L 10 Forslag til pensionsafkastbeskatningslov.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-11-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l10_som_fremsat (html)

L 10 (som fremsat): Forslag til pensionsafkastbeskatningslov.

Forslag

til

Pensionsafkastbeskatningslov

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1. Pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1, eller fondsbeskatningslovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal betale skat efter denne lov af følgende pensionsordninger:

1) Pensionsordninger omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. Dette gælder dog ikke

a) ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister,

b) ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

c) ordninger, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven,

d) livrenter uden ret til bonus, der er tegnet før den 1. maj 1982,

e) ordninger godkendt efter § 15 D i pensionsbeskatningsloven, og

f) ordninger i pensionskasser omfattet af stk. 2, nr. 9.



2) Pensionskonti omfattet af § 42 i pensionsbeskatningsloven.

3) Selvpensioneringskonti omfattet af § 51 i pensionsbeskatningsloven og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4) Konti i Den særlige Pensionsopsparing, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.



Stk. 2. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler endvidere:

1) Pensionskasser, der har hjemsted her i landet, og som har Finanstilsynets tilladelse eller koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed her i landet, og pensionskasser, der har tilladelse i et land, som har gennemført Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, og som udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

2) Pensionsfonde, der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9.

3) Den Sociale Pensionsfond.

4) Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD).

6) Hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52 og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål.

7) Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed.

8) Administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse omfattet af nr. 1 eller en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed.

9) Pensionskasser, der er etableret før den 28. november 2007, hvor det fremgår af vedtægterne, at der ikke kan optages nye medlemmer, og hvor de aftalte indskud ikke forhøjes efter den 28. november 2007. Det er en betingelse, at pensionskassen har valgt beskatning efter dette stykke i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov. Valget er bindende.

10) Livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, herunder livsforsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted.

11) Forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab.

12) Administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende tilsynsordning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab omfattet af nr. 10-11.



Kapitel 2

Skattepligtigt afkast

§ 2. Der skal betales en skat til staten på 15 pct. af det skattepligtige afkast.

§ 3. Til beskatningsgrundlaget medregnes alle former for formueafkast af

a)
ordninger i penge- og kreditinstitutter, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1,
b)
de selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 51, samt lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 og
c)
de konti, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 42.


Stk. 2. Tab på en fordring medregnes ikke ved opgørelsen, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende penge- eller kreditinstituttet, skal hele det årlige nettoafkast medregnes. Hvis der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

§ 4. Det skattepligtige afkast af ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, opgøres som forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter stk. 3 og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter stk. 4. Der bortses fra overførsler til depotet, der er blevet medregnet til beskatningsgrundlaget efter stk. 5.

Stk. 2. Forsikringens depot opgøres som indbetalte forsikringspræmier med fradrag af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, jf. dog stk. 6, samt med fradrag af forsikringsudbetalinger.

Stk. 3. Forsikringens depot ved indkomstårets udgang opgøres således:

1) Depotet tillægges udbetalinger i årets løb.

2) Depotet tillægges skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2.

3) Depotet tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen, herunder eventuel negativ risikobonus.

4) Depotet tillægges betaling af omkostningspræmie, herunder eventuel negativ omkostningsbonus, og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne.

5) Depotet kan nedsættes med positiv bonus tilskrevet depotet, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).

6) Depotet tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men som på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).

7) Depotet korrigeres for ændring i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Der kan bortses fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Vælger pensionsinstituttet at se bort fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget bindende. Valget træffes i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov.

8) Depotet tillægges udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte til den berettigede.

9) Depotet tillægges et beløb svarende til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling.

10) Depotet fradrages hensættelsesforøgelse og tillægges hensættelsesnedsættelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden, jf. dog stk. 6.

11) Depotet fradrages betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus.



Stk. 4. Forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse tillægges indbetalinger i årets løb.

Stk. 5. Hvis den skattepligtige i forbindelse med tilbagekøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver svarende til, at de var blevet frigivet under forsikringens løbetid, medregnes til forsikringens depot ved indkomstårets udgang årligt et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen.

Stk. 6. Forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse, kan behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav.

§ 5. For ordninger i Den Særlige Pensionsopsparing, Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og kapitalpensionsfonde opgøres beskatningsgrundlaget som forskellen mellem værdien af indeståendet ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og værdien af indeståendet ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb.

§ 6. De institutter, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3-6 og 9, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget. For ATP medregnes dog alene den del af formueafkastet, der kan henføres til pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven, bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.

Stk. 2. Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. De pensionskasser mv., der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan fradrages følgende:

1) Beløb, der hensættes individuelt som rente mv. til dækning af forpligtelser over for pensionsberettigede omfattet af § 1, stk. 1, og som beskattes efter § 4,

2) beløb, der hensættes individuelt som rente mv. til pensionsberettigede, hvis pensionsordninger er omfattet af pensionsbeskatningsloven §§ 53A og 53B,

3) beløb til forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, hvis det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år,

4) beløb til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser,

5) beløb til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51,

6) beløb til livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, og

7) direkte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til de pensionsberettigede anført i nr. 1-6.



Stk. 3. Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse.

§ 8. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber mv. som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, skal beskattes af ufordelte midler efter stk. 2-6.

Stk. 2. Ved ufordelte midler forstås hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Stk. 3. Ved ufordelte midler forstås for livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland eller på Færøerne, og som udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 1, stk. 2, nr. 10-12, alle former for hensættelser mv. til fordel for de pensionsberettigede, som ikke indgår i de pensionsberettigedes beskatningsgrundlag efter § 4. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de forsikringer, der er tegnet her i landet.

Stk. 4. Beskatningsgrundlaget opgøres som de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang fratrukket de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets begyndelse. I det omfang de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang er ændret som følge af beskatning efter stk. 1, bortses fra ændringen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Stk. 5. Der kan i beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 ses bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, i det omfang denne er indtruffet efter overgangen til beskatning efter denne lov. Vælger den skattepligtige at se bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, er dette valg bindende for den skattepligtige. Valget træffes i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov.

Stk. 6. Der ses i beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 bort fra ufordelte midler knyttet til

1) pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven §§ 53A og 53B,

2) forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år,

3) forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser,

4) børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og

5) livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.



§ 9. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de renteudgifter, der er påløbet i indkomståret, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 og renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, fradrages. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

§ 10. For de opsparingsformer, der er nævnt i § 3, og for ordninger i kapitalpensionsfonde, fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 3 og 5 som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. Værdien af indeståendet ved udgangen af 1982 opgøres som værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater. Værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret opgøres som handelsværdien af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser.

Stk. 2. For de ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde, der er nævnt i § 4, stk. 1, fritages for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, en så stor del af beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, som kan henføres til livsforsikringshensættelsen eller pensionshensættelsen med tillæg af en forholdsmæssig andel af kollektivt bonuspotentiale vedrørende den pågældende pensionsordning, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Der kan bortses fra en forholdsmæssig andel af kollektivt bonuspotentiale ved opgørelsen af indkomstårets livsforsikrings- eller pensionshensættelse, hvis der samtidigt bortses fra en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden ved udgangen af 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem den hensættelse, der er nævnt i 1. pkt. og den tilsvarende hensættelse ved udgangen af indkomståret. De hensættelser, der er nævnt i 1. pkt., opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelsen, der er fritaget efter 1. pkt., på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke skattepligtig af den del af afkastet omfattet af § 6, som kan henføres til pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonuspotentiale for pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt. Beskatningsgrundlaget efter § 6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de hensættelser, der er nævnt i 1. pkt., og passiverne ifølge årsregnskabet. De nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene og opgøres samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen pension og ægtefællepension.

Stk. 4. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, mens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante handelsværdi.

Stk. 5. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 1 og 2 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen, og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de ordninger, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 6. Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes værdien af opsparingen henholdsvis livsforsikringshensættelsen mv. ved udgangen af 1982, jf. stk. 1-2, og 4, som udgangspunkt for beregning af fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

Kapitel 3

Opgørelse af beskatningsgrundlaget mv.

§ 11. Beskatningsgrundlaget omfatter afkast i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Er der flere pensionsberettigede til en pensionsordning, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes dele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang.

Stk. 2. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået.

§ 12. Beskatningsgrundlagene efter §§ 3, 6 og 7 opgøres efter principperne i §§ 13-16.

§ 13. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtig del af andelens afkast. Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende anvendelse.

§ 14. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-9, kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 2. Gevinst og tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland i skat efter denne lov efter § 20, hvis skatten er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter § 20 for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, som modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 5. Vælger den skattepligtige at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, så længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfyldt, kan den skattepligtige ikke på et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.

§ 15. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes efter § 3 de renteindtægter, der er forfaldet i indkomståret, jf. dog § 23. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 6 og 7 medregnes de renteindtægter, der er påløbet i indkomståret. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom eller anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Aktieavancebeskatningslovens § 27 finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger mv. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst og tab, som om aktivet blev solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten ophører. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

Stk. 5. Ved et selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.

Stk. 6. Ved opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.

Stk. 7. Ved opgørelse af gevinst og tab på aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., hvis de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. december i det enkelte indkomstår give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver den skattepligtige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A.

§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og som er anbragt i et kommanditselskab, som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter § 14, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. oktober i indkomståret. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet dog skal opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. november - 30. oktober, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. oktober. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. oktober henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. november eller ved regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. december give pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter denne lov.

Stk. 4. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland i skat efter § 20, hvis skatten til fremmed stat, Færøerne eller Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter § 20 for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 5. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, som modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen i kommanditselskabet, som modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og som er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.

§ 17. Hvis den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i § 2. Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende indkomstår, jf. dog stk. 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

Stk. 2. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8 og 10, kan negativ skat efter stk. 1, der ikke er fradraget i de førstkommende 5 indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet, udbetales, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, kan det beløb, der ønskes udbetalt efter stk. 2, sammenlagt med de tidligere udbetalte beløb efter stk. 2, højst udgøre summen af

1) skatten efter denne lovs § 7, der samlet er betalt i de forudgående indkomstår, og

2) 15 pct. af en positiv forskel mellem

a) egenkapitalen med tillæg af summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2009, nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og

b) egenkapitalen med tillæg af summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret, nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).




Stk. 4. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 10, kan det beløb, der ønskes udbetalt efter stk. 2, sammenlagt med de tidligere udbetalte beløb efter stk. 2, højst udgøre summen af

1) skatten efter denne lovs § 8, der samlet er betalt i de forudgående indkomstår, og

2) 15 pct. af en positiv forskel mellem

a) summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2009, nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og

b) summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret, nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).




Stk. 5. Ved opgørelsen af hvilke beløb, der samlet er betalt i tidligere indkomstår, jf. stk. 3 og 4, medregnes negativ skat, der tidligere er udbetalt efter stk. 2-4. Negativ skat svarende til det udbetalte beløb efter stk. 2-4, kan ikke fremføres efter reglerne i stk. 1.

§ 18. Reglerne i stk. 2-4 finder anvendelse, når

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission),

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter § 204 i lov om finansiel virksomhed eller

5) et administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 8 eller 12, viderefører administrationen af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn.



Stk. 2. Den modtagende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, hvis den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den modtagende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsår.

Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til told- og skatteforvaltningen genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 5. Er den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske efter stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.

§ 19. Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

§ 20. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne kan fradrages i skat efter denne lov efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 17, og eventuel skat efter stk. 3.

Stk. 2. For skattepligtige kan føres en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab på et aktiv, hvis gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, Grønland eller på Færøerne, og gevinst eller tab medregnes efter lagerprincippet ved opgørelsen af afkastet. På kontoen indgår den forholdsmæssige del af den skattepligtiges skat af de udenlandske aktiver, der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, af de løbende værdistigninger, der kan gives fradrag for efter stk. 1, den forholdsmæssige del af den skattepligtiges skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i den skattepligtiges øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i den skattepligtiges øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 3. Hvis skatten efter denne lov er mindre end fradraget for udenlandsk skat, jf. stk. 1, kan de skattepligtige fremføre skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, som ikke kan fradrages i årets skat, sammen med eventuel negativ skat efter denne lov. Det fremførelsesberettigede beløb opgøres efter stk. 1, og er det mindste beløb af enten skatten betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne eller den danske skat af det positive udenlandske lempelsesberettigede beskatningsgrundlag. Fremførelsen af lempelse kan alene foretages, hvis det dokumenteres, at der ikke i udlandet er givet lempelse for skat pålagt i udlandet af samme indkomst på selskabsniveau eller til den pågældende pensionsberettigede.

Stk. 4. For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, kan fradrag efter stk. 1 foretages i skatten efter § 8, hvis fradraget ikke er foretaget i skatten efter selskabsskatteloven.

Kapitel 4

Opkrævning mv.

§ 21. De skattepligtige efter § 1, stk. 2, og forsikringsselskaber mv., jf. dog § 22, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, indgiver senest den 31. marts efter indkomstårets udløb en samlet opgørelse til told- og skatteforvaltningen over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret. Af den beregnede endelige skat for indkomståret beregnes renter fra den 20. februar i året efter indkomståret til betaling sker. Skatten med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 2. pkt. dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 2. Det påhviler det forsikringsselskab mv., med hvilket pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået, at opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, og indeholde skatten heraf inden tilførsel af midler til depot eller særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. Skatten opgøres for hver ordning. Forsikringsselskabet mv. skal årligt underrette den skattepligtige om det beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

§ 22. Pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde indgiver senest den 15. januar efter indkomstårets udløb en opgørelse til told- og skatteforvaltningen over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for hver af de skattepligtige pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1. Opgørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13, konti efter pensionsbeskatningslovens § 42, og rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelsen af opgørelsen.

Stk. 2. Pengeinstituttet mv. hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet mv. skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den udlånsrente, som er aftalt med penge- eller kreditinstituttet, fra 15 dage efter det tidspunkt, penge- eller kreditinstituttet har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på overtrækket, jf. 6. pkt. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst. Pengeinstituttet mv. skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Er kontoen overtrukket, skal den pensionsberettigede samtidig have underretning fra pengeinstituttet mv. om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

§ 23. Ved ophævelse af en af de pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i løbet af indkomståret skal forsikringsselskabet mv. foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, jf. dog stk. 4. Forsikringsselskabet mv. skal tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for 3 hverdage efter, at forsikringsselskabet mv. har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende forsikringsselskab mv. tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for 1 måned efter, at forsikringsselskabet mv. har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver forsikringsselskabet mv. den skattepligtige underretning om indbetalingen efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de renter, der på ophævelsestidspunktet er påløbne, men ikke forfaldne.

Stk. 2. Pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde angiver og indbetaler senest den 15. januar efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og skatteforvaltningen. For øvrige forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, skal indbetalingen senest finde sted den 31. marts efter indkomstårets udløb. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige pensionsordninger. Opgørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13, og konti efter pensionsbeskatningslovens § 42, rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til forsikringsselskabet mv.

Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal forsikringsselskaber mv. svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Betales skatten senere end de frister, der er nævnt i stk. 2, beregnes renten dog kun til denne dag. Betales skatten senere end de frister, der er nævnt i stk. 2, anvendes § 28.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophævelse af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme forsikringsselskab mv. eller mellem to forsikringsselskaber mv. I stedet indgiver forsikringsselskabet mv. eller det forsikringsselskab mv., hvortil ordningen er flyttet, opgørelse for perioden fra den 1. januar i indkomståret til og med den 31. december i indkomståret. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut, bortset fra ved overførsler af SP-konti mellem ATP og pengeinstitutter, og finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra overførslen sker, har valgt at foretage endelig opgørelse efter stk. 1.

§ 24. Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår til told- og skatteforvaltningen, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2, indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 2. Af den beregnede endelige skat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 20. februar i det løbende indkomstår til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 1. pkt. dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår, beregnes der ikke renter. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, beregnes renter efter § 28 til betaling sker.

§ 25. Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, eller hvori skattepligten for en af de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, ophører, en negativ skat, jf. § 17, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, og som ikke kan udbetales efter § 17, stk. 2-5, kan et beløb, der svarer til den negative skat, udbetales til ordningen eller institutionen, jf. dog stk. 2. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophør af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme forsikringsselskab mv. eller mellem to forsikringsselskaber mv. I stedet kan den negative skat udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende år i den nyoprettede ordning eller den bestående ordning, hvortil den oprindelige ordning er overført.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut. Stk. 2 finder heller ikke anvendelse ved overførsel mellem to pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra overførslen sker, foretager endelig opgørelse efter § 23, stk. 1.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en dansk helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. For udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forlænges fristen til den følgende hverdag, hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag i det land, hvor selskabet mv. har hjemsted.

§ 27. Told- og skatteforvaltningen kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 21-25. Anser told- og skatteforvaltningen den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, kan forvaltningen ændre opgørelsen og beregningen.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Er der tale om ændring af skatten for pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, videresender forsikringsselskabet mv. meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at forsikringsselskabet mv. har modtaget underretning om ændringen af skatten.

Stk. 3. Anser en skattepligtig pensionsberettiget den af forsikringsselskabet mv. foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af underretning efter §§ 21, 22 og 23, stk. 1. Den pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet mv. om beregningen af skatten og anføre på hvilke punkter den pensionsberettigede mener, at skatten er opgjort forkert og forsikringsselskabets mv. kommentarer hertil.

Stk. 4. Medfører en ændring, at et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat inden 6 uger fra afgørelsen. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra told- og skatteforvaltningen om den ændrede skat.

Stk. 5. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af OMX, den Nordiske Børs, København, dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år. Betales den yderligere skat efter den frist, der er nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.

Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved tilbagebetaling efter fristen i § 27, stk. 4, af for meget indbetalt skat med tillæg af renter efter § 27, stk. 5, betales en rente, der svarer til den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.

Stk. 4. Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævningen af betalinger og udbetalinger omfattet af denne lov.

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 21-24 ikke indgives rettidigt, opgør told- og skatteforvaltningen beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf skønsmæssigt.

Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 21-24 og 26, til betaling sker.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 2, forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, investeringsforeninger samt skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 21-24.

Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 21-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30. Hvis en skattepligtig ikke rettidigt giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 15, stk. 7, og § 16, stk. 3, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen efter § 22 orientere told- og skatteforvaltningen om, at oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Told- og skatteforvaltningen sender herefter en meddelelse til den skattepligtige om, at denne ikke rettidigt har indsendt oplysning om værdierne efter § 15, stk. 7, og § 16, stk. 3, til pengeinstituttet, og orienterer pengeinstituttet herom. Den skattepligtige skal senest 1 måned efter meddelelsens datering give pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 15, stk. 7, og § 16, stk. 3.

§ 31. Skatteministeren kan fastsætte regler om lovens administration, herunder om

1) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 21-24,

2) hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

3) omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 15, stk. 3,

4) tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf,

5) tilpasning af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et forsikringsselskab mv.,

6) tilpasning af hvem det påhviler at indbetale skatten,

7) videregivelse af oplysninger mellem forsikringsselskaber mv. til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 10, stk. 6, og

8) modregning af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23 eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven, herunder om forsikringsselskabers mv. hæftelse for beløb modregnet i strid med § 25 samt forrentning af disse.



Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales skat for pensionsberettigede, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1.

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 21-24 eller

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.



Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med fortsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den tilkendegivelse, der er nævnt i stk. 1, finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 5

Skattepligtige institutioner under administration

§ 35. Træffer Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, beslutning om, at en pensionskasses bestand af pensionstilsagn eller et livsforsikringsaktieselskabs forsikringsbestand tages under administration, indtræder administrationsboet ved administrator i pensionskassens eller livsforsikringsaktieselskabets forpligtelse til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget mv., jf. bestemmelserne i kapitel 4. Administrationsboet hæfter for pensionskassens eller livsforsikringsaktieselskabets skat efter denne lov, herunder resterende skat og renter, der forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere, samt den skat, der påhviler bestanden af pensionstilsagn eller forsikringsbestanden. Overskydende skat og renter, herunder beløb svarende til uudnyttet negativ skat, jf. § 25, der forfalder til udbetaling den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere, tilfalder administrationsboet.

Kapitel 6

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

§ 36. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. dog stk. 3-4.

Stk. 2. For de opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), afslutter indkomståret 2009 den 30. november 2009, løber indkomståret 2010 fra 1. december 2009 til 31. december 2010.

Stk. 3. Loven har virkning for pensionsberettigede med pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber mv. fra og med indkomståret 2008. For pensionsberettigede med opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), afslutter deres indkomstår 2007 den 30. november 2007, løber indkomståret 2008 fra 1. december 2007 til 31. december 2008.

Stk. 4. Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, ophæves med virkning fra og med indkomståret 2010. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1-3 og nr. 7-10, samt § 4 i den nævnte lov ophæves dog med virkning fra og med indkomståret 2008.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 28, stk. 4.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Overtrædelser straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 37. For pensionsberettigede, der i indkomstårene 2008 og 2009 overfører en opsparingsordning i et pensionsinstitut omfattet af § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), efter pensionsbeskatningslovens § 41, til et udenlandsk pensionsinstitut, indgiver pensionsinstituttet, hvortil ordningen er flyttet, opgørelse over beskatningsgrundlaget mv., jf. § 21, for perioden fra overførselstidspunktet i indkomståret til og med den 31. december i indkomståret.

§ 38. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), med undtagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål, og pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, der ved udgangen af indkomståret 2009 har uudnyttet negativ pensionsafkastskat, kan uanset § 25 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), få den uudnyttede fremførelsesberettigede negative skat udbetalt. For Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder dette dog kun uudnyttet negativ pensionsafkastskat, der kan henføres til Den Særlige Pensionsopsparing. Skatten udbetales efter indgivelse af den endelige opgørelse efter §§ 22 og 24 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), for indkomståret 2009.

Stk. 2. Skattepligtige, der beskattes efter §§ 7 og 8, kan ikke udnytte negativ skat, der henstår ved udgangen af indkomståret 2009, til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår.

§ 39. For skattepligtige efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ved udgangen af indkomståret 2007 ejer indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), finder § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), anvendelse for indkomståret 2008. Kursen den 31. december 2007 træder i stedet for parikurs for de obligationer, som den skattepligtige ejer ved udgangen af indkomståret 2007. For pensionsordninger i pengeinstitutter træder kursen den 30. november 2007 i stedet for parikurs for de obligationer, som den skattepligtige ejer ved udgangen af indkomståret 2007.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for puljeordninger i pengeinstitutter.

§ 40. Skattepligtige efter § 1, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), der den 31. december 2006 ejer indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt et beløb opgjort som den nominelle værdi af den skattepligtiges beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige har investeret i indeksobligationerne gennem en investeringsforening. Det er en betingelse for udbetaling, at pengeinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til pengeinstituttet, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den skattepligtiges konto. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pengeinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en tilsvarende nyoprettet pensionskonto i pengeinstituttet. For skattepligtige, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), der den 31. december 2006 har en puljeordning, hvortil der er knyttet indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), herunder via investering i en investeringsforening, kan få udbetalt en andel af et beløb opgjort som den nominelle værdi af den til puljen tilknyttede beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at pengeinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. For skattepligtige med puljeordninger skal pengeinstituttet straks overføre beløbet direkte til den skattepligtiges konto. Den skattepligtiges andel af kompensationsbeløbet beregner pengeinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den skattepligtiges ordning, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12 og værdien af alle indeksobligationerne i puljeordningen. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pengeinstituttet, indsætter pengeinstituttet beløbet til den pensionsberettigede på en tilsvarende nyoprettet pensionskonto i pengeinstituttet. For skattepligtige, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 3. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en pensionsordning med ret til rentebonus i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2006 ejer, herunder via en investeringsforening, indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne overfor de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, opgjort som den nominelle værdi af pensionsinstituttets beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede enten efter det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, eller efter det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet ikke anvendes, korrigeret for den enkelte pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 7.-8. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4.-8. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 4. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en pensionsordning uden ret til rentebonus, jf. dog stk. 5-9, i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2006 ejer, herunder via en investeringsforening, indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, opgjort som den nominelle værdi af pensionsinstituttets beholdning af hver obligationsserie, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning uden ret til rentebonus nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 8.-9. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 5. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 5.-9. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 5. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en ordning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes konto. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner Lønmodtagernes Dyrtidsfond som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales beløbet til den pensionsberettigede med fradrag af en afgift på 40 pct. For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet, har fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond beløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 6. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en Unit-linked ordning i et pensionsinstitut efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som er knyttet til de pensionsberettigedes depoter den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af den til den samlede Unit-linked ordning tilknyttede beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den pensionsberettigedes ordning nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12, og værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den samlede Unit-linked ordning i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 9.-10. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 6.-10. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 7. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en SP-konto, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2006. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af beholdningen af hver obligationsserie, der ligger til dækning for SP-kontiene, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle SP-kontiene i forsikringsselskabet mv. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en SP-konto i pensionsinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet pensionskonto i pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 8. Medlemmer og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2006 kan få udbetalt et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening, og som ligger til dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af Arbejdsmarkedets Tillægspensions beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11. Kompensationsbeløbet nedsættes svarende til forholdet mellem 1982 hensættelserne og de samlede hensættelser, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Det er en betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der straks skal overføre beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt med de optjente individuelle rettigheder.

Stk. 9. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006, har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2006. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af beholdningen af hver obligationsserie, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP eller det pensionsinstitut, hvori den pensionsberettigede har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til ATP eller pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner ATP eller pensionsinstituttet, som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension i ATP eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 10. Kompensationstallet beregnes for hver obligationsserie, hvori den cirkulerende mængde opgjort pr. første børsdag i 2008 er positiv. For pensionsordninger i pengeinstitutter beregnes kompensationstallet for hver obligationsserie, hvori den cirkulerende mængde opgjort pr. første børsdag efter den 30. november 2007 er positiv. Ved beregningen af kompensationstallet tages der udgangspunkt i ydelsesrækken som bestemt pr. 1. januar 2008 for hver serie med korrektion for indfrielser til samme dato. For pensionsordninger i pengeinstitutter tages der udgangspunkt i ydelsesrækken som bestemt pr. 1. december 2007.Ydelsesrækken konverteres til en forventet nominel ydelsesrække ved anvendelse af følgende forudsætninger:

1) For terminer, hvortil der er publiceret en kreditorindeksfaktor anvendes denne. For øvrige terminer fastlægges kreditorindeksfaktoren under den forudsætning, at nettoprisindekset hvert år stiger eller falder svarende til den gennemsnitlige årlige stigning eller fald i perioden 2. november 2004 til 1. november 2007.

2) For obligationsserier med reallønsklausul forudsættes denne ikke aktiveret.



Stk. 11. For hver obligationsserie omfattet af stk. 10 beregnes obligationsseriens effektive nominelle rente på grundlag af den forventede nominelle ydelsesrække, og obligationens gennemsnitskurs for alle handler den sidste børsdag i 2007. For pensionsordninger i pengeinstitutter anvendes sidste børsdag før 1. december 2007. Ved beregningen anvendes den af OMX, den Nordiske Børs, København, på samme dag anvendte beregningsprincip for effektive renter for ikke-indekserede obligationer. Opgørelsen af det fremtidige skattepligtige afkast for en nominel obligationsbeholdning på 100 kr. inklusiv indeksering pr. 1. januar 2008, eller for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1. december 2007, opgøres efter principperne i 5.-9 pkt. Renter og indekstillæg opgøres som beholdningens andel af den nominelle ydelsesrække beregnet efter stk. 10. Den årlige kursstigning beregnes som den kursstigning på beholdningen, der fremkommer som forskellen mellem tilbagediskontering af det fremtidige ydelsesforløb opgjort henholdsvis primo og ultimo året ved anvendelse af den effektive nominelle rente som beregnet i 1. pkt. For hvert år summeres rente, indekstillæg og kursgevinst, som fremkommer ved anvendelse af 5.-6. pkt. Beløbene opgøres som en sum ved tilbagediskontering til 1. januar 2008, og for ordninger i pengeinstitutter til 1. december 2007, ved anvendelse af den effektive nominelle rente som beregnet i 1. eller 2. pkt. Kompensationstallet for obligationsserien fremkommer herefter som 15 pct. af denne sum i kr. divideret med 100 og opgjort med 4 decimaler. Hvis det beregnede kompensationstal er negativt, anses det i stedet for at være 0,0. Hvis den cirkulerende mængde for obligationsserien opgjort pr. 1. børsdag i 2008, eller for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1. børsdag efter 30. november 2007, ikke er positiv, anses kompensationstallet ligeledes for at være 0,0.

Stk. 12. Kompensationsbeløbet efter stk. 1-6 kan højst udgøre den forholdsmæssige del af indeksobligationernes værdi, der relaterer sig til den ikke friholdte del af pensionsafkastskattepligtige ordninger. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen ikke har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikke friholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikke friholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede forsikringsmæssige hensættelser. For pensionskasser beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem pensionshensættelserne, der kan henføres til den ikke friholdte del af de pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede pensionshensættelser. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af formuen, og den samlede formue. For den samlede Unit-linked ordning beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af Unit-linked ordningen, og den samlede Unit-linked ordning. For pensionsordninger i særskilt depot i pengeinstitutter beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af den pensionsafkastskattepligtiges opsparing, og den pensionsberettigedes samlede pensionsopsparing. For puljeordninger i pengeinstitutter beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af de pensionsafkastskattepligtige opsparingers del af pensionsopsparingen i puljeordningen, og den samlede pensionsopsparing i puljen.

Stk. 13. De udbetalte beløb efter stk. 1-9 medregnes ikke til beskatningsgrundlagene efter §§ 3-7 og § 2 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).

Stk. 14. Forsikringsselskabet mv. skal senest 8 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt beløbet til forsikringsselskabet mv. underrette den pensionsberettigede om beløbet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den pensionsberettigede er omfattet af stk. 3, 4 og 6. Anser en pensionsberettiget den beregning eller fordeling af kompensationsbeløbet, som forsikringsselskabet mv. har foretaget, for urigtig, kan den pensionsberettigede indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3 måneder efter, den pensionsberettigede har modtaget underretning om beløbet. Den pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet mv. om beregningen og fordelingen af kompensationsbeløbet og anføre på hvilke punkter, den pensionsberettigede mener, at kompensationsbeløbet er opgjort forkert og forsikringsselskabets mv. kommentarer hertil.

Stk. 15. Ved indbetaling af kompensationsbeløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut som nævnt i stk. 3, 4 og 6 skal der ikke ske endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter reglerne i § 23, eller § 23 i lov om beskatning af i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).

Stk. 16. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for udbetaling af kompensationen.

Stk. 17. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de penge- og pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på vegne af deres kunder efter stk. 1-9, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af kompensationsbeløbene. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder indtil oplysningerne fremkommer.

§ 41. Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en pensionsordning med ret til rentebonus i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2007 ejer fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, der opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede efter enten det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, eller det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet ikke anvendes, korrigeret for den enkelte pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 7.-8. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt., meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4.- 8. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 2. Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en pensionsordning uden ret til rentebonus, jf. dog stk. 3-6, i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2007 ejer fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, der opgøres som 15 pct. af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning uden ret til rentebonus, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for alle ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet penge- eller pensionsinstitut, eller udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 8.-9. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 5. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4.-9. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet

Stk. 3. Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en ordning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer den 31. december 2007. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes konto. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner Lønmodtagernes Dyrtidsfond som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for alle ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales kompensationsbeløbet med fradrag af en afgift på 40 pct. til den pensionsberettigede. For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet, har fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 4. Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en Unit-linked ordning i et pensionsinstitut efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som er knyttet til de pensionsberettigedes depoter den 31. december 2007. Beløbet opgøres som markedsværdien pr. 31. december 2005 af den til den samlede Unit-linked ordning tilknyttede faste ejendom, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der er knyttet til den pensionsberettigedes ordning nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og værdien af den faste ejendom, der er knyttet til den samlede Unit-linked ordning i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 9.-10. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 6.-10. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 5. Medlemmer og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2007 kan få udbetalt et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer den 31. december 2007, og som ligger til dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005. Kompensationsbeløbet nedsættes svarende til forholdet mellem 1982 hensættelserne og de samlede hensættelser, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Det er en betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der straks skal overføre beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt med de optjente individuelle rettigheder.

Stk. 6. Pensionsberettigede, der den 31. december 2007, har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2007. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af fast ejendom pr. 31. december 2005, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP eller det pensionsinstitut, hvori den pensionsberettigede har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til ATP eller pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af fast ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension i ATP eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 7. Beløbet efter stk. 1-6 kan højst udgøre den forholdsmæssige del af den faste ejendoms værdi, der vedrører den ikke-friholdte del af pensionsafkastskattepligtige ordninger. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen ikke har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikke-friholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikke-friholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede forsikringsmæssige hensættelser. For pensionskasser beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem pensionshensættelserne, der kan henføres til den ikke-friholdte del af de pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede pensionshensættelser. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke-friholdte del af formuen, og den samlede formue. For den samlede Unit-linked ordning beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af Unit-linked ordningen, og den samlede Unit-linked ordning.

Stk. 8 . De udbetalte beløb efter stk. 1-6 medregnes ikke til beskatningsgrundlagene efter §§ 3-7 og § 2 i lov om beskatning af i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).

Stk. 9. Forsikringsselskabet mv. skal senest 8 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt beløbet til forsikringsselskabet mv. underrette den pensionsberettigede om kompensationsbeløbet. 1. pkt. gælder ikke for pensionsinstitutter for så vidt angår pensionsberettigede omfattet af stk. 1 og 2. Anser en pensionsberettiget den beregning eller fordeling af kompensationsbeløbet, som forsikringsselskabet mv. har foretaget, for urigtig, kan den pensionsberettigede indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3 måneder efter, den pensionsberettigede har modtaget underretning om beløbet. Den pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet mv. om beregningen og fordelingen af kompensationsbeløbet og anføre på hvilke punkter, den pensionsberettigede mener, at kompensationsbeløbet er opgjort forkert og forsikringsselskabets mv. kommentarer hertil.

Stk. 10. Ved indbetaling af kompensationsbeløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut som nævnt i stk. 1 og 2 skal der ikke ske endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter reglerne i § 22.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for udbetaling af kompensationen.

Stk. 12. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de penge- og pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på vegne af deres kunder efter stk. 1-6, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af kompensationsbeløbene. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder indtil oplysningerne fremkommer.

§ 42. Kompensationsbeløb udbetalt efter § 40 og § 41 til livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, medregnes ikke til selskabets selskabsskattepligtige indkomst. Eventuelle ændringer i de forsikringsmæssige hensættelser som følge af kompensationsbeløbet kan ikke fradrages. Udbetalinger af kompensationsbeløbet enten direkte til den pensionsberettigede eller til et andet pensionsinstitut, kan ikke fradrages i et selskabs selskabsskattepligtige indkomst.

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning



Lovforslaget udmønter den aftale, som regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået om den fremtidige pensionsbeskatning som følge af EF-Domstolens underkendelse af de danske pensionsbeskatningsregler i dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark.


Lovforslaget er en genfremsættelse med enkelte justeringer af lovforslag L 25 om forslag til pensionsafkastbeskatningslov, Folketinget 2007-08, 1. samling. Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2007, men nåede ikke at blive behandlet i Folketinget, inden der blev udskrevet valg.


Lovforslaget fremsættes i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9). Heri foreslås den eksisterende skattebegunstigelse af indbetalinger til pensionsordninger oprettet i danske penge- og pensionsinstitutter udvidet til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i penge- og pensionsinstitutter inden for EU/EØS. En sådan udvidelse nødvendiggør betydelige omlægninger af pensionsafkastbeskatningen, da afkast af pensionsordninger oprettet i udenlandske penge- og pensionsinstitutter skal være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven på linie med afkast af pensionsordninger oprettet i danske penge- og pensionsinstitutter. Det er som følge heraf valgt at nyaffatte loven.


Efter de gældende regler påhviler skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven pensionsinstituttet for så vidt angår danske ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., mens skattepligten vedrørende danske pengeinstitutordninger påhviler den enkelte kunde.


Det er ikke muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., da dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter. Skattepligten efter loven foreslås derfor placeret hos de enkelte pensionsopsparere. Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. og pengeinstitutter.


Omlægning af skattepligten til individniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. indebærer behov for grundlæggende ændringer af opgørelsen af beskatningsgrundlaget som følge af det forsikringsmæssige element i disse ordninger, ligesom det nuværende beskatningsgrundlag forudsætter, at det er ejeren af pensionsformuen, der beskattes, dvs. pensionsinstituttet. Efter en omlægning af skattepligten vil dette ikke længere være tilfældet.


Omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau vurderes som udgangspunkt at være uden betydning for fortolkningen af indholdet af de rentegarantier, pensionsinstitutterne har afgivet. Fortolkningen må dog altid afhænge af det konkrete indhold af den enkelte aftale.


 

2. Gældende regler



Efter de gældende regler påhviler skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven pensionsinstituttet, for så vidt angår danske ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., mens skattepligten vedrørende danske pengeinstitutordninger påhviler den enkelte indehaver af kontoen. Beskatningen sker efter et lagerprincip.


Indehavere af danske pengeinstitutordninger beskattes som udgangspunkt af det afkast, der hidrører fra aktiver, som pensionsopspareren direkte har ejendomsretten til, og som er udskilt fra pensionsopsparerens øvrige beholdning af værdipapirer, eller som hidrører fra aktiver, som tilhører pengeinstituttet, men som er udskilt fra pengeinstituttets egen beholdning af værdipapirer (puljeordning). Livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. beskattes som udgangspunkt af det afkast, der hidrører fra aktiver, som instituttet har ejendomsretten til.


Undtaget fra skattepligten er dog visse former for afkast. Det drejer sig afkastet af visse indeksobligationer samt af visse faste ejendomme. Herudover er der efter de gældende regler mulighed for bl.a. at friholde afkast, der kan henføres til opsparing foretaget før realrenteafgiftens indførelse i 1983, og afkast, der kan henføres til et livsforsikringsselskabs egenkapital, og som tillige beskattes efter selskabsskatteloven, fra beskatning.


 

3. Lovforslaget



Det foreslås, at skattepligten efter loven omlægges til individniveau, således at skattepligten fremover som hovedregel påhviler de enkelte indehavere af pensionsordningerne, som efter pensionsbeskatningsloven er skattebegunstiget ved, at der er fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningerne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det gælder uanset, om pensionsordningen er oprettet i et penge- eller pensionsinstitut med hjemsted her i landet eller i et penge- eller pensionsinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9).


For pensionsordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension bevares skattepligten dog hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette skyldes, at der for bidrag indbetalt på denne ordning frem til 1. januar 2002 finder omfordeling sted mellem de enkelte pensionsopsparere. Der er ikke her entydig sammenhæng mellem værdien af de enkelte personers indbetalinger og den pension, de enkelte personer opnår ret til. Ved en omlægning til beskatning på individniveau vil dette kunne give uhensigtsmæssige resultater.


Tilsvarende foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er en særlig dansk enhed, der er under afvikling, og som der ikke længere kan foretages indbetalinger til. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at bibeholde beskatning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond på institutniveau.


Herudover foreslås det, at Den Sociale Pensionsfond fortsat beskattes efter de hidtidige regler. Den Sociale Pensionsfond anvendes til sikring af visse pensionsforbedringer, men da ingen personer har et retskrav på udbetalinger fra fonden, er det ikke muligt at omlægge skattepligten til individniveau.


Tilsvarende foreslås det, at hjælpe- og understøttelsesfonde fortsat beskattes efter de hidtidige regler, da det ikke er muligt at omlægge skattepligten til individniveau for disse.


Herudover foreslås det, at pensionskasser, der var etableret den 28. november 2007, og hvor det fremgår af vedtægterne, at der ikke optages nye medlemmer, i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov, kan vælge fortsat at blive beskattet efter de hidtidige regler. Der er tale om de såkaldte afviklingskasser. Henset til, at kasserne er under afvikling, og at de ofte ikke uden meget store omlægninger vil være i stand til at opgøre pensionsafkastskat på individniveau, er det vurderet mest hensigtsmæssigt at lade dem få mulighed for at vælge at fortsætte efter de gældende regler, til de er afviklet. Valget er bindende. Det bemærkes, at afviklingskasser, der ikke vælger institutbeskatning, skal opgøre pensionsafkastskatten efter lovens almindelige regler herom, herunder om opgørelse af pensionsafkastskatten på individniveau efter § 4.


Efter lovforslaget vil selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber ikke længere være skattepligtige efter loven. Disse selskaber vil stadig være skattepligtige efter selskabsskatteloven. I forhold til pensionsafkastbeskatningsloven vil det være de enkelte indehavere af ordningerne i sådanne institutter, som vil være skattepligtige efter loven. Det foreslås dog at indføre en særlig beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af tilvæksten i de ufordelte bonusreserver i selskabet. Beskatningen er midlertidig i den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det overførte beløb beskattes endeligt hos pensionsopsparerne. Sigtet med beskatningen er at neutralisere rentefordelen på individniveau ved skatteudskydelsen for ordninger med ret til rentebonus, således at den effektive skat for disse ordninger efter skatteomlægningen fortsat er 15 pct.


Da pensionskasser og pensionsfonde samt arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber ikke beskattes efter anden lovgivning af det afkast, der kan henføres til egenkapitalen, foreslås det, at disse institutter fortsat beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven af dette afkast. Herved mindskes den potentielle forvridning af valg af struktur i pensionsbranchen, der kan opstå, hvis afkastet, der vedrører egenkapitalen i pensionskasser mv., beskattes lempeligere end i livsforsikringsselskaber. Egenkapitalbeskatningen omfatter også tilvæksten i de ufordelte bonusreserver, idet beskatningen heraf dog er midlertidig i den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det overførte beløb beskattes endeligt hos pensionsopsparerne, jf. ovenfor.


En omlægning af skatten til individniveau for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. indebærer behov for grundlæggende ændringer af opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet det nuværende beskatningsgrundlag forudsætter, at det er ejeren af pensionsformuen, der beskattes af afkastet, dvs. pensionsinstituttet. Det foreslås, at beskatningsgrundlaget som udgangspunkt opgøres som det afkast, den enkelte pensionsopsparer får tilskrevet pensionsordningen. Herved sikres det, at der er umiddelbar sammenhæng mellem det afkast, der tilskrives den enkelte ordning, og den skat, der påhviler ordningen. Denne metode til opgørelse af beskatningsgrundlaget anvendes allerede i dag for pengeinstitutordninger, der beskattes på individniveau, og vil kunne anvendes på alle typer af pensionsordninger, hvor man opererer med et afkast af pensionsformuen. Pengeinstitutordninger og ordninger i pensionsinstitutter vil således fremover blive behandlet ens både med hensyn til skattepligten og med hensyn til opgørelsen af beskatningsgrundlaget.


Det foreslås, at den individuelle beskatning af afkast finder sted, når det overføres til de enkelte pensionsopspareres ordninger. Ved at afkastet først beskattes på dette tidspunkt, udskydes beskatningstidspunktet for det afkast, der kan henføres til de ufordelte bonusreserver i forsikringsordningerne i forhold til de gældende regler. De ufordelte bonusreserver er ufordelte midler, der kan anvendes til bl.a. bonus og til at dække eventuelle tab. Den enkelte pensionsopsparer har som udgangspunkt ikke retskrav på disse midler, der tilkommer pensionsbestanden som sådan, hvorfor det efter en omlægning til beskatning på individniveau ikke er hensigtsmæssigt at beskatte dette afkast hos de enkelte pensionsopsparere, før det tilskrives individuelt.


Det foreslås, at indkomståret omlægges til kalenderåret for pengeinstitutordninger, hvorved alle pensionsordninger vil få kalenderåret som indkomstår.


Efter de gældende regler løber indkomståret for pengeinstitutordninger fra den 1. december til den 30. november, og pengeinstitutterne betaler den endelige pensionsafkastskat (pensionsafkastskat) den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb. Som følge af, at indkomståret for pengeinstitutordningerne ændres til kalenderåret, er det nødvendigt at rykke fristen for betaling af pensionsafkastskat med 1 måned til den 15. januar efter indkomstårets udløb.


Efter de gældende regler betaler livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde mv. foreløbig pensionsafkastskat den 15. december i indkomståret. Endelig afregning af pensionsafkastskat sker den 15. juli i året efter indkomståret. Det foreslås, at de foreløbige pensionsafkastskattebetalinger den 15. december i indkomståret fra livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde mv. erstattes af en endelig skattebetaling den 31. marts i året efter indkomstårets udløb.


For at indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger i institutter med hjemsted inden for EU/EØS, skal blive et reelt tilbud til de udenlandske pensionsudbydere og de enkelte pensionsopsparere, er det vigtigt, at opgørelsen af beskatningsgrundlaget gøres forholdsvis enkel. De gældende regler om, at afkast fra visse aktivtyper er undtaget fra beskatning, foreslås derfor ophævet. Det gælder afkast af visse indeksobligationer samt af visse faste ejendomme. For at kompensere pensionsopsparerne herfor foreslås, at der udbetales et engangsbeløb til pensionsopsparerne.


For at sikre, at afkast, der hidrører fra opsparing foretaget før realrenteafgiftens indførelse, fortsat friholdes for pensionsafkastbeskatning foreslås denne undtagelse opretholdt.


Herudover foreslås det, at det kun er pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1 og som ikke anses for hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 vil dermed ikke længere være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.


Forslaget om ophævelse af den begrænsede skattepligt af pensionsafkast fra danske pensionsordninger skyldes for det første, at Danmark med omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau, vil miste beskatningsretten til pensionsafkastet i pensionsinstitutter ifølge de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, uanset om den begrænsede skattepligt af pensionsafkastet videreføres i de interne regler. Hvis eksempelvis en udenlandsk bosat person har en pensionsopsparing i en dansk tværgående pensionskasse, så vil det afkast, som pensionskassen tilskriver personens depot blive anset for at være »anden indkomst« efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, da personen ikke ejer de bagvedliggende aktiver, som genererer afkastet. »Anden indkomst« beskattes som hovedregel udelukkende i bopælslandet. Det vil sige, at Danmark som følge af dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke ville have beskatningsretten til pensionsafkastet, selvom der efter interne danske regler måtte være begrænset skattepligt af pensionsafkastet. Pensionsafkastet vil i stedet blive beskattet i personens bopælsland, i det omfang afkastet måtte være skattepligtigt i bopælslandet.


For det andet skyldes forslaget om ophævelse af den begrænsede skattepligt af pensionsafkast fra danske pensionsordninger, at effekten af at beholde den begrænsede skattepligt af pengeinstitutordningerne vil være meget lille. En udenlandsk bosat person vil således kunne undgå begrænset skattepligt af pensionsafkastet blot ved at flytte sin danske pengeinstitutordning med sig til udlandet, hvilket vil kunne ske uden ophørsbeskatning, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9). Hvis en udenlandsk bosat person beholder sin danske pengeinstitutordning, vil den pågældende imidlertid på trods af forslaget om at ophæve den begrænsede skattepligt af pensionsafkastet efter pensionsafkastbeskatningsloven, fortsat være begrænset skattepligtig af eventuelle udbytter fra danske aktier efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, medmindre pengeinstitutordningen er en puljeordning.


Det skal endvidere bemærkes, at forslaget om at ophæve den begrænsede skattepligt af pensionsafkast fra danske pensionsordninger vil medføre en forenkling for pensionsopsparere, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, da de undgår at skulle tilbagesøge den for meget indeholdte pensionsafkastskat i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og pensionsopsparerens bopælsland. For SKAT vil forslaget tillige medføre en forenkling, da der herefter ikke længere vil skulle anvendes ressourcer til ansøgninger om tilbagebetaling af for meget indeholdt pensionsafkastskat.


 

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige



Den danske pensionsformue udgør ca. 2.300 mia. kr. Heraf udgør den latente indkomstskat 1.100-1.300 mia. kr. Endvidere får det offentlige et årligt provenu fra pensionsafkastskatten i størrelsesordenen 18 mia. kr. (normalafkastår). Omlægningen af pensionsbeskatningen, som foreslås i dette lovforslag og i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger), ændrer ikke grundlæggende på beskatningsgrundlaget af pensionsafkastskatten eller på beskatningen ved ind- og udbetaling. Lovforslagene skal sikre, at Danmark kan bevare sit enestående pensionssystem intakt.


Delelementer af forslagene har dog provenumæssige konsekvenser - overvejende som følge af ændringer af betalingsfrister.


De økonomiske konsekvenser af lovforslagene kan overordnet inddeles i følgende hovedpunkter:


1) Indførelse af fradrag for pensionsopsparing foretaget i udlandet og omlægning af pensionsafkastskatten til individniveau, hvilket isoleret set indebærer udskydelse af beskatningen af afkastet indtil det tidspunkt, hvor der sker tilskrivning til den enkelte ordning.

2) Beskatning af opbygning af ufordelte reserver i indenlandske pensionsinstitutter, hvilket indebærer, at den umiddelbare udskydelse og dermed konkurrencefordel, som disse produkter får af omlægningen af beskatningen, neutraliseres.

3) Ophævelse af de nuværende skattefritagelser vedrørende afkast af ejendomme og indeksobligationer med kompensation.

4) Omlægning af afregningen og betalingsfrister mv.



Der åbnes for fradrag for udenlandske ordninger fra 2008 efter den foreslåede aftalemodel, mens omlægningen af pensionsafkastskatten fra institut- til individniveau får virkning for danske ordninger fra 2010.


Omlægningen af beskatningen, som bl.a. isoleret set indebærer en udskydelse af beskatningen på individniveau af de ufordelte bonusreserver, skønnes at medføre et provenutab på pensionsafkastskatten i størrelsesordenen 1,3 mia. kr. Dette provenutab modsvares af den foreslåede løbende institutbeskatning af de ufordelte reserver.


Det isolerede varige provenutab ved udskydelsen af pensionsbeskatningen vil i sidste ende slå igennem i øgede pensionsudbetalinger og grundlaget for personlige indkomstskatter og modregning i offentlige ydelser mv. Herved nedbringes provenutabet til meget groft skønnet i omegnen af ½ mia. kr. Hertil kommer dog, at den forøgede pensionsformue kan fortrænge anden opsparing, hvilket isoleret set kan øge provenutabet til i størrelsesordenen 1 mia. kr. Finansiering af omlægningen via beskatning af ufordelte reserver i institutter vil på samme vis medføre et modsatrettet gennemslag i grundlaget for indkomstskat mv.


Den samlede omlægning af pensionsbeskatningen skønnes - jf. tabel 1 - at blive neutral i forhold til de offentlige finanser både før og efter tilbageløbseffekter af de umiddelbare provenuvirkninger, når der tages højde for den ændring eller opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien, som regeringen foreslås bemyndiget til at foretage i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien (L 13).


Det skønnes, at lovforslagene medfører et umiddelbart provenutab i 2008, der udgør ca. 9,5 mia. kr., som hovedsageligt vedrører engangskompensationerne for indeksobligationer og ejendomme. I 2010 udgør provenutabet ca. 18 mia. kr. på finansårsform, jf. tabel 1. På nationalregnskabsform bliver der et merprovenu på ca. 1,6 mia. kr. i 2010. Det afspejler, at omlægningen af betalingsfrister kun har betydning på nationalregnskabsform i kraft af et rentetab (idet der alene er tale om en betalingsforskydning).


Provenuændringerne vedrører alene staten, og lovforslaget har således ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.


Tabel 1. Finansårsvirkning og varig provenuvirkning af lovforslagene, mia. kr.
 
2007
2008
2009
2010
2011
Varig
virkning
Omlægning af betalingsfrister
-
-
-
-18,0
1,0
-0,07
Indeksobligationer og ejendomme1)
0,0
-9,5
0,7
0
0,6
-0,03
Udskydelse af beskatning på individniveau
-
-
-
-
-
-1,30
Beskatning løbende af opbygning af ufordelte reserver i indenlandske pensionsinstitutter
-
-
-
-
-
1,30
Udbetaling af ikke modregnet negativ pensionsafkastskat
-
-
-
0,0
-
0,0
Ændring eller opsigelse af DBO'er med Frankrig og Spanien2)
-
-
-
-
-
0,1
Samlet virkning på finansårsform
0,0
-9,5
0,7
-18,0
1,6
0
Samlet virkning på nationalregnskabsform
0,0
-9,5
0,7
1,6
0,6
0
1) Fremrykning af fradrag for beskattede gevinster på visse indeksobligationer i årene 2001-2007 indebærer et provenutab på ca. 1,2 mia. kr. i 2008 på nationalregnskabsform.
2) Den nærmere udformning er ikke besluttet, men ændringen skønnes mindst at bevirke et varigt merprovenu på 0,1 mia. kr.


Det understreges, at der knytter sig betydelig usikkerhed til provenuvurderingen. De udarbejdede skøn er baseret på seneste tilgængelige forudsætninger ultimo august 2007.


Af tabel 2 fremgår de skønnede provenuvirkninger af lovforslagenes enkelte elementer, og efterfølgende uddybes baggrunden for provenuvurderingen.


Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af lovforslagenes enkelte elementer
(2007-PL-niveau)
Varig
årlig
provenuvirkning
Indkomstårsvirkning
Finansårsvirkning
2007
2008
2009
2010
2007
2008
2009
2010
2011
 
Mia. kr.
Omlægning af pensionsafkastskat til individniveau og ophævelse af visse skattefritagelser
Skatteudskydelse på individniveau vedrørende ufordelte bonusreserver
- 1,3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Løbende institutbeskatning af ufordelte reserver
1,3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Afskaffelse af de nuværende fritagelser vedrørende ejendomme
0,08
-
0,2
0,2
0,2
-
0,2
0,2
0,0
0,2
Kompensation for fremtidig beskatning af afkast af ejendomme
-0,08
 
-4,0
-
-
-
-4,01)
-
-
-
Afskaffelse af de nuværende fritagelser vedrørende indeksobligationer med kompensation
0,0
-
- 4,5
0,5
0,4
-
- 4,51)
0,5
0,0
0,4
Omlægning af afregningen og betalingsfrister 2)
Afskaffelse af den foreløbige pensionsafkastskat og udskydelse af afregning fra livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv.
- 0,2
-
-
-
-
-
-
-
-15,6
-
Forrentning af den beregnede pensionsafkastskat fra den 20. februar til den 31. marts
0,08
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Udskydelse af afregningsfrist vedrørende pengeinstitutordninger med 1 måned
- 0,01
-
-
-
-
-
-
-
- 2,4
-
Permanent fremrykning af beskatningen af afkastet i december for pengeinstitutordninger
0,01
-
-
-
0,2
-
-
-
-
0,2
Fremrykket pensionsafkastskat af pengeinstitutters puljeordninger
0,05
-
-
-
0,8
-
-
-
-
0,8
Ultimoafstemning ved ophør af skattepligt på institutniveau
Udbetaling af ikke-modregnet negativ pensionsafkastskat
0,0
-
-
0,0
-
-
-
-
0,0
-
Fremrykning af fradrag for beskattede gevinster på visse indeksobligationer i årene 2001-2007
- 0,03
-
- 1,2
-
 
-
- 1,2
-
-
-
Samlede provenuændring
- 0,1
0,0
-9,5
0,7
1,6
0,0
-9,5
0,7
-18,0
1,6
1) Engangskompensationsbeløb.
2) Provenuskønnene er baseret på et »normalafkastår« med et provenu af pensionsafkastskat på 18 mia. kr.


 

4.1. Omlægning af pensionsafkastskat til individniveau



Den foreslåede omlægning af skattepligten af pensionsafkast fra institutniveau til individniveau medfører en udskydelse af beskatningstidspunktet på individniveau for de ufordelte bonusreserver fra afkastet opstår, til det fordeles. For både livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser antages det »normale« eller strukturelle niveau for deres ufordelte bonusreserver at ligge på gennemsnitligt 8 pct. af deres samlede formuer.


På denne baggrund skønnes den umiddelbare skatteudskydelse på individniveau at bevirke et varigt årligt provenutab i størrelsesordenen 1,3 mia. kr.


 

4.2. Løbende institutbeskatning af ufordelte reserver



Det foreslås, at indføre en ekstra beskatning vedrørende institutters ufordelte midler. Sigtet med beskatningen er at neutralisere rentefordelen på individniveau ved skatteudskydelsen for produkter med ret til rentebonus, således at den effektive skat for disse produkter efter skatteomlægningen fortsat er 15 pct. Der opnås således samlet ikke en udskydelse. Det skønnes, at institutbeskatningen isoleret set medfører et varigt årligt merprovenu på ca. 1,3 mia. kr.


Udviklingen på området vil blive fulgt løbende med henblik på en eventuel opfølgning, såfremt det viser sig, at skattegrundlaget svækkes.


 

4.3. Ophævelse af skattefritagelse for ejendomme og indeksobligationer med kompensation



Da pensionsafkastskatten som følge af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007, omlægges til individniveau, hvor skatten beregnes af det beløb, der tilskrives opsparerens depot, og ikke som hidtil af et afkast knyttet til et bestemt aktiv, vil de nuværende skattefritagelser for afkast af ejendomme ikke kunne opretholdes.


Skattefritagelsen foreslås derfor afskaffet. Bortfaldet af den gældende skattefrihed for afkastet af visse ejendomme skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu på ca. 0,08 mia. kr. Det foreslås samtidigt at yde pensionsopsparerne en umiddelbar kompensation herfor. Dette sker ved at udbetale et beløb på 15 pct. af handelsværdien af de ejendomme, hvis afkast tilfalder pensionsafkastpligtige. Beløbet tilsigtes at skulle modsvare nutidsværdien af en fremtidig skattepligt på disse ejendomme. Pensionssektoren skønnes at have skattefri ejendomme for ca. 30 mia. kr. ultimo 2005. Kompensationsbeløbet for ejendommene vurderes samlet til ca. 4 mia. kr. i omlægningsåret svarende til et varigt årligt provenutab på ca. 0,08 mia. kr. Omlægningen af beskatningen til individniveau medfører ligeledes, at den hidtidige skattefrihed for afkast af indeksobligationer ikke kan opretholdes. Bortfaldet af den gældende skattefrihed for afkastet af indeksobligationer skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu på ca. 0,1 mia. kr.


Det foreslås, at pensionsopsparerne skal kompenseres for tabet af den fremtidige skattefrihed for indeksobligationer.


Beholdningerne af skattefritagne indeksobligationer skønnes at udgøre ca. 100 mia. kr. Kompensationen foreslås ydet som et engangsbeløb svarende til nutidsværdien af en beregnet fremtidig beskatning opgjort efter lagerprincippet på 15 pct. af den del af afkastet af hidtil skattefri indeksobligationer, som tilfalder pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere. Derved fremkommer et samlet skønnet kompensationsbeløb i størrelsesordenen 5 mia. kr. i omlægningsåret. Det varige provenutab ved kompensationen (rentetab) vil udgøre ca. 0,1 mia. kr. årligt.


 

4.4. Omlægning af afregning og betalingsfrister mv.



Det foreslås, at de foreløbige pensionsafkastskattebetalinger fra livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde mv. den 15. december i indkomståret erstattes af en endelig skattebetaling fra alle individuelle depoter den 31. marts i året efter indkomstårets udløb. Det indebærer, at der opstår et engangsprovenutab i omlægningsåret og et varigt provenutab vedrørende den permanente udskydelse på ca. 3 måneder, når der er taget højde for den nuværende forrentning fra den 15. til den 31. december. Det foreslås at lægge en rente på den beregnede pensionsafkastskat fra den 20. februar til den 31. marts, for at omlægningen under ét er provenuneutral, også henset til, at regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som led i aftalen om den fremtidige pensionsbeskatning som følge af EF-domstolens underkendelse af de danske pensionsbeskatningsregler i dom af 30. januar 2007, har besluttet, at der skal ydes kompensation for ophævelse af skattefritagelsen for ejendomme. Engangseffekten vedrørende udskydelsen af pensionsafkastskatten for disse ordninger omfatter ca. 6/7 af den samlede pensionsafkastskat eller ca. 15,6 mia. kr. (normalafkastår).


Efter de gældende regler løber indkomståret for pengeinstitutordninger fra den 1. december til den 30. november, og pengeinstitutterne betaler den endelige pensionsafkastskat den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb. Som følge af, at indkomståret for pengeinstitutordningerne ændres til kalenderåret, er det nødvendigt at rykke fristen for betaling af pensionsafkastskat med 1 måned til den 15. januar umiddelbart efter indkomstårets udløb. Flytningen af indkomståret en måned frem til kalenderåret og den heraf følgende udskydelse af afregningsfristen til 15. januar medfører:


- Et provenutab i form af en engangseffekt (finansårsvirkning) i omlægningsåret. Engangseffekten vedrørende disse ordninger omfatter ca. 1/7 af den samlede pensionsafkastskat eller ca. 2,4 mia. kr. (normalafkastår).

- En permanent udskydelse af pensionsafkastskat af årets første 11 måneders afkast med 1 måned, som medfører et varigt provenutab, der skønnes til ca. 0,01 mia. kr. årligt.

- En permanent fremrykning med 1 år af pensionsafkastskatten af afkastet for december måned af alle pengeinstitutordninger, hvilket bevirker et varigt merprovenu der skønnes til ca. 0,01 mia. kr. årligt.

- Afregning af pensionsafkastskat for 13 måneder i overgangsåret 2010, hvilket bidrager til en ekstraordinær skattebetaling på ca. 0,2 mia. kr. med finansårsvirkning i 2011, når skatterne falder 15. januar.

- Fremrykning af beskatningen af afkastet af pengeinstitutternes puljeordninger med 1 år. Pengeinstitutternes puljeordninger kan vælge at have kalenderåret som opgørelsesperiode i stedet for perioden 1. december til og med 30. november. Hvis kalenderåret er valgt, tilskrives der normalt renter på de skattepligtiges kontantkonti den 31. december for det forgangne år. Omlægningen af indkomståret til kalenderåret betyder således, at rentetilskrivningen den 31. december 2010 vil indgå i skattegrundlaget for indkomståret 2010. Herved fremkommer et engangsmerprovenu vedrørende omlægningsåret i størrelsesordenen 0,8 mia. kr. med finansårsvirkning i 2010, når skatterne falder 15. januar. Dette medfører et varigt merprovenu på ca. 0,05 mia. kr. årligt.



 

4.5. Ultimoafstemning ved ophør af skattepligt på institutniveau



Som konsekvens af, at skattepligten ophører på institutniveau , foreslås det, at Den Særlige Pensionsopsparings fremførte, endnu ikke modregnede, negative skat udbetales i forbindelse med omlægningen, idet Den Særlige Pensionsopsparing fremover ikke vil kunne modregne disse beløb. Der skønnes, at der kun er ubetydelige mængder uudnyttet negativ skat i overgangsåret.


I forbindelse med indførelsen af den fælles pensionsafkastskattesats på 15 pct. fra indkomståret 2001 blev der indført skattepligt af kurstab og -gevinster på de hidtil skattefri indeksobligationer fra og med september 2000. Dermed opnåede de skattepligtige reelt et fradrag for det kurstab på indeksobligationerne, som opstod ved nedsættelse af den daværende skattesats for renter og kursgevinster på 26 pct. til 15 pct. Efterhånden som disse indeksobligationer blev indfriet, ville dette kurstab blive modsvaret af tilsvarende gevinster. Da renteniveauet er en del lavere nu end i 2000, har der i gennemsnit være betydelige, nu skattepligtige kursgevinster på disse obligationer. Den skat, som er betalt heraf, vil under gældende regler og konstant renteniveau tilgå de skattepligtige i takt med, at obligationerne udløber, og kursen igen nærmer sig pari. For at fastholde sigtet med disse regler i forbindelse med ophør af skattefritagelsen for indeksobligationer, foreslås fradraget for de fremtidige kurstab fremrykket til overgangsåret til de nye regler, hvor det vil medføre et engangsprovenutab på ca. 1,2 mia. kr. Engangstabet har en nutidsværdi på ca. 0,6 mia. kr. i overgangen til de nye regler, svarende til et varigt årligt provenutab på ca. 0,03 mia. kr.


 

5. Administrative konsekvenser for det offentlige



Lovforslaget og det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) skønnes (L 9) at medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes det, at der vil medgå ca. 15 årsværk de første 1-3 år efter lovens ikrafttræden til implementering. Skønnene er behæftet med usikkerhed.


De løbende driftsudgifter er foreløbigt skønnet til ca. 550.000 kr. årligt, men yderligere udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det, at der vil medgå ca. 45 årsværk årligt til den løbende drift til administration, vejledning og kontrol.


Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.


 

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet



De gældende regler medfører, at danske pensionsopsparere i praksis ikke opretter pensionsordninger i udlandet. Dermed udsættes danske, kommercielle pensionsudbydere reelt kun for en meget begrænset konkurrence fra udlandet. Den foreslåede fradragsret for bidrag til pensionsordninger i udlandet vil derfor forøge konkurrencepresset på danske pensionsudbydere.


Dette vil kunne formindske danske kommercielle, pensionsudbyderes indtjening i det omfang, de ikke viser sig at være konkurrencedygtige over for udenlandske udbydere. Det vurderes dog, at den forøgede konkurrence ikke umiddelbart vil udgøre noget væsentligt problem for de danske kommercielle, pensionsudbydere.


De danske kommercielle pensionsudbydere vil kunne reagere på de ændrede vilkår ved selv at udbyde pensionsordninger fra udlandet til danske pensionsopsparere, hvis de ikke finder, at rammevilkårene for pensionsudbydere er optimale i Danmark. Det vurderes, at omfanget af sådanne reaktioner vil være begrænset, fordi Danmarks rammevilkår på dette punkt næppe adskiller sig væsentligt fra de øvrige EU-landes.


 

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet



Lovforslaget har inden fremsættelsen være forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved lovforslaget er opgjort ved hjælp af AMVAB-metoden. Målingen viste, at lovforslaget ville medføre væsentlige administrative byrder for især pensionsinstitutterne. På baggrund af målingen er der foretaget en række ændringer i lovforslaget, der skønnes at have nedbragt de administrative byrder for branchen betydeligt.


 

8. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.


 

9. Miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


 

10. Forholdet til EU-retten



Forslaget er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Domstolen underkendte således de danske regler, hvorefter alene pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter skattebegunstiges ved, at indbetalinger på sådanne ordninger kan fradrages, eller der kan bortses fra disse, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved at forbeholde fradragsretten for indbetalinger til penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark, mens der ikke indrømmes noget fradrag for indbetalinger til penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater, har Danmark ifølge Domstolen tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser mv.


Som følge af dommen foreslås det at udvide skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS. Der henvises til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9). Der indføres herefter fradragsret for udenlandske pensionsordninger efter en aftalemodel. Aftalemodellen medfører, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske institutter. De administrative opgaver for de udenlandske pensionsudbydere vil herefter ikke adskille sig fra de administrative pligter, som danske penge- og pensionsinstitutter er underlagt i medfør af dansk lovgivning. Der vil således være tale om ligebehandling af danske og udenlandske penge- og pensionsinstitutter.


Aftalemodellen er inspireret af Kommissionens meddelelse fra 2001 om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension. Heri anføres det bl.a., at det står »medlemsstaterne frit for at indføre ordninger til beskyttelse af anvendelsen af deres skattelove i sammenhæng med grænseoverskridende ydelse af pensioner, navnlig ved at kræve oplysninger fra pensionskasserne«. Videre anføres der i meddelelsen bl.a. følgende: »Hertil kommer, at selvom alle en medlemsstats dobbeltbeskatningsaftaler muliggjorde, at kildestaten beskattede, ville afvisningen af fradragsret for bidrag betalt til pensionskasser med hjemsted i udlandet være ude af proportioner, fordi der findes mindre restriktive midler til at sikre opkrævning af skat ved kilden hos en pensionskasse med hjemsted i en anden medlemsstat. Eksempelvis har mindst én medlemsstat indført en praksis med direkte at indgå aftaler med udenlandske pensionskasser for at sikre overholdelse af sine skatteregler.«


Udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, indtager en særlig rolle i forbindelse med den nye godkendelsesordning. En vandrende arbejdstager har ikke haft mulighed for eller grund til ved oprettelsen af pensionsordningen at overveje, om ordningen opfylder betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed om ordningen berettiger til fradrags- eller bortseelsesret i den danske skattepligtige indkomst. Det foreslås derfor, at sådanne ordninger for en vis periode kan godkendes efter lempelige regler og dermed berettige til fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


I dette lovforslag foreslås en omlægning af pensionsafkastskatten. Efter gældende regler betaler pensionsinstitutterne en løbende skat af pensionsafkastet på 15 pct. (med undtagelse af pengeinstitutordninger, der beskattes på individniveau). Det er ikke muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., da dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter. Skattepligten efter loven foreslås derfor som hovedregel placeret hos de enkelte pensionsopsparere. Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. og pengeinstitutter.


Som led i den forpligtende aftale med de danske myndigheder som nævnt ovenfor skal de udenlandske pensionsudbydere beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten på tilsvarende vis som danske penge- og pensionsinstitutter. Heller ikke på pensionsafkastbeskatningsområdet vil de administrative opgaver for de udenlandske pensionsudbydere således adskille sig fra de administrative pligter, som danske penge- og pensionsinstitutter er underlagt. Hertil kommer, at der foretages en række forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven, således at indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger i institutter med hjemsted inden for EU/EØS vil være et reelt tilbud til de udenlandske pensionsudbydere og de enkelte pensionsopsparere.


For at sikre de vandrende arbejdstagere lempelige vilkår, jf. ovenfor, foreslås det, at de pågældende undtages fra pensionsafkastbeskatning i den kortere periode, de bor og arbejder her i landet.


Det vurderes samlet set, at aftalemodellen er et proportionalt middel til at sikre sammenhæng i skattesystemet og skattekontrol.


 

11. Høring



Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, FTF, HTS - Handel, Transport og Service, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, OMX, den Nordiske Børs, København, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Skatterevisorforeningen, SKAT, SKATs retssikkerhedschef og Økonomi- og Erhvervsministeriet.


Indkomne høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i lovforslaget som bilag 1.


 

12. Sammenfattende skema



 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Den samlede omlægning af pensionsbeskatningen skønnes at være provenuneutral for de offentlige finanser.
Det skønnes, at lovforslagene medfører et umiddelbart provenutab i 2008, der udgør ca. 9,5 mia. kr., som hovedsageligt vedrører engangskompensationen for indeksobligationer og ejendomme. I 2010 udgør provenutabet ca. 18 mia. kr. på finansårsform. På nationalregnskabsform bliver der et merprovenu på ca. 1,6 mia. kr. i 2010. Det afspejler, at omlægningen af betalingsfrister kun har betydning på nationalregnskabsform i kraft af et rentetab (idet der alene er tale om en betalingsforskydning).
Provenuændringerne vedrører alene staten.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Lovforslagene skønnes at medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes det, at der vil medgå ca. 15 årsværk til implementering.
De løbende driftsudgifter er foreløbigt skønnet til ca. 550.000 kr. årligt, men yderligere udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det, at der vil medgå ca. 45 årsværk årligt til den løbende drift til administration, vejledning og kontrol.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Den foreslåede fradragsret for bidrag til pensionsordninger i udlandet vil forøge konkurrencepresset på danske pensionsudbydere. De økonomiske konsekvenser heraf skønnes dog at blive begrænsede.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget har inden fremsættelsen være forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved lovforslaget er opgjort ved hjælp af AMVAB-metoden. Målingen viste, at lovforslaget ville medføre væsentlige administrative byrder for især pensionsinstitutterne. På baggrund af målingen er der foretaget en række ændringer i lovforslaget, der skønnes at have nedbragt de administrative byrder for branchen betydeligt.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fremsættes i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9) som en konsekvens af EF-domstolens dom den 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Nyaffattelsen af pensionsafkastbeskatningsloven vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til kapitel 1 - skattepligten


Til § 1

Til stk. 1


Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslov er det de enkelte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde, tontineordninger og administrationsboer ved administrator, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, der er skattepligtige af pensionsafkastet på institutniveau. For så vidt angår pengeinstitutordninger er det dog de enkelte indehavere af sådanne ordninger, som er skattepligtige af pensionsafkastet.


Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er alle lovbaserede pensionsordninger. Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter to dyrtidsportioner, der blev suspenderet i overenskomstperioden 1977-79. Den Sociale Pensionsfond blev oprettet med virkning fra 1971 med det formål at opkræve et særligt folkepensionsbidrag. Fra 1982 er der ikke længere indbetalt bidrag til Den Sociale Pensionsfond. Arbejdsmarkedets Tillægspension er et supplement til folkepensionen, som blev indført fra den 1. januar 1964.


De øvrige institutter udbyder ikke-lovbaserede pensionsordninger. Til disse hører bl.a. de overenskomstmæssige pensionsaftaler og andre helt eller delvis arbejdsgiverbetalte pensionsordninger.


Lovforslaget har til formål at overføre skattepligten til den enkelte pensionsberettigede af sådanne pensionsordninger. Overførslen af skattepligten til individniveau er en følge af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), hvor der indføres fradragsret for indbetalinger til visse udenlandske pensionsordninger. For at kunne opkræve pensionsafkastskat af sådanne ordninger er det nødvendigt at omlægge skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven til individniveau, da det ikke er muligt at udstrække dansk beskatningsret til udenlandske penge- og pensionsinstitutter. Dermed bliver det hovedreglen, at skattepligten påhviler de pensionsberettigede af de enkelte pensionsordninger.


Efter den foreslåede bestemmelse er det de pensionsberettigede til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, der bliver skattepligtige efter loven. Herfra undtages dog ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ordninger, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven, livrenter uden ret til bonus, der er tegnet før den 1. maj 1982, ordninger godkendt efter den foreslåede § 15 D i pensionsbeskatningsloven i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), samt ordninger i pensionskasser under afvikling, jf. § 1, stk. 1, nr. 9.


En særlig kategori pensionsberettigede er arbejdsgivere, der har tegnet en forsikringsaftale til sikring af et uafdækket pensionstilsagn, som arbejdsgiveren har givet en medarbejder (direktør). I medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser skal ethvert løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Dette gælder dog bl.a. ikke for løfter om pension afgivet over for direktører eller for løfter afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud. Efter gældende ret er afkastet på en forsikringsaftale som arbejdsgiveren måtte have tegnet til sikring af det uafdækkede pensionstilsagn skattepligtigt på institutniveau. Med lovforslaget overføres denne skattepligt til arbejdsgiveren.


Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 1, er skattepligtige omfattet af lovens § 1, stk. 1, ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.


Livrenter uden ret til bonus blev alene tegnet af livsforsikringsselskaber. For disse forsikringer blev retten til bonus erstattet af en høj grundlagsrente, der var baseret på markedsrenten. Forsikringsselskaberne forpligtede sig til at betale en årlig forsikringsydelse af en bestemt størrelse. Forsikringen kunne være straksbegyndende, eller udbetalingen kunne være opsat i maksimalt 10 år.


Det foreslås, at livrenter uden ret til bonus fortsat undtages for skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.


I den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, findes en tilsvarende regel for så vidt angår formueafkast, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Denne foreslås opretholdt ved, at pensionsberettigede til ordninger, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, undtages fra skattepligten efter loven.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 4, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skal beskattes på institutniveau. Herudover foreslås det i lovens § 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension beskattes af alle former for formueafkast, der kan henføres til pensionsordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP). Da de enkelte pensionsberettigede til sådanne pensionsordninger således ikke skal omfattes af skattepligten efter loven, er sådanne ordninger endvidere undtaget i den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, nr. 1.


Det foreslås ligeledes, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau, jf. forslagets § 1, stk. 2, nr. 5. Ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal derfor ikke også beskattes på individniveau efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1.


Herudover foreslås, at vandrende arbejdstagere, der har fået deres pensionsordning godkendt efter den foreslåede § 15 D i pensionsbeskatningsloven i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), undtages fra pensionsafkastbeskatning. Disse personer, der kun bor og arbejder i Danmark i en kortere periode, bør have mulighed for at fortsætte indbetalinger på deres udenlandske pensionsordninger med fradragsret, også i tilfælde hvor penge- eller pensionsinstituttet ikke vil påtage sig at beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten til de danske skattemyndigheder. Opkrævningen af pensionsafkastskatten hviler på automatisk indberetning og indbetaling. Det foreslås derfor, at de vandrende arbejdstagere ikke skal være omfattet af skattepligten i den kortere periode, de bor og arbejder her i landet.


Det foreslås, at pensionskasser, der er under afvikling, jf. forslagets § 1, stk. 2, nr. 9, kan vælge fortsat at blive beskattet på institutniveau. Ordninger i sådanne kasser, der har valgt institutbeskatning, skal derfor ikke også beskattes på individniveau efter den foreslåede § 1, stk. 1.


Det foreslås, at skattepligten efter loven, udover de pensionsberettigede til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, tillige skal påhvile de pensionsberettigede af konti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 42 samt selvpensioneringskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998. Disse pensionsberettigede beskattes allerede efter de gældende regler på individniveau, hvorfor der for disse personer er tale om en videreførelse af de gældende regler.


Pensionskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 42 er dels pensionsordninger, der er oprettet på en særlig konto i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste, dels ordninger, der er oprettet på en særlig konto af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 6 eller 7.


Selvpensioneringskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1982, er individuelle opsparingsordninger og skal være oprettet i et pengeinstitut. Selvpensioneringsmidlerne skal anbringes på en traditionel kontant indlånskonto eller indlånskonto med tilknyttet værdipapirdepot (puljeordning).


Herudover foreslås det, at skattepligten efter loven tillige skal påhvile de pensionsberettigede af SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indehavere af SP-konti i pengeinstitutter beskattes allerede efter de gældende regler på individniveau, hvorfor der for disse personer er tale om en videreførelse af de gældende regler. Med lovforslaget beskattes øvrige indehavere af SP-konti ligeledes på individniveau.


Herudover foreslås det, at det kun er pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 vil dermed ikke længere være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.


Hvis indehaveren af en pensionsordning dør, vil der i pensionsordningen være en bestemmelse om, hvem der er pensionsberettiget til udbetalinger fra ordningen. Hvis den eller de berettigede er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, og ikke hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, foreslås det, at den eller de berettigede samtidig bliver skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.


Herudover vil de, der efter den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger fra ordningen, og som er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1 og ikke hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, også være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.


Herved vil der være tale om en videreførelse af den praksis, der gælder i dag, hvor sådanne tilfælde vil være omfattet af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1 og 2, i pensionsafkastbeskatningsloven. Dog vil der være den forskel, at begrænset skattepligtige, der er berettiget til udbetalinger fra den pågældende pensionsordning, ikke længere vil være skattepligtige efter loven.


Til stk. 2


Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, er indehavere af følgende konti her i landet skattepligtige efter loven: pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 og 13, rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, § 15 A og § 15 B, jf. § 11 A, selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998, indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15, konti efter pensionsbeskatningslovens § 42 og SP-konti i pengeinstitutter, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Alle ordningerne er karakteriseret ved at være pengeinstitutordninger. Skattepligten påhviler både fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige. Efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, vil skattepligten efter loven fortsat påhvile fuldt skattepligtige indehavere af disse ordninger. Der henvises nærmere til bemærkningerne til stk. 1 ovenfor.


Herudover er livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde, tontineordninger og administrationsboer ved administrator, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, skattepligtige efter den gældende bestemmelse i lovens § 1, stk. 1.


Som en konsekvens af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9) foreslås det, at skattepligten for disse forsikringsselskaber mv. som hovedregel overføres fra det pågældende selskab mv. til den enkelte pensionsberettigede.


De foreslåede bestemmelser vil medføre, at nogle af de selskaber mv., der på nuværende tidspunkt beskattes på institutniveau efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, foreslås overført til skattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, mens andre selskaber mv. ikke længere vil være omfattet af skattepligten i pensionsafkastbeskatningsloven.


Livsforsikringsselskaber med undtagelse af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber vil f.eks. ikke længere være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Disse livsforsikringsselskaber vil stadig være skattepligtige efter selskabsskatteloven. Fremover vil det være de enkelte pensionsberettigede til de ordninger, som disse selskaber udbyder, der vil være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1. Det foreslås dog at indføre en særlig beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af tilvæksten i de ufordelte bonusreserver i selskabet. Beskatningen er midlertidig i den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det overførte beløb beskattes endeligt hos pensionsopsparerne.


Pensionskasser og pensionsfonde, der er undtaget fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, vil fortsat skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven af det pensionsafkast, der tilfalder egenkapitalen, da disse ikke beskattes efter anden lovgivning. Af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, fremgår det, at pensionskasser skal være undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om finansiel virksomhed for at være undtaget fra skattepligten. Andre pensionskasser og pensionsfonde er undtaget fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, hvis SKAT i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.


Pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, har til formål at sikre pension i form af alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension ved ansættelse i en privat virksomhed.


Pensionskasser, der omfattes af lov om finansiel virksomhed har større virkefelt. Disse pensionskasser (de såkaldte tværgående pensionskasser) har til formål at sikre tilsvarende pension efter ensartede regler for medlemmer, der enten er uddannet indenfor bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art. Under tværgående pensionskasser hører endvidere pensionskasser, hvis medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende inden for samme branche.


Der er ingen forskel i den skattemæssige behandling af firmapensionskasser og tværgående pensionskasser. Begge former for pensionskasser er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, jf. pensionsbeskatningslovens § 3.


Pensionsfonde, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, og godkendt af SKAT, er karakteriseret ved, at fonden udelukkende omfatter offentligt ansatte arbejdstagere. For disse fonde gælder samme vilkår med hensyn til fondens formål og midlernes anbringelse, som der gælder for de af lov om finansiel virksomhed eller lov om tilsyn med firmapensionskasser omfattede pensionskasser, selv om disse pensionsfonde ikke er omfattet af disse love.


Baggrunden for, at det findes hensigtsmæssigt fortsat at beskatte det afkast, der kan henføres til egenkapitalen i pensionskasser og de nævnte pensionsfonde er, at den potentielle forvridning af valg af struktur i pensionsbranchen, der kan opstå, hvis afkastet, der vedrører egenkapitalen i pensionskasser mv., beskattes meget lempeligere end i livsforsikringsselskaber, herved mindskes. Endvidere har det ikke været hensigten i forbindelse med omlægningen af pensionsafkastskatten til individniveau at lempe beskatningen af pensionskasserne mv. Den store forskel i den skattemæssige behandling af pensionsinstitutterne, som den manglende beskatning af afkastet, der vedrører egenkapitalen, ville medføre, kan således ikke anses for rimelig, og en sådan forskel kan være svær at begrunde.


Pensionskasserne og pensionsfondene skal derfor fortsat beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven af det afkast, der kan henføres til egenkapitalen. Der henvises nærmere til den foreslåede bestemmelse i lovens § 7. Egenkapitalbeskatningen omfatter også tilvæksten i de ufordelte bonusreserver, idet beskatningen heraf dog er midlertidig i den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det overførte beløb beskattes endeligt hos pensionsopsparerne.


Pensionskasser, der har tilladelse i et land, som har gennemført Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003, og som udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal beskattes af den del af pensionsafkastet, der tilfalder egenkapitalen i det faste driftssted. Egenkapitalen, der tilfalder det faste driftssted, kan fastsættes ud fra den solvensmargin for de pensionsordninger, der henhører under filialen. En pensionskasse skal for at kunne drive virksomhed her i landet være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til pensionskassens solvensmargin.


Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed foreslås tillige fortsat at skulle være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber er livsforsikringsaktieselskaber, der opfylder de i § 307 i lov om finansiel virksomhed opstillede betingelser. Et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab kan alene have kollektive ordninger på samme måde som en tværgående pensionskasse, og det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab kan derfor kun tegne forsikringer svarende til det for tværgående pensionskasser gældende.


Hvis arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber ikke omfattes af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, vil der ikke ske beskatning af de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, da de er undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18. Da arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, som tidligere nævnt, alene kan have kollektive ordninger på samme måde som en tværgående pensionskasse, vil det være naturligt, at arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber følger samme regler i pensionsafkastbeskatningsloven som pensionskasser.


Den Sociale Pensionsfond vil efter forslaget tillige fortsat skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Den Sociale Pensionsfond anvendes til sikring af visse pensionsforbedringer. Da Den Sociale Pensionsfond varetager egentlige pensionsformål, er det mest hensigtsmæssigt, at fonden beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ingen personer har et retskrav på udbetalinger fra fonden, hvorfor det ikke muligt at omlægge skattepligten til individniveau.


Arbejdsmarkedets Tillægspension vil tillige efter forslaget fortsat skulle beskattes på institutniveau. ATP er et supplement til folkepensionen og en del af pensionssystemets første søjle. ATP er en obligatorisk pensionsordning uden udtrædelsesmulighed og opbygget som en kollektiv forsikringsordning, dvs. at grundlaget for ATP er en kollektiv risikodeling. Bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension afhang frem til 1. januar 2002 af beskæftigelsesomfang og bidragskategori. Ordningen er til en vis grad omfordelende, da ATP pensionen beregnes dels med udgangspunkt i de bidrag, der er indbetalt for den enkelte i løbet af årene og dels med udgangspunkt i, hvornår bidragene er indbetalt til ATP og størrelsen af bonus. Der er dermed ikke en entydig sammenhæng mellem indestående og pensionstilsagnet. Det vil derfor være vanskeligt at opdele ATP ordningen på individniveau. ATP ordningen er ændret fra 1. januar 2002, så der fremover vil være sammenhæng mellem værdien af de enkeltes indbetalinger og den pension, der opnås ret til. Da den nye og gamle ordning i ATP har et formuefællesskab af hensyn til at sikre de mest hensigtsmæssige investeringsmuligheder, foreslås det, at hele Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsat beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven uden en opdeling af midlerne på gammel og ny ordning. På baggrund af betænkning nr. 1490 af 11. juni 2007 forventes der fremsat lovforslag i efteråret 2007, der gennemfører en omlægning af principperne for pensionsoptjening i ATP. Bidrag indbetalt fra 1. januar 2008 vil efter det af udvalget udarbejdede lovforslag også omfattes af reglerne om beskatning på institutniveau.


Tilsvarende foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau. Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev oprettet ved lov nr. 7 af 9. januar 1980. Som følge af dyrtidsindbetalingsloven, jf. lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidspensioner, blev der i overenskomstperioden 1977-79 suspenderet to dyrtidsportioner. Lønmodtagernes Dyrtidspension blev oprettet for at forvalte og udbetale disse midler. Med renter udgjorde beløbet ved udgangen af 1980 ca. 5.000 kr. for en fuldtidsbeskæftiget i hele perioden. Den enkelte lønmodtagers indestående i Dyrtidsfonden udbetales på én gang, når den pågældende bliver pensionist eller i øvrigt udtræder af arbejdsmarkedet. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er under afvikling, og der kan ikke længere foretages indbetalinger. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at bibeholde beskatning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond på institutniveau.


Tilsvarende foreslås ligeledes, at hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål fortsat beskattes efter de hidtidige regler. Det er ikke muligt at omlægge skattepligten til individniveau for hjælpe- og understøttelsesfonde, da det for det første ikke kan identificeres, hvilke personer der har krav på ydelser fra fonden, i mere end et år ad gangen, og der for det andet ikke er noget egnet forhold at fordele afkastet efter. Det karakteristiske ved en hjælpe- og understøttelsesfond er, at fonden alene må have til formål at yde støtte til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed eller til sådanne arbejdstageres ægtefæller, fraskilte ægtefæller, samlevere, børn eller børnebørn. Der er tale om støtte af pensionslignende art, som modtageren ikke har retskrav på for mere end ét år ad gangen. Kapitalpensionsfonde er selvejende institutioner, der forvalter opsparing i pensionsøjemed efter en aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Alle indbetalinger i en kapitalpensionsfond skal foretages af arbejdsgiveren.


Kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12, vedrører henholdsvis rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed. Opsparingen efter disse bestemmelser skal som hovedregel ske i et dansk pengeinstitut. Kapitalpensionsfonden skal som hovedregel anbringe midlerne på samme måde, som det gælder for individuel kapitalpensionsopsparing i pengeinstitutter. I fonden foretages der en fælles forvaltning af alle medlemmernes (arbejdstagernes) midler. Kapitalpensionsfonden skal føre en konto for hvert medlem over medlemmets andel af fondens midler. Alle indbetalinger skal tilskrives denne konto, og ved årets udgang skal kontoen tilskrives en forholdsmæssig andel af fondens overskud. Ordningen er en ren opsparingsordning, hvor der ikke er forsikringsmæssige hensættelser.


Pensionsordninger oprettet i kapitalpensionsfonde minder hermed i høj grad om pengeinstitutordninger. Der er således ikke problemer forbundet med at overføre skattepligten til individniveau, idet det enkelte medlem allerede i dag har en særskilt konto, hvorpå der tilskrives et årligt afkast, som afkastbeskatningen herefter kan tage udgangspunkt i.


En tontineordning er en pensionsordning i et pengeinstitut her i landet, som går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse. En tontineordning karakteriseres ved, at for hver deltager i den pågældende tontine under det pågældende pengeinstitut er der oprettet en særskilt konto, hvorfra der efter nærmere regler finder ratevise udbetalinger sted. Når en af deltagerne dør, tilfalder indeståendet på den pågældende konto de øvrige deltagere. Da der ikke længere findes sådanne ordninger, er skattepligten for sådanne ordninger ikke opretholdt. Administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende lovgivning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, foreslås fortsat at skulle være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Tilsvarende foreslås for administrationsboer til likviderede arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber.


Når en pensionskasse mv. sættes under administration, indtræder administrationsboet ved administrator i pensionskassens mv. forpligtelser. Administrator optræder på vegne af alle medlemmerne, og det enkelte medlem kan ikke gøre krav gældende mod en pensionskasse, der er i konkurs eller under administration. Det er hermed administrator, der afgør, hvad der skal ske med administrationsboets midler, og herunder den enkelte pensionsopspareres indestående. Pensionskassens mv. pensionsafkast vil dog fortsat skulle fordeles mellem egenkapitalen og pensionskapitalen i henhold til kontributionsprincippet, eller det fordelingsprincip, der gælder, hvis kontributionsprincippet ikke følges. Det er derfor vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at administrationsboer ved administrator i pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, af pensionsafkastet, der fordeles til egenkapitalen. Den del af pensionsafkastet, der tilfalder pensionskapitalen og hermed de enkelte ordninger, vil skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, som følge af overførslen af skattepligten fra institutniveau til individniveau.


Pensionskasser, etableret før den 28. november 2007, hvor det fremgår af vedtægterne, at der ikke optages nye medlemmer, og hvor de aftalte indskud ikke forhøjes efter den 28. november 2007, kan i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov, vælge fortsat at blive beskattet på institutniveau. Der er tale om de såkaldte afviklingskasser. Henset til, at kasserne er under afvikling, og at de ofte ikke uden meget store omlægninger vil være i stand til at opgøre pensionsafkastskat på individniveau, er det vurderet mest hensigtsmæssigt at lade dem få mulighed for at vælge at fortsætte efter de gældende regler til udløb. Det er en betingelse, at pensionskassen er under afvikling, dvs. ikke optager nye medlemmer og ikke modtager supplerende indskud. Valget er bindende.


Endeligt er en særlig kategori skattepligtige efter loven livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven. Disse livsforsikringsselskaber beskattes på institutniveau af tilvæksten i de ufordelte bonusreserver efter et lagerprincip. Beskatningen er midlertidig i den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det overførte beløb beskattes endeligt hos pensionsopsparerne. Sigtet med beskatningen er at neutralisere rentefordelen på individniveau ved skatteudskydelsen for produkter med ret til rentebonus, således at den effektive skat for disse produkter efter skatteomlægningen fortsat er 15 pct. Tilsvarende foreslås for administrationsboer til likviderede livsforsikringsselskaber.




Til kapitel 2 - Skattepligtigt afkast

 

Til § 2

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 1, hvoraf det fremgår, at skattepligtigt afkast beskattes med 15 pct. til staten.


Til § 3

Den foreslåede bestemmelse svarer for pensionsordninger i penge- og kreditinstitutter i store træk til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1 og 2. Efter den gældende § 2, stk. 2, skal hele det årlige afkast af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende pengeinstituttet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige rente i pengeinstitutternes puljeordninger. Betingelsen om, at værdipapirerne er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer betyder bl.a., at indkomst fra de udskilte værdipapirer ikke indgår i opgørelsen af pengeinstituttets egen skattepligtige indkomst, herunder at pengeinstituttet ikke selv kan foretage lempelse for udenlandsk skat vedrørende de udskilte værdipapirer.


Ændringen i forhold til den gældende § 2, stk. 2, er, at det foreslås, at der ved opgørelsen af den skattepligtige rente i en puljeordning skal medregnes hele det årlige nettoafkast af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende pengeinstituttet. Den skattepligtige rente opgøres således på baggrund af det årlige afkast af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende pengeinstituttet, efter fradrag af pengeinstituttets udgift til udenlandsk skat vedrørende disse værdipapirer. Ændringen er en konsekvens af, at den særlige lempelsesbestemmelse for puljedeltagere i pengeinstitutter i den gældende § 19, stk. 5, ikke videreføres, jf. bemærkningerne til forslagets § 20. Der kan således ikke foretages lempelse for de indirekte skatter, som pengeinstituttet bliver pålagt vedrørende sine værdipapirer, men udgiften til disse skatter fragår i den rente, der tilskrives.


Pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere med puljeordninger oprettet i et udenlandsk pengeinstitut vil kunne få lempelse efter reglerne i § 20 for en eventuel kildeskat pålagt i pengeinstituttets hjemland af den rente, der tilskrives den skattepligtiges konto, da der i dette tilfælde er tale om lempelse for juridisk dobbeltbeskatning. Det bemærkes, at den kildeskat, der lempes for efter reglerne i § 20, ikke samtidigt kan fradrages i opgørelsen af den skattepligtige rente efter stk. 3.


Eksemplifikationen af skattepligtigt afkast, der fremgår af den gældende lovs § 2, stk. 1, er dog udeladt. I stedet bestemmes, at alt formueafkast er skattepligtigt. Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen for afkast af visse aktiver, jf. nedenfor, og de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 3 og 4, videreføres derfor ikke, jf. nedenfor. Beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven justeres efter de gældende regler på forskellig vis, betinget af politiske hensyn og lovens sammenhæng med det øvrige beskatningssystem.


Således friholder den gældende pensionsafkastbeskatningslov visse former for afkast fra skattepligten og skærper beskatningen for visse andre former for afkast. Friholdelserne er karakteriseret ved, at de retter sig imod bestemte former for afkast, der dermed ikke kommer til beskatning. Skærpelserne er omvendt karakteriserede ved at være bestemte beløb, for hvilke der ikke gives fradrag.


I det følgende gennemgås eksemplifikationen af det skattepligtige afkast, herunder de enkelte friholdelser og skærpelser, som det fremgår af de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 - 14, samt stk. 3 og 4.


Vedrørende beskatningen af ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser henvises til bemærkningerne til § 4.


§ 2, stk. 1, nr. 1: renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer


Omfattet af skattepligten er efter gældende regler renteindtægter af obligationer mv. Renteindtægter af obligationer mv. vil fortsat være skattepligtige.


§ 2, stk. 1, nr. 2, 10-11, og stk. 3, nr. 5 og 6: Kursgevinster og tab på fordringer og gæld


De ovenfor anførte bestemmelser overfører kursgevinstlovens regler om beskatning af selskaber og pengenæringsdrivende personer til også at finde anvendelse i forbindelse med opgørelsen af pensionsafkast (med undtagelse af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 24 om gevinst på tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering).





Fordringer

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er de pensionsafkastskattepligtige generelt skattepligtige af kursgevinster, ligesom tab kan fradrages. Bestemmelsen svarer til kursgevinstlovens § 3 (selskaber) og § 13 (pengenæringsdrivende personer).


Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, kan tab på fordringer i koncernforbundne selskaber dog ikke fradrages, idet det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Vedrørende koncerndefinitionen henviser bestemmelsen til kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen svarer til kursgevinstlovens § 4.


Kursgevinstlovens § 4 er bl.a. begrundet i hensynet til at hindre fradrag for tab på anlægsinvesteringer. Uden bestemmelsen kunne et koncernselskab således opnå fradrag ved tab på udlån til et andet koncernselskabs anlægsinvestering, hvis investeringen gik galt og opnå en skattefri aktiegevinst, hvis investeringen blev en succes.


Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, kan tab på et værdipapir ikke fradrages, hvis afkastet af værdipapiret eller gevinster på værdipapiret som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Bestemmelsen er modelleret over kursgevinstlovens §§ 5 (selskaber) og 18 (personer), men går dog videre end disse bestemmelser ved også at omfatte værdipapirer og ikke kun fordringer omfattet af kursgevinstloven. Udvidelsen er begrundet i pensionsafkastbeskatningslovens særlige bestemmelser om subjektiv skattepligt for indehavere af pengeinstitutordninger, der er videre end kildeskattelovens bestemmelser om subjektiv skattepligt.


Baggrunden for kursgevinstlovens regler var udbud af skattearbitrage-arrangementer, hvor en dansk investor kunne udnytte hyperinflation i Brasilien til at opnå fradrag for tab på hovedstolen i brasilianske obligationer, men omvendt ikke blev beskattet af renteindtægten på grund af den dansk-brasilianske dobbeltbeskatningsoverenskomst.


Efter lovforslaget videreføres bestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, (fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber) ikke for ordninger i penge- og kreditinstitutter. Bestemmelsen har ingen betydning i disse tilfælde.


Den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, foreslås for pengeinstitutordninger videreført med den ændring, at den fremover alene skal gælde for tab på fordringer. Ændringen er begrundet i det forhold, at skattepligten fremover alene påhviler personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og at den asymmetri, der førhen kunne opstå vedrørende aktier, ikke længere er til stede.


Gæld

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11, skal gevinst og tab på gæld medregnes til beskatningsgrundlaget, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen svarer således til kursgevinstlovens § 6 sammenholdt med §§ 7 og 8 (selskaber) samt § 19 (pengenæringsdrivende personer).


Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., kan der ikke ske fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån.


Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, kan der som hovedregel ikke ske fradrag for tab på gæld, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt.


Bestemmelserne er i begge tilfælde begrundet i hensynet til symmetri i beskatningen, idet en kreditor, der er en fysisk person, normalt ikke er skattepligtig af den modsvarende gevinst.


Kursgevinstlovens § 8 begrænser skattepligten ved gevinst på gæld i koncernforhold. Efter bestemmelsen skal debitor ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, hvis kreditor efter lovens § 4, stk. 1, eller pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.


Henvisningen i den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11, til kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt. (fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån), § 7, stk. 2, (fradrag for tab på gæld, hvor indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs) og § 8 videreføres heller ikke. Bestemmelserne om fradrag for gæld er uden betydning for ordninger i penge- og kreditinstitutter.


Efter lovforslaget ophæves skattepligten for livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.fl., jf. dog lovforslagets § 7 om »egenkapitalbeskatning« og § 8. Beskatningen af Arbejdsmarkedets Tillægspension, LD, Den Sociale Pensionsfond, og hjælpe- og understøttelsesfonde fortsætter efter lovforslaget uforandret, jf. lovforslagets § 6. De nævnte pensionsinstitutter er efter lovforslaget skattepligtige af alle gevinster efter kursgevinstloven og kan fratrække alle tab. Beskatningen svarer derfor til kursgevinstlovens §§ 3 og 6, og undtagelserne til kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 overføres efter lovforslaget til at gælde for de nævnte pensionsinstitutter.


§ 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1: Indeksobligationer


Afkastet fra indeksobligationer kan deles op i tre dele: Renteindtægter, indekstillæg og kursgevinster.


Efter de gældende regler er renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Indtil vedtagelsen af lov nr. 1294 af 20. december 2000 var gevinst og tab på sådanne indeksobligationer tillige skattefri. Skattefriheden for renteindtægt og indekstillæg bortfalder ikke ved handel.


Renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt i 1999 eller senere (eller som er udstedt af andre end de nævnte institutter) er skattepligtig. Sådanne obligationer er imidlertid stort set ikke udstedt. Det har sammenhæng med ændringer i reglerne om finansiering af det almennyttige byggeri.


Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 blev der tillige indført en fælles skattesats på 15 pct. for alt skattepligtigt formueafkast i stedet for de indtil da gældende skattesatser på 26 pct. for afkast af obligationer og 5 pct. for aktieafkast.


Indeksobligationer prisfastsættes til at give samme efter-skat-afkast som nominalobligationer. Nedsættelsen af pensionsafkastskatten på almindelige obligationer som følge af lovændringen medførte derfor, at kursdannelsen på indeksobligationer blev påvirket negativt, selvom skattefritagelsen for renteindtægt og indekstillæg på de pågældende obligationer ikke blev ophævet.


I forbindelse med indførelsen af én fælles skattesats fik reglerne den udformning, som de har i dag. Overordnet set blev skattefriheden for renteindtægt og indekstillæg fastholdt, og der blev givet fradrag for kurstabet, som opstod som følge af overgangen til den fælles skattesats. Fradraget blev udformet således, at netop dette kurstab genbeskattes i forbindelse med indfrielse mv.


Denne overgangsregel har været svær at håndtere for de skattepligtige livsforsikringsselskaber mv. Efter nærværende lovforslag afskaffes skattefriheden for såvel indeksobligationers rente og indekstillæg som det særlige fradrag (eller tillæg), der udligner den skattepligt på kursavancer og kurstab, der allerede er indført.


Afskaffelsen er begrundet i de ikke ubetydelige administrative vanskeligheder en fastholdelse af reglen må antages at ville betyde for de udenlandske forsikringsselskaber mv. i forbindelse med opgørelsen af pensionsafkastskatten.


For ikke at forvride konkurrencen mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter foreslås skattefriheden for indeksobligationer i individuel pensionsopsparing i pengeinstitutter tillige ophævet. Herfor taler også hensynet til et velfungerende indeksobligationsmarked.


Ophævelsen af særreglen om skattefrihed betyder, at de skattepligtige fremover kommer til at svare mere i pensionsafkastskat som følge af afskaffelsen af skattefriheden.


§ 2, stk. 1, nr. 4: Gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven


Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte kontrakter. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.


§ 2, stk. 1, nr. 5: Udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser


Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte udbytter. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.


§ 2, stk. 1, nr. 6 og 7: Gevinst og tab på aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt tegningsrettigheder og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de nævnte værdipapirer


Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte avancer. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.


§ 2, stk. 1, nr. 8, og stk. 3, nr. 2, og § 4: Udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud


Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8, medregnes til beskatningsgrundlaget udbytte samt gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, samt udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om disse. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 2, og § 4 er en del af udbyttet fra investeringsforeningen og gevinst eller tab ved salg af investeringsforeningsbeviset dog skattefri, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelse på sikret basis i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer, for hvilke det gælder, at renteindtægt og indekstillæg er skattefri, jf. beskrivelsen ovenfor under lovens § 2, stk. 1, nr. 3, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og foreningens administrationsbygning.


Efter lovforslaget vil hele udbyttet fra investeringsforeningen fremover være skattepligtigt, ligesom gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser vil være skattepligtigt. Dette har sammenhæng med lovforslagets forslag om ophævelse af særreglen vedrørende indeksobligationer, jf. beskrivelsen ovenfor under lovens § 2, stk. 1, nr. 3.


§ 2, stk. 1, nr. 9: Gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud


Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber mv. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.


§ 2, stk. 1, nr. 10, og stk. 3, nr. 4: Gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende skattepligtigt og skattefrit afkast


Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen vedrørende indeksobligationer og fast ejendom.


Det er for beskatningen uden betydning, hvorvidt værdipapirerne er i fremmed valuta eller ej. Valutakursgevinster vil også fremover være skattepligtige.


§ 2, stk. 1, nr. 12, samt stk. 3, nr. 7-10: Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom


Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 12, medregnes til beskatningsgrundlaget overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab herpå. Efter stk. 3, nr. 7-10, er formueafkastet af følgende ejendomme dog skattefri:


- Fast ejendom købt af forsikringsselskabet selv før den 12. marts 1986.

- Fast ejendom, hvis opførelse er påbegyndt i 1993 og 1994 og afsluttet inden 31. december 1997.

- Formueafkast er skattefrit, hvis det stammer fra byfornyelse efter lov om byfornyelse § 9, der er igangsat i 1993 og 1994.

- Fast ejendom, der er anskaffet før 2. juni 1998 og som var omfattet af den realrenteafgiftsfri byggekvote i realrenteafgiftslovens § 3 b i 1998. For at være afgiftsfri, skulle den faste ejendom være opført med forsikringsselskabet selv som bygherre. Det drejer sig om:

i.
Nyopført erhvervsbyggeri.
ii.
Ombygning af ejendomme, der omfattes af § 9 i byfornyelsesloven.
iii.
Privat byfornyelse efter kapitel 5 i lov om byfornyelse.


Fritagelserne for beskatning af afkast bortfalder efter gældende regler ved afståelse af den faste ejendom og kan således ikke overtages af et andet forsikringsselskab som køber af den faste ejendom.


Fast ejendom kan ikke anbringes i særskilt depot og bestemmelsen har derfor ingen betydning ved opgørelsen af afkast i ordninger i penge- og kreditinstitutter. Skattefritagelsen bortfalder også for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.


§ 2, stk. 1, nr. 13: Overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf


Bestemmelsen har ingen betydning for pensionsopsparing i penge- og kreditinstitutter. De i §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter vil derimod fortsat være skattepligtige af nævnte over- og underskud mv.


§ 2, stk. 1, nr. 14: Skatterefusion, som et livsforsikringsselskab modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning


Bestemmelsen har ingen betydning for de pensionsberettigede til pengeinstitutordninger og videreføres derfor ikke. Vedrørende livsforsikrings- og pensionskasseordninger henvises til bemærkningerne til § 4.


Til § 4

Efter lovforslaget vil skattebegunstigede pensionsordninger fremover kunne oprettes i såvel danske som udenlandske livsforsikringsselskaber og pensionskasser.


Livsforsikringsselskabers aktiviteter er inden for EU reguleret af direktiv nr. 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring. Direktivet har afløst ældre direktiver. Direktivet vedrører adgangen til direkte livsforsikring udøvet gennem selskaber etableret i en medlemsstat. Direktivet er gennemført af EØS-landene.


Ved direktivet gennemføres princippet om hjemlandstilsyn og udstedelse af én tilladelse, der dækker hele fællesskabet.


Direktivet fastsætter bestemmelser om beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser samt bestemmelser om spredning, lokalisering og kongruens vedrørende de aktiver, der modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser.


Rådet har herudover udstedt direktiv nr. 91/674/EØF af 19. december 1991 om livsforsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Direktivet indebærer en minimumsharmonisering af regnskabsreglerne for livsforsikringsselskaber inden for EU. I praksis er der forskelle på tværs af EU. I Danmark opgøres aktiver og passiver til markedsværdi, mens de i en række andre lande opgøres til f.eks. anskaffelsesværdi.


Alt i alt er området for livsforsikringsvirksomhed dog ganske gennemreguleret inden for EU.


Den 11. oktober 2000 offentliggjorde Kommissionen et forslag til et direktiv, der skal regulere arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter inden for EU (pensionskassedirektivet). Forslaget er vedtaget som direktiv nr. 2003/41/EF af 3. juni 2003 og er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1381 af 20. december 2004.


Pensionskassedirektivet vedrører den tilsynsmæssige anerkendelse af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i pensionskasser mellem medlemslandene i EU. Den skattemæssige behandling af ordningerne lades uberørt af direktivet.


Anerkendelsen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser på tværs af grænserne i EU består i, at det enkelte medlemsland i EU skal tillade, at dets virksomheder kan anvende pensionskasser fra andre medlemslande til at administrere deres pensionsordninger, og at pensionskasser i det enkelte medlemsland kan administrere pensionsordninger, der dækker arbejdstagere fra andre medlemslande. Der er overordnet to betingelser, som skal være opfyldt for, at pensionskasserne kan drive grænseoverskridende virksomhed:


1) Pensionskassen skal overholde de tilsynsmæssige minimumsregler i pensionskassedirektivet.

2) Pensionsordningen skal være i overensstemmelse med værtslandets social- og arbejdsretlige lovgivning.



De tilsynsmæssige regler i direktivet vedrører kapitalisering, egenkapital, investering, godkendelse mv., mens de social- og arbejdsretlige regler vedrører eventuelle krav til ydelsessammensætningen i ordningerne, medlemmernes medbestemmelsesret, information til medlemmerne og muligheden for overførsel af pensionsrettigheder mellem forskellige ordninger.


Opfyldes ovennævnte krav ikke, har pensionskassen ikke ret til at tilbyde pensionsordningen på tværs af grænserne. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 15 C, som affattet ved § 1, nr. 15, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre skattelove (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), at det er en forudsætning for godkendelse efter aftalemodellen, at ordningen er tarifmæssigt opbygget. Udenlandske ikke-tarifmæssige ordninger vil derfor ikke være omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. nærværende lovforslags § 1, stk. 1, nr. 1.


Traditionelle livsforsikringsordninger og pensionskasseordninger

Størstedelen af pensionsordninger i danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser er baseret på et forsikringsteknisk system med garanterede pensionsydelser. Garantisystemet er ikke et specielt dansk fænomen. Det kendes i forskellige varianter over alt i verden som et karakteristisk grundtræk ved livs- og pensionsforsikring.


Sammenhængen mellem pensionstilsagnet og pensionsbidraget er herved baseret på nogle forudsætninger om rente, dødelighed, invaliditetshyppighed og omkostninger; sammenhængen fremgår af livsforsikringsselskabets og pensionskassens tekniske grundlag. Populært sagt kan selskabet mv. beregne, hvad der kan udbetales i alderspension, når man forudsætter en fremtidig rente (grundlagsrenten), og når man tager højde for, at der løbende skal trækkes fra til omkostninger til forsikringens administration, til pension til dem, der bliver invalide, og endelig når man regulerer for, at nogle dør før normal pensionsalder.


Al forsikring går ud på at dele risici mellem forsikringsbestandens deltagere. Det gælder også for livs- og pensionsforsikring. Blandt deltagerne i et risikofællesskab foregår der derfor en omfordeling. Omfordelingen er åbenbar i forbindelse med invaliditet og dødsfald. De, der forbliver raske, betaler via deres præmier erstatning til dem, der mister arbejdsevnen. Ved dødsfald betaler fællesskabet erstatning til de efterladte for tab af forsørgelse. Også ved aldersdækning foregår der en omfordeling. Alderspensionen dækkes af bestandens opsparing, men de, der dør tidligere end gennemsnittet, betaler ved at give afkald på videre betaling til fordel for dem, der lever længere.


Forsikringstageren betaler for selskabets overtagelse af risikoen for indtræden af risikobegivenheden ved et fradrag i præmien, en såkaldt risikopræmie. Omvendt er der også en sandsynlighed for, at risikoen aldrig aktualiseres, i hvilket tilfælde forsikringstagerens opsparing fordeles til de andre forsikringstagere.


For at have sikkerhed for, at selskabet mv. til sin tid har tilstrækkelige midler til at opfylde de afgivne pensionstilsagn, er forudsætningerne omkring rente, risiko og omkostninger fastsat på forsigtigt grundlag.


De - forsigtige - forudsætninger omkring rente, risiko og omkostninger m.fl., der er lagt til grund for beregningen af præmien eller pensionsydelsen, indebærer, at selskabet mv. opnår en gevinst på de indgåede pensionsaftaler. Denne gevinst giver anledning til, at selskabet mv. kan yde bonus.


Der kan knyttes et bidrag til bonus til hvert bonuselement:


- Rentebonus skyldes, at selskabet opnår en større forrentning end forudsat ved præmieberegningen.

- Risikobonus skyldes forskellen mellem den dødelighed og den invaliditet, der er forudsat i det tekniske grundlag, og de faktiske forhold.

- Omkostningsbonus hidrører fra et lavere omkostningsniveau end forudsat i det tekniske grundlag.



Bonus opstår således ud fra overskuddet på rente- risiko- og omkostningselementerne.


Selskabet mv. skal løbende tage stilling til, hvor stor en andel af det realiserede resultat, der skal tilfalde pensionskunderne i form af bonus. Hvis der ikke er aftalt andet, vil der for bonusberettigede forsikringer gælde, at egenkapitalens andel af det realiserede resultat følger af kontributionsbekendtgørelsen.


Alle kommercielle selskaber i Danmark fastsætter traditionelt depotrenten i december måned forud for det følgende kalenderår, og depotrenten må derfor basere sig på en prognose over investeringsafkastet for det følgende år samt resten af indeværende år. Depotrenten er den rente, en livsforsikrings kontoreserve forrentes med, dvs. rente i henhold til aftalen + rentebonus.


Rentetilskrivningen baserer sig i de traditionelle ordninger på gennemsnitsrenteprincippet. Princippet indebærer, at alle medlemmer af ordningen i det enkelte år får tilskrevet rente efter samme rentesats, uanset hvilken grundlagsrente der blev anvendt ved indgåelse af pensionsaftalen.


I danske selskaber mv. anvendes bonus sædvanligvis til proportional opskrivning af forsikringerne (køb af tillægsforsikring). Bonus kan dog også opsamles på en særlig konto »tilhørende« den enkelte forsikringstager, som kommer til udbetaling med renter, når forsikringen udgår af bestanden, enten ved forsikringsbegivenhedens indtræden eller ved forsikringens udløb (bonusopsamling), til at nedsætte de fremtidige pensionsbidragsindbetalinger eller udbetales kontant.


Unit-linked ordninger

Ønsker man som pensionsopsparer at have direkte indflydelse på investeringen af ens pensionsmidler, findes der et alternativ i form af pensionsprodukter omfattet af forsikringsklasse III - såkaldte unit-linked ordninger.


I unit-linked ordninger følger pensionsopsparerens afkast de faktisk foretagne investeringer (markedsafkastet). Der kan dog tegnes forskellige former for garanti i tilknytning til unit-linked ordninger - eksempelvis en 0-pct. garanti - dog typisk alene mod eksplicit betaling og indskrænkning af porteføljevalget. I rene unit-linked ordninger, dvs. ordninger uden tilknyttet garanti, vil pensionsopspareren få tilskrevet det faktiske afkast, såvel positivt som negativt, hvert år. I de senere år er dog opstået ordninger, hvorefter afkastet udjævnes over tid.


Unit-linked pensionsordninger giver kunden mulighed for at sammensætte en portefølje af forskellige værdipapirer.


I unit-linked ordningerne betaler kunden et gebyr ved indskud og et gebyr, hvis kunden vil trække indskuddet ud igen. Hertil kommer et løbende årligt gebyr, samt kurtage ved omlægning af kundens portefølje. Er der tilknyttet ordningen en garanti, vil der ofte skulle betales særskilt herfor.


Til stk. 1-4


§ 4 definerer beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde. Formålet med bestemmelsen er, at hele forrentningen af den skattepligtiges depot undergives beskatning. I normalsituationen vil forrentningen stamme fra den del af livsforsikringsselskabets formueafkast, der tilkommer forsikringsbestanden.


Efter stk. 1 opgøres det skattepligtige afkast af ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, som forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang (ultimodepotet) korrigeret efter stk. 3 og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse (primodepotet) korrigeret efter stk. 4.


Forsikringens depot svarer som udgangspunkt til den retrospektive hensættelse, og opgøres som indbetalte forsikringspræmier med fradrag af omkostnings- og risikopræmie, herunder negativ bonus vedrørende disse elementer, og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til aftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus samt forhøjet med en eventuel hensættelsesforøgelse og nedsat med en eventuel hensættelsesnedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden og nedsat med eventuelle forsikringsudbetalinger, jf. stk. 2. Forsikringens depot er dermed ikke fuldstændig identisk med den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, som defineres i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Bonus stammer som nævnt fra overskuddet på rente- risiko- og omkostningselementerne. Ved omkostnings- og risikopræmie forstås de aftalte risiko- og omkostningspræmier, der skal være fastsat betryggende i overensstemmelse med Lov om Finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser. Depotet er grundlag for udbetaling fra forsikringen og danner udgangspunkt for beregning af genkøbsværdien (hvis der er adgang hertil). Depotet er i den forstand udtryk for forsikringstagerens/pensionskassemedlemmets retskrav mod selskabet, idet retskravet dog i sidste ende følger af det aftalegrundlag, der gælder for pensionsordningen vedrørende udbetaling af bestemte ydelser ved en begivenheds indtræden, f.eks, opnået pensionsalder, pådragen invaliditetsgrad, genkøb m.v.


Forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, kan behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. For disse forsikringer kan der således ses bort fra hensættelsesforøgelse ved depotopgørelsen efter stk. 2, jf. nærmere bemærkningerne til stk. 6.


Efter stk. 3 og 4 skal forsikringens primo- og ultimodepot korrigeres. Forsikringens primodepot skal tillægges indbetalinger i årets løb. Korrektionen af forsikringens ultimodepot sker ifølge stk. 3 ved, at ultimodepotet:


1) tillægges udbetalinger i årets løb,

2) tillægges skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2,

3) tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen, herunder eventuel negativ risikobonus,

4) tillægges betaling af omkostningspræmie, herunder eventuel negativ omkostningsbonus og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne,

5) kan nedsættes med bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus),

6) tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus).

7) Tillægges tilvækst og nedsættes med fald i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen.

8) Tillægges udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte til den berettigede,

9) tillægges et beløb svarende til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling,

10) nedsættes med hensættelsesforøgelse og tillægges hensættelsesnedsættelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden og

11) nedsættes med betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus.



Stk. 3, nr. 1, medfører, at beskatningsgrundlaget ikke nedbringes ved udbetaling af beløb fra depotet til den skattepligtige. Det beløb, der skal tillægges, er bruttoudbetalingen, dvs. beløbet før indeholdt indkomstskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven. Ved en bruttoudbetaling på 1.000, hvor der er indeholdt 400 i afgift efter pensionsbeskatningsloven, og udbetalt netto 600 til pensionsopspareren, skal der således tillægges 1.000. Bestemmelsen omfatter ikke udbetaling ved genkøb, der er omfattet af stk. 3, nr. 9.


Stk. 3, nr. 2, medfører, at depotets nettotilvækst omregnes til en bruttotilvækst. Efter lovforslagets § 21 foretages opkrævningen af pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger umiddelbart forud for tilskrivning af afkast til depot eller særlige bonushensættelser. Tilskrivningen til depotet mv. vil derfor være en nettotilskrivning. For at få det rette beskatningsgrundlag må depotets mv. nettotilvækst omregnes til en bruttotilvækst. Dette gøres ved at tillægge depotets værdi ved indkomstårets udgang skattebeløb indeholdt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21, stk. 2. Der vil således være blevet indeholdt skat inden tilskrivning til kundernes depoter, dvs. kunden får en efter skat tilskrivning.


Efter stk. 3, nr. 3 og 4, skal et fald i depotværdien som følge af betaling af omkostnings- og risikopræmie udlignes, så afholdelsen af disse omkostninger ikke nedbringer beskatningsgrundlaget. Stk. 3, nr. 4, omfatter også såkaldt negativ bonus, der f.eks. kan opstå på fripolicer uden omkostningsbidrag. Negativ bonus nedbringer således ikke beskatningsgrundlaget. Den negative omkostnings- og risikobonus, der har nedbragt depotværdien, og som derfor skal tillægges efter nr. 3 og 4, er differencen mellem den aftalte præmie (1. orden) og det beløb, der trækkes på depotet (2. orden).


Efter stk. 3, nr. 5, kan ultimodepotet nedsættes med positiv bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus). Dvs. at ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. En sådan dokumentation kan f.eks. ske efter samme opdeling/beregning som i den ansvarshavende aktuars beretning. Det vil sige, at for hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter højst i alt nedsættes med et beløb, der kan henføres til årets overskud på risikoelementerne (risikobonus), svarende til 1. ordens risikopræmier fratrukket de faktiske risikoudgifter. For hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter endvidere højst i alt nedsættes med et beløb, der kan henføres til årets overskud på omkostningselementerne (omkostningsbonus), svarende til 1. ordens omkostningspræmier fratrukket de faktiske omkostninger. Hvis det herudover kan dokumenteres, at tilskrevet bonus kan henføres til tidligere års ikke tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud, kan ultimodepotet nedsættes hermed.


Efter stk. 3, nr. 6, skal bonus, der ikke tilskrives den pensionsberettigedes depot, men er tilknyttet depotet således, at den indgår i forsikringens genkøbsværdi, indgå i opgørelsen af beskatningsgrundlaget, og skal tillægges ultimodepotværdien, medmindre det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. Dette gælder uanset, hvordan bonus anvendes. Bonus, der indgår i den skattepligtiges genkøbsværdi, beskattes således, uanset hvordan bonus anvendes (køb af tillægsforsikring, kontant bonus, bonusopsamling mv.).


Efter stk. 3, nr. 7, skal der korrigeres for ændringen i særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringen dvs., at tilvækst skal tillægges ultimodepotværdien og fald skal fratrækkes ultimodepotværdien. Herved indgår ændringen i de tilknyttede særlige bonushensættelser i beskatningsgrundlaget. Instituttet kan i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov vælge at bortse fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Valget forudsætter, at instituttet kan dokumentere sammensætningen af de særlige bonushensættelser fordelt på rente-, risiko- og omkostningsbonus. I institutter, der har valgt at bortse fra ændringer, der kan henføres til risiko- og omkostningsbonus, vil kunderne således i tilvækstsituationen kun blive beskattet af den del af tilvæksten, der skyldes rentebonus. Ved fald i særlige bonushensættelser vil kunderne kun få fradrag for den del af faldet, der kan henføres til rentebonus, dvs. at der kun gives fradrag i de situationer, hvor instituttet har brugt særlige bonushensættelser, der er opbygget af rentebonus, til at dække tab, mens kunderne ikke vil kunne få fradrag for et beløb svarende til den del, der kan henføres til årets og tidligere års overførte omkostnings- og risikobonus. Vælger pensionsinstituttet at se bort fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget bindende.


Danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser har fra den 1. januar 2002 kunnet vælge at opbygge særlige bonushensættelser af det realiserede resultat. Forud herfor kunne bonusmidlerne alene tilskrives depotet eller tilføres kollektivt bonuspotentiale. De særlige bonushensættelser kan medregnes til basiskapitalen og gør det lettere for livsforsikringsselskaberne/pensionskasserne at opfylde solvenskravene. Særlige bonushensættelser er behæftet med en større risiko end de øvrige forsikringsmæssige hensættelser, idet de står som sikkerhed på linie med egenkapitalen og kan medgå til at dække alle former for tab på hele virksomheden.


Særlige bonushensættelser vil være opbygget af det realiserede resultat, jf. §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed. Et selskab, som vælger at opbygge særlige bonushensættelser, skal enten knytte midlerne til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en måde, så den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. Vilkårene for særlige bonushensættelser fastsætter herudover, at den til den enkelte forsikring tilknyttede andel af de særlige bonushensættelser senest samtidig med udbetaling af ydelser skal overføres til forsikringen. Individuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår i genkøbsværdien, jf. §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed, og medregnes derfor til beskatningsgrundlaget.


Særlige bonushensættelser kan også opbygges ved gaver fra egenkapitalen. For disse ufordelte kollektive særlige bonushensættelser er det muligt for selskabet selv at fastsætte nærmere regler for fordelingen af disse midler til forsikringstagerne, herunder at de tildeles til forsikringstagerne fremadrettet og ikke straks. De øvrige betingelser i §§ 134 og 138 skal være opfyldt. De ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der er opbygget ved gaver fra egenkapitalen, kan dermed være ufordelte, i den forstand at fordelingsmekanismen af de kollektive midler til forsikringstageren først vil foregå løbende fremadrettet over en nærmere fastsat årrække. Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår ikke i beskatningsgrundlaget efter § 4. Det er først efterhånden som de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser bliver fordelt til forsikringstagerne via en overførsel til de individuelle særlige bonushensættelser, at de skal medgå ved beregningen af genkøbsværdien og dermed indgår i beskatningsgrundlaget. Beregningsmekanismen, der fordeler de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til forsikringstagerne enten straks eller løbende fremadrettet over en nærmere fastsat årrække skal anmeldes til Finanstilsynet som en del af det tekniske grundlag, jf. § 20 i lov om finansiel virksomhed. Efter lovforslaget skal den skattepligtige således til beskatningsgrundlaget medregne tilvækst på den til sin forsikring knyttede andel af særlige bonushensættelser, ligesom en reduktion heraf nedsætter beskatningsgrundlaget tilsvarende.


Stk. 3, nr. 8, vedrører bl.a. de såkaldte »pensionisttillæg«. Pensionisttillæg udbetales typisk med det samme direkte fra årets investeringsoverskud. Midlerne tilskrives derfor ikke nødvendigvis depotet. Efter nr. 8 indgår disse pensionisttillæg i beskatningsgrundlaget.


Genkøbes forsikringen eller falder den bort uden udbetaling, falder depotværdien til nul. Efter stk. 3, nr. 9, skal denne nedsættelse af depotet neutraliseres ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, så der fortsat sker en beskatning af evt. afkast på depotet i den del af indkomståret, hvor forsikringen består.


Efter stk. 3, nr. 10, skal der korrigeres for en stigning i depotværdien svarende til risikosummen som følge af forsikringsbegivenhedens indtræden (reservespring). Herved forhindres det bl.a., at der for livrenter sker beskatning af dødelighedsarven, der stammer fra allerede beskattede midler. En aktualisering af en rente- eller ydelsesgaranti anses ikke for indtræden af forsikringsbegivenheden. Efter bestemmelsen skal der endvidere korrigeres for et fald i depotværdien som følge af nedsættelse af hensættelserne f.eks. ved bortfald af alderspension ved dødsfald.


Der skal dog ikke korrigeres for en stigning i depotværdien, hvis en forsikring, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, vælges omfattet af stk. 6, jf. bemærkningerne hertil.


Til en række pensionsopsparingsordninger, herunder først og fremmest af Unit-linked typen, kan der mod betaling af en præmie opnås en garanti vedrørende afkastet på ordningen. Sådanne garantier har oftest den virkning, at de reducerer den risiko for tab, der er forbundet med at investere i de aktiver, hvis afkast tilskrives ordningen.


Hvis opspareren i stedet for at betale for en garanti reducerer sin tabsrisikoen ved at investere i mindre risikofyldte aktiver, vil det forventede afkast typisk også blive lavere, og dermed også det forventede skattegrundlag.


Der bør ikke skattemæssigt være forskel på disse to måder at reducere tabsrisikoen på. Det foreslås derfor, at betalte præmier for sådanne garantier fradrages ultimodepotet, jf. § 4, stk. 3, nr. 11, og dermed nedsætter beskatningsgrundlaget.


§ 4 medfører, at de pensionsberettigede i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde efter korrektioner beskattes af tilvækst på depotet, der kan henføres til tilskrivning af rente i henhold til aftalen og rente-, risiko- og omkostningsbonus. I de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne, bliver de pensionsberettigede dog kun beskattet af den aftalte rente og rentebonus.


I traditionelle livsforsikrings-/pensionskasseprodukter udredes rente i henhold til aftalen forlods af livsforsikringsselskabets formueafkast. Rentebonus tilføres forsikringsbestanden/pensionskassemedlemmerne i år med et højt investeringsafkast - enten direkte til livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne eller til selskabets ufordelte hensættelser. I den forstand er den rente i henhold til aftalen og rentebonus udtryk for forsikringstagerens/pensionskassemedlemmets andel af livsforsikringsselskabets/pensionskassens samlede formueafkast og dermed formueafkastet af den pågældendes pensionsopsparing.


Unit-linked ordninger er sædvanligvis tegnet uden garanti af nogen art og forrentningen afhænger af afkastet af de bagvedliggende puljeaktiver. Normalt tilskrives hele årets afkast - positivt eller negativt - til depotet. Andet kan dog aftales; eksempelvis en tidsmæssig udjævning af afkastet. En til ordningen knyttet garanti vil typisk have karakter af en udbetalingsgaranti, hvilket vil sige, at garantierne afregnes på pensionstidspunktet. Er der til en unit-linked ordning tilknyttet en garanti, beskattes tilvæksten på depotet, der kan henføres til garantiens aktualisering. Garantiens aktualisering anses som tilskrivning af rente i henhold til aftalen, der forhøjer ultimodepotet.


Opgørelsen af beskatningsgrundlaget i § 4 kan illustreres med følgende (forenklede) eksempel:


Ultimodepot (retrospektiv hensættelse), jf. stk. 2
  
   
Depot primo
 
10.000
Præmieindbetaling
1.000
 
Omkostninger
-250
 
Risikopræmie
-80
 
Rente i henhold til aftalen efter skat
300
 
Bonus (rente-, risiko- og omkostningsbonus) efter skat
130
 
Pensionsudbetaling
-100
 
Reservespring
800
 
Depot ultimo
 
11.800
   
Korrektion af ultimodepot, jf. stk. 3
  
   
Depot ultimo
 
11.800
Pensionsudbetaling
 
100
Korrektion for risiko- og omkostningsbonus
 
-30
pensionsafkastskat (indeholdt før tilskrivning til depot, jf. § 21, stk. 2)
 
71
Omkostninger
 
250
Risikopræmie
 
80
Reservespring
 
-800
Ultimodepot korrigeret, jf. stk. 3
 
11.471
   
Beskatningsgrundlag, jf. stk. 1
 
471
   
Ultimodepot korrigeret, jf. stk. 3
 
11.471
Depot primo plus præmieindbetaling (10.000 + 1.000)
 
-11.000
   
Beskatningsgrundlag
 
471
   
Pensionsafkastskat (15 pct.) indeholdt før tilskrivning til depot, jf. § 21, stk. 2
 
71


De gældende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningsloven indebærer, at en del af investeringsafkastet ikke undergives beskatning, ligesom der er visse tab, for hvilke der ikke indrømmes fradragsret. Det har været overvejet, hvorvidt nævnte fritagelser og skærpelser skulle søges videreført efter omlægningen af pensionsafkastskatten til individniveau.


Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, skal der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ikke medregnes renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998. Tilsvarende er efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 2, jf. § 4, en del af udbyttet fra investeringsforeninger, hvis aktiver i det væsentlige består af ovenfor nævnte indeksobligationer, skattefri. Gevinst og tab på nævnte investeringsforeningsbeviser er tilsvarende skattefri.


Efter lovforslaget videreføres fritagelsen for det nævnte indeksobligationsafkast ikke. Der henvises til bemærkningerne til § 3.


Efter de gældende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, og § 2, stk. 1, nr. 11, jf. kursgevinstlovens § 4, kan tab på fordringer i koncernforbundne selskaber ikke fradrages, idet det ikke fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Omvendt er debitor i et koncernlånsforhold ikke skattepligtig af gevinst på gælden, hvis kreditor ikke kan fradrage det modsvarende tab, jf. kursgevinstlovens § 8.


Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, kan tab på et værdipapir ikke fradrages, hvis afkastet af værdipapiret som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.


Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, kan der som hovedregel ikke ske fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån eller fradrag for tab på gæld, hvor indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt.


Efter lovforslaget ophører skattepligten for livsforsikringsselskaber og pensionskasser efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog §§ 7 -8 og bemærkningerne hertil.


De anførte begrænsninger i adgangen til at fradrage tab på fordringer og gæld samt medregne gevinst på gæld ophæves i forbindelse med overgang til beskatning på individniveau af pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, idet de særlige formål, som kursgevinstlovens regler skal varetage, ikke længere er til stede.


Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 7-10, friholdes afkast af visse faste ejendomme fra beskatningsgrundlaget. Den gældende skattefritagelse for det nævnte afkast videreføres ikke, jf. nærmere bemærkningerne til § 3.


Til stk. 5


Beskatningen efter lovforslagets § 4, stk. 1, hviler på en forudsætning om, at pensionsdepotet løbende tilskrives en andel af den del af livsforsikringsselskabets eller pensionskassens investeringsafkast, der er hensat til de pensionsberettigede. Danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er i henhold til kontributionsprincippet forpligtet til en sådan løbende afkasttilskrivning, jf. bestemmelserne i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006 om kontributionsprincippet, hvis det ikke er aftalt, at der sker en anden tilskrivning. Hvorvidt en tilsvarende retstilstand er gældende i udlandet er derimod tvivlsom.


Det foreslås i § 4, stk. 5, at der til beskatningsgrundlaget skal medregnes et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen, hvis den skattepligtige i forbindelse med genkøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver svarende til, at de var blevet frigivet under forsikringens løbetid. De ufordelte bonusreserver er ufordelte midler, der kan anvendes til bl.a. bonus, til at dække evt. tab og ikke er udloddet til forsikringstagerne. De ufordelte bonusreserver er alle ufordelte midler, herunder kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser.


Bestemmelsen skal bl.a. tage højde for, at den udenlandske erhvervsretlige regulering af livsforsikrings- og pensionsbranchen adskiller sig fra den danske, og at midlerne ikke tilgår pensionsdepotet. Bestemmelserne i § 4, stk. 1-4, opfanger således ikke den situation, at pensionsmidler henstår som ufordelte bonusreserver, men hvor den pensionsberettigede ifølge aftalen er sikret en på forhånd fastsat andel af de ufordelte bonusreserver, der afspejler sig i genkøbsværdien, uanset at de ikke tilskrives løbende under forsikringens løbetid. Bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 7, kan opfattes som en særregel, der opfanger særlige danske forhold, i forhold til den mere generelle regel i lovforslagets § 4, stk. 5. En forudsætning for, at beskatning kan indtræde er, at hensættelsen modsvarer en egentlig forpligtelse over for de pensionsberettigede, dvs. at de pensionsberettigede har et retskrav på hensættelsen for det tilfælde, at forsikringen genkøbes.


Til stk. 6


Det foreslås i stk. 6, at forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, kan behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. I de tilfælde, hvor en pensionskunde med en forsikring med ret til præmiefritagelse og invalidepension i tilfælde af, at erhvervsevnen nedsættes, mister erhvervsevnen, har kunden en ret til at få løbende udbetaling og en ret til at opretholde øvrige dækninger uden at skulle betale præmien. Pensionsinstituttet hensætter et beløb til dækning af denne rettighed. Dette beløb vil ændre sig i takt med ændringer i vurderingen af helbredstilstanden, hvilket kan være uhensigtsmæssigt at lade indgå i kundens pensionsoversigt. Bestemmelsen medfører, at der i disse situationer kan bortses fra hensættelsesforøgelsen som følge af forsikringsbegivenhedens indtræden. Som følge heraf skal der heller ikke korrigeres efter stk. 3, nr. 10. Det bemærkes, at hvis forsikringen indeholder andre dækninger, herunder pensionsopsparing, vil denne typisk fortsætte uændret eventuelt med præmiefritagelse. Værditilvæksten på pensionsopsparingen vil derfor fortsat blive beskattet.


Til stk. 7.


Det foreslås i stk. 7, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav. Hensigten med bestemmelsen er, at dokumentationskravene og de nærmere retningslinjer for opgørelsen kan fastlægges i bekendtgørelsesform.


Til § 5

Kapitalpensionsfonde er selvejende institutioner, der forvalter opsparing i pensionsøjemed efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Alle indbetalinger i fonden foretages af arbejdsgiveren. I fonden foretages der en fælles forvaltning af alle medlemmernes (arbejdstagernes) midler. Kapitalpensionsfonden skal føre en konto for hvert medlem over medlemmets andel af fondens midler. Alle indbetalinger skal tilskrives denne konto, og ved årets udgang skal kontoen tilskrives en forholdsmæssig andel af fondens overskud. Ordningen er hermed en ren opsparingsordning uden forsikringsmæssigt element.


I 1998 blev Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP) indført. Herefter skulle lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende indbetale 1 pct. af deres indkomst til pensionsopsparing. Det indbetalte beløb blev godskrevet den enkelte på en konto hos ATP og ville blive udbetalt - inklusive renter - når den pågældende fyldte 65 år.


Som led i pinsepakken blev Den Midlertidige Pensionsopsparing på 1 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget gjort permanent, dog med visse ændringer. Denne pensionsordning kom til at hedde Den Særlige Pensionsordning (SP). Den væsentligste ændring var, at der blev indført et omfordelingselement i ordningen. Omfordelingen skete i forhold til, hvor meget der er betalt i ATP-bidrag i det pågældende år. ATP-bidraget afhænger af beskæftigelsens omfang. Alle medlemmer kan således maksimalt få godskrevet, hvad der svarer til det, der betaltes i ATP for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, uanset hvor meget de måtte have indbetalt i SP i indkomstperioden. Hermed foretages der en væsentlig omfordeling fra højt- til lavtlønnede.


Ved lov nr. 357 af 6. juni 2002 er SP-ordningen imidlertid ændret således, at fremtidige indbetalinger ikke omfordeles, men at den enkelte konto for fremtiden godskrives det beløb, der rent faktisk indbetales. Samtidig bliver DMP-ordningen sammenlagt med SP pr. 1. januar 2003, således at indestående i DMP overføres til kontohavernes konto i SP.


Ved lov nr. 421 af 24. juni 2003 blev det vedtaget, at kontohaverne i SP-ordningen skal have ret til at flytte deres indestående inklusiv renter til en anden pensionsordning. SP-ordningen blev således individualiseret.


Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) er en ren opsparingsordning uden forsikringselement. SAP-midler i ATP administreres sammen med midlerne i SP. Førtidspensionister, der ønsker at indbetale bidrag til SAP kan vælge at indbetale til et andet pensionsinstitut end ATP. SAP-konti i ATP kan ikke flyttes til andre institutter, ligesom SAP-konti hos andre pensionsinstitutter ikke kan flyttes til ATP. SAP-midler forvaltet af ATP overføres til ATP-ordningen ved kontohaverens 65. år og konverteres til en livsvarig ATP-pension, der beskattes efter lovforslagets § 6. Efter lovforslaget beskattes den pensionsberettigede af tilvæksten på kontoen i form af fondens mv. fordelte overskud. SAP er i indbetalingsperioden ikke omfattet af § 4, men af § 5.


Til § 6

Efter lovforslaget beskattes Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde og afviklingskasser omfattet § 1, stk. 1, nr. 9, af alt formueafkast. Dette gælder for ATP´s vedkommende dog ikke den del af afkastet, der vedrører Den Særlige Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP). Ordninger i Den Særlige Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) beskattes efter bestemmelsen i lovforslagets § 5. Da SAP-midler forvaltet af ATP overføres til ATP-ordningen ved kontohaverens 65. år og konverteres til en livsvarig pension, beskattes SAP dog i udbetalingsperioden efter bestemmelsen i lovforslagets § 6.


Der kan dog ikke foretages fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån, hvis der er tale om gæld i danske kroner og gælden opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Tab på gæld kan endvidere som hovedregel ikke fradrages, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, igen under den forudsætning at der er tale om gæld i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet. Der kan endvidere ikke foretages fradrag for tab på en fordring, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til beskatningsgrundlaget. For fordringer som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have på sine datterselskaber, eller som disse måtte have på ATP, finder kursgevinstlovens §§ 4 og 8 anvendelse, jf. henvisningen til kursgevinstlovens bestemmelser.


Om baggrunden for fradragsbegrænsningsreglerne henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.


ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde og afviklingskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, har som efter gældende regler fradragsret for omkostninger til formueforvaltning. Vedrørende baggrunden for at fastholde beskatningen på institutniveau henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.


Til § 7

Efter lovforslaget foreslås indført en beskatning af afkastet af pensionskassers mv. egenkapital og af afkast der tilfalder medlemmerne af pensionskassen under et som ufordelte midler. Forslaget omfatter:


1) her i landet hjemmehørende tværgående pensionskasser og firmapensionskasser,

2) pensionskasser, der har tilladelse i et land, som har gennemført Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003, og som udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser,

3) arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed,

4) pensionsfonde, der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, samt

5) administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse eller en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed.



Beskatningen af Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde og pensionskasser under afvikling jf. forslagets § 1, stk. 2, nr. 9, foreslås stort set videreført efter gældende regler. Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.


Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslov er de ovenfor anførte pensionskasser mv. (herefter under ét pensionskasser) skattepligtige af alt formueafkast. Der skelnes ikke imellem, om afkastet tilfalder medlemmerne af pensionskassen, eller om det tilfalder egenkapitalen.


Efter lovforslaget er pensionskasserne mv. fortsat generelt skattepligtige af alle formuegevinster og aktieudbytter, jf. lovforslagets § 7, stk. 1. Samtidig foreslås det, at den del af af pensionskassens investeringsafkast, der tilfalder pensionskassens medlemmer individuelt, fremover beskattes hos medlemmerne, jf. forslagets § 1, stk. 1, og § 4.


For at undgå dobbeltbeskatning af den del af afkastet, der tilfalder medlemmerne individuelt, foreslås det i stk. 2 at give pensionskasserne mv. fradrag for individuelle hensættelser til pensionsopsparerne. Der gives således efter bestemmelsen fradrag for alle beløb, der hensættes individuelt som rente mv.


Fradrag gives også for beløb, der hensættes individuelt til ikke-pensionsafkastskattepligtige ordninger, dvs. beløb, der hensættes individuelt som rente mv. til pensionsberettigede, hvis pensionsordninger er omfattet af pensionsbeskatningsloven §§ 53A og B, samt til forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år, samt til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser, samt til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, samt til livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. I modsat fald ville rentetilskrivning mv. til disse ordninger - i strid med hensigten - indirekte blive pensionsafkastbeskattet gennem § 7.


Der gives fradrag efter stk. 2, nr. 1, for alle beløb, der hensættes individuelt som rente mv., uanset om de er udredt af årets formueafkast eller af tidligere år afkast opsamlet i f.eks. det kollektive bonuspotentiale.


Den del af indkomstårets formueafkast, der hensættes kollektivt til pensionsopsparerne beskattes samme indkomstår efter § 7. Når den i et senere indkomstår udtages herfra og overføres individuelt til pensionsopsparerne som rente mv., opnås fradrag efter § 7, stk. 2, nr. 1-6, for det overførte beløb. Samme indkomstår finder individuel beskatning efter § 4 sted. Samlet søges på denne måde sikret, at der ikke finder dobbeltbeskatning sted.


Direkte udbetalinger fra pensionskassernes investeringsafkast til de pensionsberettigede sidestilles med beløb, der hensættes til dækning af individualiserede forpligtelser over for de pensionsberettigede, hvilket modsvares af beskatning af den pensionsberettigede efter § 4.


Lovforslagets § 7 har det sigte, at den samlede pensionsafkastskat, som svares af en pensionskasse og af dens medlemmer under et vil være nogenlunde uændret i forhold til den skat, som pensionskassen svarer under gældende regler, uafhængigt af hvor stor eller lille en del af investeringsafkastet, der vælges hensat kollektivt til medlemmerne, og dermed efter de foreslåede regler først vil blive beskattet hos medlemmerne, når det tildeles individuelt.


For selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber anses efter gældende regler afkast af egenkapitalen for at blive beskattet ved at indgå i den selskabsskattepligtige indkomst. Positiv selskabsskattepligtig indkomst fradrages i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for at undgå, at dette afkast både selskabs- og pensionsafkastbeskattes. Disse selskabers pensionsafkastskat er således en skat, der hviler på de forsikrede.


For disse selskaber søges pensionsafkastskatten fastholdt på nogenlunde uændret niveau ved at foreslå en særlig pensionsafkastbeskatning af de midler, der hensættes ufordelt til de forsikrede, jf. lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.


Som konsekvens af denne beskatning vil pensionskassernes mv. såvel som de selskabsskattepligtige livsforsikringsselskabers balancer (sidstnævntes egenkapital dog undtaget) under de foreslåede regler fortsat være opbygget af formueafkast, der er blevet pensionsafkastbeskattet. Ved overførsel af ufordelte, pensionsafkastbeskattede midler til de individuelle pensionsopsparere afløftes den tidligere gennemførte beskatning efter § 7, § 8, samt efter gældende pensionsafkastbeskatningsregler, mens individuel beskatning efter § 4 træder i stedet.


Af denne grund er der ved overgangen til de foreslåede regler ikke behov for at udbetale beløb fra det offentlige til de ufordelte midler som kompensation for fremtidig individuel pensionsafkastbeskatning ved overførsel individuelt til pensionsopsparerne / de forsikrede.


Som nævnt oven for er pensionsinstitutter efter gældende regler skattepligtige af hele formueafkastet, dvs., at hele investeringsresultatet efter de gældende regler indgår i beskatningsgrundlaget, såvel den del, der fordeles til pensionskassens medlemmer, som den del, der medgår til egenkapitalopbygning. Yderligere indgår øvrige ordinære og ekstraordinære indtægter og udgifter, eksempelvis indkomster fra agenturvirksomhed eller anden accessorisk virksomhed. Efter lovforslaget er pensionsinstituttet fortsat skattepligtig af hele formueafkastet, dvs. at det skattepligtige afkast for pensionsinstituttet efter gældende regler og efter forslaget er det samme, bortset fra den foreslåede ophævelse af skattefritagelsen for indeksobligationer og visse ejendomme. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 3. Den foreslåede § 7, stk. 2, sikrer gennem fradrag for investeringsafkast, der tildeles individuelt og dermed underkastes beskatning efter lovforslagets § 4, at pensionskassens investeringsafkast ikke bliver beskattet to gange.


Det foreslås, at der ligesom efter gældende ret ikke kan foretages fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån, hvis der er tale om gæld i danske kroner og gælden opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Tab på gæld kan endvidere som hovedregel ikke fradrages, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, igen under den forudsætning at der er tale om gæld i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet. Der kan endvidere ikke foretages fradrag for tab på en fordring, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til beskatningsgrundlaget. For fordringer mellem koncernforbundne parter finder kursgevinstlovens §§ 4 og 8 anvendelse, jf. henvisningen til kursgevinstlovens bestemmelser. Om baggrunden for begrænsningerne i fradragsretten henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.


Pensionskasserne mv. har som efter gældende regler fradragsret for renteudgifter, der er påløbet i indkomståret samt for omkostninger til formueforvaltning, jf. § 9.


Til § 8

Efter lovforslaget foreslås der indført en beskatning af de midler, som selskabskattepligtige livsforsikringsselskabers har hensat ufordelt til de forsikrede.


Som omtalt i bemærkningerne til § 7, anses selskabsskattepligtige livsforsikringsselskabers afkast af egenkapitalen efter gældende regler for at blive beskattet ved at indgå i den selskabsskattepligtige indkomst, mens selskabernes pensionsafkastskat er en skat der hviler på de forsikrede.


For disse selskaber foreslås pensionsafkastskatten fastholdt på nogenlunde uændret niveau ved at indføre en særlig pensionsafkastbeskatning af selskabernes ufordelte midler.


De ufordelte midler består, jf. stk. 2, af hensættelserne til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering. Stk. 3 vedrører udenlandske livsforsikringsselskaber mv., der udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted. Den del af årets formueafkast, der ikke indgår i afkastet til egenkapitalen, hensættes individuelt til de forsikrede eller opsamles i de ufordelte midler, først og fremmest i det kollektive bonuspotentiale.


Et positivt formueafkast i indkomståret, som ikke umiddelbart fordeles til egenkapitalen eller individuelt til de forsikrede, vil derfor alt andet lige resultere i en forøgelse af de ufordelte midler. Et negativt formueafkast i indkomståret vil omvendt typisk medføre, at der skal overføres beløb fra de ufordelte midler til de forsikrede for at disse opnår en forrentning i henhold til aftalerne, og dermed alt andet lige medføre et fald i de ufordelte midler.


Som skattegrundlag foreslås på denne baggrund indkomstårets ændring i de samlede ufordelte midler, jf. stk. 4. Skattegrundlaget er således fastlagt som indkomstårets ændring i visse regnskabsmæssige værdier. Den regnskabsmæssige værdi af de ufordelte midler ultimo indkomståret vil derfor være ændret med den del af skatten efter § 8, som de forsikrede skal bære i fællesskab. Til brug for indkomstopgørelsen efter stk. 4 er det derfor nødvendigt at korrigere herfor, så der fremkommer en regnskabsmæssig ultimoværdi før skat.


Idet der henvises til § 7 med bemærkninger i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), foreslås det, at livsforsikringsselskaber omfattet af § 8 kan fradrage skat efter denne bestemmelse ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst. Disse selskaber har efter gældende regler fradrag for pensionsafkastskat, og dette fradrag videreføres, dog med den begrænsning, at der kun kan opnås fradrag for skat efter § 8 i det omfang, at denne skat har reduceret indkomstårets hensættelser eller ydelser til de forsikrede.


Det bemærkes, at de ufordelte midler set under et kan ændre sig af andre årsager end akkumulering eller dekumulering af formueafkast.


Væsentligst er virkningen af opsamling af og i sidste ende fordelingen til de forsikrede af omkostnings- og risikoresultat som bonus. Derfor foreslås i stk. 5, at livsforsikringsselskabet kan vælge at se bort fra indkomstårets ændringer som følge heraf. Der kan kun bortses fra udsving i opsamlet risiko- og omkostningsresultater i løbet af indkomståret indtruffet efter overgangen til beskatning efter bestemmelsen. Valget herom træffes en gang for alle ved overgang til beskatning efter § 8. Med den foreslåede stk. 6 videreføres den gældende fritagelse for ordninger, der ikke er omfattet af § 4, jf. de gældende bestemmelser i §§ 15 og 16. Dette gøres ved, at der i forbindelse med opgørelsen af de ufordelte midler, der indgår i skatteberegningen efter stk. 4, bortses fra ufordelte midler knyttet til ordninger, der ikke er omfattet af § 4


Den foreslåede beskatning efter § 8 er bygget op om indkomstårets ændring i de kollektivt afsatte forpligtelser til de forsikrede, som regnskabsmæssigt er passivposter. Der opnås som nævnt herigennem, at formueafkast, som tildeles de forsikrede kollektivt, beskattes i samme indkomstår, som det opstår. Der er altså reelt tale om beskatning af formueafkast. Derfor tillades der mulighed for lempelse for udenlandsk skat i skat efter § 8, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 20.


Den del af årets formueafkast, som tildeles de forsikrede individuelt, beskattes efter lovforslagets § 4. Sammen med den umiddelbare beskatning af formueafkast, som opnås efter § 8, fastholdes samlet set en beskatning af de forsikredes del af afkastet omtrent på nuværende niveau, hvilket er sigtet med den foreslåede § 8.


Til § 9

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 samt § 5 a, stk. 1.


Til § 10

Bestemmelsen i lovforslagets § 10 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7 om det såkaldte overgangsfradrag. Bestemmelsen har dog måttet tilpasses de ændrede skattepligtsbestemmelser, der fremgår af lovforslagets § 1, hvorefter skattepligten vedrørende livsforsikrings- og pensionskasseordninger overføres fra livsforsikringsselskabet og pensionskassen til den enkelte forsikringstager eller pensionskassemedlem.


Hensigten med overgangsfradraget er at friholde den del af afkastet, der relaterer sig til den del af forsikringstagernes opsparing, der er foretaget før den 1. januar 1983, for beskatning. Dette gøres ved i en overgangsperiode kun at beregne skat af en del af det samlede skattepligtige afkast. Overgangsfradraget er efter de gældende regler fastlagt som en forholdsmæssig nedsættelse af beskatningsgrundlaget.


Til stk. 1


Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 7, om nedsættelse af det skattepligtige beskatningsgrundlag for pensionsordninger i pengeinstitutter.


Efter lovforslaget skal overgangsfradraget for ordninger i kapitalpensionsfonde fremover beregnes på tilsvarende måde som for pengeinstitutordninger. Ændringen er en konsekvens af skattepligtsbestemmelserne i lovforslagets § 1, hvorefter skattepligten påhviler den enkelte berettigede til indeståendet i kapitalpensionsfonde. Overgangsfradraget vedrørende kapitalpensionsfonde er reguleret i den nugældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 6, og beregnes efter gældende regler som forholdet mellem formuen ved udgangen af 1982 og formuen ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter den 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Ordninger i kapitalpensionsfonde har store ligheder med almindelige pengeinstitutordninger, og det foreslås derfor at overgangsfradraget beregnes på tilsvarende vis. Der henvises vedrørende kapitalpensionsfonde til bemærkningerne til lovforslagets § 5.


Til stk. 2


Bestemmelsen angiver retningslinier for beregning af overgangsfradrag vedrørende ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde. Bestemmelsen erstatter dermed for ordninger i de nævnte pensionsinstitutter de gældende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2 og 4.


Ifølge bestemmelserne i den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 1, vedrørende det generelle overgangsfradrag, der anvendes af livsforsikringsselskaber og de fleste pensionskasser, skal beskatningsgrundlaget nedsættes forholdsmæssigt efter forholdet mellem på den ene side pensionshensættelserne med tillæg af en forholdsmæssig andel af kollektivt bonuspotentiale for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, og på den anden side passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.


Ved opgørelsen af de nævnte hensættelser og passiver skal efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 2, bortses fra en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Bestemmelsen er møntet på de statsgaranterede pensionskasser og andre pensionskasser, der har statsgaranti, eller som er tilsikret statslig underskudsdækning.


Endvidere skal bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.


Forsikringstagernes opsparing ultimo 1982 er efter gældende regler defineret via hensættelserne til fordel for disse.


Efter lovforslaget anvendes hensættelserne ultimo indkomståret på den enkelte ordning som nævner ved beregning af nedslaget i stedet for passiverne som efter de gældende regler. Som tæller anvendes på den enkelte ordning den laveste af enten hensættelserne ultimo indkomståret eller præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Ændringen er en følge af lovforslagets § 4, hvorefter det skattepligtige afkast er defineret ved den del af livsforsikringsselskabets m.fl. formueafkast, der kommer pensionsopsparerne til gode. Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslov omfatter det pensionsafkastskattepligtige afkast hele livsforsikringsselskabets formueafkast, dvs. også den del, der kommer egenkapitalen til gode.


Det er blevet påpeget, at den omstændighed, at ufordelte bonusreserver skal indgå i friholdelsesbrøken, vil gøre beregningen af pensionsafkastskatten vanskelig og kompliceret. For at imødegå dette foreslås det, at pensionsinstituttet kan vælge at bortse fra de ufordelte beløb både ved opgørelsen af nævneren og tælleren ved beregningen af nedslaget. Et fravalg af de ufordelte beløb er betinget af, at valget foretages samlet både for beløbet i nævneren og tælleren.


For ordninger i pensionskasser, der ved udgangen af 1982 ikke var tarifmæssigt opbyggede, er hensættelsen ultimo 1982 ikke nødvendigvis en rimelig fordelingsnøgle; for nogle medlemmer kan hensættelsen endda være negativ. Det foreslås derfor at videreføre bestemmelsen i den nugældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 3.


Til stk. 3


Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 5, jf. stk. 1, og vedrører beregningen af overgangsfradraget for Arbejdsmarkedets Tillægspension.


Til stk. 4


Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 6, og vedrører beregningen af overgangsfradraget for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.


Til stk. 5


Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 8, og vedrører beregning af overgangsfradraget ved delvis udbetaling fra en ordning.


Ved beregning af beskatningsgrundlaget efter at delvis udbetaling har fundet sted fra en pengeinstitutordning, opstår det spørgsmål, om det udbetalte beløb hidrører fra opsparing før 1983, eller om beløbet er taget fra kapitaltilvæksten fra og med 1983. Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 8, betragtes indeståendet udbetalt efter et LIFO-princip (Last In First Out), dvs. at udbetalingen primært anses taget fra kapitaltilvæksten fra og med 1983. Alene i det omfang udbetalingen overstiger tilvæksten fra og med 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ultimo 1982. Bestemmelsen finder også anvendelse ved delvis udbetaling fra ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og kapitalpensionsfonde. Bestemmelsen indebærer, at overgangsbrøken vedrørende disse ordninger aldrig kan overstige én. Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, 3. pkt., finder bestemmelsen også anvendelse ved overførsel af ordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41.


Efter lovforslaget udvides bestemmelsen til fremover også at omfatte ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Samtidig ændres formuleringen uden at der dog herved er tilsigtet en ændring af bestemmelsens realindhold i forhold til gældende regler. Bestemmelsen vedrører efter lovforslaget såvel delvis udbetaling fra de omfattede ordninger og delvis overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41.


Til stk. 6


Bestemmelsen er en omskrivning af den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, der vedrører overførsel af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41.


Efter pensionsbeskatningslovens § 41 kan opsparede pensionsmidler overføres fra én ordning til en anden, uden at dette efter pensionsbeskatningsloven betragtes som en udbetaling fra ordningen, der skal belægges med 60 pct. afgift.


Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, bevares retten til overgangsfradrag ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41. Ved overførslen danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan friholdes, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det friholdte beløb kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Sidstnævnte kan tænkes at forekomme som følge af gebyrer, det afgivende pensionsinstitut beregner sig som følge af overførslen.


Til kapitel 3 - Opgørelse af beskatningsgrundlaget mv.

Til § 11

Til stk. 1


Det foreslås i bestemmelsen, at indkomståret fremover for alle pensionsordninger er kalenderåret, og at beskatningsgrundlaget omfatter afkast i indkomståret. Hermed vil indkomståret for pengeinstitutordningerne blive fremrykket 1 måned (fra 1. december - 30. november til 1. januar - 31. december). Ændringen betyder, at alle pensionsordninger fremover har samme indkomstår.


Til stk. 2


Efter gældende regler opgøres indkomståret i forhold til den periode inden for det pågældende indkomstår, hvor skattepligten har bestået. Dette foreslås præciseret i stk. 2. I tilfælde, hvor skattepligt indtræder f.eks. den 31. marts 2008, opgøres beskatningsgrundlaget i indkomståret i 2008 på grundlag af det skattepligtige formueafkast, der kan henføres til perioden 31. marts 2008- 31. december 2008. Ved ophør af skattepligten i løbet af kalenderåret omfatter beskatningsgrundlaget i det sidste indkomstår det formueafkast, der kan henføres til perioden fra 1. januar til tidspunktet for skattepligtens ophør.


Til § 12

Det foreslås, at beskatningsgrundlagene efter de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 3, 6 og 7 opgøres efter principperne i de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 13-16.


Til § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 12. Efter bestemmelsen skal der til beskatningsgrundlaget medregnes en skattepligtig del af andelens afkast, dvs. såvel renteindtægter, som gevinst eller tab fra den del af andelen, der vedrører skattepligtigt formueafkast. Opgørelsen af den skattepligtige del af andelens afkast skal ske efter reglerne om opgørelse af beskatningsgrundlaget i § 15.


Til § 14

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a. Den gældende bestemmelse indeholder regler om, at pensionsinstitutterne har mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af deres investeringer gennem skattetransparente juridiske personer på en mere enkel måde (nettoopgørelsesprincippet).


Til § 15

Til stk. 1


Efter bestemmelsen skal personer med pensionsafkastskattepligtige ordninger i pengeinstitutter medregne de i indkomståret forfaldne renter. Til beskatningsgrundlagene, der opgøres efter §§ 6 og 7, medregnes de periodiserede renteindtægter. Ved ophævelsen af ordninger i pengeinstitutter skal der udover de forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke-forfaldne renter. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.


Til stk. 2


Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2. Efter bestemmelsen skal overskud og underskud ved drift af fast ejendom og anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- og pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse af anden erhvervsvirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse.


Til stk. 3 og 4


Bestemmelsen svarer til de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3 og 4.


Bestemmelsen indeholder regler om, at ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene efter lovforslagets §§ 3, 6 og 7 skal gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, indeksobligationer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer, gæld samt fast ejendom medregnes efter lagerprincippet. Danske forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter skal allerede ifølge de regnskabsmæssige regler opgøre afkastet efter lagerprincippet.


Desuden videreføres bestemmelsen om, at værdien af aktiver i fremmed valuta opgøres i danske kroner.


Udbytte fra investeringsforeninger forhøjes undertiden efter de indkomstskattemæssige regler med et ikke udloddet beløb. Det sker også ved opgørelsen af det pensionsafkastskattepligtige grundlag. Det er det, der begrunder henvisningen i stk. 3 til aktieavancebeskatningslovens § 27, der hindrer, at det ikke udloddede beløb beskattes to gange.


Til stk. 5


Bestemmelsen svarer til de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 5.


Bestemmelsen indeholder regler om, at et selskab omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, der annullerer egne aktier, vil skulle udskille anskaffelsessummen for de annullerede egne aktier ved opgørelsen af fortjeneste og tab for det indkomstår, hvori aktierne annulleres. Udskillelsen sker efter forholdet mellem de egne aktier, der annulleres, og de egne aktier, der beholdes.


Til stk. 6


Bestemmelsen svarer til de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 6.


Bestemmelsen indeholder regler om, at der ved opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.


Til stk. 7


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i § 13, stk. 7, i pensionsafkastbeskatningsloven.


Bestemmelsen er en værdiansættelsesregel for pensionsopsparere, der placerer midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier og anparter. Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse består i, at datoerne er rykket 1 måned som følge af lovforslagets § 11, der ændrer indkomståret til kalenderåret.


Til § 16

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a.


Bestemmelsen er en opgørelsesregel for pensionsopsparere, der placerer midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i andele af kommanditselskaber. Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse består i, at datoerne er rykket 1 måned som følge af lovforslagets § 10, der ændrer indkomståret til kalenderåret.


Til § 17

Til stk. 1


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, hvorefter der kan beregnes en negativ skat, hvis beskatningsgrundlaget bliver negativt. Den negative skat kan fradrages i pensionsafkastskat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. I forbindelse med omlægningen af pensionsafkastskat til individniveau vil bestemmelsen som udgangspunkt alene have betydning for forsikringsordninger uden rente- eller ydelsesgaranti samt pengeinstitutordninger. Årsagen til dette er, at der i disse to typer ordninger kan blive tilskrevet et negativt afkast, der bevirker, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.


Det bemærkes, at der ikke kan ske modregning af negativ skat mellem to skattesubjekter. Negativ skat vedrørende beskatningsgrundlaget opgjort efter § 7 kan således udelukkende fradrages i skat opgjort efter § 7 for efterfølgende indkomstår. Negativ skat vedrørende beskatningsgrundlaget opgjort efter § 8 kan ligeledes udelukkende fradrages i skat opgjort efter § 8 for efterfølgende indkomstår. Negativ skat vedrørende beskatningsgrundlaget opgjort efter § 4 kan ligeledes udelukkende fradrages i skat opgjort efter § 4 for efterfølgende indkomstår vedrørende den samme pensionsberettigede.


Til stk. 2


Det forslås i stk. 2, at for skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8, og 10, kan negativ skat efter stk. 1, der ikke er fradraget i de førstkommende 5 indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet, udbetales. Bestemmelsen skal blandt andet tage højde for, at visse pensionskasser mv. kan være under afvikling. Hvis en pensionskasse mv. er under afvikling, vil der være et faldende investeringsafkast af egenkapitalen og de ufordelte hensættelser. Det kan derfor være vanskeligt for en sådan pensionskasse mv. at udnytte en eventuel negativ skat. Negativ skat, der udbetales efter bestemmelsen, kan ikke fremføres efter reglerne i § 17, stk. 1.


Opgørelsen af negativ skat til udbetaling kan illustreres med følgende (forenklede) eksempel:


Indkomstår
Skat opgjort efter § 7
2010
-15 mio. kr.
2011
- 5 mio. kr.
2012
5 mio. kr.
2013
4 mio. kr.
2014
-3 mio. kr.
2015
2 mio. kr.


I saldoen for negativ skat til fremførsel til indkomståret 2016 er der en resterende negativ skat vedrørende indkomståret 2010 på 4 mio. kr. (15 mio. kr. minus 11 mio. kr.). Det skyldes, at der ud af en negativ skat på 15 mio. kr. vedrørende indkomståret 2010 kun har været muligt for pensionsinstituttet at udnytte de 11 mio. kr. i de førstkommende 5 indkomstår. Efter bestemmelsen kan pensionsinstituttet i 2016 få udbetalt negativ skat med 4 mio. kr. vedrørende indkomståret 2010, under forudsætning af, at betingelsen i stk. 3 er opfyldt. Den negative skat på 4 mio. kr., der udbetales i 2016, vedrørende indkomståret 2010 kan efter udbetalingen ikke fremføres til modregning i skat for efterfølgende indkomstår.


Til stk. 3


Det foreslås, at der ikke kan udbetales beløb efter stk. 2 i det omfang, en bestemt grænse er nået. Denne er fastlagt som summen af betalt skat, jf. nr. 1, med tillæg af 15 pct. af en evt. nedgang i summen af egenkapital og midler hensat kollektivt til pensionsopsparerne sammenlignet med størrelsen af disse midler ved overgangen til de foreslåede regler 1. januar 2010, jf. nr. 2. Bestemmelsen tager sigte på, at pensionskasser mv. der er i drift ved overgangen til de foreslåede regler, sikres udbetaling af negativ skat i forbindelse med en aktuel eller fremtidig afviklingssituation, hvor egenkapital og ufordelte midler samlet set nedbringes for i sidste ende at tilgå pensionsopsparerne, og beskatning vil finde sted efter forslagets § 4.


Når der henvises til lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), henvises der til den gældende lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006. Det foreslås, at titlen på den foreslåede lov bliver Pensionsafkastbeskatningsloven.


Til stk. 4


Den foreslåede bestemmelse har tilsvarende sigte som stk. 3, idet den dog alene vedrører selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber og dermed alene muligheden for udbetaling af negativ skat i forbindelse med beskatning efter § 8. Bestemmelsen sigter mod, at ufordelte midler i sådanne selskaber ved overgangen til de foreslåede regler sikres udbetaling af negativ skat, når midlerne samlet set nedbringes for i sidste ende at tilgå de forsikrede individuelt.


Til § 18

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 om skattefri fusion, spaltning og overdragelse af livsforsikringsbestande mellem institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.


Efter forslaget succederer den modtagende institution i den overdragende institutions skattemæssige stilling, hvis de betingelser, der er angivet i stk. 2-4, opfyldes. Bestemmelsen finder anvendelse ved fusion mv. mellem skattepligtige efter § 1, stk. 2, det vil sige mellem pensionskasser, livsforsikringsaktieselskaber mv.


Til § 19

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 a om parallelitet i behandlingen af skattepligtig tilførsel af aktiver og fusion efter pensionsafkastbeskatningslovens regler og selskabsskattelovens regler.


I § 19, stk. 1 foreslås det, at selskabsskattelovens § 4, stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse, når en institution, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, foretager en skattepligtig overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen ejer samtlige aktier eller anparter. Det vil sige, at overdragelsen i denne situation i relation til pensionsafkastbeskatningslovens regler kan tillægges tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for datterselskabets åbningsbalance.


I § 19, stk. 2 foreslås det, at reglerne i selskabsskattelovens § 8 A skal finde tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2. Det vil sige, at de deltagende institutioner kan beslutte, at fusionen i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den forsættende institutions åbningsbalance.


Til § 20

Til stk. 1


Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, og medfører, at skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1 eller 2, kan få lempelse for skat pålagt pensionsafkastet i udlandet, efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Ifølge ligningslovens § 33, stk. 1, kan skat betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten. Den lempelse, der gives efter ligningslovens § 33, stk. 1, er således en creditlempelse, hvor fradraget er maksimeret til den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den udenlandske indkomst. Den lempelse, der gives efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, er baseret på det såkaldte nettoindkomstprincip, jf. ligningslovens § 33F. Bestemmelsens henvisning til ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, er således ensbetydende med, at lempelsen efter § 20 også er baseret på det såkaldte nettoindkomstprincip, jf. ligningslovens § 33F. Det medfører, at der ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der vedrører denne indkomst.


Efter skattelovgivningens almindelige regler indgår fremført underskud fra forudgående indkomstår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at »hele den i Danmark beskattede indkomst« er årets indkomst efter fremført underskud. Efter reglerne i den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 18 sker der ikke fremførsel af negativt beskatningsgrundlag, men derimod fremførsel af negativ skat. Dette er der taget højde for i bestemmelsen ved, at »hele den i Danmark beskattede indkomst« opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ skat. Efter stk. 4 kan der endvidere fremføres skat, som hidrører fra lempelsesberettigede beløb, der ikke er blevet udnyttet på grund af et negativt beskatningsgrundlag i tidligere indkomstår, til senere modregning i positiv skat efter denne lov.


Det foreslås derfor i relation til denne bestemmelse, at »hele den i Danmark beskattede indkomst« opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat fremført efter reglerne i § 17 og eventuel skat, som hidrører fra lempelsesberettigede beløb, der ikke er blevet udnyttet i tidligere indkomstår efter bestemmelsen i stk. 3.


Efter ligningslovens § 33, stk. 2, skal der, hvis der med den fremmede stat, Grønland eller Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.


Den foreslåede bestemmelse lemper for juridisk dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst beskattes to gange hos den samme skattepligtige, modsat økonomisk dobbeltbeskatning, hvor samme indkomst beskattes to gange hos to forskellige skattepligtige.


For skattepligtige pensionsinstitutter medfører den foreslåede bestemmelse, at det er pensionsinstituttet, der får hele lempelsen for den udenlandske kildeskat på pensionsinstituttets aktiver i pensionsafkastskatten af egenkapitalafkastet. Den foreslåede bestemmelse medfører, at de skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 3-6 og 9 (ATP, LD m.v.), kan få lempelse for udenlandsk skat i den pensionsafkastskat, der beregnes på baggrund af beskatningsgrundlaget efter § 6. Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at de skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, kan få lempelse for udenlandsk skat i den pensionsafkastskat, der beregnes på baggrund af beskatningsgrundlaget efter § 7. Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber, der også er skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 10, kan få lempelsen for udenlandsk skat i den pensionsafkastskat, der beregnes på baggrund af beskatningsgrundlaget efter § 8, jf. dog bemærkningerne til stk. 4.


Den foreslåede bestemmelse medfører, at skattepligtige efter § 1, stk. 1, ikke har adgang til lempelse for udenlandsk skat, jf. dog nedenstående om skattepligtige med særskilt depot i et pengeinstitut og puljeordninger i udenlandske pengeinstitutter. Den enkelte pensionsberettigede i eksempelvis en pensionskasse er ikke juridisk ejer af de formueaktiver, der dobbeltbeskattes, hvorfor den enkelte pensionsberettigede ikke kan få lempelse for disse udenlandske kildeskatter i pensionsafkastskatten efter forslagets § 4. Det er livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne mv., der er de juridiske ejere af de formueaktiver, der dobbeltbeskattes, hvorfor det er livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne, der kan foretage lempelsen for udenlandsk skat i deres pensionsafkastskat efter forslagets §§ 6, 7 og 8, jf. ovenstående. Det forhold, at de skattepligtige efter § 1, stk. 1 ikke har adgang til lempelse for udenlandsk skat medfører, at den udenlandske skat ikke skal fordeles mellem pensionsinstituttet og den pensionsberettigede. Pensionsinstituttet kan således henføre den fulde udenlandske skat til sit eget beskatningsgrundlag.


For skattepligtige efter § 1, stk. 1, med særskilt depot i et pengeinstitut her i landet eller i en fremmed stat medfører bestemmelsen, at de kan få lempelse for skat pålagt udenlandske aktiver, som er knyttet til depotet, uanset om skatten er pålagt i et tredjeland eller i det land, hvor depotet er oprettet.


Efter den foreslåede bestemmelse kan opsparere i danske og udenlandske puljeordninger i pengeinstitutter ikke få lempelse i den danske pensionsafkastskat for udenlandske kildeskatter af aktiver i puljen, der ejes af pengeinstituttet. Den særlige lempelsesbestemmelse for puljedeltagere i pengeinstitutter i den gældende § 19, stk. 5, videreføres således ikke, da der er tale om lempelse for økonomisk dobbeltbeskatning.


Pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere med puljeordninger oprettet i et udenlandsk pengeinstitut vil imidlertid kunne få lempelse for en eventuel kildeskat pålagt i pengeinstituttets hjemland af den rente, der tilskrives den skattepligtiges konto, da der i dette tilfælde er tale om lempelse for juridisk dobbeltbeskatning.


I tilfælde hvor pensionsinstituttet mv. er hjemmehørende i et andet EU/EØS-land, vil pensionsafkast overført fra pensionsinstituttet til den pensionsberettigedes depot, blive betragtet som »anden indkomst« ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Danmark vil herefter have beskatningsretten, idet de dobbeltbeskatningsoverenskomster Danmark har indgået med de øvrige EU/EØS-lande hjemler bopælsbeskatning af »anden indkomst«. I de tilfælde, hvor et andet EU/EØS-land måtte beskatte tilskrivning af pensionsafkast til en pensionsafkastskattepligtig person vil det således typisk ikke være aktuelt at lempe for dobbeltbeskatning af pensionsafkastet, idet den fremmede stat, Grønland eller Færøerne ikke har krav på at oppebære skat af indkomsten, hvor der er hjemlet bopælsbeskatning.


Til stk. 2


Reglen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 3.


Danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde mv., samt livsforsikringsselskaber hjemmehørende i EU anvender ved opgørelsen af deres formueafkast lagerprincippet. I dette bagvedliggende afkast, der danner grundlag for tilskrivning af afkast til indehaverne af pensionsordningerne, kan indgå afkast på udenlandske aktiver, hvor det pågældende udland vil have beskatningsretten til værdistigninger på aktivet. Dette vil være tilfældet med fast ejendom beliggende i udlandet samt gevinster og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, hvor fremmede stater i de enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster vil have ret til at beskatte gevinst og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den pågældende udenlandske stat, selv om aktionæren er hjemmehørende i Danmark. Den beskatning udlandet har ret til, vil typisk ske efter realisationsprincippet. Dette kan indebære, at beskatningen af værdistigningen på den faste ejendom eller på aktierne i ejendomsaktieselskabet i Danmark sker tidligere end i udlandet. Det kan være, at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året før afståelsesåret, måske ikke betales nogen skat i udlandet af den urealiserede gevinst på den faste ejendom eller aktierne i ejendomsaktieselskabet. Til gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen pensionsafkastskat, hvori den udenlandske skat af den nu realiserede gevinst kan modregnes.


Det foreslås at afhjælpe dette problem ved at tillade pensionskasser og -fonde mv. at føre en konto over deres skatter af gevinst eller tab på et aktiv. Der kan alene blive tale om at føre en konto for skatter i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på aktivet kan beskattes i udlandet (efter danske interne regler og en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst), og hvor gevinst eller tab ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven medregnes efter lagerprincippet. Der kan således alene blive tale om at føre en konto for skatter vedrørende fast ejendom og vedrørende aktier i ejendomsselskaber hjemmehørende i udlandet.


På kontoen indgår den forholdsmæssige del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der kan henføres til gevinst på aktivet, og som der ikke er givet dobbeltbeskatningslempelse for.


Hvis den udenlandske skat af gevinst på aktivet, der kan henføres til den skattepligtige, overstiger den forholdsmæssige del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der påhviler den skattepligtige, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i den skattepligtiges øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, og saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Hvis et fradragsberettiget beløb ikke kan rummes inden for den skattepligtiges øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet opgjort efter lagerprincippet, beregnes der en negativ skat, der fradrages i saldoen.


Til stk. 3


Efter bestemmelsen kan den lempelse, der beregnes efter stk. 1, fremføres til modregning i senere års positive pensionsafkastskat på samme måde som negativ skat efter § 17, kan fremføres. Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende § 19, stk. 4. Reglen sikrer, at de skattepligtige kan få lempelse for skat betalt i udlandet i år, selvom beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven er for lille til, at der kan foretages fuld eller delvis lempelse heri.


Til stk. 4


Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber kan få lempelse for udenlandsk skat i skatten efter selskabsskatteloven efter de almindelige regler om credit i ligningslovens § 33. Efter bestemmelsen kan selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber, der også er skattepligtige efter forslagets § 1, stk. 2, nr. 10, få lempelse for udenlandsk skat i den pensionsafkastskat, der er beregnet på baggrund af beskatningsgrundlaget efter § 8. Det er en betingelse for fradraget i pensionsafkastskatten, at den udenlandske skat ikke samtidigt fradrages i skatten efter selskabsskatteloven. Den samme udenlandske skat kan således ikke samtidigt fradrages i pensionsafkastskatten og skatten efter selskabsskatteloven. Efter bestemmelsen kan selskaberne frit vælge, om de vil fradrage den udenlandske skat i pensionsafkastskatten eller skatten efter selskabsskatteloven. Den gældende fordelingsregel i § 19, stk. 2, foreslås således ikke videreført.


Til kapitel 4 - Opkrævning mv.

Til § 21

Til stk. 1


Efter de gældende regler skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, senest den 15. december i indkomståret indgive en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af skatten.


Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december til den 31. december i indkomståret. Renten beregnes som et simpelt gennemsnit af de af OMX, den Nordiske Børs, København (tidligere Københavns Fondsbørs) dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelsen af opgørelsen.


De pågældende livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde og andre, der er skattepligtige efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk. 1, indgiver herefter senest den 15. juli i året efter indkomståret en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og skatten for indkomståret.


Det foreslås i lovforslagets § 1, at skattepligten efter loven som udgangspunkt ikke længere skal påhvile livsforsikringsselskabet mv., men den enkelte pensionsberettigede til pensionsordningen. Der kan henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1. Dette svarer til, hvad der efter de gældende regler gælder for pensionsordninger i pengeinstitutter. For disse ordninger indeholder og indbetaler pengeinstituttet skatten, der påhviler de enkelte indehavere af de pågældende opsparingskonti.


Det foreslås, at tilsvarende skal gælde for forsikringsordninger. Livsforsikringsselskabet mv. vil således fremover skulle indeholde og indbetale den skat, der påhviler de enkelte pensionsberettigede til de pågældende pensionsordninger, til skattemyndighederne.


Herudover foreslås det, at livsforsikringsselskabet mv. ikke længere skal indsende en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag. I stedet skal livsforsikringsselskabet mv. indsende en endelig opgørelse den 31. marts i året efter indkomstårets udløb over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og skatten for indkomståret for de enkelte pensionsordninger. Hermed forenkles opkrævningen af pensionsafkastskatten. Det foreslås at lægge en rente på den beregnede pensionsafkastskat fra den 20. februar til betaling sker, dvs. senest den 31. marts, for i nogen grad at reducere det varige provenutab ved betalingsudskydelsen i forhold til gældende regler.


Fristen foreslås fastsat til den 31. marts, hvilket giver livsforsikringsselskaberne mv. rimelig tid til at indsende den endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget mv.


Pensionskasser, pensionsfonde mv. er fortsat skattepligtige efter loven af det formueafkast, der kan henføres til selskabernes egenkapital, jf. forslagets § 1, stk. 2. Som en følge heraf vil den samlede endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget mv. for disse selskaber mv., dels vedrøre selskabets egenkapitalbeskatning, dels de enkelte pensionsopspareres beskatning af formueafkastet, der kan henføres til disse ordninger.


Arbejdsmarkedets Tillægspension er tillige fortsat skattepligtig efter loven, men alene af det formueafkast, der kan henføres til ATP ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2. For Arbejdsmarkedets Tillægspension vil den samlede endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget mv. således dels vedrøre beskatningen, der kan henføres hertil, dels den beskatning, der kan henføres til ordningerne i Den Særlige Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension (SAP) i ATP.


Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den Sociale Pensionsfond vil omvendt fortsat være skattepligtig efter loven af det fulde formueafkast. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den Sociale Pensionsfond vil den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget mv. således som efter de gældende regler udelukkende vedrøre fondens egne skatteforhold.


Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige dagskurs ved udgangen af indkomståret, dvs. den 31. december, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9).


Det bemærkes, at betegnelsen »forsikringsselskaber mv.« omfatter alle penge- og pensionsinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1.


Til stk. 2


Efter de gældende regler retter beskatningen sig for livsforsikringsselskaber imod den del af livsforsikringsselskabets investeringsafkast, der tilflyder forsikringsbestanden. For pensionskasser retter beskatningen sig imod pensionskassens investeringsafkast, uanset om hele det pågældende afkast - i første omgang - tilføres pensionsbestanden.


For forsikringer omfattet af kontributionsbekendtgørelsen opkræves skatten efter de gældende regler ikke direkte hos den enkelte forsikringstager, men fradrages i den del af det realiserede resultat, der fordeles til forsikringstagerne, jf. herved § 6 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006 om kontributionsprincippet. Forsikringstagerne afholder dermed indirekte pensionsafkastskatten. Er der i den del af det realiserede resultat, der tilfalder forsikringsbestanden, ikke tilstrækkelige midler til at dække pensionsafkastskatten, hæfter selskabet for denne.


Efter lovforslaget flyttes skattepligten som nævnt fra livsforsikringsselskaber og øvrige pensionsinstitutter til den enkelte forsikringstager. Beskatningen retter sig grundlæggende - fortsat - imod den del af livsforsikringsselskabets investeringsafkast, der tilflyder forsikringstagerne.


I og med, at beskatningssubjektet som udgangspunkt ikke længere er livsforsikringsselskabet og øvrige pensionsinstitutter, men den enkelte forsikringstager, må selve opgørelsen og beregningen af skatten nødvendigvis omlægges. Omlægningen ændrer dog ikke grundlæggende på skattebelastningen af pensionsopsparingen. I modsætning til den gældende pensionsafkastbeskatningslov udskydes beskatningen for den enkelte forsikringstager dog til tilskrivningstidspunktet. Det har efter gældende regler været op til Finanstilsynet at regulere fordelingen af skattebelastningen, hvilket bl.a. har medført regler om kontribution (samt bestemmelser om, at livsforsikringsselskabet afløfter pensionsafkastskatten i den del af det realiserede resultat, der tilgår forsikringsbestanden) og om beregning af bonusrente for ordninger med friholdt opsparing og for ordninger uden.


Efter lovforslaget påhviler det det direkte tegnende livsforsikringsselskab mv. før tilførsel af midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg at indeholde pensionsafkastskat heraf.


Forsikringsselskabet mv. skal årligt underrette den skattepligtige om de beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår efter regler, der fastsættes af skatteministeren.


Til § 22

Til stk. 1


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 21, stk. 1.


Efter de gældende regler skal pengeinstitutter senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb indgive en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige opsparingsformer til SKAT.


I lovforslaget foreslås det, at fristen rykkes til den 15. januar umiddelbart efter indkomstårets udløb. Forslaget er en følge af, at det i § 11 foreslås, at indkomståret ændres fra den 1. december til den 30. november, til kalenderåret. Når indkomståret rykkes med 1 måned, har det samtidig været nødvendigt at rykke indsendelsesfristen med 1 måned.


Ved lovforslagets § 1 er det desuden foreslået, at skattepligten for pensionsordninger i de enkelte kapitalpensionsfonde overføres fra kapitalpensionsfonden til de enkelte pensionsberettigede til ordningerne. Ordningerne i kapitalpensionsfonde er karakteriseret ved at være enten rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed. Kapitalpensionsfondene skal som hovedregel anbringe midlerne på samme måde, som det der gælder for individuel pensionsopsparing i pengeinstitutter. Pensionsordninger i kapitalpensionsfonde er endvidere karakteriseret ved at være rene opsparingsordninger, hvor der ikke er forsikringsmæssige hensættelser. Da pensionsordninger i kapitalpensionsfonde hermed i høj grad minder om pengeinstitutordninger, foreslås det derfor, at kapitalpensionsfonde skal have samme frister som pengeinstitutterne.


Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige dagskurs ved udgangen af indkomståret, dvs. den 31. december, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9).


Til stk. 2


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 21, stk. 2.


Efter den gældende bestemmelse skal pengeinstitutter hæve skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke er dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den indlånsrente, der gælder for kontoen. Det foreslås, at overtrækket i stedet skal forrentes med den udlånsrente, som er aftalt mellem den enkelte kontohaver og penge- eller kreditinstituttet, hvis kontohaveren ikke har dækket overtrækket 15 dage efter, at penge- eller kreditinstituttet skriftligt har meddelt kontohaveren, at kontoen er overtrukket. Det er fundet rimeligt, at overtrækket forrentes med den aftalte udlånsrente, således at der ikke opnås en fordel ved at investere hele pensionsordningen i værdipapirer, så der ikke henstår midler på kontantkontoen til at betale pensionsafkastskatten med.


Tidsfristen på 15 dage svarer til den frist, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 19, hvorefter en skattepligtig har mindst 15 dage til at reagere på en skrivelse om ændret skatteansættelse mv. Da overtrækket opstår som følge af trækket af pensionsafkastskat, vurderes det at være rimeligt, at skatteyderen også får 15 dage til at dække overtrækket.


Derudover foreslås det, at kapitalpensionsfonde fremover omfattes af bestemmelsen.


Til § 23

Til stk. 1


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 1.


Efter den gældende bestemmelse skal pengeinstituttet ved ophævelse af en af de i lovens § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til SKAT inden 3 hverdage (bankdage) efter, at det har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, skal pengeinstituttet tilbageholde skatten og indbetale den til SKAT inden en måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen. En overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 vil efter den gældende bestemmelse anses for en ophævelse, hvis overførslen indebærer, at der sker skift i, om skattepligten påhviler instituttet eller pensionsopspareren. Et sådant skift vil f.eks. ske ved overførsel fra et pengeinstitut til et pensionsinstitut, herunder til ATP. Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 1, er, at det ikke længere kun er pengeinstitutter, der er omfattet af bestemmelsen. Efter lovforslaget vil alle pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, være omfattet af bestemmelsen, hvilket medfører, at også forsikringsselskaber mv. vil være omfattet af bestemmelsen. En overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 vil være omfattet af bestemmelsens stk. 1, 1. og 2. pkt. Ændringen er en følge af, at skattepligten efter loven flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1.


Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige dagskurs på ophævelsestidspunktet, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9).


Til stk. 2


Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 2.


Efter den gældende bestemmelse skal pengeinstituttet senest den 15. december efter indkomstårets udløb indbetale den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til SKAT. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.


Det foreslås, at pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde senest den 15. januar indbetaler skyldig skat. Kapitalpensionsfonde er i lovforslagets § 22, stk. 1, foreslået overført til samme opkrævningsmetode som pengeinstitutterne med samme tidsfrister.


Øvrige forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, foreslås at skulle benytte samme opkrævningsmetode som pengeinstitutterne og kapitalpensionsfonde. Tidsfristen for disse indeholdelsespligtige vil dog i stedet for den 15. januar være den 31. marts efter indkomstårets udløb svarende til fristen for endelig opgørelse efter lovforslagets § 21.


Til stk. 3


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 3, med de ændringer af morarentebestemmelsen, der følger af § 5, nr. 3, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via ‰n skattekonto).


Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal forsikringsselskaber mv. følge samme regler, som de gældende regler for pengeinstitutter.


Bestemmelsen i stk. 3 er derfor foreslået udvidet til også at omfatte sådanne selskaber mv.


Til stk. 4


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 5, der er en undtagelse til hovedreglen om, at pengeinstitutter skal foretage endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget ved ophævelse af en pengeinstitutordning i løbet af indkomståret.


Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 5, er, at det ikke længere kun er pensionsordninger i pengeinstitutter, der er omfattet af bestemmelsen.


Efter lovforslaget vil alle pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, være omfattet af bestemmelsen. Dette medfører, at ikke blot pensionsordninger i pengeinstitutter, men alle ordninger omfattet af § 1, stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse ved overførsel af en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut, bortset fra overførsler af SP-konti mellem ATP og pengeinstitutter, og finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra overførslen sker, fortager endelig opgørelse efter stk. 1. Det vil sige, at et pensionsinstitut kan vælge at foretage endelig opgørelse ved overførsel til et andet pensionsinstitut.


Ændringen er en følge af, at skattepligten efter loven flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1.


For indkomstårene 2008 og 2009 er der dog indsat en overgangsregel for overførsel af en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut med institutbeskatning til et udenlandsk pensionsinstitut med individbeskatning, jf. § 37.


Til § 24

Til stk. 1


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 24, stk. 1.


Det foreslås at fjerne bestemmelsen om, at overskydende skattebeløb tilbagebetales med tillæg af eventuelle renter. Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, skal skattepligtige efter § 1, stk. 2, kun indsende en endelig opgørelse og ikke som efter de gældende regler en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og skatten deraf samt en endelig afregning. Der kan derfor ikke forekomme et overskydende skattebeløb i form af, at der er blevet betalt for meget foreløbig skat.


Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige dagskurs på tidspunktet for skattepligtens ophør, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9).


Til stk. 2


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 24, stk. 2.


Det foreslås at fjerne bestemmelsen om, at der af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår til betaling sker.


Forslaget er en følge af den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, hvorefter skattepligtige efter § 1, stk. 2, fremover kun skal indsende en endelig opgørelse den 31. marts efter indkomstårets udløb. Der vil derfor ikke være nogen acontoskat, og der skal derfor heller ikke beregnes nogen renter fra den 1. januar. Det foreslås at lægge en rente på den beregnede pensionsafkastskat fra den 20. februar til betaling sker, dvs. senest den 31. marts, for i nogen grad at reducere det varige provenutab ved betalingsudskydelsen i forhold til gældende regler.


Hvis skatten bliver indbetalt for sent, skal der betales renter efter lovforslagets § 28. Renterne er ikke fradragsberettigede.


Til § 25

Til stk. 1


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 25.


Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 25, stk. 2, er, at det ikke længere kun er pengeinstitutter, der er omfattet af bestemmelsen. Efter lovforslaget vil alle pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, være omfattet af bestemmelsen, hvilket medfører at også pensionsinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse ved overførsel af en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut, og finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra overførslen sker, foretager endelig opgørelse efter lovforslagets § 23, stk. 1.


Ændringen er en følge af, at skattepligten efter loven flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1.


Til § 26

Til stk. 1


Bestemmelsen svarer for forsikringsselskaber mv., der har hjemsted her i landet eller fast driftssted i Danmark til den gældende bestemmelse i lovens § 26.


Bestemmelsen er desuden udvidet til også at omfatte udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og ikke er hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udvidelsen er en følge af, at der i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), foreslås fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. I det nævnte lovforslag foreslås det, at udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og ikke er hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal påtage sig de samme forpligtelser mv., der pålægges selskaber mv., der har hjemsted her i landet eller fast driftssted i Danmark.


De udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, bør derfor have samme frister for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat som forsikringsselskaber mv., der har hjemsted her i landet eller fast driftssted i Danmark med den undtagelse, der følger af det foreslåede stk. 2.


Til stk. 2


Det foreslås, at for udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og ikke er hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag, hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag i det land, hvor selskabet mv. har hjemsted.


Bestemmelsen er en konsekvens af, at der i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9) gives mulighed for, at udenlandske forsikringsselskaber mv. kan udbyde pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.


Da disse udenlandske selskaber mv. skal leve op til frister efter danske regler og respektere danske helligdage mv., hvor finansvirksomheder normalt har lukket, bør udenlandske finansvirksomheders normale lukkedage også respekteres.


Til § 27

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 27. Reglerne for pengeinstitutter er udvidet til også at gælde for pensionsinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1. Klagefristen i den foreslåede stk. 3 er dog udvidet i forhold til den gældende bestemmelse som følge af, at pensionsinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, efter den foreslåede § 21, stk. 2, 3. pkt., årligt skal underrette den skattepligtige om det beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår. Den foreslåede klagefrist regnes derfor 3 måneder fra modtagelsen af underretning om skattebeløbet.


Rentebestemmelsen i den foreslåede stk. 5 svarer til den gældende rentebestemmelse i § 27, stk. 5.


Herudover foreslås bestemmelsen udvidet, så tilbagebetaling af for meget indbetalt skat skal tilbagebetales inden 6 uger fra afgørelsen om nedsættelse af skattebeløbet. Fristen på 6 uger svarer til den frist, der gælder for indbetaling af yderligere skattebeløb til SKAT.


Til § 28

Lovforslagets bestemmelse svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 28. Indbetaling af skatten skal ske samtidig med indsendelse af opgørelse. Ved overskridelse af betalingsfristerne fremgår det af lovforslagets § 28, at der skal betales renter. Forskellen på renten efter lovforslagets § 23, stk. 3, 1. og 2. pkt. og morarenten efter lovforslagets § 28 er, at der ikke er fradragsret for morarenterne ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf. lovforslagets § 9.


Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 27, stk. 4, foreslås indført en morarentebestemmelse for de tilfælde, hvor SKAT overskrider betalingsfristen i § 27, stk. 4, på 6 uger fra afgørelsen. Det foreslås, at der ved tilbagebetaling efter fristen betales en rente efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.


Herudover er i stk. 4 indsat en henvisning om, at reglerne om ‰n skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven. Den foreslåede stk. 4 svarer til § 5, nr. 4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Det foreslås i lovforslagets § 35, stk. 5, at stk. 4 træder i kraft samtidig hermed.


Til § 29

Til stk. 1 og 3


Bestemmelsen svarer i store træk til de gældende bestemmelser i lovens § 29, stk. 1 og 3.


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at skattepligten efter lovforslagets § 1 foreslås overført fra institutniveau til individniveau. Det bemærkes, at SKAT efter stk. 3 får mulighed for også at pålægge de skattepligtige pensionsopsparere at give oplysninger til brug for kontrollen. Hensigten er, at SKAT har en alternativ mulighed for at indhente oplysningerne, der kun bør bruges, i tilfælde hvor SKAT først har forsøgt at få oplysningerne fra penge- eller pensionsinstituttet. Bestemmelsen er en konsekvens af, at det i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9) bliver muligt at oprette fradragsberettigede ordninger i udenlandske penge- og pensionsinstitutter.


Til stk. 2 og 4


Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i lovens § 29, stk. 2 og 4.


Til § 30

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 29 A.


Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor kontohaveren ikke giver oplysninger om værdierne til brug for opgørelse af pensionsafkastskat, jf. forslagets § 15, stk. 7.


Til § 31

Til stk. 1


Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 30.


Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 1, nr. 1, udgår, da der efter forslaget ikke længere vil være skattefrie formueaktiver, hvorfor det ikke længer er nødvendigt at opdele renten i en skattepligtig og skattefri del. Herudover foreslås bestemmelsen i nr. 7 udvidet, således at bestemmelsen ikke kun vedrører flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut, men alle flytninger af pensionsordninger omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1.


Herudover foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 1, nr. 9, udgår, da udenlandske livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber med fast driftssted her i landet ikke længere er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af driftsstedets formueaktiver.


Det bemærkes, at SKAT vil anvende og anerkende dokumenter udfærdiget på dansk og engelsk. Herudover bemærkes, at Danmark har tiltrådt den nordiske sprogkonvention, og SKAT er forpligtet i overensstemmelse hermed.


Til stk. 2


Det foreslås, at SKAT kan fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales skat for pensionsopsparere, der er ikke er fuldt skattepligtige til Danmark. Hensigten med bestemmelsen er, at sådanne pensionsopsparere, der ikke er pensionsafkastskattepligtige, under visse betingelser kan få SKATs godkendelse af, at penge- eller pensionsinstituttet undlader at trække pensionsafkastskatten. Herved kan disse pensionsopsparere undgå at skulle tilbagesøge pensionsafkastskatten hvert år.


Til § 32

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 32.


Hvis der forsætligt eller groft uagtsomt afgives urigtige, vildledende eller forties oplysninger til brug for skattekontrollen, kan vedkommende straffes med bøde. Det samme gør sig gældende, hvis der undlades at indgive opgørelse efter lovforslagets §§ 21-24, eller hvis skatten ikke er betalt rettidigt.


Til § 33

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 33.


Til § 34

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 34.


Til kapitel 5 - Skattepligtige institutioner under administration


Til § 35

Til stk. 1


Efter den gældende bestemmelse i lovens § 34 a indtræder administrationsboet ved administrator i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens forpligtelse til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget mv., hvis Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv beslutter, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn tages under administration.


Den foreslåede ændring af skattepligten har medført, at der i nærværende bestemmelse foreslås, at administrationsboet tillige hæfter for den skat, der påhviler bestanden af pensionstilsagn eller forsikringsbestanden. Administrationsboet hæfter for skatten, da de efter lovforslagets kapitel 4 er forpligtede til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret.


Til kapitel 6 - Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Til § 36

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2010. Baggrunden for, at loven som udgangspunkt først skal have virkning fra og med indkomståret 2010 er, at de danske pensionsinstitutter således får mulighed for at foretage de omfattende systemomlægninger på pensionsafkastbeskatningsområdet, som lovforslaget nødvendiggør. Herom henvises i øvrigt til pkt. 7 i de almindelige bemærkninger. Skattefriheden for indeksobligationer og visse faste ejendomme ophæves dog fra og med indkomståret 2008, jf. stk. 4. Som følge heraf kan der efter §§ 40-42 udbetales kompensation fra og med indkomståret 2008.


Det foreslås, at pengeinstitutordninger fremover skal anvende kalenderåret som indkomstår. Pensionsberettigede til pensionsordninger i pengeinstitutter har efter gældende regler indkomstår fra 1. december i året forud for det år indkomståret træder i stedet for, til 30. november i året, der træder i stedet for indkomståret. Forskydningen af indkomståret bevirker, at det første indkomstår, hvori lovforslaget har virkning, skal forlænges med en måned. For pensionsberettigede med danske pengeinstitutordninger foreslås det derfor i stk. 2, at indkomståret 2010 løber fra 1. december 2009 til 31. december 2010.


Fra indkomståret 2008 er der under visse betingelser mulighed for at indbetale pensionsbidrag med fradrags- eller bortseelsesret på pensionsordninger i udenlandske penge- og pensionsinstitutter, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre loven (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9). I stk. 3 foreslås det derfor, at pensionsafkastbeskatningsloven får virkning fra og med indkomståret 2008 for pensionsberettigede med pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber mv. I stk. 3, 2. pkt., foreslås det herudover, at indkomståret 2008 for pensionsberettigede med udenlandske pengeinstitutordninger omfattet af § 1, stk. 1, løber fra 1. december 2007 til 31. december 2008.


Den gældende pensionsafkastbeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, ophæves med virkning fra indkomståret 2010, jf. stk. 4. Skattefriheden for indeksobligationer og visse faste ejendomme ophæves dog fra og med indkomståret 2008.


Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 28, stk. 4, træder i kraft samtidig med, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Lovforslagets § 28, stk. 4 henviser til, at reglerne om ‰n skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.


Det foreslås i stk. 6, at regler fastsat i medfør af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af forslaget. Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 1027 af 24. oktober 2005 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven og bekendtgørelse nr. 926 af 4. september 2006 om investeringsforeningers oplysningspligt og om administration af 25 pct.-reglen for investeringsforeninger, der investerer i visse indeksobligationer, og aktiebaserede investeringsforeninger. Overtrædelse straffes efter de hidtil gældende regler.


Til § 37

Den foreslåede § 37 er en overgangsregel i indkomstårene 2008 og 2009 for de tilfælde, hvor en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut, der er undergivet institutbeskatning, overføres til et udenlandsk penge- eller pensionsinstitut, hvor der sker beskatning på individniveau. Reglen medfører, at der alene sker beskatning på individniveau fra tidspunktet for overførslen, hvorved det forhindres, at der sker dobbeltbeskatning i indkomstårene 2008 og 2009 som følge af overgangen fra institut- til individbeskatning.


Til § 38

Det foreslås i bestemmelsen, at skattepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (pensionsafkastbeskatningsloven), med undtagelse af LD, Den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål, samt pensionskasser omfattet af den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 9, som ved udgangen af indkomståret 2009 har negativ pensionsafkastskat til fremførsel, kan få dette beløb udbetalt. For Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder dette dog kun uudnyttet negativ pensionsafkastskat, der kan henføres til Den Særlige Pensionsopsparing.


Forslaget er en konsekvens af, at skattepligten efter loven foreslås omlagt fra institutniveau til individniveau. Udbetaling af uudnyttet negativ skat ved overgangen til de nye regler gennemføres for de institutter, for hvem der sker ændringer i beskatningen efter forslaget. For skattepligtige, der beskattes efter den foreslåede bestemmelse i § 7 eller § 8, medfører bestemmelsen således, at der ikke henstår uudnyttet negativ skat efter udgangen af indkomståret 2009.


Beløbet udbetales efter slutafregningen efter den gældende bestemmelse i § 22 og § 24 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006.


Pengeinstitutordninger, som efter de gældende regler allerede beskattes på individniveau, kan som hidtil fremføre negativ skat.


Pensionsinstitutter, der ved udgangen af indkomståret 2009 har uudnyttet negativ pensionsafkastskat efter den gældende bestemmelse i § 18 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og som efter bestemmelserne i dette lovforslag som hidtil skal beskattes på institutniveau, kan fortsat fremføre uudnyttet negativ pensionsafkastskat til senere indkomstår, således at den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder anvendelse på uudnyttet negativ pensionsafkastskat, der henstår ved udgangen af indkomståret 2009.


Til § 39

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, blev indsat med det formål at give de pensionsafkastskattepligtige fradrag i indkomståret 2001 for det kurstab på de pensionsafkastskattefritagne indeksobligationer, som opstod i forbindelse med indførelsen af den fælles skattesats for alt skattepligtigt pensionsafkast fra og med indkomståret 2001, jf. lov nr. 1294 af 20. december 2000 (L 71).


Dette formål blev tilgodeset ved indførelse af skattepligt af kursgevinster og tabsfradrag på disse obligationer. Ved indtræden i skattepligt anvendtes kursen pr. 1. september 2000, dvs. før fremsættelsen af ovennævnte lovforslag, hvor kursfaldet formodedes at være indtrådt.


Beskatningen følger det almindelige lagerprincip, idet dog gevinster og tab opgøres ved kreditorindeksfaktoren pr. 1. september 2000. Dermed sikres det, at der ved en efterfølgende stigning i kursen op til niveauet den 1. september 2000 netop ville blive beskattet et samlet beløb svarende til det, der blev givet fradrag for i indkomståret 2001 eller senere.


Det var ikke hensigten, at der samlet set skulle ske yderligere beskatning, når obligationen til sin tid blev indfriet til kurs 100 (pari).


Derfor gives i forbindelse med indfrielse fradrag for forskellen mellem pari og kursen den 1. september 2000, når sidstnævnte er under 100. Hvis kursen 1. september 2000 er større end pari, er der samlet set opnået et fradrag på denne forskel, der derfor beskattes i forbindelse med indfrielse.


For at fastholde sigtet med disse regler i forbindelse med ophør af skattefritagelsen ultimo indkomståret 2007 foreslås det, at obligationer, der ejes af den pensionsafkastskattepligtige ultimo indkomståret 2007 behandles på samme måde som obligationer, der er udgået i løbet af indkomståret som følge af indfrielse, idet kursen ultimo indkomståret anvendes i stedet for indfrielseskursen (pari). Dermed opnås det, at der ved ophør af skattefritagelsen ultimo 2007 samlet set er blevet beskattet et beløb svarende til det, der er opnået fradrag for i 2001 eller senere.


For obligationer, hvor kursen ved udgangen af indkomståret 2007 overstiger kursen den 1. september 2000 vil de foreslåede regler resultere i, at der opnås et fradrag svarende til denne forskel i 2008, mens en videreførelse af gældende regler ville have resulteret i et fradrag i 2008 eller senere. Det modsatte er tilfældet, hvis kursen ved udgangen af indkomståret 2007 er mindre end kursen den 1. september 2000.


Til § 40

Indeksobligationer i serier, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998 er efter gældende regler ikke omfattet af pensionsafkastskattepligten, når der bortses fra den særlige beskatning af kursgevinster, jf. de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 2, stk. 3, nr. 1. Den særlige beskatning indebærer alene et midlertidigt kurstabsfradrag, som senest udlignes, når obligationerne indfries, og efter lovforslaget senest ved udgangen af indkomståret 2007. Disse obligationer er således effektivt fritaget for pensionsafkastskat.


I forbindelse med omlægningen af beskatning til individniveau indføres reelt pensionsafkastbeskatning også på disse obligationer, således at deres pensionsafkastskattemæssige særstilling forsvinder.


For obligationer, der indgår i den skattepligtiges beholdning ultimo indkomståret 2007 og senere, vil afkastet derfor fremover blive beskattet i takt med, at det tilskrives den enkelte pensionsberettigedes depot.


For pengeinstitutordninger sker denne tilskrivning som udgangspunkt samtidig med, at afkastet opstår, mens tilskrivningen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser for nogle typer af forsikringsordninger finder sted med en vis forsinkelse som følge af, at en del af afkastet midlertidigt opsamles i de kollektive hensættelser med henblik på udjævning mv. af tilskrivningen.


Det foreslås at kompensere de pensionsafkastskattepligtige for tabet af fremtidig skattefrihed af afkastet af disse obligationer på baggrund af beholdningen den 31. december 2006 og kursen den sidste børsdag i 2007. Af praktiske og administrative årsager er årsskiftet 2006/2007 valgt, da beholdningen på dette tidspunkt er kendt og opgjort. Valg af en anden dato ville medføre øgede administrative omkostninger for såvel branchen som for SKAT.


Kompensationsbeløbet er en engangsudbetaling fra staten til opsparerne, hvor pensionsinstituttet blot fungerer som formidler af beløbet til opsparerne. Pensionsinstituttet skal overføre det fulde kompensationsbeløb til de pensionsberettigede, idet instituttet dog må fradrage sine normale omkostningsbestemte udgifter i forbindelse med overførslen af beløbet til opsparerne.


Efter stk. 1 og 2 kan pensionsopsparere, der den 31. december 2006 ejer indeksobligationer i særskilt depot, eller har puljeordninger, der har investeret i hidtil skattefritagne indeksobligationer, herunder gennem en investeringsforening, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen for indeksobligationer. Bestemmelserne omfatter også kunder med SP-konti i pengeinstitutter. Det er en betingelse for udbetaling af kompensationsbeløbet, at det pengeinstitut, hvori det særskilte depot eller puljeordningen er oprettet, senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation til SKAT for kompensationsbeløbet. Fristen svarer til den frist, der gælder for pensionsinstitutter. SKAT udbetaler beløbet til pengeinstituttet, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den skattepligtiges konto. For puljeordninger skal pengeinstituttet overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter svarende til de pensionsberettigedes andel af værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til puljen. Den 30. november 2007 er den sidste dag i indkomståret for pengeinstitutordninger med de gældende skattefritagelser for indeksobligationer. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en konto i pengeinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet tilsvarende pensionskonto i pengeinstituttet, dvs. hvis den oprindelige pensionskonto var en rateopsparing overføres beløbene til en nyoprettet rateopsparing i pengeinstituttet. For skattepligtige, der har nået pensionsalderen eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens regler herom, og som har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, udbetaler pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige. En person har afsluttet et udbetalingsforløb, når personen har fået udbetalt sidste rate i en ratepension eller har fået udbetalt en kapitalpension. Udbetalingen til skattepligtige, der har nået pensionsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.


Efter stk. 3 og 4 kan pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har pensionsordninger i pensionsinstitutter, der ejer indeksobligationer den 31. december 2006, herunder gennem en investeringsforening, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen for de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for forpligtelserne overfor de forsikrede. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation til SKAT for kompensationsbeløbets størrelse. Fristen svarer til den nye frist for endelig opgørelse for pensionsinstitutter i lovforslagets § 21. SKAT udbetaler beløbet til pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den 31. december 2007 er den sidste dag i indkomståret for ordninger i pensionsinstitutter med de gældende skattefritagelser for indeksobligationer.


For pensionsberettigede med pensionsordninger med ret til rentebonus skal pensionsinstituttet fordele kompensationsbeløbet til de pensionsberettigede enten efter det fordelingsmæssige kontributionsprincip i kontributionsbekendtgørelsen pr. den 31. december 2006 eller efter det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet ikke anvendes.


For pensionsberettigede uden ret til rentebonus skal pensionsinstituttet fordele kompensationsbeløbet til de pensionsberettigede svarende til den pensionsberettigedes andel af værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet, korrigeret med den enkeltes andel af beskæringen af det samlede kompensationsbeløb, jf. stk. 12.


Både for pensionsberettigede med ordninger med ret til rentebonus og for pensionsberettigede med ordninger uden ret til rentebonus sker overførslen af den pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet fra pensionsinstituttet til den pensionsberettigede efter den pensionsberettigedes eget valg. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes eksisterende pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet med fradrag af en afgift på 60 pct. Afgiften skal indbetales efter de regler, der gælder for indbetaling af afgift i pensionsbeskatningslovens § 38.


Ordningen er tilrettelagt på den måde, at pensionsinstituttet retter henvendelse til den pensionsberettigede med oplysning om kompensationsbeløbets størrelse og med de tre muligheder for overførsel af kompensationsbeløbet, som den pensionsberettigede skal vælge mellem. Der er ikke fastsat nogen tidsfrist inden for hvilken pensionsinstituttet senest skal rette henvendelse til den pensionsberettigede om overførslen af kompensationsbeløbet. Der er dermed ikke noget til hinder for, at pensionsinstituttet retter henvendelse til den pensionsberettigede i forbindelse med, at pensionsinstituttet første gang efter meddelelsen til told- og skatteforvaltningen om kompensationsbeløbets størrelse, i øvrigt retter henvendelse til den pensionsberettigede, eksempelvis i forbindelse med udsendelse af en pensionsoversigt.


Hvis den pensionsberettigede ønsker at overføre kompensationsbeløbet til en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, må den pensionsberettigede undersøge og søge rådgivning om de fordele og ulemper, herunder omkostninger, der vil være forbundet med en sådan overførsel, i forhold til overførsel på en eksisterende ordning eller udbetaling af beløbet.


Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning om beløbets størrelse og om de 3 muligheder for overførslen af beløbet meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt, at kompensationsbeløbet indsættes på den eksisterende pensionsordning i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter SKAT om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med den pensionsberettigedes valg.


For pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens regler herom, og som har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. En person har afsluttet et udbetalingsforløb, når personen har fået udbetalt sidste rate i en ratepension eller har fået udbetalt en kapitalpension. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.


Det fastsættes i stk. 3 og 4, at i det tilfælde, hvor den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet, finder 4.-8. pkt. henholdsvis 5.-9. pkt. tilsvarende anvendelse. Det betyder, at det oprindelige pensionsinstitut - udover at oplyse om kompensationsbeløbets størrelse - anmoder den pensionsberettigede om at vælge mellem de tre muligheder for overførsel af kompensationsbeløbet. Overførsel af kompensationsbeløbet til en pensionsordningen i pensionsinstituttet skal i denne særlige situation forstås på den måde, at overførslen skal ske til en nyoprettet ordning i pensionsinstituttet.


Efter stk. 5 kan pensionsberettigede, som den 31. december 2006, har ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen for de hidtil skattefritagne indeksobligationer, som er ejet af Lønmodtagernes Dyrtidsfond den 31. december 2006, herunder gennem en investeringsforening. Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til SKAT. Beløbet udbetales til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes konto. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal fordele kompensationsbeløbet til den pensionsberettigede svarende til den pensionsberettigedes andel af værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle pensionsordningerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, korrigeret med den enkeltes andel af beskæringen af det samlede kompensationsbeløb, jf. stk. 12.


Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales kompensationsbeløbet med fradrag af en afgift på 40 pct. Afgiften skal indeholdes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 38. For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet, har fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.


Efter stk. 6 kan pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en Unit-linked ordning i pensionsinstitutter, der ejer hidtil skattefritagne indeksobligationer den 31. december 2006, herunder gennem en investeringsforening, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for de samlede Unit-linked ordninger i pensionsinstituttet. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til SKAT. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Pensionsinstituttet skal fordele kompensationsbeløbet til den enkelte pensionsberettigede svarende til den pensionsberettigedes andel af værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til alle Unit-linked ordninger i pensionsinstituttet, korrigeret med den enkeltes andel af beskæringen af det samlede kompensationsbeløb, jf. stk. 12. Overførslen af den pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet sker den pensionsberettigedes eget valg, jf. bemærkningerne til stk. 3 og 4. For pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens regler herom, og som har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. En person har afsluttet et udbetalingsforløb, når personen har fået udbetalt sidste rate i en ratepension eller har fået udbetalt en kapitalpension. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.


Efter stk. 7 kan pensionsberettigede, der den 31. december 2006 ejer en SP-konto, hvortil der er knyttet hidtil skattefritagne indeksobligationer den 31. december 2006, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for de samlede SP-konti i pensionsinstituttet. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til SKAT. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Pensionsinstituttet skal fordele kompensationsbeløbet til den enkelte pensionsberettigede svarende til den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle SP-kontiene i pensionsinstituttet. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en SP-konto i pensionsinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet pensionskonto i pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens regler herom, og som har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. En person har afsluttet et udbetalingsforløb, når personen har fået udbetalt sidste rate i en ratepension eller har fået udbetalt en kapitalpension. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.


Efter stk. 8 kan medlemmer og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2006 få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen for de hidtil skattefritagne indeksobligationer, som er ejet af Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening, og som ligger til dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Det er en betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der straks skal overføre beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt med de optjente individuelle rettigheder.


Efter stk. 9 kan pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, hvortil der er knyttet hidtil skattefritagne indeksobligationer den 31. december 2006, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister i ATP eller et pensionsinstitut. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP henholdsvis pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til SKAT. Beløbet udbetales til ATP eller pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. ATP eller pensionsinstituttet skal fordele kompensationsbeløbet til den enkelte pensionsberettigede svarende til den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension i ATP eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven udbetaler ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen mv., beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.


Stk. 10 og 11 fastsætter kompensationstallet. Kompensationen er beregnet under den forudsætning, at de skattepligtige vil beholde alle obligationer til udløb. Kompensationen modsvarer således indførelse af 15 pct. skat på alle afkastelementer - rente, indeksering, samt kursgevinster og -tab opgjort efter lagerprincippet - i perioden frem til, at obligationerne er indfriet og obligationsserierne er udløbet. Omregningen af skat på fremtidige afkastelementer til et engangsbeløb sker ved anvendelse af en effektiv obligationsrente før skat. Fra 1. januar 2008, og for pensionsordninger i pengeinstitutter fra 1. december 2007, vil indeksobligationer ikke længere være underkastet nogen pensionsafkastskattemæssig særstilling, hvorfor kurserne vil indstille sig på et lavere niveau.


Kursværdien af indeksobligationerne forventes alt andet lige allerede at have tilpasset sig på sit nye lavere niveau, der modsvarer, at disse obligationer ikke længere har nogen pensionsafkastskattemæssig særstilling, og holde sit nuværende niveau fremover. Handler fremover vil således også foregå omtrent til de nuværende kurser, idet den fremtidige skattepligt vil være indarbejdet i kursen.


Det forventes ikke, at f.eks. pensionskasser og livsforsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Den Særlige Pensionsopsparing og Lønmodtagernes Dyrtidsfond m.fl. vil fravælge indeksobligationer, da disse har karakteristika, der passer godt til selskabernes mv. langsigtede pensionsforpligtelser. Det forventes dog, at indeksobligationerne bliver lidt mere likvide.


Efter stk. 1-9 beregnes kompensationsbeløbene særskilt for hver enkelt obligationsserie.


For en given serie er udgangspunktet den ydelsesrække, som pr. 1. januar 2008, for pensionsordninger i pengeinstitutter 1. december 2007, forventes for serien. Ydelsesrækken publiceres op til hver termin af realkreditinstitutterne mv., som udbyder den pågældende serie, og indeholder information om forventede fremtidige udtrækninger, rentebetalinger og afdrag til hver af de resterende terminer.


Under den forudsætning, at den enkelte skattepligtiges obligationsbeholdning i serien udtrækkes til terminerne svarende til gennemsnittet for udtrækningerne i serien, vil det fremtidige skattepligtige afkast for vedkommendes obligationsbeholdning kunne beregnes i de tilfælde, hvor der er tale om nominal - dvs. ikke indekserede - obligationer.


For indeksobligationer er der den komplicerende omstændighed, at ydelsesrækken er opgjort i reale termer, dvs. inkl. indeksering frem til ydelsesrækkens start og under antagelse om 0-inflation herefter, dvs. for terminer, hvor den såkaldte kreditorindeksfaktor endnu ikke kan opgøres på baggrund af den konstaterede udvikling i nettoprisindekset.


Ydelsesrækken vil dog kunne bestemmes entydigt for hver serie under antagelse af en på forhånd valgt stigning i nettoprisindekset. Denne stigning bestemmer udviklingen i kreditorindeksfaktoren, hvorved ydelsesrækken kan fastlægges entydigt for en række obligationsserier. Det foreslås her, at kreditorindeksfaktoren for perioder, der ikke er kendt pr. 1. januar 2008, og for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1. december 2007, fastlægges under antagelse af en stigning i nettoprisindekset svarende til gennemsnittet af den seneste treårsperiode frem til 1. november 2007.


For serier, hvor der er reallønsklausul - hovedsagelig de serier, der er anvendt til finansiering af det almennyttige byggeri - er det yderligere nødvendigt at gøre en antagelse om, hvorvidt denne aktiveres. Det foreslås i denne forbindelse, at beregningen gennemføres under den forudsætning, at klausulen ikke aktiveres.


Med disse forudsætninger kan den forventede fremtidige ydelsesrække bestemmes entydigt for hver obligationsserie opgjort i nominelle termer. Ydelsesrækken vil desuden kunne dekomponeres i indeksering, afdrag og direkte rente, hvorved det forventede skattepligtige afkast i form af renter og indeksering er bestemt.


Til opgørelse af et samlet skattepligtigt afkast mangler dog en opgørelse af kursgevinster eller tab opstået i hvert af årene efter 1. januar 2008, og for pensionsordninger i pengeinstitutter efter 1. december 2007. Disse opgøres med udgangspunkt i den kursstigning eller -tab, som obligationsserien ville få i hvert af årene indtil udløb, når det forudsættes, at obligationskursen bevæger sig mod pari i takt med forkortelsen af restløbetiden for fastholdt effektiv rente. Ved beregning af denne kursstigning benyttes den effektive rente, som bestemmes af det forudsatte nominelt opgjorte ydelsesforløb sammenholdt med obligationsseriens kurs ultimo indkomståret 2007.


For hvert af årene frem til udløb er der på denne måde bestemt det skattepligtige afkast bestående af kursgevinster og -tab, direkte rente og indeksering. Disse beløb omregnes til et engangsbeløb pr. 1. januar 2008, og for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1. december 2007, ved tilbagediskontering med samme effektive rente, som blev anvendt ved fastlæggelsen af obligationsseriens kursstigning fordelt over restløbetiden, jf. ovenfor.


SKAT beregner kompensationstallene for de enkelte serier og offentliggør disse.


Efter stk. 12 er kompensationsbeløbet begrænset til den del af indeksobligationernes værdi, der kan siges at relatere sig til den pensionsafkastskattepligtige del af ordningerne i livsforsikringsselskaber mv.


Opsparing før 1983 og nogle ordninger i livsforsikringsselskaber mv. er ikke pensionsafkastskattepligtige, jf. de gældende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, § 15 og § 16. For livsforsikringsselskaber mv. er kompensationsbeløbet derfor begrænset til den del af beløbet efter 1. pkt., der relaterer sig til pensionsafkastskattepligtige ordninger. Denne andel beregnes ved at gange beløbet efter 1. pkt. med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For pensionskasser sættes pensionshensættelserne, der kan henføres til pensionsafkastskattepligtige ordninger, i forhold til de samlede pensionshensættelser.


Årsagen til, at beløbene for livsforsikringsselskabernes vedkommende sættes i forhold til den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet, er, at en del af afkastet fra indeksobligationerne må antages at blive tilskrevet egenkapitalen. Den del af afkastet, der tilskrives egenkapitalen, skal der ikke kompenseres for, da dette afkast allerede efter gældende regler beskattes som selskabsskattepligtig indkomst. Hermed vil fjernelsen af skattefritagelsen for indeksobligationerne ikke ændre beskatningen for den del af afkastet af indeksobligationerne, der tilskrives egenkapitalen.


Begrænsningerne i kompensationsbeløbets størrelse er et udtryk for, at kompensationsbeløbet gives for at kompensere pensionsopsparerne for det kapitaltab, der skyldes den fremtidige skattepligt på afkastet fra indeksobligationerne. Eftersom indeksobligationerne ligger til grund for livsforsikringsselskabets mv. samlede forpligtelser for de forsikrede, vil en del af afkastet af indeksobligationerne fremover komme til at påhvile både ordninger, der ikke er pensionsafkastskattepligtige efter § 15 og § 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, og den del af de pensionsafkastskattepligtige ordninger, der friholdes for pensionsafkastskat ved overgangsfradraget efter den gældende bestemmelse i lovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006. De dele af det samlede afkast, der stammer fra indeksobligationer, som påhviler ovennævnte ordninger og de friholdte dele af pensionsafkastskattepligtige ordninger, vil fortsat ikke blive pensionsafkastbeskattet og det er derfor ikke nødvendigt at kompensere for den del af den fremtidige beskatning, der påhviler disse ordninger og dele af pensionsafkastskattepligtige ordninger.


Beskæringen illustreres i nedenstående eksempel. I eksemplet har et pensionsinstitut både fritagelser for 1982-opsparing og andre pensionsafkastskattefritagne ordninger.


Et institut har følgende passiver:


Egenkapital
10
Hensættelser til forsikringer
90
Herunder:
 
Opsparing før 1983
5
Livrenter uden bonus
2
Kommunale tjenestemænd
2
Omfattet af § 53 A og B
1
  
Balance i alt
100


Blandt instituttets aktiver findes 20 indeksobligationer, som alle ligger til dækning for forsikringsmæssige hensættelser (og dermed ikke til egenkapitalen). På baggrund af beholdningen af indeksobligationer beregnes et bruttokompensationsbeløb på 1 som kompensation for den fremtidige beskatning af indeksobligationerne.


Bruttokompensation
1,00
  
Andel pensionsafkastskattepligtige hensættelser ift. samlede hensættelser
0,89
  
Nettokompensation
0,89


Efter korrektion for den pensionsafkastskattefritagne opsparing og de pensionsafkastskattefritagne ordninger udbetales der et beløb på [(90-5-2-2-1)/90*1 =] 0,89 til instituttet. Instituttet fordeler herefter beløbet ud på de enkelte berørte opsparere - alt efter opsparernes andel af indeksobligationerne, der ligger til dækning for deres hensættelser.


Efter stk. 13 indgår kompensationsbeløbet ikke i beskatningsgrundlaget efter §§ 3-7 og § 2 i den gældende pensionsafkastbeskatningslov. Pensionsopsparerne og pensionsinstitutterne, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, er således ikke pensionsafkastskattepligtige af kompensationsbeløbet.


Det er en konsekvens af, at kompensationsbeløbene tilfalder den enkelte pensionsopsparer, at livsforsikringsselskaber ikke skal indtægtsføre beløbene og heller ikke kan beregne og fradrage hensættelser i den skattepligtige indkomst på grundlag af disse.


Stk. 14 indeholder frist for forsikringsselskabets mv. til senest 8 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt kompensationsbeløbet til forsikringsselskabet mv. at underrette den pensionsberettigede om kompensationsbeløbet. Denne frist gælder dog ikke for pensionsinstitutter for så vidt angår pensionsberettigede omfattet af stk. 3, 4 og 6, der efter reglerne i stk. 3, 4 og 6 vil blive kontaktet af pensionsinstituttet med henblik på at træffe et valg om, hvordan kompensationsbeløbet skal overføres.


Bestemmelsen indeholder herudover en mulighed for pensionskunden til at klage over beregningen og/eller fordelingen af kompensationsbeløbet. Klagen skal indbringes for Landsskatteretten senest 3 måneder efter, at den pensionsberettigede har underrettet den pågældende om kompensationsbeløbet, dvs. enten efter stk. 3, 4 og 6 eller stk. 14.


Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for udbetaling af kompensationen. Herudover kan SKAT, efter stk. 17, pålægge de penge- og pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på vegne af deres kunder, inden en nærmere angiven frist at give de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen med opgørelsen af kompensationsbeløbene. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan der pålægges den, der skal indsende oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder indtil oplysningerne fremkommer. Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 29, stk. 3 og 4. § 29, stk. 3 og 4 vedrører imidlertid kun opgørelserne efter §§ 21-24. Det er derfor nødvendigt med en tilsvarende bestemmelse til brug for kontrollen med opgørelserne af kompensationsbeløbene. Bestemmelsen vedrører kontrollen med kompensationsbeløbene og er derfor ligesom resten af kompensationsbestemmelsen en overgangsbestemmelse.


Til § 41

Det foreslås at kompensere de pensionsafkastskattepligtige for tabet af fremtidig skattefrihed af afkastet af visse ejendomme på baggrund af ejendomme ejet den 31. december 2007.


Kompensationsbeløbet, der opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005, vil være skematisk, idet den faktiske skat afhænger af en række faktorer såsom ejendommens levetid mv., der ikke kan opgøres på indeværende tidspunkt. Det er valgt at basere kompensationen for bortfaldet af skattefrihed for afkast af ejendomme på beholdningen ultimo 2007, mens markedsværdien ultimo 2005 anvendes. Værdien ultimo 2005 er valgt af administrative og praktiske årsager, idet værdien på dette tidspunkt er kendt og opgjort i de pensionsafkastskattepligtiges regnskaber og samtidigt ikke vil være påvirket af pensionsbranchens forventninger til virkningen af den fremtidige beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven og muligheden for kompensation herfor.


Bestemmelsen kompenserer opsparerne på tilsvarende måde som § 40, der vedrører indeksobligationer. Der henvises i det hele til bemærkningerne hertil.


Da midlerne i opsparingsordninger i pengeinstitutter ikke kan placeres i fast ejendom, indeholder bestemmelsen ikke regler om kompensation for skattepligtige med pengeinstitutordninger - modsat bestemmelsen i § 40 om kompensation til skattepligtige, der ejer indeksobligationer i særskilt depoter eller har puljeordninger, der har investeret i indeksobligationer. Bestemmelsen i § 41 indeholder således ikke regler, der svarer til dem, der findes i § 40, stk. 1 og 2.


Til § 42

I § 40 og § 41 foreslås det at kompensere de pensionsberettigede for tabet af fremtidig skattefrihed af afkastet på visse indeksobligationer og visse faste ejendomme. SKAT udbetaler beløbet samlet til pensionsinstituttet, som herefter fordeler kompensationen til de pensionsberettigede. I henhold til § 40, stk. 13 og § 41, stk. 8, medregnes udbetalte kompensationsbeløb ikke til beskatningsgrundlaget efter §§ 3-7 og § 2 i den gældende pensionsafkastbeskatningslov. Pensionsopsparerne og pensionsinstitutterne er således ikke pensionsafkastskattepligtige af kompensationsbeløbet.


Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 skal kompensationsbeløbet for selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber ligeledes ikke medregnes ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst. Eventuelle ændringer i de forsikringsmæssige hensættelser som følge af kompensationsbeløbet og udbetalinger af beløbet til de pensionsberettigede kan ikke fradrages i et selskabs selskabsskattepligtige indkomst, uanset selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Kompensationsbeløbet er således den selskabsskattepligtige indkomst uvedkommende, og kompensationsbeløbet udløser således hverken større eller mindre selskabsbeskatning.


Til § 43

Bestemmelsen svarer til den gældende § 40.



Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil

Organisationer
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet har ingen bemærkninger.
 
   
Akademikernes Centralorganisation
Akademikernes Centralorganisation anerkender behovet for at omlægge beskatningen som følge af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007.
 
   
 
To skattesatser
AC foreslår, at tillægsskatten på 1,5 procentpoint for forsikringer med ret til rentebonus ikke indføres. Den eventuelle eksisterende rentefordel, som kan opnås via ufordelte midler, er en fordel, der har eksisteret i lang tid, men er ikke en fordel, som den enkelte ansatte/kunde kan vælge til.
To skattesatser
Se kommentaren til F&P.
   
 
AC foreslår herudover, at der indledes et samarbejde med de lande, der har indført tilsvarende regler. Herved vil det løbende være muligt at tilpasse regelsættet i lyset af udviklingen i adgangen til de i lovforslaget forudsatte nødvendige oplysninger.
EF-dommen af 30. januar 2007, som er baggrunden for forslaget til pensionsafkastbeskatningslov og forslaget til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger), udfordrer ikke kun Danmark, men også en række andre EU-lande. Den grænseoverskridende natur af dommens implikationer for disse andre EU-lande gør det naturligt for Danmark at følge med i disse landes håndtering af udfordringen.
   
 
AC anfører, at det bør overvejes, om de store udgifter til nye administrative systemer skal afholdes af opsparerne via selskaberne, eller om selskaberne kan modtage en kompensation herfor.
Der påtænkes ikke nogen kompensationer for afholdelse af udgifter til systemstilretninger i indfasningsårene. Skatteministeriet er dog meget opmærksom på i videst muligt omfang at finde de mindst administrativt belastende løsninger, jf. kommentaren til F&P om kompensationsordningen for indeksobligationer.
   
 
AC anfører, at det ikke fremgår tydeligt af lovpakken, hvorledes eventuelle tilgodehavender i udenlandske selskaber, der ikke overholder forpligtelserne, tænkes inddrevet, herunder om SKAT vil søge tilgodehavendet inddrevet direkte hos pensionsopspareren.
Aftalemodellen i forslaget til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) indebærer, at den danske stat har et krav på pensionsopspareren, som den udenlandske pensionsudbyder hæfter solidarisk for, og som vil kunne søges inddrevet hos udbyderen. Inddrivelse af indkomstskattefordringer i andre EU-lande er understøttet af fælles regler, som i givet fald vil blive anvendt. Alternativt kan den danske stat søge kravet inddrevet hos kunden.
   
 
AC finder, at ophævelsen af skattefritagelsen for fast ejendom indebærer en uensartet behandling af selskaber, der ejer sådanne ejendomme, hvorfor det foreslås, at der også fremover sker en ensartet beskatning i hele branchen.
Se kommentaren til F&P.
   
 
AC finder, at ikrafttrædelsestidspunktet indkomståret 2008 forekommer at være for tæt på tidspunktet for en eventuel vedtagelse af lovforslagene.
Det bemærkes, at lovens bestemmelser om omlægning af skattepligten fra institut- til individniveau foreslås at få virkning for indkomståret 2010 for danske pensionsinstitutter. Se herudover kommentaren til F&P.
   
AErådet
AErådet kan tilslutte sig lovforslagenes hovedsigte, der går ud på, at der ved indbetalingen med fradragsret til pensionsordninger i lande indenfor EU/EØS skal ske en beskatning ved udbetalingen, ligesom det sikres, at der løbende beregnes og indeholdes pensionsafkastskat.
 
   
 
AErådet er enig i, at dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter, og at skattepligten derfor for udenlandske pensionsordninger placeres hos de enkelte pensionsopsparere. AErådet finder det mest hensigtsmæssigt, at man for danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. kan bevare skattepligten på institutionsniveau. Herved vil man undgå en række skattemæssige problemer vedrørende ufordelte bonusreserver etc. Fradragsret ved indbetaling, beskatning ved udbetaling samt pensionsafkastbeskatning vil også under en sådan ordning være ens både for pensionsopsparing i danske og udenlandske selskaber.
Muligheden for permanent at bevare de gældende pensionsafkastbeskatningsregler for pensionsinstitutter, der er etableret i Danmark, mens der indføres nye regler om pensionsafkastbeskatning på individniveau i relation til ordninger oprettet i pensionsinstitutter, der ikke er etableret i Danmark, vurderes efter EF-domstolens faste praksis ikke at kunne gennemføres.
   
 
Såfremt dette ikke skønnes muligt af EU-retlige hensyn, mener AErådet, at en omlægning af skattepligten til individniveau bør ske på en sådan måde, at man ikke pålægger de enkelte pensionsopsparere øgede administrative byrder.
Forslaget vurderes ikke at medføre øgede administrative byrder for pensionsopsparerne.
   
 
AErådet lægger herudover vægt på, at skattereglerne udformes således, at de ikke i praksis kommer til at virke diskriminerende for nyere selskaber, der er inde i en vækstproces, set i forhold til gamle og konsoliderede selskaber.
Forslaget vurderes ikke at være diskriminerende over for visse selskaber.
   
 
AErådet er enig i, at pensionsopsparerne kompenseres for den beskatning, der som noget nyt pålægges indeksobligationer, men finder, at den foreslåede model er særdeles kompliceret og pålægger selskaberne store administrative byrder. Der bør derfor arbejdes hen imod, at der laves en model, som er langt mere enkel.
Se kommentaren til F&P.
   
 
På baggrund af de omfattende administrative ændringer, der under alle omstændigheder skal gennemføres, såfremt man vælger at ændre skattepligten fra institutionsniveau til individniveau, mener AErådet, at lovens ikrafttrædelse bør udskydes til 1. januar 2010.
Se kommentaren til F&P.
   
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Overordnet er ATP tilfreds med, at ATP-ordningen med lovforslaget også fremadrettet er underlagt beskatning på institutniveau.
 
   
 
ATP finder det vigtigt, at det af loven klart kommer til at fremgå, at skattesatsen for ATP-ordningen i alle tilfælde alene er 15 pct. af det skattepligtige afkast.
Efter forslaget beskattes alle ordninger med 15 pct. af det skattepligtige afkast.
   
 
På baggrund af betænkning nr. 1490 af 11. juni 2007, hvor et udvalg under Beskæftigelsesministeriet udvalg afgav betænkning om omlægning af principperne for pensionsoptjening, foreslår ATP, at bemærkningerne på side 41 i udkast til lovforslag uddybes, således at det bliver tydeligt, at bidrag betalt efter 1. januar 2008, omfattes af reglerne om beskatning på institutniveau.
Det er i bemærkningerne til lovforslaget tydeliggjort, at bidrag, der indbetales efter den 1. januar 2008, omfattes af reglerne om beskatning på institutniveau.
   
 
ATP anmoder om, at den foreslåede bestemmelse i § 4 præciseres, således at det tydeliggøres, at Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SAP) ikke er omfattet af den foreslåede § 4, men af den foreslåede bestemmelse i § 5 under indbetalingsperioden og § 6 under udbetalingsperioden.
Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningsloven § 4 fremhævet, at SAP ikke er omfattet af bestemmelsen, men derimod af den foreslåede bestemmelse i § 5 i indbetalingsperioden og den foreslåede § 6 i udbetalingsperioden.
   
 
ATP bemærker, at der ikke synes at være taget stilling til, hvilken indgangsværdi der skal ligge til grund ved beregning af fremtidige avancer og tab ved salg af ejendomme samt værdireguleringer. ATP foreslår, at det i loven tydeliggøres, på hvilken dato indgangsværdien skal fastsættes.
Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningsloven § 13, stk. 3, 7. pkt., skal aktiver, der tidligere har været skattefritaget, men som bliver skattepligtige, betragtes som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Skattepligten for ejendomme indtræder efter forslaget pr. 1. januar 2008. Endvidere gælder bestemmelsen i den gældende pensionsafkastbeskatningslov fortsat i indkomstårene 2008 og 2009. Det er herefter ikke nødvendigt at indsætte særlige bestemmelser om indgangsværdier, der skal ligge til grund for beregningen af fremtidige avancer og tab, idet handelsværdien pr. 1. januar 2008 skal ligge til grund herfor.
   
 
ATP har set på de økonomiske konsekvenser af bortfaldet af fritagelsen for beskatningen af ejendomme. De foretagne beregninger har vist en merskat på et tocifret millionbeløb. ATP anmoder derfor om, at det overvejes at kompensere for tabet på tilsvarende vis som for indeksobligationer.
Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret til F&P.
   
 
Vedrørende lovforslagets § 5 vil SP og SAP tillade sig at fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med den hidtidige praksis i SP og SAP, hvorefter alene afkastet i indkomståret opgøres på individniveau. SP og SAP vil ikke ændre opgørelsesmetoden, idet brug af værdierne ultimo/primo må antages at give samme resultat.
Efter § 5 opgøres beskatningsgrundlaget for ordninger i SP og SAP som forskellen mellem på den ene side værdien af indeståendet ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side værdien af indeståendet ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Opgørelse af beskatningsgrundlaget på en anden måde end anført vil ikke være i overensstemmelse med ordlyden af bestemmelsen.
   
 
Den ændrede tidsfrist for opgørelse og indbetaling af skatten i den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, er problematisk, idet værdien af unoterede aktier først fastsættes efter det enkelte selskabs regnskabsaflæggelse. På den baggrund har ATP anmodet om, at den nuværende frist pr. 15. juli for indgivelse af det endelige beskatningsgrundlag fastholdes.
Forslaget udgør en forenkling og lempelse. Efter gældende regler skal pensionsinstitutterne, herunder ATP, opgøre og betale foreløbig PAL-skat den 15. december i indkomståret med endelig afregning af pensionsafkastskat den 15. juli i året efter. Der beregnes renter af forskellen mellem den foreløbige skat og den endelige skat. Med forslaget sker der en forenkling, idet pensionsafkastskatten fremover skal opgøres og betales i én omgang. Endvidere sker der en lempelse, idet selskaberne ikke længere skal betale foreløbig pensionsafkastskat allerede den 15. december i indkomståret. Det er rigtigt, at værdien af unoterede aktier først kan fastsættes ved regnskabsaflæggelsen for det pågældende selskab. Forslaget om indgivelse af opgørelse og indbetaling af pensionsafkastskat pr. 31. marts 2007 kan dermed føre til, at der for nogle selskaber, der ikke er noterede, kan blive behov for at fremrykke regnskabsaflæggelsen i forhold til i dag. Skatteministeriet kan ikke imødekomme forslaget om udskydelse af opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet udskydelsen vil indebære et provenutab.
   
 
Vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, bemærker ATP, at der i forhold til de gældende regler indføres en skærpet frist for SP til at underrette kontohaverne om betalt pensionsafkastskat. Af omkostningseffektiviseringshensyn udsender ATP og SP årligt et fælles såkaldt »Saminfo-brev« til samtlige medlemmer og kontohavere i ATP og SP - fællesbrevet indeholder årsrelevante oplysninger om såvel ATP som SP. Saminfo-brevet udsendes til op mod 3,2 millioner modtagere, og af kapacitetshensyn hos såvel ATP som Postdanmark spredes udsendelsen over flere måneder. Hertil kommer, at udsendelsen af Saminfo først kan påbegyndes i slutningen af april, da de nødvendige indberetningsoplysninger vedrørende ATP-bidrag for det foregående år først modtages fra SKAT i februar/marts. Af flere grunde vil det således ikke være muligt for at SP at overholde en skærpet tidsfrist for udsendelse af oplysninger på 8 uger regnet fra den 31. marts. På den baggrund har ATP foreslået, at der skabes hjemmel til, at oplysningerne kan gives via ATP's hjemmeside, hvor SP's kontohavere har adgang til at se egne oplysninger om betalt pensionsafkastskat. Hvis adgang til internet ikke haves, kan oplysningerne fås efter begæring.
Bestemmelsen i § 21, stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2], er ændret i forhold til høringsudgaven, så der ikke skal ske underretning 8 uger efter skattens betaling. Det foreslås, at forsikringsselskabet mv. årligt skal underrette den skattepligtige om de beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår efter regler, der fastsættes af skatteministeren. ATP vil derfor kunne underrette pensionsopsparerne om de beregnede skattebeløb i det fælles »Saminfobrev«.
   
 
Vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 22 bemærker ATP, at forslaget er en skærpelse af administrativ praksis og vil kræve systemændringer for SP. Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, findes uhensigtsmæssig, idet praksis i dag ikke fungerer på denne måde. ATP er af den opfattelse, at de ændrede regler vil kræve ændring af de aftaler, der er mellem forsikringsselskaberne om overførsel. Reglen i stk. 4 gælder ikke for overførsel til pengeinstitutter. Da SP har fastlagt en ensartet administrativ praksis ved overførsel til både pengeinstitutter og forsikringsselskaber, finder ATP det uhensigtsmæssigt, at der skal administreres efter to forskellige regelsæt. ATP anmoder om, at der sker en samordning på dette punkt. ATP ser gerne, at undtagelsen i den foreslåede § 22, stk. 4, bortfalder. Endelig lægger ATP til grund, at den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, 3. pkt., har virkning i enhver overførselssituation til et andet institut for så vidt angår overførsel af SP-indeståender.
Skatteministeriet har noteret sig, at forslaget vil kræve systemændring for SP.
Lovforslagets § 23, stk. 4 [tidligere § 22, stk. 4], er ændret i forhold til høringsudgaven, så bestemmelsen giver mulighed for at behandle overførsler efter pensionsbeskatningslovens § 41 af SP-konti i ATP til pengeinstitutter på samme måde som overførsler af SP-konti i ATP til andre pensionsinstitutter. Det vil sige, at det pengeinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet, indgiver opgørelse for perioden fra den 1. januar i indkomståret til og med den 31. december i indkomståret.
Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, 3. pkt. [tidligere § 22, stk. 1, 3. pkt.], vedrører de situationer, som er omtalt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1. Overførsler af SP-indeståender vil normalt være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 7, og dermed af lovforslagets § 23, stk. 1, 1. og 2. pkt. [tidligere § 22, stk. 1, 1. og 2. pkt.] Overførsel af SP-indeståender efter § 23, stk. 1, 3. pkt., vil således kun forekomme, hvis kontohaveren har foretaget en disposition, der medfører at SP-ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven.
   
 
Det anføres vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, at ATP-ordningen er skattepligtig i henhold til lovudkastets § 6. Hverken lovteksten i § 39 eller lovbemærkningerne til de enkelte bestemmelser anfører en begrundelse for, at ATP med forslaget afskæres fra at modtage/modregne uudnyttet, negativ pensionafkastskat, der måtte henstå ved udgangen af indkomståret 2008. På den baggrund har ATP anmodet om, at lovudkastet ændres på dette punkt, sådan at ATP-ordningen som det mindste har adgang til at modregne eventuel uudnyttet, negativ pensionsafkastskat ved udgangen af indkomståret 2008 i de efterfølgende års betaling af pensionsafkastskat. ATP har også anmodet om, at det af lovforslagets bemærkninger klart fremgår, at også SP er omfattet de lempelige regler for behandling af negativ pensionsafkastskat.
Det er i lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, at ATP har adgang til at modregne eventuel uudnyttet, negativ pensionafkastskat, bortset fra negativ skat vedrørende SP, som vil blive udbetalt, jf. § 38, stk. 1 [tidligere § 39, stk. 1], ved udgangen af indkomståret 2009 i de efterfølgende års betaling af pensionsafkastskat.
   
 
Det bemærkes vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 7, at SP ikke agter at anvende en eventuel kompensation til lempelse for administrationsomkostningerne; men alene i form af reducerede handelsomkostninger. Administrationsomkostninger trækkes direkte fra depotet, mens handelsomkostningerne indgår som en del af investeringsafkastet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7 [tidligere § 41, stk. 7], skal kompensationsbeløb for ophævelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for de samlede SP-konti, udbetales til pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter.
Skatteministeriet kan ikke se, at ATP´s bemærkninger om administrationsomkostninger og handelsomkostninger er relevante i forbindelse med den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7.
   
 
Den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 14, medfører, at forsikringsselskabet senest 8 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt kompensationsbeløb, skal underrette den skattepligtige om beløbet. Medlemmerne i ATP har ikke hver især en konto, og derfor kan kompensationsbeløbet ikke udbetales ad denne vej. ATP påtænker derfor at gennemføre udbetalingen via en særlig bonus til medlemmerne, som tilskrives samtidig med tilskrivning af den reelle bonus. Medlemmerne vil blive orienteret via ATP's hjemmeside - på vanlig vis for så vidt angår den reelle bonus. Tilsvarende vil tilskrivning af kompensation til kontohavere i SP blive oplyst via hjemmesiden.
Afhængig af, hvornår SKAT udbetaler kompensationsbeløbet til ATP, skal ATP straks udbetale beløbet til opsparerne, jf. den foreslåede § 40 [tidligere § 41]. Der skal efter § 40, stk. 14, tilgå opsparerne tilstrækkelig konkret information til, at vedkommende kan overholde klagefristen på 3 måneder fra modtagelsen af underretning om kompensationsbeløbet.
   
Danica Pension, SEB Pension, Alm. Brand, Topdanmark og Nordea Liv & Pension
Selskaberne gør opmærksom på, at de finder, at det udsendte udkast til lovforslag er klart konkurrenceforvridende i forhold til de skitserede regler for beskatning af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser.
Selskaber/Pensionskasser, der anvender det nævnte kapitalelement, hvor beskatning af afkast først finder sted ved tilskrivning til kundens konto, vil kunne opnå en uforholdsmæssig gunstig skattemæssig status i forhold til øvrige selskaber, herunder private kommercielle pensionsselskaber, hvor afkast af egenkapital løbende beskattes med 25 pct.
Forslaget er tilrettet således, at opbygningen af ufordelte reserver beskattes både for pensionskasser mv. og kommercielle pensionsselskaber i henholdsvis § 7 og § 8. Efter Skatteministeriets vurdering sker der således en ligestilling af ikke-kommercielle pensionskasser mv. og kommercielle pensionsselskaber.
   
 
Videre bør myndighederne være opmærksomme på, at vedtages skatteforslaget som skitseret, vil pensionskasser/arbejdsmarkedspensionsselskaber og lignende selskaber have et kraftigt incitament til at overføre (hele) egenkapitalen - eller som minimum fremtidige overskud - til ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, hvorved staten vil gå glip af et betydeligt skatteprovenu mange år frem.
 
   
 
Af lovudkastets overgangsregler § 38 fremgår det, at der beregnes et PAL-aktiv af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. Ved beregningen af dette PAL-aktiv bør det sikres, at henlæggelsen til særlige bonushensættelser reelt er blevet PAL-beskattet, hvilket afhænger af selskabets konkrete PAL- og selskabsskatteforhold. Det bør derfor sikres, at der alene opnås et PAL-aktiv i det omfang, der faktisk er betalt PAL-skat eller mistet lempelse for skattepligtig indkomst og dermed indirekte betalt PAL-skat af de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser.
Lovforslaget indeholder ikke længere regler om PAL-aktiver. Reglerne herom er ikke nødvendige som følge af den foreslåede beskatning af ufordelte midler.
   
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rederiforening har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
   
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har ingen bemærkninger.
 
   
Dansk Industri
DI støtter som udgangspunkt et forslag, hvor der indføres mulighed for, at danske pensionsopsparere kan få fradrag for pensionsindbetalinger til en udenlandsk ordning, samt at vandrende arbejdstagere kan fortsætte indbetalingerne til en allerede etableret pensionsordning i udlandet. DI bemærker, at det i alle tilfælde må sikres, at skattereglerne ikke virker forvridende på konkurrencen mellem danske og udenlandske virksomheder, hvorfor skattereglerne skal sikre en egentlig skatteneutralitet. Endvidere må skattereglerne ikke medføre, at incitamentet til at spare op til pension påvirkes i negativ retning. Herudover finder DI, at det i lyset af skattestoppet må sikres, at beskatningen af pensionsopsparinger fastholdes på det nuværende niveau, så ændringerne ikke medfører højere beskatning for enten institutter eller individer, dvs. pensionsopsparerne.
Omlægningen af pensionsbeskatningen i lovforslaget om pensionsafkastbeskatning og i forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) ændrer ikke grundlæggende på beskatningsgrundlaget af pensionsafkastskatten, beskatningen ved ind- og udbetaling, eller institutternes egen beskatning. Lovforslagene sikrer til gengæld, at Danmark kan bevare sit enestående pensionssystem intakt samt den fulde beskatningsret hertil, bl.a. også mht. vandrende arbejdstagere mv. I forhold til skattestoppet bemærkes det i øvrigt, at det følger af skattestoppets overordnede principper, at hvis Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
   
 
Ikrafttrædelse
DI bemærker, at omlægningen af PAL-beskatningen synes at medføre så store administrative byrder, at hovedvirkningstidspunktet for eksisterende PAL-skattepligtige selskaber og deres pensionsopsparere bør udskydes.
Ikrafttrædelse
Se kommentaren til F&P.
   
 
Ad. § 2
Bestemmelsen synes at tilgodese de markedsbestemte produkter og udgør dermed en understøttelse af markedsbestemte produkter frem for produkter med tilknyttede ufordelte bonusreserver, herunder gennemsnitsrenteprodukter med kollektivt bonuspotentiale, der udbydes af eksempelvis arbejdsmarkedsrelaterede pensionsselskaber. DI kan ikke støtte en sådan bestemmelse og henstiller derfor, at arbejdsmarkedsrelaterede pensioner med kollektivt bonuspotentiale sidestilles med privattegnede pensioner og dermed undergives den samme beskatning på 15 pct.
Ad. § 2
Lovforslaget er ændret, således at alle forsikringsprodukter beskattes med 15 pct. Forslaget indeholder således ikke længere en bestemmelse om tillæg på 1,5 pct.
   
 
DI lægger til grund, at eksempelvis tilsagnsordninger i firmapensionskasser ikke er omfattet af tillægsskattesatsen og derfor alene skal beskattes med 15 pct. Hvis dette ikke er tilfældet, er der så meget desto mere tale om, at privattegnede pensioner tilgodeses på bekostning af arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og DI henstiller også i dette tilfælde, at tilsagnsordninger i firmapensionskasser sidestilles med privattegnede pensioner og dermed undergives den samme beskatning på 15 pct.
 
   
 
Medmindre tillægsskatten helt frafaldes, ønsker DI en uddybende forklaring på, hvorfor tillægsskatten for forsikringer med ret til rentebonus, herunder gennemsnitsrenteprodukter, er fastsat til netop 1,5 pct. over den normale sats. Hvis bestemmelsen fastholdes, bør konsekvenserne heraf begrænses til kun at have virkning for pensionsaftaler, der indgås fra og med lovens hovedvirkningstidspunkt for danske pensionsaftaler mv., dvs. den 1. januar 2009, medmindre dette tidspunkt udskydes. Alternativt kunne virkningstidspunktet af den differentierede beskatning være fra lovforslagets fremsættelse, så allerede indgåede aftaler ikke påvirkes.
 
   
 
Ad. § 7 - egenkapitalbeskatning af pensionskasser mv.
DI ønsker bekræftet, at overførsler til syge- og ulykkesforsikringer kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet disse er at betragte som hensættelser til dækning af forpligtelser over for de pensionsberettigede.
Ad. § 7 - egenkapitalbeskatning af pensionskasser mv.
Der henvises til bemærkningerne til F&P.
   
 
Ad. §§ 37 og 38 - overgangsregel om PAL-aktiv til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte reserver
DI støtter disse overgangsregler, men ønsker bekræftet, at »livsforsikringsselskaber« i lovforslagets § 37, stk. 1, også omfatter skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, nr. 7 i lovforslaget, dvs. arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. Disse bør også være omfattet.
Ad. §§ 37 og 38 - overgangsregel om PAL-aktiv til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte reserver
Lovforslaget indeholder ikke længere regler om PAL-aktiver. Reglerne er ikke nødvendige som følge af den foreslåede beskatning af ufordelte midler.
   
 
Endvidere bedes redegjort for indholdet af betegnelserne »kollektive særlige bonushensættelser« og »individuelle bonushensættelser«, da disse ikke genfindes i FIL-terminologien.
I henhold til §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed gælder der blandt andet for særlige bonushensættelser (type A og B), at de er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. Den individuelle og den forholdsmæssige kollektive andel kan medtages ved opsigelse af forsikringen og skal medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdier og ved overførsler fra et selskab til et andet ved jobskifte.
   
 
Ad.§ 40 [tidligere § 41] - kompensation for ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer
Ad. § 40 [tidligere § 41] - kompensation for ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer
   
 
DI støtter, at der indføres en ordning til kompensation vedrørende beskatningen af indeksobligationer. DI finder, det også bør overvejes ligeledes at indføre en ordning til kompensation for ændringerne vedrørende de afgiftsfri ejendomme.
Se kommentaren til F&P.
   
 
DI kan imidlertid ikke umiddelbart støtte den foreslåede ordning, da administrationen af ordningen indebærer væsentlige administrative byrder for virksomhederne. For visse pensionsudbydere vil ordningen således medføre, at der skal oprettes særlige pensionskonti efter såvel stk. 3 som 4. Udover dette skal indeståendet på hver enkelt særlig pensionskonto deles op i tre underkonti, der svarer til de forskellige skattekoder, således at indeståendet kan opdeles på beløb, der beskattes personlig indkomst, beløb, der pålægges 40 pct. afgift, og beløb, der er skattefri. Samlet set kan der således skulle ske en opdeling på først to konti, hvorefter hver af disse konti skal opdeles i tre konti.
Se bemærkningerne til F&P.
   
 
DI opfordrer til, at det overvejes at udarbejde et forslag til en ny ordning, der bygger på andre og mere enkle principper. Endelig finder DI den foreslåede bagatelgrænse på 1.000 kr. for lav. I stedet bør bagatelgrænsen fra PBL på 9.200 kr. (2007-niveau) anvendes også i denne sammenhæng.
 
   
Deloitte (på vegne af Henton Back Office A/S)
Det er Henton Back Office A/S' opfattelse, at den nuværende praksis for fradragsret efter den gældende § 5 a er for snæver, og selskabet ønsker derfor fradragsretten udvidet til også at omfatte omkostninger, der er afholdt af pensionsopsparerens depot til rådgivningsfirmaer inden for den finansielle sektor, der ikke er fondsmæglerselskaber.
Den nuværende praksis ses som en garanti for kontohavernes/forsikringstagernes sikkerhed for, at der er tale om et rådgivningsfirma, der i vid udstrækning skal leve op til samme krav fra Finanstilsynet, der stilles til pengeinstitutter. Skatteministeriet anser det derfor ikke for at være nødvendigt at ændre den nuværende praksis.
   
Finansforbundet
Set i lyset af EF-Domstolens dom i januar 2007 var det nødvendigt at ændre den danske pensionsbeskatningslov, og dermed finder Finansforbundet hensigten med lovændringen positiv.
 
   
 
Såfremt virksomhederne ikke kompenseres for de store systemmæssige ændringer og administrative byrder, vil disse have negativ effekt for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og betyde mindre pensionsafkast til den enkelte opsparer. Det er stik mod hensigten af lovforslaget. Derfor bør selskaberne kompenseres for de systemmæssige ændringer, som forslagene medfører.
Se kommentaren til Akademikernes Centralorganisation.
   
 
Det er uklart for Finansforbundet, hvilke sanktionsmuligheder den danske stat/skattemyndighederne vil få over for et udenlandsk selskab, der ikke overholder sine forpligtelser vedrørende indeholdelse af afgifter efter PBL og PAL. Overholder det udenlandske selskab ikke sine forpligtelser, kan kravet jo blive forsøgt inddrevet hos pensionsopspareren, hvilket Finansforbundet ikke kan tilslutte sig.
Se kommentaren til Akademikernes Centralorganisation.
I øvrigt bemærkes, at afkastskattepligten påhviler pensionsopspareren, hvorfor det ikke forekommer unaturligt, at evt. skattekrav søges opkrævet hos denne.
   
 
Finansforbundet anfører, at det ingen mening giver, at kollektive pensionsordninger - som ikke kan flyttes individuelt - berøres af omlægningen af beskatningen fra institut- til individniveau. Det bør derfor overvejes at undtage netop disse kollektive ordninger fra loven.
Se kommentaren til AErådet. I øvrigt bemærkes, at nok kan kollektive pensionsordninger ikke flyttes individuelt, men den enkelte pensionsopsparer kan godt foretage ekstra indskud på ordningen.
   
 
To skattesatser
Finansforbundet anfører, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvordan Skatteministeriet har beregnet de to satser og den nødvendige forskel mellem satserne, således at man sikrer en neutraliseret rentefordel ved skatteudskydelsen. Finansforbundet finder det vigtigt, at udregningen begrundes, og at satserne, senest ét år efter lovens ikrafttræden, dels regnes efter dels genovervejes i samarbejde med branchen. Denne opgave kunne man overveje at lægge i Penge- og Pensionspanelet, der vil blive nedsat af økonomi- og erhvervsministeren.
To skattesatser
Der henvises til bemærkninger til F&P.
   
 
Ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer
Finansforbundet vurderer, at ophævelsen af skattefriheden for visse indeksobligationer og ejendomme vil få negative konsekvenser for pensionsudbyderne, og dermed også for den enkelte pensionsopsparer. Det begrundes med, at der reelt er tale om, at der indføres en afgift på investeringstyper med meget lang investeringshorisont, som før var skattefrit. Finansforbundet anfører, at lovændringen vil have en dobbelt negativ effekt. Dels vil ændringen ramme en række pensionsselskaber, og hermed deres kunder, med store beløb investeret i indeksobligationer, dels har en række andre selskaber ikke indeksobligationer, og rammes dermed ikke af lovforslaget. Forslaget vil således ramme konkrete virksomheder dobbelt, ramme branchen skævt og dermed virke konkurrenceforvridende. Den enkelte pensionsopsparer rammes negativt på en helt vilkårlig måde, afhængigt af selskabets beholdning af indeksobligationer. Såfremt forslaget videreføres, bør det ikke gælde allerede foretagne investeringer i disse investeringstyper.
Ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer
Da pensionsafkastskatten omlægges til individniveau, hvor skatten beregnes af det beløb, der tilskrives opsparerens depot, og ikke som hidtil af et afkast knyttet til et bestemt aktiv, vil de nuværende skattefritagelser for afkast af indeksobligationer og ejendomme ikke kunne opretholdes i den nuværende form. Skattefritagelserne foreslås derfor ophævet. Lovforslaget er ændret og indeholder en kompensationsordning for ophævelsen af skattefritagelsen for indeksobligationer og fast ejendom.
   
Finansrådet
Finansrådet ser generelt positivt på lovforslagene, der åbner for konkurrence på det danske pensionsmarked.
 
   
 
Ad.§ 20 [tidligere § 19] -lempelse
Finansrådet bemærker, at forslagets § 19 indebærer en skærpelse for opsparing i puljeordninger, idet den hidtidige lempelsesmulighed i den gældende § 19, stk. 5 ophæves. Pengeinstituttet, som ejer de bagvedliggende værdipapirer, kan heller ikke opnå lempelse på grund af reglen i selskabsskattelovens § 13 B. Denne skærpelse forekommer ikke nødvendig henset til formålet med lovforslagene. Finansrådet finder, at § 19, stk. 5, bør videreføres. Alternativt kan afkastet fra udenlandske værdipapirer medregnes i PAL-grundlaget efter fradrag af udenlandsk rente- eller udbytteskat, hvorved noget af dobbeltbeskatningen forhindres.
Ad. § 20 [tidligere § 19 -lempelse]
Den særlige lempelsesbestemmelse for puljedeltagere i pengeinstitutter i den gældende § 19, stk. 5, videreføres efter forslaget ikke, hvilket som anført af Finansrådet, indebærer en skærpelse for pengeinstitutternes puljeordninger. Efter lovforslaget lempes alene for juridisk dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst beskattes to gange hos den samme skattepligtige, modsat økonomisk dobbeltbeskatning, hvor samme indkomst beskattes to gange hos to forskellige skattepligtige. Det gælder alle pensionsopsparere, såvel i pengeinstitutter som pensionskasser mv. Der sker således ligebehandling efter lovforslaget, idet Skatteministeriet er enig i, at beskatningsgrundlaget for puljedeltagere skal være den tilskrevne rente efter fradrag af udenlandsk rente - og udbytteskat. Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.
   
 
Ad. §§ 21 og 23 [tidligere 20 og 22]- ændret afregningstidspunkt
Finansrådet har forståelse for, at det vil gøre det nemmere og mere overskueligt for udenlandske selskaber, hvis beregningen af PAL-skatten sker for perioden 1/1-31/12. Finansrådet skal dog påpege, at det skaber ulige vilkår på pensionsmarkedet i og med, at pengeinstitutter skal afregne PAL-skat d. 15. januar, mens forsikringsselskaber får lov til at »låne« PAL-skatten yderligere 2,5 måned. Der bør være lige vilkår for alle aktører på pensionsmarkedet, hvorfor Finansrådet foreslår, at alle pensionsinstitutter har afregningsdato d. 31. marts.
Ad. §§ 21 og 23 [tidligere 20 og 22]- ændret afregningstidspunkt
For livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. indebærer omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau meget store administrative ændringer. I modsætning til pengeinstitutter har livsforsikringsselskaber mv. ikke mulighed for at opgøre beskatningsgrundlaget og afregne pensionsafkastskatten før den 31. marts efter indkomstårets udløb. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at give disse selskaber frist til den 31. marts, hvilket i forhold til gældende regler indebærer en forkortelse af perioden til at foretage skatteopgørelsen på 3,5 måneder for disse selskaber. Disse forhold gør sig ikke gældende for pengeinstitutter, der efter såvel gældende regler som efter forslaget har 15 dage til at foretage skatteopgørelsen og afregne skatten. Det bemærkes, at det foreslås at lægge en rente på den beregnede skat fra den 20. februar til den 31. marts.
   
 
Ad. § 22, stk. 2 [tidligere 21, stk. 2] -overtræksrente
Finansrådet frygter, at der vil opstå endnu flere tilfælde, hvor pensionskunder spekulerer i ikke at have tilstrækkelige kontanter på kontoen til at betale PAL-skatten. Det er nærliggende at tro, at der vil opstå endnu flere tilfælde som nedenstående:
Inden 8/1, hvor pengeinstitutterne hæver PAL-skatten, vælger pensionskunden at sætte alle sine pensionsmidler i værdipapirer, således at der den 8/1 ingen midler er til at betale PAL-skatten, og pengeinstituttet må lægge pengene ud for kunden, ved at lade kontoen gå i minus. Kunden har nu et overtræk på sin pensionskonto. For at have dette overtræk betaler kunden en overtræksrente. Normalt vil en sådan overtræksrente være aftalt mellem kunden og pengeinstituttet men ikke i dette tilfælde. Efter den gældende § 21, stk. 2, skal kundens overtræk forrentes med kontoens gældende indlånssats. Normalt når man låner penge i pengeinstitutter, sker det til pengeinstituttets udlånsrente eller til en rente aftalt mellem parterne efter det alm. aftaleprincip, og ikke efter en rente fastsat ved lov. Finansrådet finder det urimeligt, at pengeinstitutternes udlånsrente for kunder, hvis pensionskonto går i minus, er en lav overtræksrente fastsat ved lov. Finansrådet har svært ved at forstå Skatteministeriets ønske om at ophæve det almindelige aftaleretslige princip om, at renten for lån optaget i pengeinstitutter aftales mellem kunden og pengeinstituttet. Finansrådet mener, at lån til kunder bør ske på markedsvilkår og foreslår en løsning, hvor kunden, efter at være blevet orienteret om overtrækket på sin pensionskonto, har en uge til at få det bragt ud af verden, før der skal betales renter af overtrækket. Finansrådet mener, at dette vil sikre en rimeligt beskyttelse af pensionskunderne.
Ad. § 22, stk. 2 [tidligere 21, stk. 2] -overtræksrente
Overtræksrentens bestemmelser har været gældende siden realrenteafgiftslovens vedtagelse. Det vurderes dog at være rimeligt, at overtrækket forrentes med en højere rentesats end indlånsrenten. Det er derfor fastsat i lovforslaget, at overtrækket forrentes med den udlånsrente, der er aftalt mellem den enkelte kontohaver og pengeinstituttet, hvis kontohaveren ikke har dækket overtrækket 15 dage efter, at pengeinstituttet skriftligt har meddelt kontohaveren, at kontoen er overtrukket. Fristen på 15 dage svarer til den frist, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 19, hvorefter en skattepligtig har mindst 15 dage til at reagere på en skrivelse om ændret skatteansættelse mv.
   
 
Overflytning af pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter
Finansrådet ser gerne, at man kan overflytte pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter uden pligt til at lave en PAL-skatteberegning, når nu ordninger i både forsikringsselskaber og pengeinstitutter beregnes på individniveau.
Overflytning af pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter
Det er nødvendigt, at der foretages en endelig PAL-opgørelse ved flytning af ordninger mellem et forsikringsselskab og et pengeinstitut, da opgørelsesmetoderne er forskellige.
   
 
§ 31, stk. 2 [tidligere 30, stk. 2] -tilbagesøgning
Finansrådet har forståelse for, at lovforslaget kan give administrative besparelser for SKAT, hvis der ikke skal ske tilbagesøgning af for meget betalt PAL-skat ved fraflytning fra Danmark, men hvis det medfører, at den administrative byrde bliver lagt over på pengeinstitutterne, som så skal kontrollere kundernes skattepligt, finder Finansrådet forslaget uhensigtsmæssigt.
Administrative byrder forbundet med skatteopkrævning bør som udgangspunkt ligge hos skattemyndighederne og skattesubjektet og ikke hos andre private aktører. Pengeinstitutterne kan ikke kontrollere eller være ansvarlige for, hvornår pensionskunderne opfylder kriterierne for fuld skattepligt.
Regeringen har en målsætning om ikke at pålægge erhvervslivet yderligere byrder, og Finansrådet håber, at dette vil blive inddraget i overvejelserne ved udarbejdelsen af reglerne om ophør af skattepligten.
§ 31, stk. 2 [tidligere 30, stk. 2] -tilbagesøgning
Penge- og pensionsinstitutterne skal ikke kontrollere kundernes skattepligt. I lovforslagets § 31, stk. 2 [tidligere § 30, stk. 2], er der hjemmel til, at SKAT kan fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales pensionsafkastskat for pensionsberettigede, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark. Hensigten med bestemmelsen er, at sådanne pensionsopsparere, der ikke er pensionsafkastskattepligtige, under visse betingelser kan få SKATs godkendelse af, at pensionsinstituttet undlader at trække pensionsafkastskatten. Det fremgår således af lovforslaget, at pensionsinstituttet skal beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten for alle dets pensionsopsparere, men at pensionsinstituttet mod forevisning af en »trækfritagelse« skal undlade at indeholde og indbetale pensionsafkastskatten for den pågældende pensionsopsparer.
   
 
Finansrådet ser helst, at man fortsætter med den nuværende ordning, hvor alle ordninger beskattes med 15 pct. og kunderne selv skal tilbagesøge beløbene. Incitamentet for kunderne til at oplyse SKAT om, at de er fraflyttet og skal have tilbagebetalt skat, må alt andet lige være større end incitamentet til at fortælle pengeinstitutterne, at de nu er blevet skattepligtige til Danmark igen og derfor skal genoptage PAL-skattebetalingen.
 
   
 
Hvis ordningen med ophør af skattepligt og betaling af PAL-skat bliver gennemført, forudsætter Finansrådet, at det må påhvile SKAT at give pensionsinstitutterne besked om, hvorvidt der skal betales PAL-skat eller ej på den enkelte kundes pensionsordninger.
 
   
 
§ 41 Indeksobligationer
Finansrådet er tilfreds med, at der er fundet en kompensationsordning for indeksobligationer men forudser, at det vil være forbundet med væsentlige administrative byrder for pengeinstitutterne at administrere kompensationsordningen. Når pengeinstitutterne har fået et større overblik over de administrative udfordringer, vender Finansrådet tilbage med en udmelding til Skatteministeriet. Finansrådet håber på velvillighed fra Skattemyndighederne i administrationen af ordningen.
§ 41 Indeksobligationer
Se kommentaren til F&Ps bemærkninger.
   
 
Redaktionelle ændringer
Finansrådet foreslår, at man i § 15, stk. 7, § 16, stk. 6, § 22, stk. 1 og § 23, stk. 2, bytter § 15 C ud med § 15 B. Herved bliver sportspensioner omfattet. § 15 C ordninger vil være omfattet allerede, fordi de også kan klassificeres som en ratepension, sportspension mv.
Redaktionelle ændringer
Skatteministeriet er enig. De nævnte bestemmelser i lovforslaget samt § 16, stk. 1, hvor det samme gør sig gældende, er blevet rettet.
   
 
Finansrådet anfører, at ordet pensionsinstitut normalt bruges normalt om alle aktører, der udbyder pensionsordninger. Finansrådet forslår, at man bibeholder denne definition af ordet og derfor erstatter ordet pensionsinstitut med forsikringsselskab i § 22, stk. 4.
Lovforslaget anvender betegnelsen »forsikringsselskaber mv.« om alle pensionsudbydere, der udbyder ordninger omfattet af § 1, stk. 1 (dvs. inkl. pengeinstitutter). Tilsvarende er pengeinstitutter også omfattet af betegnelsen »forsikringsselskab mv.« i pensionsbeskatningslovens § 38. Lovforslaget anvender »pensionsinstitutter« om alle forsikringsselskaber mv. undtagen pengeinstitutter, hvilket svarer til terminologien i L 18 (2005/06) (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.).
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen Danske Revisorer har ikke bemærkninger.
 
   
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
FSR beder Skatteministeriet erindre, at lovene for fremtiden også skal kunne benyttes af udenlandske selskaber, der tilbyder pensionsordningerne til personer, der er underlagt dansk skattepligt. Det er derfor vigtigt, at det i videst muligt omfang sikres, at samtlige regler anføres i lovens tekst og ikke kun i lovbemærkningerne, således at de udenlandske udbydere har bedre mulighed for at forstå lovene, til trods at det retssystem de er underlagt i det pågældende land, ikke i samme grad som i Danmark benytter sig af lovgivning gennem lovbemærkningerne.
Skatteministeriet har bestræbt sig på i videst muligt omfang at anføre samtlige regler i lovteksten.
   
 
Det er FSR's opfattelse, at lovforslaget i flere tilfælde mangler omtale af, hvilke regler, der erstatter (evt. ophæver) de eksisterende regler i pensionsafkastbeskatningsloven. Det er således vanskeligt at vurdere effekten af lovforslaget. Følgende eksempel kan nævnes:
1. PAL § 2, stk. 3, nr. 7 - 10 (friholdelse af afkast af visse faste ejendomme)
2. PAL § 7 (fri­hold­elses­brøk)
3. PAL § 15 (afkast, der hidrører fra ordninger omfattet af PBL §§ 53 A og 53 B samt visse syge- ulykkesforsikringer og livsforsikringer)
4. PAL § 16 (livrenter uden ret til bonus)
Skatteministeriet er enig i, at det er ønskeligt, at lovforslaget indeholder omtale af, hvilke regler, der erstatter eller ophæver de eksisterende regler i pensionsafkastbeskatningsloven, hvilket også i vidt omgang er tilfældet.
For så vidt angår ophævelsen af skattefritagelsen af afkast på visse faste ejendomme er det i lovforslagets §§ 6 og 7 anført, at alle former for formueafkast medregnes til beskatningsgrundlaget. Både i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og i de specifikke bemærkninger, er det anført, at den nugældende skattefritagelse af afkast for visse ejendomme ikke kan opretholdes og derfor ophæves.
  
For så vidt angår friholdelsesbrøken i den nugældende PAL § 7 videreføres bestemmelsen i lovforslagets § 10 med de ændringer, der er nødvendige som følge af overgangen til beskatning på individniveau. Der er i de specifikke bemærkninger til lovforslagets § 10 redegjort for, at lovforslagets § 10 er en videreførelse af de gældende regler.
   
  
Ordninger omfattet af PBL §§ 53A og 53B er fritaget for PAL-beskatning efter gældende regler, jf. PAL § 15. Efter lovforslagets § 1 vil disse ordninger ikke blive omfatte af PAL-skattepligten på individniveau. Forslagets § 7 er nyaffattet. Der gives fradrag for beløb, der hensættes individuelt til ordninger omfattet af PBL §§ 53 A og 53 B.
  
Livrenter uden ret til bonus fritages for PAL-beskatning efter gældende regler, jf. PAL § 16. Efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, fritages disse ordninger for PAL-beskatning på individniveau. Forslagets § 7 er nyaffattet. Der gives fradrag for beløb, der hensættes individuelt til livrenter uden ret til bonus tegnet før 1. maj 1982.
   
 
Ophævelse af skattefritagelse for fast ejendom
FSR finder det problematisk, at fritagelserne for afkast af visse faste ejendomme fjernes uden hverken forklaring eller kompensation, særligt når henses til, at der gives kompensation vedrørende delvis skattefrie indeksobligationer. En opgørelse over placeringen af de omhandlede ejendomme viser, at det i væsentligt omfang er de offentligt ansatte - sygeplejersker, sygehjælpere, portører, magistre m.fl., der rammes af en ophævelse af den hidtidige skattefritagelse.
Ophævelse af skattefritagelse for fast ejendom
Se kommentaren til F&P.
   
 
§ 7 - egenkapitalbeskatning af pensionskasser
FSR bemærker, at pensionskasser, der efter forslaget skal medregne alle former for formueafkast og som får fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser over for de pensionsberettigede omfattet af PBL § 1, stk. 1, jf. forslagets § 7, tilsyneladende ikke længere kan friholde afkast fra § 53 A og § 53 B-ordninger mv., jf. §§ 15 og 16 i den gældende PAL. Med lovforslagets nuværende udformning vil pensionskasserne derfor blive udsat for en skærpet beskatning i forhold til de gældende regler. Der mangler efter FSR's opfattelse en passus i § 7, stk. 2, om at pensionskasser har fradrag for den del af afkastet, der kan henføres til ordninger, omfattet af §§ 53 A og 53 B. Således som bestemmelsen er formuleret, vil pensionskasserne blive hårdere beskattet, end det er tilfældet efter de gældende regler. Tilsvarende gælder for afkast af gruppelivsordninger mv., jf. PAL § 15. FSR skal henstille, at lovforslaget ændres, således at en skærpet beskatning undgås.
§ 7 - egenkapitalbeskatning af pensionskasser
Se ovenfor.
   
 
FSR skal anmode Skatteministeriet om, at præcisere, at egenkapitalens dækning af investeringstab på medlemmernes investeringsaktiver, som ikke kan dækkes af en eventuel kollektiv bonus eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, sidestilles med direkte udbetalinger fra egenkapitalen.
 
   
 
Pensionskasser m.fl. har efter det foreliggende udkast fortsat ikke fradrag for visse koncerninterne kurstab. På medlems-niveau (depotopgørelsen) skal alle renter dog medregnes, hvilket indebærer en asymmetrisk beskatning. Denne asymmetri i skattereglerne kan efter FSRs opfattelse udlignes ved, at der ved opgørelsen af det skattepligtige formuekast for egenkapitalen alene sker begrænsning med en forholdsmæssig andel, svarende til egenkapitalens resultat af de pågældende transaktioner.
Skatteministeriet finder ikke anledning til, at der udarbejdes en regel, der giver delvis fradragsret for koncerninterne kurstab i egenkapitalbeskatningen.
   
 
Dokumentationskrav for ophør og indtræden af skattepligt
FSR bemærker, at skattepligten kun påhviler personer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Dette indebærer så vidt ses, at der ikke længere skal ske PAL-beskatning af afkast på ordninger, tilhørende personer, der vælger at ophæve skattepligten her til landet. I denne forbindelse skal FSR bede oplyst, hvilke dokumentationskrav der skal foreligge opfyldt, for at skattepligten kan anses for ophørt, respektive indtrådt, med deraf følgende konsekvenser for PAL-skattepligten.
Dokumentationskrav for ophør og indtræden af skattepligt
Der henvises til kommentaren til bemærkningerne til Finansrådet.
   
 
Beskatning af ordninger i tilsagnskasser
Alle pensionskasser er efter lovforslagets § 4 omfattet af pligten til at opgøre depotregnskab for de pensionsberettigede. Specielt for så vidt angår de såkaldte tilsagnskasser, dvs. pensionskasser hvor medlemmerne har ret til en bestemt ydelse ved pensionering, f.eks. 60 pct. af lønnen ved pensionering, kan der efter FSRs opfattelse være tvivl om, hvorvidt depotordningen kan fungere under de beskrevne regler. I tilsagnskasserne er medlemmernes pensionstilsagn ikke afhængig af årets afkast mv., men derimod af de forpligtelser (tilsagn), som kassen har påtaget sig.
Beskatning af ordninger i tilsagnskasser
Skatteministeriet har noteret sig, at det for nogle skattepligtige ordninger er vanskeligt at udarbejde et depotregnskab for den enkelte ordning. Skatteministeriet er enig i, at sådanne tilfælde ikke fritages for beskatning. Lovforslaget er nu ændret, så pensionskasser under afvikling kan fortsætte under gældende regler, hvilket antages at løse størstedelen af de administrative problemer, der vil forekomme i praksis.
 
Er der f.eks. i årets løb sket betydelige lønstigninger hos medlemmerne, og kan de heraf flydende merforpligtelser ikke rummes inden for kassens resultat (årets afkast, indbetalinger mv.), udlignes de yderligere forpligtelser ved, at arbejdsgiveren indbetaler yderligere midler til dækning af forpligtelserne. Tilsagnskasser har således ikke for at kunne administrere pensionsordningerne behov for en individualisering af pensionsforpligtelserne. Lovforslagets krav om depotregnskab vil derfor påføre de mange - ofte meget små - firmapensionskasser et betydeligt administrativt merarbejde. FSR skal henstille til Skatteministeriet at overveje, hvorvidt der eventuelt skal indføres særregler for de omhandlede tilsagnskasser, eller om depotordningen kan modificeres, så den vil kunne fungere tilfredsstillende også for sådanne ordninger.
 
   
 
Begrebet formueafkast
Efter FSRs opfattelse bør begrebet »formueafkast« defineres nærmere, gerne ved en oplistning, for så vidt angår de forskellige ordninger, dvs. henholdsvis 1) individuelle ordninger (bankordninger), 2) ATP, LD mv. og 3) afkast af egenkapitalen.
Begrebet formueafkast
I den nugældende lovgivning er alt formueafkast, som ikke er direkte undtaget, skattepligtigt efter loven. Der er er i den nugældende lov nævnt en række eksempler på formueafkast, der er skattepligtigt. Der er også i den nugældende lov nævnt de former for formueafkast, der er undtaget for skattepligt. Idet der konstant udvikles nye investeringsaktiver, der ikke helt er identiske med kendte investeringsaktiver, kan der ikke laves en udtømmende oplistning af skattepligtige indtægter. Efter lovforslaget er alle former for formueafkast skattepligtigt uden undtagelse. Skatteministeriet har af ovenstående grunde ikke fundet det hensigtsmæssigt at lave en oplistning af eksempler på skattepligtigt afkast. Der er dog i lovforslagets kapitel 3 om opgørelsen af beskatningsgrundlaget mv. anvist opgørelsesmetoden for en række skattepligtige formueafkast.
   
 
Specielt hvad angår depotordninger kan man - i overensstemmelse med lovens navn - med fordel anvende ordet »Pensionsafkast« i stedet for de i loven anvendte begreber »det skattepligtige afkast« og »beskatningsgrundlaget«, hvilket er reminiscenser fra den nugældende pensionsafkastbeskatningslov. Ved overførsel af skattepligten til depotopgørelsen er der - for så vidt angår ordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber - tale om et afkast af et aftalebaseret krav mod selskabet på en pensionsydelse - et pensionsafkast. Afkastet kan ikke nødvendigvis umiddelbart relateres til afkastet på de underliggende aktiver (pensionskassens aktiver).
Skatteministeriet finder ikke anledning til at ændre de anvendte begreber i lovforslaget.
   
 
Det bemærkes yderligere, at de udenlandske pensionsinstitutter, der fremadrettet skal administrere pensionsordninger inden for rammerne efter pensionsafkastbeskatningsloven, typisk mangler den fornødne baggrund for at fortolke begrebet »formueafkast« mv. Det skal desuden tages i betragtning, at der i udlandet forekommer typer af investerings-aktiver, som klart afviger fra, hvad der kendes i Danmark. Dette gælder f.eks. for aktiver, der bedst kan karakteriseres som en »hybrid« mellem to eller flere typer af investeringsaktiver, som allerede kendes her i landet.
Se ovenfor.
   
 
Indeksobligationer
FSR kan tilslutte sig, at der ydes de pensionsberettigede kompensation for de forventede tab, således som det er tilfældet for indeksobligationer. Det bør dog overvejes, om ikke indførelsen af kompensationsordningen i lovforslagets § 41 overflødiggør bestemmelsen i forslagets § 40.
Indeksobligationer
Hvis indeksobligationer, som er ejet af pensionsafkastskattepligtige ultimo indkomståret 2007, ikke skattemæssigt blev behandlet som foreslået i § 39 [tidligere § 40] - hvor der gives fradrag for eller beskattes af hhv. kursgevinster eller kurstab fra d. 1. september 2000 frem til ultimo 2007 - ville det være nødvendigt efter ophøret af den generelle skattefrihed 1. januar 2008 at skulle fortsætte den hidtidige korrektion af pari og kursen 1. september 2000, efterhånden som obligationerne indfries. Ellers ville nogle pensionsafkastskattepligtige være blevet beskattet for meget og nogle for lidt i forhold til formålet med bestemmelsen fra 2000. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at fortsætte med sådanne særregler. Den tekniske skattepligt foreslås således elimineret helt i § 39 både for at øge gennemsigtigheden på markedet og for at forenkle beregningen og opgørelsen af skatter fremover.
   
 
Fast ejendom
For så vidt angår ophævelsen af skattefrihed for afkast af visse hidtil fritagne ejendomme foreslås der ingen kompensation.
FSR finder det uheldigt, at Skatteministeriet ikke nærmere begrunder ophævelsen af fritagelsen eller den forskelsbehandling, der foreslås for indeksobligationer og fast ejendom. Det afsnit, der er medtaget i lovforslagets afsnit om de økonomiske konsekvenser, synes efter FSRs opfattelse helt utilstrækkeligt. FSR anfører, at dette i relation til skattestoppet fremstår som en uomtalt skærpelse af beskatningen af de relevante pensionsordninger, og bemærker, at fritagelsen hidtil er blevet respekteret på linie med respekten for fritagelsen af midler opsparet før 1982, der videreføres i nærværende lovforslag. FSR anfører, at de fritagne ejendomme er erhvervet under denne forudsætning og som tidligere set i forbindelse med diverse omlægninger af pensionsafkastbeskatningen har Folketinget konsekvent lagt dette til grund i lovgivningen.
Fast ejendom
Se kommentaren til F&P.
Med hensyn til det anførte om skattestoppet følger det af skattestoppets overordnede principper, at hvis Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral. Det er således foreneligt med skattestoppet at tilvejebringe finansiering af omlægningen af pensionbeskatningen ved at ophæve skattefritagelserne for afkast af ejendomme.
   
 
Efter FSRs opfattelse er der ingen reel begrundelse for at undlade at give ejendomsinvestorerne kompensation - hverken administrative eller andre begrundelser, f.eks. burde der kunne findes en passende formel for at yde en sådan kompensation. FSR skal derfor henstille, at pensionskunderne ydes en kompensation, svarende til kompensationen for ophævelse af skattefritagelse af afkast af indeksobligationer. Det kan i denne forbindelse overvejes, hvorvidt indbetaling af kompensation på den pensionsberettigedes depot er at foretrække frem for administration af særskilte konti.
Se kommentaren til F&P.
   
 
Depotopgørelse, dokumentation mv.
Som FSR forstår reglerne, er det en forudsætning for beskatning af de pensionsberettigedes ordninger, at disse kan siges at have et depot. FSR finder, at afgrænsningen af de omfattede ordninger ikke fremgår med tilstrækkelig tydelighed, og anbefaler, at det præciseres/eksemplificeres, hvilke ordninger der må anses for at have et depot, alternativt anses for omfattet af PAL-skattepligten.
Depotopgørelse, dokumentation mv.
Se kommentaren til F&P.
   
 
Efter § 4, stk. 3, nr. 4 tillægges depotet (ultimo) betaling af omkostninger eller gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne. FSR beder ministeriet om at oplyse, hvordan bestemmelsen fortolkes i relation til gebyrer ved køb/salg af investeringsbeviser i Unit Link-ordninger.
Gebyrer ved køb/salg af investeringsbeviser i Unit link-ordninger skal tillægges depotet, jf. § 4, stk. 3, nr. 4.
   
 
Ifølge § 4, stk. 3, nr. 5 kan ultimodepotet nedsættes med en bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til, hvad der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på rente- og risikoelementerne. Desuden anføres, at dokumentation kan ske efter samme opdeling/beregning som ved den ansvarshavende aktuars beregning. FSR finder, at ordet »kan« kan fortolkes som udtryk for, at forsikringsselskaberne også kan undlade at korrigere anden bonus end rentebonus, og beder skatteministeren tage stilling til denne fortolkning.
Se kommentaren til F&P.
   
 
Det er desuden FSRs opfattelse, at problematikken omkring den fornødne dokumentation bør uddybes, idet den eksisterende formulering åbner op for skattesager omkring forståelsen af dokumentationskravet, og selskaberne har klart behov for en tydeliggørelse af de kriterier, der skal være opfyldt, for at selskaberne har opfyldt dokumentationskravet. Kravet om klarhed kan efter FSRs opfattelse opnås gennem en uddybning af bemærkningerne til lovforslaget. Der bør efter FSRs opfattelse optages bemærkninger om, at kravet om dokumentation som udgangspunkt altid er opfyldt, når opdeling/beregning er sket efter samme opdeling som den aktuarmæssige - altså en slags bevisbyrderegel. Under alle omstændigheder forudsætter FSR, at der meget hurtigt efter lovens vedtagelse udsendes en bekendtgørelse om, hvorledes dokumentationen kan opfyldes.
Dokumentationskravene er tydeliggjort i bemærkningerne. Se herudover kommentaren til F&P.
   
 
Definition af forsikringer med ret til rentebonus
Den nuværende skattesats på 15 pct. bevares som udgangspunkt. Dog indføres der en ekstraskat på 1,5 procentpoint for så vidt angår forsikringer med ret til rentebonus. Baggrunden for den særlige skattesats er i lovforslaget illustreret med eksempler. FSR går i denne forbindelse ud fra, at kriteriet «... forsikringer med ret til rentebonus ...« er tilstrækkeligt klart defineret - eksempelvis også for så vidt angår tilsagnskasserne. Hvis dette ikke er tilfældet, bør der ske en nærmere præcisering heraf.
Definition af forsikringer med ret til rentebonus
Lovforslaget er ændret. Alle ordninger beskattes med 15 pct.
   
 
Negativ skat
Af lovudkastet fremgår det, at det ikke er muligt at foretage modregning af negativ skat mellem egenkapital og de pensionsberettigede, ej heller mellem de pensionsberettigede indbyrdes.
Negativ skat
Se kommentaren til F&P.
   
 
FSR foreslår, at reglerne - på linie med de gældende regler - udformes på en sådan måde, at modregning af negativ PAL-skat kan ske på tværs af de forskellige beskatningsgrundlag - mellem egenkapital og de pensionsberettigede samt mellem de pensionsberettigede. Det kan i modsat fald frygtes, at PAL-aktiver i form af negativ PAL-skat fortabes. For den anførte modregningsadgang mellem egenkapitalen og de pensionsberettigede taler også den kendsgerning, at hele afkastet ultimativt tilhører de pensionsberettigede.
 
   
 
Der kan efter FSRs opfattelse stilles spørgsmål ved, om der bør gælde en maksimeringsregel for udbetaling af negativ skat, og - i bekræftende fald om en sådan regel bør være tidsbegrænset. Efter FSRs opfattelse fremgår det ikke tilstrækkelig tydeligt, hvordan maksimeringen skal administreres i forhold til de forskellige grundlag. FSR skal derfor henstille, at det - som minimum - præciseres, at maksimering i tilfælde af ophør, beregnes på grundlag af den samlede PAL-skat for alle skattepligtige.
 
   
 
§ 20 [tidligere § 19] - lempelse
FSR anfører, at credit for udenlandsk skat fastholdes efter lovforslaget for PAL-pligtige efter PAL § 1, stk. 1, såvel som efter stk. 2, idet lempelsen efter lovforslagets bemærkninger tilsyneladende kun skal gives i afkast fra egenkapitalen. Lempelse i selskabsskatten for de selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber fremgår ikke af lovtekst eller bemærkninger, men må være en konsekvens af de almindelige regler for credit.
§ 20 [tidligere § 19] - lempelse
Det kan bekræftes, at muligheden for lempelse i selskabsskatten for de selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber er en konsekvens af de almindelige regler for credit.
   
 
Efter FSRs opfattelse fremgår det ikke af lovforslagets tekst, at lempelsen kun skal gives i afkast af egenkapitalen, og der synes i et vist omfang at være tale om lovgivning via lovmotiverne. FSR skal henstille, at det i loven og lovteksten præciseres, hvem der er berettiget til lempelse.
Efter Skatteministeriets opfattelse er der ikke tale om lovgivning via lovmotiverne. Det følger af de almindelige lempelsesregler, at det er den juridiske ejer af de formueaktiver (for pensionsinstitutter typisk aktier og ejendomme), der dobbeltbeskattes, der har adgang til at foretage lempelse. Den enkelte pensionsberettigede er ikke juridisk ejer af de formueaktiver, der dobbeltbeskattes, hvorfor den enkelte pensionsberettigede ikke kan foretage lempelse for disse kildeskatter i skatten efter lovforslagets § 4. Det er livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne mv., der er de juridiske ejere af disse formueaktiver, hvorfor disse kan foretage lempelse. Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber er ikke PAL-pligtige efter lovforslaget, hvorfor disse selskaber kan foretage lempelsen i selskabsskatten. Pensionskasser mv., der ikke er selskabsskattepligtige, er PAL-pligtige af afkastet fra egenkapitalen efter lovforslaget, hvorfor de kan foretage lempelse heri. Forholdene omkring lempelse for udenlandsk skat er tydeliggjort i bemærkningerne.
   
 
FSR skal desuden henstille, at der udarbejdes en række eksempler, der illustrerer effekten af lempelse efter de foreslåede regler.
Lempelsen i PAL er baseret på den velkendte creditlempelse fra ligningslovens § 33, hvorfor Skatteministeriet ikke har fundet anledning til at udarbejde eksempler.
   
 
FSR foreslår i denne forbindelse, at det bliver valgfrit for pensionskasser og livsforsikringsselskaber at fordele lempelsen for udenlandske kildeskatter - på linje med gældende regler - forholdsmæssigt mellem de forskellige beskatningsgrundlag - egenkapital (inkl. selskabsskattepligtig indkomst for livsforsikringsselskaber) og de enkelte pensionsordninger. Reglerne om lempelse for udenlandsk skat skal sikre, at de pensionsberettigede i alle tilfælde opnår lempelse i deres skat. FSR anfører, at en lempelse, der kun sker via afkast af egenkapitalen kan medføre situationer, hvor den pensionsberettigede reelt dobbeltbeskattes af det udenlandske afkast, idet der ikke opnås lempelse for de udenlandske skatter. Der kan således være situationer, hvor der ikke kan opnås lempelse på grund af manglende skattegrundlag for egenkapitalen, herunder selskabsskattepligtig indkomst. En dobbeltbeskatning indebærer en skærpelse af beskatningen i forhold til de gældende regler.
Se bemærkningerne til F&P.
   
 
Endelig afregningsfrist den 31. marts
Efter FSRs opfattelse er fristen den 31. marts for de nævnte betalinger meget kort. Regnskaberne for pensionsselskaberne skal godkendes på selskabernes generalforsamling, og i praksis skal dette ske inden udgangen af april måned. Efter FSRs opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt, at betalingsfristen ligger forud for det tidspunkt, hvor generalforsamlingen skal være afholdt, og FSR foreslår, at fristen udskydes - i det mindste til den 30. april.
Endelig afregningsfrist den 31. marts
3 måneder anses at være tilstrækkeligt til at opgøre skattegrundlaget mv. Desuden gælder, at der ikke længere skal indsendes foreløbige opgørelser ultimo indkomståret, men kun en endelig opgørelse.
   
 
§ 37 - Overgangsordning til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte bonusreserver
Det bør efter FSRs opfattelse i forbindelse med indførelsen af et PAL-aktiv, der skal sikre mod dobbeltbeskatning ved tilskrivning til depotet overvejes, hvorvidt den akkumulerede værdiregulering skal forøges med elementer, der er modregnet i ydelsesreserven - eksempelvis fremtidigt administrationsoverskud.
§ 37 - Overgangsordning til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte bonusreserver
Se bemærkningerne til F&P.
   
 
FSR anmoder om, at det præciseres, at også arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber får adgang til at beregne PAL-aktiv af kollektivt bonuspotentiale pr. 31.12.2008, jf. PAL § 37.
Se bemærkningerne til F&P.
   
 
Ikrafttrædelse, vejledning, nedsættelse af udvalg
De nye regler har virkning fra og med indkomståret 2009, dog 2008 for så vidt angår udenlandske ordninger. Henset til, at institutterne m.fl. fremadrettet skal indrette edb-systemer m.v. efter de nye, komplicerede regler, bør ikrafttrædelsen efter FSRs opfattelse udskydes til 2010.
Ikrafttrædelse, vejledning, nedsættelse af udvalg
Se bemærkningen til F&P.
   
 
De foreslåede regler indebærer efter FSRs opfattelse omfattende ændringer af en lang række administrative processer, edb-systemer mv. For pensionsinstitutterne og revisorerne medfører ændringerne et betydeligt merarbejde, som i øvrigt vanskeliggøres af, at der fremadrettet vil opstå en række fortolkningsspørgsmål, indtil der har dannet sig en administrativ praksis inden for de forskellige dele af loven. På den anførte baggrund skal FSR henstille, at der umiddelbart efter lovens vedtagelse udsendes en detaljeret PAL-vejledning, som pensionsinstitutterne kan anvende som »manual« ved tilrettelæggelsen af edb-systemer mv. FSR skal herved foreslå, at der allerede nu nedsættes et udvalg med repræsentanter fra branchen, revisorer m.fl., der i samarbejde med repræsentanter fra SKAT deltager i udarbejdelsen af den nævnte PAL-vejledning. Opmærksomheden henledes endvidere på, at udarbejdelse af revisorerklæringer i deres nuværende udformning vil indebære en betydelig arbejdsbyrde såvel for pensionskasserne og livsforsikringsselskaber, som for disses revisorer. FSR foreslår derfor, at Skatteministeriet i hvert fald i en overgangsperiode reducerer kravet til indholdet.
SKAT udarbejder allerede i dag en juridisk vejledning vedrørende beskatning af pensionsafkastskat.
Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om, der efter lovforslagets vedtagelse skal udarbejdes en ny juridisk vejledning eller om informationsindsatsen vil blive foretaget på anden måde. Såfremt det besluttes at udarbejde en ny juridisk vejledning vil det være naturligt, at der nedsættes et redaktionsudvalg med repræsentanter fra pensionsbranchen, revisorer m.fl., der i samarbejde med repræsentanter fra SKAT deltager i udarbejdelsen af den nævnte juridiske vejledning.
Det må forventes at pensionsbranchens tilretning af edb-systemer mv. påbegyndes umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse.
Idet en eventuel udarbejdelse af en ny juridisk vejledning også først kan påbegyndes efter lovforslagets vedtagelse og da det må forventes at blive et relativt omfattende arbejde, synes det ikke at være muligt, at en eventuel juridisk vejledning kan fungere som »manual« ved tilrettelæggelsen af pensionsinstitutternes edb-systemer. Efter gældende regler skal revisor foretage en stikprøvevis kontrol af, at beskatningsgrundlaget opgøres efter gældende regler. Skatteministeriet kan umiddelbart ikke se, at lovforslaget ændrer ved de krav, der stilles til revisorerklæringen.
   
 
Livsforsikringsselskaber
Efter FSRs opfattelse mangler der i lovforslagets generelle bemærkninger en sammenfatning af, hvilke virkninger lovforslaget vil få for livsforsikringsselskaberne, som fremadrettet ikke omfattes af PAL-skattepligten. Det bør vel f.eks. nævnes, at livsforsikringsselskaberne ikke længere har fradrag for pensionsafkastskatten ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, når det forudsættes, at PAL-udgiften også regnskabsmæssigt fratrækkes i depotet.
Livsforsikringsselskaber
Den selskabsskattemæssige behandling af livsforsikringsselskaber er omtalt i det samtidigt udsendte udkast til forslag til ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger). I dette forslags § 8, nr. 4, fremgår det, at livsforsikringsselskaberne har fradragsret for skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 i det omfang indkomstårets skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 har reduceret indkomstårets hensættelser eller ydelser til de forsikrede, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.
   
 
Også spørgsmålet om livsforsikringsselskabernes fremtidige behandling af lempelse for ikke-refunderbare udbytteskatter bør efter FSRs opfattelse kommenteres.
Se kommentaren til F&P.
   
 
Endvidere bør den selskabsskattemæssige behandling af hensættelser til kollektivt bonuspotentiale tydeliggøres med et eksempel.
Se kommentaren til F&P.
   
Forsikring & Pension
F&P kan fuldt støtte, at den lovtilpasning, der er affødt af EF-dommen af 30. januar 2007, så vidt mulig baseres på den kendte beskatningsmodel. Dels af hensyn til pensionssystemet og pensionssystemets fortsatte bidrag til den danske velfærdsmodel, dels af hensyn til de administrative byrder, som en lovændring giver anledning til, og som i sidste ende vil belaste pensionsopsparerne. F&P kan endvidere støtte, at der sigtes efter at videreføre samme beskatningsniveau og dermed provenu fra pensionsopsparingen som i dag. Det er væsentligt, at der opnås en balanceret løsning, der bevarer incitamentet til fortsat udbygning af pensionsopsparingen og samtidig tager hensyn til helheden i skattesystemet og det offentliges finansieringsbehov. Imidlertid er det F&P's opfattelse, at lovudkastet på en række områder kunne leve væsentligt bedre op til de mål, som den politiske aftale udstikker.
 
 
F&P's væsentligste konklusioner er følgende:
 
   
 
Ikrafttrædelsestidspunkt
1. Der bør gives bedre tid - i det mindste frem til 2010 - til at gennemføre de meget store administrative byrder, som lovforslaget påfører livsforsikringsselskaber og pensionskasser.
Ikrafttrædelsestidspunkt
1. Behovet for at rette ind efter EF-Domstolens dom så hurtigt som muligt og minimere risikoen for spekulation har givet anledning til den valgte todelte ikrafttræden for danske og udenlandske ordninger. Frem for generelt at lade de nye regler gælde fra 2008, er det i høringsudgaven foreslået, at der gennemføres en midlertidig ordning, hvor der lukkes op for de udenlandske ordninger fra 2008 efter en aftalemodel, mens de danske pensionsinstitutter får tid frem til 2009 til at komme på plads med de store systemomlægninger, der skal ske på PAL-skatteområdet.
   
 
F&P anerkender, at åbningen over for udenlandske selskaber indebærer, at PAL-skatten fremover som udgangspunkt skal have renteafkastet for den enkelte pensionsopsparingskontrakt som beskatningsgrundlag. Individualiseringen af PAL-afgiften giver anledning til meget store administrative udfordringer for livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne. Der er en voldsom forskel på at opgøre afgiftsgrundlaget for et enkelt selskab og på at opgøre afgiftsgrundlaget for flere hundrede tusinde forsikringskontrakter. Beregningen af afgiftsgrundlaget for den enkelte kontrakt tager f.eks. udgangspunkt i en depotopgørelse, som i dag ikke kan opgøres for en hel del kontrakter. Det kræver tid at indarbejde så store administrative byrder, hvis ikke det skal føre til en urimelig økonomisk belastning af pensionsopsparerne. Ikke alene giver individualiseringen anledning til meget store administrative og tekniske problemstillinger. Den giver også anledning til nye opgørelsesproblemer, fordi afgiftsgrundlaget flyttes fra aktivernes afkast (på selskabsniveau) til afkastet af forsikringskontrakterne (på individniveau).
Et dobbelt beskatningssystem med valgfrihed mellem institut- og individbeskatning vil indebære betydelige skattekniske og administrative udfordringer og vurderes ikke at være levedygtigt. Der bør i stedet arbejdes mod hurtigst muligt at opnå en permanent løsning for pensionsopsparing i såvel danske som udenlandske pensionsinstitutter. Det er dog henset til de meget store administrative byrder, som lovforslaget påfører pensionsinstitutterne, valgt at udskyde ikrafttrædelsen for de danske pensionsinstitutter til indkomståret 2010. Den grundlæggende ændring i forhold til EF-Domstolens dom, nemlig muligheden for at indskyde med fradragsret på udenlandske ordninger får virkning fra indkomståret 2008.
   
 
For at lette overgangsproblemerne finder F&P, at det eksisterende beskatningssystem bør finde anvendelse i en længere overgangsperiode. Intentionen er jo, at beskatningsniveauet skal være det samme, så der burde ikke være store betænkeligheder ved at anvende de eksisterende regler i det mindste frem til 2010. Det vil give bedre mulighed for at gennemføre de omfattende ændringer på en måde, som ikke i samme grad bebyrder selskaberne og dermed deres kunder. F&P mener i denne sammenhæng, at det skal være muligt for alle selskaber - såvel danske som udenlandske - at få adgang til i en toårig overgangsperiode at benytte sig af en overgangsordning, hvorefter der vil være valgfrihed mellem at afregne PAL på selskabsniveau eller på individuelt niveau i perioden 2008-2010.
 
   
 
Kompensation for fast ejendom
2. Der bør efter F&Ps opfattelse indrømmes kompensation for fast ejendom, så det ikke bliver pensionsordningerne, der kommer til at finansiere tidligere ønsker om at fremme det private boligbyggeri, og kompensationsmetoden - også vedrørende indeksobligationer - bør forenkles.
Kompensation for fast ejendom
2. Lovforslaget er ændret, således at der gives pensionsopsparerne kompensation for fremtidig tab af skattefrihed for visse faste ejendomme. Kompensationen gives på baggrund af de skattefrie ejendomme, som pensionsinstitutterne har den 31. december 2007, med udgangspunkt i ejendommenes værdi den 31. december 2005.
   
 
F&P anfører, at de hidtil afgiftsfrie ejendomme er meget skævt fordelt i pensionsordningerne. Nogle selskaber har i tillid til gældende regler og i overensstemmelse med skiftende regeringers pres på pensionsselskaberne for at sætte gang i byggeriet, investeret relativt tungt i byggeri af såvel erhvervsejendomme som privat udlejningsbyggeri. Afgiftsfritagelsen er ikke kommet pensionsopsparerne til gode, men har derimod ført til nybyggeri, der ellers ikke ville være blevet igangsat. Enkelte selskaber har op mod 10 pct. af formuen placeret i afgiftsfri fast ejendom. Ophævelsen af afgiftsfritagelsen medfører et værditab på de pågældende ejendomme, som går ud over pensionsopsparerne i de pågældende selskaber. Der findes ingen rimelig begrundelse for ikke at give samme kompensation herfor, som tilfalder indehavere af indeksobligationer. At begrunde forskellen med, at afregnings- og betalingsfristen udskydes og giver en skattebesvarelse, er helt ude af proportioner. Et formuetab på 15 pct. af op til 10 pct. af formuen opvejes ikke af nogle få måneders udskydelse af afgiftsbetalingen. F&P foreslår derfor, at der ydes samme kompensation for fast ejendom som for indeksobligationer.
 
   
 
To skattesatser
3. Indførelsen af forskellige skattesatser for forskellige produkter giver anledning til store forståelsesmæssige problemer.
Det er F&P's holdning, at skattereglerne skal være neutrale i forhold til kundernes valg mellem forskellige produkter. Dette krav lever lovforslaget ikke op til.
Det vil være umuligt at forklare almindelige pensionskunder, at en tillægsskat på 1,5 pct. ikke udtrykker en ekstra beskatning, men alene skal ophæve en rentefordel. Særligt problematisk bliver forklaringsproblemet, fordi forsikringer med rentebonus næppe vil få et højere afkast end andre forsikringer. Man kan således godt forestille sig, at kunder med markedsrenteprodukter opnår en bedre forrentning af deres pensionsordning, men kunder med ret til rentebonus skal alligevel betale en højere afgift af deres afkast. Det harmonerer ikke med almindelig forståelse af retfærdig beskatning. Endvidere er produkter med ret til rentebonus ikke ens. For nogle er behovet for ufordelte reserver meget beskedent (fx for produkter med lav grundlagsrente), for andre produkter er det større. Alligevel rammes alle med samme ekstraskat af hele afkastet. Det giver forkerte incitamenter.
To skattesatser
3. Lovforslaget er ændret, således at alle pensionsprodukter beskattes med 15 pct. Efter forslaget beskattes opbygningen af danske forsikringstageres ufordelte hensættelser i forslagets § 7 og § 8. Det er således ikke længere nødvendigt at beskatte produkter med ret til rentebonus med en tillægssats på 1,5 pct.
   
 
Efter gældende regler har der ikke været nogen skattefordel forbundet med at opbygge ufordelte reserver. Nogle pensionskasser har i højere grad anvendt egenkapitalen som den nødvendige reserve. De opnår således ikke nogen skatteudskydelse af lovændringen. Alligevel rammes deres pensionskunder af den ekstra skat, og pensionskasserne skal umiddelbart forhøje deres livsforsikringshensættelser med værdien af den fremtidige ekstraskat. Den eneste måde, disse pensionskasser kan undgå en ekstra skattebyrde for deres medlemmer på, er ved at opbygge ufordelte reserver og dermed udskyde beskatningen.
 
   
 
For at undgå, at der opstår mulighed for at udskyde afkastbeskatningen, så der bliver behov for en tillægsskat, foreslår F&P, at henlæggelser til ufordelte reserver fortsat beskattes på selskabsniveau i optjeningsåret. F&P foreslår nærmere, at henlæggelser til ufordelte reserver beskattes løbende på selskabsniveau med PAL-skattesatsen på 15 pct. i såvel selskabsskattepligtige som PAL-skattepligtige forsikringsselskaber og pensionskasser. Hermed vil behovet for ekstrabeskatning ikke opstå, fordi der ikke kan ske nogen udskydning af beskatningen. Selv hvis denne regulering ikke kan gennemføres over for udenlandske selskaber, er den at foretrække, frem for at der indføres to skattesatser. F&P anser en sådan diskrimination for et mindre problem, end hvis der gøres forskel på forskellige produkter.
 
   
 
Forligspartierne tilkendegiver, at ville følge anvendelsen af ufordelte reserver nøje og reagere, hvis der konstateres væsentlige ændringer, der kan tilskrives de nye skatteregler. På samme måde kan man ledsage F&P's forslag med en tilkendegivelse om at ville følge udenlandske selskabers markedsføring af produkter, hvor der sker en udskudt beskatning, og reagere, hvis dette måtte vise sig at blive et problem. Efter F&P's forslag skal der ikke ske nogen beskatning ved efterfølgende overførsel til depoterne. Administrativt vil modellen kunne udformes ved at definere et PAL-aktiv (efter samme retningslinjer som skitseret i lovforslagets § 37), der reguleres positivt og negativt ved henlæggelser til hhv. anvendelse af kollektive reserver.
Hvis anvendelse af to satser alligevel måtte blive fastholdt, finder F&P, at det ikke er sandsynliggjort, at afgiftssatsen for gennemsnitsrenteprodukter skal fastsættes til netop 16,5 pct. Såfremt det herved er hensigten, at tillægssatsen på 1,5 pct. kan justeres, er der behov for, at det i bemærkningerne præciseres, under hvilke forudsætninger satsen kan forventes reguleret. Selskaberne skal have mulighed for at informere kunderne om, hvilke forhold der eventuelt vil kunne ændre satsen. Der bør også være reguleret i loven, med hvilket varsel en justering kan ske. Herudover bør det fremgå, at både op- og nedjustering af satsen vil kunne blive aktuelt.
 
   
 
4. Omlægningen til individuel rentebeskatning rummer store udfordringer i relation til afgrænsning af beskatningsgrundlaget.
4. Der henvises til bemærkningerne neden for.
   
 
F&P har en række forslag til præciseringer. F&P anfører, at dokumentationskravet til selskaberne ikke er klart beskrevet. Eksempelvis indgår bonus, der hidrører fra omkostningsoverskud eller risikooverskud - helt korrekt - ikke i afgiftsgrundlaget. Men lovforslaget giver ikke klare anvisninger på, hvordan selskabet dokumenterer, at bonus hidrører fra fx et omkostningsoverskud og ikke fra investeringsafkastet. Afgrænsningen af beskatningsgrundlaget og kravet til selskabernes dokumentation er afgørende for, hvor omfattende de administrative byrder ved implementeringen af lovforslaget bliver.
 
   
 
F&P opfordrer til, at der udarbejdes klare og administrerbare retningslinjer for, hvorledes selskaberne dokumenterer en korrekt beregning af afgiftsgrundlaget. F&P understreger betydningen af, at såvel beskatningsgrundlaget som kravet til selskabernes dokumentation overvejes og beskrives nøje. Det er en forudsætning for, at loven vil kunne administreres og virke i praksis med rimelig retssikkerhed for såvel de skattepligtige kunder som for de selskaber, der pålægges at beregne og tilbageholde skatten.
 
   
 
5. Regeringen vurderer, at lovforslaget er uden betydning for indholdet af afgivne pensionsgarantier.
F&P er enig i, at fortolkningen altid må foretages konkret på baggrund af indholdet af den enkelte aftale, men anfører at det forekommer overraskende, hvis det skulle være helt uden konsekvenser, at skattepligten med lovforslaget flyttes fra pensionsselskabet til pensionskunderne.
5. Der ses ikke umiddelbart at være en sådan sammenhæng mellem den foreslåede omlægning af pensionsafkastskattepligten og pensionsselskabernes mulighed for at opfylde de afgivne pensionsløfter, at der er grundlag for tilkendegivelser af den karakter, F&P efterspørger.
   
 
F&P anfører, at med udgangspunkt i regeringens vurdering af, at skatteomlægningen ikke påvirker aftalefortolkningen, kan det ikke udelukkes, at de stramninger, der følger af lovforslaget - f.eks. i forhold til værditabene på indeksobligationer og fast ejendom, som selskaberne påføres i konsekvens af lovforslaget - kan føre til, at nogle selskaber får problemer med at opfylde indgåede pensionsgarantier. F&P henviser til, at der i forbindelse med indførelse af PAL i 1998 blev der rejst spørgsmål om denne afgifts mulige konsekvenser for opfyldelsen af allerede afgivne garantier, og at dette gav anledning til en bemærkning i lovforslaget om, at regeringen nøje vil »følge udviklingen, og skulle der mod forventning vise sig at være pensionsopsparere, der som følge af lovforslaget ikke kan få opfyldt et retskrav på en ydelse, der er baseret på en garanteret grundlagsrente, er regeringen indstillet på at tilpasse de foreslåede regler.«
 
 
Som opfølgning på PAL-loven afgav Kammeradvokaten et responsum af 12. april 1999, hvori han bl.a. konkluderede, at skattelovsindgreb vil kunne konstituere force majeure.
 
   
 
F&P anfører, at såfremt regeringens vurdering er korrekt, at lovforslaget er uden betydning for vurderingen af indholdet af afgivne garantier, kan det ikke udelukkes, at lovforslaget i visse fremtidige situationer kan udgøre en force majeure situation. F&P går derfor ud fra, at statens løfte om i givet fald at tilpasse reglerne fortsat står ved magt, og F&P skal anmode om, at en tilsvarende passus skrives ind i lovbemærkningerne.
 
   
 
F&P har gennem de seneste måneder forsøgt at få afklaret de nøjagtige konsekvenser for hensættelseskravene hos Finanstilsynet, hidtil uden endeligt svar. Nedenstående ræsonnement er derfor baseret på hidtidig praksis og krav om betryggelse. Hvis regeringens vurdering, at lovforslaget ikke har betydning for vurderingen af indholdet af afgivne garantier, er korrekt, har det også konsekvenser for lovforslagets umiddelbare indvirkning på selskabernes solvens og risiko. Forsikringsselskabernes livsforsikringshensættelser opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige garanterede ydelser.
Finanstilsynet har oplyst følgende om den regnskabsmæssige behandling af PAL-skat i pensionsvirksomhederne i henhold til principperne i IFRS, hvis pensionsopspareren fremover formelt er skattesubjekt.
Er der tale om en før-skat garanti, skal PAL-skat omkostningsføres fuldt ud i takt med indregning af skattegrundlaget, og i resultatopgørelsen posteres PAL-skat som en del af ydelserne til pensionsopsparerne.
I balancen indbefatter hensættelserne ikke hensættelser til fremtidig skat.
 
Ydelserne opgøres efter gældende regler og praksis uden fradrag for, at der skal betales PAL af renteafkastet, og ved tilbagediskonteringen anvendes en diskonteringsrente, hvor PAL-satsen fradrages i den forventede markedsrente. Med andre ord skal hensættelserne være så store, at der ved det gældende renteniveau er råd til både at betale kunderne de garanterede ydelser og samtidig betale PAL-skat af det løbende investeringsafkast. Når PAL-satsen hæves, f.eks. ved at indføre en ekstra afgift på 1,5 pct. eller ved at ophæve afgiftsfriheden af fast ejendom - og det fortsat forudsættes, at selskabet skal kunne honorere både fremtidig skat og garanterede ydelser - bliver konsekvensen umiddelbart, at diskonteringsrentesatsen efter skat bliver lavere. Hensættelserne skal derfor være større for, at selskabet kan honorere de samme garanterede ydelser som hidtil.
Er der tale om en efter-skat garanti skal PAL-skat omkostningsføres delvis i takt med påtagelse af garantier (præmiebetaling), delvis (bonusdelen) i takt med indregning af skattegrundlaget. I resultatopgørelsen posteres PAL-skat som en del af ydelserne til pensionsopsparerne.
I balancen indbefatter hensættelserne hensættelser til fremtidig skat.
I forlængelse af Finanstilsynets udtalelse kan der henvises til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at omlægningen af pensionsafkastskatten fra institut- til individniveau som udgangspunkt vurderes at være uden betydning for fortolkningen af indholdet af de rentegarantier, pensionsinstitutterne har afgivet. Fortolkningen må dog altid afhænge af det konkrete indhold af den enkelte aftale.
 
For de selskaber, der ikke får en tilsvarende fordel ved f.eks. udskudt skat af kollektive reserver, indebærer lovforslaget altså en umiddelbar stigning i hensættelseskravene. Heller ikke på dette punkt kan gennemsnitlige beregninger bortforklare, at mange selskaber vil opleve krav om stigende hensættelser. Også risikoen i relation til afgivne garantier vil mange steder stige som konsekvens af lovforslaget. Det vil resultere i en lidt mere forsigtig investeringspolitik og dermed i lavere, forventede pensioner.
I forhold til de rentegarantier, selskaberne måtte afgive i fremtiden, vil det efter en ændring af skattesubjektet være nærliggende for selskaberne udtrykkeligt at angive i garantien, om den garanterede rente er før eller efter skat. Opstår der tvivl herom, vil aftalens indhold skulle fastlægges ud fra almindelige fortolkningsprincipper, herunder koncipistreglen, der indebærer, at uklarhed om, hvordan en aftale skal fortolkes, som udgangspunkt må komme koncipisten - dvs. typisk selskaberne - til skade.
 
Årsagen hertil er, at et tab på investeringsaktiverne fremover skal bæres af selskaberne. Efter de gældende regler har et kurstab umiddelbart resulteret i lavere PAL-afgift, men fremover vil PAL-afgiften først blive påvirket, når kurstabene overvæltes på kunderne som lavere rente. Umiddelbart bliver det derfor selskaberne, der skal kunne modstå et kurstab på investeringsaktiverne. I den sammenhæng opvejes den øgede risiko ikke af, at kursgevinster tilsvarende umiddelbart styrker selskaberne mere end efter gældende regler. Risikoen forøges med lovforslaget.
 
   
 
Afsluttende bemærkninger
Forligspartierne tilkendegiver at ville følge anvendelsen af ufordelte reserver nøje og reagere, hvis der konstateres væsentlige ændringer, der kan tilskrives de nye skatteregler. Som lovforslaget foreligger rammer det selskaberne og deres kunder vilkårligt og forskelligt. Samtidig giver det forskellige muligheder for selskaberne for gennem deres henlæggelsespolitik og anvendelse af forskellige kapitalinstrumenter at modvirke effekten af lovforslagets skærpende elementer. Det gælder såvel i relation til anvendelsen af kollektivt bonuspotentiale som anvendelsen af ufordelte særlige bonushensættelser. Lovforslaget vil som det er udformet presse en række pensionsselskaber til at ændre adfærd blot for at undgå en øget beskatning af deres pensionskunder.
Afsluttende bemærkninger
Efter forslaget beskattes alle pensionsordninger nu som nævnt med den samme skattesats, 15 pct.
 
De foreliggende lovudkast er meget omfattende og af største betydning for det danske pensionssystem. Endvidere vedrører lovgivningen emner af stor kompleksitet. F&P forudser, at der både frem til lovforslagets fremsættelse og under folketingsbehandlingen vil blive behov for intense tekniske drøftelser mellem erhvervet og regeringen med henblik på at finde holdbare løsninger. F&P stiller sig til rådighed for dette samarbejde og ser frem til fortsatte og positive drøftelser.
 
   
 
Uddybning
F&Ps har uddybet sine bemærkninger i et medfølgende notat, der gennemgås neden for.
 
   
 
§ 4 - afgrænsning af indkomstbegrebet ved individuel PAL-beskatning
F&P anfører, at i den sædvanlige situation udgør beskatningsgrundlaget præcis rentetilskrivningen på 2.-ordens grundlaget. F&P foreslår derfor, at der tages udgangspunkt i 2. ordensgrundlag ved opgørelse af beskatningsgrundlaget.
§ 4 - afgrænsning af indkomstbegrebet ved individuel PAL-beskatning
Der har været overvejet en model, hvor opgørelsen sker på det, der kaldes 2. ordensgrundlaget, dvs. hvor omkostnings- og risikopræmier er tættere på de faktiske beløb end efter 1. ordens grundlaget, der efter Finanstilsynets regler skal være fastsat betryggende. I stedet for, at man ved opgørelsen af afkastet bortser fra de ændringer i værdien af forsikringens depot, der er en følge af den efter aftalen fastsatte betaling af risiko- og omkostningspræmie og beskatter risiko- og omkostningsbonus, medregnes efter modellen alene nettobeløbet til beskatningsgrundlaget. Problemet ved denne model er, at det er muligt at reducere det skattepligtige afkast ved at give mere i omkostningsbonus og mindre i rentebonus. I det foreliggende lovforslag indgår omkostnings- og risikopræmier på 1. ordens grundlaget, og bonus medregnes til det skattepligtige afkast, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag, (rentebonus). Dvs. bonus beskattes, medmindre det kan dokumenteres, at bonus ikke stammer fra investeringsafkastet. En sådan dokumentation vil f.eks. kunne foretages ved hjælp af oplysningerne i aktuarens beretning.
  
Der har ikke i det hidtidige forløb fra pensionsbranchens eller fra anden side kunnet peges på en løsningsmodel, der kan leve op til den fornødne sikkerhed for, at beskatningsgrundlaget opgøres korrekt.
   
 
Dokumentationskravet i relation til risiko- og omkostningsbonus
I medfør af § 4, stk. 3, nr. 4, kan beskatningsgrundlaget »nedsættes med bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus)«. Med korrektionen friholdes omkostnings- og risikobonus for beskatning. Uden denne korrektion ville der ske en væsentlig skærpelse af beskatningsgrundlaget i forhold til den gældende PAL-beskatning, hvor det alene er formueafkastet, der beskattes.
Dokumentationskravet i relation til risiko- og omkostningsbonus
Der er i lovforslagets § 4, stk. 7, indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget i § 4, herunder om dokumentationskravet. F&P vil blive inddraget i udarbejdelsen af en eventuel bekendtgørelse.
 
I henhold til bemærkningerne kræves der dokumentation for, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. Formålet med dokumentationskravet må være at imødegå en systematisk omfordeling mellem bonuselementer med henblik på at reducere beskatningsgrundlaget. Der er i udkastet ikke bemærkninger om, hvorvidt denne risiko er til stede i praksis i et omfang, som fordrer et dokumentationskrav. Det anføres, at dokumentationen f.eks. kan ske efter samme opdeling/beregning som i den ansvarshavende aktuars beretning.
 
   
 
Der er behov for at få præciseret, hvorvidt dokumentationskravet kan løftes på selskabsniveau, om selskabet har mulighed for at hente bindende forhåndsbesked og i hvilket omfang tidligere års ikke-tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud kan modregnes.
Skatteministeriet er indforstået med, at dokumentationskravet ikke kan løftes for den enkelte forsikringstager, men derimod for de relevante delbestande, herunder på selskabsniveau, såfremt selskabet udelukkende har en samlet forsikringsbestand. Skatteministeriet kan bekræfte, at selskaberne har mulighed for at hente bindende forhåndsbesked i henhold til de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Skatteministeriet kan bekræfte, at såfremt det kan dokumenteres, at tilskrevet risikobonus og omkostningsbonus kan henføres til tidligere års ikke-tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud, er der mulighed for modregning heraf, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, nr. 5.
   
 
Selskaberne skal have en passende reaktionstid, således at det i god tid inden et kalenderår påbegyndes, vides om korrektionen under stk. 3, nr. 5, kan tages helt eller delvist i anvendelse.
Der henvises til ovenstående om bindende svar.
   
 
Såfremt dokumentationskravet løftes, skal det være muligt at implementere afgiftsberegningen ved at opgøre beskatningsgrundlaget som den i perioden tilskrevne rente (depotrenten i 2.-ordens depotregnskabet). Af hensyn til retssikkerheden bør der derfor udformes nogle retningslinjer for, hvilken dokumentation der lever op til dokumentationskravet. Retningslinjerne bør så vidt muligt være objektive og uden skønsmæssige vurderinger, og de bør udformes, så den tilsigtede beskatning ikke kan omgås gennem selskabernes dispositioner.
Der henvises til ovenstående om, at der i lovforslagets § 4, stk. 7, er indsat en bemyndigelsesbestemmelse.
   
 
Det fremgår ikke af udkastet, hvem der evt. kan underkende et selskabs dokumentation, ligesom konsekvenserne i givet fald ikke er beskrevet.
Det fremgår af § 27, at told- og skatteforvaltningen kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne, og at forvaltningen kan ændre disse, hvis skatteberegningen anses for urigtig.
   
 
Hvis dokumentationskravet ikke kan løftes, bør der alene være en konsekvens for det beløb, der ikke kan dokumenteres, og ikke den fulde omkostnings- eller risikobonus.
Skatteministeriet er enig i, at såfremt dokumentationskravet ikke kan løftes, vil det alene have konsekvens for det beløb, der ikke kan dokumenteres, og ikke for den fulde omkostnings- eller risikobonus.
   
 
Det bør herunder være muligt for selskabet selv at udrede den manglende skattebetaling, uden at det har konsekvens for den enkelte kunde.
Skatteministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at det indeholdelsespligtige selskab kan påtage sig at betale skatten for den skattepligtige pensionsopsparer.
   
 
Særlige bonushensættelser
I medfør af lovudkastet § 4, stk. 3, nr. 7, skal depotet »korrigeres for ændring i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionsordningen«. Det bør præciseres, hvordan særlige bonushensættelser skal indgå i beskatningsgrundlaget. Af bemærkningerne fremgår, at ufordelte kollektive særlige bonushensættelser ikke indgår i beskatningsgrundlaget, før de fordeles til de individuelle særlige bonushensættelser. Korrektionen er i bemærkningerne beskrevet som følger: »Særlige bonushensættelser tillægges, medmindre de kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus)«. Da begrebet rentebonus ikke er veldefineret i forbindelse med særlige bonushensættelser, skal denne bemærkning ændres. Det bør fremgå af bemærkningerne, at formålet med § 4, er, at hele forrentningen - dvs. investeringsafkastet - af den skattepligtiges depot samt forrentningen - dvs. investeringsafkastet - af særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen undergives beskatning. Reglen skal tage sigte på, at depotet ultimo skal tillægges ændringer i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen, medmindre disse ændringer kan henføres til andet end investeringsafkast og risikoforrentning.
Særlige bonushensættelser
Efter forslaget beskattes tilvækst i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen, uanset hvad de er opbygget af. Tilsvarende reduceres beskatningsgrundlaget med fald i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen, uanset hvad de særlige bonushensættelser er opbygget af. Forslaget er nu justeret, så pensionsinstituttet i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov kan vælge at bortse fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Valget er bindende.
   
 
Særligt om invalidepension og præmiefritagelse
F&P foreslår, at forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse kan behandles afgiftsmæssigt, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet.
Særligt om invalidepension og præmiefritagelse
Lovforslaget er tilrettet i forhold til høringsudgaven i overensstemmelse med F&P´s forslag.
   
 
Anvendte begreber - herunder »depot«
Det anerkendes i lovudkastet, at der er forsikringer, hvor der ikke er et depot. Det bør præciseres, hvilke forsikringer der er undtaget.
Anvendte begreber - herunder »depot«
I henhold til lovforslaget er alle pensionsberettigede med ordninger omfattet af § 1, stk. 1, skattepligtige.
   
 
For nogle forsikringer, der bør omfattes af afgiftsgrundlaget, kan det være vanskeligt at udarbejde et egentlig depotregnskab. Det kan f.eks. være gamle forsikringer på tidligere anvendte tegningsgrundlag. For sådanne forsikringer må selskaberne foretage - evt. tilnærmede - opgørelser og beregninger i overensstemmelse med intentionerne i udkastet.
Se bemærkningerne til FSR.
   
 
§ 4, stk. 1
Af bestemmelsen fremgår det, at beregningen af det skattepligtige afkast skal ske ud fra bl.a. forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang og indkomstårets begyndelse. Dette rejser en særskilt problemstilling i forhold til forudlønnede, hvor indbetalingerne indtil medio januar tilskrives depotet som indgået det forudgående indkomstår. Endvidere rejser der sig et spørgsmål i relation til, hvorledes pensionsinstitutterne skal forholde sig i tilfælde af, at et depot reguleres med tilbagevirkende kraft? Skal der indleveres efterangivelse mv. efter 31. marts, jf. angivelsesfristen i lovudkastet § 20, stk. 1, eller kan reguleringen beskattes i ændringsåret?
§ 4, stk. 1
Indbetalinger skal efter den foreslåede § 4 medregnes i det indkomstår, hvor de faktisk indbetales. Der opstår derfor ikke i denne forbindelse et spørgsmål om efterregulering.
Hvis der skulle opstå en situation, hvor et pensionsinstitut regulerer et depot med tilbagevirkende kraft, vil ændringen skulle beskattes i det indkomstår, den vedrører.
   
 
§ 4, stk. 2
Det følger af lovens opbygning, at betalingen for garantier kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget, da det må formodes, at disse betalinger ikke opfattes som risikopræmier.
§ 4, stk. 2
Det fremgår nu af lovens § 4, stk. 3, nr. 11, at betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus fradrages ultimodepotet og dermed nedsætter beskatningsgrundlaget.
   
 
§ 4, stk. 3, nr. 5
Det fremgår, at depotet kan nedsættes med bonus. Dette må umiddelbart læses som om, at det for den enkelte forsikring kan vælges, om der nedsættes med bonus eller ej. Det vil være en fordel for de kunder, der har fået tilskrevet positiv omkostnings- og risikobonus.
§ 4, stk. 3, nr. 5
Det er i lovforslaget præciseret, at negativ omkostningsbonus og negativ risikobonus skal tillægges depotet ved indkomstårets udgang, jf. § 4, stk. 3, nr. 3 og 4. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, nr. 5 vil herefter kun omhandle positiv bonus, hvorfor bestemmelsen kan opretholdes med et »kan«. Skatteministeriet har noteret sig det af F&P fremlagte eksempel. Skatteministeriet er ikke enig i eksemplets resultat og konklusion, da eksemplet forudsætter, at gebyrer er fradragsberettigede i beskatningsgrundlaget. I henhold til § 4, stk. 3, nr. 4, skal gebyrer tillægges depotet ved indkomstårets udgang, hvorefter de ikke er fradragsberettigede.
   
 
§ 4, stk. 3, nr. 7
Det bør præciseres, hvordan særlige bonushensættelser skal indgå i beskatningsgrundlaget.
§ 4, stk. 3, nr. 7
Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at forsikringens ultimodepot efter § 4, stk. 3, nr. 7 skal tillægges tilvækst og nedsættes fald i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen.
   
 
§ 4, stk. 3, nr. 8
Der efterlyses en præcisering af, hvordan pensionisttillæg mv. skal behandles, så der ikke sker dobbeltbeskatning.
§ 4, stk. 3, nr. 8
Efter forslaget indgår udbetaling af pensionisttillæg direkte til den pensionsberettigede i beskatningsgrundlaget. Efter Skatteministeriet vurdering indebærer dette ikke dobbeltbeskatning.
   
 
§ 4, stk. 3, nr. 10
F&P foreslår, at der i § 4, stk. 3, nr. 10 efter »hensættelsesforøgelse« tilføjes »og tillægges hensættelsesnedsættelse«. Ændringen er begrundet i, at forsikringsbegivenheden både kan give anledning til forøgelse af hensættelserne (f.eks. ved død på en dødsfaldsdækning eller invaliditet på en invaliditets dækning) eller nedsættelse af hensættelserne (f.eks. ved bortfald af alderspension ved dødsfald).
§ 4, stk. 3, nr. 10
Skatteministeriet er enig. Ændringen er foretaget.
   
 
F&P ser en nærliggende risiko for, at »depotet« forveksles med de regnskabsmæssige hensættelser, hvorfor det bør præciseres, at det ikke er det samme.
Skatteministeriet kan bekræfte, at betegnelsen »depotet« som nævnt i § 4 ikke nødvendigvis er den regnskabsmæssige hensættelse. Depotet svarer til - men er ikke fuldstændig identisk med - den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, som defineres i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
   
 
Egenkapitalbeskatning af egenkapitalen i pensionskasser mv.
I de nye regler lægges der i § 7, stk. 2, op til, at beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser over for de pensionsberettigede, kan fratrækkes i egenkapitalens beskatningsgrundlag. Tilsvarende kan direkte udbetalinger fra investeringsafkastet, eller fra egenkapitalen, til de pensionsberettigede fratrækkes. Omfattet af bestemmelsen må også være egenkapitalens dækning af investeringstab på medlemmernes investeringsaktiver, som ikke kan dækkes af en eventuel kollektiv bonus eller bonuspotentiale på fripoliceydelser.
Egenkapitalbeskatning af egenkapitalen i pensionskasser mv.
Den foreslåede § 7 om egenkapitalbeskatning er nyaffattet i forhold til høringsudgaven. Efter den foreslåede § 7 gives fradrag for alle beløb, der hensættes individuelt som rente mv., uanset om de er udredt af årets formueafkast eller tidligere års formueafkast opsamlet i f.eks. det kollektive bonuspotentiale.
   
 
§ 10 [tidligere § 9] - friholdelsesbrøk
Bestemmelsen vedrører beregning af overgangsfradrag. Den omstændighed, at bonusudjævningshensættelserne ved udgangen af indkomståret skal indgå i beregningen af friholdelsesbrøken, vil gøre beregningen af PAL-skatten unødigt vanskelig og kompliceret. Normalt kendes udjævningshensættelserne ultimo det enkelte år først, når regnskabet for det pågældende år er afsluttet. F&P anfører, at PAL-beregningerne derfor først vil kunne gennemføres flere måneder efter udløbet af indkomståret, når regnskabet er afsluttet.
§ 10 [tidligere § 9] - friholdelsesbrøk
Bestemmelsen er blevet ændret, så der gives mulighed for, at beregningen af den individuelle friholdelsesbrøk kan foretages således, at den baseres på depotet ultimo 1982 uden tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb mv. og depotet ultimo indkomståret (uden tillæg af bonusudjævningshensættelser). Ændringen formodes at opfylde F&Ps ønsker om forenkling og overensstemmelse i skattereglerne uden samtidigt at bevirke nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
   
 
F&P anfører, at det ikke mindst giver problemer i forbindelse med PAL-beregning for pensionsordninger, der ophæves i løbet af indkomståret, og hvor der skal ske indbetaling af PAL-skatten inden for 3 hverdage efter udbetaling af depotet, jf. lovudkastets § 22, stk. 1. Dertil kommer, at det vil være vanskeligt for pensionsinstitutterne at forklare de pensionsberettigede, hvorledes det friholdte beløb er opgjort, når der indgår regnskabsmæssige poster for hele selskabet i beregningen. Det foreslås derfor, at beregningen af friholdelsesbrøken ændres således, at den alene baseres på depotet ultimo indkomståret (uden tillæg af bonusudjævningshensættelser) og depotet ultimo 1982 med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt. En sådan forenkling vil endvidere være i god harmoni med principperne i de nye PAL-regler med en individualisering af afgiften og en heraf følgende friholdelse af opsparing i kollektivt bonuspotentiale for PAL-skat.
 
   
 
F&P bemærker, at den foreslåede ændring ikke er afgiftsneutral. Det provenutab, der vil fremkomme ved ændringen, må imidlertid anses for minimalt.
 
   
 
§ 14 [tidligere § 13] - investeringer i fonde
Pensionsinstitutter indrømmes med bestemmelsen fortsat mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af deres investeringer gennem skattetransparente juridiske personer efter et nettoopgørelsesprincip. Kravet om, at fonden ikke må være koncernforbundet bør dog efter F&Ps opfattelse ophæves.
§ 14 [tidligere § 13] - investeringer i fonde
Der ses ikke grund til at ophæve koncernbetingelsen.
   
 
§ 17 og § 25 [tidligere § 16 og § 24]
Det må af det om beskatningsgrundlagene anførte samt den direkte anførte lovhjemmel for modregning mellem forskellige skattegrundlag for det samme skattesubjekt modsætningsvis vurderes, at egenkapitalens PAL-aktiv efter det foreliggende høringsudkast formentlig ikke kan anvendes ved modregning i medlemmernes skattegrundlag, idet der ikke er sammenfald i beskatningsgrundlagene. Den PAL-pligtige tilvækst hos medlemmerne er skattepligtige hos disse, og instituttet står alene som afregnende enhed for disse. F&P anfører, at regelsættet imidlertid ikke fremstår helt klart på dette punkt. Der bør derfor ske en præcisering i loven på dette område.
§ 17 og § 25 [tidligere § 16 og § 24]
Det kan bekræftes, at der ikke efter lovforslaget kan ske modregning mellem to skattesubjekters skat.
   
 
Konsekvensen af en manglende modregningsadgang mellem skattesubjekter kan alt afhængig af PAL-grundlaget efterfølgende blive, at den negative PAL-skat bliver vanskelig for egenkapitalen at udnytte. Fra tidspunktet for overførslen til tidspunktet for udnyttelsen af den negative PAL-skat, vil der reelt være tale om en midlertidig dobbeltbeskatning.
 
   
 
Hvis en pensionskasse mv. har et vigende antal medlemmer med heraf følgende fald i egenkapitalen som følge af faldende solvenskrav og hermed frigjorte midler, som overføres løbende til medlemmerne, vil der blive et faldende investeringsafkast af egenkapitalen. F&P anfører, at det faldende investeringsafkast kan give problemer med udnyttelsen af et PAL-aktiv opstået ved overførsel til medlemmerne (og beskattet her). Ultimativt kan pensionskassen ved et eventuelt ophør risikere at stå med et uudnyttet PAL-aktiv, et PAL-aktiv som tillige kan blive vanskeligt at få udbetalt på baggrund af det foreliggende afkast til maksimeringsregel i lovudkastets § 24, jf. nedenfor, alt afhængig af bestemmelsens fortolkning i relation til de forskellige PAL-grundlag. Bliver dette resultatet af den nye lovgivning, kan slutresultatet blive en reel dobbeltbeskatning. Samme situation kan opstå som følge af en overførsel af midler fra egenkapitalen til medlemmerne i tilfælde af en generel nedsættelse af solvenskravet.
Der foreslås regler om mulighed for udbetaling af negativ skat, der ikke har kunnet modregnes/udnyttes i fem år. Hvorved problemet reduceres væsentligt.
   
 
Det følger af maksimeringsreglen i lovudkastets § 24, at der ved ophør højst kan udbetales et beløb svarende til PAL-skat, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat. Maksimeringsreglen bør i denne situation kunne betragtes under ét for begge grundlag. Det vil sikre større mulighed for at kunne få udbetalt PAL-aktivet kontant og herefter overført til medlemmerne, som er de ultimative ejere af egenkapitalen i pensionskassen. Lovudkastet bør præciseres på denne baggrund.
Maksimeringsreglen i ophørssituationen skal ikke betragtes under ét for begge beskatningsgrundlag. Maksimeringen beregnes for hvert beskatningsgrundlag for sig.
   
 
En løsning kan i følge F& P være at forebygge dobbeltbeskatning gennem opgørelsen af pensionskundernes afgiftsgrundlag, således at overførsler fra egenkapitalen helt generelt undtages fra beskatning.
Forslaget vil gøre opgørelsen af pensionsopsparernes beskatningsgrundlag efter § 4 mere kompliceret, hvorfor den foreslåede løsning ikke er hensigtsmæssig.
   
 
§ 17 [tidligere § 16] - negativ individuel PAL
Bestemmelsen hjemler mulighed for at fremføre negativ PAL-skat til efterfølgende indkomstår. I stk. 2 gives der mulighed for modregning af negativ PAL-skat inden for ordninger, der både består af markedsrenteprodukt og et gennemsnitsrenteprodukt. I markedet findes der mange varianter, hvor en pensionsordning kan være opdelt på flere tekniske grundlag, fordelt på flere juridiske selskabsenheder etc. Det bør overvejes, hvorledes bestemmelsen udformes, så der opnås den klareste og administrativt mindst bebyrdende løsning.
§ 17 [tidligere § 16] - negativ individuel PAL
Bestemmelsen i stk. 2 er nu ændret. Der er ikke længere behov for modregning af negativ PAL-skat mellem forskellige pensionsordninger, da der ikke længere foreslås en differentieret skattesats for pensionsordninger med og uden ret til rentebonus.
   
 
Solvensregler - betingelser for at medregne PAL-skatteaktiv
Det følger af lov om finansiel virksomhed § 130, stk. 1, at værdien af skatteaktiver medregnes til kernekapitalen med den værdi, som aktivet vil have i en administrationssituation. Det følger af § 34 i det foreliggende udkast til nye regler, at uudnyttet skat, jf. § 24, forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om at tage et skattepligtigt institut under administration. Reglerne læst i sammenhæng indebærer, at værdien af, at egenkapitalen med tilhørende PAL-aktiv, som henstår uudnyttet på administrationstidspunkt, som udgangspunkt kan medregnes ved opgørelsen af instituttets basiskapital, idet PAL-aktivet kan udbetales kontant. F&P anfører, at der efter de foreliggende lovudkast må kunne udbetales negativ PAL-skat såvel for pensionsinstituttet som for medlemmerne. Dette bør præciseres i loven. Maksimeringsreglen for udbetaling i lovudkastets § 24, stk. 1, 2. pkt., gælder også i administrationssituationen, jf. § 34. Det fremgår ikke tydeligt af reglen eller bemærkningerne, hvordan maksimeringsreglen skal forstås i relation til de ved lovudkastet indførte to beskatningsgrundlag - er der tale om en maksimering under ét, eller skal den gælde for instituttet og medlemmerne hver for sig? Hvis maksimeringsreglen skal beregnes for hvert skattegrundlag for sig, vil et lavt skattegrundlag for egenkapitalen give problemer, og der kan opstå problemer i relation til hvor stort et beløb, der kan medregnes ved solvensberegningen.
Solvensregler - betingelser for at medregne PAL-skatteaktiv
Lovforslaget indeholder ikke regler om PAL-aktiver, idet §§ 37-38 i høringsudgaven er udgået, som følge af den foreslåede beskatning af ufordelte reserver.
   
 
Herudover anfører F&P, at § 7, stk. 2, bør tilpasses bemærkningerne, således at det fremgår, at det ikke er de samlede hensættelser, men kun den del af investeringsafkastet, der henlægges til dækning af forpligtelserne over for de pensionsberettigede, der er fradragsret for.
§ 7 er nyaffattet. Efter den foreslåede § 7 er der fradrag for beløb, der hensættes individuelt til ikke-pensionsafkastskattepligtige ordninger, herunder syge- og ulykkesforsikringer.
   
 
F&P anfører, at det ikke fremstår klart, om overførsler til syge- ulykkesforsikringer er at betragte som hensættelser til dækning af forpligtelser overfor de pensionsberettigede med den konsekvens, at sådanne overførsler kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Der er behov for, at dette præciseres i bemærkningerne til § 7.
 
   
 
§ 20 [tidligere § 19] - Lempelse
F&P anfører, at der med lovforslagets § 19 sker en betydelig skærpelse i forhold til de gældende regler, idet lempelsen fremadrettet udelukkende gives i egenkapitalskat for pensionskasser mv. eller i den selskabsskattepligtige indkomst for selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber. F&P anfører, at der herved effektivt set kun vil kunne opnås lempelse svarende til godt 2/3 af de betalte udenlandske udbytteskatter, på trods af, at den samlede betalte skat (summen af kundernes skat plus egenkapitalens skat) er betydeligt større end de udenlandske udbytteskatter, der kræves lempelse for. F&P foreslår, at der skabes et system, hvor det er den samlede skat, dvs. summen af kundernes skat plus egenkapitalens skat, der kan lempes i, uanset om egenkapitalen er underlagt PAL-beskatning eller selskabsbeskatning. Lempelsen fordeles mellem kunderne og egenkapitalen og kundernes andel tilskrives direkte.
§ 20 [tidligere § 19] - Lempelse
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20 lemper for traditionel juridisk dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst beskattes to gange hos den samme skattepligtige, svarende til de almindelige lempelsesregler i ligningslovens § 33. F&P ønsker, at den udenlandske skat skal kunne lempes i kundernes skat, selv om pensionskunderne ikke er de juridiske ejere af de formueaktiver (f.eks. aktier og ejendomme), der bliver dobbeltbeskattet. Skatteministeriet finder ikke anledning til, at der indføres specielle lempelsesregler for pensionsbranchen, der er anderledes end de almindelige lempelsesregler i ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der er herved bl.a. henset til, at lempelsesreglerne skal være anvendelige for alle EU-pensionsudbydere.
   
 
§ 21, stk. 1[tidligere § 20, stk. 1] - frist for opkrævning og angivelse
I medfør af bestemmelsen, skal forsikringsselskaber mv. indbetale PAL-skatten og angive en samlet opgørelse over beskatningsgrundlag mv. senest 31. marts efter indkomstårets udløb. Fristen vil vanskeligt kunne overholdes i tilfælde, hvor der skal foretages korrektion af depoter mv. med tilbagevirkende kraft, medmindre der indrømmes adgang til, at efterregulering kan beskattes i ændringsåret, jf. også bemærkningerne under § 4, stk. 1.
§ 21, stk. 1[tidligere § 20, stk. 1] - frist for opkrævning og angivelse
Hvis der skulle opstå en situation, hvor et pensionsinstitut regulerer et depot med tilbagevirkende kraft, vil ændringen skulle beskattes i det indkomstår, den vedrører.
   
 
§ 21, stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2] - indeholdelse af PAL-skat
F&P foreslår, at der i relation til markedsrenteprodukter gives mulighed for en mere fleksibel indeholdelsesordning end den foreslåede i § 20, stk. 2, således at forsikringsselskabet kan indeholde skatten efter tilskrivningen af investeringsafkastet til depotet. Indeholdelsen skal f.eks. ske senest 10 dage efter udløbet af indkomståret.
§ 21, stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2] - indeholdelse af PAL-skat
Lovforslaget tilsigter ingen forskel i indeholdelsen af skat for markedsrenteprodukter i forhold til gennemsnitsrenteprodukter. Også for markedsrenteprodukter skal skatten indeholdes og afregnes til SKAT én gang årligt.
   
 
§ 21, stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2] - underretning af de forsikrede
Pensionsinstituttet skal efter lovforslaget underrette pensionsopsparerne om det over for SKAT afregnede skattebeløb senest 8 uger efter skattens betaling. F&P finder ikke, at institutterne bør underlægges en selvstændig informationspligt i denne henseende. Oplysningen bør derimod gøres tilgængelig via den digitale skattemappe hos SKAT sammen med øvrige personlige skatteoplysninger, f.eks. indbetalinger til pensionsordninger. Alternativt er det afgørende, at underretningen ikke skal ske løsrevet fra den lovpligtige information, der i øvrigt skal tilgå kunderne årligt.
§ 21, stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2] - underretning af de forsikrede
Skatteministeriet er enig med F&P i, at særskilt underretning om skattebeløbet kan være uhensigtsmæssigt. Bestemmelsen i § 21, stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2], er derfor ændret i forhold til høringsudgaven, så der ikke skal ske underretning 8 uger efter skattens betaling. Det foreslås, at forsikringsselskabet mv. årligt skal underrette den skattepligtige om de beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Herved må det antages, at pensionsinstitutterne i vid udstrækning vil kunne foretage underretning om skattebeløbet sammen med pensionsinstitutternes øvrige pligter i henhold til Finanstilsynets regler om at give information til pensionsopsparerne. Det vil i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af reglerne om underretning blive overvejet, i hvilket omfang der kan stilles digitale løsninger til rådighed for kommunikationen med pensionsopsparerne.
   
 
§ 23 [tidligere § 22] - opgørelse af beskatningsgrundlaget ved § 41-overførsler
I stk. 1 er det forudsat, at pensionsinstituttet samtidig med indbetalingen af skatten giver den pensionsberettigede underretning om indbetalingen. Som nævnt i relation til bemærkningerne til § 20, stk. 2, skal det også i denne forbindelse anføres, at det alene bør være et krav, at oplysningen gøres tilgængelig via den digitale skattemappe hos SKAT. I modsætning til pengeinstitutter er forsikringsselskaber i medfør af stk. 4 ikke underlagt pligt til at foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget, såfremt en ordning flyttes inden for samme forsikringsselskab eller mellem to forsikringsselskaber. Opgørelsen for året skal foretages af det modtagende forsikringsselskab. Der er ikke i lovforslaget angivet en begrundelse for, hvorfor der er fundet behov for at indføre en særlig procedure for forsikringsselskaber. Forsikringsselskaber bør derfor - ligesom pengeinstitutter - have adgang til at foretage endelig afregning ved afgang, jf. lovforslagets § 22, stk. 1.
§ 23 [tidligere § 22 - opgørelse af beskatningsgrundlaget ved § 41-overførsler
Bestemmelsen i § 23, stk. 4 [tidligere § 22, stk. 4], er ændret i forhold til høringsudgaven, så forsikringsselskaber kan foretage endelig afregning ved flytning af ordninger mellem forsikringsselskaber.
   
 
§ 25 [tidligere § 24] - maksimeringsreglen
F &P rejser spørgsmålet, om maksimeringsreglen gælder i forhold til hvert grundlag (selskabs- og kundeniveau) for sig i den løbende drift såvel i tilfælde af ophør henholdsvis administration.
§ 25 [tidligere § 24] - maksimeringsreglen
Maksimeringen beregnes for hvert grundlag for sig.
   
 
§ 28, stk. 4 [tidligere § 27, stk. 4] - anvendelse af skattekontoen i opkrævningsloven
Det følger af bestemmelsen, at PAL-skat fremover skal indgå på »‰n skattekonto« hjemlet i opkrævningslovens kapitel 5. Ifølge § 1 i PAL-lovforslaget påhviler skattepligten den pensionsberettigede. Det er dog forsikringsselskabet, der indeholder afgiften og afregner overfor skattemyndighederne. Såfremt der sker modregning i indbetalt PAL-skat, opstår et spørgsmål om, hvordan forsikringstageren er stillet, herunder om forsikringstageren bliver godskrevet afgiften, selvom denne går til betaling af f.eks. et selskabsskatte- eller momsudestående. F&P skal anmode om at få bekræftet, at dette er tilfældet.
§ 28, stk. 4 [tidligere § 27, stk. 4] - anvendelse af skattekontoen i opkrævningsloven
Forsikringstageren vil blive godskrevet skatten.
   
 
Nogle selskaber indgår i en overliggende koncern eller administrerer en række selskaber/enheder. Såfremt der kun bliver »‰n skattekonto« for koncernens selskaber - det administrerende selskabs skattekonto - kan der opstå problemer, såfremt et selskabs tilgodehavende modregnes i et andet selskabs gæld. Som tidligere anført i F&P's høringssvar af 27. februar 2006 afgivet i forbindelse med lovforslaget om indførelse af »‰n skattekonto«, er kontoen velegnet til mindre virksomheder med få transaktioner med SKAT. For finansielle virksomheder med mange og mangeartede transaktioner med SKAT vil brugen af »‰n skattekonto« ud over problemstillingen med modregning blive en administrativ belastning.
Der vil blive oprettet en skattekonto for hver enkelt registreret virksomhed, uanset eventuel sambeskatning eller andre former for fællesregistrering. Det vurderes, at virksomhederne får et bedre overblik over deres mellemværende med SKAT, da der fremover alene skal afregnes via en konto.
   
 
§ 35 [tidligere § 34] - Skattepligtige institutioner under administration
Bestemmelsen er i det væsentlige en videreførelse af den nugældende § 34 a i PAL-loven. Blot er henvisningen til livsforsikringsselskaber udgået, hvilket er en konsekvens af, at PAL-pligten individualiseres. Uagtet overførslen af PAL-pligt til kunderne er det i medfør af §§ 37-38 »livsforsikringsselskaber samt .«, der kan »opgøre« de to PAL-aktiver. Herved får livsforsikringsselskaber mv. et PAL-aktiv på kundernes vegne. Det er ikke et »normalt« skatteaktiv i selskabsmæssig henseende i overensstemmelse med § 76 i regnskabsbekendtgørelsen.
§ 35 [tidligere § 34] - Skattepligtige institutioner under administration
Der foreslås ikke PAL-aktiver i det endelige forslag som følge af, at det foreslås at erstatte den i høringsudgaven foreslåede differentierede sats med beskatning af ufordelte reserver på institutniveau.
   
 
F&P anfører, at det skal sikres, at PAL-aktiverne kan indgå blandt pensionsinstitutternes aktiver, der kan medregnes til basiskapitalen. Kan PAL-aktiverne indgå blandt pensionsinstitutternes andre skatteaktiver, skal § 34, sidste punktum, endvidere udvides med en særskilt henvisning til PAL-aktiverne i §§ 37-38, så det sikres, at PAL-aktiverne tillægges som likvidationsskatteaktiver. Der henvises også til bemærkningerne til §§ 37 og 38.
 
   
 
Regnskabsmæssig behandling af kompensationsbeløbet vedrørende kollektivt bonuspotentiale
F&P anfører, at det forudsættes at PAL-aktivet regnskabsmæssigt optages som aktiv i pensionsselskabets balance og indgår under posten »andre aktiver, i alt«. Modposten til PAL-aktivet er en tilsvarende forøgelse af det kollektive bonuspotentiale. PAL-aktivet kan indregnes i årsrapporterne fra 2008.
Regnskabsmæssig behandling af kompensationsbeløbet vedrørende kollektivt bonuspotentiale
Der foreslås ikke PAL-aktiver i det endelige forslag som følge af, at det foreslås at erstatte den differentierede sats med beskatning af ufordelte reserver.
   
 
F&P anfører, at kernekapitalen og dermed basiskapitalen skal reduceres med skatteaktiver, jf. FIL § 131, stk. 1, nr. 3. Herved vil selskaberne få forringet deres solvensdækning med et beløb svarende til PAL-aktivet. I værste fald kan dette betyde, at enkelte selskaber ikke har dækning for solvenskravet. Det foreslås derfor, at der indføjes en bestemmelse i de nye PAL-regler som medfører, at det pågældende skatteaktiv bevarer sin værdi i en administrationssituation, jf. FIL §§ 253-258. Herefter vil skatteaktivet kunne medregnes til selskabernes basiskapital, jf. FIL § 130, stk. 1, nr. 4.
 
   
 
F&P anfører, at i en administrationssituation udbetaler SKAT restbeløbet af PAL-aktivet til administrationsboet som nævnt i lovudkastet § 34, jf. også bemærkningerne til denne bestemmelse.
 
   
 
Selskabsskattemæssig behandling af kompensationsbeløb vedrørende kollektivt bonuspotentiale
Det fremgår ikke af lovudkastet, hvorledes henlæggelsen til kollektivt bonuspotentiale skal behandles selskabsskattemæssigt. Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, har pensionsselskaber fradragsret for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser overfor de forsikrede. Af bemærkningerne til § 41 (side 90) fremgår det, at kompensationsbeløbet vedrørende indeksobligationer ikke skal indtægtsføres og heller ikke give fradrag for henlæggelser. F&P går ud fra, at kompensationsbeløbet ikke udløser ekstra selskabsbeskatning. Den selskabsskattemæssige behandling af kompensationsbeløbet i § 37 bør tydeliggøres i bemærkningerne.
Selskabsskattemæssig behandling af kompensationsbeløb vedrørende kollektivt bonuspotentiale
Skatteministeriet kan bekræfte, at kompensationsbeløbene i §§ 40 [tidligere § 41]og 41 ikke udløser ekstra selskabsbeskatning, ligesom kompensationen heller ikke udløser mindre selskabsbeskatning, hvilket er præciseret i § 42.
   
 
§ 40 [tidligere § 41] - kompensation for indeksobligationer
F&P kan støtte, at der ydes kompensation for det tab, som ophævelsen af afgiftsfriheden for indeksobligationer medfører. F&P kan endvidere acceptere lovforslagets metode til beregning af kompensationsbeløbet. F&P kan også støtte, at kompensationen skal komme pensionsopsparerne til gode, også i de situationer, hvor det er pensionsselskabet, der som ejer af aktiverne i første række må bære formuetabet.
§ 40 [tidligere § 41] - kompensation for indeksobligationer
   
 
Men den konkrete metode, som forslaget indebærer, er efter F&P's opfattelse al for tung og omstændelig. Kravet om, at kompensationsbeløbet skal indsættes på »En særlig pensionskonto« er unødig kompliceret og byrdefuldt at administrere. Det er vigtigt, at pengene kan tilføres den eksisterende pensionsordning, som det også er foreslået i forhold til ATP. Det er yderst uhensigtsmæssigt, at nye lovgivningskrav fører til en belastning af den enkelte kundes pensionsoverblik. Med kravet om, at der for hver oprindelig ordning skal ske en opsplitning af indeståendet efter de forskellige skattekoder, vil mange pensionsopsparere få 3 eller flere særlige pensionskonti oven i de allerede eksisterende offentlige og private ordninger. Endvidere er det et problem ved den foreslåede metode, at kompensationsbeløbet ikke indgår som en del af den pensionsforpligtelse, som pensionsselskabet har over for kunden. Det er pensionsselskabet, der ejer de aktiver, der påføres en værdiforringelse med lovændringen. Det er altså pensionsselskabet, der påføres et tab som følge af lovændringen. Ganske vist må det forventes, at tabet overvæltes på kunderne i den løbende forrentning, men kun i det omfang, det kan lade sig gøre under hensyn til de afgivne pensionsgarantier.
Bestemmelsen, herunder kravet om, at kompensationsbeløbet for forsikringer med og uden ret til rentebonus skal indsættes på »en særlig pensionskonto«, i høringsudkastet har fået sin udformning på grund af de statsstøtteretlige aspekter. Efter fornyede overvejelser dels vedrørende de statsstøtteretlige aspekter, dels de omfattende administrative byrder, som ville blive konsekvensen for pensionsinstitutterne, er forslaget til kompensationsmodellen forenklet.
Forslaget til kompensationsmodellen går ud på, at pensionsinstituttet spørger pensionsopsparerne, om de vil
- have beløbet ind på deres eksisterende ordning,
- have beløbet overført til en tilsvarende pensionsordning i et andet institut, eller
- have beløbet udbetalt.
Pensionsopspareren får 1 måned til at træffe sit valg og meddele det til pensionsinstituttet. Hvis pensionsopspareren ønsker beløbet overført til en pensionsordning i et andet institut, overføres beløbet dertil. Hvis pensionsopspareren vælger at få beløbet udbetalt, beskattes udbetalingen som førtidig ophævelse med en afgift på 60 pct. Pensionsinstituttet indeholder og afregner afgiften til staten. Hvis pensionsopspareren derimod ikke reagerer inden en frist på 1 måned, vil beløbet blive indsat på den eksisterende pensionsordning.
 
I en situation, hvor markedet ikke giver mulighed for bonus oven i de garanterede ydelser, vil kunderne ikke lide noget tab i forbindelse med aktivernes beskatning. Tabet vil alene skulle bæres af forsikringsselskabet, mens kunderne opnår kompensationen. En rimelig kompensationsmetode vil derfor indebære, at kompensationen altid kommer kunderne til gode, men på en sådan måde, at kompensationen indgår i den forrentning, der er nødvendig i henhold til afgivne pensionsgarantier. Kompensationen kan fx betales direkte på depoterne med revisionskontrol af, at selskaberne videreformidler det fulde kompensationsbeløb.
 
   
 
Redaktionelle ændringer
F&P har en række forslag til redaktionelle ændringer.
Redaktionelle ændringer
De foreslåede redaktionelle ændringer er foretaget.
   
 
F&P foreslår, at der i § 4, stk. 2, efter »forsikringsudbetalinger« tilføjes »og indeholdt skat efter § 20, stk. 2«. Dette er begrundet i, at depotet også reduceres som følge af indeholdt skat, jf. også § 4, stk. 3, nr. 2«.
I beregningen af beskatningsgrundlaget efter § 4 er det forudsat, at den aftalte rente og bonus er opgjort efter skat, da depotet tilføres en nettotilvækst, jf. også forarbejdernes regneeksempel. Den indeholdte skat er således allerede fratrukket i den aftalte rente og bonus, som nævnt i § 4, stk. 2. Skatteministeriet finder det derfor ikke nødvendigt at indsætte den af F&P foreslåede tilføjelse.
   
FTF
EF-dommen fra 30. januar 2007 nødvendiggjorde en omlægning af den danske pensionsbeskatningslov. Derfor finder FTF det positivt, at lovgivningen ændres, og at udenlandske pensionsordninger ligestilles med danske pensionsordninger.
 
   
 
FTF mener dog, at der er en række væsentlige problemer forbundet med de foreliggende forslag til ændringer af lovene. For det første er det helt afgørende, at den enkelte pensionsopsparer beskyttes, så grundlaget og forudsætningerne for den igangsatte pensionsopsparing ikke forringes som følge af en øget beskatning på pensionsordningerne i Danmark. Med det foreliggende forslag kan man imidlertid konstatere, at der på en række punkter vil være en betydelig øget beskatning for pensionsopsparerne. Merbeskatningen skyldes primært forslagene om ophævelse af skattefritagelse af ejendomme, og at PAL-skattesatsen hæves fra 15 pct. til 16,5 pct.
Se kommentaren til F&P.
   
 
Desuden er der meget store IT-tilpasninger for pensionsselskaberne forbundet med forslagene. Det er vurderingen, at disse IT-mæssige systemomlægninger vil betyde millionudgifter for de enkelte selskaber, hvilket i sidste ende risikerer at blive overvæltet til de enkelte opsparere. Desuden risikerer omlægningerne at blive så ressourcekrævende for selskaberne, at det kan betyde, at andre nyudviklinger må udskydes. Det er en ærgerlig udvikling, som FTF kun kan beklage. FTF er meget tvivlende overfor branchens muligheder for på forsvarlig vis at tilpasse sig ændringerne med så relativ kort ikrafttræden, som forslagene lægger op til.
Se kommentaren til F&P.
   
 
Kompensation
For FTF er det vigtigt, at den enkelte opsparer ikke bliver taberen, og at de omkostninger, der måtte være forbundet med omlægningerne, ikke overvæltes til den enkelte opsparer. Derfor bør selskaberne kompenseres for de store systemmæssige ændringer, som forslagene medfører.
Kompensation
Se kommentaren til AC og F&P.
   
 
Sanktionsmuligheder
De udenlandske selskaber, der godkendes i henhold til den danske lovgivning, forpligter sig til at indeholde afgifter efter PBL og PAL. Det er imidlertid uklart, hvilke sanktionsmuligheder den danske stat/skattemyndighederne har overfor et udenlandsk selskab, der ikke overholder sine forpligtelser (udover at tilbagekalde selskabets godkendelse).
Sanktionsmuligheder
Der henvises til kommentaren til AC.
   
 
Undtagelse for kollektive ordninger
Omlægningen af PAL medfører en omlægning fra institut- til individniveau. Det bør overvejes, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at undtage de kollektive ordninger fra denne omlægning. De kollektive obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger bygger på den danske aftalemodel og på overenskomstparternes gensidige ansvar og anerkendelse. Yderligere administrative byrder, der pålægges lovgivningsmæssigt, risikerer at udhule de kollektive ordninger, hvilket set fra bl.a. en samfundsøkonomisk vinkel synes særdeles uhensigtsmæssig
Undtagelse for kollektive ordninger
Der henvises til kommentaren til AErådet.
   
 
To skattesatser
FTF anfører, at det er uklart, hvordan Skatteministeriet har udregnet de to satser - der er på hhv. 15 pct. for ordninger med rentebonus og 16,5 pct. for andre pensionsordninger. Set i lyset af regeringens skattestop, finder FTF det underligt, at man med forslaget lægger op til at hæve beskatningen for visse typer af ordninger. Forslaget kan betyde, at nogle selskaber fremover vælger at tilbageholde bonus for at reducere merbeskatningen. Uanset om der tilbageholdes bonus for at undgå merbeskatning, eller om man bliver beskattet med den høje skattesats, er det den enkelte pensionsopsparer, der bliver taberen. Det er for FTF en helt uacceptabel konsekvens i en tid, hvor der fra alle sider opfordres til at øge pensionsindbetalingerne.
To skattesatser
Se bemærkningerne til F&P og FSR.
   
 
Ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer og ejendomme
FTF vurderer, at ophævelse af skattefriheden for visse indeksobligationer og ejendomme risikerer at få negative konsekvenser for pensionsselskaberne og for den enkelte pensionsopsparer. Så vidt FTF er orienteret, var der i det oprindelige udkast til lovforslag lagt op til, at der skulle kompenseres herfor, men dette er nu fjernet. Der er reelt tale om, at der indføres en afgift på et område, der før var skattefrit, uden at der kompenseres herfor. Det er ikke oplyst, hvorfor man ikke længere ønsker at kompensere. Der er ikke efter FTF's vurdering nogen tekniske eller juridiske hindringer for at opretholde kompensationen på ejendomme, idet kompensation kunne gives på samme måde som for indeksobligationer. Den manglende kompensation risikerer at ramme mange FTF-pensionskasser, da disse har relativt mange berørte ejendomme. FTF finder det beklageligt, at der ikke kompenseres for ophævelsen af skattefritagelsen for ejendomme.
Ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer og ejendomme
Se bemærkningerne til F&P og FSR.
   
Investeringsforeningsrådet
Investeringsforeningsrådet har med glæde noteret sig, at der foreslås en kompensationsordning for pensionsinvestorer med indeksobligationer, herunder investorer, der har indeksobligationer via investeringsforeningsbeviser.
 
   
 
Skæringsdato for kompensation for indeksobligationer
Kompensationsordningen rammer ikke helt plet i forhold til hvilke investorer, der oplever et tab som følge af reformen. Det fremgår af lovforslaget, at kompensationen tilfalder skattepligtige, der har haft indeksobligationer per 31. december 2006. Umiddelbart synes datoen ikke at være den mest rigtige. Datovalget medfører, at der kan tilfalde kompensation til skattepligtige, der har solgt deres indeksobligationer eller investeringsforeningsbeviser, inden de har lidt et tab på disse som følge af de ændrede skatteregler. Ligeledes kan der være købere af indeksobligationer efter skæringsdatoen, der lider det fulde tab uden at få del i kompensationen.
Skæringsdato for kompensation for indeksobligationer
Det er valgt at basere kompensationen for bortfaldet af skattefrihed for afkast af indeksobligationer på beholdningen og kursen ultimo 2006 og ikke på en bestemt børsdag, eksempelvis dagen før udsendelsen af fondsbørsmeddelelsen. Modellen vil kompensere korrekt i det omfang, at der efter 1. januar 2007 kun er sket handler til en kurs, der er tilpasset fremtidig PAL-beskatning af obligationerne.
   
 
Samme skævhed vil også ramme de investorer, der har investeringsforeningsbeviser i en forening, som har købt eller solgt indeksobligationer efter skæringsdagen. For disse gælder oven i købet, at det ikke er investorernes egne handlinger, men derimod foreningens porteføljeomlægning, der medfører en diskvalifikation fra kompensationen.
Denne forudsætning må formodes i det store og hele at være opfyldt, da der kun er handlet meget beskedent i 2007, og især handler effektueret efter EU-dommen den 30. januar 2007 i høj grad må antages at være sket til en lavere kurs, dvs. inklusive forventninger til virkningen af fremtidig PAL-beskatning.
   
 
En dato i tidsmæssig forbindelse med pressemeddelelsen om det forestående indgreb ville derfor være mere passende til brug for kompensationstildelingen.
 
   
 
Adgang til ny-emission
Investeringsrådet vurderer, at bortfaldet af skattefrihed for indeksobligationer medfører, at investeringsforeninger igen kan åbne for emission i indeksobligationsafdelinger.
Adgang til ny-emission
Skatteministeriet har noteret sig Investeringsforeningsrådets konstatering.
   
 
§ 20 [tidligere § 19] - lempelse
Investeringsforeningsrådet anfører, at den påtænkte overflytning af beskatningen fra pensionsselskabet til kunderne i selskabet medfører et uheldigt bortfald af den i dag gældende modregningsadgang i pensionsselskabets skattebetaling efter pensionsafkastbeskatningsloven for ikke-refunderbare udenlandske udbytteskatter. Det samme gør sig gældende for modregningsadgangen for en tilsvarende investering via en kontoførende investeringsforening. Dette skyldes, at den udenlandske udbytteskat påhviler aktivernes ejere - dvs. pensionsselskabet, mens pensionsbeskatningen efter de nye regler overføres til pensionskunden. Bortfaldet af modregningsadgangen vil belaste pensionskundernes afkast.
§ 20 [tidligere § 19] - lempelse
Se bemærkningerne til F&P.
   
KL
Lovforslagene giver ikke generelt KL anledning til bemærkninger.
 
   
 
KL henleder dog opmærksomheden på en problemstilling knyttet til en genforsikringsaftale, som KL har indgået med Kommunernes Pensionsforsikring (KP) for KLs pensionsforpligtelser overfor medarbejdere ansat som tjenestemænd i KL. Genforsikringsaftalen har ingen betydning for tjenestemandens pensionsret. Pensionen fastsættes på grundlag af tjenestemandens pensionsanciennitet og grundløn på tidspunktet, hvor pensionsbegivenheden indtræder. Afkast af de midler, der indestår i KP som følge af genforsikringsaftalen, er uden betydning for den individuelle tjenestemand.
Det kan bekræftes, at hverken KLs tjenestemænd eller pensionsinstituttet efter forslaget vil være pensionsafkastskattepligtige af genforsikringsaftalen. Tilsvarende gælder andre situationer, hvor en arbejdsgiver tegner en forsikringsaftale til sikring af et uafdækket pensionstilsagn, som arbejdsgiveren har givet en medarbejder. Afkastet vil således i de pågældende situationer umiddelbart være skattefrit.
Det er ikke tilsigtet. Efter gældende ret er afkastet af den nævnte genforsikringsaftale skattepligtigt på institutniveau efter pensionsafkastbeskatningsloven.
   
 
Det er KLs opfattelse, at KLs tjenestemænd efter forslaget ikke vil være pensionsafkastskattepligtige af genforsikringsaftalen. Hvis der skal ske beskatning, må denne foretages på institutniveau. Imidlertid ses KLs genforsikringsaftaler med KP ikke at være omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, om institutbeskatning.
Lovforslaget er derfor justeret, således at arbejdsgiveren gøres afkastskattepligtig af afkastet på genforsikringsaftalen, svarende til den generelle individualisering af afkastskattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven.
   
Konkurrencestyrelsen
Konkurrencestyrelsen har på det foreliggende grundlag ingen bemærkninger, udover at styrelsen hilser det velkommen, at de nye regler medfører, at de danske pensionsudbydere mv. vil blive udsat for øget konkurrencepres fra udenlandske pensionsudbydere som følge af den foreslåede skattefradragsret for bidrag til pensionsordninger i udlandet.
 
   
LO
LO anfører, at det helt overordnet er vigtigt, at lovændringerne ikke medfører øgede administrative byrder for pensionsselskaber og pensionsopsparere. Samtidig er det af afgørende betydning, at tilskyndelsen til at spare op til pension bevares. Tilskyndelsen til at spare op til egen pensionering indebærer også, at enkelte selskaber ikke skal forfordeles i forhold til andre. Lovændringerne må således ikke føre til, at konkurrenceforholdene ændres til fordel for enkelte selskaber, herunder også at danske selskaber sikres skatteneutralitet i forhold til udenlandske selskaber.
Se kommentaren til AC og AErådet.
   
 
To skattesatser
I lovforslaget lægges der op til, at pensionsordninger med mulighed for at få bonus bliver beskattet med 16,5 pct., mens ordninger uden bonustilskrivninger fortsat beskattes med 15 pct. Skatteministeriet argumenterer for, at skatteudskydelsen ved opbygning af reserver giver disse ordninger en fordel, og at de derfor skal beskattes hårdere. Der er efter LO's mening ikke i bemærkningerne til lovforslaget argumenteret overbevisende for, at det lige præcis skal være 16,5 pct. Tværtimod kan der med udgangspunkt i mere virkelighedsnære eksempler argumenteres for, at de to skattesatser skal ligge meget tæt på hinanden. I praksis vil det være meget vanskeligt for pensionsselskaber med bonusordninger at informere medlemmerne om, hvorfor de bliver beskattet med en højere procentsats end andre ordninger, der ikke har bonustilskrivninger. Det giver pensionsordninger uden bonustilskrivninger en konkurrencefordel. Dette forhold samt hensyn til gennemsigtigheden i systemet tilsiger en ens beskatning af forskellige typer af pensionsordninger.
To skattesatser
Se kommentaren til F&P.
   
 
Kompensation for ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer
Efter LO's opfattelse er det en klar forbedring i forhold til tidligere udspil, at pensionsopsparerne kompenseres for den beskatning, der som noget nyt pålægges indeksobligationer. Men den model, der er fremlagt, vil blive meget vanskelig at administrere. Den enkelte konto skal således splittes op i op til 3 underkonti, hvorefter skatten skal beregnes. Det vil være vanskeligt at administrere for de enkelte selskaber. Der bør derfor tilstræbes at finde en anden og mere simpel løsning, selv om det kan være vanskeligt på grund af statsstøttereglerne.
Kompensation for ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer
Se kommentaren til F&P.
   
 
Beskatningsgrundlaget
I lovforslaget fremgår det ikke fuldstændigt klart, at skattegrundlaget af individuelle særlige bonushensættelser skal være det tilskrevne investeringsafkast. Opbygning af de særlige bonushensættelser eksempelvis fra egenkapitalen bør ikke påvirke skattegrundlaget, fordi det ville give anledning til en dobbeltbeskatning. Midlerne i selskabernes egenkapital er således opbygget gennem en lang årrække af det løbende afkast, der allerede er beskattet.
Beskatningsgrundlaget
Se kommentaren til F&P.
For så vidt angår ufordelte kollektive særlige bonushensættelser bemærkes, at disse ikke indgår i beskatningsgrundlaget efter § 4. Det er først efterhånden, som de ufordelte kollektive bonushensættelser bliver fordelt til forsikringstagerne via en overførsel til de individuelle særlige bonushensættelser, at de skal indgå i beskatningsgrundlaget.
   
 
§ 20 [tidligere § 19] - lempelse
LO anbefaler, at lovforslaget ændres, således at det er den samlede betalte pensionsafkastskat, der lægges til grund for beregningen af lempelsen. I modsat fald vil der i forhold til reglerne i dag blive tale om en merbeskatning af pensionsopsparing, som placeres i udenlandske aktiver.
§ 20 [tidligere § 19] - lempelse
Se bemærkningerne til F&P.
   
 
§§ 37 -38 - Overgangsordning
I §§ 37-38 angives hvilke institutter, der kan opgøre et PAL-aktiv. Denne gruppe er begrænset til livsforsikringsselskaber samt skattepligtige omfattet af § 1 stk. 2, nr. 1, 2 og 6. Denne gruppe skal udvides med skattepligtige omfattet af § 1 stk. 2, nr. 7, der består af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. Det vil ellers lede til en dobbeltbeskatning af bonuspotentiale i disse selskaber.
§§ 37- 38 Overgangsordning
Se bemærkningerne til FSR.
   
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Efter LD's opfattelse bør begrebet »formueafkast« defineres nærmere, gerne ved en oplistning i stil med den gældende lovs § 2.
Se bemærkningerne til FSR.
   
 
Forslagets § 9 [nu § 10] om friholdelse bør efter LD's opfattelse tilpasses ordlyden af den gældende bestemmelse.
Bestemmelsen er tilpasset.
   
 
§ 40 [tidligere § 41] - kompensation for ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer
LD kan fuldt ud tilslutte sig, at der ydes de pensionsberettigede kompensation for de forventede tab. LD vil blive påført en administrativ og økonomisk belastning ved at skulle kompensere de pensionsberettigede, der har flyttet deres ordning eller fået udbetalt deres ordning efter den beskrevne fremgangsmåde. Det vil kræve udvikling af ny systemfunktionalitet mv., og omkostninger hertil samt administration og drift vil skulle bæres af de nuværende pensionsberettigede, hvilket efter LD's opfattelse er urimeligt set i lyset af, at fonden er under afvikling. LD foreslår derfor, at der indføres en minimumsgrænse på 1.000 kr. for, hvornår kompensationsbeløb udbetales til de pensionsberettigede. I relation til udbetaling af kompensationsbeløbene til overførte eller udbetalte ordninger vil LD gerne have fastslået, hvorvidt der gælder en indeholdelsesforpligtelse.
§ 40 [tidligere § 41] - kompensation for ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer
Se bemærkningerne til kommentaren fra F&P.
Forslaget til kompensation for personer med en ordning i LD er ændret. Det foreslås i lovforslaget, at kompensation til personer, der har flyttet ordningen til et andet penge- eller pensionsinstitut, sker ved, at LD indeholder en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Afgiften skal indbetales efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 38.
Skatteministeriet kan ikke gå ind for en minimumsgrænse på 1.000 kr. for, hvornår kompensationsbeløb udbetales til de pensionsberettigede.
Såfremt der udbetales et kompensationsbeløb til LD, og personen har flyttet sin ordning til et andet penge- eller pensionsinstitut eller har fået sin ordning udbetalt, skal kompensationsbeløbet overføres til personen. Udbetaling af et kompensationsbeløb for det forventede tab har karakter af et tilbud.
   
  
Normale omkostningsbestemte udgifter i forbindelse med udbetaling af beløb til personer, der har flyttet deres ordning til et andet penge- eller pensionsinstitut, eller som har fået ordningen udbetalt, kan fragå i kompensationsbeløbet.
   
 
Ophævelse af skattefrihed for fast ejendom
LD anfører, at det synes at være i strid med et lighedsprincip, at der ikke foreslås kompensation for ophævelsen af skattefrihed for afkast af visse hidtil skattefritagne ejendomme.
Ophævelse af skattefrihed for fast ejendom
Se kommentaren til F&P.
   
 
Maksimeringsregel for udbetaling af uudnyttet negativ skat
Set i lyset af at LD er under afvikling kan udnyttelsen af eventuel negativ skat blive vanskeligere og vanskeligere. Det bør derfor efter LDs opfattelse overvejes, hvorvidt der under en symmetrisk beskatning af gevinst og tab bør gælde en maksimeringsregel. Særligt for LD kan der på grund af flytteretten ske pludselige skift, der gør det vanskeligt at udnytte en eventuel negativ skat.
Maksimeringsregel for udbetaling af uudnyttet negativ skat
Se bemærkningerne til F&P.
   
Pricewaterhouse-Coopers
Ad§ 20 [tidligere § 19] - lempelse
PricewaterhouseCoopers (PWC) anfører, at lovudkastets bemærkninger kan give anledning til tvivl om, hvorvidt pensionskassen kan henføre den fulde udenlandske skat til sit eget PAL-skattegrundlag og dermed opnå fuld creditlempelse, eller om der skal ske en forholdsmæssig fordeling mellem medlemmerne (som ikke kan få lempelse) og pensionskassen.
Skatteministeriet kan bekræfte, at der ikke skal ske en forholdsmæssig fordeling af den udenlandske skat mellem medlemmerne (som ikke kan få lempelse) og pensionskassen. Den fulde udenlandske skat kan således henføres udelukkende til pensionskassen, som kan foretage lempelsen efter den foreslåede § 20, hvilket er tydeliggjort i bemærkningerne.
   
 
PWC anfører, at sidstnævnte fortolkning ville repræsentere en betydelig forringelse af skattevilkårene for pensionskassernes investering i fast ejendom, idet en væsentlig del af den udenlandske skat så ikke ville give ret til creditlempelse. PWC opfordrer Skatteministeriet til at tydeliggøre, at det er den fulde udenlandske skat, som kan henføres til creditlempelse til pensionskassen selv.
 
   
SKATs retssikkerhedschef
SKATs Retssikkerhedschef bemærker, at der bl.a. i lovforslagets § 30 [nu § 31] er givet bemyndigelser til at fastlægge nærmere regler om lovens administration.
Skatteministeriet vil ved udnyttelsen af bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler om lovens administration inddrage retssikkerhedsmæssige hensyn på samme måde som ved udformningen af lovregler.
 
Såfremt disse bemyndigelser vil blive udmøntet på en sådan måde, at der vil blive tale om en retssikkerhedsmæssig vurdering af disse i forbindelse med udstedelsen, herunder især vurderet, hvorledes kommunikationen i disse er, er Retssikkerhedschefen enig i Skatteministeriets retssikkerhedsmæssige vurdering om, at det vil styrke retssikkerheden, hvis pensionsafkastbeskatningen bliver tydeligere for den enkelte.
 
   
Ældre Sagen
Efter Ældre Sagens opfattelse sker der med individualiseringen af afkastbeskatningen en væsentlig forringelse af rammebetingelserne for den del af pensionsordningerne, der har til formål at sikre livsvarig pension. De foreslåede ændringer vil samlet set få livsvarige pensioner til at fremstå mindre attraktive i sammenligning med kapital- og ratepension. Dels fordi skattesatsen for disse ordninger hæves fra 15 pct. til 16,5 pct., dels fordi de foreslåedes skatteregler gør ordningerne endnu vanskeligere at forstå.
Se bemærkningerne til Dansk Industri.
   
 
Ad § 2 - PAL-skattesats
Ældre Sagen savner dokumentation for, hvordan den nye højere skattesats på 16,5 pct. er fastsat, og finder, at det ikke på tilfredsstillende vis er godtgjort, at ældre pensionsopsparere, herunder pensionister, ikke bliver hårdere ramt af den foreslåede forhøjelse af skattesatsen for pensioner med garanti end yngre medlemmer.
Ad § 2 - PAL-skattesats
Lovforslaget er ændret, således at alle pensionsprodukter beskattes med 15 pct.
   
 
Ældre Sagen anfører endvidere, at der kan være stor forskel i hensættelserne mellem de enkelte pensionsinstitutter, hvilket betyder, at skatteforhøjelsen rammer forskelligt fra selskab til selskab. Samtidig kan der opstå et pres fra den yngre gruppe af forsikrede, for at selskaberne øger hensættelserne, for at udnytte fordelen ved skattefrihed for afkast af hensættelser, hvorimod ældre medlemmer, der ikke nødvendigvis vil få glæde af større hensættelser, vil foretrække, at der tilskrives bonus, frem for at der henlægges til reserver. Efter Ældre Sagens opfattelse er det uheldigt, at der herved skabes en skattemæssigt begrundet modsætning mellem forskellige generationer af medlemmer.
 
 
Ældre Sagen anfører, at forsikrede med rentegaranti udover den højere sats på 16,5 pct. må leve med usikkerhed om skattesatsen hæves yderligere i fremtiden.
 
   
 
Rentegarantier
Ældre Sagen finder, at pensionsopsparere bør have en håndfast garanti for, at pensionsselskaberne ikke med henvisning til den ændrede beskatning kan nedsætte pensionen eller begrænse tilskrivningen af bonus. Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, enten at der kan være tale om en skærpet beskatning, der kan medføre reduktion af pensionerne, eller også må det præciseres, at ændringen af pensionsafkastskatten ikke kan anvendes som begrundelse for reduktion af ydelsesgarantier eller bonustilskrivning.
Rentegarantier
Som det fremgår lovforslagets bemærkninger vurderes omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau som udgangspunkt at være uden betydning for fortolkningen af indholdet af de rentegarantier, pensionsinstitutterne har afgivet. Fortolkningen må dog altid afhænge af det konkrete indhold af den enkelte aftale.
   
 
Indeksobligationer og fast ejendom
Ældre Sagen er tilfreds med, at indehavere af indeksobligationer får kompensation for ophævelsen af den hidtidige skattefrihed. Det bør præciseres, at pensionsinstitutterne ikke kan modregne gebyrer og lignende i kompensationsbeløbet.
Ældre Sagen anfører, at en del fast ejendom er opført med direkte løfte om skattefrihed på tidspunkter, hvor staten ønskede at stimulere byggeriet. Efter Ældre Sagens opfattelse styrker det ikke tilliden til statens løfter, at en sådan skattefrihed blot kan ophæves.
Indeksobligationer og fast ejendom
Der henvises til bemærkninger til F&P.
Herudover bemærkes, at pensionsinstituttet skal overføre det fulde kompensationsbeløb til de pensionsberettigede, idet instituttet dog må fradrage sine normale omkostningsbestemte udgifter i forbindelse med overførslen af beløbet til opsparerne, hvilket er præciseret i bemærkningerne til §§ 40 og 41.
   
 
Korrektion for dobbeltbeskatning af ufordelte reserver
Efter Ældre Sagens opfattelse er forslaget ikke tilstrækkeligt til at kompensere for, at reserverne ved fordeling til de forsikrede nu beskattes med 16,5 pct. mod tidligere 0. Endvidere fordeles kompensationen på en måde, der ikke tilgodeser de, der har betalt skatten af de opsparede beløb. Kompensationen fordeles til alle forsikrede - også fremtidige forsikrede, mens især ældre forsikrede ikke kan være sikre på at få glæde af kompensationen. Den model, der indgik i Skatteministeriets tidligere offentliggjorte udspil, tilgodeså i højere grad de, der var medlemmer, da henlæggelsen til reserver foregik, fordi den blev beregnet som en forholdsmæssig andel, som blev fordelt til den enkelte.
Korrektion for dobbeltbeskatning af ufordelte reserver
Der henvises til bemærkningerne ovenfor om satsen og til bemærkninger til F&P. Der kan tilføjes, at modellen i det oprindelige forslag blev fravalgt, fordi den medførte unødigt store administrative byrder for pensionsinstitutterne.
   
 
Individuel skatteberegning og klageadgang
Efter Ældre Sagens opfattelse bør det præciseres i loven, at pensionsopsparerne har ret til at få den individuelle skatteberegning af deres pensionsinstitut. Samtidig bør det fremgå af loven, hvilke oplysninger den skattepligtige har krav på for at kunne forstå sin PAL-skat. Ældre sagen foreslår, at PAL-opgørelsen kan indgå som en del af den enkelte skatteyders »skattemappe«.
Individuel skatteberegning og klageadgang
Skattepligtige pensionskunder har efter lovforslaget ret til efter anmodning til instituttet at få udleveret en specificeret PAL-opgørelse. Efter Skatteministeriets opfattelse er der ikke behov for yderligere præciseringer herom. I henhold til lovforslagets § 27, stk. 3, kan den skattepligtige pensionsberettigede påklage opgørelsen af beskatningsgrundlaget til Landsskatteretten. Den pensionsberettigede skal i denne situation vedlægge en opgørelse fra det indeholdelsespligtige pensionsinstitut over skattens beregning. Hvis den pensionsberettigede er i tvivl om, hvordan PAL-skatten er beregnet, og vedkommende påtænker at påklage denne til Landsskatteretten, har den pensionsberettigede således i medfør af § 27, stk. 3, krav på at få udleveret en detaljeret skatteopgørelse fra sit pensionsinstitut.
   
 
Samtidig bør der gives en passende frist til at klage over skatteberegningen. Ifølge lovforslaget har skatteborgeren kun 3 måneder fra betalingstidspunktet til at klage over skatteberegningen. Da forsikringsselskabet først skal underrette den skattepligtige om skattebetalingen 8 uger efter indbetalingen efterlader det i realiteten kun den skattepligtige 1 måned til at forstå den særdeles komplicerede beregning, hvilket efter Ældre Sagens opfattelse fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er helt uacceptabelt.
Klagefristen er nu ændret til 3 måneder fra den pensionsberettigede modtager underretning om skatten fra pensionsinstituttet.
   
 
Ældre Sagen finder, at det helt generelt er et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem, at reglerne i loven er så komplicerede, at skatteyderne vil have utrolig svært ved at gennemskue, om deres skat er beregnet korrekt. Ikke mindst fordi bemærkningerne til lovforslaget lægger op til, at skattegrundlaget i høj grad vil blive opgjort ud fra forsikringsmæssige opgørelser, der ikke er foretaget med henblik på skatteberegningen, fx »den ansvarshavende aktuars beretning«.
Efter Skatteministeriets vurdering er det vanskeligt at beskatte pensionsprodukter, som for mange kan virke komplicerede, på en enkel måde. Skatteministeriet er klar over problemstillingen og bestræber sig på at gøre reglerne så enkle som muligt.
   
 
Efter Ældre Sagens opfattelse vil individualiseringen af beskatningen yderligere forrykke balancen i retning af opsparingsprodukter. Efter Ældre Sagens opfattelse kan den skadelige virkning af omlægningen af beskatningen begrænses ved at tillade pensionskasser og arbejdsmarkedspensionsselskaber at vælge at fortsætte med at betale pensionsafkastskat på institut-niveau.
Se bemærkningerne til AErådet.
   
 
Ældre Sagen opfordrer til, at der nedsættes et tværgående udvalg bestående af embedsmænd, repræsentanter for pensionsbranchen, interesseorganisationer og uafhængige eksperter, der kan komme med forslag til en samlet pensionsmæssig løsning, der ikke alene inddrager skatteforhold, men også de andre udfordringer, det danske pensionssystem står overfor i de kommende år.
Der påtænkes ikke i forbindelse med dette lovforslag, der skal sikre, at de danske skatteregler på pensionsområdet er i overensstemmelse med EU-retten, nedsat et udvalg, der skal se på ikke-skattemæssige udfordringer for det danske pensionssystem i fremtiden.