Spm. nr. US 6

Morten Homann (SF):
Jeg synes, det er en ret interessant debat om pensionsindbetalingerne, vi har fat i her, og jeg synes også, at det meget godt illustrerer, både hvad det er for nogle politiske forskelle, der er, og også nogle selvmodsigelser i regeringens politik.
     F.eks. har vi her i foråret været vidner til, at regeringen har lagt meget vægt på, at det for enhver pris skulle kunne betale sig at arbejde, og dermed også bragt en meget stor gruppe potentielle efterlønsmodtagere i en meget, meget uheldig situation ved at bruge den økonomiske skruetvinge på dem. Nu kan man så bagefter høre skatteministeren her tale om, at når det drejer sig om nogle af de meget velbeslåede danskere, som kan bruge de her opsparingsordninger til at få endog meget store pensionsudbetalinger, jamen så er det ikke et problem, om det kan betale sig for dem at blive på arbejdsmarkedet eller ej, så er ministeren helt sikker på, at de vil finde så meget glæde ved deres job, at de vil blive der alligevel. Jeg synes, det er en meget bekymrende forskelsbehandling, ministeren lægger op til, på folk, der er på samfundets bund og virkelig knokler for at få penge, og så dem, som har gavn af den her ordning og virkelig kan hæve ved kasse et. Mit spørgsmål er: Hvis ministeren vil fastholde, at der ikke er nogen som helst fordele ved at benytte den her ordning, når man kommer op i de høje luftlag, over 100.000 kr. om året, hvorfor så opretholde den?

Jeg vil først og fremmest komplimentere SF. SF har jo i lang tid ønsket at få oppositionen til at stå samlet på politikområder for ligesom at danne et klart alternativ til regeringen, og vi kan se her i dag, at oppositionen nu virkelig begynder at arbejde sammen om en ny skattepolitisk linje. Vi vil glæde os til at se, hvordan det fremover vil lykkes SF at trække Socialdemokratiet mere og mere væk fra tilslutningen til regeringens skattestop, og vi vil også glæde os til at se, hvor langt hr. John Dyrby vil fortsætte sine bestræbelser, både i dag og i Børsen i går og andre steder, på at løbe fra regeringens skattestop.
     Men det var en næsten lige så lang indledning som hr. Morten Homanns indledning til spørgsmålet.
     Det, der er kernen i min vurdering af den økonomiske virkning, er, at når vi går ind og regner på, hvad det er for et skattefradrag, man får i dag, og hvad det er for en situation, man står i, når pengene kommer til udbetaling igen, ja, så viser Skatteministeriets beregninger gennem flere år, at der ikke er nogen varig provenueffekt. Der vil være en kortsigtet provenueffekt, fordi man får indbetalt skattekronerne tidligere, men ikke senere.
     Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvorfor man ønsker at gøre det, om man som borger har en vurdering af, at man kan benytte sig af de muligheder, der er i en ratepension til ligesom at få investeringen ud at arbejde under de beskatningsregler, der er for de løbende afkast på ratepensioner eller andet.

     Jeg må bare forholde mig til de tal, som også hr. Morten Homann er godt bekendt med, for vi har også sendt dem til hr. Morten Homann nogle gange, og når vi vurderer, om man kan få et større skatteprovenu varigt ved at lægge det her loft ind over indbetalingerne, så er vurderingerne for gentagne år, at der ikke vil være noget varigt provenu. Derfor er der ikke nogen finansieringskilde, som jeg ved at både Socialdemokratiet og SF og muligvis også Det Radikale Venstre ellers har brugt til at finansiere de løfter, de gerne vil komme med.

Jeg er glad for, at ministeren ikke bestrider det indlysende dobbeltmoralske, der er i, at man på den ene side svinger pisken over folk, som er nedslidte som slagteriarbejdere og rengøringsassistenter, så de ikke kan gå på efterløn, mens man på den anden side ikke bekymrer sig for vilkårene for folk, der har millionstore pensionsopsparinger. Men så langt så godt.
     Det er nu ikke helt rigtigt, når skatteministeren fastholder, at man har givet et helt entydigt billede af, hvilke fordele der er ved det. Så sent som her i forrige uge
- tror jeg det var - fik ministeren oversendt svaret på § 20-spørgsmål nr. S 7007 om netop det her felt, hvor der netop blev åbnet op for at sige, at der her faktisk var en skattebegunstigelse i, at man kun har en 15-procents-beskatning af afkastet, som jo er væsentlig lavere end den beskatning, man normalt har af kapitalafkast. Så ministeren anfægter jo ikke, ja, han har sådan set på det seneste indrømmet, at der er en skattebegunstigelse i det her. Det kan selvfølgelig være, at ministeren vil foretage et tilbagetog og sige, at det var en fejltagelse, at det mente man ikke. Man mener nu lige pludselig igen, at der ikke er nogen skattefordel forbundet med det. Det var kun en skattefordel, der eksisterede for 3 uger siden.

Når jeg ikke kom ind på den første del af hr. Morten Homanns lange åbningstale, var det jo, fordi indholdet nærmest var så vanvittig forkert, at det ville hr. Morten Homann fortryde, når han så det på skrift.
     Der er naturligvis ingen sammenhæng mellem, at vi skal sikre gode retningslinjer for den private opsparing, og så de nødvendige opstramninger af efterlønsordningen, som et meget, meget bredt flertal i Folketinget her har stået bag.
     Jeg håber for hr. Morten Homanns skyld ikke, at han fremturer med den vinkel, for det tætte samarbejde på skatteområdet, han nu har fået med Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet vil så begynde at slå sprækker igen, idet både Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet meget klogeligt har indset, at en nænsom justering af efterlønsordningen vil være med til at sikre velfærden på lang sigt.
     Når vi har nævnt, at der ikke er nogen skattemæssig provenuvirkning af at lægge loft over, går det på den del af det, der hedder: Hvad er fradragsmulighederne? Som jeg sagde
i mit første svar til hr. Morten Homann, skal vi jo ikke kunne afvise, at nogle synes, det er interessant at få nogle penge ind og få dem til at arbejde i forbindelse med de skatteregler, der nu gælder for pensionsindbetalte midler. Men det kunne være, at hr. Morten Homann også ønsker at hæve beskatningen på pensionsindbetalte midler fra de 15 pct., der er i dag, til et højere niveau.

Nu håber jeg, at ministeren er på det rene med, at der er en vis sammenhæng mellem på den ene side det fradrag, der gives på det tidspunkt, man betaler ind på en ratepension, og så den beskatning, der er, når man tager pengene ud i den anden ende. Hvis ikke det er tilfældet, synes jeg, det sætter pensionsskattedebatten i et helt nyt lys. Det håber jeg vi kan være enige om.
     Jeg håber også, at vi kan være enige om, at i og med at der er en skattebegunstigelse, er det sådan, at jo flere penge man kan skyde ind på sin ratepension, jo større fordel får man også af den lave beskatning, når man til sin tid trækker pengene ud.
     Mit spørgsmål til skatteministeren er så: Når nu der er et stort - og meget stigende - antal velbeslåede danskere, som synes, der er en fordel ved det her, og når nu skatteministeren efter de oplysninger, som skatteministeren selv har oversendt til Skatteudvalget i forbindelse med spørgsmål 79 i sidste samling, kan vise, at Danmark er det eneste land i EU og Norden, som ikke har et loft over det her, vil ministeren så stadig fastholde, at det er bedøvende ligegyldigt? Det er de her mange tusinde velbeslåede danskere, som har misforstået det hele, det er Danica Pension, der har misforstået det hele, og det er samtlige af ministerens skatteministerkolleger i samtlige andre EU-lande, som har misforstået det hele. Det er skatteministeren, der har fat i den lange ende.

Ja.

Så er det hr. Morten Homann for et sidste spørgsmål.

Jeg tager ministerens korte svar som tegn på, at han nu efterhånden er kommet til kort i den her debat. Jeg tror også, at de, som har fulgt den, kan se, at det efterhånden er lidt indlysende, at der selvfølgelig er en stor begunstigelse i, at man har en skattefordel, som ministeren selv beskriver
i sine svar til Folketinget, og at den skattefordel selvsagt er større, jo flere penge man kan skyde ind på pensionsopsparingerne. Derfor er det jo indlysende, at folk, som har ondt i skatten, måske fordi den nuværende regering tøver med at sætte indkomstskatten ned, finder alle mulige smuthuller og altså også udnytter det her smuthul.

     Så mit spørgsmål vil være: Skatteministeren behøver ikke gøre det i dag, men vil han ikke gå hjem og tænke sig om og se, om ikke det kunne være, at der var bare et par af hans skatteministerkolleger fra nogle af de andre EU-lande, som måske havde en pointe i, at hvis man lagde et loft over det her, kunne man i det mindste mere målrette den skattebegunstigelse til folk, som havde brug for penge i pensionsalderen, snarere end at bruge den til skjult at lette topskatten for folk, som har formue til at kunne spekulere i det?

Jeg ved ikke, om nogen kender de skydetelte i Tivoli og andre steder, hvor målet, når man forsøger at skyde, flytter sig hele tiden. Sådan er det lidt at diskutere med hr. Morten Homann. Når man forsøger at svare direkte på det, han spørger om, er det et problem. Når man forsøger at svare uddybende på det, er det et problem, at man kommer for langt omkring, og forsøger man at svare kort og klart, er det også et problem, for så tager hr. Morten Homann det som udtryk for, at man så ikke har flere argumenter.
     Men det er jo lidt besværligt, når alle tre spørgere i sådan en debat som i dag kun har et eneste tema, hvor vi sådan set gentagne gange har slået fast, at det udgangspunkt, som spørgerne har, er forkert. Der ligger nemlig ikke et skatteprovenu i at lægge et loft over. Det har Skatteministeriet beregnet flere gange og fremsendt dokumenter om til hr. Morten Homann, hr. Poul Erik Christensen og hr. John Dyrby.
     Vi har også sagt, at der naturligvis er en lavere beskatning af pensionsindbetalte midler, men hvis det er det, der er problemet, synes jeg da, at man skal springe ud og sige det ærligt.
     Endelig er det sådan, at vi fra Skatteministeriets side har lavet beregninger gående på, hvad det er, der sker, hvad angår både den indbetaling, der er, den fradragsmulighed, der er, og den beskatningspligt, der er ved udbetaling. Så har vi også kigget på, hvad de afledte effekter af en sådan indbetaling er, herunder hvilke virkninger det har på de støttekroner, der vil være ved udbetaling.
     Det regnestykke er et meget komplet regnestykke i forhold til de meget skematiske regnestykker, som jeg tror oppositionen desværre bliver ved med at holde fast i.

Hermed sluttede spørgsmålet.