• 0

L 11 Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto.

(Forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-11-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l11_som_fremsat (html)

L 11 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto. (Forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder).

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto

(Forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder)

§ 1

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 5, 4. pkt., ændres »80« til: »68«.

2. I § 7, stk. 5, 5. pkt., ændres »70« til: »58«.

3. I § 7, stk. 10, 2. pkt., ændres »65« til: »55« og »35« til: »45«.

4. I § 7, stk. 10, 3. pkt., ændres »35« til: »45«.

5. I § 7, stk. 10, 4. pkt., ændres »77« til: »65« og »23« til: »35«.

6. I § 7, stk. 10, 5. pkt., ændres »23« til: »35«.

7. I § 7, stk. 11, 4. pkt., ændres »65« til: »55« og »6,5« til: »5,5«.

8. I § 7, stk. 11, 5. pkt., ændres »60« til: »50« og »6« til: »5«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslagets formål og baggrund



Lovforslagets formål er at forbedre etableringskontoordningen med henblik på at skabe bedre forhold for iværksættere. Forbedringen sker ved, at de gældende satser for afskrivning og fradrag forøges.


Lovforslaget er et led i aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen. Det fremgår af aftalen, at der afsættes 10 mio. kr. i 2007 og 20 mio. kr. derefter til forbedring af opsparingsmulighederne ved etablering af nye virksomheder. Forslaget er en udmøntning af de 10 mio. kr.


Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag L 30 om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder), Folketinget 2007-08, 1. samling. Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2007, men forslaget nåede ikke at blive behandlet i Folketinget, inden der blev udskrevet valg.


 

2. Gældende ret



Efter de gældende regler i etableringskontoloven kan fuldt skattepligtige personer, der oppebærer lønindtægt mv., og som ikke er fyldt 67 år ved udgangen af indkomståret, foretage indskud på en etableringskonto med henblik på etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab. Indskuddet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, der gennemsnitligt har en skatteværdi på ca. 33 pct.


Når en person har opnået fradrag ved at indskyde et beløb på en etableringskonto, skal der ske en skattemæssig udligning af det fradrag, som personen tidligere har foretaget, når etableringskontomidlerne anvendes.


Ved etablering af selvstændig virksomhed sker udligningen ved, at afskrivningsgrundlaget for virksomhedens aktiver nedsættes. Det vil sige, at der sker en forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver. Det drejer sig om fysiske aktiver som driftsmidler, skibe og bygninger samt goodwill m.m. Ved anvendelse af etableringskontomidler til erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver reduceres det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 70 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Såfremt der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001, er satsen 80 pct. Såfremt der er foretaget fradrag for de hævede indskud i 1998 eller tidligere indkomstår, er satsen 100 pct. I den situation er der således ikke mulighed for yderligere afskrivninger.


Er der tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, sker udligningen ved, at omkostningerne fradrages med en mindre procentdel af det fulde beløb. Det gælder for eksempel udgifter til dækning af løn mv., leje af erhvervslokaler, udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etableringen, markedsundersøgelser, udgifter til forsøg og forskning, samt udgifter til kurser og uddannelsesaktiviteter. Ved anvendelse af etableringskontomidler til dækning af de nævnte udgifter anses det beløb, der hæves, at dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Såfremt der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001, er satsen 77 pct., således at der kan foretages fradrag med 23 pct. af udgiften. Såfremt der er foretaget fradrag for de hævede indskud i 1998 eller tidligere indkomstår, er satsen 100 pct. I den situation er der således ikke mulighed for yderligere fradrag.


Ved erhvervelse af virksomhed i selskabsform sker udligningen på anden vis, da udgifter til anskaffelse af aktier og anparter ikke er fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen. Den skattemæssige udligning sker her i form af genbeskatning af de tidligere foretagne fradrag. Genbeskatningen sker over en 10-årig periode med lige store årlige beløb fra og med det år, hvor beløbet hæves. Genbeskatningen sker ved en forhøjelse af den personlige indkomst. De skattemæssige virkninger holdes hos den person, der har indskudt på etableringskontoen. Selskabets afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller anparterne er købt for etableringskontomidler. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende indkomstår, tillægges 60 pct. af det hævede indskud med 6 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999-2001, tillægges 65 pct. af det hævede indskud med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år.


Som det fremgår, afhænger størrelsen af genbeskatningen samt reduktionen af afskrivningsgrundlaget og de fradragsberettigede driftsomkostninger af, hvornår etableringskontoindskuddene er sket. Dette hænger sammen med, at fradragsværdien af indskud på etableringskonto gradvist er reduceret siden skattereformen i 1993.


 

3. Lovforslagets indhold



Regeringen har i regeringsgrundlaget »Nye mål« fremhævet, at danskerne allerede er blandt de flittigste til at etablere nye virksomheder. Endvidere er danskerne ved at udvikle en stærkere iværksætterkultur. Der er imidlertid behov for, at danskerne bliver bedre til at omsætte viden til forretning og få flere virksomheder til at vokse og skabe varige arbejdspladser. Sammenlignet med mange andre lande er der relativt få af de nye virksomheder, der kommer ind i et solidt vækstforløb. Det er et af regeringens mål at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe større grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Regeringen har derfor tidligere i 2002 og 2004 forbedret etableringskontoordningen.


Med lovforslaget forbedres etableringskontoordningen yderligere.


Der foreslås en ændring af etableringskontoloven, således at de efterfølgende afskrivninger forhøjes, idet andelen af de hævede indskud, der anvendes til forlods afskrivning, reduceres.


For et givent afskrivningsforløb (saldoafskrivninger) tilgodeser de nuværende 30 pct. afskrivning personer, der efter virksomhedsetableringen har en skatteprocent under ca. 52 pct. For personer, der opnår større resultater efter etablering og dermed bliver topskatteydere, vil det bedre kunne betale sig at foretage investeringen for frie midler med efterfølgende normalt afskrivningsforløb, hvor der ikke foretages forlods afskrivning.


Det vil forbedre incitamenterne til at anvende etableringskontoordningen, hvis restafskrivningen forøges, således at investering via ordningen bliver neutral for personer, der bliver topskatteydere efter etableringen, i forhold til at der investeres for frie midler.


Det foreslås derfor, at der ved anvendelse af etableringskontomidler kan afskrives på 42 pct. af aktivet mod de hidtidige 30 pct. Personer, der efter etablering alene betaler bund- eller mellemskat, vil også blive begunstiget af de større restafskrivninger.


Parallelt hermed foreslås reglerne også forbedret for så vidt angår hævninger, der anvendes til fradragsberettigede driftsomkostninger og aktiekøb. Ved anvendelse til driftsomkostninger foreslås andelen, der er fradragsberettiget, hævet fra 35 pct. til 45 pct., og ved aktiekøb foreslås den del af de hævede midler, der årligt skal indtægtsføres, sat ned fra 6 pct. til 5 pct.


For indskud, der er foretaget i indkomstårene 1999-2001, foretages der tilsvarende justeringer af satserne, således at der også for indskud, som er foretaget i de pågældende år, opnås et yderligere incitament ved anvendelse af etableringskontoordningen.


 

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige



Der indestår for tiden i alt ca. 1 mia. kr. i pengeinstitutter på den særlige indlånsform bestående af etableringskonti, hvor der igennem skattesystemet er givet fradrag for indskudsbeløbet. I 2005, der er det seneste år, hvor der foreligger endelige optællinger, foretog 2.550 personer fradrag for indskud på etableringskonto på i alt 191 mio. kr.


Efter lovforslaget forbedres incitamenterne til at anvende etableringskontoordningen ved, at restafskrivningen forøges, således at der ved anvendelse af etableringskontomidler kan afskrives på 42 pct. af aktivet mod de kun hidtidige 30 pct. Herved bliver investering via ordningen neutral for personer, der bliver topskatteydere efter etableringen, i forhold til at der investeres for frie midler. Personer, der efter etablering ligger på bund- eller mellemskatteniveau, vil også blive begunstiget af de større restafskrivninger. Parallelt hermed forbedres reglerne for så vidt angår hævninger, der anvendes til fradragsberettigede driftsomkostninger og aktiekøb.


Det årlige provenutab på sigt ved disse forbedringer af etableringskontoloven skønnes til ca. 10 mio. kr. Heri er indregnet en incitamentsforbedring, der skønnes at øge indskuddene på ordningen med 20-25 pct.


For indkomstårene 2007 og 2008 skønnes et umiddelbart provenutab på ca. 10 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. 7 mio. kr. den kommunale indkomstskat.


For finansåret 2008 skønnes provenutabet at udgøre ca. 10 mio. kr.


 

5. Administrative konsekvenser for det offentlige



Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for SKAT på ca. 1,5 mio. kr. til systemtilretninger.


 

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet



Forslaget skønnes at medføre positive effekter for erhvervslivet som følge af de forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder. Dette vil fremme incitamentet til at etablere egen selvstændig erhvervsvirksomhed eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform.


 

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet



Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. Reglerne om indskud på etableringskonto er en frivillig ordning, som personer, der ønsker at blive iværksættere eller har etableret sig som iværksættere, kan benytte sig af. Frivillige ordninger falder uden for det område, der anses at indebære administrative konsekvenser.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser. Det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.


 

8. Miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


 

9. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


 

10. Forholdet til EU-retten



Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


 

11. Høring



Lovforslaget har været til høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital & Private Equity Association, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Ejerlederne, Finansministeriet, Finansrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forvaltningshøjskolen, Handel, Transport & Service, Håndværksrådet, Justitsministeriet, Landscentret, Landsorganisationen i Danmark, SKAT, SKATs retssikkerhedschef, Skatterevisorforeningen, START Danmark og Økonomi- og Erhvervsministeriet.


En oversigt over modtagne høringssvar med tilhørende kommentarer er medtaget som bilag 1 til dette lovforslag.


 

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget



 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Det årlige provenutab på sigt ved disse forbedringer af etableringskontoloven skønnes til ca. 10 mio. kr. Heri er indregnet en incitamentsforbedring, der skønnes at øge indskuddene på ordningen med 20-25 pct.
For indkomstårene 2007 og 2008 skønnes et umiddelbart provenutab på ca. 10 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. 7 mio. kr. den kommunale indkomstskat.
For finansåret 2008 skønnes provenutabet at udgøre ca. 10 mio. kr.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
De forbedrede muligheder forrestafskrivning, fradragsret og genbeskatning giver bedre mulighed for succesfuld etablering af virksomhed.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at det beløb, der lægges til grund ved beregningen af skattemæssige afskrivninger, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 58 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Herved forbedres afskrivningsmulighederne, idet satsen for restafskrivning forøges fra hidtil 30 pct. til 42 pct. Er der foretaget fradrag for indskuddene i indkomstårene 1999-2001, foreslås det, at det beløb, der lægges til grund ved beregningen af skattemæssige afskrivninger, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 68 pct. af de hævede indskud. Herved forbedres afskrivningsmulighederne, idet satsen for restafskrivning forøges fra hidtil 20 pct. til 32 pct.


Til nr. 3-6
Det foreslås, at det beløb, der hæves til dækning af nærmere bestemte fradragsberettigede udgifter, anses at dække 55 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 45 pct. af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst. Dette gælder, når der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 eller senere. Herved forbedres fradragsmulighederne, idet satsen for fradragsret forøges fra hidtil 35 pct. til 45 pct. Er der foretaget fradrag for indskuddene i indkomstårene 1999-2001, foreslås det, at det beløb, der hæves til dækning af nærmere bestemte fradragsberettigede udgifter, anses at dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. Herved forbedres fradragsmulighederne, idet satsen for fradragsret forøges fra hidtil 23 pct. til 35 pct.


Til nr. 7 og 8
Det foreslås at lempe den skattemæssige udligning, der sker i form af genbeskatning af de tidligere foretagne fradrag, når der er anskaffet aktier eller anparter for etableringskontomidler. For fradrag, der er foretaget i indkomståret 2002 eller senere, foreslås det, at genbeskatningen sker ved, at der tillægges 50 pct. af det hævede indskud med 5 pct. i hvert af de 10 år. For fradrag, der er foretaget i indkomstårene 1999-2001, foreslås det, at genbeskatningen sker ved, at der tillægges 55 pct. af det hævede indskud med 5,5 pct. i hvert af de 10 år.


Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, og at den får virkning fra og med indkomståret 2007.


Loven vil således få tilbagevirkende kraft. Ændringerne er udelukkende til fordel for skatteyderne.


Bilag 1

Oversigt over høringssvar med kommentarer

Organisationer
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til bemærkninger
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
 
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) kan ikke støtte de foreslåede ændringer af etableringskontoordningen, der indebærer, at de gældende afskrivnings- og fradragsmuligheder forøges for allerede foretagne indskud, herunder forbedrede regler for hævninger, der anvendes til fradragsberettigede driftsomkostninger og aktiekøb.
AE-rådet henviser til tidligere ændringer af etableringskontoordningen, der heller ikke kunne støttes.
Med forslaget skabes der mulighed for, at indskud på etableringskontoordningen med henblik på etablering af virksomhed gøres mere attraktiv, idet ordningen gøres neutral for personer, der efter etablering bliver topskatteydere.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) vurderer at lovforslaget medfører positive direkte og strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for de omfattede virksomheder.
CKR vurderer videre, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser.
 
 
CKR foreslår en teknisk ændring af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.
Danish Venture Capital & Private Equity Association
Danish Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) bemærker, at man sætter pris på, at regeringen vil forbedre etableringskontoordningen.
 
 
DVCA foreslår, at ressourcerne til forbedring af etableringskontoordningen i stedet for anvendes til forbedringer i opsparingsfasen, således at der gives fradrag i den personlige indkomst og topskatten for indskud.
Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv støtter ønsket om at forbedre vilkårene for iværksættere ved at gøre den eksisterende etableringskontoordning mere attraktiv.
 
 
Dansk Erhverv er dog af den opfattelse, at der er brug for yderligere forbedringer af afskrivnings- og fradragsmulighederne udover de foreslåede. Dette kan efter Dansk Erhvervs opfattelse ske ved, at indskud på etableringskontoordningen fratrækkes i den personlige indkomst og dermed topskattegrundlaget.
Forslaget om forbedret fradragsret var en del af regeringens oprindelige udspil i forbindelse med Globaliseringsforhandlingerne. I forbindelse med de politiske forhandlinger var der flertal for i stedet for at gennemføre den forslåede ordning.
 
Dansk Erhverv er videre af den opfattelse, at incitamentet til at spare op til egen virksomhed skal øges mest muligt, samt at faldet på 40 pct. i brugen af etableringskontoordningen fra 1998 til 2005 må tilskrives, at ordningen ikke er attraktiv nok for potentielle iværksættere.
Med de foreslåede ændringer af etableringskontoordningen forbedres mulighederne for efterfølgende afskrivning mv. De foreslåede ændringer giver efter regeringens opfattelse en god afvejning mellem hensynet til øget opsparing og hensynet til virksomhedens likviditet efter etablering. Ændringerne vil alt andet lige give bedre likviditetsforhold for iværksætteren i den ofte svære fase efter etablering af virksomhed.
Dansk Industri
Dansk Industri (DI) støtter lovforslaget og finder det særdeles positivt, at der med lovforslaget tages skridt til at forbedre vilkårene for iværksættere. DI ser gerne, at der tages yderlige skridt i denne retning.
 
Dansk Iværksætterforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
 
Dansk Landbrug og Landbrugsraadet
Dansk Landbrug og Landbrugsraadet finder det positivt, at der sker en yderligere forbedring af etableringskontoordningen med henblik på at skabe bedre forhold for iværksættere.
 
Den Danske Skatteborgerforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
 
Ejerlederne
Ejerlederne støtter lovforslaget. Efter Ejerledernes opfattelse er der tale om en konsekvensændring af satserne i etableringskontoloven, hvorved det sikres, at etableringskontoordningen bliver mere attraktiv.
 
 
Ejerlederne ser gerne, at etableringskontoloven omlægges, således at der gives forbedringer for personer, der ønsker at anvende etableringskontomidler, samt at der gives et incitament til, at endnu flere personer sparer op til etablering af egen virksomhed.
Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Erhverv.
Finansrådet
Ingen bemærkninger.
 
Foreningen af Danske Revisorer
Foreningen af Danske Revisorer (FDR) har anført, at man ikke er enig i, at lovforslaget gør beskatningen neutral i forhold til etablering med frie midler for personer, der efter etablering betaler topskat.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede forhøjelser af restafskrivningsprocenterne sikrer, at ordningen bliver neutral for personer, der bliver topskatteydere efter etableringen, i forhold til, at der investeres for frie midler.
 
FDR er af den opfattelse, at der skal kunne afskrives 47,78 pct., såfremt lovforslaget skal være neutralt.
FDR angiver i deres beregninger, at dette ikke bliver tilfældet med forslaget. FDR's beregninger tager ikke højde for, at nutidsværdien af afskrivningerne er mindre end afskrivningsgrundlaget ved etablering. Det vurderes på den baggrund, at FDR´s beregninger ikke er korrekte.
  
Eksempelvis vil nutidsværdien ved saldoafskrivninger udgøre ca. 90 pct. af det umiddelbare afskrivningsgrundlag, mens anvendelse af lineære afskrivninger bringer nutidsværdien ned på ca. 70 pct. De foreslåede satser i lovforslaget er fastlagt på baggrund af en antagelse om saldoafskrivninger, og sikrer således neutrale beskatningsvilkår, uanset om frie midler eller etableringskonto anvendes for personer - også for personer, der efter etableringen betaler topskat.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Foreningen af Registrerede Revisorer ser lovforslaget som en forbedring for foreningens kunder.
 
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Ingen bemærkninger.
 
Forvaltningshøjskolen
Har ikke afgivet bemærkninger.
 
Handel, Transport og Service
Handel, Transport og Service (HTS) anfører, at lovforslaget retter op på en alvorlig skavank for iværksættere, som har succes og derfor betaler topskat.
 
 
HTS foreslår en anden forbedring af etableringskontoordningen, således at det skabes mulighed for at fratrække indskud på etableringskonto i den personlige indkomst og dermed topskattegrundlaget. HTS har i den forbindelse henvist til skatteministerens svar af 28. oktober 2003 på spørgsmål S 60, der omhandlede provenuvirkningerne ved at give fuld fradragsret for indskud på etableringskonto mod til gengæld at fjerne den efterfølgende mulighed for at afskrive med 30 pct.
Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Erhverv.
 
Nettoprovenuet ved en omlægning, hvor det resterende afskrivningsgrundlag afskaffes, kan efter HTS´s opfattelse anvendes til at udskyde genbeskatningen af iværksættere, der opstarter virksomhed i selskabsform. HTS ser gerne, at genbeskatningen først indtræder, når aktierne eller anparterne afstås.
Med en model, hvor genbeskatningen af iværksættere, der starter virksomhed i selskabsform, først sker ved afståelsen af aktierne eller anparterne, vil konsekvensen være, at der alene sker beskatning af fradragene, når og hvis der sker en skattepligtig afståelse af aktierne mv. Reglerne om overdragelse af aktier mv. med succession i levende live til familiemedlemmer og nære medarbejdere og reglerne om overdragelse af aktier med succession ved dødsfald indebærer, at beskatningen vil kunne udskydes.
  
Når etableringskontoindskud anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, sker der en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget for de anskaffede aktiver. Det betyder, at virksomhedens skattepligtige indkomst i afskrivningsperioden bliver højere, end hvis der ikke var anvendt etableringskontoindskud til anskaffelsen. Genbeskatningen af fradragene sker således i løbet af afskrivningsperioden og ikke først, når virksomheden afhænder de pågældende aktiver. En udskydelse af genbeskatningen af fradragene til salget af aktierne ville således medføre en meget længere skatteudskydelse end den skatteudskydelse, der sker, når indskuddene anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver. Af ovennævnte grunde er denne model for genbeskatning fravalgt.
 
HTS er af den opfattelse, at en omlægning med afskaffelse af det resterende afskrivningsgrundlag og forbedring af opsparingsmulighederne vil kunne gøre etableringskontoordningen mere attraktiv. HTS har peget på, at det vil tilskynde flere til at spare op, når fradragsmulighederne forbedres. Dernæst har HTS peget på, at det er tvivlsomt, hvor stor en effekt en forbedring af afskrivningsmulighederne giver, da disse først kan udnyttes, når der er overskud i den nyetablerede virksomhed, hvilket der sjældent er i de første år.
Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Erhverv.
 
På den baggrund er HTS af den opfattelse, at det vil forbedre rammevilkårene for iværksættere langt mere at styrke opsparingsmulighederne frem for de efterfølgende afskrivningsmuligheder.
 
Håndværksrådet
Håndværksrådet tilslutter sig lovforslaget og kan anbefale dets vedtagelse.
 
 
Herudover anfører Håndværksrådet, at etableringskontoordningen kun kan anvendes af personer, der 5 år inden de starter virksomhed, ved, at det er det, de vil. Derfor anvendes ordningen kun i begrænset omfang i mange af Håndværksrådets medlemsfag. Håndværksrådet har foreslået, at etableringskontoordningen kan anvendes tættere på etableringstidspunktet, og at der kan spares mere op årligt. Dette vil efter Håndværksrådets opfattelse gøre etableringskontoordningen anvendelig for flere.
Personer, der har lønindtægt, kan foretage indskud på etableringskontoordningen. Herudover kan personer, som indtil 5 år efter etablering af selvstændig virksomhed, har lønindtægter eller overskud fra den selvstændige virksomhed, foretage indskud på etableringskontoordningen. Indskud kan foretages til og med det år, hvor den pågældende person når folkepensionsalderen. Etablering skal dog være sket senest ved udgangen af det år, hvori personen når folkepensionsalderen. Den af Håndværksrådet angivne begrænsning eksisterer således ikke.
Landscentret
Har ikke afgivet bemærkninger.
 
Landsorganisationen i Danmark
Har ikke afgivet bemærkninger.
 
SKAT
Ingen bemærkninger.
 
SKATs retssikkerhedschef
Har ikke afgivet bemærkninger.
 
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger.
 
START Danmark
START Danmark (SD) arbejder for at lette studerendes adgang til iværksætteri og hilser den foreslåede forbedring af etableringskontoordningen velkommen.
 
 
SD foreslår en forbedring af etableringskontoordningen, således at studerende, der har tjent for meget i forhold til de af SU fastsatte grænser, skal have mulighed for at indbetale den overskydende løn på en etableringskonto uden at blive trukket i SU. Indbetalingerne skal ikke tælle som indtægt før skat, når SU skal modregnes. Dette vil efter SD´s opfattelse give et reelt privatøkonomisk råderum for studerende til at benytte etableringskontoordningen.
De af SD foreslåede ændringer ligger uden for lovforslagets rammer.
 
Ligeledes foreslår SD, at ubrugte SU-klip ved endt uddannelse skal kunne udbetales til den studerende med henblik på indbetaling på en etableringskonto.
 
 
Endelig foreslår SD, at der skabes mulighed for at fratrække etablerings- og udviklingsudgifter.
Ligningslovens §§ 8 I og 8 J indeholder allerede bestemmelser om udgifter, der er afholdt før etablering. Der er ingen planer om at udvide eller ændre på indholdet af disse bestemmelser.


Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 7.----
Stk. 5. Når der i de i stk. 1, litra a-f, omtalte situationer hæves et beløb fra etableringskontoen, hæves der af indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt overstiger indestående, anses for fuldt ud hævet, når det sidste indestående hæves. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 80 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 70 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. For installationer omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 3, udgør det hævede indskud det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, og det hævede indskud omregnes til den beregnede afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med. Den del af de hævede indskud, der som følge af 2. pkt. ikke kan anvendes til forlods afskrivning, efterbeskattes efter § 10.
 
1. I § 7, stk. 5, 4. pkt., ændres »80« til: »68«.
2. I § 7, stk. 5, 5. pkt., ændres »70« til: »58«.
Stk. 10. Når der i de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g-j, hæves et beløb fra etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 23 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne. Der kan bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for udgiften.
 
3. I § 7, stk. 10, 2. pkt., ændres »65« til: »55« og »35« til: »45«.
4. I § 7, stk. 10, 3. pkt., ændres »35« til: »45«.
5. I § 7, stk. 10, 4. pkt., ændres »77« til: »65« og »23« til: »35«.
6. I § 7, stk. 10, 5. pkt., ændres »23« til: »35«.
Stk. 11. Når der i den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det hævede beløb medregnes til kontohaverens personlige indkomst i det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter, og de 9 følgende indkomstår med lige store beløb. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999-2001, tillægges 65 pct. af det hævede indskud med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende indkomstår, tillægges 60 pct. af det hævede indskud med 6 pct. i hvert af de 10 år. Ophører kontohaverens skattepligt af anden grund end ved død, eller går kontohaveren konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, henholdsvis kontohaveren går konkurs eller dør. Tilsvarende gælder, såfremt betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, inden for de 2 første år efter anskaffelsen af aktierne og anparterne ikke længere kan anses for at være opfyldt. Indskud, som er hævet i dette indkomstår, behandles efter § 11, stk. 3. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud, der som følge af 1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter § 10. 6. og 9. pkt. gælder dog ikke, såfremt personen er hjemmehørende i et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.
 
7. I § 7, stk. 11, 4. pkt., ændres »65« til: »55« og »6,5« til: »5,5«.
8. I § 7, stk. 11, 5. pkt., ændres »60« til: »50« og »6« til: »5«.
For det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det andet land, opgøres skatten af de procenttillæg, der resterer for årene efter det år, hvori fraflytningen m.v. sker. Skatten opgøres ved en beregning, hvor de resterende procenttillæg medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori fraflytningen sker. Det opgjorte skattebeløb opdeles i et antal lige store rater svarende til det antal år, der ville restere, såfremt procenttillæggene skulle medregnes til den personlige indkomst over 10 år. For hvert af de efterfølgende år efter det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det andet land, forfalder en rate til betaling med sidste rettidige betalingsdag den 31. december, indtil alle rater er betalt.