L 12 (som vedtaget): Forslag til lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Østrig.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 29. januar 2008
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Østrig
§ 1.
Overenskomst af 25. maj 2007 mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Østrig vedrørende skatter af indkomst og
formue kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten
med tilhørende protokol er optaget som bilag 1 til denne
lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark
efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30, stk. 1 og
2.
Stk. 3. Efter
bestemmelsen i overenskomstens artikel 30, stk. 4, skal
overenskomsten af 23. oktober 1961 mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning
vedrørende skatter af indkomst og formue, jf.
bekendtgørelse nr. 17 af 21. marts 1962, ophøre med
at have virkning.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. marts 2008.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
O V E R E N S K O M S TMELLEMKONGERIGET
DANMARK OGREPUBLIKKEN ØSTRIGVEDRØRENDE SKATTER AF
INDKOMST OG FORMUE
Kongeriget Danmark og Republikken Østrig, der
ønsker at afslutte en overenskomst vedrørende skatter
af indkomst og formue,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede
personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer,
der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede
skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst-
og formueskatter, der pålignes på vegne af en
kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller
lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de
opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der
pålignes hele indkomsten, hele formuen, eller dele af
indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved
afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter
på det samlede beløb af gager eller lønninger
udbetalt af foretagender, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten
skal finde anvendelse, er især:
a) | I Danmark: |
| (1) | indkomstskatten til staten; |
| (2) | den kommunale indkomstskat; |
| (3) | den amtskommunale indkomstskat; |
| (4) | skatter i henhold til
kulbrinteskatteloven; |
b) | I Østrig: |
| (1) | indkomstskatten; |
| (2) | selskabsskatten; |
| (3) | ejendomsskatten; |
| (4) | afgiften af land- og
skovbrugsvirksomheder; |
| (5) | afgiften af grundværdien af
ubebyggede grunde. |
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen
for overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg
til, eller i stedet for de gældende skatter. De kontraherende
staters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om
væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
a) | udtrykkene »en kontraherende
stat« og »den anden kontraherende stat« betyder
Danmark eller Østrig, alt efter sammenhængen; |
b) | udtrykket »Danmark« betyder
Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks
territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og
ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive
betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden
eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til
anden virksomhed med henblik på efterforskning og
økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter
ikke Færøerne og Grønland; |
c) | udtrykket »Østrig«
betyder Republikken Østrig; |
d) | udtrykket »person« omfatter en
fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af
personer; |
e) | udtrykket »selskab« betyder
enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i
skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person; |
f) | udtrykkene »foretagende i en
kontraherende stat« og »foretagende i den anden
kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som
drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat; |
g) | udtrykket »international
trafik« betyder enhver transport med skib eller
luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra
tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende
anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat; |
h) | udtrykket »kompetent
myndighed« betyder: |
| (i) | I Danmark: |
| | skatteministeren eller hans
befuldmægtigede stedfortræder; |
| (ii) | I Østrig: |
| | finansministeren eller hans
befuldmægtigede stedfortræder; |
i) | udtrykket »statsborger«
betyder: |
| (i) | enhver fysisk person, der har
indfødsret i en kontraherende stat; |
| (ii) | enhver juridisk person, ethvert
interessentskab eller enhver forening, der består i kraft af
den gældende lovgivning i en kontraherende stat. |
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til
enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,
medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt
i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, på
hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i
denne stats skattelove skal gå forud for den betydning, dette
udtryk er tillagt i denne stats andre love.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver
person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig
der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde
eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter
også denne stat og enhver dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter
imidlertid ikke en person, som er skattepligtig i denne stat
udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der
befinder sig der.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de
kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter
følgende regler:
a) han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge stater, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han
sædvanligvis har ophold;
c) hvis han
sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er
statsborger;
d) hvis han er
statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i
nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder
søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge
kontraherende stater, skal den anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor dens virkelige ledelse har
sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et
foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra
et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et
værksted; og
f) en mine, en
olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det
varer mere end 12 måneder.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at
omfatte:
a) anvendelsen af
indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
hjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver
kombination af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter,
forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er
et resultat af denne kombination, er af forberedende eller
hjælpende karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde
hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandlet i stykke 6 - handler på et
foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en
kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et
fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som
denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne
persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed,
som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var udøvet
gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne
i dette stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver
erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler,
kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler
inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller
beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden
måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene
selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder
indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat,
hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket
skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast
ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og
skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten
om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og
retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster,
kilder og andre naturforekomster; skibe, både og
luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører
et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes
ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre
foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet
driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som
kan henføres til dette faste driftssted.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke
medfører andet, skal der, i tilfælde, hvor et
foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted,
i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at
opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt
foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende
virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som
under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det
foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er
afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger
afholdt til ledelse og administration, enten i den stat, hvor det
faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende
stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til
et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af
foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat
fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på
grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den
valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at
resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted,
ansættes efter samme metode år for år, medmindre
der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden
fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som
er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af
bestemmelserne i denne artikel.
8. Udtrykket »fortjeneste« som anvendt i denne
artikel omfatter også fortjeneste erhvervet af enhver
deltager fra deltagelse i et interessentskab, samt for
Østrigs vedkommende også fra deltagelse i et stille
interessentskab (Stille Gesellschaft) etableret under
østrigsk lovgivning.
Artikel 8
Skibsfart, transport ad indre
farvande, luftfart og containere
1. Fortjeneste ved driften af skibe og luftfartøjer i
international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Denne fortjeneste omfatter tillige foretagendets indkomst fra
brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder
anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af
containere), der anvendes til transport af varer i
international trafik, såfremt denne indkomst
udgør en del af fortjenesten omtalt i foregående
sætning.
2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved
transport ad indre farvande, kan kun beskattes i den kontraherende
stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
3. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der
driver skibsfartsvirksomhed, eller for et foretagende, der driver
virksomhed med transport ad indre farvande, har sit sæde om
bord på et skib eller en båd, skal ledelsen anses for
at have sit sæde i den kontraherende stat, hvor skibet eller
båden har sit hjemsted, eller såfremt et sådant
ikke findes, i den kontraherende stat, hvor rederen er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse
på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines
System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde
anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den
andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske
partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) | et foretagende i en kontraherende stat
direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med
eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat,
eller |
b) | de samme personer direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
såvel et foretagende i en kontraherende stat som et
foretagende i den anden kontraherende stat, |
og der i noget af disse tilfælde
mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår
vedrørende deres kommercielle eller finansielle
forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse
foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men
som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette,
medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i
overensstemmelse hermed. |
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende
i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden
stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste,
som ville være tilfaldet foretagendet i den
førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt
mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville
have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal
denne anden stat foretage en passende regulering af det
skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten,
såfremt denne anden stat anser reguleringen for berettiget.
Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder
skal om nødvendigt rådføre sig med
hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i
den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet,
er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne
stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
a) 0 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer
mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler
udbyttet;
b) 15 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel
indkomst af aktier, »jouissance«-aktier eller
»jouissance«-rettigheder, mineaktier, stifterandele
eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som
giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den
stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse,
hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er
hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted,
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der
beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer
fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat,
må denne anden stat ikke påligne nogen skat på
udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales
til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat,
eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden
stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat
på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det
udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller
delvis består af fortjeneste eller indkomst, der
hidrører fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige
ejer af renterne, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er
sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de
indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst
af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger. Straftillæg ved for sen
betaling anses ikke for renter i relation til denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, hvis
rentens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der
beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring,
som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse
med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så
fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem
den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse
og en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den
gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater
under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige
ejer af royaltybeløbet, kun beskattes i denne anden
stat.
2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder
spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller
for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig
erfaring.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, hvis
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende
fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden
stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det
formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7
eller artikel 14 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem
den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse
og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i
forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken
det er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis
en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det
overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast
ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den
anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom,
der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted,
som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden
kontraherende stat, eller af rørlig ejendom, der
hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt
eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast
sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe og
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, af
både, der benyttes til transport ad indre farvande, eller af
rørlig formue, som hører til driften af sådanne
skibe, luftfartøjer eller både, kan kun beskattes i
den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har
sit sæde.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end
de i stykke 1, 2 og 3 nævnte kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor afhænderen er
hjemmehørende.
5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines
System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse
på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der
ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i
Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv
eller ved anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun
beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til
stadighed står til rådighed for ham i den anden
kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans
virksomhed. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten
beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan
henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk,
uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed samt
selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i
tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke
medfører andet, kan gage, løn og andre lignende
vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt
arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er
udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet
udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor,
beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den
anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende
skatteår, og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke
påhviler af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib eller et luftfartøj, der anvendes i
international trafik, eller om bord på en båd, der
benyttes til transport ad indre farvande, beskattes i den
kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
4. I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for
personligt arbejde, som udføres om bord på et
luftfartøj, der anvendes i international trafik af
konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant
vederlag kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 kan
indkomst, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende
kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved hans
personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig virksomhed,
som udøves af optrædende kunstner eller sportsmand i
hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller
sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset
bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den
kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed
udøves.
Artikel 18
Pensioner og lignende betalinger
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke
medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende
vederlag, der udbetales til en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, som
modtages af en fysisk person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i henhold til sociallovgivningen i den anden
kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat.
3. Hvad angår en fysisk person, der var
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er blevet
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal
bestemmelserne i stykke 1 ikke berøre den
førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale
lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende
vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra denne
stat.
4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum,
der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for
livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader
sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere
disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller
penges værdi.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. Løn, gage og andre lignende vederlag, undtagen
pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller en politisk
underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person
for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling
eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
| 2. | a) | Enhver pension, som udbetales af en
kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal
myndighed heraf, eller fra midler tilvejebragt af disse, til en
fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller
underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne
stat. |
| | b) | En sådan pension kan imidlertid kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er
hjemmehørende i og statsborger i denne stat. |
3. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 skal ligeledes
finde anvendelse på vederlag, der betales til den
østrigske handelsdelegerede og til personalet ved denne
østrigske udenrigshandelsrepræsentation.
4. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og
på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende
stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed
heraf.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som modtages med henblik på underhold,
studium eller uddannelse af en studerende, praktikant eller
lærling, der er eller som umiddelbart før han
besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, og som opholder sig i den
førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, skal ikke beskattes i denne stat, under
forudsætning af at sådanne beløb hidrører
fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Virksomhed i forbindelse med
forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af
kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som
udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i den anden
kontraherende stat, med hensyn til sådanne aktiviteter anses
for at udøve virksomhed i denne anden stat gennem et der
beliggende fast driftssted eller fast sted.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i
tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller
perioder, der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for enhver
12-måneders-periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal
imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er
forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses
som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet,
hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den
samme som den, der udøves af det sidstnævnte
foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, skal
boreplatformvirksomhed udøvet ud for kysten kun
udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden er
udøvet i en periode eller perioder, der sammenlagt
overstiger 365 dage inden for en 18-måneders-periode. Ved
anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed,
udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet
foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af
det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed er væsentlig den samme som
den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan fortjeneste, der
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, ved transport med skib eller luftfartøj
af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den anden
kontraherende stat drives virksomhed ud for kysten i forbindelse
med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af
kulbrinter, eller ved drift af bugserbåde og lignende
fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
5. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, som
udføres om bord på et skib eller luftfartøj,
som omhandlet i stykke 4, skal beskattes i overensstemmelse med
artikel 15, stykke 3.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal kapitalgevinst
på boreplatforme anvendt i forbindelse med den i stykke 3
nævnte virksomhed, som anses for oppebåret af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
når boreplatform-virksomheden ophører med at
være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være
fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af
dette stykke betyder udtrykket »kapitalgevinst« det
beløb, hvormed markedsværdien på tidspunktet for
overførslen overstiger restværdien på dette
tidspunkt forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.
Artikel 22
Andre indkomster
1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst,
kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne
stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse
på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som
defineret i artikel 6, stykke 2, hvis den i en kontraherende stat
hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller
det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst,
har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
Artikel 23
Formue
1. Formue, bestående af fast ejendom, som omhandlet i
artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Formue, bestående af rørlig ejendom, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende
stat, eller af rørlig ejendom, der hører til et fast
sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden
stat.
3. Formue, bestående af skibe og luftfartøjer,
der anvendes i international trafik, og af både, der benyttes
til transport ad indre farvande, eller af rørlig ejendom,
som er knyttet til driften af sådanne skibe,
luftfartøjer og både, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
4. Alle andre arter af formue, tilhørende en person,
som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun
beskattes i denne stat.
Artikel 24
Ophævelse af
dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
1. I Danmark:
a) | I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer
formue, som efter denne overenskomst kan beskattes i Østrig,
skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c) medfører
andet, indrømme |
| i) | fradrag i den pågældende
persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat, som er betalt i Østrig; |
| ii) | fradrag i den pågældende
persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat,
som er betalt i Østrig; |
b) | fradraget skal imidlertid ikke i noget
tilfælde kunne overstige den del af indkomst- eller
formueskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer
til den indkomst eller den formue, som kan beskattes i
Østrig; |
c) | i tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer
formue, som efter denne overenskomst kun kan beskattes i
Østrig, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i
beskatningsgrundlaget, men skal i indkomst- eller formueskatten
fradrage den del af indkomst- eller formueskatten, som kan
henføres til indkomst, der hidrører fra, eller formue
ejet i, Østrig. |
2. I Østrig:
a) I
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Østrig, oppebærer indkomst eller ejer formue, der
efter denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal
Østrig, med mindre bestemmelserne i litra b), c) og d)
medfører andet, fritage sådan indkomst eller formue
fra beskatning;
b) i
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Østrig, oppebærer indkomst, som efter artikel 10 kan
beskattes i Danmark, skal Østrig indrømme fradrag i
den pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den skat, der er betalt i Danmark. Sådant
fradrag skal imidlertid ikke overstige den del af skatten, som
beregnet inden fradraget er givet, som svarer til sådanne
indkomster oppebåret fra Danmark;
c) i
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Østrig, oppebærer indkomst eller ejer formue, der
efter denne overenskomst er fritaget fra beskatning i
Østrig, kan Østrig ikke desto mindre ved
skatteberegningen af den pågældende persons
øvrige indkomst og formue tage hensyn til den indkomst eller
formue, der er fritaget fra skat;
d) indkomst, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i
Østrig, og som Østrig anser for indkomst, der
ifølge denne overenskomst skulle beskattes i Danmark, kan
ikke desto mindre beskattes i Østrig, såfremt Danmark
efter gennemførelsen af en gensidig aftaleprocedure
ifølge denne overenskomst fritager denne indkomst fra
beskatning.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden
stat under samme forhold, særligt med hensyn til
skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne
bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke
er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater
kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som
er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat
under samme forhold er eller måtte blive undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end
beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme
virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som
forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de
personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig
stilling eller forsørgerpligt over for familie
indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for
dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11,
stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et
foretagende i en kontraherende stat til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne
fratrækkes ved opgørelsen af et sådant
foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som
hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat. På
samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en
kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige
formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet
stiftet over for en person, der er hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat
kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som
er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i
denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved
indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger
truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham
medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan
han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i
disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel
25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende
stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre
år fra den dag, hvor der er givet ham den første
underretning om den foranstaltning, der medfører en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse
sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på at undgå en
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn
til, hvilke frister der er fastsat i de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De
kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en
fælles kommission, der består af dem selv eller
deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af
en aftale i overensstemmelse med de forudgående
stykker.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de
kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter,
der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke
strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke
begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme
måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne
stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer
eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder),
der er beskæftiget med ligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til, eller
klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er
omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte
formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel,
kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode,
eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod
almene interesser (ordre public).
Artikel 28
Medlemmer af diplomatiske
repræsentationer og konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i
henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 29
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de
fornødne ændringer udvides til enhver del af Danmarks
område, som udtrykkeligt er holdt uden for denne
overenskomsts anvendelse, eller til enhver stat eller ethvert
område, for hvis internationale forbindelser Danmark er
ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme
art som de skatter, på hvilke overenskomsten finder
anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det
tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som
måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater
i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på
enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal
opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31,
på den måde som er angivet i nævnte artikel,
også bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør
på enhver del af Danmarks område, eller på enhver
stat eller ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet
i henhold til denne artikel.
Artikel 30
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden
underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for
overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for
den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens
bestemmelser skal have virkning for så vidt angår
skatter for det skatteår, som følger umiddelbart efter
det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og
følgende skatteår.
3. Bestemmelserne i artikel 18, stykke 3, finder ikke
anvendelse for en person, der blev hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, som fastsat i den nævnte bestemmelse og
som modtog pension, livrente eller lignende vederlag som fastsat i
den nævnte bestemmelse inden denne overenskomsts
ikrafttræden.
4. Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken
Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning
vedrørende skatter af indkomst og formue underskrevet i Wien
den 23. oktober 1961, som ændret ved Protokollen underskrevet
i Wien den 29. oktober 1970, skal ophøre med at have
virkning fra den dato, på hvilken denne overenskomst
får virkning i overensstemmelse med denne artikels stykke 2
og 3.
Artikel 31
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil den opsiges af
en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse
om opsigelsen mindst 6 måneder før udløbet af
ethvert kalenderår, der følger efter et tidsrum
på 5 år fra det år, hvor overenskomsten
træder i kraft. I så fald skal overenskomsten
ophøre med at have virkning for så vidt angår
skatter for det skatteår, som følger umiddelbart efter
det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og
følgende skatteår.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Wien, den 25. maj 2007,
på dansk og tysk.
For Kongeriget Danmark:
Hugo Østergaard-Andersen
Ambassadør
For Republikken Østrig:
Dr. Martin Sajdik
Ambassadør
PROTOKOL
Ved underskrivelsen i dag af Overenskomsten mellem Kongeriget
Danmark og Republikken Østrig vedrørende skatter
på indkomst og formue er undertegnede enige om, at de
følgende bestemmelser skal udgøre en integreret del
af overenskomsten.
1. Fortolkning af overenskomsten
Der er enighed om, at bestemmelserne i overenskomsten, der er
udformet i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i
OECD-modeloverenskomst vedrørende skatter på indkomst
og formue, almindeligvis skal forventes at have samme betydning som
udtrykt i OECD-bemærkningerne dertil. Enigheden i den
foregående sætning skal dog ikke gælde med hensyn
til følgende:
a) ethvert
forbehold eller enhver observation til OECD-modellen eller dens
bemærkninger, som en af de to kontraherende stater har
taget;
b) enhver modsat
fortolkning i denne Protokol;
c) enhver modsat
fortolkning i en offentliggjort forklaring fra en af de
kontraherende stater, der er givet til den kompetente myndighed i
den anden kontraherende stat før overenskomstens
ikrafttræden;
d) enhver modsat
fortolkning, som der er opnået enighed om mellem de
kompetente myndigheder efter overenskomstens
ikrafttræden.
OECD-bemærkningerne, som de må blive ændret
fra tid til anden, udgør en kilde til fortolkning, som
omhandlet i Wien konventionen af 23. maj 1969 om traktatret.
2. Med henvisning til artikel 22
Ved en bekendtgørelse med hjemmel i paragraf 48 i den
østrigske Bundesabgabenordnung kan Østrig anvende
credit metoden til ophævelse af dobbeltbeskatning i
særlige sager med skyldig hensyntagen til principperne som
fastlagt i artikel 23 B i OECD-modeloverenskomsten
vedrørende skatter, hvis gensidig anvendelse af credit
metoden skulle være i offentlig interesse for Østrig.
Der er enighed om, at et sådant skift til credit metoden kun
kan ske efter forudgående underretning til den kompetente
myndighed i Kongeriget Danmark.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i Wien, den 25. maj 2007,
på dansk og tysk.
For Kongeriget Danmark:
Hugo Østergaard-Andersen
Ambassadør
For Republikken Østrig:
Dr. Martin Sajdik
Ambassadør