L 157 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

(Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 03-06-2008

Lovforslag som vedtaget

20072_l157_som_vedtaget (html)

L 157 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2008

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven

(Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændring:

1.§ 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2009 udgør procenten 5,04. For indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,26.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2009.