V 85 Om den indenrigspolitiske politik.

Samling: 2006-07
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
31-05-2007
Forslag til vedtagelse:
Folketinget tager statsministrens redegørelse til efterretning. Folketinget konstaterer, at den førte politik har medført en rekordhøj beskæftigelse og den laveste ledighed i over 30 år og opfordrer til, at der fortsat fokuseres på vækst og øget arbejdsudbud. Folketinget konstaterer, at det offentlige forbrug er vokset med 35 mia. kr. siden 2001, som primært er brugt på flere behandlinger i sygehussektoren samt flere ressourcer i forhold til ældre. Folketinget ser frem til, at der ved den kommende kvalitetsreform sikres forbedringer af kvaliteten specifikt inden for sundhed, ældrepleje samt børnepasning. Folketinget understreger, at dette sker gennem aktiv inddragelse af brugere og medarbejdere.
Afstemning:
V 85 vedtaget med 67 stemmer (V, DF og KF) mod 51 (S, RV, SF og EL).
Fremsat under: