L 6 Forslag til lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love.

(Styrket indsats mod piratkopiering m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l6_som_fremsat (html)

L 6 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love. (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.).

Fremsat den 8. oktober 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love

(Styrket indsats mod piratkopiering m.v.)

§ 1

I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, § 2 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og § 32 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 42 affattes således:

»§ 42. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«

2. Efter § 45 indsættes i kapitel 6 :

»§ 45 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 42, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«

§ 2

I designloven, jf. lov nr. 1259 af 20. december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, § 3 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og § 35 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 36 affattes således:

»§ 36. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i en designret (designindgreb).

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«

2. Efter § 41 indsættes i kapitel 7 :

»§ 41 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 36, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«

§ 3

I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1430 af 21. december 2005, § 33 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 546 af 8. juni 2006 og lov nr. 399 af 30. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Patentskriftet kan efter ansøgerens anmodning herom publiceres på dansk eller på engelsk med patentkrav på dansk.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.


2.§ 31, stk. 1, affattes således:

»Ønsker ansøgeren at videreføre en international ansøgning for Danmark, skal han inden 31 måneder fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den internationale ansøgning i det omfang, som økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en genpart af ansøgningen.«

3.§ 57 affattes således:

»§ 57. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som et patent medfører (patentindgreb).

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«

4. I § 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hvis akterne i ansøgningssagen foreligger på engelsk, finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor ansøger har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.


5. Efter § 65 indsættes i kapitel 9 :

»§ 65 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 57, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«

6. I § 91, stk. 2, indsættes efter »indlevering af ansøgning om certifikat,«: »for indlevering af ansøgning om forlængelse af certifikat,«

§ 4

I brugsmodelloven, jf. lov nr. 1431 af 21. december 2005, som ændret ved § 34 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 54 affattes således:

»§ 54. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som en brugsmodelregistrering medfører (brugsmodelindgreb).

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«

2. Efter § 61 indsættes i kapitel 10 :

»§ 61 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 54, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«

§ 5

I ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. Efter § 84 a indsættes i kapitel 7 :

»Videregivelse af oplysninger

§ 84 b. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af §§ 76-77, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«

§ 6

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 91.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge i tilfælde, hvor udbredelse m.v. sker i erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko for omfattende overtrædelser.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.


§ 7

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 316 af 30. april 2008, § 1 i lov nr. 490 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 498 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 500 af 17. juni 2008 og lov nr. 501 af 17. juni 2008 foretages følgende ændringer:

1.§ 299 b affattes således:

»§ 299 b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i

1) ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2,

2) varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf. varemærkelovens § 42, stk. 2,

3) designindgreb af særlig grov karakter, jf. designlovens § 36, stk. 2,

4) patentindgreb af særlig grov karakter, jf. patentlovens § 57, stk. 2,

5) brugsmodelindgreb af særlig grov karakter, jf. brugsmodellovens § 54, stk. 2, eller

6) overtrædelse af særlig grov karakter af § 91, jf. § 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.«



§ 8

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 575 af 6. juni 2007 og lov nr. 514 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 indsættes som stk. 10 :

»Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser, jf. stk. 1 og 6, samt § 16 A, og de regler, der er fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for ansøgninger om dispensation, jf. § 22.«

2. I § 25 C, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 1 og 2,« til: »§ 16, stk. 1, og § 16 A,«.

3.§ 30, stk. 1, affattes således:

»Med bøde straffes den, der

a) påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,

b) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

c) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

d) undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,

e) overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4, fastsatte regler,

f) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 2, om at udlevere dokumenter,

g) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 3, om at give adgang til ejendommen,

h) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger, beregninger eller andet materiale,

i) forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring, jf. § 25 A, eller fortier sådanne oplysninger,

j) undlader at sende en skadesrapport til ejendommens ejer, jf. § 25 E, stk. 2,

k) undlader at give oplysninger eller yde bistand til økonomi- og erhvervsministeren eller personer, der er særligt bemyndiget hertil efter § 31 B, stk. 3, eller

l) undlader at udtage prøver efter § 31 B, stk. 4.«



§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 2. Patentlovens § 19, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder anvendelse for ansøgninger, der er indleveret den 1. januar 2009 eller senere.

Stk. 3. Patentlovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, finder anvendelse for internationale ansøgninger, der videreføres for Danmark den 1. januar 2009 eller senere.

Stk. 4. Patentlovens § 60, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4, finder anvendelse på ansøgninger, der bliver offentligt tilgængelige den 1. januar 2009 eller senere.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens §§ 1-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lovens § 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

   
Indholdsfortegnelse
   
1.
Indledning
 
 
1.1.
Lovforslagets formål
 
 
1.2.
Hovedpunkter i lovforslaget
 
2.
Piratkopiering
 
 
2.1.
Baggrund for forslaget
 
 
2.2.
Gældende ret
 
 
2.3.
Lovforslagets indhold
 
  
2.3.1.
Generelt
 
  
2.3.2.
Ansvarsgrundlag
 
  
2.3.3.
Strafferammer
 
  
2.3.4.
Bødeniveau
 
  
2.3.5.
Påtale
 
  
2.3.6.
Told- og skatteforvaltningens beføjelser til at videregive informationer
 
3.
Patent meddelt på engelsk med patentkrav på dansk
 
 
3.1.
Baggrund for forslaget
 
 
3.2.
Gældende ret
 
 
3.3.
Lovforslagets indhold
 
4.
Ændring af reglerne for indlevering af oversættelse af internationale ansøgninger, der søges videreført for Danmark
 
 
4.1.
Baggrund for forslaget
 
 
4.2.
Gældende ret
 
 
4.3.
Lovforslagets indhold
 
5.
Hjemmel til opkrævning af gebyr for behandlingen af ansøgninger om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater
 
 
5.1.
Begrundelse for forslaget
 
 
5.2.
Lovforslagets indhold
 
6
Udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer (»pirateri«)
 
 
6.1.
Gældende ret
 
 
6.2.
Lovforslagets indhold
 
7.
Ændring af byggeloven
 
8.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
 
9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
10.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
11.
Miljømæssige konsekvenser
 
12.
Forholdet til EU-retten
 
13.
Hørte myndigheder, organisationer mv.
 
14.
Sammenfattende skema
 


1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har primært til formål at gennemføre regeringens initiativer om en styrket indsats mod piratkopiering, herunder særligt at skærpe sanktionerne for de virksomheder og personer, der udøver piratkopieringsvirksomhed.


De initiativer, som regeringen vil iværksætte, fremgår af en rapport om en styrket indsats mod piratkopiering, som økonomi- og erhvervsministeren offentliggjorde i marts 2008. Rapporten er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.


Piratkopiering er et stadigt stigende problem til skade for både forbrugerne, virksomhederne og samfundsøkonomien. Et særligt problem er, at piratkopierede produkter typisk ikke overholder de krav, der stilles til lovlige produkter. Brugen af piratkopierede produkter kan således medføre sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne.


Forslaget sigter på at reducere omfanget af piratkopiering. Forslaget indebærer en skærpelse af sanktionerne for piratkopieringsvirksomhed, blandt andet gennem højere strafferammer. Ligeledes vil forslaget give myndighederne bedre mulighed for at efterforske og agere i sagerne. Det er forventningen, at disse ændringer vil have en præventiv effekt, ligesom de vil styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, når de bliver udsat for piratkopiering.


Ændringerne vil ligeledes bringe straffe- og påtalebestemmelserne i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven i harmoni med de tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven, der blev skærpet i 2004. Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilke immaterielle rettigheder en krænkelse omfatter. Piratkopiering har væsentlige negative konsekvenser, uanset om det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker eller eksempelvis forfalskede lægemidler, hygiejneartikler eller elektroniske apparater.


Lovforslaget har endvidere til formål at smidiggøre en række regler, der gælder i forbindelse med ansøgning om patent.


Derudover foretages en enkelt justering, der tager højde for ændrede regler vedrørende supplerende beskyttelsescertifikater, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92 mv.


Endvidere omfatter lovforslaget en forhøjelse af strafferammerne for udbredelse af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer.


Endelig omfatter lovforslaget tre tekniske rettelser af byggeloven.


1.2. Hovedpunkter i lovforslaget

Lovforslaget omfatter en udvidelse af ansvarsgrundlaget i straffebestemmelserne i henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven, således at groft uagtsomme handlinger kan straffes. I dag er alene forsætlige handlinger strafbare. Forslaget svarer til de gældende regler på ophavsretsområdet.


Endvidere indebærer forslaget en forhøjelse af strafferammerne til fængsel indtil 1 år og 6 måneder for grove krænkelser og fængsel indtil 6 år for særligt grove overtrædelser af disse love. I dag er strafferammen 1 år. Med ændringen sker der en harmonisering i forhold til ophavsretten og til straffebestemmelserne om tyveri i straffeloven. Det følger af de gældende regler i retsplejeloven, at en forhøjelse af strafferammerne til 6 år samtidig medfører, at politiet får beføjelser til at benytte flere og mere effektive efterforskningsmidler.


Parallelt med forslaget om at hæve strafferammerne lægges der op til, at bødeniveauet for grove eller særligt grove krænkelser forhøjes. Et skærpet bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf.


Forslaget omfatter endvidere en ændring af reglerne om påtaleforhold i varemærkeloven, designloven mv., således at der kan rejses offentlig påtale i alle tilfælde, hvor almene hensyn kræver dette. Dette svarer til, hvad der gælder efter ophavsretsloven.


Med lovforslaget skabes der endvidere hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan kontakte den konkrete rettighedshaver i tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen finder produkter, som formodes at være piratkopierede, under varetagelsen af sædvanlige myndighedsopgaver inde i landet eller i forbindelse med spotkontrol ved indførsel af varer fra EU-lande. I dag har toldmyndighederne alene en sådan hjemmel i forbindelse med kontrol i forhold til varer, som bliver indført fra tredjelande. Forslaget vil skabe bedre mulighed for, at rettighedshaverne kan håndhæve deres rettigheder.


Desuden indeholder lovforslaget nogle forenklinger af Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling på patentområdet, der vil styrke konkurrenceevnen og forbedre vilkårene for innovation i Danmark.


Der lægges op til, at Patent- og Varemærkestyrelsen kan meddele patent på engelsk i det omfang, ansøgerne ønsker det. Dog skal de såkaldte patentkrav, der bestemmer omfanget af patentbeskyttelsen i forhold til tredjemand, foreligge på dansk. Dette vil samtidig betyde, at reglerne om oversættelse af patenter bliver ens for de patenter, der bliver meddelt med virkning i Danmark, af henholdsvis Den Europæiske Patentorganisation (EPO) og af Patent- og Varemærkestyrelsen, som er patentmyndigheden i Danmark.


Forslaget skal desuden skabe hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte gebyr for den sagsbehandling, som Patent- og Varemærkestyrelsen skal gennemføre i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler til pædiatrisk brug. Baggrunden for dette er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92 mv., der indfører en mulighed for at søge om 6 måneders forlængelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler til pædiatrisk brug.


Endvidere har lovforslaget til formål at hæve strafferammen til 6 år for særligt grove tilfælde af omsætning mv. af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og TV-programmer.


Derudover gennemføres der med lovforslaget en redaktionel ændring, som retter op på tre tekniske fejl i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved lov nr. 514 af 17. juni 2008.


2. Piratkopiering

2.1. Baggrund for forslaget

Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i januar 2007 en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle analysere omfang og konsekvenser mv. af piratkopiering samt komme med forslag til, hvordan man kan styrke indsatsen mod piratkopiering. Ligeledes indgår det i regeringsgrundlaget fra november 2007, at regeringen ville fremsætte en række forslag til øget bekæmpelse af piratkopiering. Økonomi- og erhvervsministeren offentliggjorde den 14. marts 2008 rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe, herunder de initiativer, som regeringen vil iværksætte. Med det foreliggende lovforslag gennemføres en række af disse initiativer.


2.2. Gældende ret

Piratkopiering forekommer, når nogen ulovligt kopierer andres produkter eller forretningskendetegn, der er beskyttet af immaterielle rettigheder. De immaterielle rettigheder, der er relevante i forhold til piratkopiering, er ophavsrettigheder, varemærker, design, patenter og brugsmodeller. Et produkt kan være beskyttet af flere rettigheder samtidigt. I dette lovforslag benyttes begrebet piratkopiering som fælles betegnelse for piratkopiering og varemærkeforfalskning. Varemærkeforfalskning omfatter ulovlig benyttelse af andres varemærker og dermed krænkelse af varemærkerettigheder. Straffebestemmelserne vedrørende piratkopiering findes i varemærkeloven, designloven, patentloven, brugsmodelloven samt ophavsretsloven.


Forsætlige krænkelser af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelrettigheder straffes med bøde. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 1 år. Straffe- og påtalebestemmelserne for piratkopiering i forhold til disse rettigheder adskiller sig fra de tilsvarende bestemmelser om piratkopiering baseret på ophavsrettigheder. Ansvarsgrundlaget i henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven er således forsæt, hvorimod ansvarsgrundlaget for krænkelser af ophavsrettigheder tillige omfatter grov uagtsomhed.


I både varemærkeloven, designloven mv. og i ophavsretsloven er sanktionerne for krænkelser som udgangspunkt bøde. Foreligger der strafskærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år i varemærkeloven, designloven mv., hvorimod strafferammen inden for ophavsretten er 1 år og 6 måneder. Inden for ophavsretten er der etableret en overbygning i straffelovens § 299 b, således at særligt grove krænkelser kan straffes med fængsel indtil 6 år.


Med den nuværende lovgivning er der forskel på, hvem der har påtaleret i henholdsvis sager om overtrædelse af ophavsretsloven og sager om overtrædelse af varemærkeloven, designloven mv.


Simple overtrædelser af varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven skal som udgangspunkt påtales af rettighedshaver (privat påtale), jf. straffebestemmelserne i disse love. I de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver det, kan anklagemyndigheden påtale sådanne sager af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. retsplejelovens § 727, stk. 2.


Øvrige overtrædelser af varemærkeloven, designloven mv. påtales af anklagemyndigheden, såfremt rettighedshaver begærer det (betinget offentlig påtale). Der er ved disse overtrædelser ikke hjemmel til offentlig påtale uden en begæring fra rettighedshaveren, hvis almene hensyn er til stede.


Simple overtrædelser af ophavsretsloven skal som udgangspunkt påtales af rettighedshaver (privat påtale), jf. ophavsretslovens § 81, stk. 1. I de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver det, kan anklagemyndigheden påtale sådanne sager af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. retsplejelovens § 727, stk. 2.


Er krænkelsen af ophavsretten foretaget forsætligt og under skærpende omstændigheder, påtales krænkelsen af anklagemyndigheden, såfremt rettighedshaver begærer det (betinget offentlig påtale). I de særlige tilfælde, hvor almene hensyn kræver påtale, kan anklagemyndigheden påtale sagen af egen drift (offentlig påtale, hvis almene hensyn er til stede), jf. ophavsretslovens § 82.


Er krænkelsen så grov, at forholdet er omfattet af straffelovens § 299 b, påtales forholdet af anklagemyndigheden (offentlig påtale).


For så vidt angår told- og skatteforvaltningens beføjelser henvises til afsnit 2.3.6.


2.3. Lovforslagets indhold

2.3.1. Generelt

Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har ønsket at harmonisere straffebestemmelserne i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven med de tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven. Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilket eller hvilke regelsæt om immaterielle rettigheder en krænkelse omfatter.


Piratkopiering har væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne, rettighedshaverne og samfundsøkonomien, uanset om det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker eller eksempelvis forfalskede lægemidler, legetøj eller beklædning. Danmark er først og fremmest konkurrencedygtig på viden, teknologi og kreative idéer, og piratkopiering reducerer virksomhedernes incitament til innovation og videreudvikling. En anden alvorlig konsekvens af piratkopiering er, at brugen af piratkopierede varer kan indebære sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Det skyldes, at piratkopierede produkter typisk ikke overholder de specielle krav i lovgivningen vedrørende indholdsstoffer, komponentsammensætninger, godkendelser mv. Eksempler herpå er forfalskede lægemidler, piratkopierede batterier til mobiltelefoner som eksploderer, samt legetøj der indeholder sundhedsskadelige, ulovlige kemiske stoffer.


2.3.2. Ansvarsgrundlag

Udgangspunktet er, at ansvarsgrundlaget i straffebestemmelser uden for straffeloven omfatter både forsæt og uagtsomhed, jf. straffelovens § 19. Ansvarsgrundlaget i varemærke-, design-, patent-, og brugs-modelloven omfatter alene forsæt. Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at ansvarsgrundlaget i disse love også omfatter grov uagtsomhed. Herved harmoniseres ansvarsgrundlaget i forhold til ophavsretsloven. Det er arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsesbehovet og behovet for at kunne straffe for piratkopiering ved groft uagtsomme krænkelser er det samme på alle immaterialretsområderne.


2.3.3. Strafferammer

Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at strafferammerne for grove tilfælde af piratkopiering bliver hævet fra 1 år til 1 år og 6 måneder i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven. Arbejdsgruppen har ligeledes anbefalet, at der gennem en overbygning i straffeloven bliver indført en strafferamme på 6 år for særligt grove tilfælde af piratkopiering. Herved harmoniseres strafferammerne for overtrædelse af disse love med strafferammerne for ophavsretlige krænkelser.


Arbejdsgruppen har vurderet, at de forhold, som kan begrunde en overbygning i straffeloven inden for ophavsrettens område, ligeledes foreligger inden for de fire øvrige rettighedsområder. Der er således også inden for disse rettighedsområder en stigende tendens til systematiske krænkelser, ligesom piratkopiering også på disse områder kan sammenlignes med tyveri. En skærpelse af strafferammerne til 1 år og 6 måneder for grove tilfælde og 6 år for særligt grove tilfælde vil betyde, at strafferammerne kommer i bedre overensstemmelse med de skadevirkninger, som krænkelserne har. Den nuværende forskel i strafferammerne er ikke begrundet i forskellige samfundsmæssige eller økonomiske beskyttelsesbehov. Forskellen beror alene på, at reglerne på ophavsretsområdet blev behandlet særskilt i relation til IT-kriminalitet, jf. lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven m.fl., der byggede på betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget) i september 2002.


Indførelse af en strafferamme på 6 år for krænkelse af henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven vil betyde, at politiet vil få øgede efterforskningsbeføjelser, herunder mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Dette følger af bestemmelserne om strafferetspleje i retsplejeloven. Herved vil politiet få bedre muligheder for at foretage en fremadrettet efterforskning i sager om særligt grove tilfælde af piratkopiering.


Grove tilfælde af piratkopiering forekommer i de tilfælde, hvor der forligger skærpende omstændigheder. I øjeblikket bliver udtrykket »særligt skærpende omstændigheder« anvendt i varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven, mens udtrykket »skærpende omstændigheder« bliver anvendt i ophavsretsloven.


Arbejdsgruppen har anbefalet, at ordlyden i varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven bliver ændret fra »særligt skærpende omstændigheder« til »skærpende omstændigheder«. Der er ikke ved ændringen fra »særligt skærpende« til »skærpende« tilsigtet en ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffeloven, der tager sigter på de helt grove krænkelser, foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove overtrædelser af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven, jf. ovenfor.


2.3.4. Bødeniveau

Der foreligger begrænset retspraksis om idømmelse af bøde- og fængselsstraffe for krænkelser i form af piratkopiering. Eksempelvis er personer blevet idømt bøder på mellem 4.000 kr. og 25.000 kr., ubetingede fængselsstraffe på mellem 3 måneder og 1 år og betingede fængselsstraffe på mellem 30 dage og 3 måneder.


Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at bødeniveauet for grove overtrædelser af henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven bliver hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag. Ligeledes har arbejdsgruppen anbefalet, at bødeniveauet for særligt grove krænkelser, jf. den foreslåede udvidelse af straffelovens § 299 b, bliver hævet til et niveau, som ligger over bødeniveauet for grove tilfælde af piratkopiering. Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet i forhold til grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf.


Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder.


2.3.5. Påtale

Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har anbefalet, at der indføres mulighed for offentlig påtale ved overtrædelse af henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven i alle tilfælde, hvor almene hensyn kræver det. Herved harmoniseres påtalebestemmelserne i disse love med bestemmelserne i ophavsretsloven, idet de samfundsmæssige skadevirkninger ved piratkopiering efter arbejdsgruppens opfattelse er ens, uanset om det er varemærkerettigheder mv. eller ophavsrettigheder, der bliver krænket. Samtidig imødegås den nuværende uhensigtsmæssige retsstilling inden for varemærke-, design-, patent- og brugsmodelområdet, hvor der er mulighed for offentlig påtale uden begæring fra rettighedshaver, når almene hensyn kræver det ved simple krænkelser, mens dette ikke er tilfældet ved grove krænkelser.


2.3.6. Told- og skatteforvaltningens beføjelser til at videregive informationer

Offentlige forvaltningsmyndigheder er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningsloven. For told- og skatteforvaltningen gælder endvidere skatteforvaltningslovens § 17, der betyder, at told- og skatteforvaltningen har en ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende om forhold, som told- og skatteforvaltningen under varetagelsen af sit arbejde bliver bekendt med. En fravigelse af denne bestemmelse kræver en klar hjemmel i anden lovgivning.


Arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering har derfor anbefalet, at der bliver etableret hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om formodede krænkelser af immaterielle rettigheder til rettighedshaveren. Anbefalingen omfatter såvel krænkelser af ophavsrettigheder som af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelrettigheder.


Anbefalingen skal ses i sammenhæng med arbejdsgruppens anbefaling om, at told- og skatteforvaltningen i forbindelse med sædvanlige myndighedsopgaver i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen i virksomheder mv. og ved sædvanlig spotkontrol i forbindelse med indførsel af varer fra EU-medlemslande også skal være opmærksom på forekomsten af eventuelt piratkopierede produkter. Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen i forvejen udfører sine myndighedsopgaver og tilfældigt bliver opmærksom på produkter, som formodes at være piratkopierede. I anbefalingen indgår, at told- og skatteforvaltningen i sådanne tilfælde, hvor der opstår formodning om krænkelser af immaterielle rettigheder, kan rette henvendelse til rettighedshaver, således at denne får mulighed for at forholde sig hertil.


Til sammenligning kan toldmyndighederne i henhold til EU's toldforordning (Rådets forordning nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, som mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder mv.) tilbageholde varer fra tredjelande, som mistænkes for at være piratkopier. Samtidig har toldmyndighederne en forpligtelse til at kontakte den konkrete rettighedshaver om tilbageholdelsen. Rettighedshaveren vurderer herefter, om man vil forfølge sagen.


Formålet med arbejdsgruppens anbefalinger er at styrke told- og skatteforvaltningens muligheder for at yde et effektivt bidrag til bekæmpelse af piratkopiering inde i landet og i forbindelse med indførsel af varer fra EU-lande.


De foreslåede beføjelser til told- og skatteforvaltningen udelukker ikke, at told- og skatteforvaltningen kontakter politiet, ligesom det indgår i arbejdsgruppens anbefalinger, at told- og skatteforvaltningen kontakter politiet ved fund af større mængder. Det vil under alle omstændigheder bero på en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter, at der bør ageres herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til politiet.


Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en fravigelse fra persondataloven. Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse ikke en oplysningspligt i forhold til myndighederne. Bestemmelsen er derfor ikke omfattet af retssikkerhedslovens § 10.


3. Patent meddelt på engelsk med patentkrav på dansk

3.1. Baggrund for forslaget

I Danmark kan patentmyndigheden (Patent- og Varemærkestyrelsen) meddele patent enten på baggrund af en ansøgning om patent indleveret i Danmark eller på baggrund af et europæisk meddelt patent, der efterfølgende valideres i Danmark. Europæiske patenter meddeles af Den Europæiske Patentorganisation (herefter omtalt som EPO) i medfør af den europæiske patentkonvention (herefter omtalt som EPK), hvilket sker enten på engelsk, tysk eller fransk. Validering i Danmark af et europæisk patent sker ved indlevering af en oversættelse af patentskriftet samt betaling af et gebyr herfor. Når et europæisk patent er valideret korrekt, får det virkning og status som et dansk patent.


Folketinget har med lov nr. 451 af 10. juni 2003 om ændring af patentloven med flere love foretaget en lempelse af de krav, der gælder for omfanget af den oversættelse, der skal indsendes ved valideringen af europæiske patenter i Danmark. Det følger heraf, at det alene er patentkrav(ene), der skal foreligge i dansk oversættelse, når det drejer sig om europæisk meddelte patenter, mens resten af patentskriftet kan foreligge på engelsk.


Lovændringen, der har baggrund i en multilateral aftale mellem en række af EPO's medlemslande benævnt London-aftalen, er trådt i kraft den 1. maj 2008 efter udstedelsen af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 260 af 22. april 2008.


Fra den 1. maj 2008 har validering af europæiske patenter i Danmark kunnet ske ved indbetaling af det påkrævede gebyr herfor og med fremsendelse af en engelsk udgave af patentskriftet med patentkrav(ene) oversat til dansk eller i en fuld dansk oversættelse til patentmyndigheden. Forud for 1. maj 2008 kunne validering alene ske ved fremsendelse af en dansk oversættelse af hele patentskriftet.


Patent- og Varemærkestyrelsen er i dag i stand til at gennemføre sagsbehandlingen af patentansøgninger på basis af dokumenter affattet på dansk, engelsk, svensk og norsk. I takt med globaliseringen af markederne er det stadig mere relevant at erhverve immaterielle rettigheder på internationalt plan. Det vil udgøre en lettelse for såvel danske som for udenlandske virksomheder, hvis disse i forbindelse med meddelelsen af et dansk patent får mulighed for at vælge, om styrelsen skal meddele patentet på basis af en dansk tekst eller på basis af en engelsk tekst med patentkrav(ene) på dansk.


En opgørelse over patenter, der var i kraft i Danmark pr. 30. juni 2007, viser, at det samlet set drejede sig om 51.068 patenter. Heraf var 2.919 patenter rent nationale patenter meddelt af Patent- og Varemærkestyrelsen, mens de resterede 48.149 patenter var meddelt af EPO og efterfølgende valideret i Danmark. De dansk meddelte patenter udgjorde således medio 2007 alene 4,29 % af det samlede antal gældende patenter. Denne tendens vil fortsætte, og derfor må det forventes, at langt størstedelen af alle patenter i Danmark også fremover vil være patenter meddelt af EPO. Størstedelen af de europæiske patenter, der er valideret efter den 1. maj 2008, er blevet indleveret i en engelsk udgave med patentkrav(ene) oversat til dansk. Denne tendens forventes at fortsætte.


På den baggrund lægges op til en harmonisering af reglerne vedrørende meddelelsen af danske patenter med reglerne for de europæiske patenter, der valideres i Danmark.


Repræsentanter fra flere erhvervs- og opfinderorganisationer har fremhævet dette som et ønske.


Øget anvendelse af engelsk i sagsbehandlingen, og det forhold at afgørelserne efter ansøgers eget valg i vidt omfang kan foreligge på engelsk, giver Patent- og Varemærkestyrelsen bedre mulighed for at imødekomme såvel danske som udenlandske brugeres ønsker og behov.


Der har i forbindelse med London-aftalens gennemførelse ikke været rejst tvivl om behovet for oversættelse til dansk af hele patentskriftet i den situation, hvor et meddelt patent søges omprøvet administrativt af tredjemand. I tilfælde af at en patenthaver tager et retsligt skridt over for en påstået krænker, det være sig ved en stævning eller begæring om fogedforbud, vil den påståede krænker i medfør af retsplejelovens § 149, stk. 2, kunne kræve en oversættelse af hele patentskriftet.


3.2. Gældende ret

Efter de gældende regler meddeler patentmyndigheden i Danmark patentet til ansøgeren, når ansøgningen er fundet i overensstemmelse med forskrifterne, og intet er fundet til hinder for meddelelse af patent, og det er konstateret, at ansøgeren er enig i den tekst, hvormed patent vil kunne meddeles. Meddelelsen af patentet er baseret på en dansk tekst, der indeholder en titel, en beskrivelse, et sammendrag og patentkrav. Før den 1. maj 2008 var det ifølge patentbekendtgørelsen, der indeholder de nærmere regler for behandlingen af danske patentansøgninger, et krav, at engelske dokumenter skulle oversættes til dansk efter Patent- og Varemærkestyrelsens førstebehandling af ansøgningen. Da Patent- og Varemærkestyrelsen har de fornødne kompetencer til at behandle ansøgningerne på engelsk, stilles først krav om en sådan oversættelse til dansk, når styrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. Dette gælder for nye ansøgninger indleveret fra den 1. maj 2008, jf. bekendtgørelse nr. 299 af 28. april 2008 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater.


Efter de gældende regler indtræder den provisoriske beskyttelse for patentansøgninger på det tidspunkt, hvor akterne i sagen bliver offentligt tilgængelige. Efter gældende regler kan akterne i patentansøgningen, herunder patentkravene, på dette tidspunkt foreligge på engelsk.


3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en ansøger af et dansk patent får mulighed for at vælge, hvorvidt denne ønsker, at det patent, som Patent- og Varemærkestyrelsen har vurderet kan meddeles, skal meddeles på dansk eller på engelsk med patentkrav(ene) på dansk.


I det omfang en patentansøgning er indleveret til Patent- og Varemærkestyrelsen på engelsk og behandlet på engelsk, vil udgangspunktet for styrelsens meddelelse af patentet være, at det vil ske på basis af den engelske tekst med patentkrav(ene) på dansk, men det står ansøgeren frit for at vælge meddelelse af patentet på basis af et dansk patentskrift.


Patentkrav(ene) fastlægger beskyttelsens omfang, og i kraft af at disse foreligger på dansk, kan tredjemand umiddelbart gøre sig bekendt med patentets omfang. I overensstemmelse med patentlovens § 39 kan der til forståelsen af patentkravene hentes vejledning fra beskrivelsen.


Det foreslås endvidere, at den provisoriske beskyttelse i de sager, der sagsbehandles på engelsk, indtræder på det tidspunkt, hvor ansøgeren indleverer en oversættelse til dansk af patentkravene. Dette svarer til, hvad der gælder for de europæiske patentansøgninger, og skyldes hensynet til tredjemands mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af danske patentansøgninger.


4. Ændring af reglerne for indlevering af oversættelse af internationale ansøgninger, der søges videreført for Danmark

4.1. Baggrund for forslaget

I forbindelse med justeringen af reglerne for styrelsens sagsbehandling af danske patentansøgninger, som blev gennemført med bekendtgørelse nr. 299 af 28. april 2008, har Patent- og Varemærkestyrelsen givet ansøgere mulighed for, at sagsbehandlingen af deres ansøgning kan foretages på engelsk og på basis af dokumenter på engelsk op til det tidspunkt, hvor Patent- og Varemærkestyrelsen har vurderet, at patentet kan meddeles. Herefter skal ansøgeren indsende en oversættelse til dansk af patentkravene.


4.2. Gældende ret

Det følger af patentlovens § 31, at en ansøger, der søger en international ansøgning videreført som en dansk ansøgning, skal indlevere en dansk oversættelse af ansøgningen inden udløbet af en nærmere fastsat frist på 31 måneder regnet fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen. Følgen af ikke at indlevere en oversættelse til dansk inden udløbet af denne frist er, at ansøgningen anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark.


4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det fremover gøres valgfrit for ansøgeren, om denne ønsker at indlevere en dansk oversættelse af den ansøgning, der ønskes videreført, eller alternativt en engelsk udgave af ansøgningen.


5. Hjemmel til opkrævning af gebyr for behandling af ansøgninger om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater

5.1. Baggrunden for forslaget

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92 mv. blev der indført mulighed for, at indehavere af supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler ville kunne opnå et halvt års ekstra beskyttelse under forudsætning af, at forordningens krav om fornøden dokumentation var opfyldt. Da Patent- og Varemærkestyrelsen skal behandle denne type ansøgninger om forlængelse, er det påkrævet at fastsætte en hjemmel til, at der kan opkræves et gebyr for denne sagsbehandling. Det konkrete gebyr herfor vil blive fastsat i Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrbekendtgørelse.


5.2. Forslagets indhold.

Den generelle bestemmelse om økonomi- og erhvervsministerens mulighed for at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af supplerende beskyttelsescertifikater, justeres, således at det klart fremgår af denne, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte et gebyr for Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater.


6. Udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer (»pirateri«)

6.1. Gældende ret

Efter § 91 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er det ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af et kodet radio- eller tv-program. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er heller ikke tilladt. Strafferammen for at overtræde dette forbud er i normaltilfælde bøde og under særligt skærpende omstændigheder bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.


6.2. Lovforslagets indhold

Som anført i pkt. 2.2 ovenfor findes der i straffelovens § 299 b en overbygning på straffebestemmelser i ophavsretsloven om særligt grove ophavsretskrænkelser mv.


Efter regeringens opfattelse kan der ved uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer være tale om forhold af tilsvarende strafværdighed som ved særligt grove ophavsretskrænkelser, f.eks. hvis der er tale om udbredelse af professionel karakter af et betydeligt antal dekodere mv., hvor rettighedshaverne efter omstændighederne kan blive påført betydelige økonomiske tab.


Regeringen finder på denne baggrund, at den strafferetlige beskyttelse mod uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer bør styrkes ved en særlig overbygningsbestemmelse i straffeloven om overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 91 (som ikke foreslås ændret), jf. samme lovs § 94, stk. 2 (som affattet ved lovforslagets § 6, nr. 1).


Den nye overbygningsbestemmelse foreslås indsat i den gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens § 299 b om ophavsretskrænkelser mv. af særlig grov karakter (som ved lovforslaget også foreslås udvidet til tillige at omfatte krænkelser af særlig grov karakter af varemærker, patenter mv., jf. pkt. 2.3.3 ovenfor).


En sådan overbygningsbestemmelse til overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 91 vil bl.a. være med til at understrege, at sådanne særligt grove overtrædelser med hensyn til uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og tv-programmer anses som alvorlige forbrydelser, der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved, at forholdet straffes efter straffeloven.


Det foreslåede nye led i straffelovens § 299 b vil være en overbygning på straffebestemmelsen i § 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Bestemmelsen forudsættes anvendt ved særligt grove overtrædelser af § 91 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder (som efter lovforslaget vil være strafferammen i denne bestemmelse, jf. nedenfor) ikke findes tilstrækkelig. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end 1 år og 6 måneder.


På samme måde som den gældende bestemmelse i straffelovens § 299 b omfatter det foreslåede nye led i denne bestemmelse overtrædelser af særlig grov karakter, der sker for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder. Foruden i tilfælde, hvor udbredelse mv. af særlig grov karakter sker med forsæt til berigelse, vil bestemmelsen navnlig være anvendelig i situationer, hvor der med udbredelsen mv. påføres rettighedshaverne et meget betydeligt tab, eller hvor udbredelsen mv. indebærer en risiko for et sådant tab. Bestemmelsen kan eksempelvis tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om meget omfattende og systematisk udbredelse mv., hvilket typisk vil være tilfældet, hvor der er tale om en mere professionelt organiseret fremstillings- og/eller salgsproces.


Som følge af forslaget om at medtage overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 91 i overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b foreslås der visse mindre ændringer af den gældende straffebestemmelse i § 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ændringerne indebærer, at bestemmelsen opbygges på samme måde som f.eks. ophavsretslovens § 76, stk. 1 og 2, der er omfattet af den gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens § 299 b.


Det foreslås således at opdele det gældende § 94, stk. 1, i to stykker, således at stk. 1 fremover omfatter de almindelige (simple) overtrædelser af lovens § 91, mens stk. 2 omfatter de grove overtrædelser. Som følge af det foreslåede nye led i overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b, der efter forslaget skal finde anvendelse under særligt skærpende omstændigheder, foreslås det at ændre »særlig skærpende omstændigheder« til »skærpende omstændigheder« i det gældende § 94, stk. 1, 2. pkt., som efter forslaget bliver § 94, stk. 2. Endvidere foreslås maksimum i strafferammen i § 94, stk. 2, fastsat til fængsel indtil 1 år og 6 måneder (mod 2 år i den gældende bestemmelse), og det foreslås, at § 94, stk. 2, alene skal omfatte forsætlige overtrædelser.


Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 1 (forslag til straffelovens § 299 b), og § 6, nr. 1 (forslag til ændring af § 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed), og bemærkningerne hertil.


7. Ændring af byggeloven

Det foreslås med lovforslaget at genindsætte en bemyndigelse til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om registrering af sagsbehandlingstider, som ved en redaktionel fejl blev slettet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 514 af 17. juni 2008. Derudover rettes en henvisning i § 25 C og en teknisk fejl i lovens formmæssige opstilling i § 30.


8. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.


9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.


Forslaget forventes at medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der har varemærke-, design-, patent- eller brugsmodelrettigheder, da de skærpede sanktioner mv. forventes at virke præventivt mod piratkopiering samt at styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, hvilket vil øge virksomhedernes incitament til at udvikle og investere i varemærker, design, patenter og brugsmodeller.


Det vurderes, at forslaget om muligheden for at få meddelt et patent på engelsk med patentkrav(ene) på dansk vil medføre positive afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der har patentrettigheder, da det vil kunne reducere omkostninger til oversættelse, såfremt de ønsker at anvende den danske ansøgning som prioritet for ansøgning om patent i andre lande.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


Forslaget indeholder ikke konkurrencebegrænsende regler.


10. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


11. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


12. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


13. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Høringsliste over hørte parter vedlægges som bilag 2 til forslaget.


14. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/
færre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
De skærpede sanktioner mv. forventes at virke præventivt mod piratkopiering samt at styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, hvilket vil øge virksomhedernes incitament til at udvikle og investere i varemærker, design, patenter og brugsmodeller.
 
Muligheden for at få meddelt et patent på engelsk med patentkrav på dansk forventes at medføre positive afledte konsekvenser for virksomhederne grundet muligheden for reduktion af omkostningerne til oversættelse.
Ingen
Administrative konsekvenser for Erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og påtalebestemmelserne for krænkelser af varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på ophavsretsområdet.


Det foreslås at hæve strafferammen i den strafskærpende bestemmelse i § 42, stk. 2, fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er »særligt skærpende omstændigheder« ændret til »skærpende omstændigheder«. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Ved vurderingen af om der foreligger skærpende omstændigheder, kan der ud over den tilsigtede vinding bl.a. tages hensyn til mængden af piratkopierede produkter, værdien af modsvarende ægte produkter, produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper, som i kopiudgave kan indebære sundheds- og sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige udstrækning af krænkelsen, samt hvorvidt der foreligger organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).


Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4 indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den strafskærpende bestemmelse i § 42, stk. 2, vil kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a. være baseret på krænkelsens art og omfang. Med forslaget vil der således blive mulighed for offentlig påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle rettigheder, når almene hensyn kræver dette.


Det forudsættes, at bødeniveauet for grove overtrædelser af varemærkeloven (dvs. overtrædelser, der er omfattet af stk. 2) bliver hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag. Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf. Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder.


Der henvises til pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 2


Den foreslåede bestemmelse indgår i gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.


Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17.


Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at være piratkopierede, kan informere den konkrete rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.


Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom på sådanne produkter, når forvaltningen udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser, ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter, at der bør ageres herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger ved fund af helt bagatelagtig karakter.


I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.


Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til § 2

Til nr. 1


Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og påtalebestemmelserne for krænkelser af varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på ophavsretsområdet.


Det foreslås at hæve strafferammen i den strafskærpende bestemmelse i § 36, stk. 2, fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er »særligt skærpende omstændigheder« ændret til »skærpende omstændigheder«. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Ved vurderingen af om der foreligger skærpende omstændigheder, kan der ud over den tilsigtede vinding bl.a. tages hensyn til mængden af piratkopierede produkter, værdien af modsvarende ægte produkter, produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper, som i kopiudgave kan indebære sundheds- og sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige udstrækning af krænkelsen, samt hvorvidt der foreligger organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).


Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4 indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den strafskærpende bestemmelse i § 36, stk. 2, vil kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a. være baseret på krænkelsens art og omfang. Med forslaget vil der således blive mulighed for offentlig påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle rettigheder, når almene hensyn kræver dette.


Det forudsættes, at bødeniveauet for grove overtrædelser af designloven (dvs. overtrædelser, der er omfattet af stk. 2) bliver hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag. Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf. Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder.


Der henvises til pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 2


Den foreslåede bestemmelse indgår i gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.


Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17.


Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at være piratkopierede, kan informere den konkrete rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.


Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom på sådanne produkter, når forvaltningen udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser, ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter, at der bør ageres herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger ved fund af helt bagatelagtig karakter.


I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.


Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til § 3

Til nr. 1


Med indførelsen af et nyt stk. 3 i § 19 får ansøgeren mulighed for at vælge, hvorvidt patentmyndigheden (Patent- og Varemærkestyrelsen) skal meddele patentet på dansk eller på engelsk med patentkrav på dansk.


I det omfang ansøgningen er blevet indleveret på engelsk, vil Patent- og Varemærkestyrelsen efter anmodning herom foretage sin behandling heraf på engelsk og således også meddele patentet på engelsk med patentkrav på dansk. Det står dog ansøger frit for undervejs i sagsbehandlingen at skifte til dansk sagsbehandling. Ansøger kan også vælge, at patentet skal meddeles på dansk.


Patentkrav(ene) fastlægger beskyttelsens omfang, og i kraft af at disse foreligger på dansk, kan tredjemand umiddelbart gøre sig bekendt med patentets omfang. I overensstemmelse med patentlovens § 39 kan der til forståelsen af patentkravene hentes vejledning fra beskrivelsen. Skal patentet meddeles på engelsk med patentkrav på dansk, skal den danske udgave af patentkravene fremsendes til patentmyndigheden, når patentmyndigheden har fremsendt en tilkendegivelse af, at patentet, som det foreligger, vil kunne meddeles. Det vil være en forudsætning for meddelelsen af patentet, at de til dansk oversatte patentkrav stemmer overens med de på engelsk affattede krav, som patentmyndigheden har fundet patenterbare. Det er ansøgerens ansvar, at en dansk oversættelse af patentkrav(ene) stemmer overens med de på engelsk affattede patentkrav.


Uanset om ansøgeren vælger, at patentet skal meddeles på dansk eller engelsk med patentkrav(ene) på dansk, er det de danske patentkrav, der er afgørende for vurderingen af patentets beskyttelsesomfang. I tilfælde af at patenthaver tager et retsligt skridt over for en påstået krænker, det være sig ved en stævning eller begæring om fogedforbud, vil den påståede krænker i overensstemmelse med retsplejelovens § 149, stk. 2, kunne kræve en oversættelse af hele patentskriftet til dansk. Vedrører en sag spørgsmålet om patentbeskyttelsens omfang, vil omfanget heraf ikke omfatte mere, end hvad der fremgår af den danske ordlyd af patentkravene.


Til nr. 2


Den foreslåede ændring af § 31, stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at det fra 1. maj 2008 først er påkrævet at indsende en oversættelse af patentet til dansk, når patentmyndigheden på baggrund af en engelsksproget ansøgning har vurderet, at patentet kan meddeles. For at sikre harmonisering mellem danske ansøgninger og internationale ansøgninger, der videreføres for Danmark, gives der mulighed for, at oversættelsen af den internationale ansøgning kan fremsendes såvel på dansk som på engelsk.


Derudover foretages en sproglig rettelse, så bestemmelsens ordlyd gøres kønsneutral.


Til nr. 3


Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og påtalebestemmelserne for krænkelser af varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på ophavsretsområdet.


Det foreslås at hæve strafferammen i den strafskærpende bestemmelse i § 57, stk. 2, fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er »særligt skærpende omstændigheder« ændret til »skærpende omstændigheder«. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Ved vurderingen af om der foreligger skærpende omstændigheder, kan der ud over den tilsigtede vinding bl.a. tages hensyn til mængden af piratkopierede produkter, værdien af modsvarende ægte produkter, produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper, som i kopiudgave kan indebære sundheds- og sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige udstrækning af krænkelsen, samt hvorvidt der foreligger organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).


Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4 indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den strafskærpende bestemmelse i § 57, stk. 2, vil kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a. være baseret på krænkelsens art og omfang. Med forslaget vil der således blive mulighed for offentlig påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle rettigheder, når almene hensyn kræver dette.


Det forudsættes, at bødeniveauet for grove overtrædelser af patentloven (dvs. overtrædelser, der er omfattet af stk. 2) bliver hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag. Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf. Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder.


Der henvises til pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 4


Med indførelsen af et nyt stk. 2 sikres, at den provisoriske beskyttelse i § 60, stk. 1, kun indtræder, såfremt ansøger har indleveret patentkrav oversat til dansk. I patentansøgninger, der sagsbehandles på engelsk, vil akterne i sagen foreligge på engelsk indtil umiddelbart før patentets udstedelse. Med forslaget til nyt stk. 2 får tredjemand mulighed for at forstå omfanget af ansøgte patenter. Herved undgås, at tredjemand kan blive erstatningsansvarlig på baggrund af offentligt tilgængelige patentansøgninger, hvor patentkrav(ene) er udformet på engelsk.


Hvis ansøgeren har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk inden det tidspunkt, hvor patentansøgningen bliver offentligt tilgængelig, vil den provisoriske beskyttelse indtræde samtidig med offentliggørelsen. Hvis patentkravene udelukkende foreligger på engelsk på tidspunktet, hvor ansøgningen bliver offentligt tilgængelig, indtræder den provisoriske beskyttelse først, når ansøgeren har indleveret en oversættelse af kravene til dansk.


Såfremt den videre sagsbehandling medfører en ændring af patentkrav(ene), skal ansøgeren indsende en revideret oversættelse af patentkravene i forbindelse med patentets udstedelse.


Den foreslåede bestemmelse harmonerer med bestemmelsen om europæiske patentansøgninger i § 83, der har grundlag i patentkonventionens art. 67.


Til nr. 5


Den foreslåede bestemmelse indgår i gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.


Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17.


Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at være piratkopierede, kan informere den konkrete rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.


Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom på sådanne produkter, når forvaltningen udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser, ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter, at der bør ageres herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger ved fund af helt bagatelagtig karakter.


I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.


Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 6


Med den foreslåede ændring bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til i bekendtgørelsesform at fastsætte gebyr for indlevering af ansøgninger om forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikater.


Reglerne om forlængelse af gyldighedsperioden for supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler til pædiatrisk brug blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1901/2006. Forlængelse af gyldighedsperioden for supplerende beskyttelsescertifikater kan alene opnås for lægemidler til pædiatrisk brug under forudsætning af, at betingelserne i forordningen er opfyldt.


Forordning nr. 1901/2006 medførte en række ændringer af Rådets Forordning nr. 1768/92 om indførelse af supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler. Hjemlen til opkrævning af gebyr for ansøgning om forlængelse af certifikaters gyldighedsperiode blev således indført i art. 8, stk. 2 i Forordning nr. 1768/1992.


Til § 4

Til nr. 1


Med den foreslåede bestemmelse gennemføres en række anbefalinger fra regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering. Herved bliver straffe- og påtalebestemmelserne for krænkelser af varemærke-, design, patent- og brugsmodelrettigheder harmoniseret i forhold til de tilsvarende bestemmelser på ophavsretsområdet.


Det foreslås at hæve strafferammen i den strafskærpende bestemmelse i § 54, stk. 2, fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. I den foreslåede affattelse af bestemmelsen er »særligt skærpende omstændigheder« ændret til »skærpende omstændigheder«. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet. Den ændrede formulering har alene sammenhæng med, at overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b foreslås udvidet til også at omfatte særligt grove krænkelser af varemærke-, design- patent- og brugsmodelrettigheder. Der henvises herom til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Ved vurderingen af om der foreligger skærpende omstændigheder, kan der ud over den tilsigtede vinding bl.a. tages hensyn til mængden af piratkopierede produkter, værdien af modsvarende ægte produkter, produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper, som i kopiudgave kan indebære sundheds- og sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige udstrækning af krænkelsen, samt hvorvidt der foreligger organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).


Den foreslåede formulering af bestemmelsens stk. 4 indebærer, at krænkelser, som er omfattet af den strafskærpende bestemmelse i § 54, stk. 2, vil kunne påtales af det offentlige, såfremt almene hensyn kræver offentlig påtale. Sådanne hensyn kan bl.a. være baseret på krænkelsens art og omfang. Med forslaget vil der således blive mulighed for offentlig påtale i alle sager om krænkelse af immaterielle rettigheder, når almene hensyn kræver dette.


Det forudsættes, at bødeniveauet for grove overtrædelser af brugsmodelloven (dvs. overtrædelser, der er omfattet af stk. 2) bliver hævet til et niveau, som ligger over det, der anvendes i dag. Det skærpede bødeniveau vil i praksis navnlig have betydning for overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer), da udgangspunktet ved grove overtrædelser begået af fysiske personer vil være, at der idømmes en fængselsstraf. Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, vil bero på domstolenes samlede vurdering af sagens foreliggende omstændigheder.


Der henvises til pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 2


Den foreslåede bestemmelse indgår i gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.


Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17.


Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at være piratkopierede, kan informere den konkrete rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.


Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom på sådanne produkter, når forvaltningen udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser, ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter, at der bør ageres herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger ved fund af helt bagatelagtig karakter.


I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.


Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til § 5

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse indgår i gennemførelsen af anbefalingerne i regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering, som er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.


Med den foreslåede bestemmelse fraviges den ubetingede tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17.


Den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel for, at told- og skatteforvaltningen ved fund af produkter, som formodes at være piratkopierede, kan informere den konkrete rettighedshaver om denne formodning. Formålet hermed er at give den enkelte rettighedshaver mulighed for at agere på formodningen om krænkelse af dennes rettigheder.


Der er tale om tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksom på sådanne produkter, når forvaltningen udfører sine sædvanlige myndighedsopgaver, såsom ved kontrol af en virksomheds køb og salg af varer og ydelser. Told- og skatteforvaltningen får således ikke med den foreslåede bestemmelse nye kontrolbeføjelser, ligesom bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for forvaltningen til at videregive oplysninger. Det vil bero på en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen og omstændighederne i øvrigt har en sådan karakter, at der bør ageres herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til politiet. F.eks. vil told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke videregive oplysninger ved fund af helt bagatelagtig karakter.


I forbindelse med told- og skatteforvaltningens kontakt til den konkrete rettighedshaver vil forvaltningen bl.a. kunne benytte de kontaktoplysninger om rettighedshaver, som toldmyndighederne har erhvervet fra de generelle anmodninger om indgriben, som rettighedshaverne har indgivet i henhold til EU's toldforordning. I øvrigt vil told- og skatteforvaltningen udarbejde internt vejledningsmateriale for bl.a. at sikre, at der ikke videregives flere oplysninger, end der er relevant for, at rettighedshaver kan agere, f.eks. med yderligere undersøgelser.


Ved produkter forstås i denne bestemmelse fysiske produkter.


Der henvises til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til § 6

Til nr. 1


Som følge af forslaget om at medtage overtrædelser af særlig grov karakter af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 91 i overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b (lovforslagets § 7, nr. 1) foreslås der visse mindre ændringer af den gældende straffebestemmelse i § 94 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ændringerne indebærer, at bestemmelsen opbygges på samme måde som f.eks. ophavsretslovens § 76, stk. 1 og 2, der er omfattet af den gældende overbygningsbestemmelse i straffelovens § 299 b.


Det foreslås således at opdele det gældende § 94, stk. 1, i to stykker, således at stk. 1 fremover omfatter de almindelige (simple) overtrædelser af lovens § 91, mens stk. 2 omfatter de grove overtrædelser. Som følge af det foreslåede nye led i overbygningsbestemmelsen i straffelovens § 299 b, der efter forslaget skal finde anvendelse under særligt skærpende omstændigheder, foreslås det at ændre »særlig skærpende omstændigheder« til »skærpende omstændigheder« i det gældende § 94, stk. 1, 2. pkt., som efter forslaget bliver § 94, stk. 2. Endvidere foreslås maksimum i strafferammen i § 94, stk. 2, fastsat til fængsel indtil 1 år og 6 måneder (mod 2 år i den gældende bestemmelse), og det foreslås, at § 94, stk. 2, alene skal omfatte forsætlige overtrædelser.


Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til § 7

Til nr. 1


Den foreslåede ændring af bestemmelsen indgår bl.a. i gennemførelsen af anbefalingerne fra regeringens rapport fra marts 2008 om en styrket indsats mod piratkopiering. Med bestemmelsen kommer strafferammen for særligt grove krænkelser af varemærke-, design-, patent- og brugsmodelrettigheder til at svare til strafferammen for særligt grove overtrædelser på ophavsretsområdet. Endvidere foreslås det, at bestemmelsen også skal omfatte overtrædelser af særlig grov karakter af forbuddet om uberettiget udbredelse af dekodere mv. til kodede radio- og fjernsynsprogrammer.


Straffelovens § 299 b, der indeholder en strafferamme på fængsel indtil 6 år, udgør i sin hidtidige udformning en overbygning på straffebestemmelserne i ophavsretslovens § 76, stk. 2 og § 77, stk. 2. Denne del af den gældende bestemmelse videreføres uændret i forslaget til § 299 b, nr. 1.


Den foreslåede udvidelse af den gældende bestemmelse medfører, at bestemmelsen også vil udgøre en overbygning på straffebestemmelserne i varemærkelovens § 42, stk. 2, designlovens § 36, stk. 2, patentlovens § 57, stk. 2 og brugsmodellovens § 54, stk. 2 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 1). Der henvises til forslaget til § 299 b, nr. 2-5. Da der alene er tale om en overbygning på straffebestemmelserne i de nævnte love, medfører forslaget til nyaffattelsen af straffelovens § 299 b ikke en udvidelse af de strafbare forhold efter disse bestemmelser.


Den foreslåede udvidelse af den gældende bestemmelse medfører endvidere, at bestemmelsen også vil udgøre en overbygning på § 91, jf. § 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Der henvises til forslaget til § 299 b, nr. 6. Heller ikke denne del af forslaget indebærer nogen udvidelse af de strafbare forhold efter den nævnte bestemmelse i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.


På samme måde, som det er tilfældet med den gældende § 299 b, forudsætter anvendelsen af den foreslåede straffelovsbestemmelse, at der er tale om krænkelser af særlig grov karakter, jf. de nævnte bestemmelser i henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven, brugsmodelloven, ophavsretsloven og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. En krænkelse af en sådan særlig grov karakter vil efter den foreslåede bestemmelse navnlig kunne foreligge, hvis handlingen er foretaget med henblik på at skaffe gerningsmanden eller andre uberettiget vinding. Også andre særligt grove krænkelser kan begrunde bestemmelsens anvendelsesområde, f.eks. fordi krænkelsen har et omfang, hvorved der påføres rettighedshaveren et meget betydeligt tab, eller hvor krænkelsen har medført en risiko herfor. Der er tale om en uændret videreførelse af de tilsvarende kriterier i den gældende § 299 b (om særligt grove ophavsretskrænkelser), og der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændringer i forhold hertil.


Ligesom den gældende § 299 b forudsættes den foreslåede bestemmelse ikke udelukkende anvendt, hvor strafferammen i de enkelte love - dvs. fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, og § 6, nr. 1 - ikke findes tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den foreslåede bestemmelse - på samme måde som den gældende § 299 b - anvendes i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelsen af straffeloven frem for ophavsretsloven, varemærkeloven, designloven, patentloven, brugsmodelloven eller lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Dette gælder, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end fængsel i 1 år og 6 måneder.


Den foreslåede bestemmelse omfatter også overtrædelser begået af selskaber og andre juridiske personer, jf. straffelovens § 306. En juridisk person kan alene idømmes straf i form af bøde, jf. straffelovens § 25. Det forudsættes i den forbindelse, at der ved fastsættelse af bødestraf for juridiske personers overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 299 b udmåles en bøde på et niveau, der ligger over det niveau, der efter lovforslaget vil skulle udmåles for overtrædelse af de enkelte love, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 1.


Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til § 8

Til nr. 1


Forslaget er indholdsmæssigt identisk med byggelovens nugældende § 16, stk. 6, der blev indsat i loven ved lov nr. 575 af 6. juni 2007 om ændring af byggeloven mv. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 514 af 17. juni 2008 om ændring af byggeloven (afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen og markedskontrol med byggevarer) blev der foretaget en række ændringer i byggelovens § 16 og § 16 A. I denne forbindelse blev byggelovens nugældende § 16, stk. 6, ophævet ved en fejl. Med dette lovforslag genindsættes bestemmelsen.


Til nr. 2


Forslaget er en konsekvensændring på grund af den ændring af byggelovens § 16 og § 16 A, der blev gennemført ved lov nr. 514 af 17. juni 2008. Der henvises i den gældende § 25 C til § 16, stk. 1, og stk. 2. Bestemmelsen i § 16, stk. 2, bliver pr. 1. januar 2009 flyttet til § 16 A. Ved en fejl blev den fornødne konsekvensændring ikke medtaget i ovennævnte lovændring. Dette lovforslag gennemfører konsekvensændringen. Der sker ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.


Til nr. 3


Forslaget medfører, at § 30 tilpasses, da der ved sidste lovændring er sket en fejl i litreringen. Der blev således indsat litra i) og j) ved ændringen, som blev gennemført ved lov nr. 514 af 17. juni 2008. Litra i) og j) eksisterer imidlertid allerede, idet de blev indsat i forbindelse med den ændring af byggeloven, som blev gennemført ved lov 575 af 6. juni 2007. Det er derfor nødvendigt at ændre litra i) og j), som blev indsat ved den seneste ændring, til k) og l). Der sker ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.


Til § 9

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsesdato. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2009. Loven har virkning for lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.


Til § 10

Bestemmelsen indebærer, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens §§ 1-6 om ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven, brugsmodelloven, ophavsretsloven og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.


Lovens § 7 kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. For Grønland gælder en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, § 2 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og § 32 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 42 affattes således:
§ 42. Forsætlig krænkelse af en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug, straffes med bøde. Under særlig skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 1. pkt., påtales af den forurettede. Øvrige overtrædelser påtales af det offentlige, når den forurettede begærer det.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 
»§ 42. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«
   
  
2. Efter § 45 indsættes i kapitel 6:
  
»§ 45 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 42, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«
   
  
§ 2
  
I designloven, jf. lov nr. 1259 af 20. december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, § 3 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og § 35 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 36 affattes således:
§ 36. Gør nogen indgreb i en designret (designindgreb), og sker dette forsætligt, straffes den pågældende med bøde. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Overtrædelser påtales af den forurettede. Dog påtales overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 2. pkt., af det offentlige, når den forurettede anmoder herom.
 
»§ 36. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i en designret (designindgreb).
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«
   
  
2. Efter § 41 indsættes i kapitel 7:
  
»§ 41 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 36, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«
   
  
§ 3
  
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1430 af 21. december 2005, § 33 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 546 af 8. juni 2006 og lov nr. 399 af 30. april 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
  
»Stk. 3. Patentskriftet kan efter ansøgerens anmodning herom publiceres på dansk eller på engelsk med patentkrav på dansk.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
   
  
2.§ 31, stk. 1, affattes således:
§ 31. Ønsker ansøgeren at videreføre en international ansøgning for Danmark, skal han inden 31 måneder fra den internationale indleveringsdag, eller hvis prioritet begæres fra prioritetsdagen, til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt indlevere en oversættelse til dansk af den internationale ansøgning i det omfang, som økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk, en genpart af ansøgningen.
 
»Ønsker ansøgeren at videreføre en international ansøgning for Danmark, skal han inden 31 måneder fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den internationale ansøgning i det omfang, som økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en genpart af ansøgningen.«
   
  
3.§ 57 affattes således:
§ 57. Gør nogen indgreb i den eneret, som patent medfører (patentindgreb), og sker dette forsætligt, straffes den pågældende med bøde. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Overtrædelser påtales af den forurettede. Dog påtales overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 2. pkt., af det offentlige, når den forurettede anmoder herom.
 
»§ 57. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som et patent medfører (patentindgreb).
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«
   
  
4. I § 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
  
»Stk. 2. Hvis akterne i ansøgningssagen foreligger på engelsk, finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor ansøger har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk. «
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
   
  
5. Efter § 65 indsættes i kapitel 9:
  
»§ 65 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 57, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«
   
§ 91. (.)
  
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter størrelsen m.v. af gebyrer for indlevering af ansøgning om certifikat, for genoptagelse af behandlingen af en ansøgning, for genoprettelse af rettigheder, for administrativ omprøvning, for indbringelse af klager for Ankenævnet for Patenter og Varemærker samt for de enkelte gebyrår.
 
6. I § 91, stk. 2, indsættes efter »indlevering af ansøgning om certifikat,«: »for indlevering af ansøgning om forlængelse af certifikat,«
   
  
§ 4
  
I brugsmodelloven, jf. lov nr. 1431 af 21. december 2005, som ændret ved § 34 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 54 affattes således:
§ 54. Gør nogen indgreb i den eneret, som en brugsmodelregistrering medfører (brugsmodelindgreb), og sker dette forsætligt, straffes den pågældende med bøde. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Stk. 3. Overtrædelser påtales af den forurettede. Dog påtales overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 2. pkt., af det offentlige, når den forurettede anmoder herom.
 
»§ 54. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som en brugsmodelregistrering medfører (brugsmodelindgreb).
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.«
   
  
2. Efter § 61 indsættes i kapitel 10:
  
»§ 61 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 54, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«
   
  
§ 5
  
I ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Efter § 84 a indsættes i kapitel 7:
  
»Videregivelse af oplysninger
  
§ 84 b. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af §§ 76-77, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.«
   
  
§ 6
  
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
§ 94. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 91. Under særlig skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor udbredelse m.v. sker i erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko for omfattende overtrædelser.
Stk. 2. § 93, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
 
»Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 91.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge i tilfælde, hvor udbredelse m.v. sker i erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko for omfattende overtrædelser.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
   
  
§ 7
  
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 316 af 30. april 2008, § 1 i lov nr. 490 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 494 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 498 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 500 af 17. juni 2008 og lov nr. 501 af 17. juni 2008 foretages følgende ændringer:
   
  
1.§ 299 b affattes således:
§ 299 b. Den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2, straffes med fængsel indtil 6 år.
 
»§ 299 b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i
1) ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2,
  
2) varemærkekrænkelser af særlig grov karakter, jf. varemærkelovens § 42, stk. 2,
  
3) designindgreb af særlig grov karakter, jf. designlovens § 36, stk. 2,
  
4) patentindgreb af særlig grov karakter, jf. patentlovens § 57, stk. 2,
  
5) brugsmodelindgreb af særlig grov karakter, jf. brugsmodellovens § 54, stk. 2, eller
  
6) overtrædelse af særlig grov karakter af § 91, jf. § 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.«
   
  
§ 8
  
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 575 af 6. juni 2007 og lov nr. 514 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
   
  
1. I § 16 indsættes som stk. 10:
Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser, jf. stk. 1 og 2 og de regler, der er fastsat i medfør af stk. 4, samt for ansøgninger om dispensation, jf. § 22.
 
»Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser, jf. stk. 1 og 6, samt § 16 A, og de regler, der er fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for ansøgninger om dispensation, jf. § 22.«
   
  
2. I § 25 C, stk. 3, ændres:
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse efter § 16, stk. 1 og 2, medmindre bestemmelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt.
 
»§ 16, stk. 1 og 2«, til: »§ 16, stk. 1, og § 16 A«.
   
  
3.§ 30, stk. 1, affattes således:
§ 30. Med bøde straffes den, der
 
»Med bøde straffes den, der
a) påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,
 
a) påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed,
b) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
 
b) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
c) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
 
c) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
d) undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,
 
d) undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,
e) overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4, fastsatte regler,
 
e) overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4, fastsatte regler,
f) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 2, om at udlevere dokumenter,
 
f) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 2, om at udlevere dokumenter,
g) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 3, om at give adgang til ejendommen,
 
g) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 3, om at give adgang til ejendommen,
h) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger, beregninger eller andet materiale,
 
h) ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 4, om at udlevere tegninger, beregninger eller andet materiale,
i) forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunal-bestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring, jf. § 25 A, eller fortier sådanne oplysninger,
 
i) forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen om forhold, der er af betydning for, om der skal tegnes en byggeskadeforsikring, jf. § 25 A, eller fortier sådanne oplysninger,
j) undlader at sende en skadesrapport til ejendommens ejer, jf. § 25 E, stk. 2,
 
j) undlader at sende en skadesrapport til ejendommens ejer, jf. § 25 E, stk. 2,
k) undlader at give oplysninger eller yde bistand til økonomi- og erhvervsministeren eller personer, der er særligt bemyndiget hertil efter § 31 B, stk. 3, eller
 
k) undlader at give oplysninger eller yde bistand til økonomi- og erhvervsministeren eller personer, der er særligt bemyndiget hertil efter § 31 B, stk. 3, eller
l) undlader at udtage prøver efter § 31 B, stk. 4.
 
l) undlader at udtage prøver efter § 31 B, stk. 4.«
Stk. 2.-5. (.)
  
   
  
§ 9
  
Stk.1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
  
Stk. 2. Patentlovens § 19, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder anvendelse for ansøgninger, der er indleveret den 1. januar 2009 eller senere.
  
Stk. 3. Patentlovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, finder anvendelse for internationale ansøgninger, der videreføres for Danmark den 1. januar 2009 eller senere.
  
Stk. 4. Patentlovens § 60, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4, finder anvendelse på ansøgninger, der bliver offentligt tilgængelige den 1. januar 2009 eller senere.
   
  
§ 10
  
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
  
Stk. 2. Lovens §§ 1-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
  
Stk. 3. Lovens § 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.



Bilag 2

Høringsliste

Patent- og Varemærkestyrelsens høringsliste

A.P. Møller-Mærsk A/S Søren Fink, ACE Denmark, Activinova, Advokatfirmaet Dahl, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademisk Arkitektforening (AA), Alfa-Laval Fish And Meat Engineering A/S, ALK-Abelló, Antipiratgruppen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arla Foods, AUTIG Autobranchens Industriforening i Danmark, Awapatent A/S, Balslev & Jørgsholm, Bech-Bruun Advokatfirma, Bender von Haller Dragsted, BFID Brancheforeningen for Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Bryggeriforeningen, Brødrene Hartmann A/S, Budde, Schou & Ostenfeld A/S, Carlsberg A/S, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coloplast A/S, Coop Danmark A/S, Copenhagen Business School, DAFFO, DAKO A/S, DAKOFO, Danders & More Advokatfirma, Danisco A/S, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Design Center, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Dansk Forening til bekæmpelse af produktpirateri, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Textil Union (nu Dansk Detail), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Dagblade, De Danske Patentagenters Forening, Det Økologiske Råd og Selskab, DFO, Dansk Flavour Organisation, Dumex-Alpharma A/S, Elektronikindustrien, Emballageindustrien, F.L. Smidth & Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Bioteknologiske, Industrier i Danmark, Foreningen af Dagligvaregrossister, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen Af Kommercielle Danske Internet Sites, Foreningen Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Designere, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Forlæggerforeningen, Forsknings- og innovationsstyrelsen, Forumadvokater A/S, Frugtindustriforeningen, GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Gosh Cosmetics (E. Tjellesen) A/S, H. Lundbeck A/S, Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen i København, HANS H.HARALDSTED, Hans Harding ApS, Hegner & Partners A/S, Helsebranchens Leverandørforening, Hexal A/S, HTSI Erhvervsorganisationen, Høiberg ApS, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Internationalt Patentbureau A/S, Johan Schlüter advokatfirma, Kaffe- & Teimportørforeningen, Kartonnage- og bølgepapindustriens arbejdsgiverforening, Konkurrencestyrelsen, Kosan Teknova A/S, Kromann Reumert, Kulturministeriet, Københavns Universitet, Larsen & Birkeholm A/S, LEGO Holding A/S, LEGO Juris A/S, LEO-Pharma A/S, Lett Advokatfirma, Lind Cadovius Advokataktieselskab, LK A/S, Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Magnus Jensens Eftf., Man B&W Diesel A/S, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, NeuroSearch A/S, Nilfisk-Advance A/S, NIRO A/S, NKT Research & Innovation A/S, NOAHs Sekretariat, NOPALAX, Nordic Fashion Industries Alliance-NOFIA, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nycomed A/S, Ole Olsson Rådgivende Civilingeniører ApS, Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S, Patentagentforeningen, Patentgruppen ApS, Patrade A/S, Philip & Partnere Advokatfirma, Plastindustrien i Danmark, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S, Radiometer Medical A/S, Rockwool International A/S, Roskilde Universitet Center (RUC), Sabroe Refrigeration A/S, Sammenslutningen af Danske Havne, Sammenslutningen af Danske Sortsejere, Sandel, Løje & Wallberg, Sikkerhedsstyrelsen, Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Smithkline Beecham Consumer Health Care, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, SØK, TDJ, Teknologirådet, Teknologisk Institut, The IPR Company, The Aarhus School of Business, Udenrigsministeriet, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, Zacco Danmark A/S, Økologisk Landsforening, Århus Universitet.


Kulturministeriets høringsliste for piratdekodere:

BFE, Boxer TV Aps., Brancheforum Digitale Medier c/o BFE, Canal Digital Danmark A/S, Copy-Dan, Dansk IT, Danske Mediers Forum, DR, Forenede Danske Antenneanlæg, GRAMEX, IT- og Telestyrelsen, IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri, KODA, MTG A/S, Radio- og tv-nævnet, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, TDC, Telia Stofa A/S, TV2/DANMARK A/S.


Kulturministeriets høringsliste for ophavsretslovgivning:

Adjunkt Hanne Kirk Deichmann, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Adjunkt Henrik Udsen, Advokat Hanne Bender, Advokatrådet, Akademiet for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Antipiratgruppen, Arkitektforbundet, Basepoint Media, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Brancheorganisationen Forbrugerelektronik, Business Software Alliance, Canal Digital, Copy-Dan, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Kommunikationsforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solist-Forbund, Dansk Standard, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Datatilsynet, DDJO, Danske Handicaporganisationer (DH), Den danske Boghandlerforening, Den danske Forlæggerforening, Den Kristne Producent Komite, Det Centrale Handicapråd, Det danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DIFO, Digital Forbruger Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, DK 4, Docent Thomas Riis, Domstolsstyrelsen, DR, Film- og TV-arbejderforeningen, FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansministeriet, Foreningen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Fællesrådet for Autorer, Færøernes Hjemmestyre, Gramex, Grønlands Hjemmestyre, Henrik I. Ahlers, HTS Handel, Transport og Service, IFPI Danmark, ITEK, Kræftens Bekæmpelse, Kunstrådet, Lektor Morten Rosenmeier, MTG, Multi Medie Foreningen, Nordisk Copyright Bureau, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicensnævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Organisationen Danske Museer, Piratgruppen, Producentforeningen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde Andersen, Professor Palle Bo Madsen, Professor Peter Blume, PROSA, Rektorkollegiet, RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, Samrådet for Ophavsret, Solistforeningen af 1921, Sonofon, Speaker- og Indlæserforeningen, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst, Statsbiblioteket, STOP I/S, TDC, Teaterteknikerforbundet, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Telekommunikationsindustrien (TI), Telia, TV 2/DANMARK A/S, TV2/Bornholm, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland, TvDanmark, UBOD, UBVA, UBVA-sekretariatet, Viasat.


Justitsministeriets høringsliste

Advokatrådet, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Scandinavian TV Organisation against Piracy - STOP.


Justitsministeriets liste over hørte domstole

Københavns Byret, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Vestre Landsret, Østre Landsret.