Fremsat den 30. januar 2008 af
Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S),
Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen (S), Bjarne Laustsen (S), Kim
Mortensen (S) og Julie Rademacher (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en skærpet indsats mod mobning på
skolerne
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende samling at tage initiativ til at skærpe
indsatsen mod mobning ved følgende initiativer:
- Skærpelse
af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
- Regler for
dårlig adfærd på alle folkeskoler.
- Forebyggelse og
forældreinddragelse.
- Bedre klage- og
sanktionsmuligheder over for mobning.
Bemærkninger til forslaget
Mobning er asocialt og uacceptabelt. Der er stadig for mange
børn, der oplever, at de bliver mobbet i skolen. Mobning
rammer et bredt udsnit af danske skoleelever, men de socialt
udsatte børn er i særdeleshed i farezonen. Samtidig er
der kommet stadig flere sager om chikane af lærere og andre
medarbejdere. Vi skylder alle i uddannelsessystemet, at vi tager
hånd om problemet og foretager de nødvendige politiske
opstramninger. Forslagsstillerne mener derfor, at der i
højere grad skal forebygges og være en tydelig
afstandtagen fra mobning samt konsekvent opfølgning. Det vil
Socialdemokraterne ændre.
Forslagsstillerne ønsker, at der sættes ind
på følgende områder:
1) En
skærpelse af lov om elevers og studerendes
undervisningsmiljø.
2) Regler for
dårlig adfærd på alle folkeskoler.
3) Forebyggelse og
forældreinddragelse.
4) Bedre klage- og
sanktionsmuligheder over for mobning.
1. En skærpelse af lov om
elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
(undervisningsmiljøloven) blev indført under
SR-regeringen i 2000 og bygger på en helhedsindsats for at
sikre et godt undervisningsmiljø, men på tre
områder skal loven strammes op:
For det første skal det være en pligt for den
ansvarlige myndighed at sikre, at kravene om et godt
undervisningsmiljø er opfyldt. For det andet skal indsatsen
mod mobning fremgå af undervisningsmiljøloven for at
slå fast, at mobning er uacceptabelt, og at alle elever,
studerende og andre deltagere i offentlig eller privat undervisning
har ret til et undervisningsmiljø uden mobning. Hermed
forpligtes alle involverede parter til aktivt at forebygge mobning.
For det tredje skal undervisningsmiljøloven omfatte alle
på uddannelsesstederne, også medarbejderne, hvorfor
loven skal ændres til lov om undervisningsmiljø.
Med disse ændringer bliver
undervisningsmiljøloven rammen for at skabe klarhed over
elevernes, forældrenes, lærernes, ledernes og
myndighedernes ret og pligt til i fællesskab at sikre et godt
undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøloven vil
dermed udfylde opgaven i forhold til folkeskoleloven, der
forpligter alle skoler til at sikre god ro og orden, og den
tilhørende bekendtgørelse, der giver skolerne en
række muligheder for at kunne gribe ind med sanktioner.
Undervisningsmiljøloven pålægger skolerne
at udarbejde undervisningsmiljøvurderinger og
handlingsplaner, hvor der er problemer. Desværre viser tal
fra Undervisningsministeriet, at det langtfra er alle
uddannelsessteder, der lever op til deres forpligtelser. Af de
skoler, der råder over handlingsplaner mod mobning, kan kun
hver fjerde ifølge antimobningskonsulentnetværket AMOK
bestå et kvalitetstjek. 75 pct. er stærkt mangelfulde,
på trods af at netop dette område kræver en
ambitiøs og systematisk indsats. Det er
antimobningskonsulenternes konklusioner efter en analyse af 50
tilfældigt udvalgte grundskolers eksisterende
anti-mobningsstrategier.
På baggrund af ovenstående foreslår
forslagsstillerne følgende:
- Lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø ændres til lov om
undervisningsmiljø.
- Indsatsen mod
mobning skrives ind i § 1 i undervisningsmiljøloven for
at slå fast, at mobning er uacceptabelt, og at alle elever,
studerende, lærere og andre deltagere i offentlig eller
privat undervisning har ret til et undervisningsmiljø uden
mobning og chikane.
- § 1, stk. 2,
i undervisningsmiljøloven skærpes, således at
det bliver en pligt for den ansvarlige myndighed at sikre, at
kravene om et godt undervisningsmiljø er opfyldt.
- Alle folkeskoler
forpligtes til at skulle dokumentere indsatsen imod dårligt
undervisningsmiljø, herunder mobning, i de årlige
kvalitetsrapporter, der drøftes i kommunalbestyrelsen, for
at sikre, at alle uddannelsessteder lever op til
undervisningsmiljøloven.
2. Regler for dårlig
adfærd på alle folkeskoler
Mobning er et tegn på et dårligt psykisk
læringsmiljø. Det handler om negative sociale
relationer og normer samt manglende forståelse for
fællesskabets spilleregler. Skolerne skal forpligtes til
aktivt at forhindre og forebygge mobning samt dårlig trivsel.
Ved at diskutere omgangstone, social adfærd og retningslinjer
kan skolerne forebygge problemer med mobning.
Skolerne skal udarbejde tydelige adfærdsregler og
værdigrundlag for opførsel - både på
elevsiden og på medarbejdersiden. I arbejdet skal skolerne
fortsat kunne trække på konkrete ideer og
værktøjer til arbejdet med antimobningspolitikken hos
Dansk Center for Undervisningsmiljø, der skal fastholdes som
videncenter for godt undervisningsmiljø og
antimobbearbejde.
For at sikre stærkest mulig forankring af politikken
skal skolerne udarbejde adfærdsregler i samarbejde med
elevrådene, forældrene, skolebestyrelserne og
lærerne. Som en del af antimobningspolitikken og den
forebyggende og trivselsfremmende indsats skal der opstilles
tydelige sanktioner ved overtrædelse af de fælles
spilleregler.
På baggrund af ovenstående foreslår
forslagsstillerne følgende:
- Skolerne skal
fastlægge fælles adfærdsregler i samarbejde med
elevrådene, forældrene, skolebestyrelserne og
lærerne. Adfærdsreglerne skal være offentlige og
let tilgængelige, bl.a. på skolens hjemmeside.
- Skolerne
opfordres til at benytte muligheden for at etablere bemandede
akutafdelinger på skolerne til modtagelse af elever, der
hindrer undervisning i klasserne. Selv om elever midlertidigt
sendes uden for døren, har de krav på og forpligtelse
til undervisning, men uden at forstyrre resten af klassen.
3. Forebyggelse og
forældreinddragelse
Mobning og mistrivsel kan kun forebygges og sanktioneres
effektivt, hvis der er enighed om midlerne og alle interessenter
indser vigtigheden af indsatsen. Det gælder både
lærere, pædagogisk personale, skoleledere,
forældre og elever. Især medinddragelsen af
forældrene er afgørende, da de i høj grad
sætter de sociale normer for barnet, som typisk bæres
videre i både skolen, ungdomsuddannelsen,
skolefritidsordningen etc. Skoleledelsen har ansvaret for et godt
undervisningsmiljø, men forældrene har ansvaret for at
opdrage deres børn og lære dem at være
ansvarlige over for andre mennesker og det fælles
skolemiljø. Derfor skal samarbejdet mellem forældrene
og skolen styrkes og være gensidigt forpligtende.
For at sikre faglig indsigt i mobning som socialt
fænomen skal hver folkeskole råde over mindst én
fastansat lærer, der har kompetencer inden for
antimobningsstrategier. Hver skole kommer dermed som minimum til at
råde over én fastansat medarbejder med viden om
problemstillingerne og kompetencer.
På denne baggrund foreslår
forslagsstillerne:
- Der
indføres forpligtende forældreinddragelse, eksempelvis
gennem elevplaner, forældrekontrakter og
forældreklasser. Skolen skal kunne tilknytte en
socialrådgiver til at supplere kontakten til
forældrene.
- Alle skoler skal
have mindst én lærer - det kan eksempelvis være
en AKT-lærer (adfærd-kontakt-trivselslærer) - der
har kompetencer inden for antimobningsstrategier.
4. Bedre klage- og
sanktionsmuligheder over for mobning
I bekendtgørelsen om god ro og orden er der
anført en række sanktionsmuligheder, der dog
først kan iværksættes efter forudgående
samtaler, påtaler eller advarsler. Den ansvarlige myndighed
skal have mulighed for at gennemføre en sanktion hurtigt,
hvis det er nødvendigt. Derfor skal den ansvarlige myndighed
kunne vælge mellem alle sanktionsmuligheder med det samme,
f.eks. skift til anden klasse eller bortvisning til anden
skole.
Et af de store problemer med undervisningsmiljøloven er
mangelen på f.eks. en klageinstans for elever, forældre
eller medarbejdere, der ikke mener, at deres problemer er
løst ordentligt af den enkelte lærer, skole,
forvaltning eller kommunalbestyrelse. Forslagsstillerne er imod en
amerikanisering af den offentlige service, hvor borgere
anlægger retssag, f.eks. hvis deres barn er blevet mobbet, og
hvis de mener, at skolen har svigtet. Hvis der er kritik af den
offentlige service, skal medarbejdere, pårørende,
brugere osv. kunne henvende sig til en uvildig klageinstans, der
skal handle med det samme.
På denne baggrund foreslår forslagsstillerne
følgende:
- Ved brud på
reglerne skal skolerne benytte de sanktionsmuligheder, der er
anført i bekendtgørelsen om god ro og orden i
folkeskolen. Bekendtgørelsen skal ændres, så der
ud over samtaler, påtaler eller advarsler umiddelbart kan
iværksættes sanktioner som f.eks. skift til anden
klasse eller bortvisning til anden skole.
- Dansk Center for
Undervisningsmiljø (DCUM) eller anden offentlig myndighed
skal gives sank-tionsmulighed over for skoler, der ikke overholder
undervisningsmiljøloven. DCUM skal som et led i
sanktionsmuligheden kunne tage sig af klager over mangelfuld
efterlevelse af lov om undervisningsmiljø og de rettigheder,
børn har, for at skolen tager fat i problemer med
mobning.
De foreslåede ændringer vil medføre
følgende ændringer i henholdsvis lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø og i bekendtgørelse om
foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen:
5. Ændringerne
De foreslåede ændringer vil medføre
følgende ændring i henholdsvis lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø og i bekendtgørelse om
foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen:
1. Lovens titel ændres til:
»lov om undervisningsmiljø«.
2. Lovens § 1, stk. 2,
ændres til: »Den myndighed, bestyrelse eller person,
der har ansvaret for uddannelsesstedet, har
pligt til at påse, at de krav, der er omtalt i stk. 1,
bliver opfyldt.«
3. Lovens § 1 ændres til:
»Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat
undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø,
således at undervisningen kan foregå uden psykisk vantrivsel og
mobningsamtsikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og
uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme
deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter
derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske
miljø.«
4. I bekendtgørelsen
ændres § 5 til: »Ud
oversamtaler, påtaler eller
advarsler kan der over for en elev tages følgende
foranstaltninger i anvendelse:
1) Eftersidning i
op til 1 time for elever på 3.-10. klassetrin, jf. § 6,
stk. 1.
2) Udelukkelse fra
undervisningen i indtil 1 uge af elever på 3.-10. klassetrin,
jf. § 6, stk. 2.
3) Varig
overflytning til en parallelklasse på samme skole af elever
på 3.-10. klassetrin, jf. § 6, stk. 3.
4) Overflytning til
en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i
kommunen af elever på 3.-10. klassetrin, jf. § 6, stk.
4.
5) Udskrivning af
folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. §
7.«
Skriftlig fremsættelse
Christine Antorini
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
skærpet indsats mod mobning på skolerne.
(Beslutningsforslag nr. B 47).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.