V 46 Om udviklingen i Bulgarien og Rumænien.

Samling: 2008-09
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
26-03-2009
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at udvidelsen af EU med Bulgarien og Rumænien har haft alvorlige konsekvenser for såvel borgernes sikkerhed som for samarbejdet i EU. Omfattende problemer med tyvebander og røverier er den direkte konsekvens af de to landes medlemsskab. Således sammenkæder politiet de stigende problemer inden for blandt andet tricktyveri, lommetyveri, indbrudstyveri, rufferi og regulært røveri med de to landes indtræden i EU. Folketinget bemærker endvidere, at korruptionsbekæmpelsen fortsat halter voldsomt i de to lande, idet Udenrigsministeriet i sin seneste opgørelse over korruption har placeret begge lande under lande som Columbia, Kina og Ghana. Medlemsskabet af EU har således ikke haft en motiverende effekt til at bekæmpe korruptionen, men er snarere blevet en sovepude. På den baggrund konstaterer Folketinget, at de to lande ikke burde have været optaget i EU på så tidligt et tidspunkt, og anbefaler grundet problemerne med kriminelle fra både Bulgarien og Rumænien regeringen at genindføre grænsekontrollen.
Fremsat under: