Spm. nr. S 1444

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF):

Hvordan vil ministeren undgå, at kommunernes jobcentre bryder sammen, når kommunerne skal overtage jobformidlingen også til arbejdsløse på dagpenge, samtidig med at arbejdsløsheden desværre stiger voldsomt fra 50.000 til forventeligt 100.000 i løbet af året, og samtidig med at ministeren selv pålægger de samme kommunale jobcentre et hav af nye bureaukratiske arbejdsopgaver med masser af samtaler og aktivering af syge, hvor de syge kan miste deres sygedagpenge, hvis de siger nej til aktivering?

Skriftlig begrundelse

Det er en kendt sag, at store strukturændringer, som kommer væltende oven i hinanden, samtidig med at antallet af borgere, der skal hjælpes, fordobles, let ender i kaotiske forhold. Medarbejderne i både de nuværende kommunale og statslige jobcentre er dygtige, men selv dygtige medarbejdere kan presses så meget af de offentlige arbejdsgivere, at de bliver sat på en umulig opgave, som ingen mennesker kan løse.

Spm. nr. S 1444

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF):

Hvordan vil ministeren undgå, at kommunernes jobcentre bryder sammen, når kommunerne skal overtage jobformidlingen også til arbejdsløse på dagpenge, samtidig med at arbejdsløsheden desværre stiger voldsomt fra 50.000 til forventeligt 100.000 i løbet af året, og samtidig med at ministeren selv pålægger de samme kommunale jobcentre et hav af nye bureaukratiske arbejdsopgaver med masser af samtaler og aktivering af syge, hvor de syge kan miste deres sygedagpenge, hvis de siger nej til aktivering?

Skriftlig begrundelse

Det er en kendt sag, at store strukturændringer, som kommer væltende oven i hinanden, samtidig med at antallet af borgere, der skal hjælpes, fordobles, let ender i kaotiske forhold. Medarbejderne i både de nuværende kommunale og statslige jobcentre er dygtige, men selv dygtige medarbejdere kan presses så meget af de offentlige arbejdsgivere, at de bliver sat på en umulig opgave, som ingen mennesker kan løse.

Beskæftigelsesministeren.

Det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil give en administrativ forenkling og mindre bureaukrati. Dermed bliver der flere personaleressourcer til at hjælpe både sygemeldte og ledige og til at give dem en beskæftigelsesrettet indsats, så de ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Jobcentre med én ledelse, én økonomistyring og én samlet finansiering er bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer end jobcentre med to af hver. Det vil sikre, at flest mulige ressourcer bruges på at få ledige borgere i job i stedet for at blive brugt på administration. Det er en styrke i den nuværende situation med stigende ledighed. Man skal samtidig huske på, at de statslige jobcentermedarbejdere allerede i dag arbejder i jobcentrene og derfor ikke skal flytte arbejdsplads. Medarbejderne får blot en anden arbejdsgiver, nemlig kommunen.

Finansieringsmodellen for det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem foreslås indrettet, så det på den ene side giver kommunerne et incitament til at yde en aktiv beskæftigelsesindsats. På den anden side sikrer modellen også, at bunden ikke slås ud af kommunekassen, hvis ledigheden pludselig stiger drastisk.

I forhold til indsatsen for at nedbringe sygefraværet handler det først og fremmest om at sikre, at den sygemeldte ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er det afgørende, uanset hvordan konjunkturerne vender, og hvor vanskeligt det ellers er for arbejdsgiverne at skaffe arbejdskraft. En ud af fem langtidssygemeldte vender ikke tilbage til arbejdsmarkedet. Det er et alvorligt samfundsproblem, som det er vigtigt at gøre noget ved.

Det lovforslag om sygefravær, som jeg forventer at fremsætte i uge 11, vil også indeholde tiltag, som vil forenkle kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet. Det vil gøre det lettere for kommunerne at løfte opgaverne i forhold til sygedagpengeopfølgningen.

Ved at forenkle de her ting - vi ændrer også klagesystemet osv. - sikrer vi, at man vil kunne bruge tiden på at hjælpe de sygemeldte med at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at administrere to systemer.

Så er det hr. Eigil Andersen.

Jeg vil gerne sige til ministeren, at jeg mener, at sporene fra implementeringen af politireformen skræmmer utrolig meget. Der er jo ingen i det her land, som mener, at implementeringen af politireformen var nogen succes; det var en stor fiasko, som man nu prøver at rette op på. Og jeg er alvorligt nervøs for, at vi nu står over for den samme fiasko på jobcenterområdet med de ting, som ministeren har sat i gang.

Alle ved, at hvis man sætter mange nye regler og aktiviteter i gang med det samme antal medarbejdere, nærmer vi os altså noget, som er menneskeligt umuligt at opfylde, og som man ikke kan kræve, at nogen skal opfylde. Det kræver tid at indføre de her ting. Og vi skal tage i betragtning, at det ganske vist er de samme medarbejdere, som ministeren omtaler - det er rigtigt - men arbejdsløsheden forventes altså at blive fordoblet eller mere, så vi får op til 100.000 eller 150.000, inden året er omme. Så arbejdsbyrden vil vokse, samtidig med at man skal køre efter nogle nye retningslinjer i forhold til de statslige medarbejdere, refusionssystemer og alt muligt andet, og samtidig med at der bliver masser af nye opgaver i jobcentrene i forbindelse med syge og aktivering.

Påstanden om, at det bliver mere enkelt, kommer ikke til at holde stik, kan jeg i hvert fald sige. Ministeren er desværre ekspert i at opfinde unødvendige, firkantede bureaukratiske systemer, som medarbejderne skal styre efter, fordi ministeren ikke har tillid til kommunale og statslige medarbejdere. Det er et ubehageligt menneskesyn.

Men at påstå, at der så ikke kommer en masse regler, er jo ikke rigtigt. Og de ting, der har været fremme nu, i forbindelse med hvordan det kommer til at foregå ved sygefravær, er ikke nogen regelforenkling.

Summa summarum: Jeg vil stærkt opfordre ministeren til at overveje at udskyde det her, så den ikrafttræden, der skal være med f.eks. den fulde kommunalisering af jobcentrene, ikke bliver den 1. august og den 1. januar, men at det bliver udskudt til den 1. april og den 1. september næste år. Hvad mener ministeren om det?

Så er det ministeren.

Det er meget rørende at høre alt det, hr. Eigil Andersen kan stå og sige her, det meste af det er noget rent vrøvl.

Jeg vil gerne sige, at der jo ikke er nogen, der flytter i forbindelse med den her reform. Det var jo selvfølgelig også før, hr. Eigil Andersen kom i Folketinget, nemlig i 2004, at vi lavede kommunalreformen, og man samlede medarbejderne i jobcentrene, så der er ikke en medarbejder, der skal flytte skrivebord, flytte stol eller flytte telefon - alle er på stedet.

Det, vi ændrer, er det underliggende styringssystem. Vi synes ikke, det er fornuftigt at have to administrative systemer, to lønsystemer, to sagsbehandlingssystemer, to finansieringssystemer, så alt andet lige indebærer det her en forenkling af jobcentrenes arbejde, som gør, at det vil styrke indsatsen for de ledige. Og specielt i en situation, hvor ledigheden stiger, synes jeg ikke vi skal spilde tiden på administrativt dobbeltarbejde.

Så er det hr. Eigil Andersen.

Den lettelse, der bliver, vil være minimal i forhold til den forøgede arbejdsmængde, der vil komme. Altså, det, at arbejdsløsheden bliver fordoblet, er en fordobling af det arbejde, der skal udføres i jobcentrene. Jeg kunne da have en forhåbning om, at man ville ansætte nogle flere, eventuelt ved hjælp af penge, som staten gav til kommunerne, men jeg tvivler desværre på, at regeringen vil gøre det. Men det betyder altså, at der bliver et voldsomt arbejdspres. Der skal findes masser af aktivering, og syge skal så også fremover aktiveres i mindst 10 timer om ugen fra den 9. sygeuge. Det er meget voldsomme ting, der bliver sat i gang her. Der skal afholdes et hav af samtaler, samtidig med, altså, at arbejdsløsheden stiger.

Jeg kan selvfølgelig ikke bestemme, om ministeren og regeringen skal lære af, hvad man har lært ved implementeringen af politireformen, men jeg kan kun opfordre til, at man lærer af det.

Så det ministeren.

Jeg vil opfordre hr. Eigil Andersen til at gå tilbage og studere, hvad SF's ordfører sagde, dengang vi gennemførte kommunalreformen, om, hvor frygteligt alting ville gå. Og hvordan er det gået? Det er gået rigtig, rigtig godt - ledigheden har aldrig været lavere, jobcentrene har ydet en rigtig god indsats i den situation. Så derfor er den der dommedagsprædiken jo typisk for nogle konservative, som synes, at alting skal være, som det er, og blive, som det var; at sådan skal det være.

Men tingene bevæger sig altså, og ingen skal få mig til at tro, at det er bedre med to systemer, to lønsystemer, to administrative systemer, to personaleadministrationer, to sagsbehandlingssystemer i stedet for et. Jeg tror tværtimod, at den forenkling vil gøre, at indsatsen over for de ledige bliver betydelig bedre.

Så vil jeg gerne sige, når hr. Eigil Andersen gerne vil tale om menneskesyn, at jeg synes, at det menneskesyn, hr. Eigil Andersen giver udtryk for her, nemlig at det er bedre bare at lade mennesker gå uden at interessere sig for dem, er dybt, dybt beklageligt. Vores reform bygger på, at man skal tale med den syge, at man skal tale med den ledige, for vi tror på, at det, at man taler sammen og ser hinanden i øjnene, gør, at man kan yde en bedre indsats. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Socialistisk Folkeparti har som ideal, at folk skal have lov til at sejle deres egen sø.

Ja tak. Så er det hr. Leif Lahn Jensen som medspørger.

Nu bliver det spændende, for nu lyder det, som om ministeren er ved at tale sig varm, det er dejligt.

Det er finansieringsmodellen, jeg gerne vil snakke om, for den kom ministeren ind på. Jeg kommer fra et udkantsområde, hvor vi generelt har en højere - ikke den højeste - uddannelse, og derfor er vores ledighedstal normalt også noget større. Selv om det er gået godt i mange år, ligger vi altså noget højere end andre steder, også i vores egen egn. Det er sådan, at Djursland jo ligger lige ved siden af Århus, og det er sådan, at de her landsdele efter den her nye finansieringsmodel får kompensation, efter hvordan det går med ledigheden i landsdelen. Det vil sige, at Djursland for eftertiden altså får, efter hvordan det går i resten af den landsdel, altså efter Århus. Og når det kører derudad i Århus, men måske ikke på Djursland, har Djursland altså et kæmpe problem. Vil ministeren ikke give mig ret i, at der altså er et eller andet der, vi skal kigge på i den her finansiering?

Så er det ministeren.

Nu ved jeg ikke, om hr. Leif Lahn Jensen haft mulighed for at studere finansieringsreformen, for finansieringsreformen sikrer jo faktisk, at kommunerne får en kompensation, der svarer matematisk nøjagtigt til den ledighed, de har eller har haft. Vi laver jo et system, hvor man vurderer på baggrund af de seneste tal. Altså, for 2010 vil det være den faktiske ledighedssituation i 2008 suppleret med, hvordan den ser ud i december 2009. Der vil man få tildelt penge. Så vil der blive lavet en midtvejsvurdering i året, og der vil blive lavet en efterregulering. Så jeg tror, at den bekymring er ubegrundet. Der vil så oven i hatten blive lavet en forsikringsordning for kommuner, hvor udsvinget er større end 5 pct.

Men uden at jeg kan huske, hvordan ledighedsprocenterne er i Århus, ved jeg i hvert fald, at for Københavnsområdet er ledigheden større i København, end den er i kommunerne, der ligger rundt om København. Så uden at jeg tør sige, hvordan ledighedssituationen helt nøjagtig er i Århus Kommune, tror jeg, det er rigtigt, at man ser på disse seks regioner, som vi inddeler landet i. For en af de ting, som jo er meget slående, når vi ser på beskæftigelsesområdet, og når vi ser på jobcentrene, er jo, at selv i områder med ens betingelser, altså ens gode betingelser eller ens dårlige betingelser, er der nogle, der gør det bedre end andre.

Ja tak. Så er det hr. Leif Lahn Jensen for endnu et spørgsmål.

Det er også derfor, at det er lidt underligt, at det hele skal gå så stærkt. Vi blev jo klandret dengang, hvor vi havde regeringsmagten, for, at vi lavede så og så mange kommissioner og så og så mange forsøg. Men jeg tror aldrig, vi har haft så mange kommissioner og forsøg, som vi egentlig har under denne regering.

Nu har man jo lavet et forsøg med de her jobcentre, og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge: Når vi nu er lidt usikre og jeg også hører, at ministeren er lidt usikker med hensyn til de forskellige egne, hvorfor venter man så ikke på evalueringerne af de her forsøg? Er det, fordi ministeren måske egentlig er lidt bange for, hvad de evalueringer egentlig kommer ud med af resultater?

Tak. Så er det ministeren.

Det, som vi har været optaget af at evaluere, er jo resultaterne af ens arbejde. Vi har jo aldrig villet evaluere, om det var bedre at have to systemer end et system. Jeg tror, at det for de fleste er logik - altså lige bortset fra Socialdemokraternes repræsentanter og SF's repræsentanter her i spørgetiden - at to systemer er dårligere end et system. Så på den måde har det jo ingen mening at evaluere, om et styringssystem er bedre eller dårligere end to, for et er bedre.

Det, vi har interesseret os for at evaluere, er jo indsatsen over for de unge, værdien af samtaler, værdien af, hvilke redskaber man bruger i beskæftigelsespolitikken osv. Det er jo det, der er det interessante for de ledige - og for os alle sammen, håber jeg.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Så er det hr. Eigil Andersen for sidste runde.

Regeringen har jo desværre en tyrkertro på, at et arbejdsmarked er inden for en kommunegrænse, og det ved alle danskere ikke passer. Man kan bo i en kommune og arbejde i fem andre eller i ti andre kommuner, men det må regeringen jo om.

Der er blevet henvist til kommunalreformen i flere omgange af ministeren. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at kommunalreformen er blevet gennemført under en højkonjunktur. Nu er vi på vej ind i en voldsom lavkonjunktur. Det er to vidt forskellige situationer, som medfører vidt forskellige ting i forhold til kommunernes opgave.

Det er ikke noget med, at vi er konservative og vi ikke ønsker, at ting skal kunne tages op, men det skal gøres på et realistisk grundlag, sådan at det ikke ender i kaotiske forhold. Det tror jeg at det gør her, og jeg vil sige, at man jo f.eks. på sygeområdet skal til at uddanne medarbejderne i et helt nyt system. Ministeren har så en tro på, at det her går godt. Vi må jo mødes igen senest om et år eller måske om et halvt år og vurdere det her og så se på, om jeg har fået ret i, at der er masser af syge og arbejdsløse i Danmark, som har fået en dårlig behandling med samlebåndsaktivering og tidsfrister, der ikke er overholdt osv., som resultat af, at regeringen altså vil presse de her store reformer igennem med meget, meget korte varsler.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg tror, at jeg vil lade det stå i neon, der er konklusionen på hr. Eigil Andersens indlæg her: Det rigtige i krisen nu ville være at vende tilbage til 275 kommuner, for en sammenlægning ville være det rigtige i en opgangstid, og nu er vi så i en krisetid, så nu skulle vi i stedet for lave en rigtig masse ikkeøkonomisk bæredygtige kommuner. Det er punkt 1.

Punkt 2 er: Hr. Eigil Andersen mener ikke, at vi skal drage nytte af den erfaring, vi får om, hvordan vi hjælper de syge bedst muligt ved at understøtte en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men i stedet for synes hr. Eigil Andersen, at det var rigtig godt i gamle dage, at man bare lod de syge gå. Der vil jeg bare sige: Vi er fundamentalt uenige, og de to konklusioner tror jeg ikke har nogen fremtid for sig. Vi vender ikke tilbage til små, ikkebæredygtige kommuner, og vi vil gerne hele tiden drage nytte af, hvordan vi hjælper syge bedst muligt.

Tak til hr. Eigil Andersen og tak til beskæftigelsesministeren. Hermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren af hr. Mogens Jensen.