruges til.

Fru Mette Gjerskov.

Som jeg har forstået forslaget her fra SF, handler det om, at ligesom man har en bebyggelsesprocent, hvor kommunen går ud og siger, at der højst må bebygges så og så mange procent af grundene, har kommunen med biofaktor en mulighed for at gå ud og sige: Der skal være så og så grønt i det her nye kvarter, vi nu laver i vores by. Ørestaden skal være så og så grøn, når vi nu planlægger den på ny. Hvad er der dog i vejen for at give kommunerne den mulighed?

Det er jo ikke en tvang, det er en mulighed for kommunerne til at lave en grundig byudvikling, som også er grøn, som ikke kun handler om bebyggelsesprocenter og energiregnskab, men også er grøn, så man kan motivere til at få lavet grønne tage, til at få lavet vertikale haver, og hvad ved jeg, hvad der er af muligheder for at lave grønne arealer inde i byerne.

Ordføreren.

Jo, men der er jo ingen grund til at give kommunerne nogle muligheder, de allerede har. Kommunerne kan da bare gøre det her, og derfor er der ingen grund til, at jeg står her på talerstolen og siger: Nu skal vi nok vedtage, hvad I skal gøre. Hvis kommunerne vil bruge den her biofaktor i deres daglige arbejde på nuværende tidspunkt, hvad er det så, der egentlig forhindrer dem i at gøre det?

Næh, det, der er problemet, er, at vi altid her i Folketinget – eller i hvert fald nogle partier – meget gerne vil være så overkloge, at vi vil pålægge og pådutte kommunerne at gøre noget, som de faktisk selv kan finde ud af hvordan de skal gøre. Det er det, vi er imod. At forudsætte, at kommunerne ikke selv kan finde ud af det her, er da ikke særlig venligt over for alle de dygtige kommunalbestyrelsesmedlemmer, der sidder rundtom i landet – at sige: Nu skal vi nok bestemme, for I kan ikke selv finde ud af at lave sådan en biofaktor. Hvis de vil bruge den, kan de jo bare gøre det.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Nu ved vi jo, at Venstre ikke er kede af at gå ind og lave store projekter midt i naturområder, så det kunne godt være, at der var en grund til at sige, at det nogle steder i byerne er godt at have nogle klare planredskaber, ligesom vi har en kystbeskyttelseslov.

Vi sætter nogle gange en bundgrænse herinde fra Christiansborg for at undgå en uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunerne, der kan betyde, at hvis en kommune ikke giver lov til at opføre et dårligt byggeri midt i et grønt område, flytter projektet bare over til nabokommunen, der har dårligere regler.

Er det ikke en meget god idé, at vi ligesom på alle mulige andre områder sætter en bundgrænse og siger, at det her ligesom er minimumskravet til, hvad der skal ske, og at det minimumskrav indeholder krav om, at man ikke må fjerne grønne områder uden at kompensere?

Ordføreren.

Nej. Fru Ida Auken rammer jo lige ned i, hvad der er forskellen mellem Venstre og SF. Hvor SF vil styre, hvad kommunerne skal gøre, fordi man i SF åbenbart ikke mener, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne selv kan finde ud af det, har vi i Venstre den opfattelse, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne godt selv kan finde ud af det. Vi går ind for kommunalt selvstyre.

Derfor kan det jo ikke nytte noget, at vi kommer med sådan en biofaktor og siger, at vi kommer med noget helt nyt, og at det skal de gøre. Hvis de gerne vil gøre det, kan de jo gøre det på nuværende tidspunkt – er det ikke korrekt?

Fru Ida Auken.

Som sagt er der jo nogle steder, hvor det er smart at forhindre uhensigtsmæssig konkurrence, og derfor sætter vi i planloven en bundgrænse på rigtig mange forskellige områder – det er vi vel enige om?

Så må jeg sige, at det er en lille smule mærkeligt at stå og høre på det her med det kommunale selvstyre, når vi lige inden har behandlet et lovforslag, hvor man ikke vil give kommunerne lov til at oprette de miljøzoner, de gerne vil oprette. Københavns Kommune har jo længe gerne villet stramme miljøzonen, men det giver man dem ikke lov til.

Så det er sjovt, at Venstre på et område åbenbart stoler fuldstændig på, at kommunerne nok skal få gjort det her og tage hensyn til miljøet, men når kommuner på den anden side gerne vil indføre en beskyttelse af deres borgere, så er det ikke godt nok, og så må man i Københavns Kommune f.eks. ikke stille krav til lukkede partikelfiltre.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om vi skal gå tilbage til drøftelsen af det tidligere lovforslag, men der må jeg da sige, at det udpræget er kommunalt selvstyre, at man nu giver kommunerne rundtom i landet mulighed for at oprette miljøzoner, hvilket de ikke har haft mulighed for før. Derfor har vi jo på den måde udvidet det kommunale selvstyre.

Ligegyldig hvor mange gange fru Ida Auken og andre ordførere herinde vil spørge om, hvad det er i det her, Venstre er imod, vil svaret blive det, som er helt fundamentalt for os – og det er der, hvor vandene skilles, og det er jo en ærlig sag: Venstre støtter det kommunale selvstyre, og andre ordførere vil gerne styre herinde fra Christiansborg. Man kan jo se forskellen, og så har man jo noget at tage stilling til, når det engang bliver aktuelt.

Tak til ordføreren. Fru Mette Gjerskov som socialdemokratisk ordfører.

Det her forslag fra SF handler om at få et grønnere bymiljø. Det har jeg meget svært ved at forstå at man kan være imod. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at også de mennesker, som bor i byerne, de børn, som vokser op i byerne, har mulighed for at have adgang til nogle grønne områder. Vi ved godt, at det af pladshensyn ikke altid er muligt at lave store parker og kæmpe grønne anlæg. Derfor ligger der bl.a. i det her forslag fra SF – og det er derfor, at vi synes, at det er positivt – nogle fleksible muligheder for at lave små grønne åndehuller i byerne. Det kan f.eks. være grønne tage. Det kan være det, der hedder vertikale haver, som ikke bare er den der arkitektens trøst, som vokser op ad muren – det kunne det også have været – men som rent faktisk er haver med vandingssystemer og næring og hele baduljen inde bag alt det grønne. Der er mange forskellige muligheder for at lave grønne ting.

Det, vi egentlig godt kunne tænke os fra Socialdemokraternes side er, at bygherrer og byplanlæggere har det grønne med i overvejelserne, når de projekterer byggerier, at de har det med som en faktor. Ligesom vi kræver, at de skal være energivenlige og klimavenlige og 117 andre ting, kunne det være rart, hvis der lå et stykke papir på en bygherres bord, der spurgte: Har man overvejet, om man kunne skabe et grønt åndehul i forbindelse med det her byggeri?

Det er den mulighed, som vi gerne vil give kommunerne, mulighed for at stille det krav i et område og sige: Det her skal ikke være et sten- og flisehelvede, her skal være plads til det grønne.

Det ligger også i forslaget, at man skal erstatte grønne områder med andre grønne områder, hvis de bliver nedlagt. Det synes jeg faktisk også, og det synes Socialdemokratiet også er en rigtig, rigtig fornuftig ting. For vi ved, at grønne åndehuller i byerne er under pres. Jeg går ikke ud fra, at der er nogle, der er i gang med at projektere et eller andet stort anlæg i Fælledparken, nej, det er de små åndehuller, som lige så stille forsvinder, fordi man lige kan få 1 m² mere til byggeriet.

Jeg er selvfølgelig positiv over for, at ministeren siger, at hun vil tage nogle af de her elementer med i overvejelserne i ministeriet. Det synes jeg er positivt. Men jeg kan slet ikke forstå, at regeringen ikke straks siger: Jamen det her er dog en fantastisk god idé, den er vi med på. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvad man kan have imod at give kommunerne et grundigt værktøj, som er gennemprøvet i byer andre steder. Hvorfor skulle man have noget imod at give det til kommunerne? Det forstår jeg ikke.

Under alle omstændigheder går vi ind for grønne byer, vi vil gerne have, at også biodiversiteten og naturens mangfoldighed spreder sig lidt til byerne, det gjorde ikke noget. Derfor er vi meget positive over for det her forslag, og vi vil gå meget konstruktivt ind i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti.

Man kan blive forundret. Det er jo socialisme af værste skuffe, kan man faktisk sige, når Socialistisk Folkeparti, det kan man se af punkterne her, også vil til at pålægge grundejere, at alle arealer, der ikke lige bliver brugt, nu skal være grønne områder. Man kan sige, at det er mærkeligt, at på det ene tidspunkt ved det forrige forslag, hvor man siger, at man vil give mere selvbestemmelse til kommunerne, er Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne imod, men ikke her, når man ligesom lægger op til, at kommunerne så skal tvinges til en hel masse – tvinges til at lave vurderinger og sikringer af de her områder. Men mange af de her steder, bl.a. her i København, har man et rødt styre, og der siger man så at de ikke gør det godt nok.

Jeg er da enig i, at man mange af de der steder, hvor der er socialdemokratiske borgmestre, øver vold, vil jeg kalde det, på naturen. Socialistisk Folkeparti følger så efter og siger så også, at det ikke er godt nok ude i kommunerne. Vi har altså kommuneplanerne, vi har planloven, og vi har den sunde fornuft derude til at styre det her.

Så må jeg bare sige til fru Mette Gjerskov og alle andre, som jo er fortalere for det her forslag, at vi nogle gange ude i kommunerne også har prøvet at sige, at vi gerne vil have en lavere bebyggelsesprocent. Men så bliver vi kritiseret for, at vi ikke udnytter arealet godt nok. Så det hænger jo ikke sammen, hvad man står og siger her på talerstolen, nemlig at man nu ligesom skal lave store grønne områder. Når vi gør det, kommer de samme folk og siger, at vi ikke udnytter arealet godt nok.

Vi er nødt til at sige, synes jeg, at det her område netop hører til ude i kommunerne. Det er netop det, der gør kommunerne forskellige: De kan konkurrere på forskellige parametre. De kan gøre det, at de kan sige, at Udkantsdanmark selvfølgelig også har nogle gode tiltag på det her område, hvor de kan skille sig ud fra København, som jo er oset til af biler, hvad jeg synes er et problem.

Derfor er det i hvert fald for Dansk Folkeparti vigtigt, at man nu også tager et ansvar ude i de enkelte byråd, hvor man jo også står til ansvar over for vælgerne en gang hvert fjerde år. Så når vi ser på alle de her ting, som der er lagt op til – og der skal etableres et pointsystem, som kun gør det dyrere at administrere ude i kommunerne – er der i hvert fald ingen lettelse i det her og ingen forbedring, som vi ser det i Dansk Folkeparti. Det er altså vigtigt, at man inddrager kommunerne i det her arbejde. Og der synes vi jo, at kommuneplanen og planloven er fornuftige arbejdsredskaber. Så når vi har de gode kommuner, som jo sagtens kan klare det her, mener vi, at vi er godt dækket ind.

Det, Dansk Folkeparti også lægger mærke til, er jo, at Socialistisk Folkeparti her overhovedet ikke nævner noget om, hvad det egentlig koster. Man skriver bare, at der er en mindre udgift til etablering og drift af det her biofaktorsystem, men det koster altså folk, hver eneste gang man skal sidde og vurdere de her planer på kryds og tværs. Derfor mener vi, at pengene er meget bedre brugt ude i kommunerne på at lave nogle gode lokalplaner og på at give dem mulighed for at påvirke det derude lokalt. Vi er ikke så centralistiske som Socialistisk Folkeparti, som ønsker at styre det hele fra Folketinget. Vi ønsker at give selvbestemmelse, fordi det netop kan gøre, at vi kan etablere nogle grønne områder ude i de små lokale samfund.

Lad mig bare nævne et godt eksempel. Det er fra Kolding, hvor jeg selv kommer fra. Der har vi sagt, at vi godt kunne tænke os, at der blev flere, man kan kalde det boulevarder omkring industriområderne for at etablere grønne korridorer og mulighed for, at dyrelivet kan få det godt, at vi kan få et rigt dyreliv. Det synes jeg er utrolig godt, og vi vil gerne skille os ud fra alle mulige andre steder i Danmark, sådan at vi netop bliver attraktive på det område.

Så jeg er sikker på, at når vi også ser ud på udkantsområderne, har de andre ting, de kan tilbyde, og som de lægger vægt på derude. Det er jo så op til den enkelte borger ligesom selv at finde ud af, hvad det er, vedkommende sætter pris på, og hvor vedkommende vil bo, i stedet for at de herindefra bliver skudt i skoene, at de ikke tager hensyn til naturen. Når vi drager ud i landet, når vi drager lidt væk fra den røde by København, ser vi altså, at der er mange, der er rigtig gode til at planlægge til gavn for naturen og miljøet, og som har andre gode tiltag. Så jeg er ikke bekymret over det. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi får debatten her.

Men det her redskab synes jeg er skudt langt over målet, og det viser i hvert fald, at man i Socialistisk Folkeparti slet ikke har tillid til, at byrådene rundtomkring sagtens kan forvalte den magt, de har i dag, og at de ligesom skal inddrages i beslutningsprocessen om, hvordan deres område skal være fremadrettet. Så jeg må bare sige, at vi i Dansk Folkeparti i hvert fald ikke er begejstrede for den her centralisering, som der lægges op til, og som man godt kan frygte vil komme mere på dagsordenen i den kommende tid. Vi ønsker, at borgerne bliver inddraget mere, netop som man gør, når man har lokalplaner og laver kommuneplaner. Så det her er den forkerte retning at gå i.

Så er der en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti har sat sådan en socialistjagt ind, men man skal så også øve sig i at sige Socialistisk Folkeparti, så man ikke snubler i det hver gang. Vi kan tage en lille træningssession bagefter, hvis det skulle være.

Men jeg kan altså forstå, at sådan et værktøj her er socialisme af værste skuffe. Må jeg så spørge hr. Jørn Dohrmann: Hvorfor så ikke bare fjerne hele planloven? Altså, det er jo også staten, der ligesom giver nogle retningslinjer for kommunerne. Det må jo også være socialisme af værste skuffe. Er det ligesom det, hr. Jørn Dohrmann arbejder på? – altså at sige: Lad os da komme helt af med planloven.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, fru Ida Auken har hørt, at jeg har sagt, at man skulle af med planloven. Den giver netop mulighed for, at man ude i lokalområdet kan sige: Hvad er bedst for os inden for de her rammer? Man bliver ikke pålagt det, der er lagt op til her, hvor man skal lave et biofaktorsystem. Man kan sige, at når man har en planlov, og man har en kommuneplan, kan man ligesom se frem i tiden og sige: Hvad er det, vi gerne vil have skal ske med det her område?

Det er klart, at hvis man på den her måde siger, at nu skal kommunalbestyrelsen kunne pålægge grundejere at overholde visse bestemmelser, så må vi bare sige, at så går vi ind og rører ved ejendomsretten, og den er ukrænkelige i vores øjne. Jeg ved godt, at i en socialistisk verden, i en kommunistisk verden, er det ligegyldigt med ejendomsretten; der gælder det bare om at fratage den enkelte ejer muligheden for selv at bestemme. Det er vi ikke tilhængere af, og derfor er vi ikke tilhængere af det forslag, som er lagt frem her.

Fru Ida Auken.

Nu kan jeg forstå, at vi ikke bare er socialister, nu er vi også kommunister. Vi kan godt tage en lille historietime på et tidspunkt og fortælle, hvordan SF faktisk blev til som et opgør med kommunismen, men det tager vi senere.

Men jeg fik ikke svar på mit spørgsmål til hr. Jørn Dohrmann. I planloven er det jo lige præcis staten, der sætter nogle rammer, for at kommunerne ikke f.eks. skal komme ud i en uhensigtsmæssig konkurrence, give sig til at bygge på alle vores smukkeste områder eller give sig til at bygge i områder, vi ved bliver oversvømmet i byggeriets levetid. Der er mange forskellige ting, hvor vi herindefra siger, at det er hensigtsmæssigt at lægge en nedre bundgrænse, for at kommunerne ikke kommer ud i en uhensigtsmæssig konkurrence.

Kunne det ikke være sådan, at lige præcis det med at skaffe grønne områder i byen er et sted, hvor det giver mening, at staten også går ind og siger til kommunerne, at det er meget vigtigt, at vi beholder de grønne områder?

Ordføreren.

Det er meget tydeligt, at man ikke vil forstå, hvad det er, vi siger i Dansk Folkeparti; man kører sin egen dagsorden. Det er helt i orden. Det, jeg bare siger, er, at vi i dag har en kommuneplan, og jeg tror, fru Ida Auken er fuldstændig bekendt med, at sådan en kommuneplan skal man lave en gang i en kommunalvalgsperiode, og det er jo vigtigt, at der er en kommuneplan og en planlov, som udstikker nogle rammer for det her. Man behøver jo så ikke at gøre det, som er foreslået i forslaget her, hvor man altså siger, at en biofaktor skal indarbejdes i byggereglementet. Det er jo det, man gerne vil have fremadrettet. Det er jo nye restriktioner, som man vil pålægge kommunerne og udgifter, som jo ikke engang bliver betalt, kan man sige, som ikke engang gør nogen gavn, for kommunerne siger jo: Vi er forskellige, og vi vil gerne have lov til at bruge forskellige metoder, vi vil gerne tilbyde forskellige varer, vi vil ikke se ens ud alle sammen.

Vi bruger altså kommuneplanerne og planloven til at lave de overordnede rammer, og jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi holder os til det.

Så er det fru Mette Gjerskov.

Jeg har jo faktisk konstateret her på det seneste, at hr. Jørn Dohrmann virkelig er i hopla, og det synes jeg da også at vi får syn for i dag. Men spørgsmålet er, om ikke det bliver en lillebitte smule for skingert eller er skruet en lillebitte smule for meget op, når det, vi beder om, er at få en lille smule grønt inde i byerne og det så straks ikke bare er socialisme, men simpelt hen kommunisme af værste skuffe.

Bebyggelsesprocent er sådan et værktøj, kommunen kan bruge til at sige: Her skal der være en bebyggelsesprocent på sådan og sådan og her på sådan og sådan. Det er, hvor store husene må være i forhold til grunden, de ligger på.

Biofaktor er at sige: Her skal der være en lille smule grønt efter et bestemt pointsystem. Det kan f.eks. være, at man laver en vertikal have, et lille grønt anlæg eller nogle grønne tage.

Hvad er forskellen på de to værktøjer? Altså, hvorfor er det ene god Dansk Folkeparti-politik og det andet kommunisme af værste skuffe? Jeg kan simpelt hen ikke se forskellen.

Ordføreren.

Det kan jo være, fordi spørgeren ikke har læst forslaget. Jeg nævnte jo lige punkt 4, som netop vil tilvejebringe hjemmel til, at kommunen kan pålægge en grundejer noget – vi er nu inde på selve grundejerens jord – og fratage ham retten til selv at bestemme. Og det synes jeg langt overskrider, hvad vi gerne vil.

Vi siger jo netop, at vi har en lokalplan, som kommunerne kan operere efter. Vi har planloven, vi har kommuneplanerne, og så ønsker man at indføre endnu flere styringsredskaber for kommunerne, som de skal agere efter, og som koster penge, noget, der skal undersøges, og den slags ting.

Jeg spørger bare: Hvor er det, man får en forskel her, når man f.eks. kan styre, hvor stor bebyggelsesprocent der skal være, og hvor mange søer der skal anlægges? Den slags ting kan man styre helt nøje i sin lokalplan, hvis man ønsker det. Man kan beskrive, hvordan husene skal se ud, hvad farve de skal have, og hvor træerne skal stå. Det gør man altså i en lokalplan.

Det kan godt være, man ikke har været medlem af et byråd, men der er altså de muligheder, og jeg vil opfordre de forskellige partier til at have nogle politikere, som også har været lokalpolitikere, for så vil de se de muligheder.

Fru Mette Gjerskov.

Efter denne lille lektion vil jeg sige, at jeg faktisk tror, det er Dansk Folkepartis ordfører, som ikke har læst forslaget. Biofaktoren skal jo netop puttes ind sammen med kommunalplanen. Biofaktoren giver jo rent faktisk en vaskeægte ikkesocialistisk mulighed for, at de flinke folk ude i kommunerne selv kan bestemme, eller faktisk for, at bygherren selv kan bestemme, om det skal være et træ, eller om det skal være en busk. Jeg kan godt høre, at hr. Jørn Dohrmann gerne vil bestemme i kommuneplanen, hvor træerne skal stå henne.

Men det her er jo et pointsystem, som netop gør, at man kan vælge, om man vil have et grønt træ, eller om man vil have et grønt tag. Det er sådan set det, det her handler om. Altså, jeg har ikke nogen problemer med socialisme; det vil jeg gerne sige. Jeg har ingen problemer med socialisme, men hvordan det her kan blive mere socialisme end den kommuneplan, hr. Jørn Dohrmann står og himler op om, forstår jeg simpelt hen ikke.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg må bare sige, at der ikke er kommet noget nyt frem, som gør, at vi ligesom kan sige, at det her biofaktorbegreb, som man ønsker at få rejst en debat om, i dag ikke kan indeholdes i den lokalplan, som jo bliver udarbejdet for et område. Man kan sagtens beslutte de her ting.

Jeg siger bare: Dansk Folkeparti ønsker ikke at pålægge kommunerne nogle nye ting, som de skal tage højde for, for det giver ikke en forbedring for miljøet. De enkelte kommuner rundtomkring, yderkantskommunerne eller her i København, vil kunne planlægge, som de har lyst til, hvis det står til os. For det er jo netop det, der er det unikke ved det kommunale selvstyre; det er, at de også har noget at skulle have sagt.

Jeg ved godt, at hvis det stod til Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne, så skulle alt styres herinde fra Christiansborg. Det er altså det forkerte sted, for det er ude lokalt, man kender til, hvad det er, man efterspørger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører for De Konservative.

Tak for det. Jeg synes, det er en rigtig spændende debat, om det her nu er socialisme, eller om det er kommunisme. Sandheden ligger måske et sted midtimellem, hvad angår det her beslutningsforslag. Når jeg siger sådan, er det på grund af det, som også Dansk Folkepartis ordfører bragte frem, nemlig den voldsomme krænkelse af den private ejendomsret, som allerede er i punkt 4, hvor der står, at en kommunalbestyrelse kan pålægge en grundejer, at et areal, der permanent eller midlertidigt ikke anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i en kommuneplan eller lokalplan, kan udlægges som midlertidigt grønt område. At en kommunalbestyrelse kan pålægge en grundejer det, er en voldsom krænkelse af den private ejendomsret, og alene af den grund kan vi fra konservativ side ikke støtte dette forslag.

Jeg læser de forslag, der kommer fra SF, med meget stor interesse, og i bemærkningerne står der, at flere opgørelser over arealudviklingen i byerne tyder på, at det samlede parkareal er steget. Jamen det er da fint. What's the problem? Hvad er problemet her? Det synes jeg er interessant.

Det, jeg altid læser med størst interesse, når der kommer beslutningsforslag fra oppositionen, er de økonomiske konsekvenser. Men der står ikke rigtig noget om, hvad det her koster, og det er måske lidt bekymrende, at man kontinuerligt fra oppositionens side fremsætter forslag, uden at man bruger tid på at finde regnemaskinen frem og regne på, hvad de økonomiske konsekvenser er. Det er altså ikke seriøst – slet ikke, hvis man ønsker at have et regeringsansvar, og slet ikke i en tid, hvor vi faktisk har en finanskrise – at man ikke bruger kræfter på at finde ud af, hvad de her forslag koster. For det kommer vel ikke af sig selv. Og det synes jeg er dybt, dybt uansvarligt. Det vil samtidig undergrave det kommunale selvstyre på et område, hvor man kan sige at det egentlig går meget godt, altså, det samlede parkareal stiger, og vi har egentlig også fundet løsninger og lavet mange puljer, også på miljøområdet, hvor kommunerne har mulighed for at søge midler til at lave nogle rekreative områder.

Jeg vil bare sige, at hvis man gerne vil være ansvarlig og fremstå, som om man er klar til at overtage regeringsmagten, kunne man måske godt underbygge den ansvarlighed med for det første at have tillid til kommunerne og for det andet at bruge bare lidt tid på at finde ud af, hvad de forslag, man fremsætter, koster, ikke mindst set i lyset af at vi har en økonomisk situation i Danmark lige nu, som ikke er særlig gunstig på grund af finanskrisen. Det var da det mindste, man kunne forlange af en opposition, som ønsker at overtage regeringsmagten.

Så jeg synes, der er rigtig, rigtig mange gode grunde til at sige nej tak til det her beslutningsforslag, og det gør vi i Det Konservative Folkeparti. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Erika Lorentsen som ordfører for De Radikale.

Tak. I Det Radikale Venstre lægger vi stor vægt på grønne områder i byerne og et godt bymiljø i det hele taget. I det her beslutningsforslag lægger man op til at anvende et planlægningsværktøj, der hedder biofaktor, til vurdering og sikring af beskyttelse af byens grønne områder. Værktøjet har været i anvendelse i f.eks. Malmø, så der er erfaringer med det. Vi lægger vægt på, at det gerne skal være et værktøj, der er enkelt at anvende, og vi mener, at det vil være rigtig godt at have et værktøj, som fremmer en grønnere by, og som gør, at alle ved, hvad de skal rette sig efter. Vi mener også, det er vigtigt, at man inddrager kommunerne i dialogen om, hvordan værktøjet skal anvendes.

Der er ingen tvivl om, at de grønne områder i byerne i dag er under pres, især i de centrale og tættest befolkede dele af byerne, så i Det Radikale Venstre er vi positive over for, at man får et værktøj, som kan sikre, at byernes grønne områder bevares og også gerne udvikles, og vi vil gå velvilligt ind i forhandlingerne.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Jeg vil bare spørge: Hvad er det lige, der ikke kan lade sig gøre i dag? Når man bl.a. har lokalplanerne, man kan bruge, hvad er det så, man ser fra radikal side, der bliver bedre ved at indføre sådan et nyt pointsystem på det her område? Så derfor vil jeg bare spørge: Hvad er det, man vil gøre anderledes? Hvorfor kan man ikke bruge lokalplanerne i dag?

Ordføreren.

Jeg har da i hvert fald erfaring for eller har hørt om, at der simpelt hen i et byråd kan være stort pres på, når de skal håndtere de der ting. Der er stort pres på de grønne områder, fordi man også har brug for at udvide og lave bebyggelse i de byer, hvor der er stor tilflytning. Så jeg tror, der kan være behov for at have et værktøj, som kan være effektivt her.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg synes ikke, jeg får svar på mit spørgsmål, for kan man ikke i dag lave en lokalplan, hvor der står, at man ønsker, at der skal være en sø her, altså et grønt område, eller her må der kun være bebygget med så og så mange procent, og husene må eventuelt kun være røde? Hvad er det så, man får ekstra ved at lave det nye med en biofaktor? Hvorfor skal man have den ekstra omkostning i kommunen? Er De Radikale slet ikke interesseret i, at det skal være så billigt som muligt for kommunerne? Og er De Radikale ikke interesseret i, at der skal være en mulighed for forskellige kommuner for at gøre sig attraktiv over for borgerne på forskellig vis? Vil man virkelig fratage kommunerne muligheden for selv at bestemme?

Ordføreren.

Jeg tror da helt sikkert, at der er mange kommuner, der arbejder rigtig seriøst med det her, og jeg tror da også, det er en god investering for kommunerne at arbejde med grønne bymiljøer og også at udvikle de grønne bymiljøer. Jeg tror da, at kommunerne vil se velvilligt på at få et værktøj, som kan understøtte det arbejde, for det, der også er vigtigt, er jo, at de mennesker, som skal agere i kommunen, har noget at agere indenfor. Der kunne det jo godt være, at det her værktøj kunne være med til at støtte op om det.

Så er det hr. Eyvind Vesselbo.

Nu kunne jeg forstå, at den radikale ordfører mente, at der i hvert fald var nogle steder, kommunalbestyrelserne ikke kunne klare det her, fordi de blev presset osv. Er der nogen andre områder, som kommunalbestyrelserne beskæftiger sig med, skoleområdet, ældreområdet, som de heller ikke kan klare, og som Det Radikale Venstre også vil have fjernet fra det kommunale selvstyre?

Ordføreren.

Nu har jeg jo ikke lagt op til, at kommuneplanlægningen skal fjernes fra kommunerne. Jeg sagde netop i min ordførertale, at vi selvfølgelig skal inddrage kommunerne i det her, for jeg tror, at kommunerne har en stor interesse i det her område. Jeg taler heller ikke om at pålægge dem noget, jeg taler om at komme i en fornuftig dialog med dem om området.

Hr. Eyvind Vesselbo.

Det kan så være, det var forkert, men jeg forstod det sådan, at ordføreren udtrykte, at det var nødvendigt med sådan en biofaktor, for kommunalbestyrelsesmedlemmer kunne blive så presset, at de ikke kunne gøre det, der var nødvendigt på det grønne område. Så er det bare, jeg spørger: Hvis det står til troende, er der så også nogle andre områder som børneområdet, skoleområdet, ældreområdet, som kommunalbestyrelsesmedlemmer heller ikke kan klare?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at kommunerne i dag er under et vældigt pres, fordi de økonomisk er blevet udsultet af den nuværende regering i flere år. Det er klart, at de står over for nogle utrolig svære prioriteringsopgaver ude i kommunerne, hvor de skal prioritere pasning af ældre og handicappede, og der kan man jo godt forestille sig, at de er nødt til at fravælge de grønne bymiljøer. Man kan sige, at f.eks. den ældreomsorg, de giver, jo heller ikke altid er optimal.

Der er en hel del kommuner, der lige nu virkelig står i en vanskelig situation med besparelser, og vi hører jo så også, at regeringen vil pålægge dem yderligere besparelser. Så selvfølgelig er de da voldsomt under pres i forhold til at løse alle de kerneopgaver, de står med.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Der sker jo undertiden det, at den retorik, man har valgt, fuldstændig tager magten og kontrollen fra folk, og det ser vi et meget godt eksempel på her. Det er et eller andet sted i Venstre og Dansk Folkeparti blevet besluttet, at Socialistisk Folkeparti er et farligt socialistisk parti, der opererer et sted mellem socialismen og kommunismen – og vi ved jo, hvad den næste karakteristik, der ligger på Dansk Folkepartis tunge er – og derfor er man nødt til at konstruere en historie, hvor dette beslutningsforslag skulle befinde sig et sted derimellem. Det fik mig et kort øjeblik til at overveje, om jeg havde læst forslaget, når jeg ikke havde opdaget det, for havde jeg opdaget det, ville min begejstring nemlig have været større, end den umiddelbart er, men faktisk er det rigtigt, at forslaget lægger op til, at vi skal have nogle flere planlægningsredskaber.

Det er rigtigt, at planlægningsredskaber står i modsætning til den liberalisme, hvor man bare lader pengene og pengenes interesser styre det hele, som Venstre jo i al almindelighed er drevet af, så derfor er det ikke så mærkeligt, at Venstre er afvisende over for det. Jeg vil gerne sige, at det efter min opfattelse forholder sig sådan, at vi generelt set har brug for nogle stærkere planlægningsredskaber, der gør, at vi kan sikre en udvikling af vores land, og at der tages højde for, at vi i de kommende år f.eks. skal løfte en langt større del af vores transport ved hjælp af kollektiv trafik. Og hvis hr. Eyvind Vesselbo er i tvivl om, hvad jeg i den forbindelse tænker på, kan jeg henvise til Ingeniøren, som havde en række artikler om, hvordan mangelen på vilje til at planlægge i virkeligheden gør, at vi handler stik imod det, vi hævder er vores politiske mål – og jeg siger vel at mærke »handler stik imod det, vi hævder er vores politiske mål«, for det kan jo godt være, at Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative, når det kommer til stykket, er fuldstændig enige i det, der sker, og ikke i det, de siger er deres politiske mål.

Vi opfatter faktisk det her beslutningsforslag som et forsøg på tilsvarende at sige, at man mener, at de grønne områder i byerne er under pres; at de er under pres af nogle økonomiske interesser, og at de er under pres af kommunernes behov for at tjene penge og indimellem også for at tilgodese stærke erhvervsinteressers ønsker. Og så siger det her beslutningsforslag, at der for at styrke de grønne områder og forsvaret for de grønne områder skal indføres regler, der siger, at man, hvis man vil tage et grønt område ud og bruge det til noget andet, skal skaffe et grønt område af tilsvarende karakter.

Jeg forventer jo sådan set lidt, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil stille forslag om, at skovloven skal ophæves, fordi den opererer med nogle af de samme krav, godt nok på en måde, som gør, at det er lidt for nemt at slippe udenom, men pointen er altså, at man sådan set ikke siger til kommunerne, at de er forpligtet til at opfylde et bestemt måltal om, hvor mange grønne områder der skal være. Men man siger, at de, når de har lavet en plan, hvor de opererer med, at der er en vis mængde grønne områder, og de så fjerner et grønt område, så skal erstatte det på anden vis. Og så siger man for at gøre det fleksibelt, at en af de måder, de kan gøre det på, når de bygger en bygning eller laver nogle andre ting, er, at de ud fra en udregning af, hvor grønt et grønt område så er, altså faktisk også kan få godkendt, at noget af det, som f.eks. er en parkeringsplads, så bliver en slags naturparkeringsplads, som også kan blive godskrevet som en eller anden form for grønt område.

Så jeg synes i virkeligheden, at det, hvis man skulle kritisere det her beslutningsforslag, vel så er, fordi det mangler præcision i sit forsvar for de grønne områder. Men selve den tankegang om, at man, når man har besluttet sig til det, så ikke bare kan løbe fra det igen, tror jeg faktisk er rigtig fornuftig. Og hvis det er sådan, at man mangler konkrete eksempler på, hvordan planlægningen i byerne, i kommunerne, undertiden underordnes erhvervsinteresser, økonomiske interesser på en måde, som er meget lidt hensigtsmæssig, så er jeg i hvert fald leveringsdygtig med et par eksempler fra den kommune, som jeg selv kommer fra.

Der er en kort bemærkning. Hr. Eyvind Vesselbo.

Når man hører på hr. Per Clausens indlæg, får man den tanke, at hr. Per Clausen er klogere og dygtigere end alle de mennesker, der sidder i kommunalbestyrelserne rundt om i landet. Det er vel egentlig det, der gør, at man i hvert fald også i Udkantsdanmark tænker, at når der er sådan nogle holdninger som hr. Per Clausens, må man selv gøre noget for at gøre opmærksom på sig selv.

Hvad er det, der gør, at hr. Per Clausen føler, at han er så meget klogere, så meget dygtigere, så meget mere forstående over for naturen end de mennesker, der bor de lokale steder? Hr. Per Clausen befinder sig jo meget af tiden her i København, i Folketingssalen. De, som skal planlægge grønne områder, er ude i områderne, ude i byerne, ude i lokalområderne. Hvad er det, der gør, at hr. Per Clausen føler, at han er meget klogere på at planlægge for dem, end de selv er?

Det er sådan et spørgsmål, som jeg vil sige falder uden for dagsordenen. Det vedrører sådan set ikke lovforslaget, men mere personligt hr. Per Clausen, og det er op til hr. Per Clausen selv, om han ønsker at svare på det eller ikke.

Nu kan man sige, at min beskedenhed gør, at jeg har svært ved at svare på hr. Eyvind Vesselbos spørgsmål. For jeg mener sådan set ikke, at jeg hverken er klogere eller mere fornuftig end de fleste af dem, der sidder i byråd rundtomkring. Men jeg mener sådan set, at de politiske standpunkter, jeg har, er mere rigtige, og det tror jeg vi alle sammen hver især mener om vores egne standpunkter, ellers har det ikke mening at sidde her og forsøge at overbevise hinanden om noget som helst.

Så vil jeg bare sige til hr. Eyvind Vesselbo, at de generelle betragtninger, han kommer med, kunne man anvende på et hvilket som helst område, hvor Folketinget lovgiver. Jeg kunne spørge hr. Eyvind Vesselbo, for nu at sørge for at holde debatten på sporet i samme udstrækning, som hr. Eyvind Vesselbo gør, om han mener, at vi skal afskaffe enhver lovgivning på folkeskoleområdet, for de kan da lige så godt finde ud af ude i kommunerne, hvordan folkeskolen skal indrettes i alle detaljer, uden at der behøver at være nogen lovgivning på det område.

Det her er nogle planlægningsredskaber, som kommunerne kan bruge og anvende i en planlægning, som de i øvrigt har styr på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Villum Christensen, ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Nu vil jeg bestræbe mig på at holde mig inden for dagsordenen.

Vi synes, at vi igen ser et initiativ, som er med til at centralisere, bureaukratisere og standardisere udviklingen i vores samfund. Vi har meget svært ved at se, at vi herindefra skulle besidde en særlig grøn kompetence, hvis man kan sige det sådan, som betyder, at vi er bedre til at prioritere mellem det grønne og det ikkegrønne. Kommunen, byrådet i de enkelte byer, har jo selv en interesse i at udvikle byen i overensstemmelse med befolkningens ønsker, og der er vel egentlig ikke noget, der er mere lokalt, end lokal byudvikling. Udviklingen i et nærområde skal så vidt muligt afspejle de holdninger og normer, som de berørte borgere og interessenter har.

Det er nu engang vores holdning og vel i virkeligheden noget af det mest centrale i begrundelsen for overhovedet at have et lokalt selvstyre. Vi vil gerne have en meget grøn udvikling i byerne, ingen tvivl om det, men det her er ikke midlet. Nye pointsystemer og bureaukrati, tvangsbestemmelser over for grundejerne, er ikke vores kop te, og vi synes, det er et skridt i den forkerte retning, når selvstyret og kommunernes frihed på den her måde indskrænkes, og vi kan ikke gå ind for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Ida Auken, Socialistisk Folkeparti.

Tak for behandlingen af det her lovforslag, især tak til dem, der har behandlet det seriøst og ikke har prøvet på at køre det hele af sporet med alle mulige spindagsordener, og så især tak til miljøministeren, som jeg synes havde en meget konstruktiv tilgang til det her. Man må sige, at hvis det har haft noget formål at have den her debat i dag, er det jo i hvert fald, at Miljøministeriet har taget initiativ til et partnerskab på området med fire byer om at kigge på biofaktor, og det vil jeg gerne sige tak for. Og jeg vil så sige, at vi jo med Folketingets Miljøudvalg også har været i Berlin for at kigge på biofaktor og har studeret det. Der var hele vejen rundt en meget, meget stor opbakning til at se på biofaktoren, så det er jo mærkeligt, at man i dag hellere vil dreje debatten fuldstændig over i polemik i stedet for at diskutere indholdet.

Det er jo sådan, at vi lever i en tid, hvor der kommer mere og mere pres på vores arealer. Der flytter flere og flere mennesker til byerne, og det vil sige, at de få grønne åndehuller, vi har, kommer under større pres, og det vil også sige, at det er afgørende, hvor de ligger. Godt nok siger hr. Per Ørum Jørgensen, at vi har skrevet, at der er kommet flere grønne områder i form af parker, men han glemmer lige resten af sætningen – som sædvanlig – hvor der nemlig står, at de ligger i udkanten af byerne og ikke inde i centrum, og vi ved jo, at det er ekstremt afgørende for folks livskvalitet, at der er grønne områder i nærheden af, hvor de bor; altså, man kan nærmest måle deres lykke, deres livskvalitet, alt efter om de har noget grønt at se på.

Det er derfor, vi synes, at det er så afgørende for alle mennesker i det her land, og jeg har endnu heller ikke hørt nogen sige, at det ikke er afgørende, at vi har grønne arealer inde i byerne. Det er vigtigt for vores sundhed, og det giver os en livskvalitet, det er med til at rense luften, det er med til at give os et bedre mikroklima i byen, og det er vigtigt i forhold til klimatilpasning. De grønne facader, tage og områder er med til at opsamle alt det ekstra regnvand, der kommer og ikke mindst kommer de næste år som følge af klimaforandringerne, og er med til at opstemme, holde det tilbage, så vi sparer penge på f.eks. at udvide kloakker. Og der er en meget høj herlighedsværdi ved de byggerier, der ligger i nærheden af grønne områder.

Derfor må jeg også sige til hr. Per Ørum Jørgensen, at det jo sådan set er et område, hvor vi har skrevet meget tydeligt, hvor tæt man kan komme på økonomien i det her. Vi er ærlige om, at det kan betyde, at nogle projekter vil blive fordyret en smule, men omvendt vil det øge herlighedsværdien, det vil øge befolkningens sundhed, det vil sætte stressniveauet ned, det vil sætte folks velbefindende op, og det vil være med til at løse problemer med klimatilpasning i vigtige områder. Så det er selvfølgelig en meget, meget stor og omfattende samfundsøkonomisk beregning, hvis man skal sidde og lave cost-benefit på det her, og det tror jeg ikke engang hr. Per Ørum Jørgensen ville påtage sig at gøre. Og det er jo altså, fordi vi her har et grundlæggende standpunkt, og det er, at vores byer også skal være grønne, vi mener ikke bare, de skal være asfaltområder. Ser vi i dag på en enkelt parcel, vil vi se, at vi er gået fra tidligere at have 25 m² fliser til nu at have 125 m² fliser på en ejendom, og det vil sige, at det er endnu et område, hvor vi ved, at vi plastrer byer til; det meste af vores byer bliver til kinesisk granit i stedet for vigtige grønne områder.

Hr. Eyvind Vesselbo var også umiddelbart positiv over for forslaget, og det var dejligt, så det vil jeg gerne takke for. Jeg tror også, vi i dialog med kommunerne måske kunne snakke os frem til det, hvilket både hr. Eyvind Vesselbo og De Radikales ordfører påpegede. Det er selvfølgelig klart, at vi skal have kommunerne med ind i en sådan dialog om at udarbejde et værktøj. Så det kan være, vi kan nå hinanden der, hvis vi er villige til at gå i dialog om det, det er vi i SF i hvert fald i det kommende udvalgsarbejde.

Så vil jeg sige tak til Socialdemokratiet, til Enhedslisten og til De Radikale for den meget positive modtagelse af forslaget, og så vil jeg hoppe let hen over Dansk Folkeparti, for det var nærmest under lavmålet, så det tror jeg bare jeg springer over. Yes, det var sådan cirka, hvad jeg havde i dag.

Tak til ordføreren, der er ingen bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.