L 14 (som vedtaget): Forslag til lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Kroatien.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 29. januar 2008
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Kroatien
§ 1.
Overenskomst af 14. september 2007 mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Kroatien til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Overenskomsten er optaget som bilag 1 til denne lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark
efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 27, stk. 1.
Stk. 3. Efter
bestemmelserne i overenskomstens artikel 27, stk. 2, skal
overenskomsten af 19. marts 1981 mellem Kongeriget Danmark og Den
Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien til undgåelse af
dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, jf. bekendtgørelse nr. 70 af 30. juni 1982,
ophøre med at have virkning i forholdet mellem Danmark og
Kroatien.
§ 2.
En person, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i
Kroatien, og som den 31. januar 2008 modtog pension, der efter den
i § 1, stk. 3, nævnte overenskomst kun kunne
beskattes i Kroatien, fritages for beskatning af denne pension,
så længe vedkommende forbliver hjemmehørende i
Kroatien. Skattefritagelsen efter 1. pkt. gælder også
for andre pensioner, som vedkommende senere modtager, og som efter
den nævnte overenskomst kun kunne beskattes i Kroatien.
Stk. 2. Hvis et
ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i
Kroatien og kun den ene ægtefælle er omfattet af
stk. 1, fritages den anden ægtefælle for
beskatning af pension, som vedkommende senere modtager, og som
efter den i § 1, stk. 3, nævnte overenskomst
kun kunne beskattes i Kroatien, så længe
ægteparret forbliver hjemmehørende i Kroatien.
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. marts 2008.
§ 4.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
OverenskomstmellemKongeriget
DanmarkogRepublikken Kroatientil undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindringaf skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter
Kongeriget Danmark og Republikken Kroatien,
der ønsker at afslutte en overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Personer omfattet af
overenskomsten
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer,
der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
Skatter omfattet af
overenskomsten
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter
på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende
stat eller dens lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de
opkræves.
2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der
pålægges hele indkomsten eller dele af indkomst,
herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af
rørlig eller fast ejendom, skatter på den samlede
lønsum, som betales af foretagender, samt skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten
skal finde anvendelse, er især:
a) | I Danmark: |
| (i) | indkomstskatten til staten; |
| (ii) | den kommunale indkomstskat; |
| (iii) | den amtskommunale indkomstskat; |
(herefter omtalt som »dansk
skat«). |
| | |
b) | I Kroatien: |
| (i) | skatten på fortjeneste; |
| (ii) | indkomstskatten; |
| (iii) | den lokale indkomstskat og ethvert andet
tillæg opkrævet af en af disse skatter; |
(herefter omtalt som »kroatisk
skat«). |
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på
skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen
for overenskomstens undertegnelse udskrives som tillæg til,
eller i stedet for de gældende skatter. De kontraherende
staters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om
væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
skattelovgivning.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket »Danmark« betyder
Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks
territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og
ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive
betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden
eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til
anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland; |
b) udtrykket »Kroatien«
betyder Republikken Kroatiens territorium så vel som de
havområder, der støder op til de ydre grænser af
territorialfarvandet, herunder havbunden og dens undergrund, over
hvilken Republikken Kroatien i overensstemmelse med folkeretten (og
lovgivningen i Republikken Kroatien) udøver dens
suverænitetsrettigheder og jurisdiktion; |
c) udtrykkene »en kontraherende
stat« og »den anden kontraherende stat« betyder,
alt efter sammenhængen, Danmark eller Kroatien; |
d) udtrykket »skat« betyder,
alt efter sammenhængen, dansk skat eller kroatisk skat; |
e) udtrykket »person« omfatter
en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af
personer; |
f) udtrykket »selskab« betyder
enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i
skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person; |
g) udtrykkene »foretagende i en
kontraherende stat« og »foretagende i den anden
kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som
drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat; |
h) udtrykket »international
trafik« betyder enhver transport med skib eller fly, der
anvendes af et foretagende, som har sin virkelige ledelses
sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde,
hvor skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den
anden kontraherende stat; |
i) udtrykket »kompetent
myndighed« betyder: |
(i) I Danmark, Skatteministeren eller
dennes befuldmægtigede stedfortræder; |
(ii) I Kroatien, Finansministeren eller
dennes befuldmægtigede stedfortræder; |
j) udtrykket »statsborger« i
forhold til en kontraherende stat betyder: |
(i) enhver fysisk person, der har
indfødsret i denne kontraherende stat; |
(ii) enhver juridisk person, ethvert
interessentskab eller enhver forening, der består i kraft af
den gældende lovgivning i denne kontraherende stat. |
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten
på ethvert tidspunkt skal ethvert udtryk, som ikke er
defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne stats lovgivning vedrørende
de skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, idet
enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal
gå forud for den betydning, udtrykket er tillagt i andre
love, der anvendes i denne stat.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver
person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig
der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde
eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter
også denne stat og enhver lokal myndighed. Dette udtryk
omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat
udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans
status bestemmes efter følgende regler:
a) han skal anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin
rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser); |
b) hvis det ikke kan afgøres, i
hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis
han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af
staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende
i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold; |
c) hvis han sædvanligvis har ophold
i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen
af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i
den stat, hvor han er statsborger; |
d) hvis han er statsborger i begge stater,
eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de
kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale. |
3. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den
anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor
dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder
udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted,
gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis
udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende
ledes; |
b) en filial; |
c) et kontor; |
d) en fabrik; |
e) et værksted; og |
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et
stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster
udvindes. |
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det
varer mere end 12 måneder.
4. En installation, en borerig eller et skib, der anvendes ved
efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast
driftssted, hvis det varer eller aktiviteten fortsætter i
mere end 12 måneder. Aktivitet, som udøves af et
foretagende, som er forbundet med et andet foretagende, anses for
udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet,
hvis den pågældende aktivitet:
a) i det væsentlige er den samme som
den, der udøves af det sidstnævnte foretagende,
og |
b) vedrører det samme projekt eller
den samme operation, |
medmindre de pågældende aktiviteter udøves
samtidig. Ved anvendelsen af dette stykke skal foretagender anses
for forbundne, når de samme personer direkte eller indirekte
har del i ledelsen af, kontrollen over eller kapitalen i
foretagenderne.
5. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« ikke anses for at
omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende
med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af
varer tilhørende foretagendet; |
b) opretholdelsen af et varelager
tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering; |
c) opretholdelsen af et varelager
tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på
forarbejdning hos et andet foretagende; |
d) opretholdelsen af et fast
forretningssted udelukkende med henblik på at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet; |
e) opretholdelsen af et fast
forretningssted udelukkende med henblik på at udøve
enhver anden virksomhed af forberedende eller af hjælpende
karakter for foretagendet; |
f) opretholdelsen af et fast
forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination
af de i litra a) - e) nævnte former for virksomhed, forudsat
at det faste forretningssteds samlede virksomhed som resultat af
denne kombination er af forberedende eller af hjælpende
karakter. |
6. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig
repræsentant som omhandlet i stykke 7, handler på et
foretagendes vegne, og denne person i en kontraherende stat har og
sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende, uanset
bestemmelserne i stykke 1 og 2, anses for at have et fast
driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne
person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons
virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er
nævnt i stykke 5, og som, hvis den var udøvet gennem
et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne
i dette stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver
erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler,
kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler
inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller
kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden
måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene
selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder
indkomst af land- eller skovbrug), som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat,
hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket
skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast
ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og
skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten
om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og
retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster,
kilder og andre naturforekomster. Skibe og fly skal ikke anses for
fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører
et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes
til udøvelse af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre
foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet
driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som
kan henføres til dette faste driftssted.
2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, skal der, medmindre bestemmelserne i
stykke 3 medfører andet, i hver kontraherende stat til dette
faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne
forventes at opnå, hvis det havde været et frit og
uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den
samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende
vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde
forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det
er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er
afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger
afholdt til ledelse og administration, hvad enten omkostningerne er
afholdt i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller
andre steder.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende
stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til
et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af
foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 forhindre denne kontraherende
stat i at ansætte den skattepligtige fortjeneste på
grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den
valgte fordelingsmetode skal dog være sådan, at
resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted,
ansættes efter samme metode år for år, medmindre
der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden
fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af
bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Fortjeneste ved international
trafik
1. Fortjeneste ved drift af skibe og fly i international
trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse for et
skibsfartsforetagende har sit sæde på et skib, skal
ledelsen anses for at have sit sæde i den kontraherende stat,
hvor skibet har sit hjemsted, eller hvis der ikke er et
sådant hjemsted, i den kontraherende stat, hvor rederen er
hjemmehørende.
3. I denne artikel skal fortjeneste
ved drift af skibe og luftfartøjer også omfatte
fortjeneste ved udleje af bemandede skibe eller fly (på tid
eller pr. rejse). Den omfatter også fortjeneste ved udleje af
ubemandede skibe eller fly, hvis de anvendes i international trafik
af lejeren, eller hvis lejeindtægten er knyttet til
fortjeneste ved driften af skibe og fly i international
trafik.
4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje
af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr
til transport af containere), der anvendes til transport af varer i
international trafik, kan kun beskattes i denne stat.
5. Bestemmelserne i stykke 1-4 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
6. I tilfælde, hvor
foretagender fra flere lande har aftalt at drive skibs- eller
luftfartsvirksomhed i international trafik sammen i form af et
forretningsfællesskab, skal bestemmelserne i denne artikel
kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer
til den andel, som et foretagende i en kontraherende stat ejer i
dette forretningsfællesskab.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i en kontraherende stat
direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med
eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat,
eller |
b) de samme personer direkte eller
indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
såvel et foretagende i en kontraherende stat som et
foretagende i den anden kontraherende stat, |
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende
deres forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt
mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som,
hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet et af foretagenderne, men som på grund af disse
vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette
foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse
hermed.
2. Hvis en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste
i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er
blevet beskattet af i denne anden stat, og den således
medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde
været de samme, som ville have været aftalt mellem
uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en
passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der
af fortjenesten. Ved fastsættelsen af sådan regulering
skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente
myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med
hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat,
men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålagte skat ikke overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet af
udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra
et interessentskab), som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i
det selskab, som udbetaler udbyttet, og har ejet denne del af
kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, og
udbyttet fastsættes inden for denne periode; |
b) 5 pct. af bruttobeløbet af
udbyttet, hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller
anden lignende institution, der udbyder pensionsordninger,
hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at sikre
sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller
lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og
kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden
stat; |
c) 10 pct. af bruttobeløbet af
udbyttet i alle andre tilfælde. |
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel
indkomst af aktier, »jouissance«-aktier eller
»jouissance«-rettigheder, mineaktier, stifterandele
eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som
giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den
stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse,
hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er
hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra
den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke
påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted,
der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets
ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af
fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden
stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
renten er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
må den således pålagte skat ikke overstige 5 pct.
af bruttobeløbet af renterne. De kontraherende staters
kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de
nærmere regler for gennemførelsen af disse
begrænsninger.
3. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er
sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de
indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst
af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger. Straftillæg ved for sen
betaling skal ikke anses som renter, for så vidt angår
denne artikel.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse,
hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som
ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med
et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
5. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. Hvis den person, der betaler
renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende
stat eller ikke, har et fast driftssted eller et fast sted i en
kontraherende stat, i forbindelse med hvilket gældsforholdet,
hvoraf renterne er betalt, var stiftet, og sådanne renter
påhviler et sådant fast driftssted eller fast sted,
skal sådanne renter dog anses for at hidrøre fra den
stat, hvor det faste driftssted eller det faste sted er
beliggende.
6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler,
og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at renterne, set i forhold til den
gældsfordring for hvilken de er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater
under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålagte skat
ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af
royaltybeløbet. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de
nærmere regler for gennemførelsen af disse
begrænsninger.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder
spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller
for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse,
hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende
fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat
fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det
formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7
eller artikel 14 finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. Hvis den person, der betaler
royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted eller fast
sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket
forpligtelsen til at betale royaltybeløbet var stiftet, og
sådanne royalties påhviler et sådant fast
driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties dog anses
for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller
det faste sted er beliggende.
6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler,
og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til
den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet
aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne
i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb
kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast
ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den
anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom,
der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted,
som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden
kontraherende stat, eller af rørlig formue, der hører
til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, har til rådighed i den anden
kontraherende stat til udøvelse af frit erhverv, herunder
fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et
sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der
anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan
kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har
sit sæde.
4. Fortjeneste ved afhændelse af containere (herunder
anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af
containere), der anvendes til transport af varer i international
trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier,
hvis værdi for mere end 50 pct.s vedkommende direkte eller
indirekte hidrører fra fast ejendom, beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder
end de, der er nævnt i stykke 1, 2, 3, 4 og 5, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er
hjemmehørende.
7. I tilfælde, hvor
foretagender fra flere lande har aftalt at drive skibs- eller
luftfartsvirksomhed i international trafik sammen i form af et
forretningsfællesskab, skal bestemmelserne i stykke 3 kun
finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til
den andel, som et foretagende i en kontraherende stat ejer i dette
forretningsfællesskab.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv
eller ved anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun
beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til
stadighed står til rådighed for ham i den anden
kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans
virksomhed. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten
beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan
henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk,
uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed samt
selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i
ansættelsesforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
medfører andet, kan gage, løn og andre lignende
vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt
arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er
udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet
udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor,
beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den
anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren opholder sig i den anden
stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183
dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i
det pågældende skatteår, og |
b) vederlaget betales af eller for en
arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat,
og |
c) vederlaget ikke påhviler et fast
driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden
stat. |
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib eller fly, der anvendes i international trafik,
beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst,
som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom
teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller
som sportsudøver, ved hans personligt udøvede
virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat,
beskattes i denne anden stat.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i
egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver,
ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en
anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i
artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor
kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed
udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse
på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som
udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller
sportsudøvere, hvis besøget i denne stat helt eller i
det væsentlige er støttet af offentlige midler fra den
ene eller begge kontraherende stater eller dertil hørende
lokale myndigheder. I sådanne tilfælde kan indkomsten
kun beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstneren eller
sportsudøveren er hjemmehørende.
Artikel 18
Pensioner, sociale ydelser og
lignende betalinger
1. Betalinger, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager efter den
sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat eller
efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden
stat eller en dertil hørende lokal myndighed, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og
artikel 19, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andet
lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og
udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, hvad enten det sker for tidligere
tjenesteydelser eller ikke, kun beskattes i den anden kontraherende
stat. Sådanne pensioner og andet lignende vederlag kan dog
beskattes i den førstnævnte kontraherende stat,
hvis:
a) bidrag indbetalt af modtageren til
pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens skattepligtige
indkomst i den førstnævnte kontraherende stat efter
lovgivningen i denne stat; eller |
b) bidrag indbetalt af en arbejdsgiver
ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i den
førstnævnte kontraherende stat efter lovgivningen i
denne stat. |
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller
anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som
fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre
sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller
anden tilsvarende institution er oprettet, skattemæssigt
anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i
denne stat.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. | a) | Gage, løn og andre lignende
vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende
stat, eller en dertil hørende lokal myndighed til en fysisk
person for udførelse af hverv for denne stat eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat. |
| b) | Sådan gage, løn og lignende
vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis
hvervet er udført i denne stat, og den
pågældende er en i denne stat hjemmehørende
person, som: |
| | (i) | er statsborger i denne stat; eller |
| | (ii) | ikke blev hjemmehørende i denne
stat alene med det formål at udføre hvervet. |
2. | a) | Enhver pension, som udbetales af en
kontraherende stat eller en dertil hørende lokal myndighed,
eller fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat eller myndighed, kan kun
beskattes i denne stat. |
| b) | En sådan pension kan dog kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er
hjemmehørende i og statsborger i denne stat. |
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og
på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende
stat, eller en dertil hørende politisk underafdeling eller
lokal myndighed.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, der er,
eller som umiddelbart før han besøger en
kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den
førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit
underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne
stat, under forudsætning af at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
behandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst,
kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne
stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse
på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som
defineret i artikel 6, stykke 2, hvis den i en kontraherende stat
hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller
det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst,
har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
Artikel 22
Ophævelse af
dobbeltbeskatning
1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås
således:
a) Hvis en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i
henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i
Kroatien, skal Danmark - medmindre bestemmelserne i litra c)
medfører andet - indrømme fradrag i den
pågældende persons skat på indkomsten med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i
Kroatien. |
b) Fradraget skal dog ikke i noget
tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten, som
beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som
kan beskattes i Kroatien. |
c) Hvis en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i
henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i
Kroatien, kan Danmark medregne denne indkomst i
beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget
den del af indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Kroatien. |
2. I Kroatien skal dobbeltbeskatning undgås
således:
I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende
i Kroatien, oppebærer indkomst, som i henhold til
bestemmelserne i denne overenskomst, kan beskattes i Danmark, skal
Kroatien indrømme fradrag i den pågældende
persons skat på indkomsten med et beløb svarende til
den indkomstskat, der er betalt i Danmark.
Sådant fradrag kan dog ikke overstige den del af
indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer
til den indkomst, som kan beskattes i Danmark.
I tilfælde, hvor indkomst, der oppebæres af en
person, som er hjemmehørende i Kroatien, i henhold til
enhver bestemmelse i denne overenskomst, er fritaget for beskatning
i Kroatien, kan Kroatien alligevel tage den fritagne indkomst i
betragtning ved beregningen af størrelsen af skat på
personens øvrige indkomst.
Artikel 23
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden
stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er
eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel
1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på
personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de
kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater
kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som
er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat
under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er
eller måtte blive undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end
beskatningen af foretagender i denne anden stat ved udøvelse
af samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes
som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme
personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende
inden for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11,
stykke 6, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et
foretagende i en kontraherende stat til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved
ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige
fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser,
som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat
kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som
er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i
denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 24
Fremgangsmåden ved
indgåelse af gensidige aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af
eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller
vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke
retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed
i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller,
hvis hans sag er omfattet af artikel 23, stykke 1, for den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag,
hvor der er givet ham den første underretning om den
foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse
sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning,
der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De
kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en
fælles kommission bestående af dem selv eller
deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af
en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de
kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter
af enhver art og betegnelse, der pålægges på
vegne af de kontraherende stater eller deres lokale myndigheder,
for så vidt som denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset
af artikel 1 og 2. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme
måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne
stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer
eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder),
der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse
eller retsforfølgning med hensyn til, eller
klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er
omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte
formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der
strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og
forvaltningspraksis; |
b) at meddele oplysninger, som ikke kan
opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats
lovgivning eller normale forvaltningspraksis; |
c) at meddele oplysninger, som ville
røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig,
industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public). |
Artikel 26
Medlemmer af diplomatiske
repræsentationer og konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i
henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 27
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst skal træde i kraft 30 dage efter
datoen for modtagelsen ad diplomatisk vej af den sidste
underretning, hvorved en kontraherende stat underretter den anden
om, at dens nationale juridiske betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt. Overenskomsten skal have virkning
for indkomst, der er oppebåret i løbet af
skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i
året efter det år, hvori overenskomsten træder i
kraft.
2. Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Den
Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, underskrevet den 19. marts 1981, skal ophøre
med at have virkning i forhold mellem Danmark og Kroatien ved denne
overenskomsts ikrafttræden.
Artikel 28
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil en af de
kontraherende stater ad diplomatisk vej giver skriftlig meddelelse
om opsigelse af overenskomsten til den anden kontraherende stat
på eller inden den 30. juni i ethvert kalenderår efter
udløbet af en periode på fem år fra datoen for
dens ikrafttræden. I så fald skal overenskomsten
ophøre med at have virkning for så vidt angår
indkomst, som oppebæres i løbet af skatteår, der
begynder på eller efter den 1. januar i det kalenderår,
der følger umiddelbart efter det år, i hvilket
meddelelsen om opsigelsen er givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København, den 14. september 2007, i
to eksemplarer på dansk, kroatisk og engelsk, alle tekster
med samme gyldighed. I tvivlstilfælde skal den engelske tekst
være afgørende.
For Kongeriget Danmark Peter Loft |
|
For Republikken Kroatien Marija Pejcinovic Buric |