Spm. nr. US 150

Der er som bekendt sendt ufattelig mange milliarder til bankerne, og de virker åbenlyst ikke på samfundsøkonomien. Det kan være, de virker i forhold til bankerne, det ved jeg ikke, men i hvert fald skrev Dagbladet Børsen i mandags, at bankaktionærerne er blevet de sikre vindere, mens Børsen i øvrigt kritiserer bankpakkerne for ikke at virke.

Der er jo ingen tvivl om, at aktionærerne i bankerne er blevet de sikre vindere af at få skatteydernes penge sendt til sig i hobetal. Kurserne i bankerne er stormet i vejret, og det viser jo, at de, der tjente milliarder i alle de foregående år, de, som var skyld i, at vi har fået den finanskrise, som vi har fået, nu scorer kassen igen, mens andre i samfundet taber; det gælder skatteydere, der skal hæfte for bankerne, det gælder kunder, som betaler enorme renter og gebyrer, selv om Nationalbanken har sat renten ned til det laveste nogen sinde, og som jo fyres, når deres virksomhed ikke kan få de lån, de har brug for, fordi banken har smækket kassen i.

Derfor vil jeg gerne stille nogle spørgsmål. Punkt 1: Hvad vil ministeren gøre ved den eksplosivt stigende arbejdsløshed. Punkt 2: Vil ministeren bare sende flere milliarder ud til bankerne? Jeg har set, at partierne bag bankpakkerne nu taler om, at der skal tages nye initiativer. Jeg har tidligere spurgt, om der var flere bankpakker på vej, og ministeren afviste det jo ikke. Jeg vil gerne igen i dag spørge: Er der flere pakker på vej? Vi har jo allerede nu fået at vide, at det, der tidligere blev omtalt, som at man har afsat 100 mia. kr. til bankerne, nemt kan gå hen og blive 150 mia. kr. Det er i øvrigt uden ny vedtagelse i Folketinget, det ligger bare i det, der allerede er vedtaget. Får man gjort noget ved arbejdsløsheden? Skal vi bare sende flere milliarder til bankerne? Det var spørgsmålene.

Ministeren.

Det er jo ikke første gang, vi diskuterer det her, og jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at jeg altså ikke deler hr. Frank Aaens analyse af, hvad vi har gjort hidtil. Det skyldes jo primært, at det er helt afgørende for et samfund som det danske - en åben, lille økonomi, der tror på markedskræfterne - at man har et kreditformidlingssystem, der fungerer, og det er helt afgørende, at man har en finansiel sektor, som der er tillid til.

Der er ingen tvivl om, at bankpakken fra oktober med statsgarantien genskabte tilliden mellem de finansielle institutioner, og at kreditpakken, der blev vedtaget her i Folketinget i starten af året, vil have en god effekt i forhold til at polstre bankerne og øge solvensen og dermed også skabe bedre mulighed for, at man fortsat låner penge ud til sunde, kreditværdige virksomheder. Jeg erkender, at der, siden vi vedtog lovforslaget, faktisk gik lang tid, før bankerne overhovedet søgte om at komme med i kreditpakken. Det skyldes jo delvis, at vi fra politisk side har valgt at sige, at der er nogle krav om variable løndele og mange andre ting, der skal være opfyldt, for at man kan være med i kreditpakken. Men nu er der faktisk ret mange kreditinstitutter, der har søgt, vi er p.t. oppe på 39, og det er altså over 50 mia. kr. - altså over halvdelen af det fulde beløb, der var til rådighed fra starten af - der allerede er søgt om. Jeg er da overbevist om, at når de penge kommer ud i bankerne - de skal jo forrentes med en gennemsnitlig rente på 10 pct. til staten - vil det have en positiv effekt for kreditformidlingen.

Det er altså afgørende for det danske samfund, det er også afgørende for at bekæmpe arbejdsløshed, at man har en finansiel sektor, der fungerer, så den lille håndværksmester og den virksomhed, der gerne vil udvide sin produktion, har adgang til at låne pengene til det i banken.

Men jeg vil sige, at regeringen derudover har taget stribevis af initiativer, nemlig en ny grøn trafikplan, hvor vi fremrykker investeringer for 5 mia. kr., ophævelse af det kommunale anlægsloft - og jeg kunne blive ved. Vi har taget massevis af initiativer for at stimulere dansk økonomi i en konjunkturmæssig svær situation.

Så er det hr. Frank Aaen.

Nu ved jeg jo godt, at ministeren ikke mener, jeg har ret i mine analyser. Det er ikke nogen nyhed. Det var jo derfor, jeg gjorde mig den omhu at tage fat i en avis, der ikke er kendt for at være venstreorienteret, men tværtom være pengenes avis, nemlig Dagbladet Børsen, og det var altså dets konklusion, jeg læste op: at dem, der har tjent på det her, er bankaktionærerne, og der, hvor det skulle virke, nemlig ude i samfundet, virker det ikke. Det jo derfor, det er relevant at spørge. Og derfor er det også relevant at spørge: Er der nye pakker på vej?

Jeg har set, at de partier, der står bag bankpakkerne, taler om, at de skal, man kalder det genåbnes, at man altså skal tage fat i, om de skal laves om. Jeg har set, at man taler om, at der måske ikke skal 100 mia. kr., men 150 mia. kr. ud i bankerne.

Var det ikke bedre - i stedet for at tro og håbe på, at milliarder til bankerne fører til noget fornuftigt - at lave en statslig udlånsfunktion, så vi er sikre på, at pengene kommer derud, hvor der er brug for dem?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at jeg har den meget klare opfattelse, at havde vi ikke lavet bankpakken og kreditpakken, så ville vi for alvor have været i problemer i Danmark. Så havde vi været i en meget, meget vanskelig situation. Det er selvfølgelig lidt svært, for det er jo påstand mod påstand: Hvad ville der være sket, hvis vi ikke havde gjort det her? Men det er min klare opfattelse - og det tror jeg faktisk er en opfattelse, som de fleste økonomer, der har forstand på det her område, vil give mig fuldstændig ret i - at vi ville være rigtig ringe stillet, hvis ikke vi havde gjort det, som vi har gjort for at sikre finansiel stabilitet her i landet.

Jeg vil også sige til hr. Frank Aaen, at jeg ikke har aktuelle planer om hverken at åbne nogen bankpakke eller komme med nye initiativer. Jeg har en meget stor forhåbning om, at kreditpakken vil blive benyttet. Jeg har også taget det lidt utraditionelle skridt, at jeg faktisk har været ude at opfordre bankerne til at søge om at være med i kreditpakken, og det har jeg gjort, fordi jeg mener, at det jo ikke er for sjovs skyld, at Folketinget har lavet en bankpakke og en kreditpakke. Vi har gjort det, fordi vi ved, at bankerne betyder noget for det danske samfund, men også fordi bankerne har et samfundsansvar. Og jeg har opfordret bankerne til at huske på, at de altså også skal aflevere noget tilbage til samfundet, når vi nu hjælper dem.

Hr. Frank Aaen.

Jo, men man kan jo komme med alle de opfordringer, man vil, for der er ikke nogen pligt for bankerne til at gøre noget som helst. De skal skrive et lille brev til ministeren en gang om året, men de har ikke nogen pligt til at gøre noget som helst andet end det, de mener tjener deres aktionærer bedst. Og det er jo det, de har gjort, de har tjent deres aktionærer bedst; det er dem, der har tjent styrtende, mens samfundet i øvrigt har store problemer.

Jeg skal i øvrigt lige sige tak for, at ministeren lover os, at vi ikke skal sende flere milliarder til bankerne. Det er da altid noget. Det er jeg da som skatteyder meget tilfreds med. Men hvornår kommer der så penge til dem, der er blevet ramt af krisen? Altså, hvornår kommer der penge ud til de byer i Jylland, på Lolland, i udkantsområderne, som er ude i katastrofale problemer på grund af massefyringer? Det kan jo ikke nytte noget at snakke om skattelettelser, eller at man har bygget en motorvej hist og pist, og hvad ved jeg, regeringen påstår, at de gør. Der skal jo penge ud direkte i de samfund, der i øjeblikket er ude i enorme kriser, og hvor fagforeninger taler om en kommende arbejdsløshed på måske 50 pct.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige til hr. Frank Aaen, at det faktisk ikke er korrekt, når hr. Frank Aaen siger, at der ikke følger nogen forpligtelser med kreditpakken. Der er faktisk lavet den politiske aftale, at de banker og kreditinstitutter, der deltager i kreditpakken, skal aflevere en redegørelse, der bliver offentliggjort, en gang halvårligt på brancheniveau om, hvor mange penge man låner ud. Og det er ud fra en betragtning om, at man skal ud til offentligheden og fortælle, hvordan man har brugt de penge. Det tror jeg faktisk er en ret god drivende faktor i at sørge for, at man også udviser noget samfundsansvar.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at jeg fuldt ud deler hr. Frank Aaens bekymring over, at der er nogle steder i landet, hvor man er blevet ekstraordinært, meget hårdt ramt, fordi der er nogle store virksomheder, der har drejet nøglen om; de kan ikke konkurrere i Danmark, fordi det bedre kan betale sig for dem at etablere virksomhed et andet sted; transportomkostningerne og CO2-regnskabet er for negativt. Men jeg har altså også den opfattelse, at det klogeste, vi kan gøre, er at sørge for, at de arbejdspladser, der bliver skabt, er nogle, der er på lang sigt og ikke kun er kortsigtede initiativer. Vi skal gøre noget, der sikrer, at der også er arbejdspladser dér om 30 og 40 år, og derfor er det lange, seje træk, der skal gennemføres.

Tak til hr. Frank Aaen.

Næste spørger er fru Mette Frederiksen. Værsgo.