L 3 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

(Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen).

Af: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2008

Fremsat den 8. oktober 2008 af klima‑ og energiminister Connie Hedegaard

20081_l3_som_fremsat (html)

Fremsat den 8. oktober 2008 af klima- og energiminister Connie Hedegaard

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

(Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes før nr. 1, som nyt nummer:

»1) Andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Indtægter, som opnås ved netvirksomheders eller regionale transmissionsvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. Andre indtægter skal desuden opfylde definitionen for indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. nr. 9.«

Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.


2. I § 5 indsættes efter nr. 7, der bliver nr. 8, som nyt nummer:

»9) Indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Alle de indtægter, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed oppebærer ved den bevillingspligtige aktivitet, og som i henhold til årsregnskabsloven kan indregnes i den årsrapport, virksomheden er forpligtet til at aflægge efter reglerne i årsregnskabsloven.«

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.


3. § 6 a, stk. 1, affattes således:

»§ 6 a. Klima- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder.«

4. § 70 affattes således:

 »§ 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Indtægts­rammen vil blive hævet med et beløb svarende til forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nyinvesteringen, opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven, eventuelt med modregning af tilslutningsbidrag. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil der ved beregningen af indtægtsrammen ske fradrag af eventuelt sparede driftsomkostninger, samt forrentning og afskrivning af det skrottede anlæg. Ved beregningen af forhøjelsen af indtægtsrammen vil der blive taget hensyn til eventuel restafskrivning og kassationsværdi for det skrottede anlæg. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Afvikling af denne underdækning skal være afsluttet senest ved udgangen af 2010.

Stk. 3. Nødvendige nyinvesteringer omfatter investeringer i nye anlæg, der indgår som en integreret del af virksomhedens net med tilhørende tekniske anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget kapacitet og ydeevne. Endvidere omfatter nødvendige nyinvesteringer væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsynings­sikkerheden, samt kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til § 21, stk. 1. Det er en forudsætning for ændring af indtægtsrammen, jf. stk. 2, at anlægget er idriftsat efter den 1. januar 2005, eller at netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed har erhvervet anlægget efter denne dato.

Stk. 4. Forrentningen af virksomhedens netaktiver må ikke overstige den lange byggeobligationsrente plus 1 pct. point, opgjort ultimo i regnskabsåret. For meget opkrævet forrentning betragtes som en difference i forbrugernes favør og afvikles efter regler fastsat i medfør af stk. 2. Differencer i forbrugernes favør forrentes efter § 5, stk. 1, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 5. Ændrede omkostninger til nettab på mere end 3 pct. i forhold til 2004 som følge af ændringer i elnetpriserne indgår i beregningen af indtægtsrammerne.

Stk. 6. Anlæg ændret af hensyn til tredjemand og betalt af denne indgår ikke i virksomhedens indtægtsramme eller afskrivningsgrundlag.

Stk. 7. Ved pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, der indebærer en væsentlig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg, kan Energitilsynet forhøje virksomhedens indtægtsramme med et beløb, der kompenserer for eventuelle afholdte meromkostninger ved fremskyndelsen.

Stk. 8. Ved en netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds salg af anlæg til Energinet.dk udgår anlægget af virksomhedens indtægtsramme. Ved en netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, kan Energitilsynet forhøje netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds indtægtsramme efter reglerne om nødvendige nyinvesteringer.

Stk. 9. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægts­rammen og effektiviteten. Energitilsynet kan, for virksomhedens regning, anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår.

Stk. 10. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelsen af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.

Stk. 11. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder skal opbevare regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2004.

Stk. 12. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. Dispensationen kan gives som en varig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der kan dokumentere, at den aktuelt ikke inden for indtægtsrammen kan dække sine omkostninger og afskrivninger ved en effektiv drift, fordi dens indtægtsramme er lav som følge af særligt lave ind­tægter i 2004. Dispensationen kan endvidere gives som en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser som følge af pludseligt opståede hændelser, idet der ved beregning af forhøjelsen tages hensyn til mulig lånefinansiering.

Stk. 13. Kommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.«

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 7 a, stk. 1 , affattes således:

»Klima- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasleverandører og distributionsselskaber til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder.«

2. I § 37, stk. 1 , indsættes efter 2. pkt.:

»Priserne for ydelser fra en kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning fra den 8. oktober 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse:

1.
Indledende bemærkninger
2.
Baggrund
3.
Lovforslagets indhold
3.1
Definitioner
3.2
Varsling
3.3
Ændring af indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder
3.4
Foreløbig fastsættelse af værdier
3.5
Dispensation for nødlidende virksomheder
3.6
Forbud mod prisstigninger som følge af vederlag ved overdragelse af virksomheder
3.7
Ikrafttrædelse
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
10.
Sammenfattende skema


1. Indledende bemærkninger

Lovforslaget vedrører bestemmelser i el- og naturgasforsyningslovene, som sikrer forbrugerhensyn i forhold til henholdsvis netselskaber og regionale transmissionsselskaber samt naturgasdistributionsselskaber. Disse selskaber er naturlige monopoler, hvorfor forsyningslovene indeholder en regulering, der skal sikre forbrugerne rimelige priser og vilkår.


Der ændres ikke ved de grundlæggende principper i den gældende regulering. Der er imidlertid behov for en præcisering af prisbestemmelserne i elforsyningsloven, idet der på det seneste er opstået tvivl om fortolkningen af reglerne vedrørende indregning af nyinvesteringer i netselskabernes og de regionale transmissionsselskabers indtægtsrammer.


Hertil kommer bl.a. nogle mindre ændringer i el- og naturgasforsyningslovene, der sikrer forbrugerne mod uvarslede prisstigninger.


2. Baggrund

Baggrunden for elforsyningslovens prisbestemmelser er dels hensynet til, at netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder skal kunne få dækket deres omkostninger ved en effektiv drift, dels at forbrugerne skal sikres mod stigninger i elprisen som følge af aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og Elfor (nu Dansk Energi - Net) af 29. marts 2004 om kapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet (herefter Elfor-aftalen). Aftalen blev indgået i forlængelse af aftalen af samme dato mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om fremtidssikring af energiinfrastrukturen.


Elfor-aftalen afsluttede den såkaldte kapitalsag om opgørelse af virksomhedernes fri og bundne kapital efter elreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2000, idet den tidligere bundne kapital blev givet fri. Omfanget af den bundne kapital kan kun vanskeligt opgøres entydigt, men er skønnet til et tocifret milliardbeløb. Aftalen indebar, at det overordnede transmissionsnet (400 kV-nettet) skulle overgå vederlagsfrit til staten, og at der skulle indføres en ny prisregulering af virksomhederne, som skulle sikre, at »tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger.«


Det er yderligere præciseret i Elfor-aftalen, at


- »de indtægter, som selskaberne samlet kan få under den nye regulering, ikke [må] overstige de indtægter, som selskaberne oppebærer på grundlag af tariffen pr. 1. januar 2004 tillagt en inflationsregulering.«

- » På den baggrund opnår kapitalen i en overgangsperiode en lavere forrentning, indtil det tidspunkt, hvor løbende effektiviseringer og prisudviklingen giver grundlag for en forrentning svarende til renten på langsigtede danske obligationer plus 1 %.«

- »Kapital, der finansierer nyinvesteringer f.eks. til kabellægning under hensyn til forsyningssikkerheden eller i forbindelse med aktivitetsudvidelser, skal fortsat kunne forrentes og afskrives.«



Forbrugerhensynet er understreget i den politiske aftale, hvoraf det fremgår:


- »Indtægtsrammerne vil således ikke blive forhøjet som følge af ændringen af kapitalbegreberne, og priserne vil ikke forhøjes med forrentning af bunden kapital. Hermed tilgodeses forbrugerne fortsat.«



Aftalerne af 29. marts 2004 indebar med sin fastlåsning af priserne på niveauet for 2004, at de berørte virksomheder blev stillet forskelligt, afhængigt af deres prispolitik i 2004. Derfor fik alle netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder mulighed for at vælge, om de ville forblive på den gamle regulering med omkostningsbestemte indtægtsrammer, eller om de ville overgå til den nye regulering med det indbyggede pris- og forrentningsloft, men også med frigivelse af den bundne kapital. Alle virksomhederne valgte at overgå til den nye regulering.


Aftalerne af 29. marts 2004 aftalerne blev på et overordnet plan udmøntet i elforsyningslovens § 70, idet det var forudsat, at ministeren skulle fastsætte regler om indtægtsrammer for de berørte virksomheder. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 og den tilhørende vejledning af 1. februar 2005, der sigter på at fastholde principperne i Elfor-aftalen om, at virksomhederne kan opnå en forøget forrentning gennem effektivisering og pristalsreguleringen. Selskaberne skulle ikke opnå forrentning af den tidligere bundne kapital gennem forhøjelser af deres indtægtsrammer, bortset fra at nødvendige nyinvesteringer fortsat skulle kunne forrentes og afskrives. Vejledningen blev revideret og udbygget i november 2006.


Der er efterfølgende opstået tvivl om fortolkningen af bekendtgørelsen. Senest har Energiklagenævnet i to tilfælde i marts 2008 hjemvist sager til Energitilsynet til fornyet behandling. Den ene sag handler om definitionen af »nødvendige nyinvesteringer«. Sagen drejer sig om omgalvanisering af master, udskiftning af isolatorophæng og jordtråde samt renovering af fundamenter. Her konkluderer klagenævnet, at det: »samlet set ikke [kan] antages, at begrebet »nødvendige nyinvesteringer« alene omfatter investeringer, der sikrer nødvendig ny kapacitet, samt væsentlige omlægninger af den overordnede struktur, som er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden.« Energiklagenævnet anfører endvidere: »at Energistyrelsens vejledning af 28. november 2006 om indtægtsrammebekendtgørelsen ikke kan tillægges nogen fra elforsyningsloven eller indtægtsrammebekendtgørelsen afvigende betydning for vurderingen af, i hvilke tilfælde der kan ske forhøjelser af selskabernes rådighedsbeløb.« Den anden sag handler om, hvorvidt investeringer, der er idriftsat, inden den nye indtægtsrammeregulering trådt i kraft den 1. januar 2005, skal kunne begrunde en forhøjelse af indtægtsrammerne. Energiklagenævnet anfører: »Ifølge indtægtsrammebekendtgørelsens § 13, stk. 2, 3. pkt., kan afskrivning og forrentning af nødvendige nyinvesteringer indregnes i rådighedsbeløbet fra idriftsættelsestidspunktet af aktivet. […]. Bestemmelsen er i sin ordlyd ikke begrænset til nødvendige nyinvesteringer, der er idriftsat efter den 1. januar 2005. Bestemmelsen fastsætter alene, fra hvilket tidspunkt indregning i rådighedsbeløbet tidligst kan ske (idriftsættelsestidspunktet). Ifølge bestemmelsens ordlyd er der ikke noget til hinder for, at indregning kan ske på et senere tidspunkt end idriftsættelsestidspunktet.«


Begge eksempler illustrerer selskabernes ønske om at forbedre deres forrentning gennem forhøjelse af indtægtsrammerne, dels ved at udvide begrebet »nødvendige nyinvesteringer« til også at omfatte større vedligeholdelsesarbejder, der indebærer en vis levetidsforlængelse, dels ved at inddrage forrentning og afskrivning af ældre anlæg. Idet afgørelserne har givet anledning til tvivl om regelgrundlaget, har Energistyrelsen vurderet, at der er behov for, at de gældende principper fra bekendtgørelsen og vejledningen kommer til at fremgå af selve loven og dens bemærkninger, således at der ikke opstår fornyet tvivl om, at hovedprincippet i reguleringen er at sikre fastholdelse af priserne på niveauet for 2004, regnet i faste priser, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.


Hertil kommer et behov for præcisering i loven af, hvorledes beregningen af forhøjelser af indtægtsrammerne skal ske i forbindelse med nødvendige nyinvesteringer. Som bekendtgørelsen er udformet, får virksomhederne dækket forrentning og afskrivning af de nye anlæg, som de skal ifølge Elfor-aftalen, samtidig med at deres indtægtsrammer dækker forrentning og afskrivning af eventuelt skrottede anlæg. Der sker således ikke fradrag i indtægterne for eventuelt sparede driftsomkostninger samt forrentning og afskrivning af de skrottede anlæg. Med den nye infrastrukturrapport om de kommende års kabellægning vil dette betyde, at forbrugerpriserne kommer til at stige markant. Alene for det regionale net forventes en kabellægning på op mod 11 mia. kr., som skal forrentes og afskrives. Der er behov for en præcisering af loven, således at forbrugerhensynet i Elfor-aftalen fastholdes, samtidig med at incitamentet til nødvendige nyinvesteringer bevares. Det har aldrig været formålet med bestemmelsen om forrentning og afskrivning, at nyinvesteringer skulle være en løftestang for at øge virksomhedernes forrentning. Derfor er der behov for en klar bestemmelse herom i loven.


Samlet set er der således behov for, at Elfor-aftalens formål og indhold præciseres i selve loven, herunder gennem klarere definitioner og afgrænsninger samt klargørelse af visse regnskabstekniske forhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4.


Endvidere er der behov for en præcisering af forbrugerhensynet ved prisstigninger, således at disse varsles i god tid. Sådanne regler gælder allerede for elhandelsvirksomheder, men mangler for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.


Endelig rummer lovforslaget i § 2, to ændringer af naturgasforsyningsloven. Dels indføjes en varslingsregel, som er parallel med ovennævnte. Dels skabes der parallelitet med elforsyningsloven og varmeforsyningsloven vedrørende forbuddet mod at lade forbrugerne betale for vederlag ved overdragelse af anlæg.


Det foreslås, at dele af forslaget skal have virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse. Begrundelsen er, at den uklarhed, der har været om forståelsen af de gældende regler om netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders indtægtsrammer, ønskes afhjulpet så hurtigt som muligt. Det skal i den forbindelse understreges, at lovforslaget primært indeholder nogle præciseringer, som hidtil har fremgået af en bekendtgørelse og en vejledning. Hertil kommer regler vedrørende indregning af fremtidige investeringer med henblik på at sikre forbrugerhensynet i 29. marts 2004 aftalerne. Et senere virkningstidspunkt vil kunne medføre betragtelige merudgifter for elforbrugerne, såfremt netvirksomhederne og de regionale transmissionsvirksomheder vælger at benytte den utilsigtede uklarhed i de gældende regler med det formål at opnå en forhøjelse af deres indtægtsrammer og dermed af tarifferne.


3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget vedrører prisreguleringen for de naturlige monopoler omfattet af elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, dvs. netvirksomhederne og de regionale transmissionsvirksomheder samt naturgasdistributionsselskaberne.


På elsiden ændres ikke ved de grundlæggende principper for indtægtsrammereguleringen. For netvirksomheder består indtægtsrammerne af en reguleringspris pr. transporteret mængde kWh multipliceret med den transporterede mængde strøm. Denne regulering er robust og tager højde for selskabernes aktivitetsændringer. For de regionale transmissionsselskaber, der stiller deres net til rådighed for systemansvaret, er indtægtsrammen identisk med selskabets årlige rådighedsbeløb, idet det her ikke giver mening at måle den transporterede mængde strøm. Regionale transmissionsselskaber, der sælger til aftagere, har tillige en indtægtsramme, beregnet på samme måde som for netvirksomhederne.


Lovforslaget fokuserer på præciseringer af reguleringens indhold, således at forbrugerbeskyttelseshensynet i 29. marts 2004 aftalerne sikres. Disse områder har hidtil været beskrevet i bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 og den tilhørende vejledning. Retningslinjerne herfra indføjes i selve loven.


På naturgassiden foretages to mindre ændringer vedrørende forbrugerbeskyttelse.


3.1 Definitioner

To væsentlige begreber i indtægtsrammereguleringen er »indtægter« og »andre indtægter« for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder. Der har vist sig usikkerhed om, hvorvidt begrebet indtægter skulle følge årsregnskabslovens definition. Med lovforslaget præciseres det nu, at definitionen følger årsregnskabsloven. Tilsvarende har der været usikkerhed om forståelsen af begrebet »andre indtægter«, der følger af den bevillingspligtige aktivitet. Dette begreb har været defineret i bekendtgørelsen og vejledningen. For at eliminere enhver tvivl kommer definitionen hermed ind i loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.


3.2 Varsling

Klima- og energiministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte elhandelsvirksomheder til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektricitet. Med lovforslaget udvides bestemmelsen til også at omfatte aftaler mellem forbrugere og netvirksomheder eller regionale transmissionsvirksomheder. Herved sikres det, at forbrugeren også varsles i de tilfælde, hvor en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed foretager pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser. En tilsvarende udvidelse foretages i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og § 2, nr. 1.


3.3 Ændring af indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder

Som udgangspunkt skal netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders indtægter fastholdes på niveauet for 2004, regnet i faste priser. I medfør af aftalerne af 29. marts 2004 skal nødvendige nyinvesteringer dog fortsat kunne forrentes og afskrives. Der indsættes en bestemmelse i loven, som definerer, hvorledes forhøjelsen af indtægtsrammen beregnes, således at der sikres rum til forrentning og afskrivning for nyinvesteringer. Bestemmelsen fastslår, at i de tilfælde, hvor investeringen erstatter et eksisterende anlæg, som skrottes, sker forhøjelsen af indtægtsrammen efter et nettoprincip. Indtægtsrammen forøges med et beløb, der sikrer merafskrivningen og differencen mellem virksomhedens senest opgjorte forrentningsprocent og den lange byggeobligationsrente plus 1 pct. point for nyinvesteringen.


Der indsættes regler om behandling af nettab, anlæg udført i regning for tredjemand og afvikling af historisk underdækning.


Der indsættes en definition af de nødvendige nyinvesteringer, der afgrænser de vedligeholdelsesopgaver og anlægsændringer, som selskaberne skal varetage inden for de gældende indtægtsrammer, og de anlægsændringer, der kan give anledning til forhøjelse af indtægtsrammerne. Endvidere indsættes en beskrivelse af, hvorledes indtægtsrammerne kan ændres som følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk om fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder eller tekniske tilpasninger af anlæggene.


Endelig defineres det, hvorledes indtægtsrammerne behandles ved køb af anlæg fra eller salg af anlæg til virksomheder, der ikke er omfattet af indtægtsrammereguleringen. Dette er især relevant for de regionale transmissionsselskabers salg af 132/150 kV nettet til Energinet.dk.


De nævnte ændringer fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4.


3.4 Foreløbig fastsættelse af værdier

Energitilsynet får en hjemmel til at foretage en foreløbig fastsættelse af værdier til brug for udmeldingen af indtægtsrammer eller benchmarkingen af virksomhedernes effektivitet, for virksomheder, der enten ikke overholder fristen for indsendelse af oplysninger eller indsender mangelfulde eller fejlbehæftede oplysninger. Energitilsynet får endvidere hjemmel til at bruge ekstern bistand til løsning af opgaven, for virksomhedens regning. Den foreløbige fastsættelse bortfalder, når virksomheden har indsendt og dokumenteret de manglende oplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.


3.5 Dispensation for nødlidende virksomheder

Reglerne præciserer Energitilsynets mulighed for at give dispensation fra indtægtsrammerne til virksomheder, der aktuelt ikke kan gennemføre aktiviteter, de er pålagt i deres bevilling, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. Det fremgår, at Energitilsynets dispensation kan omfatte en varig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der trods en effektiv drift, jf. Energitilsynets benchmarking, ikke kan dække sine omkostninger og afskrivninger, fordi virksomheden havde særligt lave indtægter i 2004 og dermed en lav indtægtsramme. Energitilsynet kan endvidere gennem dispensation tillade en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen til en virksomhed, der aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser som følge af pludseligt opståede hændelser, idet der ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til mulig lånefinansiering. Reglerne indebærer, at Energitilsynet ikke gennem dispensation vil kunne forhøje indtægtsrammen for en virksomhed med henblik på at øge virksomhedens forrentning. Denne præcisering har hidtil fremgået af bekendtgørelsen og vejledningen, men indsættes nu i loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.


3.6 Forbud mod prisstigninger som følge af vederlag ved overdragelse af virksomheder

Der indsættes en bestemmelse i naturgasforsyningsloven, som er parallel med tilsvarende bestemmelser i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven om, at priserne for ydelser fra en forsyningsvirksomhed ikke må stige som følge af vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.


3.7 Ikrafttrædelse

Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog foreslås det, at § 1 om ændringer i elforsyningsloven får virkning fra datoen for fremsættelsen.


Der er opstået tvivl om fortolkningen af de gældende regler. Senest har Energiklagenævnet i to tilfælde i marts 2008 hjemvist sager om nødvendige nyinvesteringer til fornyet behandling i Energitilsynet, bl.a. med henvisning til uklarhed i regelgrundlaget.


Nærværende lovforslag sigter på at præcisere regelgrundlaget, således at forbrugerhensynet i aftalerne af 29. marts 2004 sikres. Derfor er det afgørende, at den uklarhed, der har været om forståelsen af indtægtsrammereguleringen, bliver afhjulpet så hurtigt som muligt. Et senere virkningstidspunkt vil kunne medføre betragtelige merudgifter for elforbrugerne, såfremt netvirksomhederne og de regionale transmissionsvirksomheder vælger at benytte det hul eller den uklarhed i de gældende regler, som Energiklagenævnet har påpeget, med det formål at opnå en forhøjelse af deres indtægtsrammer og dermed en forhøjelse af tarifferne. Skæringsdatoen er sat til fremsættelsesdagen for lovforslaget for at undgå spekulation i, at ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammerne indgives, inden loven i øvrigt træder i kraft.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer en begrænsning i de fremtidige stigninger i net- og transmissionstarifferne. Udover denne positive effekt indebærer lovforslaget ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.


9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring til:


A/S Dansk Shell, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske Regioner, Datatilsynet, DONG Energy A/S, Dong E&P, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forskningscenter Risø, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, NSOC-D (North Sea Operators Committee - Denmark), Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Statoil A/S, Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden.


Bemærkninger til lovforslaget skal være Energistyrelsen i hænde senest den 29. oktober 2008.


Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som høringssvarene måtte give anledning til. Bemærkninger vil indgå i den efterfølgende folketingsbehandling.


10. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske og admini­stra­tive konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Begrænsning i de fremtidige stigninger i net- og transmissionstarifferne.
Ingen
Administrative konsekven­ser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekven­ser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder indgår i fastsættelsen af virksomhedernes indtægtsrammer under nærmere betingelser, som nævnt nedenfor. Andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, omfatter netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds indtægter fra salg til andre af ydelser, som fremkommer i tilknytning til deres bevillingspligtige aktivitet, og hvor omkostnin­gerne er nødvendige for gennemførelsen af den bevillingspligtige aktivitet. Der vil typisk være tale om ydelser, som skabes samtidig med udførelsen af den bevillingspligtige aktivitet, og som giver mulighed for udnyt­tel­se af en økonomisk fordelagtig synergieffekt, f.eks. ved udnyttelse af ledig kapa­citet i anlæggene.


Andre indtægter, som i 2004 blev opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, indgår som en del af de indtægter i 2004, som udgør grundlaget for fastsættelsen af indtægtsrammen. Såfremt der efterfølgende sker ændringer i disse andre indtægter, berører det ikke indtægts­rammen. Det er dog en forudsætning, at de omkostninger, der er forbundet med erhvervelsen af disse andre indtægter, fortsat bæres af netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. I modsat fald reduceres indtægtsrammen med et beløb svarende til disse andre indtægter. Dette kan eksempelvis være situationen, hvis en virksomhed har frasolgt sine aktiviteter.


Salget af de ydelser, som ligger til grund for »andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillings­pligtige aktivitet«, er omfattet af elforsyningslovens § 46. Det fremgår heraf, at aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, skal indgås på mar­kedsbestemte vilkår, og at aftalerne skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Dette gælder også aftaler med koncernforbundne virksomheder. Energitilsynet kan kræve dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.


Indtægter fra aktiviteter, der ikke udføres som led i netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders bevillingspligtige aktivitet, herunder indtægter fra tilknyttet virksomhed, indgår ikke i indtægtsrammereguleringen. Dog gælder det, at i de tilfælde, hvor aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, modtager ydelser fra den bevillingspligtige aktivitet, skal sådanne ydelser prissættes efter elforsy­nings­lovens § 46, og indtægten herfra skal indgå under »andre indtægter«.


Andre indtægter skal opfylde kriterierne for indtægter, som virksomhederne efter årsregnskabslovens regler vil kunne indregne i deres årsrapport.


Til nr. 2


Indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfatter alene sådanne indtægter, somvirksomhederne efter årsregnskabslovens regler vil kunne indregne i deres årsrapport.


Til nr. 3


Begrebet elleverandørererstattes med begrebet elhandelsvirksomheder, der er lovens definition af virksomheder, der sælger elektricitet, jf. elforsyningslovens § 5. Endvidere udvides bestemmelsen til også at omfatte aftaler mellem forbrugere og netvirksomheder eller regionale transmissionsvirksomheder. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at forbrugeren også skal varsles i de tilfælde, hvor en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed foretager pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser.


Til nr. 4


Til § 70, stk.1

Der er ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nuværende bestemmelse. Dog er begrebet »transmissionsvirksomheder« erstattet af »regionale transmissionsvirksomheder«. Hermed præciseres det, at bestemmelsen ikke gælder for den transmissionsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk., jf. § 70 a.


Til § 70, stk. 2

En netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds indtægtsramme og de derunder afholdte omkostninger opgøres i overensstemmelse med de principper, der var gældende i reguleringsåret 2004. Såfremt virksomheden efterfølgende foretager ændringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis, skal der foretages tilsvarende ændringer for reguleringsåret 2004, der er sammenligningsåret.


Efter Elfor-aftalen skal kapital, der finansierer visse nyinvesteringer, kunne forrentes og afskrives. Arten af disse investeringer er defineret i stk. 3. Indtægtsrammen forhøjes med et beløb, der sikrer, at virksomheden opnår den lange byggeobligationsrente plus 1 pct. point samt lineære afskrivninger over anlæggets levetid, under hensyn til anlæggets forventede omkostninger og indtægter. Anlæggets værdi fastsættes i beregningen til kostprisen, henholdsvis anlæggets regnskabsmæssige værdi, såfremt anlægget overtages på et senere tidspunkt end idriftsættelsen. Rentesatsen er den på idriftsættelsestidspunktet, henholdsvis overtagelsestidspunktet, gældende. For nødvendige nyinvesteringer, der erstatter et eksisterende anlæg, som skrottes, sker ved fastsættelsen af forhøjelsen af indtægtsrammen en modregning af sparede omkostninger samt den årlige afskrivning og den senest opgjorte forrentning af det skrottede anlæg. Ved beregningen af indtægtsrammen tages endvidere hensyn til en eventuel restafskrivning og skrapværdi af det skrottede anlæg, således at virksomheden ikke lider tab ved eksempelvis en fremskyndet kabellægning, som er prioriteret ud fra samfundsmæssige hensyn.


Såfremt anlægget ikke er en nødvendig nyinvestering, jf. stk. 3, vil indtægtsrammen ikke blive påvirket.


Virksomheder, der i årsrapporten for 2003 har opgjort en akkumuleret underdækning for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2003, kan afvikle denne underdækning over indtægterne, under forudsætning af at virksomhedens indtægtsramme ikke overskrides. Afviklingen af denne historiske underdækning skal være afsluttet senest ved udgangen af 2010.


Til § 70, stk. 3

Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder har pligt til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, og herunder blandt andet en pligt til at vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i nødvendigt omfang, jf. elforsyningslovens § 20, stk. 1. Det forudsæt­tes med bestemmelsen, at der løbende sker en vedligeholdelse, tilpasning og opdatering af anlæggene til et tidssvarende teknologisk niveau. Vedligeholdelse, levetidsforlængelse af og reinvesteringer i distributionsnet og regionale transmissionsnet med tilhørende tekniske anlæg, som primært udføres af hensyn til anlæggenes løbende drift, kan derfor ikke begrunde en forhøjelse af virksomhedens indtægtsramme, heller ikke selv om de, i kraft af den teknologiske udvikling, medfører en vis opgra­de­ring af anlægget.


Energitilsynet kan forhøje en virksomheds indtægtsramme for nødvendige nyinvesteringer, der er idriftsat eller erhvervet efter den 1. januar 2005. Virksomheden vil få forhøjet indtægtsrammen med virkning fra idriftsættelsestidspunktet, hhv. tidspunktet for erhvervelsen, hvis denne sker senere end idriftsættelsen af anlægget. Dette vil være aktuelt, hvis anlægget erhverves efter idriftsættelsen fra en juridisk person, som ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen.


Nødvendige nyinvesteringer omfatter alene investeringer, hvor det samlede anlæg tilføres nødvendig ny og væsentligt øget kapacitet, eller hvor investeringen omhandler væsentlige omlægninger af den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, eller såfremt der er tale om kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden eller ud fra andre væsentlige samfundsmæssige hensyn.


Det må vurderes ud fra det konkrete anlæg, hvorvidt der er tale om både nødvendig og væsentligt øget kapacitet. Etablering af anlæg til forsyning af helt nye forsyningsområder, eksempelvis i forbindelse med større byudviklingsprojekter, eller tilslutning af meget store nye forbrugere eller større nye produktionsenheder vil blive betragtet som væsentligt øget kapacitet. Dette gælder også, hvis netforstærkningen sker af hensyn til større forbrugere eller producenter, der ligger udenfor bevillingsområdet. Mindre justeringer af anlægget i forbindelse med eksempelvis byfortætning vil derimod ikke falde ind under bestemmelsen. Ligeledes vil forstærkninger af nettet, der ikke er begrundet i servicering af konkrete nye eller større forbrugere eller produktionssteder, falde uden for reglen, herunder forstærkninger der gennemføres af hensyn til den almindelige udvikling i elforbruget. Investeringer i andre anlæg, som ikke er en del af nettet eller de tilhørende tekniske anlæg, f.eks. administrationsbygninger, er heller ikke omfattet. Der vil være tilfælde, hvor dele af anlæg må betragtes som vedligeholdelse, og andre dele vil være nødvendige nyinvesteringer. I medfør af § 70, stk. 2, vil klima- og energiministeren fastsætte nærmere retningslinjer for behandling af sådanne anlæg, herunder for fordeling af omkostninger og indtægter.


Energinet.dk udarbejder planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net, jf. § 28, stk. 2, nr. 7. Såfremt det af disse planer fremgår, at der af hensyn til forsyningssikkerheden er behov for væsentlige omlægninger af den overordnede netstruktur, vil de hertil knyttede investeringer være omfattet af begrebet nødvendige nyinvesteringer.


Kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden vil være omfattet af begrebet nødvendige nyinve­sterin­ger, der kan give anledning til forhøjelse af indtægtsrammerne efter stk. 2. Hertil kommer kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til elforsyningslovens § 21, stk. 1. Udskiftning eller ændring af tilknyttede tekniske anlæg i forbindelse med kabellægning af luftledninger giver ikke anledning til forhøjelse af indtægtsrammen, med mindre udskiftningen eller ændringen er en teknisk nødvendighed for anvendelsen af det nye kabelnet.


Til § 70, stk. 4

Virksomheden har mulighed for gennem effektivisering og som følge af prisreguleringen at opnå og forbedre sin forrentning. Bereg­ningen af forrentningen tager udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat før finansielle poster og skat. Forrentningsprocenten er forrentningen sat i forhold til den nødvendige kapital, dvs. netaktiver og tilhørende tekniske anlæg, opgjort ultimo regnskabsåret.


Såfremt virksomheden opnår en forrentningsprocent, der overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 pct. point, betragtes den overskydende forrentning som en difference i forbrugernes favør, der skal afvikles efter regler fastsat af klima- og energiministeren i medfør af stk. 2, 1. pkt. Differencer i forbrugernes favør forrentes efter rentelovens § 5, stk. 1, fra det tidspunkt, hvor forholdet konstateres bestemt ved fristen for regnskabsaflæggelse til Energitilsynet, den 1. juni i året efter afslutningen af regnskabsåret.


Såfremt det på et senere tidspunkt viser sig, at der i en tidligere periode har været opkrævet for høj forrentning, afvikles overskridelsen ligeledes i henhold til de overfor nævnte regler om overdækning. Forrentningen af differencen sker da fra det tidspunkt, hvor Energitilsynet træffer afgørelse om forholdet.


Til § 70, stk. 5

I tarifferne for 2004 indgik dækning af nettabet. Som led i regnskabsaflæggelsen dokumenterer virksomheden sine omkostninger til dækning af nettab. Såfremt omkostningerne i et år på grund af ændringer i elprisen adskiller sig mere end 3 pct. fra omkostningerne i 2004, tillagt en pristalsregulering, kan Energitilsynet regulere årets indtægtsramme tilsvarende. Mængdemæssige ændringer i nettabet siden 2004, opgjort efter samme metode som for året 2004, kan ikke begrunde ændringer i indtægtsrammen, idet det lavest mulige nettab altid skal tilstræbes.


Til § 70, stk. 6

I forbindelse med byudvikling eller ud fra andre lokale eller regionale hensyn kan tredjemand have behov for, at der sker ændringer i en netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds anlæg. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en virksomhedsejer har brug for at udvide sit etageareal og derved har brug for, at der flyttes en elmast. I så fald kan det aftales, at denne tredjemand betaler anlægsændringerne, når arbejdet er udført. Anlægsinvesteringer, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige aktiviteter. Indtægter, som en netvirksomhed eller en regional transmissionsvirksomhed oppebærer som betaling fra tredjemand til dækning af omkostninger ved anlægsinvesteringer, og som alene dækker medgåede omkostninger, indgår ikke i beregningen af differencer i forbindelse med virksomhedens indtægtsrammer, ligesom de ikke indgår i beregningen af virksomhedens forrentning.


Anlæg, der betales af tredjemand indgår endvidere ikke i virksomhedens afskrivningsgrundlag, idet de anses som straksafskrevet. I det tilfælde et sådant anlæg afløser et eksisterende anlæg, der samtidig skrottes, og dermed udgår af afskrivningsgrundlaget, skal netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed give meddelelse til Energitilsynet, såfremt virksomheden ønsker, at det nye anlæg skal indgå i beregningen af virksomhedens forrentningsprocent. I så fald indgår anlægget med en værdi, der højst svarer til værdien af det skrottede anlæg på skrotningstidspunktet, og med en afskrivningsperiode, der højst svarer til det, der ville have været den resterende afskrivnings­­periode for det skrottede anlæg, således at virksomheden ved beregningen af virksomhedens forrentning ikke stilles ringere end før etableringen af det nye anlæg.


Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette klart fremgå af såvel en skriftlig aftale herom som af virksomhedens regnskaber, idet der skal være den nødvendige regnskabsmæssige adskillelse mellem de dele, der betales af tredjemand, og resten af anlægget.


Til § 70, stk. 7

Pålæg fra Energinet.dk eller myndigheder, der betyder en væsentlig tidsmæssig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg, f.eks. af sikkerhedsmæssige grunde, betragtes ikke som nødvendige nyinvesteringer, der vil kunne medføre forhøjelse af indtægtsrammen efter stk. 2. Sådanne fremskyndelser vil dog kunne give grundlag for en forhøjelse af virksomhedens indtægtsramme med et beløb, der kompenserer for eventuelle afholdte meromkostninger ved fremskyndelsen. Såfremt meromkostningerne til en sådan fremskyndelse betyder, at indtægtsrammen i et enkelt år vil stige meget, for derefter at falde igen året efter, kan Energitilsynet efter ansøgning godkende, at meromkostningerne ved fremskyndelsen opkræves, ved at indtægtsrammen forhøjes i en årrække. Ved beregning af forhøjelsen af indtægtsrammen over en årrække pristalsreguleres forhøjelsen efter regler fastsat i medfør af stk. 2.


Til § 70, stk. 8

Ved overtagelse af net fra en anden virksomhed, der er underlagt indtægtsrammereguleringen, følger nettets forholdsmæssige andel af den sælgende virksomheds indtægtsramme uændret med til den købende virksomhed. Energinet.dk er imidlertid ikke omfattet af indtægtsrammereguleringen. Ved salg af net til Energinet.dk udgår det solgte nets andel af den sælgende virksomheds indtægtsramme, når det overgår til at følge den økonomiske regulering af Energinet.dk. Bestemmelsen vil have betydning i forbindelse med Energinet.dk's overtagelse af de regionale transmissionsnet.


Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed overtager et anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, f.eks. Energinet.dk, vil der ikke følge en del af en indtægtsramme med. Derfor kan Energitilsynet forhøje den købende virksomheds indtægtsramme med et beløb opgjort efter reglerne for nødvendige nyinvesteringer.


Til § 70, stk. 9

For så vidt angår 1. pkt. er bestemmelsen en videreførelse af den gældende § 70, stk. 3, 1. pkt.


Som led i fastsættelsen af virksomhedernes indtægtsrammer gennemfører Energitilsynet årligt en benchmarking af netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders effektivitet, og udmelder effektiviseringskrav til de mindre effektive virksomheder. Effektiviseringskravene udmeldes som procentvise reduktioner af virksomhedernes indtægtsrammer. For sent indsendte oplysninger fra enkelte virksomheder forsinker hele processen, ligesom mangelfulde eller fejlbehæftede oplysninger fra en virksomhed kan give et uretvisende billede af virksomhedens effektivitet. Det er derfor nødvendigt, at oplysningerne indsendes til Energistyrelsen uden unødig forsinkelse i forhold til de udmeldte frister. Energitilsynet får med bestemmelsen hjemmel til at foretage en foreløbig fastlæggelse af de relevante værdier for virksomheder, der enten ikke indsender oplysningerne til tiden eller indsender mangelfulde eller fejlbehæftede oplysninger. Energitilsynet vil, for virksomhedens regning, kunne anvende uafhængig bistand eksempelvis fra en revisor til løsning af denne opgave.


Den foreløbige fastsættelse erstattes af virksomhedens egne oplysninger, når disse indsendes med behørig dokumentation. Den foreløbige fastsættelse kan derfor ikke påklages.


Såfremt virksomhedens oplysninger giver anledning til en ændring af den udmeldte indtægtsramme, vil justeringen finde sted i forbindelse med Energitilsynets fastsættelse af virksomhedens indtægtsramme for det næstfølgende regnskabsår.


Til § 70, stk. 10

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 70, stk. 3, 2. pkt.


Til § 70, stk. 11

Efter bogføringsloven skal virksomheder opbevare deres regnskabsmateriale i 5 år. Imidlertid er indtægterne i 2004, som dokumenteret i regnskabsmaterialet for 2004, grundlaget for indtægtsrammereguleringen. Derfor er det nødvendigt, at regnskabsmaterialet for 2004 opbevares. Der sættes ikke krav om forlænget opbevarelse af regnskabsmaterialet for tidligere eller efterfølgende regnskabsår, men virksomheder kan beslutte at forlænge opbevaringen heraf til brug for verificering af deres indtægtsrammer.


Til § 70, stk. 12

For så vidt angår 1. pkt. er bestemmelsen en videreførelse af den gældende § 70, stk. 4.


For at kunne sikre en effektiv drift på længere sigt bør enhver netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed inden for sin indtægts­ramme kunne dække nødvendige driftsomkostninger samt afskrivninger af net og øvrige tekniske anlæg, idet afskrivningerne udgør en del af det økonomiske grundlag for nødvendige reinvesteringer. I udgangspunktet bør virksomhedens ind­tægts­ramme derfor kunne dække disse omkostninger. Hvis en virksomhed kan dokumentere, at den har haft særligt lave ind­tægter i 2004, og dermed en tilsvarende lav indtægtsramme for de følgende år med den konsekvens, at virksomheden ikke har mulighed for på kort sigt (2-3 år) at dække nødven­dige omkostninger til drift og afskrivninger af de tekniske anlæg, til trods for en effektiv drift, jf. Energitilsynets benchmarking, vil virksom­he­den kunne søge Energitilsynet om en forhøjelse af sin indtægtsramme. Ved forhøjelse af en virksomheds indtægtsramme tages hensyn til eventuel forrentning, idet en forhøjelse af indtægtsrammen ikke kan gives til kompensation for udloddet udbytte. Forhøjelsen af indtægtsrammen vil være varig med virkning pr. den 1. januar i det år, hvor ansøgningen fremsendes.


En virksomhed vil herudover kunne søge Energitilsynet om en forhøjelse af indtægtsrammen, såfremt den kan dokumentere, at den ikke kan gennemføre aktuelle nød­­vendige aktiviteter. Det kunne f.eks. være relevant til af­hjælp­­ning af omkostninger i forbindelse med havari. Ved behandling af ansøgningen tager Energitil­sy­net hensyn til mulighederne for lånefinan­siering, således at indtægtsrammen alene hæves til et niveau, der sikrer forrentning og afdrag på et lån. Forhøjelsen af indtægtsrammen er i dette tilfælde tidsbegrænset.


Et synspunkt om, at virksomheden ønsker at forøge sin forrentning, kan ikke begrunde en forhøjelse af indtægtsrammen.


Til § 70, stk. 13

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 70, stk. 5.


Til § 2

Til nr. 1


Bestemmelsen udvides til også at omfatte aftaler mellem forbrugere og distributionsselskaber. Herved sikres det, at forbrugeren også varsles i de tilfælde, hvor et distributionsselskab foretager pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser.


Til nr. 2


Med ændringen skabes der parallelitet med elforsyningsloven og varmeforsyningsloven vedrørende forbuddet mod at belaste forbrugerne med at skulle betale for vederlag ved overdragelse af anlæg.


Til § 3

Det fremgår af stk. 1, at loven vil træde i dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Dog vil lovforslagets § 1 om ændring af prisbestemmelserne i elforsyningsloven træde i kraft på datoen for fremsættelsen.


Hovedreglen for en lovs ikrafttræden er, at ikrafttrædelsen først kan ske efter vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse, således at loven ikke gives tilbagevirkende kraft. Nærværende lovforslag indeholder imidlertid både nogle præciseringer, som hidtil har fremgået af en bekendtgørelse og en vejledning, og nogle regler vedrørende fremtidige investeringer med henblik på at sikre forbrugerhensynet i aftalerne af 29. marts 2004. Et senere virkningstidspunkt vil kunne medføre betragtelige merudgifter for elforbrugerne, såfremt netvirksomhederne og de regionale transmissionsvirksomheder vælger at benytte det hul eller den uklarhed i de gældende regler, som Energiklagenævnet har påpeget, med det formål at opnå en forhøjelse af deres indtægtsrammer og dermed en forhøjelse af tarifferne. For at sikre forbrugerne mod utilsigtede prisstigninger er det af afgørende betydning, at den uklarhed, der har været om forståelsen af indtægtsrammereguleringen, bliver afhjulpet så hurtigt som muligt.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
  
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 5. I denne lov forstås ved følgende: […]
 
1. I § 5 indsættes før nr. 1, som nyt nummer:
»1) Andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Indtægter, som opnås ved netvirksomheders eller regionale transmissionsvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. Andre indtægter skal desuden opfylde definitionen for indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. nr. 9.«
Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.
  
2. I § 5 indsættes efter nr. 7, der bliver nr. 8, som nyt nummer:
»9) Indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Alle de indtægter, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed oppebærer ved den bevillingspligtige aktivitet, og som i henhold til årsregnskabsloven kan indregnes i den årsrapport, virksomheden er forpligtet til at aflægge efter reglerne i årsregnskabsloven.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.
§ 6 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte elleverandører til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektricitet, herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse.
 
3.§ 6 a, stk. 1, affattes således:
»§ 6 a. Klima- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder.«
§ 70. Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer, jf. dog § 70 a. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.
 
4.§ 70 affattes således:
»§ 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virk­som­heden.«
Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives.
Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft.
 
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Indtægts­rammen vil blive hævet med et beløb svarende til forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nyinvesteringen, opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven, eventuelt med modregning af tilslutningsbidrag. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil der ved beregningen af indtægtsrammen ske fradrag af eventuelt sparede driftsomkostninger, samt forrentning og afskrivning af det skrottede anlæg. Ved beregningen af forhøjelsen af indtægtsrammen vil der blive taget hensyn til eventuel restafskrivning og kassationsværdi for det skrottede anlæg. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Afvikling af denne underdækning skal være afsluttet senest ved udgangen af 2010.
  
Stk. 3. Nødvendige nyinvesteringer omfatter investeringer i nye anlæg, der indgår som en integreret del af virksomhedens net med tilhørende tekniske anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget kapacitet og ydeevne. Endvidere omfatter nødvendige nyinvesteringer væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsynings­sikkerheden, samt kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til § 21, stk. 1. Det er en forudsætning for ændring af indtægtsrammen, jf. stk. 2, at anlægget er idriftsat efter den 1. januar 2005, eller at netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed har erhvervet anlægget efter denne dato.
  
Stk. 4. Forrentningen af virksomhedens netaktiver må ikke overstige den lange byggeobligationsrente plus 1 pct. point, opgjort ultimo i regnskabsåret. For meget opkrævet forrentning betragtes som en difference i forbrugernes favør og afvikles efter regler fastsat i medfør af stk. 2. Differencer i forbrugernes favør forrentes efter § 5, stk. 1, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
  
Stk. 5. Ændrede omkostninger til nettab på mere end 3 pct. i forhold til 2004 som følge af ændringer i elnetpriserne indgår i beregningen af indtægtsrammerne.
  
Stk. 6. Anlæg ændret af hensyn til tredjemand og betalt af denne indgår ikke i virksomhedens indtægtsramme eller afskrivningsgrundlag.
  
Stk. 7. Ved pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, der indebærer en væsentlig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg, kan Energitilsynet forhøje virksomhedens indtægtsramme med et beløb, der kompenserer for eventuelle afholdte meromkostninger ved fremskyndelsen.
  
Stk. 8. Ved en netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds salg af anlæg til Energinet.dk udgår anlægget af virksomhedens indtægtsramme. Ved en netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, kan Energitilsynet forhøje netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds indtægtsramme efter reglerne om nødvendige nyinvesteringer.
Stk. 3. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale.
 
Stk. 9. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægts­rammen og effektiviteten. Energitilsynet kan, for virksomhedens regning, anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår.
Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.
 
Stk. 10.Klima og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelsen af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.
  
Stk. 11. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder skal opbevare regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2004.
Stk. 4. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
 
Stk. 12. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. Dispensationen kan gives som en varig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der kan dokumentere, at den aktuelt ikke inden for indtægtsrammen kan dække sine omkostninger og afskrivninger ved en effektiv drift, fordi dens indtægtsramme er lav som følge af særligt lave ind­tægter i 2004. Dispensationen kan endvidere gives som en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser som følge af pludseligt opståede hændelser, idet der ved beregning af forhøjelsen tages hensyn til mulig lånefinansiering.
Stk. 5. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.
 
Stk. 13. Kommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.
  
§ 2
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
§ 7 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasleverandører til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af naturgas, herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse.
 
1.§ 7 a, stk. 1, affattes således:
»Klima- og energiministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasleverandører og distributionsselskaber til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder.«
§ 37. Priser for ydelser fra distributionsselskaber og forsyningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved fastsættelse af priserne tages desuden hensyn til udgifter, der afholdes som følge af, at selskaberne i kraft af en af denne lov nødvendiggjort selskabsopdeling hæfter for andre naturgasselskabers gældsforpligtelser.
 
2. I § 37, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Priserne for ydelser fra en kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.«
  
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovens § 1 har virkning fra den 8. oktober 2008.