L 102 (som vedtaget): Forslag til lov om statsligt
kapitalindskud i kreditinstitutter.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 3. februar 2009
Forslag
til
Lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
m.v.
§ 1.
Der etableres en ordning, som indebærer, at staten kan
tilføre kreditinstitutter i Danmark hybrid kernekapital
(kapitalindskud) og udstede tegningsgaranti i forbindelse med
kapitalrejsning.
Stk. 2. Ved hybrid
kernekapital forstås et stående ansvarligt lån
uden udløbsdato efter nærmere regler fastsat i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 3. Ved
kreditinstitutter forstås i denne lov pengeinstitutter,
realkreditinstitutter samt Danmarks Skibskredit A/S.
Stk. 4. Filialer i
Danmark af udenlandske kreditinstitutter, danske kreditinstitutters
datterselskaber i udlandet samt datterselskaber til
Afviklingsselskabet etableret i medfør af lov om finansiel
stabilitet er ikke omfattet af loven.
§ 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan indgå aftale med
kreditinstitutter om indskud af hybrid kernekapital og
fastsætte de nærmere vilkår herfor.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan trække på
statens konto i Danmarks Nationalbank til udbetaling af hybrid
kernekapital til de kreditinstitutter, der er indgået aftale
med. Udgifterne optages direkte på de løbende
tillægsbevillingslove.
Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan, når der er
indgået aftale med det enkelte kreditinstitut, tilføre
hybrid kernekapital direkte til det enkelte kreditinstitut.
Kapitel 2
Størrelsen på indskuddet
af hybrid kernekapital
§ 3.
Kreditinstitutter, der modtager kapitalindskud efter denne lov,
skal efter kapitalindskuddet have en kernekapitalprocent på
mindst 12, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Kreditinstitutter, der før kapitalindskuddet har en
kernekapitalprocent på under 9, vil kunne få et
kapitalindskud, der svarer til differencen mellem
kernekapitalprocenten på 12 og kreditinstituttets aktuelle
kernekapitalprocent, forudsat at grænserne for hybrid
kernekapital i § 129, stk. 2-6, i lov om finansiel
virksomhed giver mulighed herfor.
Stk. 3.
Kreditinstitutter, der før kapitalindskuddet har en
kernekapitalprocent på 9 eller derover, vil højst
kunne få et kapitalindskud, der svarer til en
forøgelse af kernekapitalprocenten med 3, forudsat at
grænserne for hybrid kernekapital i § 129,
stk. 2-6, i lov om finansiel virksomhed giver mulighed
herfor.
Stk. 4. For
kreditinstitutter, som har en kernekapitalprocent på under 6,
kan der forhandles individuelle løsninger, som giver disse
kreditinstitutter den højest mulige kernekapitalprocent.
Kapitel 3
Ansøgningskrav og behandling
af ansøgninger
§ 4.
Kreditinstitutter i Danmark, der opfylder solvenskravet på 8
pct., institutternes individuelle solvensbehov og et eventuelt af
Finanstilsynet individuelt fastsat højere solvenskrav, jf.
§ 124 i lov om finansiel virksomhed, kan til og med den
30. juni 2009 ansøge om indskud af hybrid kernekapital, jf.
lovens § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at fristen i stk. 1 for ansøgning om indskud af
hybrid kernekapital forlænges.
§ 5.
Ansøgning om indskud af hybrid kernekapital skal indsendes
til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ansøgningen skal
indeholde følgende:
1) En
redegørelse fra kreditinstituttet om instituttets
økonomiske stilling og fremtidsudsigter.
2) En
opgørelse af kreditinstituttets individuelle
solvensbehov.
3) En revideret
årsrapport for 2008 og det seneste kvartalsregnskab.
4) En udtalelse fra
kreditinstituttets godkendte revisor.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ansøgningskrav, udtalelsen fra
revisor og behandlingen af ansøgningerne.
Stk. 3. Et
kreditinstitut, der ansøger om hybrid kernekapital, er
forpligtet til at orientere Økonomi- og Erhvervsministeriet,
hvis der i perioden mellem ansøgningstidspunktet og
tidspunktet for aftaleindgåelsen sker væsentlige
ændringer i instituttets økonomiske forhold.
§ 6.
Et kreditinstitut kan i stedet for at ansøge om indskud af
hybrid kernekapital, jf. § 4, stk. 1, til og med den
30. juni 2009 ansøge om, at staten afgiver en
tegningsgaranti for en kapitalrejsning blandt andre investorer.
Kreditinstituttet skal i ansøgningen dokumentere, at der kan
tiltrækkes andre investorer.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at fristen i stk. 1 for ansøgning om statens
afgivelse af en tegningsgaranti forlænges.
Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ansøgningskrav, behandling af
ansøgningen og betalingsvilkår samt andre vilkår
for, at staten afgiver en tegningsgaranti.
§ 7.
Personer, der medvirker ved behandlingen af ansøgninger i
henhold til denne lov, har under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e tavshedspligt i forhold til de
oplysninger, som de i den forbindelse opnår kendskab til.
Kapitel 4
Betingelser og vilkår for
indskud af hybrid kernekapital
§ 8.
Statsligt indskud af hybrid kernekapital er betinget af, at
kreditinstituttet på tidspunktet for aftaleindgåelsen
fortsat opfylder kravet i lovens § 3, stk. 1, om, at
kreditinstituttet efter kapitalindskuddet har en
kernekapitalprocent på mindst 12, jf. dog § 3,
stk. 4, og opfylder solvenskravene i lov om finansiel
virksomhed.
Stk. 2. I den
periode, et kreditinstitut modtager kapitalindskud, gælder
følgende vilkår:
1)
Kapitalindskuddet har til formål at skabe luft i instituttets
udlånspolitik.
2)
Kreditinstituttet skal hvert halve år offentliggøre en
redegørelse om udlånsudviklingen i instituttet.
3)
Kreditinstituttet må ikke foretage kapitalnedsættelser,
hvor beløbet udbetales til aktionærer, garanter
eller andelshavere, eller iværksætte nye
tilbagekøbsprogrammer af egne aktier.
4)
Kreditinstituttet må ikke udstede fonds- eller friaktier til
favørkurs eller gøre brug af lignende fordelagtige
ordninger til direktionen.
5)
Kreditinstituttet må udbetale udbytte fra den 1. oktober
2010, forudsat at det kan finansieres ud fra de løbende
overskud, jf. i øvrigt stk. 4.
6)
Kreditinstituttet må ikke anvende midler til at kapitalisere
koncernens øvrige virksomheder, bortset fra egne
datterselskaber, eller erhverve egne aktier eller aktier i andre
selskaber i koncernen. Uanset 1. pkt. må
kreditinstituttet erhverve egne aktier til
handelsbeholdningen med henblik på at kunne imødekomme
købsordrer fra kreditinstituttets kunder og statens aktier
som led i en afvikling af statsligt indskud. De vilkår, der
er nævnt i 1. pkt., kan i helt særlige konkrete
tilfælde fraviges i forbindelse med
aftaleindgåelsen.
7)
Kreditinstituttet må ikke iværksætte nye
aktieoptionsprogrammer eller andre lignende ordninger til
direktionen eller forlænge eller forny eksisterende
programmer.
8)
Kreditinstituttet må ikke aflønne medlemmer af
direktionen med variable løndele, jf. definitionen heraf i
§ 77 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, i et
omfang, som overstiger 20 pct. af den samlede grundløn
inklusive pension.
9)
Kreditinstituttet må i instituttets skatteregnskab ikke
fradrage mere end halvdelen af den enkelte
direktørlønning. Instituttet skal i en note til
årsrapporten oplyse, hvor stort et beløb der er
foretaget skattemæssigt fradrag for.
10)
Kreditinstituttet skal betale en rente til staten, der
fastsættes individuelt for hvert enkelt institut.
Stk. 3. Ud over de
i stk. 2, nr. 1-10, nævnte vilkår gælder, at
datterselskaber af udenlandske finansielle koncerner i videst
muligt omfang skal anvende det tilførte kapitalindskud til
at sikre konsolidering og øget kreditgivning i Danmark.
Stk. 4. Et
kreditinstitut må ikke udbetale udbytte til og med den 30.
september 2010. Uanset 1. pkt. må kreditinstitutter, der
indgår i en koncern med et udenlandsk moderselskab, godt
udbetale udbytte, hvis moderselskabets udbyttebetalinger ikke
afhænger af udbyttebetaling fra det danske datterselskab.
Derudover må Danmarks Skibskredit A/S uanset 1. pkt. udbetale
15 pct. af det årlige overskud til Den Danske Maritime Fond,
forudsat at det kan finansieres inden for det løbende
overskud.
Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastsættelsen og beregningen af den
rente, som skal betales til staten i henhold til stk. 2, nr.
10.
Stk. 6. I
tilfælde, hvor et kreditinstituts hybride kernekapital
udgør mere end 35 pct. af den samlede kernekapital, kan
Finanstilsynet kræve kapitalen omdannet til aktiekapital,
såfremt kreditinstituttet kommer i vanskeligheder.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om konvertering efter 1. pkt. Omdannelse af
hybrid kernekapital efter 1. pkt. medfører ikke pligt
til at afgive overtagelsestilbud efter reglerne i § 31 i
lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 7. Staten kan
sælge og i øvrigt disponere over hybrid kernekapital,
som er tilført kreditinstitutter efter denne lov.
Kreditinstitutterne kan indfri det statslige kapitalindskud efter 3
år.
Stk. 8.
Kreditinstitutter, der tilføres hybrid kernekapital, skal
betale statens udgifter til eksterne rådgivere og
administration af ordningen. Økonomi- og erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 9.
Vilkårene i stk. 2, nr. 3-10, og stk. 5-7 kan
fraviges helt eller delvis i de individuelle aftaler med
datterselskaber, der indgår i udenlandske koncerner.
Stk. 10.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
øvrige konkrete vilkår for indskud af hybrid
kernekapital, herunder vilkår for kreditinstitutternes
delvise indfrielse, jf. i øvrigt stk. 7.
§ 9.
Udbetaling af den hybride kernekapital sker umiddelbart efter
aftalens indgåelse.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan indgå aftale om, at
udbetalingen finder sted på et senere tidspunkt, dog senest
den 31. december 2009.
Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at fristen i stk. 2 for udbetaling forlænges.
Stk. 4. Et
kreditinstitut, der har indgået aftale med staten om indskud
af hybrid kernekapital, er forpligtet til at orientere
Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis der i perioden mellem
tidspunktet for aftaleindgåelsen og tidspunktet for
udbetalingen sker væsentlige ændringer i instituttets
økonomiske forhold.
Stk. 5. Et
kreditinstitut, der har indgået aftale med staten om indskud
af hybrid kernekapital, er i perioden frem til udbetaling
forpligtet til at orientere Økonomi- og Erhvervsministeriet,
såfremt kreditinstituttet ikke længere opfylder lovens
solvenskrav, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere vilkår for udbetalingen, herunder regler om, at
et kreditinstitut skal betale et udbetalingsgebyr i perioden fra
tidspunktet for aftalens indgåelse til tidspunktet for
udbetalingen, om ændringer i renteberegningen fra tidspunktet
for aftalens indgåelse til tidspunktet for udbetalingen og om
særlige aftalevilkår for en eventuel senere udbetaling,
jf. stk. 2.
§ 10.
For kreditinstitutter, der er etableret i aktieselskabsform, finder
aktieselskabslovens kapitel 6 om konvertible og udbyttegivende
gældsbreve tilsvarende anvendelse på hybrid
kernekapital. For kreditinstitutter, der ikke er etableret i
aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens kapitel 6 tilsvarende
anvendelse på hybrid kernekapital med de fornødne
tilpasninger.
Stk. 2. Uanset
stk. 1 har kreditinstituttet med Finanstilsynets tilladelse
ret til at tilbagebetale hybrid kernekapital.
§ 11.
Økonomi- og Erhvervsministeriet bemyndiges til i tilknytning
til tilførslen af hybrid kernekapital til
kreditinstitutterne at påtage sig forpligtelser om
skadesløsholdelse af statens finansielle rådgiver, for
så vidt angår udgifter, der påføres den
finansielle rådgiver eller dens medarbejdere som følge
af krav rejst af tredjepart, medmindre den finansielle
rådgiver eller dens medarbejdere har handlet uagtsomt eller
forsætligt, og om indgåelse af aftale om honorar, hvis
rådgiveren ikke modtager honorar i tilknytning til de
statslige kapitalindskud.
Kapitel 5
Tilsyn og sanktioner
§ 12.
Økonomi- og Erhvervsministeriet fører tilsyn med, at
kreditinstitutterne overholder de vilkår, som gælder
for statens tegningsgaranti efter § 6 og kapitalindskud
efter § 8.
Stk. 2.
Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejder hvert halve
år en samlet redegørelse om udviklingen i
kreditmulighederne.
§ 13.
Hvis et kreditinstitut overtræder vilkårene for
tegningsgaranti, jf. § 6, eller de betingelser og
vilkår for kapitalindskud, som følger af
§ 8, kan Finanstilsynet udstede en advarsel til det
pågældende kreditinstitut, afsætte
bestyrelsesmedlemmer i det pågældende institut eller
påbyde instituttet at afsætte en direktør i det
pågældende institut.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.
§ 14.
Loven træder i kraft den 4. februar 2009.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
Stk. 3. Lovens
§ 8, stk. 2, nr. 4, 7 og 8, har virkning fra den 21.
januar 2009.
§ 15.
Lovens §§ 16-18 gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men § 16, nr. 1-14
og 17-19, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. Lovens
bestemmelser for realkreditinstitutter er ikke gældende for
Færøerne.
§ 16.
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897
af 4. september 2008, som ændret ved § 159 i lov
nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 46 indsættes:
Ȥ 46
a. Pengeinstitutter må ikke tilbyde detailkunder eller
professionelle kunder lånefinansiering i forbindelse med salg
af ansvarlig kapital i form af aktier eller garantbeviser i det
pågældende institut. Uanset 1. pkt. må
pengeinstitutter dog tilbyde lånefinansiering til
pengeinstituttets ansattes køb af medarbejderaktier som led
i en medarbejderaktieordning.«
2.
Efter § 77 indsættes:
Ȥ 77
a. Ved aflønning af direktionsmedlemmer i finansielle
virksomheder må variable løndele højst
udgøre 50 pct. af den faste grundløn inklusive
pension.
Stk. 2. Ved
variable løndele forstås aflønningsordninger,
hvor den endelige aflønning ikke er kendt på
forhånd, herunder f.eks. bonusordninger, resultatkontrakter
og andre lignende ordninger.
Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte
forhold.
§ 77
b. I finansielle virksomheder skal formanden for bestyrelsen
i sin beretning for virksomhedens øverste organ
redegøre for aflønningen af virksomhedens direktion.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om
aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i indeværende og kommende
regnskabsår.«
3. I
§ 124 indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
pengeinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse
af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf.
stk. 4, og individuelle solvenskrav, jf.
stk. 5.«
4.§ 129, stk. 1, nr. 8,
affattes således:
»8) hybrid
kernekapital, jf. § 132,«
5.§ 129, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Hybrid kernekapital efter stk. 1, nr. 8, kan udgøre op
til 50 pct. af kernekapitalen efter de i § 131,
stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag,
jf. dog stk. 5, hvis aftalen om hybrid kernekapital
1) gør det
muligt at konvertere hybrid kernekapital til aktie-, garanti- eller
andelskapital, såfremt pengeinstituttet,
realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller
investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder solvenskravet i
§§ 124 eller 125, eller hvor den på
Finanstilsynets initiativ kan konverteres til aktie-, garanti-
eller andelskapital, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er
nærliggende risiko herfor, og
2) ikke indeholder
vilkår om en rentestigning, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. Hybrid
kernekapital efter stk. 1, nr. 8, som ikke opfylder kravet i
stk. 2, nr. 1, kan maksimalt udgøre 35 pct. af
kernekapitalen efter de i § 131, stk. 1 og
stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag, jf. dog
stk. 5, hvis aftalen i forbindelse med gældsstiftelsen
ikke indeholder vilkår om en rentestigning, jf. dog
stk. 6.
Stk. 4. Hybrid
kernekapital efter stk. 1, nr. 8, kan maksimalt udgøre
15 pct. af kernekapitalen efter de i § 131, stk. 1
og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag, jf. dog
stk. 5, hvis aftalen i forbindelse med gældsstiftelsen
indeholder bestemmelser om en rentestigning.
Stk. 5. Hybrid
kernekapital omfattet af stk. 2, 3 og 4 må tilsammen
maksimalt udgøre 50 pct. af kernekapitalen efter de i
§ 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5,
nævnte fradrag, og hybrid kernekapital omfattet af
stk. 3 og 4 må tilsammen maksimalt udgøre 35 pct.
af kernekapitalen efter de i § 131, stk. 1 og
stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3, hvorefter aftaler ved
gældsstiftelse ikke må indeholde vilkår om en
rentestigning, omfatter ikke hybrid kernekapital udstedt i
medfør af lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter, hvor aftaler i forbindelse med
gældsstiftelse indeholder vilkår om rentestigninger,
forudsat at sådanne rentestigninger udelukkende gøres
betinget af udviklingen i udbytteudbetalinger.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder
tillade, at grænserne i stk. 2-5 midlertidigt
overskrides.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 8-10.
6. I
§ 129, stk. 4, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk.
8«.
7.§ 132, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4)
Gælden må kun tilbagebetales på
pengeinstituttets, realkreditinstituttets,
fondsmæglerselskabets eller
investeringsforvaltningsselskabets initiativ, med Finanstilsynets
tilladelse og tidligst 5 år efter indbetalingen, jf. dog
stk. 4 og 5.«
8.§ 132, stk. 1, nr. 9,
affattes således:
»9)
Betalinger af renter kan udskydes eller erstattes af indbetalt
aktie-, garanti- eller andelskapital, hvis basiskapitalen på
forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.«
9. I
§ 132, stk. 1, nr. 12,
indsættes efter »renten«: », jf. dog
stk. 5,«.
10. I
§ 132, stk. 1, nr. 13,
indsættes efter »renten«: », jf. dog
stk. 5«.
11. I
§ 132 indsættes efter
stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Uanset stk. 1, nr. 4, kan hybrid kernekapital, der udstedes i
medfør af lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter, og som i henhold til aftaler i forbindelse med
gældsstiftelse kan indfries med Finanstilsynets tilladelse
tidligst 3 år efter indbetalingen, medregnes i
basiskapitalen, såfremt gælden erstattes af indbetalt
kernekapital af mindst samme kvalitet, eller såfremt
kernekapitalen efter indfrielsen udgør mindst 12 pct.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 12 og 13, omfatter ikke hybrid
kernekapital udstedt i medfør af lov om statsligt
kapitalindskud i kreditinstitutter, hvor aftaler i forbindelse med
gældsstiftelse indeholder vilkår om rentestigninger,
forudsat at sådanne rentestigninger udelukkende gøres
betinget af udviklingen i udbytteudbetalinger.
Stk. 6. Indeholder
aftaler i forbindelse med gældsstiftelse bestemmelser om en
rentestigning i henhold til stk. 1, nr. 12 og 13, må
gælden kun tilbagebetales på pengeinstituttets,
realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller
investeringsforvaltningsselskabets initiativ, med
Finanstilsynets tilladelse og tidligst 10 år efter
indbetalingen, dog således at Finanstilsynet under
særlige omstændigheder kan tillade indfrielse tidligst
5 år efter udstedelsen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
12. I
§ 182 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4. For
virksomheder med statsligt kapitalindskud i medfør af lov om
statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter forudsætter
tilladelse i henhold til stk. 1, at virksomheden kan
godtgøre, at engagementet ikke er en følge af det
statslige kapitalindskud og ikke er i strid med § 8,
stk. 2, nr. 7, i lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter.«
13. I
§ 344, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
»Finanstilsynet gennemgår hvert
år solvensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der
har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr.«
14.
Efter § 347 indsættes:
Ȥ 347
a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af instituttet.«
15.§ 348, stk. 1, affattes
således:
»Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede
beløb. Markedsføringslovens § 20, §
22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og
§ 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne
bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som
grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.
retsplejelovens kapitel 23 a.«
16.
Efter § 348 indsættes:
Ȥ 348
a. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis
Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan
have lidt tab, som følge af at virksomheden har
overtrådt § 43, stk. 1, eller bestemmelser
udstedt i medfør af § 43, stk. 2.
Stk. 2.
Forbrugerombudsmanden har uanset § 354 adgang til
samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af
stk. 1.«
17. I
§ 354, stk. 6,
indsættes som nr. 22:
»22)
Økonomi- og Erhvervsministeriet i sager om behandling af
ansøgninger om statsligt kapitalindskud, jf. lov om
statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.«
18. I
§ 373, stk. 1,
ændres »§ 129, stk. 4« til: »§
129, stk. 9«.
19. I
§ 373, stk. 2,
indsættes efter »§ 16 f, stk. 1-3,«:
»§ 46 a,«, og »§ 77«
ændres til: »§§ 77, 77 a og 77
b«.
§ 17.
I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 929 af 18. september 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 120, stk. 1, affattes
således:
»Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 18, herunder sag om
forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2,
§ 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder
tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden
ønsker at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt.
Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et
gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23
a.«
2. I
§ 120, stk. 2,
ophæves 2. pkt.
3.
Efter § 120 indsættes:
Ȥ 120
a. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis
Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan
have lidt tab som følge af, at virksomheden har
overtrådt § 18.
Stk. 2.
Forbrugerombudsmanden har uanset § 123 adgang til
samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af
stk. 1.«
§ 18.
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 848 af 19. august 2008, som ændret ved § 19 i lov
nr. 1003 af 10. oktober 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 3, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende
overtrædelser af regler om god værdipapirhandelsskik,
jf. stk. 1, og regler udstedt efter stk. 2, herunder sag
om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb.
Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2,
§ 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder
tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden
ønsker at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt.
Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et
gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23
a.«
2. I
§ 3 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis
Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan
have lidt tab, som følge af at virksomheden har
overtrådt stk. 1 eller regler udstedt i medfør af
stk. 2.
Stk. 5.
Forbrugerombudsmanden har uanset § 84 a adgang til
samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af
stk. 1.«