Spm. nr. US 5

Poul Erik Christensen (RV):
Jeg vil godt fortsætte i spørgsmålet om pensionerne og høre, om skatteministeren kan oplyse, om der i den tid, regeringen har siddet, altså siden 2001, har været en stigning eller et fald i de frivillige pensionsindbetalinger, og om en eventuel stigning har været markant.
     Nu er pensionsindbetaling jo ikke kun et spørgsmål om beskatning, det er også et spørgsmål om muligheder for at kunne fratræde arbejdsmarkedet på et tidligere tidspunkt. Jeg vil godt have skatteministerens vurdering af, om disse meget store indbetalinger kan være en fordel eller en ulempe i forhold til regeringens og støttepartiernes ønske om, at befolkningen skal blive længere på arbejdsmarkedet.

Nu vil jeg allerførst sige, at jeg tror, at ønsket om, at danskerne kan blive længere tid på arbejdsmarkedet, er et ønske, som deles ganske bredt i Folketinget, fordi vi netop har brug for, at der er hænder, som er aktive på arbejdsmarkedet i længere tid over de kommende år.
     Jeg tror også, at noget af det, som der er bred tilslutning til i Folketinget, er et ønske om at fremme en opsparing, fordi det at fremme opsparing gør, at vi har et kapitalmarked, der er aktivt og velfungerende, og som også kan være med til at udgøre de stødpuder, der skal til med de konjunktursvingninger, der er.
     Jeg har ikke tallene sådan friskt i hukommelsen på, hvordan det præcis er gået. Men ud fra hukommelsen vil jeg gerne konkludere, at der er sket en stigning i indbetalingerne til pensionsopsparing under den nuværende regering.
     Jeg vil heller ikke kunne afvise, at nogle, fordi det går godt i Danmark på grund af en høj økonomisk aktivitet, vil kunne lægge så meget til side til sig selv, at de ville kunne lade sig pensionere tidligt, så at sige.

     Jeg tror nu også på, at mange af dem, som har et personligt drive og engagement og lyst til at være aktive på arbejdsmarkedet, i og for sig ikke så meget er drevet af de økonomiske muligheder for at gå på pension, men mere af lysten til at være aktiv og skabe noget og sætte virksomheder
i gang. Vi kan i hvert fald se, at nogle af dem, som har succes, og som vi i medierne kan læse har afhændet deres virksomhed med en pæn fortjeneste, fortsat er aktive med at etablere nye virksomheder eller være rådgivere for andre. De har ikke ladet sig friste til at bruge pengekassen til en tidlig pensionering. Derfor tror jeg, at bevægelserne trækker
i begge retninger. Hvis vi skal have de præcise tal frem for, hvorledes opsparingen er gået under denne regering, må jeg bede om, at vi tager det skriftligt, jeg kan ikke tallet i hovedet, beklager.

Skatteministeren har ret i, at pensionsopsparingens positive virkning selvfølgelig er at fremme opsparingen, som kommer store dele af samfundet til gavn; deri er vi ikke uenige.
     Men jeg vil gerne spørge, om ministeren ikke også deler min uro over, at disse store pensionsindbetalinger reelt også er en forbrugsudskydelse, nogle beløb, som så kommer til indfrielse på et tidspunkt, hvor der er færre erhvervsaktive, således at man på det tidspunkt får disse færre erhvervsaktive til at betale regningen for de der meget store pensionsindbetalinger, som sker i disse år.

Det er jo klart, at al opsparing sådan ud fra en økonomisk teori bare er et udskudt forbrug. På samme måde kan man sige, at låneoptagningen er et fremrykket forbrug. Så der er ingen tvivl om, at de penge, der kommer ud, vil gå til forbrug.
     Det, der er særlig interessant ved pensionsopsparingen, er, at det er opsparing, altså et forbrug, der er udskudt til et tidspunkt, hvor man traditionelt ikke har så mange penge til rådighed, og derfor er det en opsparing, som kan være med til at gøre, at man har en levevis, som ikke ændrer sig markant, når man går ud af arbejdsmarkedet. Det synes jeg er meget positivt. Jeg synes, det er godt, at Folketinget gennem flere år og politisk bredt har været med til at fremme opsparingen målrettet mod ens egen pensionering.
     Når der så bliver spurgt, om ikke det kan være med til at gøre, at man får et større forbrug på et senere tidspunkt, må jeg svare: Jo, det kan det godt. Men i øjeblikket, i de her år, har vi på grund af ikke bare den førte politik, men også de internationale konjunkturer, en meget aktiv økonomisk situation i Danmark. Det er ikke sikkert, vi altid vil have det, og derfor kunne det også være godt, at vi i de år, hvor der er høj økonomisk aktivitet, lægger til side, så der også er mulighed for forbrug de år, hvor aktiviteten ikke er så høj. Der kan opsparing faktisk være med til at udjævne konjunktursvingningerne. Jeg synes, det er godt, at private på den måde er med til at lave en udjævning.

Når nu skatteministeren sidder og glæder sig over, at det går så godt i Danmark, kunne skatteministeren så ikke prøve at se
i sin krystalkugle, om han ikke også der kan se, at der netop er nogle små årgange, som kommer til at betale for, at vi nu har så stor en økonomisk vækst i disse tider, og om han kan se, at det vil give et problem, som dermed kunne få skatteministeren til at indføre et loft over pensionerne?

Det er interessant, at vi nu kom frem til emnet for spørgsmålet, nemlig at indføre et loft, at afskære nogle muligheden for at spare op til deres egen pension ud over en vis grænse. Det var jo godt, at vi havde så mange spørgsmål og svar, at vi kom frem til, at det er det, Det Radikale Venstre vil, altså bestemme, hvor meget man må spare op til pension.
     Det er helt korrekt, at der bliver færre unge i de kommende år. Vi kan jo se på folks dåbsattester og fødselsattester, hvornår de er født, og vi kan se, at de årgange, der går ud af arbejdsmarkedet, er større end de årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Det, vi ikke kan se, hverken i min eller andres krystalkugler, er, hvordan den økonomiske aktivitet vil bevæge sig på 4-5 års sigt. Vi kan lave nogle vurderinger, vi kan endda lave ganske glimrende vurderinger, men vi kan ikke sige, hvordan den vil bevæge sig.
     Men historisk set afløser højkonjunktur og lavkonjunktur hinanden i en cyklus, og derfor skal man ikke kunne afvise, at det er en ganske glimrende idé at spare op i en højkonjunktur, sådan at der er et forbrug, man kan trække på
i en lavkonjunktur, så man også ved lavkonjunktur kan sætte gang i hjulene. Derfor er det en positiv idé, at danskerne sparer op til deres egen pensionsordning, og jeg håber, at vi kan fortsætte med at se en fremgang i antallet af danskere, der gør det.

Så er det hr. Poul Erik Christensen for et sidste spørgsmål til skatteministeren.

Det sidste, jeg vil spørge om, er, om det alligevel ikke kan få skatteministeren til at vurdere, om der bør være et loft over, hvor meget der må indbetales. Vi må jo sige, at disse indbetalinger har en stor social skævhed, idet det oftest er de meget højtlønnede og dem, der står med store topskattebetalinger, som indbetaler disse penge. Så kunne skatteministeren ikke se fornuften i, at der var et loft et eller andet sted i systemet?

Det er jo interessant, at de regler, vi har for skattefradrag på det her område, har været kendte og bredt accepterede i en årrække, både under denne regering, under den tidligere regering, og - så vidt jeg er orienteret - også under den borgerlige regering, der sad før den igen. Der er altså ikke noget nyt i skattereglerne.
     Det eneste, man kan sige er nyt, er, at det forslag til ændring af efterlønsordningen, som den tidligere socialdemokratisk-radikale regering kom med i 1998, faktisk var med til at fremme, at folk flyttede deres opsparing over på ratepensionerne, fordi det blev sagt: Hvis du sparer op på en kapitalpension, så modregner vi det, når du får din efterløn udbetalt.
     Så det, den tidligere regering foreslog med mit partis medvirken, var, at man faktisk skulle fremme, at man sparede op på ratepensionerne, og så virker det faktisk pudsigt, at det er de selv samme partier, der nu ønsker at lægge loft over og gøre det mindre interessant at spare op på ratepensionerne.
     Regeringen har ingen planer om at ændre skattereglerne og dermed øge beskatningen af folk, der egentlig gerne vil spare op til deres egen alderdom.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Den sidste spørger i spørgetimen i dag, der har spørgsmål til skatteministeren, er hr. Morten Homann.