Nu vil jeg allerførst sige, at jeg tror, at ønsket om, at danskerne kan blive længere tid på arbejdsmarkedet, er et ønske, som deles ganske bredt i Folketinget, fordi vi netop har brug for, at der er hænder, som er aktive på arbejdsmarkedet i længere tid over de kommende år.
Jeg tror også, at noget af det, som der er bred tilslutning til i Folketinget, er et ønske om at fremme en opsparing, fordi det at fremme opsparing gør, at vi har et kapitalmarked, der er aktivt og velfungerende, og som også kan være med til at udgøre de stødpuder, der skal til med de konjunktursvingninger, der er.
Jeg har ikke tallene sådan friskt i hukommelsen på, hvordan det præcis er gået. Men ud fra hukommelsen vil jeg gerne konkludere, at der er sket en stigning i indbetalingerne til pensionsopsparing under den nuværende regering.
Jeg vil heller ikke kunne afvise, at nogle, fordi det går godt i Danmark på grund af en høj økonomisk aktivitet, vil kunne lægge så meget til side til sig selv, at de ville kunne lade sig pensionere tidligt, så at sige.
Jeg tror nu også på, at mange af dem, som har et personligt drive og engagement og lyst til at være aktive på arbejdsmarkedet, i og for sig ikke så meget er drevet af de økonomiske muligheder for at gå på pension, men mere af lysten til at være aktiv og skabe noget og sætte virksomheder
i gang. Vi kan i hvert fald se, at nogle af dem, som har succes, og som vi i medierne kan læse har afhændet deres virksomhed med en pæn fortjeneste, fortsat er aktive med at etablere nye virksomheder eller være rådgivere for andre. De har ikke ladet sig friste til at bruge pengekassen til en tidlig pensionering. Derfor tror jeg, at bevægelserne trækker
i begge retninger. Hvis vi skal have de præcise tal frem for, hvorledes opsparingen er gået under denne regering, må jeg bede om, at vi tager det skriftligt, jeg kan ikke tallet i hovedet, beklager.