Spm. nr. US 3

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
De seneste dage har der jo været en del debat om et forslag om, at kronprins Frederik skal kandidere som muligt medlem af Den Internationale Olympiske Komité. I den forbindelse har jeg været noget forundret over at kunne læse og høre, at kulturministeren bakker op om sådan et kandidatur og derfor nu er i direkte modstrid med den holdning, kulturministeren havde, før han blev kulturminister.
     Jeg kunne godt tænke mig at høre, om den ændrede holdning hos kulturministeren skyldes en ændret holdning til kronprinsens indblanding i idrætspolitiske anliggender, eller om den skyldes en ændret holdning til IOC's indblanding i idrætspolitiske anliggender, eller hvad der ellers skulle kunne være årsag til, at man har ændret holdning til, om det vil være en god idé, at kronprinsen skulle blive medlem af Den Internationale Olympiske Komité?

Årsagen til, at jeg har skiftet holdning til kronprinsens indtræden i IOC, er ene og alene, at IOC har ændret sig. IOC var for en del år tilbage en problematisk organisation med en masse udfordringer på det økonomiske område og på ledelsesområdet, hvad angår moderne ledelsesstil. Med den nye præsident Jacques Rogge i spidsen, har man fået en helt anden form for demokratisk organisation, som selvfølgelig stadig væk har nogle udfordringer, men hvor jeg tror at kronprinsen vil kunne bidrage til en proces, som vil betyde mere demokrati og mere åbenhed i IOC.
     Derfor kan jeg godt støtte kronprinsens kandidatur til IOC. Jeg er for øvrigt sikker på, at kronprinsen vil være en god repræsentant for Danmark.

Nu var det ikke meningen, at vi skulle diskutere, om IOC er en godt fungerende eller en skidt fungerende størrelse, men mere, at vi skulle diskutere, om ikke kulturministeren stadig er enig i, at IOC's opgaver er af idrætspolitisk karakter med hensyn til doping, korruption, menneskehandel, forholdet mellem forskellige idrætsgrene osv. osv.

     Er det ikke stadig væk meningen, at en repræsentant i IOC skal forholde sig til de politiske spørgsmål, der rejses
i IOC?

Jo, en del af spørgsmålene skal man jo forholde sig til. Man er ikke bare en pyntefigur, når man er medlem af IOC. Det er også derfor, vi er så heldige, at vi i Danmark har en kronprins, som er så aktiv og så vidende, og som repræsenterer os på forbilledlig vis.
     Om de spørgsmål, som spørgeren nævner her - doping, demokrati osv. - er der jo bred konsensus i det danske samfund. Vi er alle sammen enige om, at vi skal føre en hård kurs imod doping, fordi det ødelægger hele fascinationen af idrætten og skader idrætsudøverne, som kan få ødelagt deres liv og sundhed, hvis de bruger doping.
     Vi skal sende signaler til børn og unge om, at man ikke skal bruge doping. Vi skal også sende signaler til børn og unge om, at det er sundt at dyrke idræt, så de ikke som 12-årige drenge sidder og spiller computerspil hele dagen lang og bliver overvægtige og får gammelmandssukkersyge.
     Det er de signaler, som kronprinsen kan være med til at sende, og derfor bakker jeg op om kronprinsens kandidatur til IOC, fordi han vil være et godt forbillede for folk og få dem til at dyrke idræt, og han vil være en god fortaler for, at vi skal involvere os noget mere i sporten.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Jeg synes bare, kulturministeren går uden om det spørgsmål, der drejer sig om, at IOC forholder sig politisk til en række idrætspolitiske spørgsmål. Det er rigtigt, at der langt hen ad vejen jo er konsensus om, som ministeren siger, at der skal gøres noget ved doping, ved korruption, ved bestikkelse. Der skal gøres noget.
     Det bliver først politik i det øjeblik, man siger: Hvad skal der gøres? Er det ikke også det, IOC skal beskæftige sig med: Hvad skal der gøres? Er det ikke politisk? Og er det ikke i modstrid med at have en kronprins som medlem, der vil være afholdt fra at tage stilling til de politiske spørgsmål?

Nu har vi jo en kronprins, som har en fornuftig intuition og selv ved, hvad han skal blande sig i, og hvad han ikke skal blande sig i.
     Men i de tilfælde, der bliver spurgt om her, og som er de vigtigste for IOC - f.eks. kampen mod doping, f.eks. folks generelle sundhedstilstand, f.eks. at vi skal have flere til at dyrke idræt - er det efter mening så konsensusorienteret, at det overhovedet ikke er problematisk for kronprinsen at beskæftige sig med dem.
     Vi er jo enige om, at vi skal føre en skrap, skrap politik imod doping. Jeg sidder selv involveret i den kamp sammen med IOC, og de ting, vi laver, er fuldstændig tværpolitiske. Der vil kronprinsen være en rigtig god mand til at gå ind og være med til at kæmpe i den kamp, som Danmark spiller en nøglerolle i, nemlig kampen for bekæmpelse af doping. Det kan kronprinsen jo roligt gøre, for det står hele den danske befolkning og hele det danske Folketing jo bag. Så der er også konsensus på det område.

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr for et sidste spørgsmål til ministeren.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Hvis det nu imod kulturministeren forhåbninger og tro på fremtiden skulle vise sig, at der rent faktisk er politiske spørgsmål, som kræver en politisk stillingtagen i IOC, er det så kulturministerens mening, at kronprinsen vil være den bedste repræsentant for Danmark?
     Jeg har et meget bedre forslag: Jeg tror, at kulturministeren vil være en meget bedre repræsentant for Danmark, fordi kulturministeren er i stand til at tage politisk stilling til de her spørgsmål, hvilket kronprinsen jo ikke er.

Jeg takker for tilliden.
     Jeg er sikker på, at vi har en kronprins, som med den livserfaring, han har fået, med den viden, han har fra deltagelse i et utal af forskellige arrangementer, og med den intuition, jeg fornemmer at kronprinsen har til selv at kunne afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, vil kunne afgøre, hvilke aktiviteter der for ham er passende at deltage i. Det vil jeg egentlig trygt overlade til kronprinsen, som jeg har en fornemmelse af har en utrolig god fornemmelse af, hvad han kan begive sig ud i, og hvad han ikke kan begive sig ud i.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Hermed sluttede spørgsmålene til kulturministeren. Tak til kulturministeren.
     Så er der tre, der har anmeldt spørgsmål til skatteministeren. Først hr. John Dyrby.