Den næste sag på dagsordenen var:
24) Første behandling af lovforslag nr. L 89:
Forslag til lov om Forebyggelsesfonden. Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 29/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det går forrygende med beskæftigelsen i Danmark i øjeblikket. Antallet af arbejdsløse er nede på et historisk lavt niveau. Der er endda mangel på arbejdskraft i en række brancher - byggebranchen, sundhedssektoren - visse steder er der også problemer med at skaffe pædagoger og skolelærere. Derfor er det timet særdeles vel, når regeringen nu ønsker at etablere en såkaldt forebyggelsesfond.
     Forebyggelsesfonden er et led i den velfærdsreform, som alle partier undtagen Enhedslisten og SF enedes om i sommer. Og fonden er også knyttet til de initiativer, som var velfærdsforhandlingernes hovedformål, nemlig at fremtidssikre Danmark. I de kommende år bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan ad politisk vej for at forøge antallet af mennesker, der ønsker at fortsætte med at arbejde.
     Forebyggelsesfonden har en kapital på 3 mia. kr., og der skal uddeles 200 mio. kr. allerede næste år og 350 mio. kr. hvert af de kommende år. De penge skal gå til arbejdsmiljøforskning. Der er tale om en ekstraordinær målrettet indsats, der skal hjælpe såvel private virksomheder som offentlige virksomheder til at give et løft til de mennesker, der er i særlig fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet, fordi de arbejder på arbejdspladser med store problemer med nedslidning fysisk såvel som psykisk.
     Det er ikke politikere, der hvert år skal uddele pengene. Det fremgår nemlig af forslaget, at vi samtidig skal nedsætte en uafhængig bestyrelse, som med hjælp af faglig ekspertise skal udvælge de konkrete projekter, der ønskes fremmet.
     For Venstre er der ingen tvivl. Forslaget om en ny Forebyggelsesfond er et glimrende forslag, som vi varmt giver vores opbakning til.

Jeg kan kun bakke Venstres ordfører op i, at en forebyggelsesfond er en god ting, i det hele taget er enhver indsats, som kan forebygge nedslidning, en god ting.
     Men før vi nu falder fuldstændig i svime, vil jeg godt bede Venstres ordfører bekræfte over for mig, at det forebyggende arbejde i arbejdsmiljøindsatsen i den nuværende regerings periode er skåret ned med et langt, langt større beløb end de 350 mio. kr., der bliver afsat om året til den her forebyggelsesfond, i og med at man har sløjfet BST-tilslutningen, bare for lige at få det på plads.

Forslaget her har intet med BST-tilslutning at gøre. Det, der er ideen med forebyggelsesfonden, er, at det er et supplement til nogle yderligere tiltag, netop til at man skal gøre noget ud over, hvad man ellers ville have gjort. Ellers er det da svært at sige præcis, hvor mange penge der bruges i det danske samfund på arbejdsmiljø.
     Det, hr. Arbo-Bæhr peger på i forbindelse med BST, er jo kun en meget lille del af det, der bliver benyttet. Dels bruger vi mange penge i den offentlige sektor på arbejdsmiljø, dels bruger private virksomheder også meget, meget store beløb, så der er ikke nogen grund til bekymringer. Jeg synes roligt, hr. Arbo-Bæhr og Enhedslisten kan støtte det her forslag, det er en glimrende supplerende fond, som er med til at løfte arbejdsmiljøet yderligere i Danmark.

Jeg har intet problem med at støtte det her forslag. Jeg forsøger bare at illustrere, at regeringen har et problem med forebyggelse.
     Jeg vil sætte pris på, at fru Charlotte Antonsen i det mindste kan bekræfte mig i, at BST-indsatsen i arbejdsmiljøarbejdet har været en væsentlig del af den forebyggende arbejdsmiljøindsats, og at regeringen har sløjfet BST-tilslutningen for alle virksomheder i det her land og dermed skåret ned på det forebyggende arbejde.

Jamen vi har altså ikke skåret ned på det forebyggende arbejde, tværtimod. Det, vi har gjort med arbejdsmiljøreformen fra 2004 - og det ved hr. Arbo-Bæhr udmærket godt - er, at vi har prioriteret de virksomheder, som har særlig store problemer. Den indsats er vi i fuld gang med; for første gang i danmarkshistorien er Arbejdstilsynet nu på vej rundt i alle danske virksomheder for at sikre sig, at arbejdsmiljøet er i orden, så vi har ikke sløjfet noget som helst, og vi har ikke nogen dårlig samvittighed. Vi gør utrolig meget på arbejdsmiljøområdet, fordi det er vigtigt for det danske samfund, at man har nogle velfungerende, ordentlige arbejdspladser.

Tak til fru Charlotte Antonsen. Så er det hr. Thomas Adelskov som ordfører.

Forudsætningen for Socialdemokraternes deltagelse i velfærdsforliget og for, at vi overhovedet kan tænke på at rykke pensionsalder og efterlønsalder, er, at arbejdspladsen giver mulighed for, og at helbredet giver mulighed for, at man faktuelt også kan blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det kræver ordentlige arbejdspladser, det kræver arbejdspladser med et ordentligt arbejdsmiljø, og det kræver, at den arbejdsplads, man befinder sig på, ikke nedslider en, ikke kører en træt, ikke gør, at man tidligere må forlade arbejdsmarkedet, bliver meget syg eller både er udsat for et dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
     Derfor har det også været et hovedkrav fra Socialdemokraternes side i velfærdsforhandlingerne, at vi igangsatte et arbejde, der kunne sikre, at man kunne blive længere tid på arbejdsmarkedet. Forebyggelsesfonden var et af Socialdemokraternes væsentlige bud og krav i velfærdsforhandlingerne, og det er en sejr, at vi har fået afsat 3 mia. kr. til forebyggende aktiviteter og forebyggende arbejde.
     Fondens formål er at bekæmpe nedslidning på arbejdsmarkedet. Fondens formål er at sætte ind de steder, hvor vi kan se, at der er størst nedslidning og udstødning, der, hvor der er flest førtidspensionister, hvor medarbejderne oftest og hurtigst og i størst tal går på efterløn.
     Vi kan også sætte ind med at få produceret nye arbejdsgange, med at sikre, at man afprøver nye metoder på den enkelte institution eller i den enkelte virksomhed. Og der, hvor der er behov for det, ja, så er der med fonden nu kapital til også at udvikle nye værktøjer og nye redskaber, så man undgår nedslidning og udstødning.

     Der er tre hovedformål med fonden. Det første hovedformål er at tildele penge inden for de områder, hvor der er størst nedslidning, og hvor der er de mest rutineprægede arbejdsgange.
     Det andet hovedformål er at sikre, at vi også får gang i genoptræning og rehabilitering af dem, som er blevet syge og udstødt fra arbejdsmarkedet, altså at man har en mulighed for at kunne komme tilbage på arbejde.
     Det tredje hovedformål er at bekæmpe nogle af de folkesygdomme, som vi ved giver de største problemer; det handler både om rygning og alkohol.
     Så har vi valgt - og det har vi nok gjort ud fra erfaringerne fra satspuljerne - at vi denne gang ikke uddeler midlerne via et politisk forlig årligt, men uddeler midlerne via en bestyrelse, der fagligt er funderet i en rådgivning om fagligheden og tyngden i de enkelte projekter. Og vi har valgt at prioritere, at hver enkelt projekt skal være beskrevet og rettet, og at pengene udbetales til den enkelte virksomhed, som gennemfører projektet.
     Lad mig understrege, hvad jeg synes er meget vigtigt, nemlig at det er både lønmodtagerne og arbejdsgiverne på den enkelte virksomhed eller institution, der i fællesskab skal udforme projektet og indsende ansøgningen forankret primært omkring sikkerhedsorganisationerne på virksomheden.
     Første år er der 200 mio. kr. til rådighed. Forligspartierne har afsat midler inden for de tre hovedformål. De efterfølgende år vil der være 350 mio. kr. til rådighed til bekæmpelse af nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet.
     Vi i Socialdemokratiet forventer os meget af fondens virke. Vi forventer, at fonden vil være med til at sikre, at arbejdsmiljøet forbedres, hvad enten det er på et plejehjem eller på en byggeplads, sikre mindre udstødning fra det danske arbejdsmarked, hvad enten det er i det private eller i det offentlige, hvad enten det er inden for fængselsvæsenet, eller det drejer sig om stressende og nedslidende arbejde i den private sektor.
     Vi har store forventninger til fonden, og jeg tror, at man ude på arbejdspladserne kan glæde sig til at igangsætte nye projekter, afprøve nye ting med offentligt tilskud med det formål, at folk kan blive længere på arbejdspladsen, og at det bliver sjovere at være lønmodtager.

Tak til hr. Thomas Adelskov. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Forslaget her er jo en del af velfærdsaftalen, og der bliver en fond, der får en kapital på 3 mia. kr., der udmøntes med
200 mio. kr. i 2007 og 350 mio. kr. i årene efter. Formålet er, at indsatsen skal forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning og dermed medvirke til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Kort sagt skal vi alle sammen blive længere på arbejdsmarkedet, og derfor skal der ske mindre nedslidning, så vi kan holde til et længere arbejdsliv, men også efterfølgende få et længere liv. Fonden skal give støtte til projekter, som skaber forebyggelse mod nedslidning, og være med til at fastholde medarbejdere, der har et dårligt helbred. Fonden skal ligeledes støtte projekter til genoptræning og rehabilitering af syge mennesker og mennesker med handicap. Desuden skal fonden støtte projekter, der er med til at oplyse, og dermed mindske risikoen for sygdom i forbindelse med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Alt i alt er det et godt forslag, som Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

Se, der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. For år tilbage var der en konservativ arbejdsmarkedsordfører, som blev ved med at tale om behovet for velfærdsreformer, tale om, at hvis vi i fremtiden skal have et solidt og ordentligt velfærdssamfund, hvor der er plads til alle, så skal vi have indført nogle velfærdsreformer. Der blev grinet af ham, og han blev kaldt tonedøv, men det endte ikke desto mindre med, at der i dag er
158 mandater bag en velfærdsreform. Der er som sagt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det var altså hr. Lars Barfoed, som var så meget oppe på dupperne, og som var så forudseende. Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og jeg er jo på det punkt også glad for at få sådan en kapacitet tilbage i min folketingsgruppe. Det er altså endt med, at der er 158 mandater bag en god, glimrende velfærdsaftale, som alt andet lige betyder, at når man lever længere og den naturlige konsekvens er, at så skal man også arbejde længere, må vi også sikre, at folk kan arbejde på en god måde, på en ordentlig måde, så de ikke bliver nedslidte.

     Derfor er det en del af velfærdsaftalen, at der er afsat
3 mia. kr. til at forebygge såvel fysisk som psykisk nedslidning, at der er afsat midler til rehabilitering af de mennesker, der er blevet nedslidte, og til, hvordan vi finder ud af få dem gjort bedre, så de får et bedre liv og eventuelt kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Så er der også afsat midler til forskning, søsætning af projekter, der kan give os en ny viden. Alt i alt er det et meget godt forslag, som er helt i harmoni med de intentioner, der ligger bag velfærdsreformen, om, at længere levetid betyder, at vi skal arbejde lidt mere. De Konservative støtter forslaget.

Tak til hr. Jakob Axel Nielsen. Så er det fru Elisabeth Geday som ordfører.

Det er svært at stå her og være andet end rigtig godt tilfreds. Det fremgår af velfærdsaftalen, som vi Radikale jo står bag, at vi nu skal til at starte en forebyggelsesfond med 3 mia. kr. i pengetanken. Fonden skal støtte projekter, som forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de enkelte arbejdspladser, projekter, som tilbyder bedre genoptræning og nedbringer rygning, alkoholmisbrug og fedme. Det er forhold, som i særlig grad gør danskerne syge og afkorter livet for mange. Det er svært at være en sur oppositionspolitiker i dag. Det må jeg indrømme.
     Problemet er ellers alvorligt nok. Sagen er jo, at danskere i tusindvis hvert eneste år langtidssygemeldes, førtidspensioneres eller sendes i fleksjob, fordi deres arbejde har slidt dem ned fysisk eller psykisk. Hver dag melder op mod 35.000 danskere sig syge, eksempelvis på grund af stress, og i de seneste 5 år er der sket mere end en fordobling af det antal mennesker, som invalidepensioneres fra deres private forsikring på grund af stress.
     Nedslidning betyder altså ud over de menneskelige omkostninger, at vi mister folk i tusindtal på arbejdsmarkedet i en tid, hvor der i forvejen mangler hænder. På den måde skaber nedslidningsproblemet sin egen onde cirkel. Derfor er det på høje tid med en ekstraordinær indsats, sådan som Forebyggelsesfonden er udtryk for.
     Jeg er godt tilfreds med, at Forebyggelsesfondens arbejde fokuseres målrettet på de arbejdspladser, som i særlig høj grad nedslider de ansatte såvel fysisk som psykisk. I 2007 vil 80 mio. kr. af de 200 mio. kr., som er til rådighed, gå til projekter i hjemmeplejen og i døgninstitutionerne, altså plejehjemmene, og der vil også være penge målrettet til fængselspersonalet.
     Derudover vil de øvrige arbejdspladser kunne søge i omegnen af 120 mio. kr. til deres projekter, som forebygger nedslidning af enhver art og arbejder med genoptræning, rygestop og mere. De brancher, som er peget ud, er peget ud på et objektivt grundlag, så objektivt som muligt, nemlig ved at tage udgangspunkt i sådan nogle ting som langtidssygefravær, afgang til fleksjob, efterløn og førtidspension.
     Vi Radikale lægger afgørende vægt på, at pengene fra Forebyggelsesfonden er nye penge, det vil sige, at de ikke bare går ind og finansierer projekter, som allerede i dag er
i gang og f.eks. modtager penge fra branchearbejdsmiljørådene eller fra satspuljen. Hvis vi ikke får nye penge, sikrer vi nemlig heller ikke det løft af indsatsen, som Forebyggelsesfonden skal sikre. Vi er også meget opmærksomme på, at der skal være en rød tråd i forebyggelsesarbejdet. Der bør ligge en national strategi til grund for, hvilke projekter der skal have penge til genoptræning og rehabilitering, ligesom der er en national strategi på arbejdsmiljøområdet, »Arbejdsmiljø 2010«. Det er den, der bør udgøre fundamentet for prioriteringerne på arbejdsmijøområdet, også når det gælder Forebyggelsesfonden. Endelig er det afgørende for os, at fondens projekter evalueres og opsamles og resultaterne formidles, så erfaringerne ikke bare kommer projektdeltagerne til gode, men også det generelle arbejdsmarked. Samlet set er det en meget tilfreds ordfører, der står her i dag. Jeg er rigtig glad for det her lovforslag og glæder mig til, at de radikale stemmer kan lægges til.

Tak til fru Elisabeth Geday. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.

Nu er det jo ikke lang tid siden, vi havde en forespørgselsdebat om Forebyggelsesfonden, og jeg vil naturligvis henvise til den debat, vi havde der, og også henvise til det løfte, jeg gav, nemlig at vi en gang om året skal have mulighed for at diskutere Forebyggelsesfonden, således at hele Folketinget bliver involveret i, hvordan pengene skal fordeles, og således at hele Folketinget og offentligheden får kendskab til, hvad det er for nogle prioriteringer, der ligger.
     For noget af det, som jo bl.a. var kritikpunkterne, er:
Hvordan kan man være sikker på, at man på en mindre virksomhed rent faktisk får mulighed for at finansiere nogle arbejdsmiljøtiltag? Hvordan kan man, i og med at det er opdelt branchemæssigt, være sikker på, at der også tages højde for de eventuelle psykisk hårde arbejdsmiljøer, stress eller andet i en branche, der i øvrigt ikke er præget af det? På den måde er der en lang række spørgsmål, som jeg også oprindelig stillede under forespørgselsdebatten, og det vil jeg ikke trætte Tinget med.
     Men det, der bare er det helt afgørende, er, at den her Forebyggelsesfond faktisk afhjælper de konkrete problemer, der kan være forbundet med at være på arbejdsmarkedet. Det er selvfølgelig også meget, meget fint, at vi på nuværende tidspunkt kan se, at regeringen, efter at den har eksisteret
i 5 år, er begyndt at overveje, om ikke man kan forbedre arbejdsmiljøet, er begyndt at overveje, om ikke der skal gøres en indsats på det her område, således at mennesker, der er på arbejdsmarkedet, ikke bliver slidt ned før tid. Jeg tror ikke, at den her rose er vokset i regeringspartiernes og Dansk Folkepartis have - slet, slet ikke. Den er vokset på baggrund af de voldsomme protester, der var udefra, og derfor var det selvfølgelig fint, at Socialdemokratiet og også Det Radikale Venstre nu tog det spørgsmål op. For det er jo et helt afgørende spørgsmål, uanset hvor meget man udsætter efterlønsalderen. Hvad er det, Dansk Folkeparti har regnet efterlønsalderen ud til nu? Den stiger til 70 år, og så stiger folkepensionsalderen til 74 år - er det sådan, det er? Jeg tror nok, det var det, hr. Bent Bøgsted her forleden dag mente med indeksering, men nok om det. Det, vi i hvert fald kan konstatere, er, at regeringen har forstået, at forudsætningen for, at vi kan få flere på arbejdsmarkedet nu og ikke om 50 år, er, at arbejdsmiljøet bliver bedre. Så det er ikke så ringe en idé med den her Forebyggelsesfond, men der er selvfølgelig hele tiden nogle småting, vi kan få rettet op, og det vil vi aktivt deltage i.

Ja tak. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Den her fonds formål er jo, som det hedder, at yde støtte til at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Det er jo ikke så ringe endda. Det er et formål, som i hvert fald er meget, meget svært at være uenig i.
     Til gengæld kan man også sige, at det er et åbent spørgsmål, i hvor stort et omfang fonden vil sikre et reelt løft for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Fonden er en del af velfærdsforliget og et forsøg på at legitimere, at man har hævet efterløns- og pensionsalderen. Men med en årlig udbetaling på 350 mio. kr. fra fonden, dog kun 200 mio. kr. i 2007, modsvarer den slet ikke de alvorlige skader på det forebyggende arbejde, som regeringen og Dansk Folkeparti i et uskønt samarbejde med De Radikale har forårsaget.
     Dertil kommer det faktum, at knap halvdelen af fondens midler ikke går til egentlig forebyggende arbejde, men til genoptræning og rehabilitering samt initiativer vedrørende rygning, alkohol og fedme. Det er ikke, fordi der er noget galt i det, men det illustrerer blot, at selve det, der hedder forebyggelse af nedslidning, ikke har så stor en stjerne alligevel på trods af denne fond.
     Med afmonteringen af Bedriftssundhedstjenesten i stedet for den planlagte udvidelse af tilslutningspligten til hele arbejdsmarkedet, som egentlig var vedtaget under den foregående regering, sparer arbejdsgiverne ca. 1 mia. kr. på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Efter screeningerne i 2005 viste det sig, at omfanget af det, der hedder påbudt rådgivning, kun udgjorde 14 pct. af det, regeringen forlods havde forventet.
     Når man ved behandlingen af det næste lovforslag vil konstatere, at Arbejdstilsynet nu skal have øget adgang til at give rådgivningspåbud, er det selvfølgelig udtryk for, at det lave tal mildt sagt ikke kan ses som udtryk for et fantastisk arbejdsmiljø, men snarere er udtryk for problemer
i hele screeningssystemet.

Halvdelen af virksomhederne meldte sig ud af BST straks efter screeningerne i 2005. Bortset fra i København er der i kommunernes budgetter for 2007 ikke afsat midler til arbejdsmiljørådgivere eller BST.

     Disse facts mere end indikerer, at der er sket en forringelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Andre tal indikerer, at behovet samtidig er voksende. Bevægeapparatlidelser, altså ondt i ryggen, ondt i skuldrene, ondt i benene, ondt i knæene er de oftest anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Tallet er fra 2003 til 2005 steget fra 5.500 årligt til mere end 7.000 årligt, en stigning på lige knap en tredjedel.
     Endnu mere bekymrende er stigningen i anvendelserne af arbejdsbetingede psykiske lidelser, og her taler vi jo bl.a. om konsekvenserne af stress. Her er anmeldelserne steget fra
870 i 2000 til 2.300 i 2005, altså knap en tredobling. Psykiske lidelser er blevet den næststørste hoveddiagnose blandt de 20, Arbejdstilsynets opgørelse opererer med. Det skal i øvrigt understreges, at problemet er større, end tallene giver udtryk for, idet det er almindeligt anerkendt, at der sker en betydelig underregistrering af arbejdsbetingede lidelser. Vi ved det jo også godt. Vi ved godt, at nedslidningen er voksende. Vi ved godt, at der er for få mennesker, der arbejder for meget i for mange timer. I den forbindelse kan en fond måske være et lille plaster på såret, men den får ikke reelt taget fat der, hvor det handler om at få mennesker, der er i arbejde, til at arbejde mindre og arbejdsløse til at komme ind på arbejdsmarkedet. Enhedslisten vil selvfølgelig stemme for lovforslaget om Forebyggelsesfonden, men vi må altså desværre konstatere, at lovforslaget er et meget lille plaster, der kun dækker en flig af det store sår.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og tak til det brede flertal af partier, der står bag forslaget. Som jeg tidligere har fremhævet, skal forslaget om oprettelse af en forebyggelsesfond medvirke til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi kan se, at vi fremover bliver flere ældre og færre erhvervsaktive i det danske samfund, og vi står over for en stor udfordring på arbejdsmarkedet, hvis vi skal have de nødvendige hænder til rådighed også fremover.
     Jeg er glad for at sige, at vi har taget denne udfordring op, og at et stort flertal af Folketingets partier er bag beslutningen om også at gøre noget ved det.
     Med forslaget oprettes der en fond på 3 mia. kr., som skal bruges til at støtte nye initiativer på virksomhederne, initiativer, som skal forebygge, at ansatte bliver nedslidte og må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid.
     Forslaget og de mange penge, som bliver afsat, giver en helt enestående mulighed for, at vi kan gøre en forskel for de mange mennesker, der er i særlig risiko for at blive nedslidte. Fonden skal kunne give støtte til tre hovedformål:
     For det første skal vi kunne støtte projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange på offentlige og private virksomheder. Det vil betyde, at vi f.eks. kan gøre noget for de ansatte i plejesektoren, så deres arbejde med at pleje vores ældre bliver mindre nedslidende.
     For det andet skal fonden støtte projekter om genoptræning og rehabilitering af syge mennesker og mennesker med handicap. Det betyder, at vi kan give de syge og de handicappede bedre muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
     Det tredje og sidste hovedformål med fonden er at give støtte til projekter om rygning, alkohol og fedme, projekter, der på en utraditionel måde kan hjælpe ansatte med f.eks. holde op med at ryge.
     Siden aftalen blev indgået, har det fra flere sider været nævnt, at forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø skal have samme muligheder for støtte som forebyggelse af den traditionelle fysiske nedslidning.
     Lad mig igen slå fast: Fonden vedrører i høj grad også psykisk nedslidning, f.eks. som følge af stress. Det fremgår bl.a. af de brancher og jobgrupper, som er udpeget som områder, hvor der er særlig risiko for, at de ansatte ikke kan holde et helt arbejdsliv. Det er nemlig brancher og jobgrupper, som er præget af både fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer.

     Jeg vil gerne understrege, at fonden naturligvis ikke skal give støtte ud i den blå luft. Der er sat et system sammen, som skal sørge for, at midlerne går til velgennemtænkte projekter, der nytter noget. Det bliver op til bestyrelsen og de faglige rådgivende udvalg, som nedsættes under fonden, at sørge for, at fondens penge bruges på den bedste måde.
     Derfor skal der være en konkret handlingsplan med strategiske mål for anvendelse af pengene; en handlingsplan, som bestyrelsen skal udarbejde, og som tager afsæt i de overordnede politiske prioriteringer, som partierne bag fonden fastlægger hvert år.
     Samtidig skal vi sørge for, at der bliver fulgt op på initiativerne, og vi skal sikre os, at resultaterne fra de mange projekter, der bliver sat i gang, også bliver samlet op og formidlet ud til andre.
     En meget vigtig opgave for fondens bestyrelse bliver derfor at formidle resultaterne ud til gavn for andre virksomheder, og bestyrelsen skal også melde resultaterne tilbage til os politikere bag fonden, så vi kan følge med i aktiviteterne.
     Jeg vil godt slutte af med at gentage, at jeg er glad for, at der er et stort og bredt flertal bag den nye forebyggelsesfond og dermed også bag målsætningen om at gøre en ekstra indsats for at forebygge såvel fysisk nedslidning på arbejdspladsen som psykisk.
     Jeg håber på en velvillig behandling i Arbejdsmarkedsudvalget, så vi kan se at få fonden i gang med sit virke.

Tak til ministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.