Spm. nr. S 476

2) Til miljøministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Vil ministeren redegøre for, hvad det er for et præindustrielt temperaturniveau, der sigtes til, når regeringen i sit nye udspil, »En samlet energipolitik for Europa«, slår fast, at det for EU bør være en målsætning, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader C i forhold til præindustriel tid?«

Jeg tror heller ikke, vi er parate til at skride til afstemning om det her, så vi fortsætter nok debatten.
     Men jeg er fuldstændig enig i, at selvfølgelig er det eneste, man som politiker kan påvirke, den menneskeskabte mængde af CO₂. Men skal man gøre det og se de ret markante konsekvenser i øjnene, som det jo har, særligt for lande, der måske ikke er omstillingsparate på samme måde, som vi har været gode til i Danmark i industrien, så vil det have nogle enormt store økonomiske konsekvenser, lige så vel som Dansk Industri siger, at den fuldstændig tåbelige aftale, som Danmark har indgået i EU-regi på det her område, vil få nogle enormt store økonomiske konsekvenser. Så det her er jo ikke bare noget ligegyldigt eller noget, som ikke har nogen videre konsekvenser for dansk økonomi.
     Men det, der er problemet i det, er jo netop, at jo, man kan se, at vi udleder noget CO₂, men man kan også se, at det er en bagatel i forhold til, hvad kloden i sig selv udleder. Man kan afgjort se, at der er klimaforandringer, men det var der altså også, før menneskeheden begyndte at udlede CO₂. Det må jo trods alt også være miljøministeren bekendt, at vi har gennemgået flere istider og flere varme perioder, helt uden at mennesket sådan set har været i gang med industrialiseringen.
     Nu ved jeg godt, jeg er uden for det spørgsmål, som jeg egentlig har stillet, men det kan ministeren så læse.

Ja tak. Jeg blev også lidt vildledt af det, men jeg går ud fra, at ministeren er klar over, at vi er i gang med spørgsmål nr. 2 nu, S 476, og at vi blander æbler og pærer en lille smule sammen i øjeblikket. Værsgo.

Det er da helt i orden.
     Jeg har sådan set tidligere tænkt, om ikke hr. Morten Messerschmidt og jeg sammen skulle gå ind og se Al Gores film. Det tror jeg altså vi ville kunne få fornøjelse af. Så den invitation være hermed givet. For der er nemlig en scene, der meget, meget tydeligt viser det, som hr. Morten Messerschmidt rigtigt siger, nemlig at temperaturen har svinget på forskellige tidspunkter. Men med hensyn til det, jeg nævnte før, nemlig sammenhængen med CO₂ i luften, bliver det faktisk meget, meget pædagogisk fremstillet - de har også lidt mere tid til det, de har en hel dokumentarfilm til at gøre det i stedet for 1 minut her - der bliver den sammenhæng fuldstændig pindet ud.
     Jeg tror altså, at hr. Morten Messerschmidts og min dialog ville være lidt anderledes, hvis vi begge to havde det som fælles referencepunkt.

     Må jeg så lige sige en ting til det, hr. Morten Messerschmidt sagde om, at de ikkeomstillingsparate lande kunne gå hen og få problemer, hvis vi pålægger dem forskellige ting her. Men, sagen er jo, at de ikkeomstillingsparate lande, som det blev sagt, er udviklingslandene, det er de fattigste lande, der allerede lige nu oplever konsekvenserne af klimaforandringer, det er dem, der betaler prisen. Det er jo også derfor, at de - senest i Nairobi i sidste uge - begynder at interessere sig for nogle af løsningerne, for de kan godt se, hvem det er, der kommer til at lide mest under det, hvis ikke vi i tide får taget fat på at tilpasse os klimaforandringerne og prøve at imødegå den del af det, som vi mennesker nu engang har indflydelse på.

Netop derfor er det enormt ærgerligt at binde dem det falsum på ærmet, at de skal bruge en masse penge på at regulere noget, som de i virkeligheden ikke har ansvaret for. Ville det ikke være bedre, om investeringer så rent faktisk gik til at forbedre forholdene for mennesker?
     Jeg vil meget gerne tage imod miljøministerens invitation til at se Al Gores film. Så kan vi efterfølgende gå ind og se James Bond, som også er ren fiktion. Det kunne jo gå fint hånd i hånd. Spøg til side.
     Der er megen diskussion om Al Gores film og Al Gores motiver. Det er klart, at folk, som har sådan en venstreorienteret reguleringsivrighed, altid vil have en interesse i at pålægge menneskeheden ansvaret for noget, som den egentlig ikke er årsagen til. Hvis man kan få folk til at tro, at det er, fordi de går ud og starter bilen, eller det er, fordi de brygger en kop kaffe på kaffemaskinen, at verdenshavene stiger og polerne smelter, så kan det være, at man får et ret markant magtinstrument over befolkningerne.
     Men måtte jeg ikke - nu lyser den røde lampe igen - bede ministeren om så at forholde sig til det, jeg rent faktisk har spurgt om: Hvordan kan man sige, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader i forhold til et niveau, som man ikke kan fastlægge i et fast tal?

Ja, nu er jeg jo lovlig undskyldt, synes jeg, da spørgsmålet aldrig blev stillet. Det kan man altså, for det er det, den til rådighed værende forskning og ekspertise siger. Hvis det stiger mere end 2 grader, kan der - tror vi - ske nogle meget, meget irreversible ting, og derfor skal vi tage bestik af det. Det har EU så gjort igen og igen ved i mange forskellige erklæringer, men altså også fra stats- og regeringscheferne samlet at sige: Vi vil prøve at bestræbe os på at holde os inden for det globalt.
     Nu lyder det til, at vi kan få en hyggelig aften, jeg kan også forstå, at det efterhånden bliver en hel lang filmaften, og så kan vi jo diskutere det her lidt mere i detaljer. Men jeg vil sige, at det altså ikke er rigtigt, at det er tredjeverdenslande, der så skal bruge en masse penge på det. Det, der er hele øvelsen, er at prøve at undgå, at udviklingslandene begår de samme fejl, som vi har begået, med at fokusere alt for meget på fossile brændstoffer og gamle teknologier. Vi kan derimod hjælpe dem med at springe nogle generationer af teknologi over, få noget moderne teknologi, få noget moderne knowhow, prøve at sørge for, at f.eks. en så stor udleder som Kina får noget mere ny teknologi. Det er faktisk noget af det, der er øvelsen i de globale klimaforhandlinger.

Jeg går meget ind for ny viden, jeg går faktisk ind for viden generelt. Derfor vil jeg også så gerne vide, hvordan man kan sætte en målsætning om, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader i forhold til et niveau, som ministeren tilsyneladende er enig i jo har varieret.
     Det præindustrielle temperaturniveau er jo ikke et fast tal, og den præindustrielle periode er jo en lang periode - jeg tror, man fastsætter den fra år 1000 til år 1750 - og der svingede den globale temperatur jo voldsomt, flere grader. Hvis man har et udsving på flere grader, hvad er det så, udgangspunktet er, når nu EU har grebet fat i den her 2-graders-målsætning om, at den ikke må stige mere end 2 grader? Det kan jeg ikke forstå. Er det fra det laveste temperaturniveau i den præindustrielle periode, fra det højeste temperaturniveau, eller er det fra det midterste temperaturniveau? Hvad er udgangspunktet? Det er man nødt til at kende, hvis man skal sikre sig en 2-graders-målsætning.

Og det gør forskerne naturligvis også. Jeg tror endda, at hr. Morten Messerschmidt tidligere har fået sendt forskellige notater over. Nu skal jeg sørge for, at hr. Morten Messerschmidt får vores allermest grundige notater for, hvordan man har regnet de 2 grader ud, hvad det er for præmisser, det baserer sig på. Det arbejde ligger der, og jeg kan høre, at det vil interessere hr. Morten Messerschmidt.
     Jeg siger på forhånd, at det er meget kompliceret stof, men det ændrer ikke ved, at man som verden og som klode er nødt til at prøve at gøre sig nogle overvejelser om, hvor lang tid vi har til at handle. Det er der, man siger, når man kan se temperaturstigningerne i sammenhæng med indholdet af CO₂ i luften, at der altså ikke er så vanvittig mange år tilbage, før vi globalt skal have vendt udledningerne til ikke at blive ved med at stige, men til at falde. Der kan hr. Morten Messerschmidt godt til sidst sige, at det jo lidt er et trosspørgsmål. Vil man læne sig tilbage og sige, at det går nok, eller vil man sige: Lad os bruge den viden, vi har, lad os handle på den? Det synes jeg grundlæggende er valget for os politikere.

Hr. Messerschmidt for et absolut sidste spørgsmål.

Jeg vil se meget frem til alle de papirer, som ministeren kan oversende på enhver måde, men jeg vil ikke nikke anerkendende til ministerens tese om, at der skulle være en sammenhæng imellem CO₂-indholdet i atmosfæren og den globale temperaturudvikling.
     Men hvis jeg må vende tilbage til det, jeg spurgte om i starten, vil jeg sige, at der vistnok findes seks af det, man kategoriserer som drivhusgasser. CO₂-repræsentationen i atmosfæren er jo en af de allermindste. Den allerstørste er vanddamp. Hvis man virkelig tror på, at det her har en betydning for den globale klimaudvikling, selv om iskerneboringer tyder på, at det er solaktiviteten, som er det afgørende, hvorfor så ikke begynde at forhindre vanddampudledning, som udgør mere end ti gange så meget i repræsentation som CO₂?
     Hvis man ser på CO₂-repræsentationen, mangler jeg stadig væk svar på, om hvor stor en andel der i og for sig er menneskeskabt. Det tal, jeg har, er en halvfjerdsindstyvendedel. Så det vil jeg da gerne høre om miljøministeren er enig i og, hvis miljøministeren er enig, om hun så ikke også godt kan se, at det virker temmelig paradoksalt at skulle forsøge at forhindre udslip af noget, som kloden i sig selv allerede udledte niogtresindstyvendedele af halvfjerds af.

Der synes jeg altså, at logikken ligesom forlader hr. Morten Messerschmidts argumentation. For vi må vel være enige om, at det kun er det menneskeskabte bidrag, som vi mennesker har indflydelse på. Hvis man kan se, at det er det bidrag, der gør forskellen mellem, som det så ud tidligere, og som det ser ud nu, og sådan som prognoserne viser, det kommer til at se ud i fremtiden - efter alt, hvad vi ved i dag - er det vel det, vi som politikere må handle på. Det er det, som f.eks. Sternrapporten, der for nylig kom fra den engelske regering, sagde, nemlig at det er utrolig vigtigt at forstå, at det kun bliver dyrere af at vente med at handle - hr. Morten Messerschmidt snakker jo også her om prisen - og at det er billigere at handle nu på den viden, vi har.
     Bare som en sidste ting vil jeg sige, at jeg tror, hr. Morten Messerschmidt skal passe på med at tage iskerneboringsresultaterne alt for meget til indtægt for sit synspunkt. Jeg stod i hvert fald for et par måneder siden med lederen af det danske iskerneprojekt i Grønland, Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet, og hun havde fortalt senator John McCain fra USA dette: Som forsker kan jeg kun sige, at jeg er chokeret over den hast, hvormed klimaforandringerne foregår nu.

Hermed sluttede spørgsmålet.