Den næste sag på dagsordenen var:
25) Første behandling af lovforslag nr. L 90:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 29/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da vores ordfører på lovforslaget, fru Charlotte Antonsen, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes og på Venstres vegne sige følgende:
     Forslaget er jo et led i den store arbejdsmiljøreform, regeringspartierne sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti gennemførte i 2004, hvor vi nu foretager justeringer, og jeg er glad for, at Socialdemokraterne tilslutter sig reformen med de justeringer, vi foretager her.
     Der er fire hovedpunkter i justeringerne. For det første lægges der op til, at den screening, som Arbejdstilsynet er i færd med af alle landets virksomheder, skal forbedres. Det skal herefter være sådan, at Arbejdstilsynets screeningsbesøg fokuserer på at tage fat i de virksomheder, der har reelle arbejdsmiljøproblemer og derfor får behov for et ekstra besøg.
     Hidtil har det ved en lang række virksomhedsbesøg vist sig, at Arbejdstilsynet kun er nået til at konstatere, at virksomheden ikke havde udfyldt sin arbejdspladsvurdering, APV'en. Herefter har man forladt virksomheden igen uden at gennemgå, hvad der ellers kunne være af arbejdsmiljøproblemer. Det bliver nu rettet op, så alt vedrørende arbejdsmiljøet bliver gennemgået, første gang Arbejdstilsynet kommer på besøg.
     For det andet bliver de gældende rådgivningspåbud specificeret, så indsatsen her bliver mere rettet mod at forebygge nye arbejdsmiljøproblemer.
     For det tredje lægges der op til nogle småændringer af smiley-ordningen. Det vil fremover fremgå klart, hvilke virksomheder der har haft besøg af Arbejdstilsynet, men ikke har nogen problemer. Og så kommer der en ny kategori af smileys, hvor det fremgår, at en virksomhed har gennemført en særlig indsats for at forebygge arbejdsmiljøproblemer.
     Endelig og for det fjerde strammes der op på rådgivningen vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet vil fremover kunne stille krav om, at de rådgivere, som en given virksomhed skal benytte sig af, skal have særlig ekspertise.
     I Venstre er vi meget tilfredse med den arbejdsmiljøreform, vi gennemførte for et par år siden, hvor vi prioriterede en effektiv arbejdsmiljøindsats over for de virksomheder, der har de største arbejdsmiljøproblemer. De forbedringer, regeringen nu lægger op til, vil blot gøre vores indsats for et godt arbejdsmiljø endnu bedre.

Tak. Hr. Thomas Adelskov som ordfører.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokraterne var kede af, at regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre gennemførte en arbejdsmiljøreform, der betød, at man
i praksis afviklede BST-ordningen. Det er det, vi har kunnet konstatere er sket over de seneste år. Forudsætningen for Socialdemokraternes deltagelse i velfærdsforliget har som under det tidligere forslag været, at vi kunne forebygge nedslidning på arbejdspladserne, og i lige så høj grad også, at vi kunne skride ind over for arbejdspladser, som har et dårligt arbejdsmiljø. Derfor er vi glade for, at vi i velfærdsaftalen har fået sikret, at der sker væsentlige forbedringer af den arbejdsmiljøreform, der blev indgået af de øvrige partier for et par år siden. Ud over ændringerne i arbejdsmiljølovgivningen, har vi også sikret, at der bliver afsat 70 mio. kr. ekstra til Arbejdstilsynet. Det betyder 110 nye medarbejdere i Arbejdstilsynet til indsatsen med kontrol af virksomhederne. De ændringer, vi gennemfører med det her lovforslag, betyder, at vi får en mere effektiv screening af virksomhederne, at screeningen bliver gennemført på virksomhederne, og at man ikke bare stopper ved indgangsdøren, hvis man opdager en formel fejl i den enkelte virksomhed. Endelig betyder det, at Arbejdstilsynet fra den
1. april vil gennemføre en langt mere intensiv screening med henblik på at afdække dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi har kunnet konstatere, at Arbejdstilsynet tidligere ikke har haft tilstrækkelige ressourcer og redskaber til at kunne afdække problemer med psykisk arbejdsmiljø. Kun otte påbud er det blevet til. Vores forventning er, at de virksomheder og institutioner, som har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, nu kan forvente besøg af Arbejdstilsynet, og at konsekvensen vil være langt flere påbud, enten ved rådgivning fra Arbejdstilsynet og handling derpå eller påbud om rådgivning fra eksterne rådgivere. De ændringer, der nu sker af arbejdsmiljøreformen, betyder også, at der bliver ændringer i selve rådgivningspåbudsregimet. Vores forventning er, at der vil ske langt flere påbud, bl.a. fordi man ikke længere kan slippe for et påbud bare ved i løbet af et tilsyn at overholde de formelle arbejdsmiljøregler, f.eks. ved at udfærdige en APV, uden at der i realiteten er dybde deri. Vi håber, at de mange flere rådgivningspåbud vil betyde en styrkelse og en forbedring af arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser. Endelig er der en forbedring af smiley-ordningen, der gør den mere sammenhængende med, hvad befolkningen opfatter en smiley-ordning som dækkende over. Men når det er sagt, så lad mig også understrege, at Socialdemokraterne ikke tror, at vi med den her reform løser alle arbejdsmiljøproblemer. Vi tror fortsat, der er anledning og grund til, at vi skal forbedre vores arbejdsmiljøindsats, og at den, f.eks. når det handler om smiley-ordningen, i praksis ikke vil have den helt store værdi på den enkelte arbejdsplads, før vi når derhen, hvor en grøn smiley tildeles
i den situation, hvor virksomheden er arbejdsmiljøcertificeret og dermed kan dokumentere, at den har et ordentligt arbejdsmiljø. Endelig tror vi på, at det er nødvendigt og der er grund til også i de kommende år at få diskuteret organisering af arbejdsmiljøet og omfanget af sikkerhedsorganisationernes arbejdsmiljøarbejde på de enkelte virksomheder. Men denne velfærdsaftale er en forbedring af Arbejdstilsynets muligheder. Det er en forbedring af de krav, vi stiller til virksomhederne i forhold til deres arbejdsmiljø. Vi får flere redskaber, og der kommer flere ressourcer, og derfor er der tale om væsentlige arbejdsmiljøforbedringer, og det hilser vi meget velkommen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken med hr. Bent Bøgsted.

Vi skal sikre et bedre arbejdsmiljø, hvilket arbejdsmiljøreformen fra 2004 var starten på. Loven bliver nu som planlagt justeret, og det betyder, at der sker en opstramning af screeningen af virksomhedernes arbejdsmiljø. Det vil efter vores skøn betyde, at arbejdsmiljøet bliver bedre, da virksomhederne vil gøre en ekstra indsats for at leve op til kravene og dermed også kan få en mere tilfreds medarbejderskare.
     Der sker en ændring i de gældende rådgivningspåbud, problem- og periodepåbud. Fremover bliver der tale om rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer; rådgivningspåbud, når virksomheden har mange arbejdsmiljøproblemer; og rådgivningspåbud ved gentagne problemer. Det vil betyde en mere målrettet indsats.

     Smiley-ordningen justeres og udvides med et nyt, særligt symbol til virksomheder, der har gjort en ekstra indsats for arbejdsmiljøet. Det betyder, at alle, der ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, får en grøn smiley. En gul smiley gives til dem, der får et påbud, og en rød til dem, der får forbud eller rådgivningspåbud. Det er altså en klar forbedring.
     Der bliver også mulighed for at stille krav om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold inden for det psykiske område. Det er et meget svært område for folk, der ikke har den rette uddannelse at rådgive ud fra, og derfor det her tiltag. Det er så også et af de store belastningsområder i virksomhederne
i dag, så der får vi jo gjort en ekstra indsats. Men som det fremgår af lovforslaget, er der tale om en klar forbedring, og Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jakob Axel Nielsen er næste ordfører.

Jeg skal ikke trætte Folketinget med at gentage det, de andre ordførere har sagt, men blot bemærke, at også her har vi altså en aftale, som der, selv om det er uden for velfærdsreformområdet, står 158 mandater bag. Det vil sige, at regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale og senest Socialdemokraterne har tilsluttet sig, og det giver i sig selv en ekstra styrke, at der er så brede aftaler.
     Det her styrker den arbejdsmiljøreform, som blev lavet sidste år, og med smiley-ordningen sker der en bedre målretning af problemområderne. Indsatsen bliver ikke så automatiseret, men man målretter der, hvor der er nogle problemer. Og så foretager man screeninger, hvor man også medtager det psykiske arbejdsmiljø. Og jeg vil sige, som den radikale taler sagde lige før: Jeg glæder mig til, at der er konservative stemmer, der står bag.

Tak. Fru Elisabeth Geday er næste ordfører.

De ændringer af arbejdsmiljøloven, som her foreslås, er Det Radikale Venstre rigtig godt tilfreds med. Vi er ligefrem stolte af som forligsparti at have været med til at formulere ændringerne bag henholdsvis arbejdsmiljøforliget og velfærdsaftalen.
     Der er navnlig tre ting, som vi glæder os over. Indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø bliver nu styrket, og det er på tide, for et dårligt psykisk arbejdsmiljø er det hurtigst voksende arbejdsmiljøproblem, vi har i Danmark i dag. Det er jo desværre hverdagskost på nogle arbejdspladser, at ansatte bliver overfuset af utilfredse kunder, eller at chefen ignorerer stress og underbemanding.
     De ændringer, der her bliver foreslået, betyder, at de brancher, som generelt har problemer med mobning, eller hvor arbejdspresset kan være særlig belastende, fremover skal have en plan klar for, hvordan problemerne forebygges for den enkelte medarbejder. Og har de ikke det, ja, så kan Arbejdstilsynet træde til med vejledning eller i sidste ende med en sur smiley. Det er en opstramning, som jeg håber vil blive til glæde for rigtig mange danskere.
     Forslaget betyder også, at der kommer større fokus på arbejdsmiljøet i de mindre og mellemstore virksomheder, hvor de fleste danskere jo er ansat. Virksomhederne får nu en håndsrækning i form af udvidet vejledning om f.eks. psykisk arbejdsmiljø og vil kunne få en grøn og glad smiley, hvis Arbejdstilsynet ingen anmærkninger har efter et besøg. Det er jeg overbevist om vil styrke motivationen og forståelsen for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i de små og mellemstore virksomheder.
     Endelig vil jeg fremhæve, at Arbejdstilsynet nu får 70 mio. kr. ekstra. Arbejdstilsynet får flere penge til at levere en langt bedre rådgivning end hidtil og kan dermed komme flere pressede danskere til undsætning. Op mod
100 ekstra tilsynsførende skal arbejde for et bedre arbejdsmiljø. Det er alt sammen noget, som jeg håber og tror på vil motivere arbejdsgiverne til at opprioritere indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Jeg er glad for, at Socialdemokraterne nu efter flere års hård kritik med velfærdsaftalen har valgt at tilslutte sig kredsen af partier bag arbejdsmiljøforliget. Det tror jeg vil skabe mere ro omkring området sådan rent politisk og sikre en stabil udvikling, som vil være til gavn for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde ude i virksomhederne. Så lad mig slutte med at byde Socialdemokraterne velkommen tilbage i forligskredsen.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup er næste ordfører.

Det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning, og jeg er specielt meget glad over, at Det Radikale Venstre er med i den her udvikling, da vi jo i hvert fald var nogle stykker, der var lidt kede af, at Det Radikale Venstre var kommet i skidt selskab her i forbindelse med arbejdsmiljøreformen sidst.
     Det, der selvfølgelig er ganske interessant, er, hvad forskellen på den grønne og den røde smiley er. Det, der også kunne være interessant at vide, er, hvilken sikkerhed man rent faktisk har for, at en smiley er o.k. Det, der også kunne være interessant at vide, er, hvordan vi kan få de autoriserede arbejdsmiljørådgivere til i højere grad at få indblik i, hvad der sker i virksomheden. Jeg har også et par andre spørgsmål, men samlet set er det altså o.k.
     Samlet set synes jeg, at regeringen sammen med Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet er ved langsomt igen at bygge det op, der blev smadret, da beskæftigelsesministeren startede i 2001. Da gik det nemlig hurtigt, der havde vi i og for sig fået en udbygning af BST. Vi var kommet i gang med, at BST også skulle ud på sygehusene, vi var kommet i gang med en lang række meget, meget fornuftige ting. Det gik gruelig galt, efter at beskæftigelsesministeren kom til. Nu begynder man så stilfærdigt at bygge det op. Så alt i alt er det ikke så ringe, som det kunne have været, men der er naturligvis nogle småting, som vi lige skal have ordnet i forbindelse med lovforslagets behandling, således at vi har helt styr på, hvad fortolkningen kommer til at blive.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg vil godt starte med at sige, at det egentlig er lidt bekymrende, at Socialdemokraterne i denne sag har været, hvad jeg vil kalde meget billigt til salg. For konsekvensen af, at Socialdemokraterne nu er blevet et af forligspartierne bag arbejdsmiljøloven, er jo også, at Socialdemokraterne har fraskrevet sig muligheden for sammen med de fornuftige arbejdsmiljøpartier i Folketinget, som desværre nu kun tæller SF og Enhedslisten, at fremsætte forslag om større og reelle forbedringer, f.eks. genindførelse af BST-tilslutningspligten.
     Det kan jo synes som et paradoks, når vi umiddelbart efter at have behandlet et forslag, der handlede om nødvendigheden af forebyggende arbejdsmiljøarbejde, står med et forslag til revision af den lov, der mere end nogen anden har undermineret forebyggende arbejde, uden at den revision, vi behandler i dag, retter op på miseren. Arbejdsmiljøloven vil fortsat fokusere alt for meget på kontrol og brandslukning, når regler overtrædes, og alt for lidt på initiativer til forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
     Det forekommer stadig nærmest henrivende naivt, når bemærkningerne til lovforslaget henført beskriver, hvordan smiley-ordningen - og jeg citerer - løbende vil motivere virksomhederne til at fastholde det gode arbejdsmiljø. Tværtimod har vi faktisk set eksempler på, at den grønne smiley er blevet brugt til at pacificere sikkerhedsorganisationen i virksomheder, og at virksomheder efter screening snarere føler sig fredede end motiverede trods muligheden for senere stikprøvebesøg. Dette afspejlede sig bl.a. i, at halvdelen af de i 2005 screenede virksomheder meldte sig ud af BST.
     Med hensyn til screening havde Enhedslisten gerne set, at lovrevisionen havde fjernet certificerede virksomheders screeningsfritagelse, for der er adskillige eksempler på, at der - certificering eller ej - hele tiden dukker nye arbejdsmiljøproblemer op, også i de certificerede virksomheder.
     Når det så er sagt, skal det trods alt medgives, at ændringerne er forbedringer. De er godt nok ikke monumentale, men det er da et fremskridt, at regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har indset, at den arbejdsmiljølov, som de selv har indført, er utilstrækkelig. Den øgede mulighed for påbudt rådgivning er selvfølgelig et fremskridt, men skal dog ses i lyset af, at de hidtidige påbud kun udgør 14 pct. af, hvad ministeren forventede, da loven blev vedtaget.

     Ifølge bemærkningerne til lovforslaget forventes en stigning på mellem 25 og 100 pct., hvilket altså maksimalt bringer os op på 28 pct. af det antal påbud, regeringen oprindelig skønnede ville blive udstedt.
     Endvidere kan vi se, at der stort set ikke forventes større meromkostninger på grund af påbud i den offentlige sektor, der blev screenet sidste år, hvilket igen indikerer en begrænset stikprøvekontrol.
     Det er også positivt - trods alt - at arbejdsgiveren i øget grad pålægges at bruge autoriserede arbejdsmiljørådgivere til påbud om det psykiske arbejdsmiljø. Begrundelsen er, at psykiske arbejdsmiljøforhold kan være vanskelige at dokumentere, og det er jo rigtigt.
     Endelig skal det med, at det er positivt, at loven nu bliver præciseret, så der ikke er tvivl om, hvilken kompetence Arbejdstilsynet har på APV-området. Så selv om vi altså må konstatere, at revisionen af arbejdsmiljøloven ikke imponerer og Enhedslisten fortsat vil arbejde på mange og store forbedringer på det her område, kan vi støtte selv de små forbedringer, der trods alt er tilført med det her lovforslag.

Ja tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og tak til de partier, der har udtrykt støtte til forslaget. Jeg er glad for, at vi har opnået et så bredt forlig på arbejdsmiljøområdet, og jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke partierne bag aftalen om justering af arbejdsmiljøreformen.
     Arbejdsmiljøreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2005, er en banebrydende nyskabelse. Med reformen får alle danske virksomheder for første gang i historien besøg af Arbejdstilsynet i form af en screening. Før reformen ville det have taget 22 år for Arbejdstilsynet at komme ud på alle danske virksomheder. Med reformen fik Arbejdstilsynet tilført ekstra ressourcer, så screeningsbesøgene nu gennemføres på bare 7 år. Og det går godt, arbejdsmiljøreformen er en succes. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke kan gøres endnu bedre. Formålet med justeringerne er netop at styrke hovedelementerne i arbejdsmiljøreformen.
     Forslaget betyder, at screeningerne bliver grundigere og bedre. Nu skal Arbejdstilsynet gennemgå alle væsentlige elementer i virksomhedens arbejdsmiljø, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Og hvis der f.eks. kun mangler en APV, når Arbejdstilsynet kommer på screeningsbesøg, men der ellers ikke er nogen problemer på virksomheden, så afgiver Arbejdstilsynet med det samme påbud om APV, og så kan tilsynet afsluttes. Virksomheden skal ikke ulejliges med besøg to gange, hvis ikke der er behov for det. De virksomheder, der har behov for mere tilsyn, udtages altid til tilpasset tilsyn.
     Forslaget betyder også, at rådgivningssystemet bliver forbedret, så rådgivningen i endnu højere grad målrettes virksomhedernes behov. Rådgivningen bliver mere fremadrettet og forebyggende, så den kan understøtte den enkelte virksomheds eget arbejdsmiljøarbejde.
     Med hensyn til smiley-ordningen bliver denne udvidet og forbedret til fordel for de virksomheder, der overholder arbejdsmiljølovens krav. Samtidig bliver de mere alvorlige overtrædelser synlige i smiley-ordningen i modsætning til i dag.
     Jeg tror, at kombinationen af justeringerne vil motivere virksomhederne til at arbejde for et bedre arbejdsmiljø, så de kan opnå en positiv grøn smiley.
     Regeringen har fokus på det psykiske arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne, og derfor er vi glade for, at det psykiske arbejdsmiljø som noget nyt medtages ved alle screeninger. Der er også god fornuft i, at der for Arbejdstilsynet bliver mulighed for at stille krav om, at det psykiske arbejdsmiljø skal undersøges af en autoriseret rådgiver, før Arbejdstilsynet tager stilling til, om der skal reageres over for det psykiske arbejdsmiljø.
     Det er min forventning, at justeringerne af reglerne vil rykke ved arbejdsmiljøet, bl.a. ved at virksomhederne i endnu højere grad end i dag bliver motiveret til at opfylde deres pligter efter arbejdsmiljøloven og dermed sikre et bedre arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.