L 114 (som vedtaget): Forslag til lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og
Georgien.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 3. juni 2008
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Georgien
§ 1.
Aftale af 10. oktober 2007 mellem Kongeriget Danmarks regering og
Georgiens regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Aftalen med tilhørende protokol er optaget som bilag 1 til
denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 29.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Oversættelse
AFTALE
MELLEM
KONGERIGET
DANMARKS REGERING OG
GEORGIENS
REGERING
TIL
UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF
SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT
ANGÅR INDKOMSTSKATTER
Kongeriget Danmarks regering og Georgiens regering,
der ønsker at fremme og styrke de økonomiske,
kulturelle og videnskabelige forbindelser ved at indgå en
aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Personer omfattet af aftalen
Denne aftale skal finde anvendelse på personer, der er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
Skatter omfattet af aftalen
1. Denne aftale skal finde anvendelse på skatter
på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende
stat eller af dens politisk-administrative underafdelinger eller
lokale myndigheder uden hensyn til, hvordan de
opkræves.
2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der
pålægges hele indkomsten eller dele af indkomsten,
herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af
rørlig eller fast ejendom, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke aftalen skal
finde anvendelse, er:
a) I Danmark:
i) indkomstskatten
til staten
ii) den kommunale
indkomstskat
(herefter omtalt som "dansk skat").
b) I Georgien:
i) skatten på
fortjeneste;
ii)
indkomstskatten;
(herefter omtalt som »georgisk skat«).
4. Denne aftale skal også finde anvendelse på
skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen
for aftalens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i
stedet for de gældende skatter. De kontraherende staters
kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige
ændringer, som er foretaget i deres skattelovgivning.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykkene
»en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Danmark eller Georgien, alt efter
sammenhængen;
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning
er eller senere måtte blive betegnet som et område,
inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk
udnyttelse af området. Udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland;
c) udtrykket
»Georgien« betyder området inden for Georgiens
statsgrænser, herunder landområde, indre farvande og
territorialfarvand samt luftrummet herover, inden for hvilket
område Georgien udøver suverænitet, såvel
som den tilstødende zone, den eksklusive økonomiske
zone og kontinentalsoklen, som grænser op til
territorialfarvandet, inden for hvilke Georgien kan udøve
suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med
folkeretten;
d) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene
»foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder
henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
g) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller flyet
udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende
stat;
h) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
Finansministeriet eller dettes befuldmægtigede
stedfortræder;
i) udtrykket
»statsborger« betyder:
i) enhver fysisk
person, der har indfødsret i en kontraherende stat;
ii) enhver juridisk
person eller sammenslutning, der består i kraft af den
gældende lovgivning i en kontraherende stat;
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af aftalen til hver
en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre
andet følger af sammenhængen tillægges den
betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats
lovgivning vedrørende de skatter, som aftalen finder
anvendelse på, idet enhver betydning i de skattelove, der
anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, dette
udtryk måtte være tillagt andre steder i denne stats
lovgivning.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person,
som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der
på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller
ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter
også denne stat og enhver dertil hørende
politisk-administrativ underafdeling eller lokal myndighed. Dette
udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne
stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i
denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal hans status bestemmes efter følgende
regler:
a) han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at
være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han
sædvanligvis har ophold;
c) hvis han
sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er
statsborger;
d) hvis han er
statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i
nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder
afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
i denne artikel er hjemmehørende i begge kontraherende
stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i
den stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne aftale betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et
foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
især:
a) et sted, hvorfra
et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et
værksted; og
f) en mine, en
olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det
varer mere end 6 måneder.
4. En installation, en borerig eller et skib, der anvendes ved
efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast
driftssted, hvis virksomheden varer ved i mere end 6 måneder.
Virksomhed, som udøves af et foretagende, som er forbundet
med et andet foretagende, anses for udøvet af det
foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed:
a) i det
væsentlige er den samme som den, der udøves af det
sidstnævnte foretagende, og
b) er
beskæftiget med det samme projekt eller den samme
operation,
medmindre de pågældende aktiviteter udøves
samtidig. Ved anvendelsen af dette stykke skal foretagender anses
for at være forbundne, når de samme personer direkte
eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen over eller
kapitalen i foretagenderne.
5. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« ikke anses for at
omfatte:
a) anvendelsen af
indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
afhjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver
kombination af de i litra a) - e) nævnte former for
virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede
virksomhed som resultat af denne kombination er af forberedende
eller afhjælpende karakter.
6. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig
repræsentant som omhandlet i stykke 7 i denne artikel,
handler på et foretagendes vegne, og denne person i en
kontraherende stat har og sædvanligvis udøver en
fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal
dette foretagende uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne
artikel anses for at have et fast driftssted i denne stat med
hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig
for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er
begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i
stykke 5 i denne artikel, og som, hvis den var udøvet gennem
et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne
i dette stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver
erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler,
kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler
inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller
kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat (hvad enten det sker gennem et fast driftssted eller
på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at
det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver af fast ejendom (herunder indkomst af
land- eller skovbrug), som er beliggende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat,
hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket
skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast
ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og
skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten
om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og
retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster,
kilder og andre naturforekomster. Skibe og fly skal ikke anses for
fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal finde
anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug,
udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal
også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der
tilhører et foretagende, og på indkomst af fast
ejendom, som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre
foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet
driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som
kan henføres til dette faste driftssted.
2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, skal der, medmindre bestemmelserne i
stykke 3 i denne artikel medfører andet, i hver
kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den
fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde
været et frit og uafhængigt foretagende, der var
beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på
de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det
foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er
afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger
afholdt til ledelse og administration, hvad enten omkostningerne er
afholdt i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller
andre steder.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende
stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til
et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af
foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 i denne artikel forhindre denne
kontraherende stat i at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode
skal dog være sådan, at resultatet bliver i
overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne
artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker i denne
artikel skal den fortjeneste, der henføres til det faste
driftssted, ansættes efter samme metode år for
år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til
at anvende en anden fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne aftale, skal bestemmelserne
i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat ved drift af skibe eller fly i international
trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal også
finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i
en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende
stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende
deres forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt
mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som,
hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse
vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette
foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse
hermed.
2. Hvis en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste
i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er
blevet beskattet af i denne anden stat, og den således
medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
vilkårene, der er af talt mellem de to foretagender, havde
været de samme, som ville have været aftalt mellem
uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en
passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der
af fortjenesten. Ved fastsættelsen af sådan regulering
skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i
denne aftale, og de kontraherende staters kompetente myndigheder
skal om nødvendigt rådføre sig med
hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat,
men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
a) 0 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab, som direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af
kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, og har investeret
mere end to millioner Euro, eller tilsvarende i dansk eller
georgisk valuta, i kapitalen i det selskab, der udbetaler
udbyttet;
b) 0 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
den anden kontraherende stat eller denne stats centralbank eller
nogen offentlig myndighed eller anden offentlig institution
(herunder en finansiel institution), som ejes eller kontrolleres af
regeringen i denne anden stat;
c) 5 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab, som direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af
kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, og har investeret
mere end 100.000 Euro, eller tilsvarende i dansk eller georgisk
valuta, i kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;
d) 10 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« som anvendt i denne artikel
betyder indkomst af aktier, mineaktier, stifterandele eller andre
rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret
til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den
stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel finder ikke
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et
dér beliggende fast driftssted, eller driver frit erhverv
gennem et dér beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse,
som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I
så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og
artikel 14 anvendelse.
5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver fortjeneste eller indkomst fra den
anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke
påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et fast driftssted, der er beliggende i
denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede
fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste,
selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste
helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der
hidrører fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan, hvis den pågældende er
renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden
stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er
sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de
indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst
af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til
grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14 i denne aftale finde
anvendelse.
4. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renter, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en
tredje person har bevirket, at renterne set i forhold til den
gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater
under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
aftale.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat,
og hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder
spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller
for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde
anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et dér
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed
eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i
artikel 7 eller artikel 14 i denne aftale finde anvendelse.
4. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en
tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold
til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet
aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne
i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb
kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne aftale.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast
ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom,
der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted,
som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden
kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig
ejendom, der tilhører et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et
sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af skibe og fly, som
anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan
kun beskattes i denne stat.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder
end dem, der er nævnt i stykke 1, 2 og 3 i denne artikel kan
kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er
hjemmehørende.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af
selvstændig karakter erhvervet af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i
denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed
står til rådighed for ham i den anden kontraherende
stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis
han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den
anden stat, men kun i det omfang at den kan henføres til
dette faste sted.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær og kunstnerisk
virksomhed og uddannelses- og undervisningsvirksomhed samt
selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i ansættelsesforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 i denne
aftale medfører andet, kan gage, løn og andre
lignende vederlag, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt
arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er
udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet
udført der, kan det vederlag, som erhverves herfor,
beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan
vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den
anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår, og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i
den førstnævnte stat, og
c) vederlaget ikke
påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den
anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik
af et foretagende i en kontraherende stat, beskattes i den
stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som erhverves
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
i hans egenskab af medlem af bestyrelse for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 i denne
aftale kan indkomst, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende
kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver, ved
personligt udøvet virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i
egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver,
ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en
anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne
7, 14 og 15 i denne aftale beskattes i den kontraherende stat, hvor
kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed
udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke
finde anvendelse på indkomst, der erhverves ved virksomhed,
som udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller
sportsudøvere, hvis besøget i denne stat er
finansieret af offentlige midler fra den ene eller begge
kontraherende stater eller politisk-administrative underafdelinger
eller lokale myndigheder. I sådanne tilfælde kan
indkomsten kun beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstneren
eller sportsudøveren er hjemmehørende.
Artikel 18
Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
1. Betalinger, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager efter den
sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat eller
efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden
stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller
lokal myndighed, kan beskattes i denne anden stat.
2. Medmindre bestemmelserne stykke 1 i denne artikel og
artikel 19, stykke 2, i denne aftale medfører andet, kan
pensioner og andre lignende vederlag, der hidrører fra en
kontraherende stat og udbetales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvad enten
dette sker for tidligere tjenesteydelser eller ikke, kun beskattes
i denne anden stat. Pensioner og andre lignende vederlag kan dog
beskattes i den førstnævnte kontraherende stat
hvis:
a) bidrag indbetalt
af modtageren til pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens
skattepligtige indkomst i den førstnævnte
kontraherende stat efter lovgivningen i denne stat; eller
b) bidrag indbetalt
af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i
den førstnævnte stat efter lovgivningen i denne
stat.
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller
anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som
fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre
sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller
anden tilsvarende institution er oprettet, skattemæssigt
anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i
denne stat.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. | a) | Gage, løn og andre lignende
vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende
stat, eller en dertil hørende politisk-administrativ
underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat. |
| b) | Sådan gage, løn eller andre
lignende vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den
pågældende er en i denne stat hjemmehørende
person, som: |
| | (i) | er statsborger i denne stat; eller |
| | (ii) | ikke blev hjemmehørende i denne
stat alene med det formål at udføre hvervet. |
2. | a) | Enhver pension, som udbetales af en
kontraherende stat eller en dertil hørende
politisk-administrativ underafdeling eller lokal myndighed, eller
fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat. |
| b) | En sådan pension kan dog kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er
hjemmehørende i og statsborger i denne stat. |
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17, og 18 skal finde
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og
på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende
stat, eller en dertil hørende politisk-administrativ
underafdeling eller lokal myndighed.
Artikel 20
Professorer, lærere og videnskabelige forskere
1. En professor, lærer eller videnskabelig forsker, som
i et tidsrum, som ikke overstiger 6 måneder, besøger
en kontraherende stat med det formål at undervise eller drive
forskning ved et universitet eller anden tilsvarende institution i
denne stat, og som umiddelbart før dette besøg var
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes ikke
i den førstnævnte stat af vederlag for sådan
undervisning eller forskning, forudsat at sådant vederlag
beskattes i den anden kontraherende stat. Dette stykke finder kun
anvendelse i et tidsrum, som ikke overstiger 6 måneder fra
datoen for personens første besøg i en kontraherende
stat med sådant formål og gælder ikke for
personer, som er statsborgere i denne stat.
2. Bestemmelserne i denne artikel finder kun anvendelse
på indkomst ved forskning, når personen udfører
forskning i offentlighedens interesse og ikke hovedsageligt til
fordel for private interesser.
Artikel 21
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, der er,
eller som umiddelbart før han besøger en
kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den
førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit
underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne
stat under forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 22
Anden indkomst
1. Indkomster, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
behandlet i de forudgående artikler i denne aftale, kan,
uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne
stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel finder ikke
anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom
som defineret i artikel 6, stykke 2, i denne aftale, hvis den i en
kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan
indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver
frit erhverv fra et dér beliggende fast sted, og den
rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den
udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14 i denne aftale finde
anvendelse.
3. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse
på skatter af gevinster, som fysiske personer modtager fra
spil og lotterier.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås på følgende
måde:
1. I Danmark:
Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark,
erhverver indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne aftale
kan beskattes i Georgien, skal Danmark - medmindre bestemmelserne i
litra c) i dette stykke medfører andet - nedsætte den
pågældende persons skat på indkomsten med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i
Georgien.
Dette fradrag skal dog ikke overstige den del af
indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der kan
henføres til den indkomst, som kan beskattes i
Georgien.
Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark,
erhverver indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne aftale
kun kan beskattes i Georgien, kan Danmark medregne denne indkomst i
beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte indkomstskatten med
den del, som kan henføres til den indkomst, der
hidrører fra Georgien.
2. I Georgien:
a) Når en
person, der er hjemmehørende i Georgien, erhverver indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i
Danmark, skal Georgien nedsætte den pågældende
persons skat på indkomsten med et beløb svarende til
den indkomstskat, som er betalt i Danmark. Dette fradrag skal dog
ikke overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden
fradraget er givet, der kan henføres til den indkomst, som
kan beskattes i Danmark.
b) Når en
person, der er hjemmehørende i Georgien, erhverver indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne aftale er fritaget for
beskatning i Georgien, må Georgien alligevel tage den
fritagne indkomst i betragtning ved beregningen af skatten på
personens øvrige indkomst.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden
stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er
eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel
1 i denne aftale skal denne bestemmelse også finde anvendelse
på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller
begge de kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater
kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som
er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat
under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er
eller måtte blive undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end
beskatningen af foretagender i denne anden stat ved udøvelse
af samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes
som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme
personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende
inden for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11,
stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, i denne aftale finder
anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der
betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved
ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige
fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser,
som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat
kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som
er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 i denne aftale skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af
enhver art og betegnelse.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af
eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller
vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne aftale, kan han, uanset hvilke
retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed
i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller,
hvis hans sag er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag,
hvor der er givet ham den første underretning om den
foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse
sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning,
der ikke er i overensstemmelse med denne aftale. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. De kan
også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i aftalen.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en
fælles kommission bestående af dem selv eller
deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af
en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som må forventes at
være af betydning for gennemførelsen af bestemmelserne
i denne overenskomst eller for administrationen eller
håndhævelsen af de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter af enhver art eller
betegnelse, som pålægges på vegne af de
kontraherende stater eller deres politisk-administrative
underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt som
denne beskatning ikke strider mod aftalen. Udvekslingen af
oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2 i denne
aftale.
2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat
efter stykke 1 i denne artikel, skal behandles som hemmelige
på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i
henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles
til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse, håndhævelse eller
retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser
i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i stykke 1 i denne
artikel, eller ved tilsynsopgaver i forbindelse hermed.
Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte
oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel kan i intet
tilfælde fortolkes således, at der pålægges
en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan indhentes i henhold til denne eller den
andens kontraherende stats lovgivning eller almindelige
forvaltningspraksis,
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel,
kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode,
eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod
almene interesser (ordre public).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i
overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende
stat iværksætte forholdsregler for at indhente de
ønskede oplysninger, selv om denne anden stat ikke
måtte have behov for disse oplysninger til egne
skattemæssige formål. Forpligtelsen i det
foregående punktum er med forbehold for begrænsningerne
i stykke 3 i denne artikel, men i intet tilfælde gør
sådanne begrænsninger det muligt for en kontraherende
stat at undlade at levere oplysninger alene med den begrundelse, at
denne stat ikke selv har nogen skattemæssig interesse i
sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 i
denne artikel fortolkes således, at de gør det muligt
for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger,
blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden
finansiel institution, repræsentant eller
person, som optræder som bemyndiget eller som formynder,
eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en
person.
Artikel 27
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne aftale skal berøre de skattemæssige
begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i
henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 28
Protokol og ændringer
1. Den tilknyttede protokol skal udgøre en integrerende
del af denne aftale.
2. Ændringer og tilføjelser til denne aftale kan
foretages i form af protokoller, som skal udgøre en
integrerende del af denne aftale. Sådanne protokoller skal
træde i kraft på samme betingelser, som gælder
efter artikel 29 i denne aftale.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal ad diplomatisk vej
give hinanden underretning om, at de betingelser, der foreskrives i
deres lovgivning for denne aftales ikrafttræden, er
opfyldt.
2. Denne aftale træder i kraft den første dag i
den tredje måned, som følger efter den måned, i
hvilken den sidste underretning fra de kontraherende stater om
opfyldelsen af de juridiske procedurer, som er nødvendige
for aftalens ikrafttræden, er modtaget. Denne aftale skal
have virkning for så vidt angår skatter for ethvert
finansår, som begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger det år, hvor aftalen
træder i kraft.
Artikel 30
Opsigelse
Denne aftale skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
aftalen efter udløbet af et tidsrum på fem år
fra datoen for aftalens ikrafttræden ved ad diplomatisk vej
at give den anden kontraherende stat skriftlig underretning om
opsigelsen mindst seks måneder før udløbet af
et kalenderår. I så fald skal denne aftale
ophøre med at have virkning for så vidt angår
skatter for ethvert finansår, som begynder den 1. januar
eller senere i det kalenderår, der følger det
år, hvor underretning om opsigelse er givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
aftale.
Udfærdiget i to eksemplarer i København den 10.
oktober 2007 på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
Kristian Jensen
For Georgiens regering
Gela Bezhuashvili
PROTOKOL
til
AFTALE
MELLEM
KONGERIGET
DANMARKS REGERING OG
GEORGIENS
REGERING
TIL
UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF
SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT
ANGÅR INDKOMSTSKATTER
Ved undertegnelsen af Aftale mellem Kongeriget Danmarks
Regering og Georgiens Regering til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter, er de undertegnede enige om, at
følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del
af aftalen:
1. Fortolkning af aftalen
Det er en fælles forståelse, at de bestemmelser i
aftalen, som er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende
bestemmelser o OECD's model for dobbeltbeskatningsaftaleer for
så vidt angår skatter på indkomst og formue,
generelt skal tillægges den betydning, som kommer til udtryk
i OECD's kommentarer til modellen. Denne fælles
forståelse finder ikke anvendelse med hensyn til
a) de kontraherende
staters forbehold eller observationer i forhold til OECD-modellen
eller kommentarerne hertil,
b) afvigende
fortolkning, som de kompetente myndigheder måtte blive enige
om, efter at aftalen er trådt i kraft.
OECD-kommentarerne - som disse måtte blive ændret
fra tid til anden - udgør et fortolkningsbidrag som
omhandlet i Wiener-konventionen af 23. maj 1969 om
traktatretten.
2. Angående artikel 2, stykke 3, litra
b)
Man noterer sig, at der efter bestemmelserne i georgisk
skattelovgivning skal betales formueskat i Georgien.
3. Angående artikel 3, stykke 1, litra
e)
Det er en fælles forståelse, at udtrykket
"selskab" bør fortolkes sådan, at udtrykket betyder
enhver juridisk person eller enhver enhed, der i skattemæssig
henseende behandles som en juridisk person, når en
sådan juridisk person eller anden enhed udøver
økonomisk virksomhed.
4. Angående artikel 4
Det er fælles forståelse, at en juridisk person,
som er etableret i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark med
det formål at stille pensioner og andre lignende ydelser til
rådighed for fysiske personer, og som generelt er fritaget
for beskatning i Danmark, anses for at være
hjemmehørende i Danmark ved anvendelse af denne
aftale.
5. Angående artikel 8
Det er en fælles forståelse, at fortjeneste ved
drift af skibe og fly i international trafik omfatter fortjeneste
ved udlejning på bareboat-vilkår af skibe eller fly,
eller fortjeneste ved brug eller udlejning af containere (herunder
anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af
containere), hvis sådan fortjeneste har nær tilknytning
til anden fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international
trafik.
6. Angående artikel 8 og artikel
13
Det er en fælles forståelse angående
fortjeneste og kapitalgevinster, som erhverves af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), at bestemmelserne i artikel 8 og artikel 13 kun skal finde
anvendelse på den del af fortjenesten eller
kapitalgevinsterne, der svarer til den andel i konsortiet, der ejes
af den danske partner.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i København den 10.
oktober 2007 på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
Kristian Jensen
For Georgiens regering
Gela Bezhuashvili