• 0

L 31 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Delt

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-12-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l31_som_fremsat (html)

L 31 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.).

Fremsat den 5. december 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 40 C indsættes:

»§ 40 D. En betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for sukkerroer, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, indgår på saldoen som nævnt i § 40 C med en anskaffelsessum, der opgøres til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2. Hvis dansk beskatningsret for en skattepligtig omfattet af reglerne i § 40 C ophører af anden grund end den skattepligtiges død, finder § 40 C, stk. 11, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dansk beskatningsret er ophørt, dog således at værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, som indgår som en del af erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast driftssted i øvrigt ophører.

Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 2, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 4. Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5. Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 2. pkt.«

2.§ 44, stk. 1, affattes således:

»Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagbladsnævnet.

2) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

3) Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirk- somheder.

5) Tilskud fra EU's strukturfonde under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og under målet om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende national medfinansiering.

6) Mål 2-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.

7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.

8) Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne.

9) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.

10) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.

11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.«



§ 2

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 3, 1. pkt. ændres »stk. 4-7« til: »stk. 4-8«

2. I § 23 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Gevinst og tab opgøres for hver aktie eller bevis m.v. for sig, jf. § 5, hvis den skattepligtige i løbet af et investeringsselskabs indkomstår sælger investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i det pågældende selskab og har en beholdning af investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i samme selskab ved udgangen af det pågældende indkomstår. Hvis der inden udgangen af indkomståret er sket ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, er det en betingelse, at der er en beholdning af investeringsbeviser, aktier m.v. i det pågældende selskab på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for ved udgangen af det pågældende indkomstår. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved indkomstårets begyndelse, anses for anskaffet på dette tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved udgangen af indkomståret, anses for afstået på dette tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved ophør af skattepligt eller flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, anses dog for afstået på det tidligste af disse tidspunkter til værdien på dette.«

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.


3. I § 23, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt. ændres »efter stk. 5« til: »efter stk. 5 og 6.«

4. I § 23, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt. ændres »som om stk. 5 og 6« til »som om stk. 5 - 7«

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 32, stk. 2, 1. pkt., ændres »Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger« til: »Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst overstiger«.

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 6 A, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:

»En skatteyder, der ønsker at genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, kan inden ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 begære reglen i stk. 1 anvendt på en erhvervet udenlandsk ejendom. Begæringen skal være ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom.«

§ 5

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 16. august 2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 10 udgår 2 steder »hvori der er indeholdt endelig udbytteskat,«.

§ 6

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 14 indsættes som nr. 10:

»10) Ved fusion af KommuneKredit, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, med et datterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«

§ 7

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 2, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 4. pkt. omfatter også personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.«

2.§ 2, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 8, udgør 25 pct. af royalty-beløbet.«

3. I § 48 B indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, og som også er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 4, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren.«

4. I § 65, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.«

5.§ 65, stk. 8, 1. - 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her i landet, og som ikke er investeringsforeninger. Der indeholdes ikke udbytteskat af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. 1., 3. og 4. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.«

6. I § 65 C, stk. 1,1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«

7. I § 65 C, stk. 2, ændres »30 pct.« to steder til »25 pct.«

8. I § 65 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«

9. I § 65 D, stk. 3, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«

10. I § 73 E, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter » § 6 B« : », afskrivningslovens § 40 D«.

§ 8

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

1.§ 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.


§ 9

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 30, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22,«

2. I § 32 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Yderligere tab vedrørende aftaler om fast ejendom, der ikke er fradraget efter stk. 2 og 3, kan fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter 1. pkt.«

§ 10

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april og senest ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 8, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

2. I § 8 A, stk. 1, 4. pkt., ændres », jf. § 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.

3.§ 8 A, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.


4. I § 8 M indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af bidrag efter stk. 4.«

5.§ 9 E ophæves.

6. I § 12, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

7. I § 12, stk. 2, 5. pkt., ændres », jf. § 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.

8.§ 12, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, jf. § 8 A, stk. 2. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. Endvidere må midlerne kun anvendes til humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et trossamfund.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.


9. I § 12, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

10. I § 12, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt. ændres »stk. 5« til: »stk. 6« og »stk. 4« til: »stk. 5«.

11. I § 16 A, stk. 1, 6. pkt., ændres » omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21« til: », der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2,«.

12.§ 16 B, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.«


13. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres »omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2.« til: »omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 2.«

§ 11

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »fordringer« til: »fordringer eller finansielle kontrakter«.

2.§ 4 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.


§ 12

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 2, stk. 2, 2. - 5. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 5. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne og afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g), udgør 25 pct. af royalty-beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.«

2.§ 3, stk. 1, nr. 19, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.«

3. I § 11 B, stk. 6, nr. 5, 2. pkt., ændres »erhvervede« til: »erhvervende«.

4. I § 11 B, stk. 6, nr. 7, ændres »udbyggepræferenceaktier« til: »udbyttepræferenceaktier«.

5. I § 31 C indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse.«

§ 13

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 8 Æ, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1-3,« til: »§ 12, stk. 1-4,«.

§ 14

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 106 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:

1.§ 33, stk. 2, affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling af ejendomsskatter og boafgiftsloven.«

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 10, nr. 12, har virkning for afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, som finder sted den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 3. § 1 nr. 1, § 4, og § 7, nr. 10, har virkning fra og med den 5. december 2007.

Stk. 4. § 8 og § 12, nr. 5, har virkning for sambeskattede selskaber, hvor konkursdekretet er afsagt den 5. december 2007 eller senere.

Stk. 5. § 2, § 5, § 7, nr. 3, § 10, nr. 2-4 og 6-10 samt § 13, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2008. En samlet gevinst eller tab efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, der skal deles mellem indkomståret 2007 og indkomståret 2008, medtages i 2008 med det beløb, der ikke er medtaget i 2007.

Stk. 6. § 10, nr. 1 og 5 og § 11, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2009.

Stk. 7. § 6 har virkning for fusion med fusionsdato den 1. april 2008 eller senere.

Stk. 8. § 7, nr. 1-2 og 4-9, § 11, nr. 2 og § 12, nr. 1 og 2, har virkning for udlodninger og udbetalinger, der foretages den 1. april 2008 eller senere.

Stk. 9. § 9 har virkning for aftaler, der indgås den 5. december 2007 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1.Indledning



Forslaget er en genfremsættelse af l 20 fra 1. samling af folketingsåret 2007-2008. Dog er forslaget fra L 20 om sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier ikke medtaget. Det samme gælder L 20´s forslag om ophævelsen af den ekstraordinære adgang til genoptagelse af landsskatteretskendelser. Følgende forslag er ikke genfremsættelse fra L 20: Detailregler for delsalg af lagerbeskattede aktier og investeringsbeviser mv. i skattefri investeringsselskaber. Lagerbeskatning af køberetter mellem familiemedlemmer til fast ejendom.


Lovforslaget har til formål at justere en række skatteregler for at sikre, at de er i overensstemmelse med EU-retten. Endvidere indeholder lovforslaget en række elementer, som har til formål at opnå en mere hensigtsmæssig indretning af skattereglerne.


Lovforslaget indeholder følgende elementer:


 

1.1.EU-tilpasninger



Udviklingen inden for EU-retten indebærer, at bl.a. skattelovgivningen fra tid til anden må justeres for at sikre, at der ikke er uoverensstemmelser mellem EU-retten og den nationale ret. Lovforslaget indeholder tilpasninger indenfor 5 områder, hvor det vurderes, at det vil være nødvendigt at sikre, at der er overensstemmelse. En sådan overensstemmelse vil generelt være udtryk for en forbedring til gavn for skatteyderne.


Det drejer sig om følgende lovændringer:


- Ophævelse af to bestemmelser i ligningsloven med henblik på at bringe disse i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Det drejer sig om en bestemmelse om, at virksomhederne har fradragsret for visse udgifter til repræsentation i eksportøjemed over for udenlandske forretningsforbindelser. Normalt kan kun 25 pct. af sådanne udgifter fratrækkes. Det drejer sig endvidere om en bestemmelse, hvorefter eksportmedarbejdere har et særligt fradrag i forbindelse med rejse og ophold i udlandet.

- Velgørende foreninger m.v., som er godkendte i andre EU/EØS lande, skal kunne modtage gaver og løbende ydelser efter de regler, der gælder for danske velgørende foreninger m.v. Det betyder, at donationer til sådanne foreninger vil være fradragsberettiget på de betingelser og inden for de grænser, der følger af ligningslovens § 8 A og § 12. Det vurderes som tvivlsomt, om de nuværende regler er i overensstemmelse med EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed. Efter de nuværende regler kan en dansk skatteyder kun få et ligningsmæssigt fradrag, hvis gaven gives til en forening, som er etableret her i landet.

- Ophævelse af betingelsen i ejendomsværdiskatteloven om, at der ved beregningen af nedslaget for pensionister alene ses bort fra udbytteindkomst, hvor der er indeholdt endelig udbytteskat. Efter forslaget vil der skulle ses bort fra udbytteindkomst, uanset om der er indeholdt endelig udbytteskat eller ej. Formålet er at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed.

- Nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente- og royalty-betalinger til modtagere i udlandet, så beskatningen ikke er højere, end hvis betalingen var til en modtager her i landet, hvorved overholdelsen af EU-retten sikres.



 

1.2.Diverse ændringer



Der er tale om følgende lovændringer:


- Fire justeringer i reglerne for investeringsselskaber og -foreninger. For det første ophæves en 15 pct. beskatning, når skattefri danske investeringsselskaber modtager udlodninger, som hidrører fra investeringer i udenlandske aktier, idet 15 pct. skatten skal imødegå spekulation ved investering i danske aktier via skattefri investeringsselskaber. Samtidig udvides 15 pct. beskatningen til også at omfatte afståelsessummer, som et investeringsselskab opnår ved afståelse af aktier i et selskab, som investerer i danske aktier. For det andet justeres reglerne for fordeling af udlodninger fra investeringsforeninger i aktieindkomst og anden indkomst, idet de gældende regler kan medføre, at aktieafkast beskattes højere som kapitalindkomst. For det tredje afskaffes et overflødigt krav om dispensation, når aktier i et investeringsaktieselskab sælges tilbage til selskabet selv. For det fjerde fastlægges nogle detailregler for delsalg af lagerbeskattede aktier og investeringsbeviser mv. i skattefri investeringsselskaber. Forslaget ændrer ikke på opgørelsen af den samlede avance vedrørende solgte og beholdte beviser, ligesom det heller ikke ændrer på, at den skal fordeles mellem to år. Forslaget fastlægger alene fordelingsnormen.

- Der indføres fraflytterbeskatning af betalingsrettigheder m.v., så det imødegås, at dansk beskatning af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer kan undgås ved flytning fra Danmark til udlandet.

- Sambeskatningsreglerne i forbindelse med konkurs ændres, så sambeskatningen ophører, uanset hvilket lands konkursregler, der anvendes.

- Fusionsskatteloven ændres, så KommuneKredit kan fusionere skattefrit med et datterselskab.

- Der indføres en regel om, at en udenlandsk lønmodtager, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat, kan få fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Reglen skal f.eks. medføre, at en lønmodtager, der bor i Sverige og har hovedbeskæftigelse i Danmark og bibeskæftigelse i Sverige, kan få fradrag for svenske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Det er en betingelse, at lønmodtageren i overensstemmelse med EU's socialforordning har indgået en aftale om, at den pågældende overtager den danske arbejdsgivers pligt til at svare svenske arbejdsgiverafgifter.



Ejendomsavancebeskatningsloven justeres vedr. genanbringelse ved salg af en ejendom og køb af en anden.


I afskrivningsloven foretages en række konsekvensrettelser som følge af ændring og ophævelse af tilskudsordninger.


Der indføres lagerbeskatning mellem familiemedlemmer af køberetter til fast ejendom


 

2.EU-tilpasninger

2.1 Udenlandsk repræsentation og eksportmedarbejdere

2.1.1. Gældende regler



Efter de gældende regler har virksomhederne fuldt fradrag for repræsentationsudgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet. I andre tilfælde gives der kun fradrag for 25 pct. af de afholdte repræsentationsudgifter.


Disse bestemmelser går tilbage til 1986. Indtil dette tidspunkt var det hovedregelen, at der var fuld fradragsret for alle repræsentationsudgifter. Fra 1986 ændredes reglerne, således at hovedregelen nu går ud på, at fradragsretten nedsættes til 25 %. Udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold blev dog friholdt fra begrænsningen, når formålet var at opnå et øget salg af varer og tjenesteydelser til udlandet. Der anføres bl.a. følgende i bemærkningerne: »Formålet skal være at opnå salg af varer og tjenesteydelser til udlandet. Repræsentationsudgifter, som en dansk importør afholder overfor en udenlandsk sælger, er således ikke omfattet af ændringsforslaget.«.


Eksportmedarbejdere kan efter de gældende regler foretage et særligt fradrag, når den pågældende i løbet af et indkomstår enten har haft to måneders uafbrudt ophold i udlandet, eller har haft ophold i udlandet, der i løbet af indkomståret sammenlagt har omfattet mindst 100 døgn. Eksportmedarbejderen har desuden mulighed for at modtage skattefri rejsegodtgørelse fra arbejdsgiveren efter de almindelige regler.


Ved en eksportmedarbejder forstås en lønmodtager, som for en dansk virksomhed udfører arbejde i udlandet med henblik på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer eller tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Fradraget fastsættes af Skatterådet og udgør 55 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde i Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde uden for Vesteuropa. Fradrages medregnes i de udgifter, der kun kan fratrækkes i det omfang, at de overstiger et beløb på 5.200 kr. (2007-niveau).


Eksportmedarbejderfradraget blev indført med virkning fra og med indkomståret 1988.


 

2.1.2. Lovforslaget



Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at de danske regler på disse områder er i overensstemmelse med EU-retten. Forslaget går ud på at ophæve den fulde fradragsret for den skattepligtiges udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold. I stedet foreslås det, at udgifterne omfattes af hovedreglerne på området, der går ud på, at udgifter til repræsentation i al almindelighed kun kan fradrages med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter. Desuden foreslås det at afskaffe det særlige fradrag til eksportmedarbejdere.


 

2.1.3. Forholdet til EU retten



Kommissionen har truffet beslutning om statsstøtte vedrørende de italienske skatteregler. Den blev offentliggjort den 31. december 2005 (Celex nr. 32005D0919).


Afgørelsen vedrørte italienske regler. De almindelige italienske regler gik ud på, at der kun var begrænset fradragsret for udgifter til repræsentation. De kunne fradrages med en tredjedel. Den almindelige regel blev imidlertid fraveget ved en midlertidig lov af et års gyldighed. Fravigelsen gjaldt udgifter til deltagelse i messer i udlandet. Disse udgifter kunne fradrages fuldt ud. Kommissionen statuerede ulovlig statsstøtte. I pkt. 25 i Kommissionens afgørelse anføres, at det ekstra fradrag er statsstøtte »da det kun gælder for virksomheder, der udøver eksportaktiviteter«.


En skatteregel, der giver en fordel for modtageren, er efter EU-reglerne (traktatens art. 87) statsstøtte, hvis den


1) begunstiger visse produktioner eller virksomheder og

2) er en særregel, der bryder med skattesystemets almindelige principper, og

3) fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemslandene.



Den ovennævnte afgørelse om statsstøtte bekræfter, at regler, der udelukkende begunstiger eksportaktiviteter, begunstiger visse produktioner eller virksomheder, således som dette udtryk skal forstås i traktaten. Derfor foreslår regeringen at ophæve den danske særregel om repræsentation.


Indirekte støtte er også omfattet af traktaten. Eksportmedarbejderfradraget må således opfattes som støtte til de virksomheder, hvori de pågældende er ansatte. Det foreslås derfor også ophævet.


Det må anses for usandsynligt, at støtten i de to bestemmelser vil kunne godkendes af Kommissionen som lovlig statsstøtte. Det hænger sammen med, at man i de standardfritagelser fra statsstøttereglerne, som Kommissionen udsteder (den såkaldte de minimis regel og de såkaldte gruppefritagelser), typisk holder støtte til eksportrelaterede aktiviteter udenfor fritagelserne.


 

2.2.Gaver til velgørende foreninger m.v. i EU/EØF

2.2.1. Gældende regler



Efter gældende regler er der ikke skattefradrag for donationer til udenlandske velgørende foreninger m.v., men kun for donationer til danske foreninger. Efter ligningslovens § 8 A er der for gaver et ligningsmæssigt fradrag (skatteværdi ca. 33 pct.) på op til 13.700 kr. i 2007. De første 500 kr., der gives, er ikke fradragsberettiget. Endvidere skal gaven til den enkelte forening være på mindst 500 kr. for at kunne fradrages. Efter ligningslovens § 12 er der for løbende ydelser et ligningsmæssigt fradrag på op til 15.000 kr. eller 15 pct. af indkomsten. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år. Foreningerne m.v. skal være godkendte hos SKAT og løbende opfylde en række betingelser om antal medlemmer og gavegivere, midlernes anvendelse osv. Disse regler er i dag beskrevet i ligningsvejledningen.


Efter skattekontrollovens § 8 Æ skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som er nævnt i ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 1-3, endvidere til brug for skatteligningen hvert år indberette til SKAT, hvilke indbetalinger de har modtaget det foregående kalenderår. Den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang dog pålægge foreningen ikke at foretage indberetning. Indberetning om donationer fra og med indkomståret 2008 sker første gang den 20. januar 2009.


Efter skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3, har ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 421 af 2. maj 2007 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (indberetningsbekendtgørelsen).


 

2.2.2. Lovforslaget



For velgørende foreninger m.v. foreslås det at udvide modtagerkredsen med foreninger i andre EU/EØS-lande. Det er en forudsætning, at disse er godkendte i deres hjemland og således kan dokumentere, at de har status af en velgørende forening m.v. Herved bringes forslaget i overensstemmelse med Stauffer-dommen citeret nedenfor. Formålet er at sikre, at reglerne fremover er i overensstemmelse med EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed.


Samtidig er det foreslået, at told- og skatteforvaltningen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for godkendelse m.v. og indsendelse af årlige oplysninger. Disse regler fremgår i dag af ligningsvejledningen, men vil fremover blive fastsat i bekendtgørelsesform. Reglerne forventes i det store og hele videreført med de justeringer, der følger af udvidelsen. For at blive optaget på listen over godkendte foreninger m.v., som årligt offentliggøres af SKAT, skal de udenlandske organisationer opfylde de samme objektive regler som danske foreninger. De skal således også, evt. elektronisk, indsende årlige oplysninger vedrørende deres forhold.


Svarende til hvad der fra 2008 gælder for donationer til danske foreninger foreslås det endvidere, at fradragsretten for donationerne betinges af, at SKAT modtager indberetning fra den pågældende forening i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3. Hensigten med disse regler er at sikre, at skatteyderen automatisk får de fradrag, han har ret til i overensstemmelse med målsætningen om det selvangivelsesløse samfund. Denne ordning er således til gavn for de borgere, som ønsker at bidrage til velgørende formål.


Virkningen af, at foreningen ikke indberetter behørigt, dvs. følger de regler, som skatteministeren har fastsat i indberetningsbekendtgørelsen, er, at gaveyder ikke opnår fradrag for sine gaveydelser. Tilsvarende virkning vil indtræde for en gaveyder, hvis en dansk, almenvelgørende forening undlader at indberette, herunder fordi den pågældende gaveyder ønsker at være anonym.


Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensændring af skattekontrolloven som følge af , at den gældende bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 3, ophæves og erstattes af et nyt stk. 3 og 4.


 

2.2.3. Forholdet til EU-retten



I en sag ved EF-domstolen (Sag nr. C-386/04, Stauffer) blev det i 2006 slået fast, at EU-traktatens bestemmelser om frie kapitalbevægelser også gælder for velgørende foreninger. Som følge deraf kunne et medlemsland ikke beskatte indtægter fra dette medlemsland til en velgørende forening i et andet medlemsland anderledes end indtægter til en velgørende forening i det samme medlemsland. Afgørelsen underbygger, at et skattefradrag, som gives til en skatteyder med henblik på støtte til nogle velgørende formål, fremover skal kunne ydes, uanset hvor i EU modtageren - dvs. den pågældende forening - er hjemmehørende. Det forudsættes, at foreningen m.v. i øvrigt opfylder de betingelser, der er fastsat for at varetage formålene.


 

2.3.Indkomstregulering i ejendomsværdiskatteloven

2.3.1. Gældende regler



Efter de gældende regler får personer, der er fyldt 65 år, et nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af ejendomsværdien, dog højst 6.000 for helårshuse og 2.000 kr. for sommerhuse. Nedslaget er afhængigt af indkomsten og reduceres med 5 pct. af et indkomstgrundlag over 95.550 kr. for enlige og 147.000 kr. for ægtefæller (grundbeløb i 1987-niveau). Dette svarer til 164.600 kr. for enlige og 253.200 kr. for gifte pensionister i 2007-niveau. Indkomstgrundlaget omfatter den personlige indkomst plus positiv kapitalindkomst plus positiv aktieindkomst. Der ses bort fra aktieudbytte på op til 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtefæller, når der er indeholdt endelig udbytteskat af det pågældende udbytte. Dette indebærer, at kun udbytter af danske aktier vil fragå i indkomstgrundlaget, hvorimod udbytter af udenlandske aktier ikke vil, da der ikke er indeholdt endelig udbytteskat af udenlandske udbytter.


 

2.3.2. Lovforslaget og forholdet til EU-retten



Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at de danske regler på dette område er i overensstemmelse med EU-retten. Efter de gældende regler er det som nævnt kun udbytter af danske aktier, der vil kunne fragå i indkomstgrundlaget. Heri kan der ligge en forskelsbehandling. Det foreslås derfor at fjerne bestemmelsen om, at der skal være indeholdt endelig udbytteskat. Herefter vil der kunne ses bort fra udbytteindkomst på 5.000 hhv. 10.000 kr., uanset om udbyttet hidrører fra danske eller udenlandske aktier.


 

2.4.Nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente- og royaltybetalinger til modtagere i udlandet

2.4.1.Gældende regler



I dag beskattes udbyttebetalinger fra et dansk selskab til en person eller et selskab i et andet land med 28 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU's moder/datterselskabsdirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Afhængigt af den enkelte overenskomst nedsættes skatten typisk til 15 pct., men satsen kan være højere. Beskatningen af udbyttebetalinger til en udenlandsk modtager kan altså være højere end beskatningen på 15 pct. af udbyttebetalinger til et dansk pensionsinstitut.


I dag beskattes rentebetalinger her fra landet til et koncernforbundet selskab i et andet land med 30 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU's rente/royaltydirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatningen af rentebetalinger til et udenlandsk selskab kan altså være højere end beskatningen på 25 pct. af rentebetalinger til et dansk selskab.


I dag beskattes royaltybetalinger her fra landet til en person eller et selskab i et andet land med 30 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU's rente/royaltydirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatningen af royaltybetalinger til en udenlandsk modtager kan altså være højere end beskatningen på 25 pct. af royaltybetalinger til en dansk modtager.


 

2.4.2. Lovforslaget og forholdet til EU-retten



Det foreslås at nedsætte skatten, således at de beskrevne forskelle i beskatningen ikke længere eksisterer i samme omfang, jf. nærmere nedenfor. De foreslåede nedsættelser skal sikre, at de danske regler overholder EU-retten, men i praksis vil forslaget ikke have den store betydning som følge af de allerede eksisterende nedsættelser i de nævnte dobbeltbeskatningsoverenskomster mv., der også vil gælde, hvis forslaget bliver vedtaget.


 

2.4.2.1. Udbytte



Kommissionen har stillet spørgsmål til en række EU-lande om beskatningen af udbytte, som selskaber i de pågældende lande udlodder til aktionærer i et andet land henholdsvis samme land. Efter Kommissionen opfattelse er det i strid med EU-rettens grundlæggende friheder, at EU-lande har højere beskatning af udbytteudlodninger til modtagere i udlandet i forhold til beskatningen af udbytteudlodninger til modtagere i samme land.


Kommissionen har således stillet spørgsmål til Danmark, om det er i strid med EU-traktatens artikel 56 om frie kapitalbevægelser, at beskatningen af udbytte, som et dansk selskab udlodder til et udenlandsk selskab, er højere end den beskatning på 15 pct., som gælder for udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter.


EF-domstolen har allerede i en dom af 14. december 2006 (Denkavit C-170/05) lagt til grund, at EU-traktatens artikel 43 om den fri etableringsret medfører, at en medlemsstat ikke kan pålægge udbyttebetalinger fra et selskab i denne stat til en modtager i en anden medlemsstat en højere skat end udbyttebetalinger fra et selskab i denne stat til en modtager i samme stat.


EU-traktatens artikel 56 om kapitalens fri bevægelighed forbyder alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande.


For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås det at indføre en undtagelse til hovedreglen om 28 pct. skat af udbyttebetalinger til udenlandske selskaber, så skatten nedsættes til 15 pct. Det foreslås, at nedsættelsen skal gælde tilsvarende for personer.


Det foreslås dog, at nedsættelsen kun skal gælde for udbyttebetalinger til udenlandske personer og selskaber, der ejer mindre end 10 pct. af det udbyttegivende selskab.


For så vidt angår kapitalbevægelser over for tredjelande vedr. bl.a. direkte investeringer, bestemmer EU-traktatens artikel 57, stk. 1, nemlig, at artikel 56 om kapitalens fri bevægelighed ikke berører anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der allerede eksisterede den 31. december 1993 i henhold til national lovgivning.


Den nuværende højere beskatning af udbyttebetalinger til udenlandske modtagere i forhold til beskatningen af udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter var også gældende før 31. december 1993. Selv om reglerne pr. 31. december 1993 siden er ændret, er de nuværende skatteregler i det væsentlige identiske med de tidligere gældende.


EF-domstolen har i en dom af 24. maj 2007 (Holböck - C-157/05) lagt til grund, at artikel 57, stk. 1, skal forstås således, at en bestemmelse, der i det væsentlige er identisk med den tidligere lovgivning, eller som alene lemper eller fjerner en hindring i den tidligere lovgivning for udøvelse af rettigheder og friheder, er omfattet af undtagelsen.


I samme dom har EF-domstolen afgrænset begrebet »direkte investeringer« som betingelse for anvendelse af undtagelsen i artikel 57, stk. 1. Begrebet vedrører investeringer af enhver art foretaget af fysiske eller juridiske personer, som har til formål at etablere eller opretholde varige og direkte forbindelser mellem investoren og den virksomhed, for hvilken disse midler er bestemt med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed.


Grænsen på 10 pct. af kapital og stemmerettigheder er i overensstemmelse med definitionen af direkte investering i IMFs betalingsbalancemanual fra 1993 (Balance of Payments Manual (BPM5), som stadig er gældende.


Endvidere medfører EU's moder/datterselskabsdirektiv, at to selskaber kun er omfattet af direktivet, hvis det ene selskab ejer mindst 10 pct. af det andet. For 2007 og 2008 er ejerandelen dog 15 pct.


Ved bedømmelsen af, om en udbyttemodtager, som er hjemmehørende i et EU-land, har under 10 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab, skal der medregnes aktier i dette selskab, som er ejet af andre selskaber, der er koncernforbundet med udbyttemodtageren. Det sker med henblik på at imødegå omgåelse af grænsen om 10 pct. ejerskab.


For så vidt angår et udenlandsk selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat og ejer mindst 10 pct. af et dansk selskab (dog 15 pct. for 2008), skal Danmark undlade at beskatte udbyttet i overensstemmelse med EU's moder-/datterselskabsdirektiv.


I andre tilfælde, hvor den udenlandske udbyttemodtager kontrollerer det danske selskab, beskattes udbyttet altså fortsat med 28 pct., men denne beskatning kan blive nedsat på grundlag af gensidighed efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land.


Det foreslås endeligt, at nedsættelsen skal være betinget af, at skattemyndighederne i det pågældende andet land skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder.


 

2.4.2.2. Royalties



For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås det tilsvarende, at den nuværende beskatning på 30 pct. af royalties, der betales her fra landet til et selskab i et andet land, skal nedsættes til 25 pct., svarende til beskatningen af royalties, der modtages af et dansk selskab. Af hensyn til et ønske om enkelthed foreslås det, at nedsættelsen også skal gælde for personer.


 

2.4.2.3. Renter



På samme måde foreslås det, at den nuværende beskatning på 30 pct. af renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i et andet land, skal nedsættes til 25 pct.


 

3.Diverse ændringer

3.1.Ændring af reglerne for beskatning af investeringsselskaber og investeringsforeninger

3.1.1. Investeringsselskaber

3.1.2.1. Gældende regler



Et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, beskattes ikke af dets indkomst. Til gengæld beskattes selskabets ejere løbende af stigningen i værdien af aktierne eller andelene i selskabet. Et investeringsselskab er dog omfattet af 15 pct. beskatning af udbytte fra danske selskaber.


Formålet med denne 15 pct. udbyttebeskatning er at imødegå skatteundgåelse. Hvis en ejer af et investeringsselskab er hjemmehørende i en anden stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, forhindrer overenskomsten som hovedregel, at Danmark beskatter værdistigning af aktier. 15 pct. beskatningen skal hindre, at en udenlandsk ejer af et dansk selskab, som efter de almindelige regler er skattepligtig af udbytter fra dette selskab, kan omgå denne beskatning ved at opsamle udbytterne i et skattefrit investeringsselskab med efterfølgende salg af aktierne i investeringsselskabet og på denne måde opnå et afkast af danske aktier uden dansk beskatning.


Formålet med 15 pct. beskatningen dækker altså ikke tilfælde, hvor et investeringsselskab modtager udbytte fra en investeringsforening eller et andet investeringsselskab, som ikke investerer i aktier i danske selskaber.


På den anden side omfatter den gældende 15 pct. beskatning ikke afståelsessummer, som et investeringsselskab opnår ved afståelse af aktier i et selskab, uanset sådanne afståelsessummer sidestilles med udbytte.


 

3.1.2.2. Forslaget



Det foreslås derfor at ophæve 15 pct. beskatningen af udbytter, som et investeringsselskab modtager fra en investeringsforening eller et investeringsselskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber (bortset fra aktier i et administrationsselskab).


Det foreslås endvidere at udvide 15 pct. beskatningen til at omfatte de afståelsessummer, der som nævnt sidestilles med udbytte, med mindre investeringsforeningen efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber (bortset fra aktier i et administrationsselskab).


Samtidig foreslås det at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 8, om opkrævningen af 15 pct. skatten.


 

3.1.2. Investeringsforeninger



Det foreslås at ophæve den ene af de to begrænsningsregler for opgørelse af aktieindkomst, der gælder for udlodninger fra udloddende investeringsforeninger.


 

3.1.2.1. Gældende regler



Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes efter et transparensprincip. Det vil sige, at det afkast, der indgår i udlodningerne, beskattes på samme måde som ved direkte investering. For personer betyder det, at udlodningen principielt skal opdeles i en kapitalindkomstbeskattet del, en skattefri del og en aktieindkomstbeskattet del. Opdeling i en aktieindkomstbeskattet del er alene relevant, hvor investeringsforeningen investerer i aktier.


Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger består af en minimumsudlodning og en eventuel frivillig udlodning. Som udgangspunkt opgøres den aktieindkomstbeskattede del som forskellen mellem den skattepligtige del af de samlede udlodninger og den del af minimumsudlodningen, der beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 3.


Den opgjorte aktieindkomst begrænses dog yderligere. Efter personskattelovens § 4 a, stk. 4, kan den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne således maksimalt udgøre indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).


 

Eksempel



Aktieudbytte: 70 kr.


Gevinst mindre end 3 år: 75 kr.


Tab mindre end 3 år: 80 kr.


Minimumsudlodning: 70 + (75-80) = 70 kr. + 0 (da kun nettogevinst udloddes) = 70 kr.


Aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3: 70 kr. (den skattepligtige del af de samlede udlodninger, da ingen kapitalindkomst del)


Aktieindkomst som følge af personskattelovens § 4 a, stk. 4: 70 + (75-80) = 70 - 5 = 65 kr.


Af minimumsudlodningen på 70 kr. beskattes 65 kr. som aktieindkomst og 5 kr. som kapitalindkomst.


 

3.1.2.2. Lovforslaget



Det foreslås, at ophæve personskattelovens § 4 a, stk. 4, om, at den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne maksimalt kan udgøres af indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).


Samspillet mellem reglerne for hvad, der indgår i minimumsudlodningen, og den pågældende begrænsningsregel indebærer, at en del af minimumsudlodningen, som ud fra transparensprincippet burde blive beskattet som aktieindkomst, i stedet beskattes som kapitalindkomst. Det skyldes, at det maksimale beløb, der kan henføres til aktieindkomst er identisk med det beløb, der vil blive beskattet som aktieindkomst ved en direkte investering, hvor alle aktietab indgår. I minimumsudlodningen indgår derimod kun tab på aktier, der har være ejet i mindre end 3 år.


For at sikre en bedre overensstemmelse med transparensprincippet foreslås begrænsningsreglen således ophævet.


En ophævelse betyder, at i det omfang investeringsforeningen måtte udlodde kontanter, så vil også denne del af udlodningen blive beskattet som aktieindkomst mod i dag som kapitalindkomst. Det er dog vurderet at denne ændring er acceptabel. For det første vil kontanterne helt eller delvist kunne hidrøre fra ikke geninvesterede aktiegevinster ved salg af aktier ejet i 3 år eller mere (egentlig aktieindkomst). For det andet har det formodningen i mod sig, at en investeringsforening skulle basere sig på en stor beholdning af kontanter, idet værdipapirer normalt vil give et større afkast.


 

3.1.3. Afskaffelse af dispensation ved tilbagesalg til et investeringsaktieselskab

3.1.3.1. Gældende regler



Når aktier i et investeringsselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, sælges tilbage til dette selskab, beskattes hele salgssummen. Der kræves dispensation for, at tilbagesalget kun medfører beskatning af gevinsten efter de almindelige regler, der gælder for salg. Der skal imidlertid gives dispensation, i det dette er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning.


 

3.1.3.2. Lovforslaget



Det foreslås derfor at afskaffe beskatningen af salgssummen ved tilbagesalg af aktier i et investeringsselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, så salget medfører beskatning efter de almindelige regler, og så dispensation undgås.


 

3.1.4. Delsalg af lagerbeskattede aktier og investeringsbeviser mv. i skattefri investeringsselskaber.

3.1.4.1. Gældende regler



Det fremgår tydeligt af gældende regler, hvordan den samlede fortjeneste beregnes på aktier og beviser, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. Den beregnes efter lagermetoden. Det betyder, at der beregnes fortjeneste både på de solgte aktier eller beviser og på de bevarede aktier eller beviser. Den samlede fortjeneste beregnes som forskellen mellem værdien af beviserne ved årets udgang og værdien ved årets begyndelse. Ved salg i årets løb af alle beviserne eller af en del af beviserne træder salgsprisen i stedet for værdien ved årets udgang. Ved køb i årets løb træder købsprisen i stedet for værdien ved årets begyndelse.


Endvidere fremgår det af de gældende regler, at den del af fortjenesten, der kan henføres til beviser, der er i behold ved årets udgang, indtægtsføres i det følgende år, mens den del, der kan henføres til beviser, der er afstået, indtægtsføres i samme år. Gældende ret mangler imidlertid udtrykkelige regler for, hvordan den samlede fortjeneste fordeles mellem solgte beviser og beviser i behold.


 

3.1.4.2. Lovforslaget



Forslaget ændrer ikke i det beløb, der samlet skal tages til indtægt. Der sker ikke ændringer i det samlede beløb, der beregnes, uanset om det er alle beviserne eller kun en del af beviserne, der sælges. Der sker heller ikke ændringer i reglerne om, at fortjeneste på afståede beviser medtages i samme år, mens fortjeneste på beholdte beviser medtages i det følgende år.


Forslaget ændrer kun på de manglende regler for fordeling af avancen imellem solgte beviser og beviser i behold.


Det sker ved at ændre beregningsmetoden, således at det samlede resultat stadig er det samme, men således at der sker en sikker fordeling af fortjenester mellem solgt og bevaret.


Det foreslås, at den del af årets fortjeneste, der bevis for bevis kan opgøres for de enkelte solgte beviser, henføres til de solgte beviser, mens den del af årets fortjeneste, der bevis for bevis kan opgøres for de enkelte beholdte beviser henføres til de beholdte beviser. En opgørelse, der sker bevis for bevis, kaldes ofte i den skattefaglige litteratur for »aktie for aktie« metoden. Ved opgørelsen lægges det endvidere til grund, at de først anskaffede beviser anses for de først afståede.


Forslaget gælder kun for fortjenesten fra selve salgsåret. Der henvise herom til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser


Forslaget svarer til den vejledning, som InvesteringsForeningsRådet har givet sine medlemmer.


 

3.2.Indførelse af fraflytterbeskatning af betalingsrettigheder m.v.



Der har vist sig at være en utilsigtet mulighed for at undgå dansk beskatning af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer ved flytning fra Danmark til udlandet. Der er også behov for at indføre skatteregler om disse aktiver ved flytning fra udlandet til Danmark. Derfor foreslås regler, som regulerer disse to situationer.


Der har hidtil ikke været regler herom på lovniveau. Hvis forslaget om at sætte sådanne regler ind i loven gennemføres, vil det mindske risikoen for uensartet behandling af disse tre slags aktiver ved flytning til og fra Danmark.


 

3.3.Ændring af sambeskatningsregler i forbindelse med konkurs



Formålet med forslaget er at sikre, at et udenlandsk selskab, der går konkurs, ikke kan medtages i en dansk international sambeskatning fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.


Konkurskursskatteloven indeholder i § 4, stk. 3, en bestemmelse om, at sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 og § 31 A ophører fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Konkursskatteloven finder imidlertid som udgangspunkt kun anvendelse i forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven. Derudover gælder konkursskattelovens regler i begrænset omfang - herunder reglen i § 4, stk. 3 - ved konkurser efter konkurslovgivningen i Norge, Sverige, Finland og Island, fordi disse konkurser er tillagt retsvirkning her i landet efter konkurslovens § 6.


Det er baggrunden for, at Landsskatteretten i et konkret tilfælde, jf. SKM2007.419.LSR, tillod sambeskatning mellem et dansk moderselskab og et fransk datterselskab i det år, hvor det franske datterselskab gik konkurs. Konkursdekret blev afsagt af en fransk ret og behandles efter franske konkursregler.


Den konkrete kendelse vedrørte sambeskatningsreglerne før ændringerne i 2005, hvor der bl.a. indførtes særlige regler for sambeskatning med udenlandske selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 A. Situationen kan imidlertid også opstå i relation til de gældende regler om international sambeskatning. Når konkursskattelovens § 4, stk. 3, kun gælder for konkurser, der behandles efter konkursreglerne i de nordiske lande, vil et selskab uden for Norden under dansk international sambeskatning ikke udgå af sambeskatningen fra begyndelsen af konkursåret.


Det er ikke hensigtsmæssigt, at muligheden for at opretholde den internationale sambeskatning er forskellig afhængig af, om konkursen behandles efter nordiske regler eller andre konkursregler. Uhensigtsmæssigheden skyldes, at konkursskattelovens anvendelsesområde er begrænset. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i konkursskattelovens § 4, stk. 3, flyttes til sambeskatningsbestemmelserne i selskabsskatteloven. Derved udvides bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte konkurser, der ikke behandles efter nordiske konkursregler.


Forslaget tydeliggør konsekvenserne af, at et sambeskattet selskab tages under konkursbehandling.


 

3.4.Ændring af fusionsskatteloven



Fusionsskatteloven giver ikke mulighed for, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab kan gennemføres skattefrit. Efter de gældende regler vil en sådan fusion derfor udløse beskatning af det indskydende datterselskab af blandt andet genvundne afskrivninger, goodwill og gevinst og tab efter kursgevinstloven.


Ved lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark blev det særlige privatretlige lovgrundlag for KommuneKredit moderniseret med henblik på at give et mere retvisende og detaljeret billede af foreningens virksomhed.


Det blev i den forbindelse blandt andet lovfæstet, at KommuneKredit kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden. Der blev samtidig indført adgang til, at KommuneKredit kan fusionere med sådanne datterselskaber, ligeledes efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden.


Ved nærværende lovforslag etableres der mulighed for, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan vælges gennemført som en skattefri fusion efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1.


 

3.5.Fradrag for lønmodtager, der bor i en anden EU/EØS-medlemsstat og har hovedbeskæftigelse i Danmark og bibeskæftigelse i udlandet



Det foreslås at give udenlandske lønmodtagere, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat og har arbejde i Danmark, adgang til fradrag i Danmark for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag. Det vil være en betingelse, at der i medfør af EU's socialforordning er indgået en aftale om, at den danske arbejdsgivers pligt til at svare arbejdsgiverbidrag til lønmodtagerens hjemland er overtaget af lønmodtageren selv.


Efter de gældende EU-regler er en arbejdstager som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han arbejder. Hvis en person arbejder både i den medlemsstat, hvor han bor, og i en anden medlemsstat, er han som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han bor. Afhængigt af lovgivningen i den medlemsstat, hvor lønmodtageren er socialt sikret, skal såvel arbejdsgiver som lønmodtager betale sociale sikringsbidrag.


De gældende regler har givet anledning til vanskeligheder i den situation, hvor en dansk arbejdsgiver ansætter en person, som har bopæl i Sverige og samtidig arbejder i Sverige for en svensk arbejdsgiver.


Dette skyldes grundlæggende strukturelle forskelle mellem Danmark og Sverige, hvad angår betaling af sociale bidrag. For det første er vægtningen mellem skatter og sociale bidrag forskellig i de to lande. I Danmark har vi en relativt høj personbeskatning, mens man i Sverige har en relativt lavere skat, men til gengæld nogle høje sociale bidrag. Sverige pålægger arbejdsgiveren store sociale bidrag, som for 2007 udgør i alt 32,42 pct. (udenlandske arbejdsgivere betaler dog »kun« ca. 28 pct.).


En person, som har bopæl i Sverige, og som samtidig arbejder for en svensk arbejdsgiver i Sverige og en dansk arbejdsgiver i Danmark, er undergivet svensk social sikringslovgivning, og der skal betales de sociale bidrag efter svensk lovgivning. En sådan person beskattes af sin danske lønindkomst i Danmark som begrænset skattepligtig. Der skal efter de gældende regler ikke betales dansk arbejdsmarkedsbidrag, da den pågældende er socialt sikret i Sverige, men den danske arbejdsgiver skal til gengæld betale svenske arbejdsgiverafgifter på ca. 28 pct. af den udbetalte løn.


Det er ikke mindst i den aktuelle beskæftigelsessituation stærkt beklageligt, at der på denne måde lægges hindringer i vejen for, at danske arbejdsgivere kan ansætte svensk arbejdskraft på deltid. Regeringen har drøftet mulige løsninger med den svenske regering, og der er enighed om, at problemet skal søges løst ved anvendelse af særlige undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivningen om social sikring. En af disse bestemmelser rummer mulighed for, at (dansk) arbejdsgiver og (svensk) arbejdstager kan aftale, at sidstnævnte opfylder de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren vedr. betaling af sociale bidrag.


En sådan aftale vil ikke i sig selv stille den svenske lønmodtager ringere i forhold til tilsvarende beskæftigelse i Sverige. Arbejdsgivernes samlede lønomkostninger på de to sider af Sundet er nogenlunde ens for sammenlignelig arbejdskraft, men den udbetalte løn i Sverige er rundt regnet 30 pct. lavere end i Danmark, nemlig et beløb svarende til de svenske arbejdsgiverafgifter. En svensk lønmodtager, som indgår en sådan aftale med en dansk arbejdsgiver, vil hermed være stillet på nogenlunde samme måde, som hvis den pågældende havde haft tilsvarende beskæftigelse i Sverige.


Det foreslås, at lønmodtageren får fradrag i Danmark for de obligatoriske udenlandske sociale (arbejdsgiver)bidrag, når der er indgået en aftale om, at arbejdstageren opfylder forpligtelserne.


Bestemmelsen skal ikke alene gælde i relation til Sverige, men til alle EU/EØS-medlemsstater, hvor problemstillingen måtte være aktuel.


For arbejdsudlejede personer, som er omfattet af bruttobeskatning på 30 pct., foreslås det, at de obligatoriske udenlandske bidrag fragår i grundlaget for beregningen af 30-pct.skatten.


Det kan for fuldstændighedens skyld tilføjes, at arbejdsgiverens obligatoriske udenlandske sociale bidrag - som hidtil - ikke er skattepligtig indkomst for lønmodtageren i tilfælde, hvor der ikke indgås en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om, at lønmodtageren påtager sig arbejdsgiverens forpligtelser.


Det skal også understreges, at lovforslaget alene vedrører de skattemæssige konsekvenser af, at der indgås aftale om betaling af sociale bidrag, som der er mulighed for efter EF-forordning nr. 574/72, artikel 109. Reglerne i EF-forordningerne om, hvor en person skal være social sikret, konsekvenser heraf for pligt til at betale bidrag og muligheden for at indgå aftale om betaling af bidrag, påvirkes ikke.


 

3.6.Justering af ejendomsavancebeskatningsloven



Lovforslaget har til formål at ændre reglerne vedrørende genanbringelse af fortjeneste i færøsk, grønlandsk eller udenlandsk ejendom ved ophør af fuld skattepligt, således at begæring om genanbringelse kan indgives inden fraflytning. Ved ændringen tydeliggøres reglerne så Skatterådets praksis på området direkte fremgår af bestemmelsen.


 

3.7.Konsekvensrettelser af afskrivningsloven



Tilskud medregnes til den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan efter afskrivningslovens § 44 udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver - uanset reglerne i afskrivningsloven - straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgifter er betalt af visse nærmere opregnede tilskud.


Med de foreslåede ændringer ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger. Derved gøres det lettere for borgere at anvende bestemmelsen.


 

3.8.Lagerbeskatning af køberetter på fast ejendom



Efter kursgevinstlovens § 29 medregnes gevinst og tab på aftaler om køberetter. Indkomstopgørelsen sker efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.


Det følger af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 1, at § 29 ikke anvendes på aftaler vedrørende fast ejendom.


Gevinst og tab på de kontrakter, der er undtaget fra kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter, beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Det vil først og fremmest sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens § 4. Beskatningen af aftaler vedrørende fast ejendom er i stedet reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven for så vidt angår ikke-næringsskattepligtiges terminskontrakter og køberretter. For så vidt angår næringsskattepligtiges kontrakter og ikke-næringsskattepligtiges salgsretter, reguleres beskatningen af statsskatteloven.


Begrundelsen for at undtage disse kontrakter var, at kontrakterne måtte anses for at udgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det underliggende aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende aktiver gav en mere hensigtsmæssig behandling af de pågældende transaktioner. Ved indsættelsen af undtagelsen var fokus rettet mod sædvanlige slutsedler om overdragelse af fast ejendom. Disse behandles således ikke efter § 29, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontrakter.


Undtagelsen for aftaler vedrørende fast ejendom omfatter imidlertid tillige aftaler, der ikke er en integreret del af aftalen vedrørende overdragelsen af den faste ejendom. Undtagelsen omfatter således tillige køberetter, som tildeles i forbindelse med køb af såkaldte forældrekøbs ejerlejligheder.


Konstruktionen kan udformes på følgende vis: I forbindelse med forældrenes køb af ejerlejligheden udarbejdes en køberet for barnet. Ifølge køberetten har barnet ret til at købe ejerlejligheden af forældrene på et hvilket som helst tidspunkt til f.eks. vurderingen (vel og mærke vurderingen på tidspunktet for indgåelsen af køberetsaftalen). Køberetten tinglyses på ejerlejligheden.


Barnet vil ikke blive gavebeskattet af tildelingen af køberetten, idet der ikke er et misforhold mellem den aftalte købesum og ejendommens værdi på det tidligste tidspunkt, hvor køberetten kan gøres gældende, jf. således pkt. 14 i værdiansættelsescirkulæret fra 1982. Barnet vil som anskaffelsessum skulle anvende den aftalte købesum. Ved en senere afståelse af ejerlejligheden vil barnet imidlertid ikke være skattepligtig af eventuel fortjeneste på lejligheden, idet den vil have tjent som bolig for barnet. Dette følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.


Ved afståelsen vil forældrene skulle anvende den aftalte salgssum som afståelsessum. Forældrene vil ved afståelsen af ejerlejligheden ikke have nogen fortjeneste, hvis salgssummen er fastsat til den oprindelige anskaffelsessum. Forældrene vil endog kunne lide et tab, hvis den aftalte salgssum er lavere end den oprindelige anskaffelsessum. Tabet vil kunne fremføres til modregning i senere skattepligtige gevinster på fast ejendom.


Det foreslås derfor, at køberetter og andre finansielle kontrakter mellem familiemedlemmer vedrørende fast ejendom, der kan have en løbetid på mere end 12 måneder, skal omfattes af kursgevinstlovens § 29. Både ejeren af ejendommen (den potentielle sælger) og køberetsindehaveren (den potentielle køber) bliver herefter skattepligtig af gevinst og tab på køberetsaftalen.


Herved bliver aftalerne omfattet af lagerbeskatningen, dvs. beskatning af indkomstårets værdistigning/-fald.


Det er en forudsætning, at aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22, der omfatter en persons


a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.



Det foreslås, at ændringen skal have virkning for aftaler indgået den 5. december 2007 eller senere.


 

4.Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner



Forslaget om at nedsætte fradraget for virksomhedernes udgifter til repræsentation til udenlandske forretningsforbindelser fra 100 pct. til 25 pct. vil medføre et merprovenu. Der foreligger dog ikke oplysninger, der muliggør et underbygget skøn over størrelsen af merprovenuet. Rent skønsmæssigt anslås det at udgøre 25 mio. kr. årligt fra og med 2009. Den kommunale andel af merprovenuet udgør ca. 3 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2009 skønnes til 25 mio. kr.


Forslaget om at afskaffe eksportmedarbejderes særlige fradrag vil medføre et merprovenu. Der foreligger dog ikke oplysninger, der muliggør et underbygget skøn over størrelsen af merprovenuet. Rent skønsmæssigt anslås det at udgøre 10 mio. kr. årligt fra og med 2009. Den kommunale andel af merprovenuet udgør ca. 8 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2009 skønnes til 5 mio. kr.


Forslagene om fradragsret for gaver til udenlandske velgørende foreninger m.v. og ændring af pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten anses ikke for at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


Den foreslåede udvidelse af kursgevinstlovens anvendelsesområde, således at køberetter indenfor familieforhold vedr. fast ejendom bliver omfattet heraf, vil forhindre et utilsigtet provenutab på ejendomsavancebeskatningen og boafgiften, især vedr. køberetter i forbindelse med forældrekøbslejligheder.


De resterende elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


 

5.Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner



Ændringen af reglen om pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten skønnes at medføre engangsomkostninger til systemtilretninger på 130.000 kr. For så vidt angår fradragsret for gaver til udenlandske almenvelgørende foreninger m.v. har det ikke været muligt at skønne endeligt over, om forslaget vil medføre omkostninger til systemtilretninger. Bortfaldet af særreglerne for repræsentation og eksportmedarbejdere vil kontrolressourcemæssigt medføre en ubetydelig lettelse, mens udvidelsen af kredsen af foreninger m.v. hvortil der er fradrag for gavebidrag m.v. vil medføre et løbende merforbrug af kontrol- og administrative ressourcer. SKAT vil på baggrund af det gennemførte lovforslag udarbejde informationsmateriale om de ændrede regler, herunder om indberetningsprocedurerne på engelsk. Udgifterne hertil skønnes at være beskedne.


Den del af lovforslaget, der er omtalt i pkt. 3 - diverse ændringer - skønnes at medfører engangsomkostninger til systemtilretninger i størrelsesordenen 4-5 mio. kr.


Den foreslåede udvidelse af kursgevinstlovens anvendelsesområde, således at køberetter indenfor familieforhold vedrørende fast ejendom bliver omfattet heraf, vil medføre, at pjecen »Forældrekøb og -salg af lejlighed« skal opdateres og genoptrykkes. Det anslås, at udgiften til dette er 50.000 kr.


 

6.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet



Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


CKR vurdering er, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser. Lovforslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.


Som nævnt under pkt. 4 medfører forslaget om at nedsætte fradraget for udgifterne til repræsentation et merprovenu, der kun kan anslås rent skønsmæssigt, idet det ikke er muligt at foretage et underbygget skøn. Merprovenuet anslås til 25 mio. kr. årligt fra og med 2008. Merprovenuet er udtryk for, at en statsstøtte trækkes tilbage. Virksomhederne får derfor en merudgift af samme størrelse. Forslaget om at afskaffe eksportmedarbejdernes særlige fradrag medfører et merprovenu, der også må betragtes som rent skønsmæssigt, uden at det er muligt at foretage et underbygget skøn. Merprovenuet anslås til 10 mio. kr. fra og med 2008, jf. pkt. 4. Der er tale om et indirekte statstilskud, der trækkes tilbage. Det afhænger af de nærmere forhold, hvor meget der væltes over på virksomhederne, og hvor meget de pågældende medarbejdere selv kommer til at bære.


 

7.Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget skønnes ikke for at have administrative konsekvenser for borgerne.


 

8.Miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


 

9.Forholdet til EU-retten



For så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler EU-tilpasninger kan der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.


Den resterende del af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


 

10.Høring



Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, , CEPOS - Center for Politiske Studier, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Landbrugsrådet, retssikkerhedschefen og SKAT.


Den del af lovforslaget, der vedrører EU-tilpasninger, har endvidere været sendt i høring hos Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Parcelhusejernes Landsorganisation og ISOBRO.


Den resterende del af forslaget har endvidere været sendt i høring hos ATP, Børsmæglerforeningen, Business Danmark, Dansk Aktionærforening, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Erhvervsgartnerforening. De Danske Landboforeninger, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening og Skatterevisorforeningen.


Forslaget om, hvordan man opgør fordeling af avance ved delsalg af investeringsbeviser, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, har været sendt i høring hos InvesteringsForeningsrådet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede revisorer og SKAT.


 

11.Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget



 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Forslagene om repræsentation og eksportmedarbejdere anslås skønsmæssigt at medføre et årligt merprovenu for stat og kommuner på 35 mio. kr. fra 2009, hvoraf den kommunale andel udgør ca. 11 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Lovforslaget vil samlet medføre engangsomkostninger til systemtilretninger på ca. 5 mio. kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Forslaget om repræsentation anslås at give erhvervslivet en merudgift på 25 mio. kr.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Med ophævelsen af fradragsretten for visse udgifter til repræsentation i eksportøjemed, ophævelsen af det særlige fradrag for eksportmedarbejdere, indførelse af fradragsret ved gaver til udenlandske almenvelgørende foreninger, ændring af indkomstreguleringen i ejendomsværdiskatteloven og nedsættelsen af beskatningen af udbytte, rente- og royaltybetalinger til modtagere i udlandet sikres en overholdelse af EU-retten. Der henvises i øvrigt herom til de almindelige bemærkninger pkt. 2.
Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1
Efter de gældende regler beskattes betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer efter en særlig saldometode efter regler i afskrivningslovens § 40 C. Der er ingen regler om beskatningen af disse tre former for aktiver ved flytning til og fra Danmark. Derfor foreslås sådanne regler indsat i en ny § 40 D i afskrivningsloven. Der findes lignende regler andre steder i skattelovgivningen, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 37 og 38, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kursgevinstlovens § 37 og ligningslovens § 28.


Til nr. 2
Tilskud medregnes til den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan efter afskrivningslovens § 44 udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver - uanset reglerne i afskrivningsloven - straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgifter er betalt af visse nærmere opregnede tilskud.


Med de foreslåede ændringer ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger.


Bestemmelsen omfatter en række EU-tilskudsordninger. Princippet for disse tilskudsordninger er, at EU yder tilskud til projekter på de konkrete områder. Desuden er der en offentlig medfinansiering af de nævnte projekter. Efter forslaget er derfor henvisningerne til EU forordninger ændret til henvisninger til de relevante danske love, der fastsætter regler og iværksætter foranstaltninger, som er nødvendige til at opfylde EU's forordninger.


En række bestemmelser i den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44 eksisterer desuden ikke længere og foreslås ophævet.


Det drejer sig om følgende bestemmelser:


Bestemmelserne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 3 og 4, om tilskud til finansielle instrumenter til udvikling af fiskeriet foreslås ophæves. De pågældende EU-ordninger eksisterer ikke længere.


Bestemmelserne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 6, om tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester foreslås ophævet. Der gives ikke længere offentligt tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester. Bestemmelsen i lov om arbejdsmiljø blev ophævet i 2004.


Til de enkelte numre:


Nr. 1
Efter forslaget erstattes »Dagspressen Finansieringsinstitut« med: »Dagbladsnævnet«. Ændringen er en følge af, at lov om Dagbladsnævnet har afløst lov om økonomisk bistand til Dagspressens Finansieringsinstitut.


Nr. 2 og 3
Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren er for tilskud vedrørende den nye EU-programperiode erstattet af lov om udvikling af fiskeri- og akvakulturen (fiskeriudviklingsloven).


Det er baggrunden for den foreslåede formulering af nr. 3.


Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren er dog fortsat gældende for tilskud, der er bevilget i den tidligere EU-programperiode. Projektudgifterne under dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008. Den tidligere bestemmelse er derfor indsat i nr. 2.


Nr. 4
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 11.


Nr. 5, 6 og 7
I forbindelse med strukturfondsperioden 2007-2013 er lov om administration at tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000, afløst af lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Det er baggrunden for den foreslåede formulering af nr. 5.


Lov om administration at tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000 er dog fortsat gældende for den tidligere programperiode. Projektudgifterne under disse programmer skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008, med mindre der gives dispensation herfor fra Europa Kommissionen. De tidligere bestemmelser om mål 2- og Interreg-tilskud er derfor indsat i nr. 6 og 7.


Nr. 8
Efter forslaget kan tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne, straksafskrives, når betingelserne i øvrigt er opfyldte. Herved medtages alle lovens investeringsordninger. Forslaget betyder, at der sker en udvidelse med »forbedringsordningen«. Baggrunden for at denne ordning ikke hidtil var omfattet af afskrivningslovens § 44, skyldes, at der blev ydet op til 10-årige tilskud, hvorfor straksafskrivning ikke var relevant. Desuden udvides strukturprojektordningen med tilskud til udviklingsprojekter og demonstrationsprojekter. Som ordningen imidlertid udmøntes i den nye landdistriktsudviklingslov, er den begrænset til kun at omfatte tilskud vedrørende nye processer og teknologier. Samlet set skønnes udvidelserne provenumæssigt ikke at medføre væsentlige forøgelser i provenutabet i forhold til de hidtidige ordninger.


»Lov om udvikling af landdistrikterne« har erstattet »landdistriktsstøtteloven«. »Landdistriktsstøtteloven« har tidligere erstattet bl.a. »lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget«.


Nr. 9
Strukturprojektordningen havde tidligere hjemmel i lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.


Lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget blev erstattet af landdistriktsstøtteloven i forbindelse med overgangen til EU-programperioden 2000-2006. Der er ikke fastsat noget tidspunkt for afslutningen af projekterne under landdistriktsprogrammet.


Selvom landdistriktsstøtteloven er erstattet af landdistriktsloven, er den dog fortsat gældende for tilskud, der er bevilget i den tidligere EU-programperiode.


Nr. 10
Mål 5b-ordningen er blevet delvis erstattet af artikel 33-ordningen i forbindelse med overgangen til EU-programperioden 2000-2006. Der er ikke fastsat noget tidspunkt for afslutningen af projekterne under landdistriktsprogrammet.


Selvom artikel 33-ordningen nu delvist indgår i landdistriktsloven, er den dog fortsat gældende for tilskud, der er bevilget i den tidligere EU-programperiode.


Nr. 11
LEADER II-programmet er blevet erstattet af LEADER+ programmet i forbindelse med overgangen til EU-programperioden 2000-2006. Projektudgifterne under dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008.


Til § 2

Til nr. 1 og 4
De foreslåede ændringer er redaktionelle


Til nr. 2 og 3
Bestemmelsen indeholder de foreslåede detailregler for delsalg af lagerbeskattede investeringsbeviser. Det indeholder en fastlæggelse af den nøjere fremgangsmåde, når fortjeneste efter gældende ret skal fordeles mellem et år og det følgende år. Der ændres ikke ved den samlede fortjeneste, ligesom der heller ikke ændres ved, at der ved delsalg sker en fordeling. Det er alene fordelingsnormen, der lægges fast. For at dette kan ske, foreslås en formel ændring af hele opgørelsesmetoden, der imidlertid fører til samme resultater som gældende ret bortset fra, at der sker en sikker fordeling af fortjenesten


Det foreslås, at den del af årets fortjeneste, der bevis for bevis kan opgøres for de enkelte solgte beviser, henføres til de solgte beviser, mens den del af årets fortjeneste, der bevis for bevis kan opgøres for de enkelte beholdte beviser henføres til de beholdte beviser. En opgørelse, der sker bevis for bevis, kaldes ofte i den skattefaglige litteratur for »aktie for aktie« metoden. Ved opgørelsen lægges det endvidere til grund, at de først anskaffede beviser anses for de først afståede.


De foreslåede regler skal kun bruges i år, hvor skatteyderen som følge af delsalg skal fordele den samlede indkomst imellem samme år og det følgende år. Dvs. at forslaget bruges i år, hvor der kun sker salg af en del af alle de af den skattepligtiges beviser, hvis fortjeneste opgjort efter lagermetoden stammer fra samme indkomstår i samme selskab. I år, hvor der ikke sker delsalg bruges lagermetoden i Aktieavancebeskatningslovens § 19. Det giver nogle særegenheder i forbindelse med anvendelsen af aktie for aktie metoden. Det betyder, at man ved de først anskaffede beviser må forstå alle de beviser, der forelå ved begyndelsen af året. De anses for anskaffet på dette tidspunkt til den værdi, hvormed de indgik i opgørelsen af forrige års indkomst. Det er samme værdi, som skulle bruges efter en lageropgørelse. Periodeafgrænsningen ved opgørelsen af bevisindehavernes indkomst efter lagermetoden i § 19 er selskabets indkomstår. Begyndelsen af året er derfor begyndelsen af selskabets indkomstår. Alle de beviser, der foreligger ved udgangen af året (dvs. udgangen af selskabets indkomstår), anses for solgt på dette tidspunkt og til den værdi, som skulle bruges til en indkomstopgørelse efter lagermetoden.


Anvendelsen af lagermetodens værdiansættelser på de beviser, der foreligger ved årets begyndelse og årets udgang, betyder, at den samlede fortjeneste på solgte og beholdte beviser er samme beløb, som lagermetoden ville medføre.


De foreslåede ændringer under nr. 3 fastlægger på hvilket tidspunkt fortjeneste opgjort efter aktie for aktie metoden tages til indtægt. Det gælder også ved fraflytning eller ophør forinden af skattepligt efter dobbeltbeskatningsoverenskomst.


Ved salg i årets løb (dvs i løbet af selskabets indkomstår) medtages indtægten på salgstidspunktet.


Fortjeneste på aktier, der findes i beholdningen ved udgangen af selskabets indkomstår tages til indtægt dagen efter.


Ved fraflytning eller ophør af skattepligt tages fortjenesten på aktier, der findes i beholdningen på det tidligste af disse tidspunkter til indtægt på dette, jf. 4. pkt. i § 23, stk. 6, der bliver stk. 7. (4. pkt. lyder »Gevinst og tab henføres til samme tidspunkt«) Reglen er normalt uden selvstændig betydning idet et evt. tidligere forekommende salg normalt (dvs. ved kalenderårsregnskab) tages til indtægt i samme indkomstår. Reglen medføre altså normalt ikke, at fortjeneste fordeles over to år. Ved forskudte indkomstår er det imidlertid anderledes. Her kan reglen få betydning


Følgende eksempel illustrerer anvendelsen:


Eksempel
En investeringsforening har kalenderårsregnskab.
100 beviser i foreningen haves ved årets begyndelse til kurs 150
100 beviser købes i marts til kurs 100
100 beviser sælges i juli til kurs 100
100 beviser haves ved udgangen af året til kurs 150
Salg af 100 beviser i juli medfører et tab på 15.000 - 10.000 = 5.000 kr. efter princippet om først ind først ud. Tabet medtages hos ejeren af beviserne i samme år
Køb af 100 beviser i marts medfører en gevinst på 15.000 kr. - 10.000 kr. = 5.000 kr., der medtages det følgende år.
Den samlede fortjeneste er 5.000 kr. - 5.000 kr.= 0 kr.
Til sammenligning opgøres den samlede fortjeneste efter lagermetoden
Primokurs af 100 beviser : 100*150 = 15.000 kr.
Køb af 100 beviser: 100*100 = 10.000 kr.
I alt 25.000 kr.
Ultimokurs af 100 beviser : 100*150 = 15.000 kr.
Salg af 100 beviser: 100*100 = 10.000 kr.
I alt 25.000 kr.
Den samlede fortjeneste er 25.000 kr. - 25.000 kr. = 0 kr.


Til § 3

Til nr. 1
Det foreslås at tilrette dødsboskattelovens § 32 om beskatning af aktieindkomst i ikke skattefritagne dødsboer. Efter bestemmelsens stk. 2 som affattet forud for lov nr. 540 af 6. juni 2007 skulle bobeskatningsperiodens aktieindkomst indgå i bobeskatningsindkomsten på nærmere angiven måde, hvis aktieindkomsten oversteg beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a. Bobeskatningsperioden er ved dødsboskattelovens § 19, stk. 2, defineret som perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Bobeskatningsindkomsten er defineret som summen af afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst i bobeskatningsperioden.


Dødsboskattelovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er nyaffattet ved § 5, nr. 4, i lov nr. 540 af 7. juni 2007, som konsekvens af ændringerne i personskattelovens § 8 a, hvor der er indført en supplerende beløbsgrænse for aktieindkomst. Ved denne nyaffattelse er udtrykket »bobeskatningsperiodens aktieindkomst« samtidig blevet ændret til »bobeskatningsindkomsten«. Der er tale om en formuleringsfejl, og den ordlyd, der følger af lov nr. 540 af 7. juni 2007, giver i sammenhængen ingen mening. En tilsvarende nyaffattelse af dødsboskattelovens § 32, stk. 4, er derimod gennemført korrekt ved § 5, nr. 5, i lov nr. 540 af 7. juni 2007.


Det foreslås at rette udtrykket »bobeskatningsindkomsten« i indledningen til dødsboskattelovens § 32, stk. 2, 1. pkt., til den korrekte formulering: »bobeskatningsperiodens aktieindkomst«.


Til § 4

Til nr. 1
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse. Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.


Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller har erhvervet fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret.


Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.


Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, kan skatten under visse betingelser udskydes ved nedsættelse af anskaffelsessummen for udenlandske ejendomme.


Genanbringelse af fortjeneste i fast ejendom i udlandet er herefter betinget af, at ejeren, når denne er en fysisk person, på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.


Af en konkret sag i Skatterådet fremgår det, at det på fraflytningstidspunktet kan være praktisk umuligt at selvangive for den forløbne periode, når der i perioden er tale om virksomhedsophør/påbegyndelse af ny virksomhed i udlandet i forbindelse med afståelse/erhvervelse af en erhvervsejendom.


Skatterådet har derfor truffet afgørelse om, at skatteyder inden fraflytning kan begære fortjeneste ved afståelsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom. I forbindelse med begæringen skal skatteyder afgive de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom, således at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A-6 C er opfyldt. Hvis der er usikkerhed om driftsbudgettet, er skattemyndighederne berettiget til at begære de tidligere års resultater for den pågældende ejendom fremlagt. Den ændrede praksis betyder, at ejeren af ejendommen ikke behøver at opretholde sin skattepligt til Danmark indtil tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen for at kunne genanbringe fortjenesten i en ejendom i udlandet. Når den skattepligtige ved indgivelse af disse oplysninger vælger at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom i udlandet, gælder de samme regler, som hvis der først ved indgivelse af selvangivelse var foretaget et valg, dvs. det ikke er muligt at ændre valget efterfølgende, jf. SKM2006.730 SR.


Det er fortsat en betingelse for genanbringelse, at der indgives rettidig selvangivelse for det pågældende indkomstår, jf. § 6 A, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis selvangivelsen ikke indleveres rettidig, betyder det, at betingelserne for genanbringelse ikke er opfyldte. Fortjenesten vil derfor blive beskattet efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler. En for sen indlevering af selvangivelsen betyder således ikke, at valget af genanbringelse kan ændres. Ejeren er på dette tidspunkt ikke længere skattepligtig i Danmark og opfylder derfor ikke længere betingelserne for at kunne genanbringe fortjenesten.


Med den foreslåede lovændring tydeliggøres reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, så Skatterådets praksis direkte fremgår af bestemmelsen.


Til § 5

Til nr. 1
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at udenlandske udbytter indgår i indkomstreguleringen af ejendomsværdiskatten på samme måde som indenlandske udbytter.


Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.


Til § 6

Til nr. 1
Det foreslås, at der indføres mulighed for, at KommuneKredit kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1 ved en fusion med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Indførelsen af en sådan adgang vil betyde, at en fusion kan gennemføres uden afståelsesbeskatning af det indskydende datterselskab og med skattemæssig succession for KommuneKredit for så vidt angår de modtagne aktiver og passiver. Beskatningen vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor KommuneKredit måtte afstå de modtagne aktiver og passiver.


Det bemærkes i den forbindelse, at den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, der inden en fusion besiddes af et datterselskab, ikke vil ændre sig, hvis aktiverne og passiverne ved en fusion overføres til KommuneKredit.


KommuneKredit er således i medfør af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5 b, skattepligtig efter de samme regler som gælder for beskatningen af aktieselskaber.


Tilsvarende er KommuneKredit også efter kursgevinstloven som udgangspunkt skattepligtig efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber, ligesom såvel KommuneKredit som foreningens datterselskaber vil blive beskattet efter lagerprincippet for så vidt angår gevinst og tab på fordringer og gæld.


Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til fusionsskattelovens kapitel 1 indebærer, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab vil kunne gennemføres uden indhentelse af skattemyndighedernes tilladelse.


Til § 7

Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er udenlandske personer skattepligtige af udbytte, som udloddes af et dansk selskab. Det samme gælder for afståelsessummen ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne.


Skattepligten er - efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5 - endeligt opfyldt ved den indeholdelse af udbytteskat, som det danske selskab skal foretage efter kildeskattelovens § 65.


§ 65, stk. 1, medfører, at ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i et dansk selskab, skal vedkommende selskab indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, med mindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 - 8.


Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, så det fremgår direkte, at udenlandske personer, der er skattepligtige af udbytter fra danske selskaber eller visse afståelsessummer, som hovedregel skal beskattes med 28 pct. af udbytterne eller afståelsessummerne.


Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15 pct. , hvis personen, som oppebærer udbyttet, er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder til at deltage i informationsudveksling. Aftalen kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling, EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de danske myndigheder oplysninger om den pågældende persons tilknytning til den pågældende stat.


Nedsættelsen af beskatningen fra 28 pct. til 15 pct. skal kun gælde, hvis den person, der oppebærer udbyttet, ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det yderligere en betingelse, at den pågældende sammen med andre forbundne parter ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Afgrænsningen af forbundne parter skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 2.


Nedsættelsen af beskatningen skal også gælde, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til både Danmark og et andet land, men hjemmehørende i et andet land efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.


Det gælder, at beskatningen på 15 pct. eventuelt skal nedsættes til en lavere sats, hvis det er aftalt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor den person, der oppebærer udbyttet, er hjemmehørende.


Uanset nedsættelsen af skattesatsen fra 28 pct. til 15 pct. skal udbytteskat fortsat indeholdes med 28 pct. med mulighed for efterfølgende hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte skat, så beskatningen bliver på 15 pct. eller en lavere sats, der er aftalt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, dog således at der i visse tilfælde opkræves udbytteskat med den sats, der er aftalt i en sådan overenskomst.


Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, er udenlandske personer skattepligtige af royalties, som hidrører her fra landet. Efter § 2, stk. 6, er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C. Royaltyskatten er på 28 pct.


Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det at nedsætte royaltyskatten til 25 pct.


Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 2, stk. 6, så det fremgår direkte, at udenlandske personer, der er skattepligtige af royalty, skal beskattes med 25 pct. af royalty-beløbet.


Til nr. 3
Efter kildeskattelovens § 48 B beregnes skatten for arbejdsudlejede personer som 30 pct. af bruttoindtægten. Det foreslås, at udenlandske obligatoriske arbejdsgiverbidrag som omhandlet i ligningslovens § 8 M, stk. 4, som affattet ved § 10, nr. 4 i dette lovforslag, fragår ved beregningen af 30 pct.-skatten.


Til nr. 4 og 5
Den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 65 omhandler et selskabs pligt til at indeholde udbytteskat, når det udlodder udbytte. Stk. 3 medfører, at reglerne finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., foretaget af investeringsselskaber og investeringsforeninger. Stk. 8 medfører, at der skal indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsselskaber.


Det foreslås at ændre § 65, stk. 3, ved et nyt 4. pkt. om, at reglerne om pligt til at indeholde udbytteskat ikke gælder, for så vidt angår udbytte, som en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, udlodder til et investeringsselskab, hvis investeringsforeningen eller førstnævnte investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber, bortset fra aktier i det administrationsselskab, der administrerer foreningen eller selskabet.


Det foreslås på tilsvarende måde at ændre § 65, stk. 8.


Samtidig foreslås det at ændre § 65, stk. 8, så den nuværende pligt til at indeholde udbytteskat på 16,5 pct. af udlodninger til et investeringsselskab, omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ændres, så der alene skal indeholdes de 15 pct., som investeringsselskabet skal beskattes med.


Endvidere ændres § 65, stk. 8, for så vidt angår udbytte, som en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, udlodder til et investeringsselskab, hvis investeringsforeningen eller førstnævnte investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber.


Til nr. 6 og 7
Ændringerne vedrører pligten til indeholdelse af royaltyskat, jf. kildeskattelovens § 65 C.


Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, er udenlandske selskaber som hovedregel skattepligtige af royalties, hidrørende fra kilder her i landet. Skattepligten gælder dog ikke for royalties, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i en anden EU-stat, hvis betingelserne i EU's rente/royaltydirektiv er opfyldt. Efter § 2, stk. 2, sidste pkt., er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.


Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, er udenlandske personer skattepligtige af royalties, som hidrører her fra landet. Efter § 2, stk. 6, er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.


Kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, medfører, at i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab i udlandet, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde en royaltyskat på 30 pct. af den udbetalte eller godskrevne royalty.


Det foreslås at nedsætte satsen for royaltyskat til 25 pct.


Efter § 65 C, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte regler om, at royaltyskatten kan indeholdes med et beløb, der er lavere end 30 pct.


Det foreslås at ændre stk. 2 som konsekvens af ændringen af stk. 1.


Til nr. 8 og 9
Ændringerne vedrører pligten til indeholdelse af renteskat, jf. kildeskattelovens § 65 D.


Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er udenlandske selskaber på visse betingelser skattepligtige af renter, som betales af et koncernforbundet selskab her i landet. Skattepligten gælder dog ikke for renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i en anden EU-stat, hvis betingelserne i EU's rente/royaltydirektiv er opfyldt.


Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, er udenlandske selskaber på visse betingelser skattepligtige af kursgevinster af visse fordringer, såfremt debitor er et koncernforbundet selskab her i landet.


Efter § 2, stk. 2, 3. pkt., er skattepligten af renter og kursgevinster endeligt opfyldt ved den indeholdelse af renteskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.


Kildeskattelovens § 65 D, stk. 1, medfører, at i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab i udlandet, som er skattepligtig af renterne, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde en renteskat på 30 pct. af de udbetalte eller godskrevne renter. Efter stk. 3 skal der ved indfrielse af gæld til et selskab, der er skattepligtig af kursgevinsten, foretages indeholdelse af 30 pct. renteskat.


Det foreslås at nedsætte satsen for renteskat til 25 pct.


Til nr. 10
Efter de gældende regler kan personer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 38, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kursgevinstlovens § 37 eller ligningslovens § 28 få henstand med betaling af skatten, når de flytter fra Danmark. Det foreslås, at personer omfattet af de foreslåede regler om beregning af skat af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer efter den foreslåede nye § 40 D i afskrivningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, får en tilsvarende mulighed for at få henstand med betaling af skatten af disse aktiver ved flytning fra Danmark.


Til § 8

Til nr. 1
Efter de gældende regler udgår et selskab, der går konkurs, kun af sambeskatningen, hvis konkursen behandles efter reglerne i Danmark eller et af de nordiske lande. Ændringen indebærer, at et udenlandsk selskab, der indgår i en dansk sambeskatning, udgår af sambeskatningen fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges - uanset hvilket lands konkursregler, der anvendes ved behandlingen af konkursen.


Virkningerne for den internationale sambeskatning af, at et selskab går konkurs, vil således efter forslaget være den samme uanset hvilket lands konkursregler, der finder anvendelse.


Teknisk sker ændringen ved at bestemmelsen i konkursskattelovens § 4, stk. 3, flyttes over i sambeskatningsreglerne i selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 11, nr. 5. Derved kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor konkursskatteloven ellers ikke finder anvendelse - nemlig når et selskabs konkurs ikke behandles efter konkursreglerne i et af de nordiske lande.


Til § 9

Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at køberetter og andre finansielle kontrakter mellem familiemedlemmer vedrørende fast ejendom, der kan have en løbetid på mere end 12 måneder, skal omfattes af kursgevinstlovens § 29.


Herved bliver aftalerne omfattet af lagerbeskatningen, dvs. beskatning af indkomstårets værdistigning/-fald.. Ved fastsættelsen af den skattepligtige gevinst og tab på køberetsaftalen anvendes den offentlige vurdering som udtryk for den faste ejendoms markedsværdi.


Lovforslaget medfører, at en aftale om køberet, der giver ret til at købe en fast ejendom, er omfattet af § 29, når aftalens seneste udnyttelsestidspunkt ligger mere end 12 måneder efter indgåelsestidspunktet. En aftale, hvorefter køberetten kan aktiveres allerede dagen efter dens indgåelse, vil være omfattet af § 29, når den tillige kan udnyttes efter mere end 12 måneder.


Det er en forudsætning, at aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22. Det er derfor en forudsætning at køberetten tildeles til ejerens


a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.



Både ejeren af ejendommen (den potentielle sælger) og køberetsindehaveren (den potentielle køber) bliver herefter skattepligtig af gevinst og tab på køberetsaftalen. Fysiske personer kan efter gældende regler kun fradrage tab på finansielle kontrakter i gevinster på lignende finansielle kontrakter m.v.


Det følger endvidere af kursgevinstlovens § 33, at hvis en fast ejendom er erhvervet på baggrund af en køberet m.v. omfattet af kursgevinstlovens § 29, vil handelsværdien blive anvendt som anskaffelsessummen ved en senere beregning af fortjeneste ved afståelse. Tilsvarende vil handelsværdien blive anvendt som afståelsessummen for overdrageren af den faste ejendom.


Det foreslås derfor, at tab på køberetter m.v. vedrørende fast ejendom tillige vil kunne fradrages i sælgerens afståelsessum på den faste ejendom som aftalen vedrører. Tilsvarende vil køberen kunne tillægge sit eventuelle tab på aftalen til anskaffelsessummen.


Tab, der opstår indtil udnyttelse af køberetten/udløbet af køberetten, skal anvendes/fremføres efter de almindelige regler i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3. Det er således blot det »resterende« tab, der kan anvendes i anskaffelsessummen/salgssummen på ejendommen ved det faktiske køb/salg af ejendommen i forbindelse med udnyttelsen af køberetten.


Erhverves aftalen ved gave, fastsættes anskaffelsessummen efter reglerne i kursgevinstlovens § 34. Det følger heraf, at hvis der er sket gavebeskatning ved tildelingen, anvendes værdien, der er anvendt ved beregningen af gaveafgiften, som anskaffelsessum. Hvis der ikke er sket gavebeskatning som følge af, at der ikke har været misforhold mellem den aftalte købesum og ejendomsværdien på det tidligste udnyttelsestidspunkt, vil handelsværdien på nul skulle betragtes som anskaffelsessum.


Til §10

Til nr. 1
Bestemmelsen indeholder forslaget om at ophæve særreglen om fuldt fradrag for visse repræsentationsudgifter.


Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.


Til nr. 2, 3, og 6-10
Bestemmelserne indeholder forslaget om fradragsret for gaver til udenlandske foreninger m.v. Disse skal være godkendte som velgørende i deres hjemland, og foreningerne skal således overfor de danske myndigheder være i stand til at dokumentere, f.eks. under henvisning til deres lands skattelovgivning, at de er fritaget for indkomstskat, fordi de har status som en velgørende forening m.v. De behøver ikke at være omfattet en gaveordning som den danske, men dokumentation herfor ville umiddelbart også være tilstrækkelig.


Efter de gældende regler i ligningslovens § 8 A, stk. 1, og § 12, stk. 2, er fradrag ved gaver til danske foreninger m.v. f.eks. betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen. Bestemmelserne henviser i den forbindelse til indberetningsbestemmelsen i § 8 Æ i skattekontrolloven.


Da skattekontrollovens bestemmelser om pålæg af en indberetningspligt for fysiske eller juridiske personer imidlertid ikke kan omfatte foreninger m.v. i udlandet, går forslaget ud på at betinge fradraget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.


Herved betinges fradraget direkte af, at foreningen har fulgt reglerne i indberetningsbekendtgørelsen. Det gælder både danske foreninger og udenlandske foreninger.


Til nr. 4
Den foreslåede regel medfører, at en lønmodtager, som er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, kan få fradrag ved dansk beskatning for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverafgifter, som den pågældende har afholdt efter en aftale med sin danske arbejdsgiver i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet .


Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af de sociale bidrag. Der vil herefter kunne fastsættes regler om, at den danske arbejdsgiver skal opkræve de udenlandske sociale bidrag og afregne dem til den relevante udenlandske sociale myndighed, enten direkte eller via SKAT. En sådan ordning vil muligvis kræve, at der indgås aftale med de udenlandske myndigheder herom.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.


Til nr. 5
Bestemmelsen indeholder forslaget om at ophæve særreglen hvorefter eksportmedarbejdere udover at modtage skattefri godtgørelser fra arbejdsgiveren i nogle tilfælde kan fradrage de samme udgifter i den skattepligtige indkomst.


Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.


Til nr. 11
Der er tale om en redaktionel ændring. Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles i visse situationer efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og i visse situationer efter ligningslovens § 16 A.


Af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 fremgår, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Endvidere fremgår, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforeninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, i det omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.


Som en pendant til sidstnævnte skulle det af ligningslovens § 16 A, stk. 1 fremgå, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 A, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.


Ved en fejl blev de pågældende investeringsforeninger i ligningslovens § 16 A defineret som foreninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21 i stedet for - det ellers korrekte - som foreninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2.


Til nr. 12
Når aktier i et investeringsaktieselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, sælges tilbage til dette, kræves der dispensation for, at salget medfører beskatning efter de almindelige regler.


Aktier i investeringsaktieselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der er omfattet af samme bestemmelse, er omfattet af løbende beskatning efter det såkaldte lagerprincip. Det medfører, at for hvert år opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien af aktierne/investeringsforeningsbeviserne ved årets udgang og ved årets begyndelse. Der er altså tale om, at urealiseret gevinst eller tab indgår ved beskatningen.


Ved salg realiseres en gevinst eller et tab. Gevinst eller tab opgøres som før, idet værdien ved salget anvendes i stedet for værdien ved årets udgang. Sælger skal altså medregne værdien ved salget med fradrag af værdien ved årets begyndelse.


For så vidt angår salg af investeringsforeningsbeviser, gælder dette både ved salg til tredjemand og ved salg til investeringsforeningen selv.


For aktier i et investeringsaktieselskab gælder det anførte imidlertid kun ved salg til tredjemand. Ved salg til selskabet selv beskattes derimod hele salgssummen uden fradrag af værdien ved årets begyndelse. Sælger kan imidlertid søge om dispensation, så tilbagesalget behandles som salg til tredjemand. Dispensationen skal gives, fordi der ellers vil kunne opstå dobbeltbeskatning som følge af det manglende fradrag af værdien ved årets begyndelse.


Dispensationen er imidlertid et overflødigt mellemled. Det foreslås derfor, at reglen om beskatning af hele salgssummen ved tilbagesalg ikke skal gælde for tilbagesalg af aktier i et investeringsaktieselskab, hvorved kravet om dispensation bortfalder.


Til nr. 13
Der er tale om en redaktionel ændring.


Til § 11

Til nr. 1
Det foreslås, at personer, der driver næringsvirksomhed med finansielle kontrakter, beskattes af gevinst og tab på sådanne kontrakter som personlig indkomst.


Finansielle kontrakter blev omfattet af kursgevinstloven med virkning fra den 1. juli 1991, jf. lov nr. 394 af 6. juni 1991. Af lovbemærkningerne fremgår, at det var hensigten, at gevinst og tab på finansielle kontrakter, der indgår i en persons næringsvirksomhed, skulle beskattes som personlig indkomst. Personskatteloven blev dog ikke helt formuleret i overensstemmelse med hensigten.


Til nr. 2
Det foreslås at ophæve reglen om, at ved udlodninger fra en udloddende investeringsforening kan den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne maksimalt udgøres af indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).


Udgangspunktet for beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er, at disse beskattes ud fra et transparensprincip, dvs. som afkastet ved en direkte investering. Ovennævnte regel indebærer imidlertid, at udlodning, der ud fra transparensprincippet burde beskattes som aktieindkomst, i stedet beskattes som kapitalindkomst. På den baggrund foreslås en ophævelse af begrænsningsreglen. Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.


Til § 12

Til nr. 1
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber skattepligtige af udbytte, som udloddes af et dansk selskab. Det samme gælder for afståelsessummen ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne.


Skattepligten er - efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. pkt. - endeligt opfyldt ved den indeholdelse af udbytteskat, som det danske selskab skal foretage efter kildeskattelovens § 65.


§ 65, stk. 1, medfører, at ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i et dansk selskab, skal vedkommende selskab indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 - 8.


Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 2, så det fremgår direkte, at udenlandske selskaber, der er skattepligtige af udbytter fra danske selskaber eller visse afståelsessummer, som hovedregel skal beskattes med 28 pct. af udbytterne eller afståelsessummerne.


Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15 pct. , hvis selskabet, som oppebærer udbyttet, er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder til at deltage i informationsudveksling. Aftalen kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling, EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de danske myndigheder oplysninger om ejerne af det pågældende udenlandske selskab og dette selskabs aktivitet. De danske skattemyndigheder skal f.eks. kunne få verificeret, at det udenlandske selskab ikke er kontrolleret af et andet udenlandsk selskab og alene oprettet med henblik på at undgå 10 pct. grænsen ved at opdele ejerskabet i det udbyttegivende danske selskab for at opnå nedsættelse af udbyttebeskatningen.


Nedsættelsen af beskatningen fra 28 pct. til 15 pct. skal kun gælde, hvis det udenlandske selskab, der oppebærer udbyttet, ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab. Hvis selskabet er hjemmehørende i et land uden for EU, er det yderligere en betingelse, at det sammen med andre forbundne parter ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Afgrænsningen af forbundne parter skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 2.


Nedsættelsen af beskatningen skal også gælde, hvis det selskab, der oppebærer udbytte, er fuldt skattepligtig til både Danmark og et andet land, men hjemmehørende i et andet land efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.


Det gælder, at beskatningen på 15 pct. eventuelt skal nedsættes til en lavere sats, hvis det er aftalt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det selskab, der oppebærer udbyttet, er hjemmehørende.


Uanset nedsættelsen af skattesatsen fra 28 pct. til 15 pct. skal udbytteskat fortsat indeholdes med 28 pct. med mulighed for efterfølgende hel eller delvis tilbagebetaling af skatten i overensstemmelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, dog således at der i visse tilfælde opkræves udbytteskat med den sats, der er aftalt i en sådan overenskomst.


§ 2, stk. 2, foreslås samtidigt ændret, så det også fremgår direkte, at udenlandske selskaber, der er skattepligtige af royalties og visse renter her fra landet, skal beskattes med 25 pct. af disse betalinger.


Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., medfører, at et skattefrit investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, alligevel beskattes med 15 pct. af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra et dansk selskab, som ikke selv er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. 3. pkt. medfører, at hvis det danske selskab indeholder udbytteskat på over 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.


Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, medfører, at et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke skal beskattes af udbytte fra en dansk udloddende investeringsforening, som defineret i ligningslovens § 16 C, eller et andet investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis investeringsforeningen eller det andet investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet.


Den foreslåede undtagelse svarer til den gældende undtagelse for udbytte, som et investeringsselskab modtager fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, dvs. en investeringsforening, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven.


Den foreslåede undtagelse fra 15 pct. skatten skal gælde for udbytte fra bevisudstedende investeringsforeninger og udbytte fra andre investeringsselskaber.


De gældende regler for kontoførende investeringsforeninger går ud på, at en kontoførende forening, som erhverver ret til udbytte, selv skal indeholde udbytteskat af udbytte fra danske aktier, men ikke indeholde udbytteskat af udbytte fra udenlandske aktier. Udbytte fra en kontoførende forening er ikke omfattet af reglerne om indeholdelse af udbytteskat, idet indkomsten i foreningen allerede beskattes på indtjeningstidspunktet efter de særlige regler i lov om beskatning af medlemmer i kontoførende investeringsforeninger. Lovforslaget ændrer ikke på disse regler.


Samtidig udvides § 3, stk. 1, nr. 19, så et investeringsselskab også skal beskattes med 15 pct. af afståelsessummer, som investeringsselskabet opnår ved afståelse af aktier og andele i et dansk selskab til det selskab, der har udstedt aktierne eller andelene, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Udvidelsen skal dog ikke omfatte tilfælde, hvor det (andet) selskab ikke kan investere i aktier i danske selskaber, bortset fra et selskab, der administrerer det pågældende (andet) selskab.


Udvidelsen af 15 pct. beskatningen skal ikke omfatte afståelse af aktier og andele i en obligationsbaseret investeringsforening, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.


Udvidelsen af 15 pct. beskatningen omfatter ikke afståelsessummer i tilfælde, som ikke er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det gælder f.eks. ved afståelse af investeringsforeningsbeviser, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3.


Endeligt ophæves sætningen om tilbagebetaling af skat i tilfælde, hvor der er indeholdt højere udbytteskat end 15 pct., idet kildeskattelovens § 65, stk. 8, foreslås ændret, så der kun indeholdes 15 pct. udbytteskat i stedet for 16,5 pct.


Til nr. 3 og 4
Der er tale om rettelser af stavefejl i den vedtagne lov nr. 540 af 6. juni 2007. Den vedtagne lov svarer ikke til de ændringsforslag der er optrykt i Folketingets skatteudvalgs betænkning til lovforslag L 213.


Til nr. 5
Med forslaget flyttes den gældende bestemmelse i konkursskattelovens § 4, stk. 3, til sambeskatningsreglerne i selskabsskatteloven, jf. også bemærkningerne til § 8. Samtidig foreslås det præciseret, at der skal ske (ordinær) genbeskatning efter § 31 A, stk. 10, når det udenlandske selskab eller udenlandske faste driftssted forlader sambeskatningen på grund af konkurs - på samme måde som hvis selskabet ikke længere var en del af koncernen.


Til § 13

Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 8 Æ, stk. l, 1. pkt., skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 1-3, til brug for skatteligningen hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det foregående kalenderår.


Henvisningen til ligningslovens § 12, stk. 1-3, omfatter de såkaldte løbende ydelser.


Forslaget under § 9, nr. 8, går ud på at ophæve bestemmelsen i § 12, stk. 3, og erstatte den med et nyt stk. 3 og 4. I konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 1, 1. pkt. tilsvarende ændres til »§ 12, stk. 1-4,«.


Til § 14

Til nr. 1
Den foreslåede ændring af § 33, stk. 2, i vurderingsloven er alene af teknisk karakter. Ved en tidligere ændring af bestemmelsen blev henvisningen til boafgiftsloven udeladt. Henvisningen foreslås genindført.


Til § 15

Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


For en række ændringer foreslås dog et senere virkningstidspunkt.


Der er ikke foreslået særlige virkningstidspunkter for ændringerne af afskrivningslovens § 44, stk. 1. For de nævnte EU-ordninger er der tale om ordninger, der stort set alene har ændret betegnelse i de forskellige EU-programperioder. De nævnte EU-ordninger har i de forskellige programperioder - uanset benævnelsen - virket inden for de samme områder som de oprindelige ordninger. Der er derfor alene tale om ajourføring af henvisninger til en række tilskudsordninger . Der er heller ikke foreslået særlige virkningstidspunkter for ændringerne af selskabsskattelovens § 11 B, idet der er tale om rettelser af stavefejl.


Til stk. 2
Det foreslås , at § 10, nr. 12, har virkning for afståelse af aktier, der finder sted den 1. januar 2007 eller senere.


Ændringen handler om, at udbyttebeskatning af et tilbagesalgsbeløb ændres til avancebeskatning af en gevinst. Tilbagesalgsbeløbet er altid større end gevinsten. TIlbagesalget vedrører endvidere investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Såvel beskatningen af tilbagesalgsbeløbet som beskatningen af gevinsten sker som kapitalindkomst. Efter de hidtil gældende regler kræves der en dispensation for at tilbagesalget behandles efter reglerne om beskatning af en gevinst. Den skal imidlertid altid gives, og den er altid mere fordelagtig, end hvis dispensation ikke gives. Efter forslaget er dispensation overflødig allerede ved afståelser efter 1. januar 2007. Det betyder, at det bliver overflødigt at indsende ansøgning om dispensation og overflødigt med en egentlig færdigbehandling i de tilfælde, hvor det ikke allerede er sket. Det gælder, selvom afståelsen er sket i 2007, men før loven træder i kraft.


Til stk. 3 og 4
Det foreslås, at § 1, nr. 1, § 4, og § 7, nr. 10, har virkning fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse. Det angår dels indførelse af fraflytterbeskatning og indgangsværdier ved tilflytning vedr. betalingsrettigheder m.v., dels justeringen af ejendomsavancebeskatningsloven vedr. genanbringelse ved salg af en ejendom og køb af en anden.


Tilsvarende foreslås det, at § 8 og § 12, nr. 5, har virkning for sambeskattede selskaber, hvor konkursdekretet er afsagt på datoen for lovforslagets fremsættelse eller senere.


Det foreslås, at forslagene om betalingsrettigheder m.v. og sambeskattede selskaber skal virke fra datoen for lovforslagets fremsættelse, fordi et senere virkningstidspunkt, der i så fald vil være offentliggjort på forhånd, vil kunne tilskynde de berørte personer og selskaber til at udnytte nogle utilsigtede virkninger af de gældende regler med deraf følgende provenutab for det offentlige.


Det foreslås, at justeringen af genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven allerede får virkning fra fremsættelsestidspunktet, da der alene er tale om en tydeliggørelse af reglerne, så Skatterådets praksis på området direkte fremgår af bestemmelsen.


Til stk. 5
Det foreslås, at ændringen af ejendomsværdiskatteloven, ændringen af kildeskattelovens § 48 B, ændringerne af ligningslovens § 8 A , § 8 M og § 12 og ændringen af skattekontrollovens § 8 Æ skal have virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår. Disse ændringer, der alle er begunstigende, står i § 5, § 7, nr. 3, § 10, nr. 2-4 og 6-10 samt § 13, nr. 1,


Det vurderes som hensigtsmæssigt, at det fastsættes, at de nye regler gælder fra og med et indkomstår, således at de berørte personer ikke skal forholde sig til to forskellige regelsæt i forhold til årsopgørelsen for det første indkomstår efter ændringen.


Reglerne for fordelingen af en fortjeneste imellem samme år og det følgende år ved delsalg af aktier og investeringsforeningsbeviser har ikke tidligere ligget fast, når aktierne eller beviserne m.v. er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Der har været en retsusikkerhed. I lovforslaget fastlægges en fordeling, som svarer til, hvad man må antage, at InvesteringsForeningsRådets medlemmer har rådgivet deres kunder om, og som derfor allerede i et eller andet omfang må antages at være fulgt. I og med, at den samlede fortjeneste ligger fast også efter gældende regler, og i og med, at det ligger fast, at der skal ske en fordeling, har spørgsmålet om den nøjagtige opgørelse af fordelingen ringe betydning. Det er derimod vigtigt for borgerne at få bragt usikkerhed om den nøjagtige opgørelse ud af verden hurtigt. Det foreslås derfor, at forslaget om fordeling træder i kraft i 2008. (Selvangivelsen for 2008 indgives først i 2009) Det er ikke sikkert, at alle har brugt lovforslagets metode i 2007. Det foreslås derfor, at hvis nogle i 2007 har brugt en anden fordeling end lovforslagets af en fortjeneste, der skal deles imellem 2007 og 2008, skal den også bruges for 2008, således at den samlede fortjeneste bliver rigtig. Fortjeneste, der skal deles imellem 2008 og 2009, følger lovforslagets almindelige regler.


Til stk. 6
Det foreslås, at ændringen af ligningslovens § 8, ophævelsen af ligningslovens § 9 E og ændringen af personskattelovens § 4 skal have virkning for indkomståret 2009 og senere indkomstår.


Det vurderes som hensigtsmæssigt, at det fastsættes, at de nye regler gælder fra og med et indkomstår, således at de berørte personer ikke skal forholde sig til to forskellige regelsæt i forhold til årsopgørelsen for det første indkomstår efter ændringen.


Til stk. 7
Det foreslås, at § 6 har virkning for fusion med fusionsdato den 1. april 2008 eller senere.


Til stk. 8
Det foreslås, at § 7, nr. 1-2 og 4-9, § 11, nr. 2 og § 12, nr. 1 og 2, har virkning for udlodninger og udbetalinger, der foretages den 1. april 2008 eller senere.


Til stk. 9
Det foreslås, at ændringen af kursgevinstloven for så vidt angår finansielle aftaler mellem familiemedlemmer på fast ejendom skal have virkning for aftaler indgået den 5. december 2007 eller senere. Med dette virkningstidspunkt hindres, at aftaler, der indgås mellem fremsættelsen og lovens ikrafttræden, ikke omfattes af de nye regler. Herved hindres hamstring.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Efter § 40 C indsættes:
  
»§ 40 D. En betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for sukkerroer, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, indgår på saldoen som nævnt i § 40 C med en anskaffelsessum, der opgøres til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.
  
Stk. 2. Hvis dansk beskatningsret for en skattepligtig omfattet af reglerne i § 40 C ophører af anden grund end den skattepligtiges død, finder § 40 C, stk. 11, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dansk beskatningsret er ophørt, dog således at værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen. Når en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, som indgår som en del af erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast driftssted i øvrigt ophører.
  
Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 2, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
  
Stk. 4. Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
  
Stk. 5. Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 2. pkt.«
   
  
2.§ 44, stk. 1, affattes således:
§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
 
»Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.
 
1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagbladsnævnet.
2) Tilskud, der er ydet efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
 
2) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
3) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.
 
3) Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
4) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere ændringer. Det gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers endelige ophør med fiskeri.
 
4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
5) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
 
5) Tilskud fra EU's strukturfonde under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og under målet om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende national medfinansiering.
6) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af bedriftssundhedstjenester.
 
6) Mål 2-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.
7) Mål 5 b-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale tilskud.
 
7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.
8) Mål 2-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.
 
8) Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne.
9) Interreg-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud.
 
9) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.
10) Leader-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale tilskud.
 
10) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.
11) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
 
11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.«
- - -
  
   
  
§ 2
  
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1. I § 23, stk. 3, 1. pkt. ændres »stk. 4-7« til: »stk. 4-8«
   
§ 23.
 
2. I § 23 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 5 henføres gevinst og tab til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Ved salg henføres gevinst og tab dog til salgstidspunktet. Ved ophør af skattepligt eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til samme tidspunkt. § 40 finder tilsvarende anvendelse.
 
»Stk. 6. Gevinst og tab opgøres for hver aktie eller bevis m.v. for sig, jf. § 5, hvis den skattepligtige i løbet af et investeringsselskabs indkomstår sælger investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i det pågældende selskab og har en beholdning af investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i samme selskab ved udgangen af det pågældende indkomstår. Hvis der inden udgangen af indkomståret er sket ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, er det en betingelse, at der er en beholdning af investeringsbeviser, aktier m.v. i det pågældende selskab på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for ved udgangen af det pågældende indkomstår. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved indkomstårets begyndelse, anses for anskaffet på dette tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved udgangen af indkomståret, anses for afstået på dette tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved ophør af skattepligt eller flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, anses dog for afstået på det tidligste af disse tidspunkter til værdien på dette.«
  
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8
   
  
3. I § 23, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt. ændres »efter stk. 5« til: »efter stk. 5 og 6.«
   
  
4. I § 23, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt. ændres »som om stk. 5 og 6« til »som om stk. 5 - 7«
   
  
§ 3
  
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
   
§ 32. - - -
 
1. I § 32, stk. 2, 1. pkt., ændres »Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger« til: »Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst overstiger«.
Stk. 2. Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det overskydende beløb derover. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1. pkt.
  
- - -
  
   
  
§ 4
  
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, foretages følgende ændring:
   
§ 6 A. - - -
 
1. I § 6 A, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
Stk. 4. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, medmindre ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå.
 
»En skatteyder, der ønsker at genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, kan inden ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 begære reglen i stk. 1 anvendt på en erhvervet udenlandsk ejendom. Begæringen skal være ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom.«
   
  
§ 5
  
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 16. august 2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
   
§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9 b.
 
1. I § 10 udgår 2 steder »hvori der er indeholdt endelig udbytteskat,«.
   
  
§ 6
  
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, foretages følgende ændring:
   
§ 14. Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen:
 
1. I § 14 indsættes som nr. 10:
»10) Ved fusion af KommuneKredit, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, med et datterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«
- - -
  
   
  
§ 7
  
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. - - -
 
1.§ 2, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 6, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af udbytteskat efter § 65 eller ved den skat, som skal betales efter § 65 A, stk. 1.
 
»Stk. 5. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 4. pkt. omfatter også personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.«
   
  
2.§ 2, stk. 6, affattes således:
Stk.. 6. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 8, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af royaltyskat efter § 65 C.
 
»Stk. 6. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 8, udgør 25 pct. af royalty-beløbet.«
- - -
  
  
3. I § 48 B indsættes som stk. 2:
  
»Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, og som også er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 4, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren.«
   
§ 65. - - -
 
4. I § 65, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:
Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. En kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i medfør af stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet efter reglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.
 
»1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.«
- - -
  
Stk. 8. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber hjemmehørende her i landet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, der ikke er investeringsforeninger, og til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat. 1. og 2. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.
 
5.§ 65, stk. 8, 1. - 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her i landet, og som ikke er investeringsforeninger. Der indeholdes ikke udbytteskat af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. 1., 3. og 4. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.«
   
§ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g), skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat«.
 
6. I § 65 C, stk. 1,1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 30 pct.
 
7. I § 65 C, stk. 2, ændres »30 pct.« to steder til »25 pct.«
- - -
  
   
§ 65 D. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes »renteskat«. Pligten til at indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
 
8. I § 65 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«
- - -
  
Stk. 3. I forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 30 pct. af den skattepligtige gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.
 
9. I § 65 D, stk. 3,1. pkt., ændres »30 pct.« til »25 pct.«
   
§ 73 E. Personer kan få henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37 samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7, eller § 2, stk. 2.
 
10. I § 73 E, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter » § 6 B« : », afskrivningslovens § 40 D«.
- - -
  
   
  
§ 8
  
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:
§ 4. - - -
  
Stk. 3. Selskabet udgår af sambeskatning efter selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A fra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges.
 
1.§ 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
- - -
  
   
  
§ 9
  
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 30. § 29 anvendes ikke på
 
1. § 30, stk. 1, nr. 1, affattes således:
1) aftaler vedrørende fast ejendom,
---
 
»1) aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22,«.
   
  
2. I § 32 indsættes som stk. 4:
  
»Stk. 4. Yderligere tab vedrørende aftaler om fast ejendom, der ikke er fradraget efter stk. 2 og 3, kan fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter 1. pkt.«
   
  
§ 10
  
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og senest ved § 8 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
§ 8. - - -
  
Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i 1. pkt. omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.
 
1.§ 8, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
   
§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 7.850 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen, jf. § 8 Æ i skattekontrolloven.
 
2. I § 8 A, stk. 1, 4. pkt., ændres », jf. § 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at told- og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have virkning.
 
3.§ 8 A, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v.
- - -
 
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.«
  
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
   
  
4. I § 8 M indsættes som stk. 4 og 5:
  
»Stk. 4. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren.
   
§ 9 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.
 
5.§ 9 E ophæves.
Stk. 2. Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.
  
Stk. 3. Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Skatterådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.
  
Stk. 4. Den skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.
  
   
§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-6.
 
6. I § 12, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.
Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Fradraget er betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen, jf. § 8 Æ i skattekontrolloven.
 
7. I § 12, stk. 2, 5. pkt., ændres »,jf. § 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.
Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen har fradrag for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.
 
8.§ 12, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, jf. § 8 A, stk. 2. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. Endvidere må midlerne kun anvendes til humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et trossamfund.
- - -
 
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.«
  
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
   
Stk. 5. De i stk. 4 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.
 
9. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
Stk. 6. Uanset begrænsningen i stk. 5 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 4, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvor barnebarnet fylder 18 år.
 
10. I § 12, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6« og »stk. 4« til: »stk. 5«.
- - -
  
   
§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21 til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15.
 
11. I § 16 A, stk. 1, 6. pkt., ændres » omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21« til: », der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2,«.
- - -
  
   
§ 16 B. - - -
 
12.§ 16 B, stk. 3, 2. pkt. affattes således:
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når aktierne m.v. afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af investeringsbeviser.
 
»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.«
- - -
  
   
§ 16 C. - - -
  
Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:
  
- - -.
  
9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2.
 
13. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres »omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2.« til: »omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 2.«
- - -
  
   
  
§ 11
  
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. - - -
  
Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.
 
1. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »fordringer« til: »fordringer eller finansielle kontrakter«.
- - -
  
   
§ 4 a. - - -
  
Stk. 4. Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster og -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 i det indkomstår, udlodningen vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene efter 2. pkt. opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 28 og § 29, stk. 2-4 og 6. Grænsen for aktieindkomst nedsættes med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2 og 3. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af disse bestemmelser.
 
2.§ 4 a, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4
- - -
  
   
  
§ 12
  
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1037 af 24. august 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. - -
 
1.§ 2, stk. 2, 2. - 5. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra d og h, er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
 
»Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 5. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne og afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g), udgør 25 pct. af royalty-beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.«
   
§ 3. Undtaget fra Skattepligt er:
 
2.§ 3, stk. 1, nr. 19, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
- - -
  
19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, til selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.
 
»Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.«
- - -
  
   
§ 11 B. - - -
  
Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med:
  
- - -
  
5) Afståelsessummen for virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervede selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
 
3. I § 11 B, stk. 6, nr. 5, 2. pkt., ændres »erhvervede« til: »erhvervende«.
6) Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter nr. 2, 4 og 5.
  
7) Udlodninger af udbyggepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.
 
4. I § 11 B, stk. 6, nr. 7, ændres »udbyggepræferenceaktier« til: »udbyttepræferenceaktier«.
- - -
  
  
5. I § 31 C indsættes som stk. 8:
  
»Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse.«
   
  
§ 13
  
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 8 Æ. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 1-3, skal til brug for skatteligningen hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det foregående kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om størrelsen af det indbetalte beløb og om, efter hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er ydet. Den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.
 
1. I § 8 Æ, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1-3,« til: »§12, stk. 1-4,«.
Stk. 2. Den, der har indbetalt til foreningen m.v., skal give foreningen oplysning om identifikation undtagen i de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, 4. pkt.
  
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.
  
   
  
§ 14
  
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 106 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:
   
§ 33. - - -
 
1.§ 33, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og loven om lån til betaling af ejendomsskatter.
 
»Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling af ejendomsskatter og boafgiftsloven.«
- - -