Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om forkortelse af dagpengeperioden.

Af Anders Samuelsen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 11.02.2010).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Det beslutningsforslag, som vi skal drøfte nu, udspringer af de anbefalinger, som Arbejdsmarkedskommissionen kom med i august måned sidste år. Arbejdsmarkedskommissionens rapport er omfattende og fagligt velfunderet, ingen tvivl om det. Der er tale om et grundigt stykke arbejde, som indeholder en lang række anbefalinger og forslag til, hvordan vi får flere i arbejde på længere sigt. Vi står imidlertid i en anden situation, end da kommissionen blev nedsat i 2007. Danmark og resten af verden er blevet ramt af et meget kraftigt økonomisk tilbageslag. Det vigtigste for regeringen er derfor også lige nu at manøvrere Danmark så nænsomt igennem den internationale finanskrise som overhovedet muligt. Regeringen har derfor ingen aktuelle planer om at gennemføre så markante ændringer af dagpengesystemet, som Arbejdsmarkedskommissionen anbefaler, og som Liberal Alliance nu foreslår. Det er tiden ikke inde til.

Jeg vil gerne understrege, at der fortsat er en langsigtet udfordring med mangel på arbejdskraft. Regeringen har gennemført en række reformer, der på sigt giver mere arbejdskraft, senest skattereformen, som er trådt i kraft ved årsskiftet. Men lige nu og her handler det altså først og fremmest om at få Danmark så skånsomt igennem krisen som muligt. Regeringen har iværksat en lang række initiativer, der skal imødegå de udfordringer, som vi står over for nu. Som eksempler kan nævnes bankpakke I, bankpakke II, hjælpepakker til erhvervslivet, renoveringspulje, frigivelse af SP-midler og skattereformen. Senest har vi med finansloven iværksat yderligere offentlige investeringer på 5 mia. kr. i de kommende år.

Regeringen planlægger samlet set den største vækst i offentlige investeringer siden 1960'erne med en vækst i investeringer på 30 pct. over 2 år. Det er investeringer, som sætter gang i beskæftigelsen. Regeringen har samtidig sat en række initiativer i søen, som styrker indsatsen over for de mennesker, der rammes af ledighed eller er varslet fyret, samt dem, der risikerer at blive afskediget. Vi har bl.a. indført mere fleksible regler for tilrettelæggelse af arbejdsfordeling, udvidet adgangen til varslingspuljen og brug af uddannelse i opsigelsesperioden samt sikret fyringsvarslede mulighed for at få lavet en plan for, hvordan de hurtigst muligt kommer tilbage i et nyt job.

Regeringen har desuden sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en aftale om at få flere unge i uddannelse og job. Med aftalen tages der hånd om de unge, der har svært ved at komme i gang med en uddannelse, falder fra en uddannelse, mister deres job eller har svært ved at finde en praktikplads eller et job. Målet er, at så mange unge som muligt skal i gang med uddannelse eller i job.

Lige nu arbejder regeringen meget på et udspil, der skal modvirke den stigende langtidsledighed. Som det fremgår af regeringens arbejdsprogram, vil vi bl.a. indføre en mere intensiveret kontakt med langtidsledige og oprette særlige forløb for personer, der har behov for et løft i deres læse-, skrive- eller regnefærdigheder. Jeg vil lægge flere gode initiativer oveni, når jeg præsenterer et samlet udspil i april måned. Jeg har netop afsluttet en tur rundt i landet, hvor jeg har samlet inspiration og ideer til bekæmpelse af langtidsledighed hos de personer, der for alvor ved, hvor skoen trykker. Ligeledes har jeg løbende en dialog med arbejdsmarkedets parter.

Regeringen har stor opmærksomhed på de udfordringer, som det danske samfund står over for, både her og nu og på længere sigt. Det tror jeg også at Liberal Alliance har, men jeg må bare konstatere, at vi ikke er enige om, hvordan vi løser de udfordringer, som vi står over for.

Regeringen kan således ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Samuelsen.

Det var lidt ligesom at høre svaret under efterlønsdebatten: Der er kommet en god rapport, den er fagligt velfunderet, men vi vil bare ikke følge anbefalingerne i denne rapport, som er så fagligt velfunderet, fordi tiden ikke rigtig er til det. Det var ligesom at høre et ekko af ministerens tale, da vi havde diskussionen om efterlønnen.

Det efterlader bare en med spørgsmålet: Hvornår er det egentligt, at tiden er inde til de her reformer? Vi taler jo ikke om en afskaffelse af velfærdssamfundet eller noget som helst andet. Vi taler her om at halvere dagpengeperioden til 2 år. Det er på svensk niveau. Det er jo ikke et uland, vi taler om. Det er et niveau, hvor beskæftigelsesgraden blandt f.eks. de 60-65-årige er højere end i Danmark. Det er jo ikke et samfund, der på nogen måde er på vej ud over kanten. Hvornår er tiden inde til at lave reformer?

Ministeren.

Nu siger hr. Anders Samuelsen, at det her lyder som et ekko af det, der blev sagt under det tidligere beslutningsforslag. Det er der jo sådan set ikke så meget underligt i. Det ville sådan set være mere mærkeligt, hvis regeringen var på en slingrekurs, når det gælder vores politik for at manøvrere Danmark så sikkert igennem den internationale finanskrise som overhovedet muligt. Hvis der var en slingrekurs, så ville jeg synes, at hr. Anders Samuelsen havde noget at kritisere, men her er en meget fast forankret politik. Man ved, hvad man får.

Jeg går også ud fra, at hr. Anders Samuelsen er bevidst om, at regeringen i efteråret 2008 indkaldte til politiske forhandlinger om netop at modernisere dagpengesystemet. Det var der på daværende tidspunkt så absolut ikke et politisk flertal for. Det var endda i en tid, hvor økonomien buldrede derudad, og hvor antallet af arbejdsløse var meget, meget lavere, end det er nu. Derfor er tiden ganske enkelt ikke til at gennemføre det forslag, som Liberal Alliance har fremsat.

Hr. Anders Samuelsen.

Jeg fik jo ikke noget svar på, hvornår tiden så er til det. Tiden er ikke til det, når det går godt. Tiden er heller ikke til det, når det går knap så godt.

Man kan faktisk omvendt sige, at det jo burde være nu, at man skulle gøre sådan nogle ting, for formålet med det her er jo ikke at straffe folk, der få understøttelse eller andet. Det er at få skabt noget luft, der gør, at man kan skabe en vækstpolitik i det her land, som gør, at man kan frigøre midler, så man kan gøre det danske erhvervsliv mere konkurrencedygtigt, så vi kan få skabt nye arbejdspladser. Derfor er det jo egentligt det optimale tidspunkt at gøre de her ting på.

Vi er godt nok i en krisesituation, men der er ikke en særlig høj arbejdsløshed. Det her er jo intet sammenlignet med, hvad man var i stand til i SR-regeringens tid, hvor man reelt forkortede dagpengeperioden fra 17 år til 4 år. Her taler vi bare om at skære den ned med yderligere 2 år, så vi er nede i nærheden af svenskernes niveau.

Synes regeringen ikke, når det kommer til stykket – bare i et lille lukket lokale som det her – at det er en god idé? Kan vi ikke få den indrømmelse?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvad det er for en indrømmelse, hr. Anders Samuelsen ønsker at få, for i efteråret 2008 fremlagde regeringen rent faktisk nogle planer om at modernisere dagpengesystemet. På daværende tidspunkt var der stort set ingen arbejdsløse. Vi har vel næppe nogen sinde før set så lav en arbejdsløshed, og økonomien buldrede derudad. Men var der flertal for det? Det var der bestemt ikke. Når tiden ikke var til det, da det gik rigtig godt, hvordan kan hr. Anders Samuelsen så forestille sig, at der vil være et politisk flertal for det nu?

Regeringen har valgt at gå en anden vej, når vi nu her ser en stigende ledighed, sådan som vi gør. Det betyder, at vi bl.a. har styrket indsatsen over for den gruppe, der risikerer at blive afskediget eller allerede har fået varsel om fyring. Regeringen har desuden styrket indsatsen over for de unge, og som jeg nævnte tidligere, fremlægger jeg ved udgangen af april måned en plan om langtidsledighed, som gør, at vi også tager fat på den front.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs.

Venstre kan ikke støtte Liberal Alliances forslag om en halvering af dagpengeperioden. Liberal Alliance henviser til Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, men jeg skal i lighed med det, vi netop har hørt beskæftigelsesministeren så ganske glimrende redegøre for, understrege, at beskæftigelsessituationen jo har ændret sig ganske væsentligt, siden Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat tilbage i 2007. Derfor er tiden ikke inde til forringelser af dagpengeperioden.

Danmark er som resten af verden blevet ramt af den økonomiske krise, og det handler nu om at føre Danmark så godt som muligt gennem den internationale økonomiske krise.

Derfor har regeringen taget en lang række forskellige initiativer for at understøtte udviklingen i den danske økonomi og for samtidig at understøtte beskæftigelsen. Lad mig blot her nævne bankpakkerne, renoveringspuljen, frigivelse af SP-midlerne og skattereformen. Det er alt sammen initiativer, der har været rettet mod at styrke den danske økonomi.

Ud over de nævnte initiativer og flere til har vi også iværksat en række målrettede initiativer, som har fokus på mennesker, der rammes af ledighed, eller som risikerer at blive ramt af ledighed. Vi har lavet ungepakke, og beskæftigelsesministeren har, som vi også hørte, annonceret nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledighed. Det er initiativer, der sigter målrettet mod at få ledige tilbage til arbejdsmarkedet.

På den baggrund kan vi ikke støtte Liberal Alliances forslag om halvering af dagpengeperioden.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokratiets ordfører, hr. Leif Lahn Jensen.

Når man tager fat på at ændre i dagpengene, skal man selvfølgelig også være klar over, hvorfor man vil ændre i dem, og om det nu også er fornuftigt at ændre i dagpengene i den her tid. Man skal selvfølgelig også i en tid, hvor det ikke går så godt, spørge sig selv, om der er andre tiltag, som kunne være bedre. Vi mener også, at man skal vælge det rette tidspunkt til at tage fat på reformerne. For hvad sker der, hvis vi forkorter dagpengeperioden nu? Så risikerer vi måske at gøre folk usikre på deres økonomi. De tænker: Hvad sker der, hvis vi bliver ledige? Hvad sker der, hvis man fjerner det her? Hvad sker der så? Og så vil økonomien måske gå i stå. Det spørgsmål er jeg ikke engang sikker på at Liberal Alliance kan svare på eller måske har tænkt over.

Samtidig er vi i en periode, hvor usikkerheden er meget stor. Ledigheden har været stigende, så kraftigt endda, at vismændene mente, at vi kom tæt på 200.000 arbejdsløse inden 2011, så kraftigt endda, at regeringen, som ikke plejer at være så skrap med de tal, mente, at vi kom op på 160.000 i 2010. Nu ser det så umiddelbart ud til, at der har været et lille fald, og det glæder selvfølgelig os alle. Men hvad det skyldes, har man svært ved at finde ud af. Flere advarer endda imod at være for positive for tidligt, fordi man måske først regner med en vending her i 2011. Det skal da også lige nævnes, at langtidsledigheden har været kraftigt stigende, og at det jo vil ramme de langtidsledige meget, hvis man forkorter dagpengeperioden. Så derfor mener vi ikke, at det er det rigtige tidspunkt.

Derimod synes vi, at der skal bruges kræfter på noget helt andet. Vi kan jo godt se, at Liberal Alliance er sendt i byen for at forringe dagpengene og efterlønnen og sætte skatten ned, men alle kan også se, at man ikke ligefrem har fået en bedre økonomi og flere hænder i gang, selv om man har sat skatten ned siden 2001. Det, der skal til, er offentlige investeringer, siger alle andre – endda de vismænd, som vi hørte at Liberal Alliance i sidste sag jo roste meget og lytter meget til. Jeg ved ikke, om Liberal Alliance her lytter til vismændene, men vismændene mener rent faktisk, at det er offentlige investeringer, der skal til. Offentlige investeringer kan skabe job og dermed forebygge, at ledigheden fortsat stiger, og stoppe langtidsledigheden. Det vil skabe tryghed og gøre, at folk igen tør bruge deres penge, og det vil igen sætte gang i økonomien.

Derfor siger vi selvfølgelig nej til det her forslag, da det på nuværende tidspunkt ikke er det rigtige værktøj at bruge. Vi skal ikke i en tid, hvor folk er bange for at miste deres job, og hvor alle kan se, at venner og familie mister deres arbejde på deres arbejdsplads igennem flere år, gøre disse mennesker mere utrygge. Det er o.k., at Liberal Alliance vil spille dette spil, men vi vil ikke. Vi vil hellere fremrykke offentlige investeringer, skabe tryghed, flere arbejdspladser og bedre velfærd i Danmark.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Nu står vi med et forslag, som egentlig, kan man sige, er tilbagevendende. Det er jo jævnt tit, at det popper op, at der skal ændres i dagpengeperioden. Der har været mange forslag fremme om, hvordan det skal skrues sammen, og nu har vi så et forslag her fra Liberal Alliance, der går ud på at halvere dagpengeperioden til 2 år. Der bliver henvist til, at det vil få flere ud på arbejdsmarkedet i form af en forøgelse af beskæftigelseseffekten med 10.000 personer.

Noget af det, man så glemmer i den forbindelse, er selvfølgelig også, at der vil være en hel del af dem, der mister dagpengene på den måde, der vil ryge ud af systemet, og som måske ikke lige kan finde et job. Det bliver der ikke taget hensyn til. Man regner med, at bare man halverer dagpengeperioden, er man også sikker på, at de, der falder ud efter 2 år, har fået job. Sådan er virkeligheden ikke.

Der henvises også til, at det kun er Belgien og Island, der har en længere dagpengeperiode end Danmark, og der henvises til nabolandet Sverige, hvor de gennemførte en dagpengereform, så man kun kunne modtage dagpenge i 300 dage. Vi skal så også i den forbindelse gøre opmærksom på, at det jo er bemærkelsesværdigt, at Danmark er et af de lande, der har den allerlaveste ledighed, når man ser på, at vi trods alt har en dagpengeperiode på 4 år. Så det hænger jo heller ikke sammen, hvis man skal kigge på det på den måde. Så det er ikke sådan, at folk ikke vil i arbejde. Under højkonjunkturen har det jo også vist sig, at når jobbene var der, kom folk også i arbejde.

I Dansk Folkeparti kan vi ikke se nogen grund til at halvere dagpengeperioden. Tværtimod skal man se på, hvordan man får bedre kontakt imellem de ledige og virksomhederne, der har nogle job. Der kunne vi godt i Dansk Folkeparti ønske os, at der var sådan en mere direkte kontakt mellem jobcentre og arbejdsgiverne, altså at man sagde til arbejdsgiveren: Du har et ledigt job, og vi har en ledig, der er klar til at arbejde. Værsgo.

En sådan mere direkte kontakt ville få nogle flere ud i arbejde. Men man kan arbejde på at få beskæftigelsesministeren overbevist om, at det er noget af det, vi skal se på.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte en halvering, netop fordi vi ikke kan se noget formål med det. Vi er ikke overbevist om, at der skulle være nogle fordele ved en halvering, altså, at det skulle give flere i beskæftigelse. Efter vores overbevisning er der ikke noget, der tyder på det. Så vi siger nej til forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det SF's ordfører, hr. Eigil Andersen.

Liberal Alliance mener, at en forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år vil betyde, at ledighedsperioderne bliver kortere, og at ledige vil blive mere aktive med hensyn til at søge job. Det er med andre ord troen på, at jo mere man pisker de arbejdsløse, desto flere kommer der som ved et trylleslag i arbejde. Det er naturligvis fuldstændig forkert, alene af den grund, at der ingen ubesatte job er.

Det er desuden et meget stort angreb på selve den danske flexicuritymodel, at man vil halvere dagpengeperioden. Securitydelen, altså sikkerhedsdelen, bliver dermed svækket kolossalt, og det vil selvfølgelig føre til mindre fleksibilitet, bl.a. fordi det naturligt nok vil medføre, at fagforbundene vil stille krav om længere opsigelsesvarsler. Og det er jo lige præcis de opsigelsesvarsler, som arbejdsgiverne i Danmark forbander langt væk, fordi de nedsætter fleksibiliteten.

Sagen er, at ledige ikke søger for få job. Faktisk er der et totalt misforhold mellem antal opslåede stillinger og arbejdsløse. På jobnet.dk er der i dag 7.500 stillinger; mange af dem er i øvrigt på deltid eller som ungarbejdere og er derfor ikke relevante muligheder for de fuldtidsledige, vi har. Altså 7.500 stillinger; men vi har altså 118.000 arbejdsløse plus 39.000 i aktivering, der ikke tæller med i arbejdsløshedstallet. Det vil sige, at vi i alt har 157.000 arbejdsløse. Der er altså 20 gange så mange ledige, som der er stillinger, der bliver udbudt, og det er problemet. Arbejdsgiverne og samfundet skaffer simpelt hen ikke job nok.

Det er sådan, at hver arbejdsløs typisk bliver pålagt at søge mindst to job pr. uge, med visse variationer fra arbejdsområde til arbejdsområde, og det betyder, at med den borgerlige regerings stramme krav og med de få job, der er, tvinger systemet simpelt hen arbejdsløse til også at søge en del job, som det er urealistisk at de kan få ud fra de forudsætninger, som de har. Så alt i alt er ledige allerede i dag særdeles aktive med at søge arbejde, og derfor er Liberal Alliances forslag en fornærmelse mod de arbejdsløse, fordi man påstår, at de ikke gør nok for at søge job.

I det hele taget er det sådan, at hjælpen til de arbejdsløse, med hensyn til at de kan få en fremtid på arbejdsmarkedet, er alt for ringe, og det skader både dem og samfundet. Det er sådan, at arbejdsløse bliver aktiveret på samlebånd; de nærmest skovles på jobsøgningskurser, som de fleste deltagere ikke har brug for, for de kan sagtens skrive ansøgninger i forvejen. På de kurser lærer de i øvrigt at finde deres indre fugl, kaste med æg ned ad en trappe og lægge syvkabale på en computer, hvilket alt sammen ikke bringer dem tættere på et job. Det er med andre ord galimatias.

Der er brug for en langt mere individuelt tilpasset aktivering og ikke et samtalehysteri, som beskæftigelsesministeren har foreslået, hvor langtidsledige skal møde til samtale hver måned i stedet for hver tredje måned. Regeringens eget forsøg med hyppige samtaler har for nylig vist, at det ikke bringer flere langtidsledige i arbejde. Naturligvis ikke, for det ville forudsætte, at der også skete en tredobling af kvaliteten af det, der bliver tilbudt som aktivering, arbejde eller uddannelse, og den tredobling af kvaliteten af tilbuddene til de ledige sker desværre ikke.

Det, der er brug for til at løse de arbejdsløshedsproblemer, vi har, er bl.a. langt mere efteruddannelse og uddannelse, fordi samfundet står i en stor omstillingsproces, hvor mange ufaglærte job forsvinder og på sigt bliver erstattet af faglærte job. Jeg tror, at det budskab er både regeringen og formentlig også Liberal Alliance enig i som en overskrift; men det, som er den afgørende fejl, er, at det desværre ikke bliver fulgt op med handling og initiativer.

Alt det her er væsentlige forhold, som man bør sætte fokus på og gøre noget ved i stedet for at halvere dagpengeperioden med det eneste resultat, at titusinder vil blive fattige, fordi de vil havne på kontanthjælp eller – hvis de ikke har ret til kontanthjælp, fordi de har en ejerbolig eller en ægtefælle, der arbejder – vil få en indtægt på 0,0 kr. hver måned. Det betyder, at en halvering af dagpengeperioden vil medføre, at mange tusinder vil være tvunget til at gå fra hus og hjem.

Jeg kan kun sige, at vi i SF mener, at det er en særdeles umenneskelig politik fra Liberal Alliances side.

Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Helle Sjelle.

Det her beslutningsforslag er så dagens andet forslag fra Liberal Alliance, som vil gennemføre en arbejdsmarkedsreform, som der for tiden ikke er opbakning til her på Tinge. Før var det efterlønnen, vores liberale venner ville afskaffe. Nu er det dagpengeperioden, der står for skud. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi Konservative deler Liberal Alliances mål om, at flere danskere skal være i arbejde og dermed være selvforsørgende. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Det mål har regeringen haft siden 2001, og det er også det, man har arbejdet på at nå. Indkomstskatten er, som jeg også tidligere har nævnt, sænket, så det bedre kan betale sig at arbejde, ligesom vi har ført en, vil jeg sige, særdeles aktiv arbejdsmarkedspolitik. Ledige bliver hurtigere mødt med forskellige krav, bl.a. om aktivering, og det virker.

Men der er endnu meget, der skal gøres. Derfor står der i regeringens nye arbejdsprogram, at det danske arbejdsudbud skal være blandt de ti højeste i verden i 2020, og det kræver en aktiv reformpolitik, og den vil regeringen fortsætte. Nogle af de næste reformer, som vi vil sætte i gang, er reformer af førtidspensionen og af SU-systemet. Begge dele er reformer, som Arbejdsmarkedskommissionen har anbefalet, og som vil bidrage til et større arbejdsudbud og flere i arbejde.

Vi Konservative er altså enige med Liberal Alliance i, at flere danskere skal være selvforsørgende, og at det kræver reformer. Når vi så alligevel ikke vil være med til at ændre dagpengeperioden lige nu, skyldes det en blanding af den globale finansielle og økonomiske krise, og at der simpelt hen – det må vi sige – ikke er flertal for at se på dagpengene på nuværende tidspunkt. Her og nu er det vigtigt at sikre, at Danmark og danskerne kommer igennem krisen uden varige men i form af markant højere arbejdsløshed og store underskud på de offentlige budgetter.

Der er dog heldigvis allerede forårstegn. I både januar og februar faldt ledigheden en smule. Når krisen så er vel overstået, må alle ansvarlige politikere besinde sig på reformer, der øger arbejdsudbuddet og dermed antallet af selvforsørgende danskere. Sådan er det, og så håber vi bestemt også, at der vil tegne sig et flertal for at ændre på bl.a. dagpengeperioden.

Derfor afviser vi altså beslutningsforslaget i denne omgang.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Morten Østergaard.

Liberal Alliances forslag om at forkorte dagpengeperioden stemmer godt overens med Det Radikale Venstres reformforslag, som er et led i den reformpakke, jeg også omtalte i den forrige debat. Og for at fortsætte der, hvor jeg slap på grund af udløbet af taletiden i den forrige debat, vil jeg sige, at det at afkorte dagpengeperioden til 2 år, som er foreslået af Arbejdsmarkedskommissionen, også er en del af Det Radikale Venstres reformprogram. Og når jeg siger, at det er en del af vores reformprogram, er det, fordi vi ønsker at se det som en helhed. Derfor vil man heller ikke se os fremsætte beslutningsforslag et efter et med de forskellige reformelementer, men vi vil tværtimod se, om ikke vi kan skabe en politisk situation, hvor der er mulighed for at sætte sig ned, som man gjorde med velfærdsaftalen, og lave en samlet aftale om en række reformer, der kan være med til at skabe holdbarhed i dansk økonomi.

Derfor er det for os ikke nok bare at reducere dagpengeperioden til 2 år. Det skal også samtidig sikres, at det gøres attraktivt at forsikre sig mod ledighed, for det er helt afgørende for det danske arbejdsmarked, at flest mulige danskere forsikrer sig mod ledighed. Derfor synes vi, det er afgørende bl.a. at kigge på, om man kan sænke a-kasse-kontingentet, således at der bliver en meget lavere selvfinansiering af dagpengene. Det kunne man f.eks. finansiere ved at øge efterlønsbidraget, indtil efterlønnen eventuelt kan udfases, således at vi ikke som i dag oplever, at der faktisk er en højere selvfinansieringsgrad på dagpenge, end der er på efterløn, set over tid.

Samtidig er det også vigtigt for os, at der i forbindelse med en ændring af dagpengereglerne sker en forbedret beskæftigelsesindsats. Der foreslår vi også på opfordring af de økonomiske vismænd det, man kalder en håndholdt beskæftigelsesindsats, som altså fremrykker aktivering, og flere tiltag tidligere, som selvfølgelig skal være individuelle og målrettet den ledige og ikke bare styret af en rettidighed i kommunerne, som mest handler om at få refusion og ikke så meget handler om at få de ledige i arbejde. Men den beskæftigelsesindsats må også have en indfasning på samme tid som dagpengeperioden.

Endelig synes vi, det er afgørende, at man, når man laver en kortere dagpengeperiode, også kigger på ægtefælleafhængigheden, hvis en person overgår til kontanthjælp efter endt dagpengeperiode. Der så vi gerne en trappemodel, sådan at man i den første periode umiddelbart efter endt dagpengeperiode har en mindre ægtefælleafhængighed, der gør, at man altså ikke går fra dagpenge til ingenting, men at man så i en periode kan få kontanthjælp. For så igen at skabe et udløb af den periode, hvor der så bliver ægtefælleafhængighed, og som kan være med til at motivere nogle på dét tidspunkt til måske helt at skifte branche, eller hvad der skal til, for at de kan få et arbejde.

Derfor må vi sige, at vores forslag om at reducere dagpengeperioden til 2 år indgår i en større reformpakke, der indeholder en udfasning af efterlønnen, men også indgår i en større pakke i forhold til hele arbejdsløshedsområdet. Det gør så, at vi samlet set ikke kan støtte det beslutningsforslag, der ligger her, selv om det, der er forslagets indhold, indgår som et element i vores eget forslag.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

Man kan sige, at forslaget fra Liberal Alliance er et led i den politik, som Liberal Alliance står for, nemlig den liberalistiske politik, som også regeringen i lidt mindre ekstrem grad end Liberal Alliance står for, som har ført til den store økonomiske krise, vi har, og som jo har ført til, at arbejdsløsheden stiger. Den politik ønsker man at videreføre. Man ønsker nu, at det er de arbejdsløse, der skal betale for følgerne af den politik.

I Enhedslisten har vi den holdning, at det er arbejdsløsheden, der skal bekæmpes, og ikke de arbejdsløse. Vi tror ikke på den holdning hos Liberal Alliance, at de arbejdsløse er arbejdsløse, fordi de ikke gider arbejde og derfor skal piskes i arbejde. Vi mener faktisk, at det, der i stedet for skal til, er at skabe arbejdspladser. Vi mener, at der er brug for at forbedre vilkårene for de arbejdsløse.

I store skåltaler kan vi ofte høre, at man taler pænt om flexicuritymodellen i Danmark. Den bygger jo på to elementer. Det ene element er den udstrakte fleksibilitet, hvor Danmark er et af de lande, hvor det er nemmest at fyre folk. Det andet element var oprindelig, at der skulle være en sikkerhed, så man, hvis man blev fyret, kunne opretholde sin levestandard, så man ikke kom ud i en stor social nedtur, men tværtimod havde en mulighed for at beholde sit leveniveau og hurtigt komme i arbejde igen.

Det er man i fuld gang med at undergrave. For rigtig mange mennesker er dagpengene i dag kun omkring 50 pct. af deres hidtidige lønindkomst, og det betyder for mange en voldsom social nedtur. Hvis de så ryger helt ud af dagpengesystemet, er det i hvert fald helt sikkert, at de er nødt til at opgive deres bolig, og at der ofte også følger andre sociale problemer med. Derfor mener vi, at man skal gå den modsatte vej. Vi mener, der er brug for at forbedre vilkårene for de arbejdsløse i stedet for at forringe dem.

Det allervigtigste er selvfølgelig, at vi får skabt langt flere arbejdspladser. Enhedslisten har fremsat en række forslag til, hvordan vi kan skabe arbejdspladser i Danmark ved at satse på offentlige investeringer, ved at udbygge velfærden, ved at sikre et ordentligt arbejdsmiljø, så folk ikke bliver nedslidt, ved at satse på at skabe grønne job og ved at sikre, at vi også fortsat har en industriproduktion i Danmark og producerer nogle af alle de mange varer, vi har behov for, under nogle ordentlige vilkår, i stedet for at vi kræver, at det er mennesker i andre dele af verden, der på slavelignende vilkår skal udføre arbejdet.

Men indtil vi får skabt alle de job, er der behov for, at folk har nogle ordentlige vilkår. Derfor mener vi, at det skal sikres, at det bliver nemmere at få dagpenge, at dagpengesatsen bliver forhøjet, så man reelt kan opretholde sit leveniveau, og at man ikke bliver smidt ud af dagpengesystemet. Når folk er flere år i dagpengesystemet, er det jo, fordi det er mislykkedes at få dem i arbejde og få skabt arbejdspladserne. Så bør indsatsen sættes ind på at skabe arbejdspladser i stedet for at sættes ind på at straffe de arbejdsløse.

Derfor mener Enhedslisten altså, at det forslag, der ligger her fra Liberal Alliance, er fuldstændig forkert, og at vi skal gå over til at bekæmpe arbejdsløsheden i stedet for at bekæmpe de arbejdsløse, som Liberal Alliance foreslår.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Anders Samuelsen.

Egentlig tror jeg, det kunne være rigtig sjovt at prøve at lave en blindtest på de ordførertaler, som er blevet leveret her i Folketinget i dag. Jeg tror, at 95 pct. af befolkningen simpelt hen ikke på forhånd ville kunne gætte, hvem det er, der har sagt hvad. Der er stort set ingen forskel på, om man hører en repræsentant for Enhedslisten eller en for Venstre eller De Konservative.

Jeg vil opsummere ganske kort: Venstre og Konservative siger, at tiden ikke er moden. S og DF siger nej, nej og atter nej. SF og Enhedslisten siger, at det er asocialt. Og så er måske det mest skuffende, at De Radikale siger: Jo, det vil vi gerne, men der er lige sytten andre ting, der også skal opfyldes, ellers vil vi søreme ikke være med til det. Jeg synes, det er en lille smule skuffende, at der tilsyneladende kun er ét parti – et meget lille parti, må jeg indrømme – i Folketinget, som synes, at så asociale er svenskerne altså heller ikke. Men det er åbenbart ligesom indstillingen i Folketinget p.t., at svenskerne er fuldstændig galt afmarcheret, at de har misforstået det hele, og det samme har jo altså Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen, de økonomiske vismænd, ja, hvad vi har af økonomiske eksperter i det her land, som mener, at det ville være rigtig god idé at halvere dagpengeperioden.

SF's argumentation var som at høre et ekko af hr. Villy Søvndal – jeg husker det så tydeligt – da man i SR-regeringens tid forkortede dagpengeperioden til 4 år. Det ville jo være den store sociale massegrav, folk ville jo gå fra hus og hjem, og dittenduttendatten, sagde man. Men det skete jo ikke. For det, der sker, er, at det viser sig, at folk kommer i arbejde, når de nærmer sig afslutningen af perioden, bl.a. fordi det, at man forkorter dagpengeperioden, er med til, at man frigør nogle midler, som gør, at man kan skabe vækst, skabe nye arbejdspladser. Det er jo det, der er pointen i det her. Det er, som om især venstrefløjen i dag gør det hele til et nulsumsspil: Der er kun det her antal arbejdspladser. Det sker, på trods af at man hele tiden bruger denne retorik: Vi skal ikke bekæmpe de arbejdsløse, vi skal bekæmpe arbejdsløsheden, vi skal skabe nye arbejdspladser.

Den del er vi sådan set fuldstændig enige i, men det nytter ikke noget at bruge overskriften alene og så ikke gøre noget, altså ikke komme med nogle konkrete forslag til, hvordan man kan gøre det. Det er det, vi har forsøgt at gøre med de to forslag, som vi her har bragt på banen. Vi har prøvet at gå ind og se på det der med, at man må sige, at efterlønnen er forbeholdt folk, som i bund og grund er raske og rørige. 85 pct. af dem, der går på efterløn, er raske og rørige. Det er folk, som har været så stærke, at de har kunnet være på arbejdsmarkedet i 30 år og har betalt til det. Lad os få ryddet op i det. Så kan vi gøre en lille smule ved skattetrykket, så kan vi fremme konkurrenceevnen, og så kan vi skabe nye arbejdspladser.

Det samme gør sig gældende her. Lad os gå ind og kigge på et område, hvor vi er langt mere generøse i vores tilgang til det, end man er i resten af Europa over stort set hele linjen. Selv svenskerne er altså nede på omkring de 2 år på nuværende tidspunkt. Lad os gå ind og få ryddet op i det her system. Men nej, det må vi ikke. Tiden er ikke til det, tiden er hverken til det, når det går op, eller når det går ned, ifølge regeringen. S og DF siger bare nej og atter nej, og SF og Enhedslisten synes, at det hele er så asocialt.

Det er sjovt, at det egentlig er så asocialt at foreslå reformer, når det igennem hele den moderne danmarkshistorie har vist sig, at lige netop reformer er det, der er med til at sikre, at vi faktisk har råd til velfærdssamfundet. Det er bottom line i den her debat fra Liberal Alliances side. Vi tror på, at reformvejen er den rigtige vej at gå. Og kan vi kun komme igennem med ét element, f.eks. en forkortelse af dagpengeperioden, så siger vi da ja tak til det ubeset. Vi tager ikke ligesom Det Radikale Venstre det forbehold, at så er der lige sytten andre ting, som skal gennemføres samtidig, for ellers er det ikke rigtigt at forkorte dagpengeperioden. Jo, hvis det er det, der kan samles et flertal for, så forkorter vi dagpengeperioden. Kan der skaffes et flertal for at komme af med efterlønnen, gør vi det, uanset om vi ikke får andre elementer med, fordi det i sig selv er fremmende for at sikre vækst i Danmark, at man får lavet de her reformer, ifølge samtlige økonomiske vismænd, samtlige økonomiske eksperter, som vi har i det her land. Man kan måske finde en enkelt frem i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med en anden holdning, men når man ser bort fra det, er det den vej, alle andre peger på.

Det er derfor, vi foreslår de her ting. Det er derfor, det ikke er asocialt. Det er derfor, det her er det socialt ansvarlige at gøre. Det er derfor, vi har fremsat forslagene. Men tak for debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.