Spm. nr. S 4535

6) Til kirkeministeren af:
Karen J. Klint (S):
»Er ministeren enig i, at der er risiko for, at den kontrakt, som findes mellem organisationerne Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) og Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), vil blive opsagt, hvis regeringen i stedet for to selvstændige bloktilskud fremover kun vil yde et fælles bloktilskud, muligvis uden tillæg for det efterslæb, som bevillingerne til Dansk Kirke i Sydslesvig har været udsat for?«

Det er stadig væk samme tema. Jeg håber, der bliver lidt flere nuancer i svarene. Det er kommet os for øre, at der kan være det problem, at man har et fælles bloktilskud, og når det strammer til, er pengeposen måske ikke stor nok til at slå til til de fremtidige udgifter selv uden en udvidelse af aktiviteterne. Men hvis den fremtidige pengepose ikke er stor nok til de eksisterende udgifter, kan det betyde, at den organisation, der nu hedder DSUK, faktisk knækker, for så er det farligere for den at få ét bloktilskud. Og hvis det er organisationsformen i sig selv, der udløser ét bloktilskud i stedet for to selvstændige bevillinger, er der nogen syd for grænsen, der ikke føler, at der er tryghed nok i at køre et fælles kontor.

Som jeg har sagt: Hvis der er ønske om at dele bevillingen i to, så der bliver større sikkerhed i Sydslesvig, er jeg fuldstændig åben over for det. Det er ikke mig, der har fundet på, at det skal være én bevilling. Det er i det hele taget ikke mig, der har fundet på den nuværende ordning. Det er en ordning, som er etableret som følge af, at DSUK fandt sammen i en meget nyttig forening, og hvis det så viser sig, at man alligevel ikke synes, det er en god model, er jeg fuldstændig åben over for det. Jeg synes altså, vi har tærsket meget langhalm - undskyld, jeg siger det, formand.

Det kan godt ske, at det er lidt langhalm, men sådan er det jo, når man ikke får helt klare svar. Så spørger vi igen. Vi har så fået nogle svar her i dag, men vi havde jo stillet de tre spørgsmål forud.
     Jeg vil tolke ministerens svar sådan, at der faktisk sker en revurdering af, om beløb og bevilling, pengepose og bevillingsintentioner, hænger sammen. Ministeren siger godt nok, at det ikke er ministerens ansvar, at der er lavet én organisation, og det er jo heller ikke det i sig selv, der er en dårlighed, det er, hvis pengene ikke er tilstrækkelige. Og det er vel ministeren, der har et ansvar for, at der siden finansåret 2002 er sket en væsentlig ændring i finanslovteksterne, hvor man hidtil har haft nogle selvstændige konteringstal eller i hvert fald paragraffer om dansk kirkelig virksomhed i udlandet, og i år er overskriften alene: forskellige tilskud.
     Hvis vi havde været lidt mere vågne med hensyn til betydningen af de der tekstændringer i finanslovforslagene, havde vi nok gjort anskrig noget før. Det er også derfor, vi er nødt til at spørge ministeren: Hvad er den dybere mening med, at sproget er forandret så væsentligt over ganske få år
i finansloven?

Det er altså ikke nemt at svare på sådan en rodebutik af spørgsmål, undskyld.
     Finansloven er, som den er. Det er aftalt. Og den kan vi ændre, hvis der er ønsker om det, men jeg vil lige tale med DSUK om det først. Reguleringen kunne naturligvis have været bedre. Det ville jo være mærkeligt, om ikke man havde ønske om flere penge, det har man alle steder. Jeg har holdt møde med DSUK, jeg har ikke i Kirkeministeriet et stort beløb at lægge oveni, det er jo noget, der skal indgå i regeringens samlede prioritering for det kommende år. Men vi offentliggør altså først finansloven til september.
     Jeg vrider min hjerne for, hvad jeg kan svare fru Karen
J. Klint, og jeg kan heller ikke lukke døren mere op. Jeg kan bare ikke. Her står jeg næsten som Luther i Worms, jeg kan ikke sige andet end det, jeg siger, uanset hvad fru Karen J. Klint finder på at spørge om.

Jo, ministeren kunne faktisk godt have sagt: Der er ikke nogen skjult dagsorden, der hedder nedskæringer, bare fordi vi ikke skriver normeringstal. Det er sådan set det, vi spørger om. Er der en skjult dagsorden, når man går fra nogle selvstændige overskrifter over 3-4 år i finansloven til at slå det sammen og kalde det for diverse tilskud? Så det er trygheden i intentionerne, vi går efter, og ikke så meget nuancerne i ministerens svar.
     Hvis ministeren bare havde sagt: Vi synes stadig væk, der skal være kroner til det, der er intentioner til, så havde vi stoppet for længst.

Der kan jo ikke være nogen skjult nedskæringsdagsorden. Når jeg her utallige gange har sagt, at bevillingen vil blive reguleret i den nye finanslov, så er der jo ikke nogen nedskæringer.

Så er det fru Karen J. Klint for et afsluttende spørgsmål.

Det skal så lyde: Vil den regulering, der lægges op til nu, så også tage højde for det aktuelle efterslæb, der er, sådan at vi kan få kronebeløb og normeringshensigter til at hænge sammen, og sådan at det ikke bliver kirkerne i Sydslesvig, der indirekte eller direkte skal betale for den præst, vi alle sammen gerne ser i Hongkong eller et andet sted i Kina?

Der vil ikke blive en regulering, som ligger ud over det, at der fra nu af, altså fra denne finanslov og til den næste, vil blive en pris- og lønregulering, så man kan være sikker på, at man har de samme penge næste år, som man har i år. Det vil være regeringens oplæg. Hvad der så er Folketingets mening, vil fremgå af finanslovforhandlingerne.
     Der er ingen skjulte dagsordener, der er ingen nedskæring, men der er heller ikke en løsning på alle problemer, som man synes man har. Jeg har da stor forståelse for, at DSUK tumler med den opgave at få den bedst mulige kirkelige betjening i udlandet for de 19 mio. kr., der er. Jeg har den største respekt for DSUK. Det er sådan set mig, der viser respekt for DSUK ved hele tiden at holde fast i, at dem vil jeg spørge først, før jeg begynder at lave om på den sydslesvigske ordning.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Så kan vi sige tak til kirkeministeren. Så er der et spørgsmål til skatteministeren af hr. Bjarne Laustsen.