Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 182:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en ungdomskommission.

Af Kim Mortensen (S), Flemming Bonne (SF), Marianne Jelved (RV) og Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet, og det er undervisningsministeren, der får ordet.

Tak for det. Med beslutningsforslaget foreslås det, at der nedsættes en ungdomskommission, som skal komme med forslag til en sammenhængende ungepolitik, hvor alle elementer i de unges liv medtænkes. Regeringen er fuldstændig enig i disse målsætninger, og særlig i lyset af den økonomiske krise er det helt nødvendigt, at vi sætter helhedsorienteret ind over for denne gruppe. Det er også derfor, regeringen har besluttet at iværksætte et betydeligt antal initiativer og indsatser på ungeområdet over de næste par år.

Regeringen er meget opmærksom på, at vi ikke taber de unge på gulvet. Hvis en stor gruppe af unge fortsætter med at være ledige under den nuværende økonomiske krise, som jo har bredt sig ind over landets grænser fra udlandet, kan det blive svært at indhente det tabte, når tiderne igen bliver bedre. Det viser erfaringer fra tidligere, både herhjemme og i udlandet, og vi ser jo også, hvordan mange af vores europæiske naboer og venner i EU kæmper med ungdomsarbejdsløshed i en grad, som vi slet ikke kender herhjemme længere.

Vi har igennem det seneste år fremlagt mange initiativer på ungeområdet, der vil medvirke til, at de unge kan udskifte et liv på offentlig forsørgelse med et aktivt liv med uddannelse eller job. Pr. 1. august 2009 har regeringen med et bredt politisk flertal forenklet ungereglerne, så der bliver mere tid i jobcentrene til at hjælpe de unge i uddannelse eller job. Uddannelse har førsteprioritet for unge uden uddannelse, og vi skal hjælpe de unge, som ikke umiddelbart har forudsætningerne, på vej mod en uddannelse via en aktiv beskæftigelses- og uddannelsesindsats.

I november 2009 indgik regeringen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om flere unge i uddannelse og job – en aftale, som via en aktiv og målrettet indsats giver unge bedre muligheder for at komme i uddannelse eller job. Vi styrker med aftalen indsatsen over for unge med i alt 2,3 mia. kr. På beskæftigelsesområdet blev partierne enige om initiativer for knap 0,5 mia. kr., der skal hjælpe unge ledige i gang med en uddannelse eller i job.

Der er altså tale om en massiv økonomisk satsning for at sikre unge uddannelse og job.

Regeringen har igangsat en række initiativer, der skal modvirke marginalisering af nydanske børn og unge. Der kan bl.a. nævnes partnerskaber om ungestrategier og »Mangfoldigt Foreningsdanmark«. Partnerskaberne skal styrke koordineringen af indsatsen over for de marginaliserede nydanske børn og unge på tværs af kommunernes forvaltninger. De skal sikre en helhedsorienteret ungepolitisk indsats, der inddrager både den unges uddannelse, fritidsliv og familie.

Det er væsentligt ikke kun at føre ungepolitik i forhold til uddannelsesområdet, vi skal også gøre en indsats i forhold til unges kultur og fritid. Det gør Børnekulturens Netværk, der er et tværministerielt netværk med repræsentanter fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Socialministeriet. Målgruppen for Børnekulturens Netværk er fra 2010 blevet udvidet, så den også omfatter unge. Herved vil regeringen styrke indsatsen på unge-kulturområdet og arbejde målrettet for at inkludere unge i de forskellige kulturtilbud.

Vi skal sikre de unge gode boligforhold, og det har vi da også gjort, for boligmangel må ikke stå i vejen for uddannelse. Under VK-regeringen har rammerne for at etablere støttede boliger til unge været gunstige for kommunerne. Der er i perioden 2002-2009 givet tilsagn om godt 4.000 almene ungdomsboliger. For yderligere at styrke etableringen af centralt beliggende ungdomsboliger har regeringen netop fremsat et forslag om bl.a. universitetsnære ungdomsboliger, som videnskabsministeren har fremsat.

Barndommen har stor betydning for valg af livsstil senere i livet. Uhensigtsmæssige vaner i voksenlivet er ofte grundlagt i barndommen, det gælder ikke mindst i forhold til rygning, alkohol, overvægt og seksuel sundhed. Regeringen fremlagde i efteråret 2009 en handlingsplan om forebyggelse, som bl.a. har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme over for unge. Regeringen hævede i 2008 aldersgrænsen for salg af cigaretter til 18 år for dermed at sende et signal om, at rygning ikke bør være en del af ungdomslivet. Regeringen arbejder også på at udmønte nogle af Breddeidrætsudvalgets forslag, som bl.a. har fokus på idræt for børn og unge. Dertil kommer, at den skatteaftale, der er indgået, også indeholder væsentlige elementer af netop sundhed, hvor vi tager hånd om befolkningens livsstil og også mulighed for billigt at leve sundt og dyrt at leve usundt.

Regeringen ønsker at bekæmpe ungdomskriminalitet mere aktivt, både for at sikre samfundet mod vold, tyveri og anden kriminalitet og for at give de unge en hjælpende hånd til en bedre fremtid. Derfor nedsatte Justitsministeriet i 2007 en Ungdomskommission, der foretog en gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet. På baggrund af kommissionens betænkning fremlagde regeringen i oktober 2009 udspillet »Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet«. Justitsministeriet er i gang med at gennemføre regeringsudspillet i samarbejde med Socialministeriet.

Der er allerede opbygget en ekspertise på området i de enkelte ministerier. Ministerierne koordinerer deres indsats, så helheden i arbejdet sikres, ligesom vi naturligvis på ministerplan også drøfter de forskellige initiativer med en helhedsorienteret tilgang.

Jeg har vanskeligt ved at se, at en ungdomskommission vil bidrage yderligere til at kvalificere ungearbejdet i kommunerne og på de enkelte institutioner. Jeg tror i stedet, at der er behov for et overblik over de igangværende aktiviteter. Jeg vil derfor udarbejde en oversigt over ministeriernes initiativer og indsatser, som jeg vil sende til Folketingets Uddannelsesudvalg. Jeg mener, vi skal passe på, at nedsættelse af store kommissioner ikke bliver det automatiske svar på store udfordringer.

Regeringen kan på denne baggrund ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, men henviser også til, at når man nedsætter kommissioner, udvalgsarbejde m.v., har det jo en tendens til også at generere et vist bureaukratisk bøvl i de institutioner, ministerier og foreninger m.v., der skal bidrage til kommissionens arbejde. Så regeringen afviser forslaget.

Hr. Kim Mortensen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at Socialdemokratiet ikke har meget held med beslutningsforslagene i dag, i hvert fald ikke i forhold til undervisningsministeren.

Stort set alle de ledende organisationer inden for ungeområdet, det gælder Uddannelsesforbundet, Børne- og kulturchefforeningen, Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungdomsringen m.fl., har peget på, at der netop er brug for at forlade den her meget fragmenterede debat, der oftest er om unge, hvor det i det ene øjeblik er retspolitik, det næste øjeblik er det folkeskolen, og det tredje øjeblik er det ungdomsuddannelserne. Det er altså, som om der kun er meget få svar på, hvad det egentlig er, der skal til. Vi ved, at unge har et uddannelsesliv, de har et jobliv, og de har også et fritidsliv, og jeg vil spørge, om det så ikke påvirker ministerens holdning til det, at der faktisk er nogle, der peger på, at vi ikke lige med undtagelse af i 1980'erne med Lars Lundgaard har haft en Ungdomskommission, der har kigget sammenhængende på ungdomspolitikken siden Hal Koch, og at der faktisk godt kunne være brug for, at den viden, som ministeren også peger på der er, blev samlet sammen, så vi fik et fælles videngrundlag. Er ministeren ikke enig i, at det kunne bidrage positivt til beslutningerne?

Ministeren.

Den viden er til rådighed. Altså, de mange fremragende organisationer, som hr. Kim Mortensen nævner, besidder jo den viden, og det står enhver frit for at henvende sig til dem og bede om et besøg eller et møde, hvor man kan få del i den viden. Det er bl.a. et værktøj, jeg selv benytter mig af i mit arbejde, altså at jeg henter organisationerne ind, for helhedsbilledet, og hvordan helhedsbilledet skal ende med at se ud, kan jeg betro ordføreren også afhænger meget af, hvilken organisation man spørger. Og uagtet om man laver en kommission eller ej, vil det jo være fragmenterede bidrag til det meget komplekse, som et ungdomsliv er, fordi vi har forskelligheder og forskellige fagligheder med os.

Det, der er afgørende, mener jeg er, at vi i de forligskredse, vi har, når vi håndterer konkrete udfordringer, er idérige og henter den ekspertise ind, vi finder er nødvendig i forhold til det konkrete område, sådan som vi f.eks. har gjort det i vidt omfang i forhold til globaliseringsaftalen, hvor vi har styrket bl.a. vejledning af den unges uddannelsesvalg.

Hr. Kim Mortensen.

Jamen det er jo netop det at skaffe en sammenhængende viden på et område, der nogle gange kan kvalificere beslutningerne lidt. Nu ved jeg tilfældigvis, at undervisningsministeren snart skal til rådsmøde i Det Europæiske Råd og diskutere 2020-strategien, altså afløseren for Lissabonstrategien. Jeg ved også, at det spanske formandskab for at nå målene, der ligger i den omtalte 2020-strategi for EU, netop har lagt vægt på og peget på at skabe sammenhæng i hele ungeindsatsen. Hvis det, ministeren nu siger fra talerstolen, er rigtigt, hvad vil ministerens råd så være til det spanske formandskab og til Europa-Kommissionen, når det her skal diskuteres på EU-plan og der efterlyses en sammenhæng i ungeindsatsen? Ministeren står og siger her fra talerstolen i Folketinget, at det er der ikke brug for, der er brug for at kigge på det – men det gør vi allerede hver for sig.

Ministeren.

Nej, jeg vil ikke sige, at der ikke er brug for en helhedstilgang til ungdomspolitik og de unges livsvilkår. Det, jeg vil sige til mine kollegaer, for så vidt det er relevant undervejs i mødet, vil være, at det har vi i Danmark, og at det bl.a. er derfor, at vi har så lille en ungdomsarbejdsløshed, og at det bl.a. er derfor, at de nationale mål, vi har for at gennemføre uddannelse, i den grad er mere ambitiøse end dem, vi i øjeblikket kan se der opereres med på europæisk plan, hvor man jo ligger langt under det niveau, vi har. Det, vi også vil kunne tilbyde det spanske formandskab, er, at man kan overføre nogle af de initiativer, som vi har valgt at bruge i Danmark for at håndtere udfordringen i forhold til børn og unge med uddannelse, idet vores ungdomsarbejdsløshed jo næsten er ikkeeksisterende i sammenligning med den spanske ungdomsarbejdsløshed, der er på 40 pct.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og det er først hr. Troels Christensen fra Venstre.

Jeg vil starte med at give udtryk for, at jeg faktisk er rigtig glad for at høre, at undervisningsministeren har planer om at lave en oversigt over initiativerne. Det tror jeg vil være rigtig godt for os alle sammen, for der er jo sat rigtig, rigtig mange skibe i søen, når det drejer sig om det her problemfelt – flere unge i uddannelse og job, ungepakke 1 og ungepakke 2, og vores statsminister har sat sig i spidsen for Vækstforum, der her i juni har møde om netop vejen fra folkeskole til universitet. Vi har partnerskab om ungestrategier, som ministeren også var inde på. Med hensyn til det med ungdomsboliger er der sat 2.800 nye kollegieboliger i gang. Alle de her forskellige initiativer ville det være rigtig godt at få et overblik over, så vi kan se, hvor vi er henne.

Så kan man spørge: En kommission eller ikke en kommission? Hvis man skulle gå ind i en tanke om en kommission, ville vi i Venstre mere sige, at hvis det skulle være relevant, skulle det jo være, hvis vores ungdomsårgange i den grad stod langt, langt dårligere end dem, vi normalt sammenligner os med, og det er jo absolut ikke tilfældet. Ministeren var også inde på det, og jeg tror næsten ikke, at der er et land i EU, der ikke vil misunde Danmark for den situation, vi er i med hensyn til vores unge. Det er utrolig vigtigt, at vores unge kommer godt fra start, at de får et job, at de får en uddannelse. Der er sat så mange ting i gang, men det er stadig væk en udfordring, fordi vi har de store ambitioner, vi har i Danmark, og det er godt, vi har overliggeren højt. Men det at sætte en kommission i gang er vi ikke sikre på er den rigtige løsning. Vi er bange for, at det måske mere kunne forvirre, forstyrre mange af de gode tiltag, som er i gang.

I Venstre er vi faktisk optaget af, at de unge i dag kommer langt hurtigere i gang med en uddannelse, og vejen til endt uddannelse er gennemsnitligt blevet kortere. Flere unge med anden etnisk baggrund får i dag en uddannelse. Vi er altså et eller andet sted på rette vej. Samtidig skal vi huske på, at det altså tager lidt tid, før tingene kommer til at fungere. Vi har sat rigtig mange skibe i søen, men der går jo noget tid, inden de unge bliver uddannet, inden de kommer på skalaen, når vi skal til at måle den her 95-procents-målsætning og 50-procents-målsætning. 20 pct. flere unge starter på en uddannelse i 2009 end i 2008, 97 pct. af alle unge, der forlod folkeskolen i 2009, søgte ind på en ungdomsuddannelse, frafaldet er faldet fra 22 pct. til 17 pct. – det var ministeren også inde på – og spørger man skolerne, mener 90 pct., at de initiativer, der er sat i gang med en mentorordning, kontaktlærere og lektiecafeer, og hvad ved jeg, er godt, og det er noget, der virker.

Så for at runde af vil jeg sige, at det er ude i kommunerne, man har problemstillingerne tæt på, og jeg er bekendt med, at der udarbejder man altså sammentænkte børne- og ungeplaner. Jeg mener faktisk også, at det er en forpligtelse, at de skal det. Vi gør det i hvert fald i Slagelse Kommune. Så der er masser af gode initiativer i spil, og vi mener derfor ikke, at der er brug for en ny, dyr kommission.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Det er hr. Kim Mortensen.

Man kan jo ikke andet end at være enig med Venstres ordfører i, at der sker meget, og at der bliver talt meget. Der er vel næppe noget politisk tema, der fylder mere end temaet unge, og derfor bliver der også sat mange initiativer i gang. De fleste af de initiativer, vi kan iagttage sættes i gang, handler for de unge, der har svært ved at klare sig, om straf og sanktioner, og for de unge, der har nemmere ved at klare sig, handler de om, at livet ligger åbent, og at der er mange muligheder.

Det, som vi prøver at efterlyse med det her forslag, er jo ikke nødvendigvis, at der skal ske mere, og at der skal være flere forskellige indsatser. Men der findes jo en hel masse viden på området. Der findes på vores universiteter, i vores videnmiljøer, på vores uddannelsesinstitutioner en lang række mennesker, der faktisk har forsket i og beskæftiget sig med de her unge. Kunne Venstres ordfører ikke se for sig, at hvis nu den her viden blev samlet sammen, så vi fik et fælles videngrundlag, kunne det måske gavne nogle af de mange initiativer, som ordføreren selv peger på, og som trods alt sættes i gang?

Ordføreren.

Vi er enige i, at det er vigtigt at benytte sig af al den viden, der ligger rundtomkring i alle mulige systemer, og det mener vi faktisk også at vi gør. Jeg vil lige anholde det, der blev sagt af Socialdemokraternes ordfører om, at vi ville straffe de svageste. Det er vi altså ikke enige i. Der er både gulerod og pisk i de ting, som vi lægger frem, og det mener vi også er den rette medicin, når vi skal have fat i de helt unge, som har meget svært ved at finde en plads i uddannelsessystemet. Der skal både være gulerod og pisk og det er også noget af det, der er lagt frem i de nye planer, bl.a. ungepakken 2.

Hr. Kim Mortensen.

Man kan jo sige, at planer og initiativer er der nok af. Det, vi så kan iagttage, er, som ordføreren selv peger på, at der er op mod 97 pct. af en ungdomsårgang, der trods alt påbegynder en ungdomsuddannelse. Der er i dag færre unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. For første gang nogen sinde, tror jeg, er situationen nu den, at unge får en dårligere uddannelse end forældregenerationen. Kunne vi så ikke bruge den fælles viden og det fælles beslutningsgrundlag til at sige: Hvis vi nu fik et fælles videngrundlag i forbindelse med alle de enkeltstående initiativer, der trods alt sættes i gang, kunne det være, at det kunne bidrage til, at vi kunne nå den målsætning, som vi jo alle sammen er enige om, nemlig at der er 95 pct. af en ungdomsårgang, der skal have ungdomsuddannelse, i modsætning til nu, hvor vi er nede under 80 pct.?

Ordføreren.

Jeg er enig med Socialdemokraternes ordfører i, at der er et stykke vej endnu. Men som jeg nævnte i min ordførertale, er vi altså på rette vej. De unge i dag kommer hurtigere igennem uddannelserne, og der er flere unge med anden etnisk baggrund, der i dag får en uddannelse. Vi ser altså med fortrøstning på, at der er flere, der starter på en uddannelse i dag, og det er jo sådan, at når der er nedgangstider og det er svært at få de job, der måske ikke var svære at få i opgangstider, så kommer der heldigvis også flere ind på uddannelsesinstitutionerne. Men som sagt er det et vigtigt område. Vi følger det tæt, der er rigtig mange initiativer, og jeg er glad for, at ministeren vil komme med en liste over de ting, der er sat i søen på det her felt.

Tak til hr. Troels Christensen. Og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Det beslutningsforslag, som her er fremsat, vil jo pålægge regeringen at nedsætte en ungdomskommission med sigte på at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret ungepolitik i Danmark, ikke blot når det gælder de unges uddannelse, men også når det gælder de unges fritids- og kulturtilbud, de unges boligtilbud, de unges retstilbud, havde jeg nær sagt, i hvert fald rets- og socialpolitiske problemstillinger, og samtidig også de unges fokus omkring sundhed og forebyggelse.

Fra Dansk Folkepartis side synes vi, der er tale om et meget vidtgående forslag, som nærmest favner alt i ét stort sammensurium. Hvor skal man begynde, og hvor skal man slutte? Formålet med dette beslutningsforslag er vel nærmest et oppositionsønske om at skabe et beslutningsforslag, som man ved festlige lejligheder – det kunne være valgkamp og vælgermøder – kan bruge til at skabe et billede af, hvor godt det hele kunne blive, hvis forslagsstillerne fik magten i Danmark.

Faktum er jo, at der er tale om en illusion, da en sådan ungdomskommission ville skulle beskrive et ufatteligt arbejde i en ufattelig stor proces, som kun ville medføre bureaukrati og bureaukrati og bureaukrati. Alt for mange politiske områder i den samme proces og alt for mange aktører på en gang er en god opskrift på en fiasko. Og når man så tilmed fastslår i forslaget, at der skal være tale om en hurtigtarbejdende kommission, ja, så begynder smilebåndet jo lige så stille at komme opad rundtomkring i de små danske hjem. Det her med hurtigtarbejdende kommissioner er nærmest blevet en standardformulering her i Folketinget, når man skal tage stilling til forskellige beslutningsforslag. Hvordan skulle en sådan kommission dog kunne blive hurtigtarbejdende, når man stiller så mange ting op som krav, der skal målsættes og beskrives, detailformuleres, styres, koordineres, planlægges og udføres? Og så skal kommissionen samtidig allerede inden for et år efter dens nedsættelse barsle med et færdigt projekt, et forslag, som så skal beskrive den her sammenhængende ungepolitik. Det hænger simpelt hen ikke sammen.

Derimod fortæller virkeligheden, at der allerede nu er fokus på de unges forhold ud fra en samlet betragtning, hvor vi bl.a. kigger på boligpolitik, kultur- og fritidspolitik, socialpolitik, beskæftigelsespolitik og ikke mindst uddannelsespolitik, som jo selvfølgelig fylder utrolig meget hos de unge borgere.

Dermed kan man jo konkludere, at der faktisk i dag gøres utrolig meget for, at de unge skal finde en god plads i det danske samfund. Det er måske også en af årsagerne til, at man faktisk kan se, hvis man kigger på de nyeste opgørelser fra EU, at med hensyn til langtidsledige er Danmark det land, som fører. Man kan så godt sige, at det er en træls førertrøje at have, fordi der selvfølgelig alt andet lige er langtidsledige, altså folk, der har været ledige over 12 måneder, men Danmark er faktisk det land, som formår at få folk ud i enten uddannelse eller varige job hurtigst muligt ud af de 27 lande. Det fremgik i hvert fald af Ritzaus Bureau tidligere i den her uge.

Så vi synes faktisk fra Dansk Folkepartis side, at der gøres rigtig meget for, at de nye årgange også skal finde deres plads i det danske samfund. Vel kan vi optimere, og vel kan vi forbedre, men det gør man bedst ved at følge hvert område individuelt via vores ministerier, via vores råd, via vores nævn, via de forskellige politiske ordførere, via de forskellige politiske udvalg her i Folketinget, og dermed sikrer vi en sund og en afbalanceret koordinering mellem de forskellige delelementer.

Endelig vil jeg pointere, at det jo faktisk langt hen ad vejen er kommunerne, der skal udføre de her ting, og der vil jeg også gerne sige, at Dansk Folkeparti vil være lidt utryg ved at lade en sådan kommission gennemføre en ungepolitik, som måske kunne gå hen og give kommunerne endnu flere restriktioner og endnu flere krav for at sikre de unge en form for ligelighed i forhold til det samlede danske samfund. Det er Dansk Folkeparti ikke tilhængere af, vi mener faktisk, at kommunerne gør det så godt, som de overhovedet kan, i øjeblikket, og vi mener også, at man fra ministeriers, fra ministrenes og fra Folketingets side går foran med hensyn til også at give de nødvendige økonomiske midler, der skal til.

Dansk Folkeparti er klart orienteret om, at vi selvfølgelig har en udfordring i, at vi om 10 år har 100.000 flere unge i Danmark. Selvfølgelig skal vi have fokus på det, og det tror jeg bestemt også at den nuværende regering har, og skulle det ske, at regeringen ikke har det, så har Dansk Folkeparti det i hvert fald.

Med de ord kan jeg meddele, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for SF.

Da SF's ordfører på det her forslag, fru Nanna Westerby, desværre ikke kunne være til stede, skal jeg hermed læse den tale, hun har skrevet i forbindelse med forslaget:

SF er medforslagsstiller på det her forslag, fordi vi mener, at der er brug for sammenhæng i ungepolitikken. Uddannelse skal tænkes sammen med fritidstilbud, kulturtilbud, sociale forhold for unge, boligtilbud osv., for det hænger sammen. Sundhed og sociale forhold hænger tæt sammen, og når der de næste 5 år vil komme op mod 100.000 flere unge ud på boligmarkedet, skal vi løse den udfordring i sammenhæng med de øvrige ungeindsatser, f.eks. for at få flere unge i uddannelse eller for at samle den gruppe af unge, der hænger på kanten af samfundet, op. Hvis studerende f.eks. har dårlige boliger, går det ud over deres trivsel og mulighed for at tilegne sig ny viden.

Desværre har der de seneste år været en stigning i gruppen af unge, der har spiseforstyrrelser, er selvmordstruede eller på anden måde er udsatte. De problemer kræver, at vi ser med det brede blik på de unge.

Flere lande i Europa har en ungdomspolitik, der samler og koordinerer indsatsen over for børn og unge. Desværre har området i Danmark været præget af en tematilgang, hvor man diskuterer f.eks. uddannelsespolitik, boligpolitik eller socialpolitik adskilt. Det vil vi gerne lave om på. Derfor er SF medforslagsstiller på det her forslag og støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til fru Pernille Vigsø Bagge. Så er det hr. Henrik Rasmussen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

I virkeligheden er Det Konservative Folkeparti meget enig ikke bare i mange af de målsætninger, men også i de tendenser, der beskrives i netop dette beslutningsforslag. Dog er der nogle væsentlige detaljer, som jeg ikke er enig i og derfor vil kommentere.

Af forslaget fremgår det, at der mangler en helhedspolitik på ungdomsområdet, og man mener, at der skabes for meget enkeltsagspolitik. Det er jeg langt fra enig i. Jeg kommer selv fra et miljø, som er smukt og dejligt, men som desværre også gør, at unge skal hjælpes godt på vej. Og der er ærlig talt kun en måde at hjælpe de unge på, og det er ved at trække dem ud af mængden og forsøge at få dem på ret køl, ved at de simpelt hen får opbygget et selvværd, som de ikke nødvendigvis har i forvejen.

De unges baggrunde er meget forskellige. Nogle har haft en dårlig opvækst, andre manglende opdragelse, nogle har en anderledes kultur og kulturel baggrund eller har blot fundet sammen med de forkerte venner eller lignende.

UU-centrene i kommunerne gør og skal gøre en stor forskel. Jeg ved, at kommunerne allerede stiller store krav til, at de unge spottes tidligt i skoleforløbet, så de kan blive vejledt rigtigt og deres selvtillid kan blive opbygget, så de unge opmuntres til at stole på sig selv og dermed kunne klare sig bedre i livet. Dermed være ikke sagt, at vi får fat i dem alle. Det er også i høj grad et forældreansvar at sikre, at de unge mennesker trives og har selvværd og hjælpes til at kunne operere i den svære tilværelse, bl.a. en teenager har. Det er i den fase, hvor der er mange valg, der skal træffes på kort tid, og en helt ny verden åbner sig for den enkelte. Der kan det være ganske svært at stå i sådan en situation, helt uden at voksne reagerer.

Men jeg er helt enig i, at sundhed og forebyggelse skal komme rigtig tidligt. Sociale problemer for de unge skal tackles individuelt – f.eks. spiseforstyrrelser og det store antal selvmord blandt unge, som det også er beskrevet i fremsættelsen. Grunden til, at vi i dag ved, at der er så mange, som isolerer sig, og som desværre tyer til så drastiske midler, er jo netop, at man på institutionerne og skolerne er meget opmærksom på, hvordan og hvorledes man skal tackle de problemer, og er opmærksom på de unge mennesker.

Det er klart min opfattelse, at SSP-samarbejdet samt ungdomsskolerne m.v. gennem de seneste år er blevet styrket rundtomkring i Danmark, så det er ikke min opfattelse, at der mangler en overordnet plan fra regeringens side. Det er ikke der, der skal sættes ind for at hjælpe de unge mennesker. Det skal gøres ved et stort arbejde på området af de rigtig mange mennesker, som føler et ansvar for området, og som også er med til at engagere og sørge for, at de unge mennesker kommer ind i de lokale klubber og idrætsforeninger, så de viser de unge mennesker, at der er et alternativt miljø.

En ting er jeg dog meget enig i, og det er, at man ikke kun skal fokusere på de unge og deres uddannelse. Det er vigtigt, at man også spiller ind i forbindelse med deres vennekreds, sociale og kulturelle baggrund, fritidsinteresser m.v. Derfor er det også vigtigt for Det Konservative Folkeparti, at de mennesker, som kommer ud af skolesystemet, er hele mennesker. Uddannelse skal de nok få, specielt når de bliver hele mennesker.

Regeringens politik har siden kommunalreformen skabt råderum for kommunerne, således at kommunerne selv kan løse deres opgaver netop på det her område ved at prioritere dem forskelligt. Sluttelig er jeg nødt til at fortælle, at de unges vilkår og profiler er meget forskellige i de forskellige kommuner, og derfor er det bestemt heller ikke i kommunernes interesse at lave en kommission, som skal ensrette alle kommuner efter et fælles gennemsnit af måske ti kommuner. Det er ikke i kommunernes interesse.

Det Konservative Folkeparti siger nej tak til forslaget om den her kommission, men vi er meget enige i mange af de målsætninger, som er nævnt, og også i mange af de udfordringer, som er beskrevet.

Så er det hr. Kim Mortensen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt starte med at sige tak til den konservative ordfører for en både grundig og saglig ordførertale til forslaget. Man kommer langt omkring, og det er sådan set også det, vi har ønsket med forslaget.

Jeg vil godt sige her, at vi jo har snydt lidt, fordi det sådan set ikke er noget, vi bare har siddet og fundet på i oppositionen. Vi har lyttet til og set, hvad nogle af de meget centrale organisationer inden for ungeområdet har peget på, nemlig at der mangler det, som vi i forslaget kalder helhedsorientering omkring ungeindsatsen, nemlig at unges liv består af mere end et uddannelsesliv, men også består af et fritidsliv og et foreningsliv, og at det at løse alle unges problemer med uddannelse og mere uddannelse i hvert fald tilsyneladende ikke har været nok.

Børne- og Kulturchefforeningen, for at tage et eksempel, taler jo i deres nylig udsendte oplæg om en 80-20 problematik, altså at vi har 80 pct. af en ungdomsårgang, der klarer sig og har mulighed for at benytte sig af alle de her tilbud, og 20 pct., der er udsat for at blive marginaliseret og være dem, der ikke bliver en del af det.

Hvis ikke vi skulle prøve at kigge på det her i form af en kommission eller i sammenhæng, hvordan kan den konservative ordfører så forestille sig at vi skal løfte de 20 pct., der i dag ikke får en uddannelse, men som også for en stor dels vedkommende er dem, som ikke er en del af de sociale netværk og fællesskaber, der skal være blandt unge?

Ordføreren.

Jeg forstår udmærket godt spørgsmålet, men jeg vil så sige, at man nok skal passe på med at fokusere på tal, når man taler om børn og unge og deres trivsel, for af de 80 pct. unge mennesker, som man siger klarer sig godt, er der også nogle, som går med selvmordstanker, og det er i virkeligheden frygteligt. Det er jo ikke kun de 20 pct., det er også dem, som vi tror fungerer godt.

Derfor mener jeg også, at det her er noget, der skal koordineres lokalt og ikke fra Folketingets side. Det er meget vigtigt, at der er en lokal koordination. Jeg har i hvert fald hørt mange af dem, der arbejder med det, sige, at det er meget vigtigt, at der er den lokale overordnede planlægning. Den skal være i orden, så man har helt styr på det, for det er jo ofte akutte situationer, hvor man skal placere de unge mennesker.

Hr. Kim Mortensen.

Det tror jeg ikke at vi kan blive uenige om. Det er noget af det, som bliver efterspurgt, for den her indsats fungerer jo sektoropdelt i kommunerne – på det sociale område, på uddannelsesområdet, på boligområdet og på foreningsområdet. Så man kan sige, at nogle af udfordringerne er at få tænkt ungeindsatsen sammen.

Hvis ikke vi skulle prøve at lægge den fælles viden, der trods alt findes, sammen, i form af at det er en kommission, der prøver at skabe et fælles grundlag, hvordan kunne den konservative ordfører så forestille sig at vi kunne få tænkt det sammen?

For de mange separate lovforslag og indsatser, der sker nu, virker åbenbart ikke. Nu kan vi i hvert fald kigge tilbage på en årrække, hvor statistikken har været nogenlunde den samme, og hvor vi ikke har flyttet os ud af stedet.

Ordføreren.

Der er ikke så meget andet at sige til det, end at det jo er meget forskellige problemer, der er i forskellige dele af landet. Det tror jeg ikke der hersker den store tvivl om. Så derfor mener vi altså, at det er lokalt, man skal lave de her rammer, og ikke herindefra. Den måde, som regeringen griber det her an på, er den fornuftige, hvor man sikrer sig, at fagområderne er bæredygtige.

Tak til hr. Henrik Rasmussen. Så er det fru Erika Lorentsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Den nuværende regering har haft nedsat en ungdomskommission, men der har man desværre kun kigget på sanktioner, og det er jo nok meget godt i tråd med, at vi i snart 10 år har haft en regering, som har været meget mere tiltalt af at straffe end af at forebygge en adfærd, der ikke er hensigtsmæssig.

Netop derfor er det rigtig godt at nedsætte en ungdomskommission med sigte på at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret ungdomspolitik. Det er vigtigt at medtage alle elementer i de unges liv og også at medtænke det i sammenhæng med deres uddannelsesforløb, fritids- og kulturtilbud, boligforhold, rets- og socialpolitiske forhold samt sundhed og forebyggelse. Ungdomskommissionen skal sikre en tværgående ungdomspolitik, der kan være en platform for handling på ungeområdet i både stat og kommune.

Vi ser på ungdomsområdet, at der er en stor andel af de unge, som ikke formår at få en uddannelse, og da vi kommer til at mangle mennesker med kompetencer, er det virkelig et problem, vi er nødt til at gøre noget mere ved. Det er heller ikke godt for vores samfund, hvis ca. 20 pct. af en årgang af unge marginaliseres.

Det er også rigtig vigtigt at støtte op om unges sundhed, og den kan godt være meget bedre for de marginaliserede unge. Jeg arbejder selv inden for psykiatrien, og der oplever jeg, hvor mange unge der har svære problemer.

Da vi er medforslagsstillere fra Det Radikale Venstres side, støtter vi selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Mortensen.

Tak for det, og tak for de kommentarer og bemærkninger, positive som negative, der er faldet. Når vi har stillet det her forslag fra de partier, der står bag det, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet, så er det selvfølgelig, fordi vi har lyttet os til, at der på ungeområdet er et meget stort behov for og et meget stort ønske om, at vi nu forlader den strategi, der har været fulgt hele tiden, med, at der kommer byger af forskelligtrettede forslag inden for det retspolitiske, inden for det uddannelsespolitiske og inden for det socialpolitiske område, og prøver at samle den viden, som vi ved findes inden for de mange forskningsprojekter, der har foregået inden for ungeområdet, og samler dem i det, vi kalder en hurtigtarbejdende ungdomskommission.

Jeg bemærkede, at specielt Dansk Folkepartis ordfører blev meget forpustet over alle de ting, der rent faktisk skete, og mente, at det her ville medføre et meget stort bureaukrati. Jeg vil her gentage og afsløre, at vi selvfølgelig har snydt lidt. Vi har ikke selv fundet på alle de pæne ord, der står i forslaget her, nej, vi har faktisk af et ærligt hjerte lyttet til, at det fra organisationerne Dansk Ungdoms Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, ja, stort set fra alle dem, der professionelt beskæftiger sig med ungeområdet, har været efterlyst, at vi nu prøver at tage en helhedsorienteret tilgang til ungeindsatsen.

Der er mange unge, der i dag har svært ved at navigere rundt på uddannelsesområdet, på arbejdsmarkedet, og når det handler om at være aktiv medborger i et samfund. Vi har været inde på i debatten her – og jeg vil sige, at det har vi jo været ved gentagne debatter her i Folketinget – det faktum, at der faktisk er 97 pct. af en ungdomsårgang, der starter på en ungdomsuddannelse, men at der er under 80 pct., der gennemfører en ungdomsuddannelse. Og det er jo ikke, fordi der ikke både har været debat og initiativer og lovgivning og ændringer af lovgivningen, der skulle prøve at imødegå det, men vi kan iagttage, at tallene er de samme. Alt for mange i dag gennemfører ikke en ungdomsuddannelse, og vi ved i øvrigt, at det er det modsatte, der er brug for.

Der er brug for, at vi kigger på unge, og det er jo rigtigt, at kommunerne har en meget stor del af opgaven, nemlig de unge på fritids- og kulturtilbudsområdet, når det handler om boligforhold, rets- og socialpolitiske forhold, når det handler om sundhed og forebyggelse, bare for at nævne noget, som ikke er en specifik uddannelsesindsats, men der er en tendens til, både her i Folketingssalen og i den offentlige debat, at unge altid enten er på den retspolitiske dagsorden eller den uddannelsespolitiske dagsorden. Så sent som i dagens udgave af Berlingske Tidende er der en historie om, at der er alt for mange i folkeskolen, der må gå om, ergo skal vi have nogle hårdere sanktioner, så de kan lære det, tror jeg at Dansk Industri fik sagt. Vi skulle bare have nogle sanktioner, så kunne de lære det.

Det tror jeg ikke er tilgangen til det. Jeg tror, at tilgangen er at prøve at møde de unge, hvor de unge er, at kigge på unge og acceptere dem som ligeværdige samfundsborgere og finde ud af at tage den tilgang til dem, at de jo faktisk skal finde ud af at bevæge sig fra et ungdomsliv, fra folkeskolen til et voksenliv og igennem et uddannelsessystem. Og det indbefatter altså bare mere, end at vi laver flere sanktioner og laver striksere regler i folkeskolen. Det indebærer det, at unge både har et uddannelsesliv og et fritidsliv, nogle unge har et jobliv, men fælles for dem alle og fælles for os alle er jo, at vi efterfølgende skal leve som aktive samfundsborgere i et demokrati.

Vi tror, at vi skal samle en kommission med de folk, der ved noget om ungeområdet, dem, der har lavet forskningen, dem, der har viden på området. Jeg tror, at bortset fra, da Lars Lundgaard var formand for en ungdomskommission i 1980'erne, skal vi tilbage til efterkrigstiden for at finde et eksempel på, at der sammenhængende har været kigget på ungeindsatsen. Imens er ungeindsatsen blevet en knopskydning, som fungerer, selvfølgelig mange steder godt, mange steder mindre godt, men fælles er jo, at kommunerne faktisk laver et stort stykke arbejde, og at mange kommuner er i gang med at prøve at tænke den her indsats sammen.

Det, jeg tror efterspørges, og det, vi mener efterspørges, er, at vi får et fælles videngrundlag, så der bliver lidt mindre at synes i ungedebatten og lidt mere viden i ungedebatten, lidt mere viden om, hvad det er for nogle redskaber, der virker. Jeg tror, at vi alle sammen er i den situation, at man synes meget om det at være ung, måske fordi vi alle sammen har prøvet at være unge. Ud over at den grænse, der er for, hvornår man ikke er ung længere, flytter sig, det har jeg lagt mærke til, så har det altid været meget bedre, dengang man selv var ung, og det, der skete, dengang man selv var ung, var det bedste. Det er ikke altid, at det er rigtigt, og det er ikke altid det, der er det bedste nu. Derfor tror vi, at tiden nu er til, at vi prøver at få tænkt det her sammen, at vi nedsætter en kommission, ikke en syltekrukke, men en kommission, der meget hurtigt kan samle den viden og diskutere sig frem til, hvad det er for et fælles grundlag, vi skal bygge ungeindsatsen på.

Jeg vil sige tak til de partier, der er medforslagsstillere. Vi vil prøve at forfølge det her i det kommende udvalgsarbejde og prøve at se, om ikke vi kan få nedsættelsen af en ungekommission til også at vinde genklang i regeringen, bl.a. med nogle af de argumenter, som jeg synes den konservative ordfører havde her fra Folketingets talerstol.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg vil godt spørge forslagsstilleren lidt om det her med at nedsætte den her kommission. Det står klart defineret, at det skal være alle spillere inden for uddannelsespolitik, fritids- og kulturtilbud, boligforhold, rets- og socialpolitiske forhold og sundhed og forebyggelse, de steder, som vedrører unge mennesker, der skal ind.

Jeg vil gerne spørge, om ordføreren kan løfte sløret lidt for, hvor mange mennesker man har vurderet der skal sidde i den her kommission. Er det fem eller 500 mennesker? Hvis vi nu bare tager antallet af alle råd og nævn under alle ministerier og alle ministerierne, alle fagforbund, kommuner og regioner, og hvis vi så tager forskerne med, som ordføreren var inde på, så er det bare en række af de interesseorganisationer, der vil melde sig, fordi de synes, at de skal være med til at forme den her ungepolitik, for forslagsstillerne foreslår vel ikke, at der er nogen, der skal stå uden for?

Derfor vil jeg gerne høre forslagsstillerne om, hvor mange personer man vil tro der vil komme til at sidde i den her kommission?

Ordføreren.

Nu lider vi jo ikke af den kommissionsforskrækkelse, som Dansk Folkeparti og regeringen lider af. Jeg har lagt mærke til, at de kommissioner, der nu nedsættes med støtte fra Dansk Folkeparti, typisk er kommissioner, der på forhånd er enige i den politik, der skal udformes.

Jeg skal jo ikke afgøre, hvor mange der skal sidde i den kommission. Det, der er vigtigt, er jo, hvad kommissionens opdrag bliver, og hvad det er for opgaver, som den her ungdomskommission skal løse. Jeg tror ikke, at hr. Hans Kristian Skibby behøver at være bange for, at der skal sidde 500 eller 800 mennesker i den. Jeg tror, at der er gode erfaringer med at arbejde med kommissioner i Danmark. Vi har også erfaring for, at det, de finder frem til, faktisk er et brugbart videnmateriale.

Det kan så godt være, for at bruge ordførerens egne ord fra tidligere, at man kan blive helt forpustet af det, men ikke desto mindre er det jo en kompleks problemstilling, vi har at gøre med, når det handler om, hvordan vi får vendt den her udvikling. Det viser det faktum jo også, at på trods af alle de ting, der rent faktisk er sat i gang, er statistikken stadig væk den samme. Der er alt for mange unge, der enten ikke får en uddannelse eller ikke bliver en del af det fællesskab, hvilket også er en vigtig del af det at være medborger i et samfund.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Ordføreren må da medgive, at hvis man skal lave en ny ungepolitik, ville det da være underligt, hvis man sætter nogle råd, nævn og ministerier, professorer, forskere, regioner og kommuner ind, men ikke andre. Så ville man meget let komme til at stå i en situation, hvor nogle har fået lov til at give deres besyv med ved forhandlingsbordet, mens andre står fuldstændig uden for.

Derfor synes jeg, det er rimeligt at spørge om, hvor stort et debatforum man har tænkt sig. For hvis alle de her, som jeg nævnte, skal med, er det jo flere hundrede mennesker, der skal inviteres til kaffe. Det bliver jo noget af en opgave.

Så vil jeg gerne sige til ordføreren, at det jo ganske enkelt er en opskrift på fiasko, hvis det her bliver vedtaget. Det er et alt for stort projekt; det er alt for mange forskellige interesseparter, der er involveret, og når man kalder det for en hurtigtarbejdende kommission, som skal komme med et projekt inden for 12 måneder, er det at bede om en fiasko.

Ordføreren.

Det fremgik jo af Dansk Folkepartis ordførers ordførertale og nu igen, at tilliden til dem, der rent faktisk beskæftiger sig professionelt med det her, er meget lille, og at hr. Hans Kristian Skibby selv på forhånd har svarene på alle spørgsmålene.

Der er faktisk en række toneangivende organisationer, som bredt dækker ungeområdet, der har anbefalet, at man sætter sig ned og kigger på det. Og der findes rent faktisk mennesker med kendskab til det her område, som er i stand til at dække over mere end bare et lille isoleret område. Der findes faktisk mennesker, som har tilvejebragt en viden, der dækker over flere områder end bare en lille separat del af ungeområdet. Det er nogle af de mennesker, der skal inviteres med til det her arbejde.

Det er jo ikke Folketinget, der nedsætter den her kommission og bestemmer, hvor mange der skal være med. Det, vi beder om i forslaget, er jo, at det pålægges ministeren at sammensætte sådan en kommission. Det er sådan, det plejer at være, og det er sådan, vi plejer at arbejde med kommissioner her i Danmark, og så tror jeg også, at vi finder en løsning, helt uden at hr. Hans Kristian Skibby behøver at have fantasifulde forestillinger om det.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.