Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 64:
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje. (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.). Af kulturministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsat 8/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I Venstre er vi meget glade for den brede medieaftale, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF her i foråret, fordi vi mener, at den danner et godt grundlag for, at vi de næste 4 år kan få digitaliseret medieområdet i Danmark, og at vi også kan få ro om nogle af de store udfordringer, der ligger på medieområdet. Derfor kan vi som en helt naturlig ting selvfølgelig også støtte det lovforslag, L 64, som er en ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje.

Nogle af de ting, som vi i Venstre særlig lægger vægt på, og som vi synes er enormt positive fremskridt i medieaftalen og
i den medielov, vi behandler i dag, er overgangen fra at have en farvelicens, en sort-hvid-tv-licens og en radiolicens til
i fremtiden at have en medielicens, som er teknologineutral, og som kan fremtidssikre finansieringen af vores offentlige public service-tv, af DR, af TV 2's regioner og af de mange andre gode initiativer, der sker på medieområdet. En anden ting i lovforslaget og i medieloven, vi fra Venstres side er meget glade for, er den public service-pulje, som nu oprettes, hvor der i første omgang tilføres 75 mio. kr. til at skabe dansk kvalitetsdokumentarprogrammer og dansk drama. Vi synes, det er vigtigt, at vi nu får en diskussion, hvor public service ikke handler om, hvilken spalte programmet fremgår af i tv-program-oversigten, men i høj grad handler om kvalitet og indhold. Derfor ser vi meget frem til, at vi med lovforslaget - og forhåbentlig med Europa-Kommissionens godkendelse - nu får en public service-pulje, der kan være med til at styrke det danske drama- og dokumentarområde. En anden ting, vi fra Venstres side sætter meget pris på
i lovforslag nr. L 64, som vi behandler nu, er begrænsningen af TV 2-regionernes mulighed for at have anden virksomhed. Vi synes, det er vigtigt, at TV 2-regionerne koncentrerer sig fuldt ud om det, de er sat i verden for, og det er at levere godt regionalt tv med et godt regionalt indhold til de danskere, som bor ude i TV 2-regionerne. Det har aldrig været tænkt ind i det, at TV 2-regionerne skulle lave al mulig anden tillægsvirksomhed og på den måde være med til at presse og udkonkurrere det private produktionsmiljø. Derfor synes vi, det er positivt, at vi med lovforslaget begrænser TV 2-regionernes virksomhed.
     I Venstre lægger vi også meget vægt på den børne/historiekanal, som oprettes som en del af L 64 og medieaftalen. Vi mener, det er vigtigt, at man på den måde er med til at sætte fokus på et højt kvalitetsniveau og dansk tv produceret til børn og unge, et tv, som er uden reklamer, et tv rettet mod børn og unge, som lægger vægt på indhold og ikke på forbrugermentalitet. Vi er i Venstre også meget glade for historiekanalen, fordi den i høj grad understreger, at det er vigtigt at have en kulturel bevidsthed og en historisk bevidsthed, og den opgave mener vi at Danmarks Radio som vores public service-virksomhed skal påtage sig fremover. Der var en ting, som vi fra Venstres side gerne havde set var lidt anderledes, og det er sammensætningen af DR's bestyrelse. Vi havde i medieforslaget lagt op til, at DR skulle have en professionel bestyrelse, hvor der i høj grad var fokus på de økonomiske, de ledelsesmæssige, de kulturelle og de mediemæssige kompetencer. Vi er dog glade for det kompromis, som vi lavede med medieaftalen, som nu sikrer, at der kommer mere professionalisme og integritet i DR's bestyrelse, og at vi også begrænser antallet af folk i DR's bestyrelse, der sidder på politiske poster, således at vi får fokus på indholdet og den vigtige opgave, der ligger i bestyrelsesmæssigt at sikre DR som en stærk public service-institution. Så fra Venstres side mener vi i høj grad, at L 64, det lovforslag, vi behandler i dag, og medieaftalen er med til at cementere, at vi i Danmark har et fremadrettet medieudbud, som går på mange ben; som både lægger op til et stærkt DR, som varetager nogle public service-opgaver; som lægger op til et stærkt TV 2, et privatiseret TV 2; som giver mulighed for, at TV 2's regioner fortsat kan udvikle regionalt tv til danskerne, endda i et større omfang, end de gør i dag; og som nu også giver mulighed for mere privat produktion og for en inddragelse af det private produktionsmiljø. Derfor kan vi fra Venstres side meget varmt støtte op om
L 64 og de ændringer i fjernsyns- og radiolovgivningen, som der er lagt op til.

Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Per Clausen.

Jeg har to spørgsmål til fru Ellen Trane Nørby.
     Det første spørgsmål er om medielicensen: Hvordan tror fru Ellen Trane Nørby, at det vil påvirke anvendelsen af ny elektronik blandt de mennesker i Danmark, som har en dårlig økonomi og måske derfor har fravalgt tv, når de nu skal til at betale licens for at have en computer af bare nogenlunde høj teknisk standard?
     Det andet spørgsmål er: Kan fru Ellen Trane Nørby forklare mig, hvorfor der er en særregel om kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemskab af Danmarks Radios bestyrelse? Jeg har sådan lidt svært ved at se, at kommunalbestyrelsesmedlemmer er længere væk fra magten i Danmark end folk, der sidder i regionalrådene.

Det var sådan, at der fra Venstres side og fra regeringens side i det oprindelige udspil var lagt op til, at vi gerne så en helt professionel bestyrelse i DR. Jeg synes også, de seneste økonomiske problemer i DR viser, at der er behov for en stærk ledelse og en stærk bestyrelse, der kan bakke op om DR. Men i den brede aftale, som blev indgået i foråret mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF, indgik også den aftale, at der fortsat skal ske en politisk udpegning til DR's bestyrelse.
     Det bakker vi selvfølgelig op om, fordi vi er en del af den politiske aftale, der ligger i forbindelse med medieaftalen fra i foråret. Men jeg har også tilkendegivet, at vi som udgangspunkt gerne havde set en anden løsning end den, det blev til, men vi støtter selvfølgelig forslaget, sådan som det er.

Hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Skal undtagelsen med hensyn til kommunalbestyrelsen bare opfattes sådan, at det var et vigtigt krav for Socialdemokraterne at sikre, at Finn Aaberg kunne fortsætte, sådan at han kan fortsætte sin nyttige virksomhed for Danmarks Radio? Det er det ene spørgsmål.
     Det andet spørgsmål er: Hvordan forholder fru Ellen Trane Nørby sig til spørgsmålet om, hvilke konsekvenser anvendelsen af en ny teknologi vil have for økonomisk dårligt stillede mennesker, som har valgt at fravælge tv; hvordan tror fru Ellen Trane Nørby, det vil gå med det, når man nu skal til at betale den her medielicens?

Det er selvfølgelig en debat, vi har haft i forligskredsen, men vi har også fra Venstres side følt, at det var vigtigt, at vi fik fremtidssikret økonomien i forbindelse med Danmarks Radio; de public service-tilbud, det indhold, der bliver leveret - som DR leverer, som TV 2-regionerne leverer til alle danskere - og det var vigtigt, at den kollektive finansiering, der ligger i forbindelse med vores offentlige fjernsyn, ikke blev undermineret af den teknologiske udvikling. Derfor kan vi fra Venstres side støtte op om den aftale, der er lavet om en medielicens, som er teknologineutral, vel vidende at vi også er nødt til at forholde os til, om der er sociale konsekvenser indbefattet i det, og det må vi jo så løbende gøre som den ansvarlige gruppe bag medieaftalen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. Mogens Jensen.

Med det her lovforslag tager vi nu fat på den praktiske udmøntning af det medieforlig, som her i forsommeren blev indgået af en bred kreds af partier, og jeg vil gerne over for både ministeren og de øvrige medvirkende partier kvittere for et rigtig godt og også konstruktivt forhandlingsforløb. Der er fra socialdemokratisk side god grund til at være tilfreds med medieforliget og dermed også grundlaget for den lovgivning, vi nu går i gang med at behandle.
     Det lykkedes os jo i forhandlingerne sammen med den øvrige opposition at få rykket regeringen i forbindelse med praktisk talt alle de mærkesager, som Socialdemokraterne har ønsket fremmet, og heldigvis fik vi også fjernet de værste tidselaftryk fra såvel regeringen som Dansk Folkeparti i forliget. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med.
     Det betyder bl.a., at danskerne nu får en ny børne- og historiekanal og mere tv-drama fra et styrket Danmarks Radio
- et Danmarks Radio, som alle partier nu i en tidsubegrænset aftale har tilsluttet sig skal være Danmarks ressourcestærke og førende udbyder af public service-medietilbud til hele befolkningen. Det er en vigtig mediepolitisk beslutning i en tid, hvor udenlandske medietilbud hagler ned om ørerne på os danskere. Danmarks Radio forpligtes med medieaftalen også til at sende mere dansk musik i tv, til at styrke børne- og ungdomsprogrammer og til at øge dækningen af kulturstof og mindre idrætsgrene. Alt det her kræver naturligvis, at det sikres, at DR-byggeriet ikke krummer et hår på de nye licenskroner, som vi nu møjsommeligt har forhandlet hjem netop med henblik på den her nye indholdsstyrkelse af Danmarks Radio. Danskerne kan også - som et stærkt socialdemokratisk fingeraftryk på mediepolitikken - se frem til 1 times yderligere regional-tv om dagen fra 2009. Vi havde selvfølgelig gerne set, at der var blevet åbnet for endnu mere regionalt tv, som er utrolig populært blandt rigtig mange danskere, men med den første time, som vi nu har fået vristet ud af forhandlingerne, er vi jo på rette vej. At græsrodsradio- og -tv-stationerne nu også får en stor og også meget tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning, har også været et stort socialdemokratisk ønske. Det er utrolig vigtigt for mangfoldigheden og for borgernes egen adgang til at arbejde med medier, at vi i et land som Danmark sikrer, at de ikkekommercielle radio- og tv-stationer kan eksistere rundtomkring i landet.

     Vi er også meget tilfredse med, at det i forhandlingerne er lykkedes at få fjernet regeringens ønske om at indføre produktplacering - eller skjult reklame - i dansk tv. Nu kan vi så oven i købet konstatere, at regeringen - det er meget glædeligt - har lyttet så meget under forhandlingerne her i foråret, at man selv for nylig har tilsluttet sig et forslag om, at der i EU indføres et forbud mod produktplacering; hatten af for den kovending, som jo ikke mindst kommer mediebrugerne til gode.
     Det er selvfølgelig også vigtigt, at forligspartierne har været enige om at fastholde stærke public service-forpligtelser i forbindelse med et privatiseret TV 2, og at sanktionsbestemmelserne over for TV 2, hvis forpligtelserne ikke overholdes, er blevet markant forstærket. Endelig er vi selvfølgelig meget tilfredse med, at det socialdemokratiske forslag om et medieudredningsarbejde, der skal skabe grundlag for en mere sammenhængende og også tidssvarende presse- og mediestøtte, har fundet opbakning i forhandlingerne.
     Det er klart, at man ikke - eller næsten ikke - kan få alt i en forhandling, og det, vi Socialdemokrater nok ærgrer os allermest over, er, at det ikke er lykkedes os sammen med den øvrige opposition at overbevise regeringen og Dansk Folkeparti om, at en ny licensordning burde hvile på et frameldingsprincip frem for et tilmeldingsprincip, en anbefaling, som stort set hele elektronik- og mediebranchen også har givet regeringen i de høringssvar, som ligger til lovforslaget.
     Det ville have været godt, om vi kunne have sparet elektronikforhandlerne og Danmarks Radio for det frygtelig bureaukratiske og omkostningsfyldte indberetningssystem, som licensordningen nu er, ved simpelt hen at erstatte det med en kupon, som husstande i Danmark kan indsende til Danmarks Radio, hvis man ikke har apparater, som kan modtage public service-programmer, en model, som jo oven i købet ville kunne ramme de allersidste sortseere bedre. Men sådan ville regeringen det ikke, og så må Danmark jo nøjes med det næstbedste.
     Når det her lovforslag er vedtaget, så sidder vi stadig med en række problemstillinger, som skal løses i forligskredsen bag medieforliget. Det drejer sig bl.a. om den konkrete indretning af det kommende digitale sendenet, hvor det er helt afgørende for Socialdemokraterne, at der fra første færd sikres nok sendekapacitet til public service-indhold fra DR, TV 2 og de regionale tv-stationer, sådan at danskerne har fri og gratis adgang til masser af gode radio- og tv-programmer, og at der også kan tages højde for et kommende high definition-tv. Endelig er det vigtigt for os, at vi i de kommende public service-aftaler sikrer bedre forhold med hensyn til de hørehæmmedes og de handicappedes adgang til at bruge medietilbuddene.
     Socialdemokraterne er glade for det her medieforlig, og vi regner med, at vi også nok skal få løst de sidste udfordringer i samme konstruktive ånd og tone, som har præget det her lovgivningsarbejde, og vi kan selvfølgelig støtte det foreliggende lovgrundlag.

Ordføreren skal lige blive stående, så let går det ikke. Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det var lidt ærgerligt, at hr. Mogens Jensen ikke fik nævnt den der glimrende paragraf, man har fået ind, der sikrer, at Finn Aaberg kan fortsætte i Danmarks Radios bestyrelse. Det er da et ganske flot resultat at få en paragraf lavet om bare af hensyn til én person, så det synes jeg da at man skal rose.
     Men det, jeg godt kunne tænke mig at få at vide, er, hvor lang tid forpligtelsen i forbindelse med den tilslutning, som Socialdemokraterne nu har givet til, at TV 2 skal sælges efter de principper, som blev aftalt mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti, gælder. Den gælder frem til 2010, det kan jeg læse ud af aftalen, så uanset hvilket flertal vi får efter næste valg, skal TV 2 sælges på de præmisser, der er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Men hvad sker der efter 2010? Hvis nu retssagerne skulle trække ud efter den periode, har Socialdemokraterne så stadig bundet sig til, at TV 2 skal sælges?

Jeg tror, at hr. Per Clausen udmærket er klar over, at et salg af TV 2 ikke har været Socialdemokraternes kop te, det er ikke noget, vi har ønsket. Vi kunne konstatere, at hvis vi ville ind og have indflydelse på det her medieforlig, var noget af det, vi måtte betale, altså at acceptere, at der var et flertal for at privatisere TV 2.
     Derfor har vi nu lavet en aftale om privatiseringen, der sikrer, at selv om TV 2 privatiseres, pålægges der TV 2 stærke public service-forpligtelser, og vi har sikret, at hvis TV 2 ikke overholder de forpligtelser, kommer der markante bøder til TV 2. Det har været det vigtigste udgangspunkt for os i de her forhandlinger.
     Det er klart, at vi står ved den aftale, som her er indgået, altså at det nu er besluttet at sælge TV 2, og den proces må vi selvfølgelig også fortsætte, den vej må vi gå, såfremt der kommer en socialdemokratisk regering, hvis mulighederne ellers er der for det.

Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Det vil altså sige, at Socialdemokraterne har indgået en uopsigelig og evig aftale om, at TV 2 skal sælges. Det er jo rart at vide, for så er det jo bragt uden for enhver politisk debat for de partier fra oppositionen, som indgår i det her medieforlig.
     Så var der noget andet, som hr. Mogens Jensen var meget stolt af, nemlig medielicensen. Jeg vil da bare spørge, hvad der gør en socialdemokrat stolt af at indføre et licenssystem, som pålægger mennesker med en dårlig økonomi, som måske af den grund har fravalgt tv, ekstraudgifter, hvis de ønsker at følge med i den nye, moderne teknologiske udvikling. Jeg har meget, meget svært ved at se, at det skulle give anledning til at gøre en socialdemokrat stolt.

Nu har jeg på ingen måde brugt udtrykket, at jeg var stolt af det licensforslag, der ligger her. Vi har accepteret, at det var en del af en forhandling. Vi havde jo sammen med den øvrige opposition et helt andet forslag til, hvordan licenssystemet skulle indrettes.
     Men når hr. Per Clausen spørger, vil jeg svare, at det jo er helt klart, at det må være sådan, at vi, på baggrund af den måde teknologien udvikler sig på, sikrer, at alle, der ser og har mulighed for at se og høre Danmarks Radio og public service-tilbuddene, selvfølgelig også kommer til at bidrage og betale, og så må man indrette et licenssystem, der sikrer det princip, og det tror jeg i øvrigt også hr. Per Clausen er enig i.

Der er yderligere en kort bemærkning, og det er fra fru Ellen Trane Nørby.

Jeg vil først bare takke den socialdemokratiske ordfører for at fremhæve alle de gode ting, som jo også lå i det oprindelige lovforslag.
     Så vil jeg bare høre den socialdemokratiske ordfører, om det ikke er korrekt, at de public service-forpligtelser, som den socialdemokratiske ordfører omtaler i forbindelse med salget og privatiseringen af TV 2, også lå i den oprindelige aftale og hele tiden har været en del af det aftalegrundlag, der lå i den tidligere medieaftale mellem Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti om selvfølgelig stadig væk at sikre nogle indholdsforpligtelser omkring et privatiseret TV 2.

Jeg kan bekræfte over for fru Ellen Trane Nørby, hvad hun formentlig ved, at de public service-forpligtelser, der nu ligger på TV 2, er stærke og sikrer, at vi har et TV 2 i fremtiden, som altså har forpligtelser over for den danske befolkning til at sende programmer af stor kvalitet på en lang række områder.
     Det er det, vi har ønsket at få fastholdt også i et privatiseret TV 2, og vi har så ud over at fastholde de her stærke public service-forpligtelser sikret, at hvis de bliver overtrådt, er det bøder af en anselig størrelse, der kommer på tale. Det tror jeg faktisk er det vigtigste i den her aftale.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi går videre, og den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, fru Louise Frevert.

Som ventet blev der indgået et ny medieforlig den 6. juni i år, men at det blev så bredt et forlig, som det gjorde, var nok overraskende for mange. På den anden side er det fornuftigt, at man i den danske mediepolitik kan være bredt politisk funderet med hensyn til noget så påtrængende som medierne. Vi bliver hver dag konfronteret med medier på alle mulige niveauer, og tv-udsendelser strømmer ud i stuerne hos absolut hovedparten af befolkningen. Derfor er det vældig godt, at så mange partier nu er med i et medieforlig for at tegne et så alsidigt mediebillede som muligt og med et bredt fremadrettet sigte.
     I dette lovforslag er der nogle enkelte punkter, som jeg vil omtale, fordi de er nye tiltag i mediesammenhæng. En public service-pulje er noget helt nyt, og det vil kun være tv-stationer, som ikke modtager licenspenge, som vil kunne søge penge fra denne pulje. Sagt på en anden måde vil det være kommercielle tv-stationer, som vil få en chance til at producere nyskabende tv. Græsrods-tv-stationer og Danmarks Radio og TV 2 får i sagens natur offentligt tilskud og vil derfor ikke være berettiget til at få del i de 75 mio. kr., som public service-puljen er på. Den nye bestyrelse i Danmarks Radio kommer til at have lige så stort ansvar, som den har haft hidtil, hvor det i princippet er bestyrelsen, der har det overordnede programansvar, men som noget helt nyt vil det ikke længere efter den næste periode være muligt at blive medlem af bestyrelsen, hvis man er kandidat til f.eks. en kommunalbestyrelse, et regionsråd, Folketinget eller EU-Parlamentet. Et andet nyt tiltag er lytternes og seernes redaktør, og for at sikre redaktørens selvstændige eksistens og funktion og samtidig være uafhængig af Danmarks Radios programproduktion, er det meningen, at personen skal ansættes direkte efter drøftelse med generaldirektøren i Danmarks Radio og afrapportere til bestyrelsen. Det vil sige, at i princippet bliver lytternes og seernes redaktør ansat af bestyrelsen og bliver mere uafhængig af DR's direktion.
     I det eksisterende Radio- og tv-nævn er der syv medlemmer, men for at få en alsidig og nøgtern sagsbehandling af tingene kommer der nu et ottende medlem ind i nævnet, som bliver udpeget af danske lytter- og seerorganisationer. De resterende syv medlemmer vil stadig være repræsenteret med juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig, mediemæssig og kulturel sagkundskab, og det er jo glimrende.

     Ligeledes fremgår det af vores medieaftale, at der i den kommende public service-kontrakt vil være en forpligtelse til at underkaste nye public service-tjenester, eksempelvis on demand-tjenester, og en intern prøve, en værditest, for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. Den endelige afgørelse om de pågældende nye aktiviteter skal dog godkendes af DR's bestyrelse.
     Et af de punkter, der har været mest omtalt i forbindelse med det nye medieforlig, er medielicensen, og jeg må indrømme, at jeg synes, det er vældig godt formuleret i det her forslag, hvor det ligesom rammer en pæl igennem alle de fordomme, der har været omkring medielicensen, også fordi der er gået rygter om, at har man både et fjernsyn, en pc, en mobiltelefon og andet, der kan tage tv-programmer, skal man pludselig betale, jeg ved ikke hvor mange husstandslicenser, og det er helt fejlagtigt. Det er som hidtil sådan, at man alene skal betale én licens pr. husstand. Sådan har det været hele tiden; uanset hvor mange fjernsyn der har været i en husstand, så har man kun betalt én tv-licens, og det vil også blive sådan i fremtiden.
     Men for at være lidt oppe på beatet og følge med tiden og for at det kan være lidt fremsynet har vi indgået en aftale om, at medielicensen skal omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc'er og visse mobiltelefoner, at medielicensen for husstande dækker alle licenspligtige apparater i den pågældende husstand, og at medielicensen vil blive opkrævet efter et tilmeldingsprincip, netop som det er gældende i øjeblikket for licensordningen. Det kan simpelt hen ikke siges mere tydeligt.
     Det er nogle af de enkelte punkter, som vi i Dansk Folkeparti mener har været rigtig gode her i denne del af medieaftalen, så vi støtter selvfølgelig også L 64.

Ja tak. Der er lige et spørgsmål fra hr. Per Clausen.

Nu skal man jo ikke fremlægge folks tilslutning til forliget mere positivt, end de selv gør - da jeg kom til at kalde hr. Mogens Jensen begejstret og stolt lige før, passede det åbenbart ikke - men jeg opfattede i hvert fald, at fru Louise Frevert er tilfreds med, at man har indført medielicensen.
     Jeg vil så spørge, om det slet ikke giver fru Louise Frevert anledning til nogen bekymring, at det her faktisk kan, eller rettere sagt vil ramme mennesker, som bevidst har fravalgt tv f.eks. på grund af økonomiske forhold, men som faktisk gerne vil have moderne it-grej i deres hjem og moderne opkobling til internettet. De bliver ramt af det her. Kan det overhovedet ikke bekymre fru Louise Frevert?

Der er mange ting, der kan bekymre ordføreren, men lige nøjagtig det her kan ikke bekymre mig, idet der er taget højde for tingene bredt, rundt og velfunderet i det her forlig, også med hensyn til medielicensen, og er der et par enkelte husstande, et par enkelte personer, der bliver ramt af det, ja, så må man altså i solidaritetens hellige navn - og det må da vel være noget, som hr. Per Clausen kan forstå - være klar over, at hvis man skal bevare public service-funktionen, og hvis man skal bevare public service-kanalerne på den måde og i den udstrækning, som de har på nuværende tidspunkt, er man simpelt hen nødt til at have en licens af den ene eller den anden art.
     Om svage grupper, som ikke har råd til det, vil jeg sige, at ifølge aftalen er pensionister jo altså eksempelvis
- og det ved hr. Per Clausen jo også - fritaget, eller de får rettere sagt en reduceret pris, sådan at man kan være sikker på, at de også kan få set deres fjernsyn.

Nu skal jeg nok senere i min egen ordførertale vende tilbage til, hvordan man kan finansiere Danmarks Radio uden at have en asocial skat, hvor alle mennesker uanset deres indkomst betaler det samme.
     Men jeg vil alligevel spørge fru Louise Frevert: Er det ikke rigtigt, at man direkte i bemærkningerne til det her lovforslag skriver, at de undtagelsesbestemmelser, der er med hensyn til licens, og som kun omfatter dårligt stillede pensionister, under ingen omstændigheder skal udvides til andre grupper? Det er sådan, det er.
     Får det alligevel ikke den konsekvens, at blandt f.eks. folk på kontanthjælp, studerende og andre, som har en lav indkomst, kan det at investere i it-grej, som kan være meget godt og nyttigt også af hensyn til de børn, der måtte være i familien, betyde, at de bliver pålagt en ekstra omkostning? Så kan vi altid diskutere, hvor mange tusind mennesker det rammer, men det rammer nogle, og er det de mennesker, der skal rammes?

Jeg har altså lidt svært ved at sætte mig ind i hr. Per Clausens fantasiverden, for hvis man eksempelvis er på kontanthjælp eller har en dårlig økonomi, farer man jo ikke ud og køber nye pc'er og mobiltelefoner og andre nye platforme. Det kan jeg ikke forestille mig man så vil have råd til.
     Jeg må altså også pointere, og det står også udtrykkeligt i lovforslaget, at der jo ikke er nogen forskel på den nuværende ordning og den efterfølgende med hensyn til det at skulle betale en licens. Det bliver de samme husstande, der kommer til at betale. Og på nuværende tidspunkt er der altså ret mange, der både har den ene og den anden moderne platform, som også har et tv-apparat.

     Vi skal altså også tænke på fremtiden, og jeg tror et eller andet sted, at det er lidt af et fantasia, når hr. Per Clausen mener, at man, hvis man ikke har så mange penge, har råd til at gå ud og købe dyre pc'er, hvor man så kun vil benytte pc'en til at se fjernsyn. Den fantasiverden kan jeg slet ikke identificere mig med.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Carina Christensen.

Det er ikke uden en vis stolthed, at man som konservativ kan stå her og være ordfører for endnu en stor revision af medielovgivningen, hvor det igen er en konservativ kulturminister, der har ført forhandlingerne. Med det her lovforslag tager vi de første skridt til at gennemføre den medieaftale for de næste 4 år, som regeringen indgik med seks af Folketingets partier i juni måned i år.
     Man kan på mange måder kalde det et historisk medieforlig. Under de forrige medieforhandlinger var det især salget af TV 2, der gjorde, at vi ikke kunne indgå en bred politisk aftale. I dag kan vi glæde os over, at samtlige Folketingets partier minus Enhedslisten nu støtter, at TV 2 skal privatiseres, så snart det er muligt i forhold til sagerne ved EF-Domstolen. Vi får nu skabt de bedst mulige betingelser for en robust privat, kommerciel mediesektor, samtidig med at vi udvikler vores public service-tv.
     I Det Konservative Folkeparti glæder vi os over, at vi nu igen styrker det private produktionsmiljø. Vi får nu skabt en public service-fond, som vil give de kommercielle aktører mulighed for at skabe og sende public service-programmer. DR får hermed en sund konkurrence både på pris og kvalitet. 75 mio. kr. er selvfølgelig ikke meget op imod Danmarks Radios ca. 3 mia. kr. til public service-ydelser, men det er et skridt i den rigtige retning, og hvis fonden bliver en succes, kan beløbet jo forhøjes på sigt. Det private produktionsmiljø får også yderligere en håndsrækning ved, at vi nu begrænser de regionale TV 2-stationers mulighed for at udøve anden virksomhed. Vi får nu en ny medielicens, som fremtidssikrer licensfinansieringen af Danmarks Radio og de regionale TV 2-stationer, og i Det Konservative Folkeparti hilser vi den nye medielicens velkommen. Den nye licens vil dog uundgåeligt medføre mere administration til gene for de mange forhandlere. I Det Konservative Folkeparti er vi meget optaget af at minimere den administrative belastning mest muligt, og vi har derfor en klar forventning om, at man vil gøre alt, hvad man kan, for at forenkle indberetningerne. Vi er også yderst tilfredse med, at overgangen til en medielicens for erhvervslivet skal gennemføres på en sådan måde, at erhvervslivets samlede licensbetaling i faste priser fastholdes på 2006-niveau. Med den nye medieaftale videreføres Danmarks Radio som Danmarks førende udbyder af public service med en række nye, spændende tiltag. Vi kan bl.a. glæde os til en ny digital børne- og historiekanal. Vi hilser det velkommen, at Danmarks Radios bestyrelse nu får yderligere en medarbejderrepræsentant, ligesom vi er glade for, at DR's uafhængighed sikres ved, at hverken siddende politikere eller kandidater i fremtiden kan være medlemmer af bestyrelsen. Men ligesom Venstre havde vi selvfølgelig også gerne set en professionel bestyrelse.
     I den nye medieaftale kan man finde mange af de kerneelementer, der er vigtige i konservativ mediepolitik, nemlig konkurrence, mangfoldighed og nye aktører. Vi glæder os over, at så mange partier er med i aftalen, og at vi dermed nu er mange, der trækker i samme retning. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Ja tak. Der er lige en enkelt spørger, hr. Per Clausen.

Jeg forstår godt, at den konservative ordfører er stolt. Det er da flot af en konservativ minister at fremlægge et forhandlingsudspil, få det uændret igennem og så oven i købet se en glad socialdemokratisk ordfører bagefter. Det er sådan set ganske flot.
     Der er en enkelt ting, jeg vil spørge fru Carina Christensen om, og det er noget, jeg simpelt hen ikke forstår. Fru Carina Christensen sagde, at det var godt, at man havde fået politikerne ud af bestyrelsen. Det er jeg sådan set enig i, hun skal ikke høre et ondt ord fra min side
i den anledning, men hvad er forklaringen på, at vi skal vente til år 2011, før kommunalbestyrelsesmedlemmer og kandidater til kommunalbestyrelser skal ud? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Jeg tror nu godt, at hr. Per Clausen, hvis han tænker sig om, forstår forklaringen på det. Og jeg vil heller ikke lægge skjul på, at vi fra konservativ side havde ønsket en professionel bestyrelse af Danmarks Radio. Det har vi sådan set arbejde for at der kommer i fremtiden. Vi synes også, at der er behov for det, og at det har vist sig ret tydeligt, at det er den vej, vi skal gå.
     Men vi er tilfredse med, at vi nu har lavet en overgangsperiode, hvor man på sigt vil nå det resultat, at der hverken sidder kandidater eller politikere i DR's bestyrelse.

Jeg skal bare være helt sikker på, at jeg forstår den konservative ordførers svar rigtigt. Der findes ingen saglige begrundelser for, at man har undtaget kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det er udelukkende et personspørgsmål, som har været vigtigt for et af de politiske partier, der har indgået den her aftale.

Vores mål er på sigt, at der hverken skal sidde politikere eller politiske kandidater i bestyrelsen derude, og vi synes, det er helt fint, at man laver en overgangsperiode, indtil det træder i kraft.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det lovforslag, vi nu behandler, er en del af udmøntningen af det medieforlig, vi indgik i foråret i en meget bred kreds af partier, og jeg skal ikke undlade at glæde mig over, at vi nu igen har brede aftaler bag mediepolitikken i Danmark. Efter to smalle medieforlig har vi nu fået en bred aftale, hvor seks af Folketingets partier kan være med.
     Vi synes, vi har fået lavet en god aftale, hvor der er et stærkt Danmarks Radio, der får mulighed for at lave en ny børne- og historiekanal, vi har fået styrket TV2's regioner, der får en ekstra times sendetid på det digitale net, vi har fået styrket de lokale græsrodsstationer, og sådan kunne jeg blive ved.
     I det lovforslag, vi her skal forholde os til, er der særlig tre elementer, som jeg gerne vil forholde mig til. For det første indføres der en nye medielicens i stedet for den nuværende tv-licens, og det er vi meget glade for, fordi Det Radikale Venstre gerne vil arbejde hen imod en teknologineutral licens, og vi ser medielicensen som et step på vejen i den retning. For det andet er der public service-puljen, som nu kommer og kan støtte produktion på private, kommercielle tv-stationer. Det er ikke et forslag, vi har stillet, men et forslag, der lå i regeringens udspil. Men vi er glade for, at vi i forhandlingerne har fået det indsnævret til kun at være støtte til dokumentarprogrammer og til dramaprogrammer, for det er lige præcis for de to programtyper, vi mener at konkurrencen til Danmarks Radio i dag er for svag, og derfor kan man gå ind og lave en egentlig konkurrencesituation i forhold til DR til gavn for det produkt, der kommer både i DR og på de private stationer. Endelig er der bestyrelsen, som jeg også godt kunne tænke mig at knytte et par kommentarer til. Jeg synes, der her til formiddag foreløbig har været en lidt underlig diskussion. Det er jo faktisk sådan, at vi bevarer en professionel bestyrelse i Danmarks Radio. Det er noget vrøvl, når man diskuterer det, som om det var valget mellem en professionel bestyrelse og en ikkeprofessionel bestyrelse. Det, der blev diskuteret, var, om der skulle være tale om en ministerudpeget bestyrelse eller en bredt udpeget bestyrelse, og vi er meget glade for, at man valgte at beholde den brede udpegning, så vi nu har en bredt udpeget professionel bestyrelse i Danmarks Radio. Det er vi tilfredse med. Alt i alt kan Det Radikale Venstre naturligvis bakke op om lovforslaget, som jo er en del af udmøntningen af det forlig, vi selv har været med til at indgå.

Ja tak. Vent lige et øjeblik, for der er et spørgsmål fra hr. Per Clausen.

Nu har jeg jo altid opfattet Det Radikale Venstre som et moderne parti og hr. Simon Emil Ammitzbøll som en moderne mand - og det er kun rosende ment, skal jeg skynde mig at sige - men kan hr. Simon Emil Ammitzbøll ikke forklare mig, hvori det moderne og fremtidssikrede består, når man lægger en afgift på ny teknologi? Og hvad er forklaringen på, at Det Radikale Venstre forlod det fornuftige standpunkt, at public service-forpligtelser ligesom så meget andet offentligt i det her land kan finansieres via de bevillinger, der i øvrigt er på statens område, sådan at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder?
     Det andet spørgsmål er, om hr. Simon Emil Ammitzbøll kan forklare mig, hvad der er årsagen til, at der er det her særlige forhold omkring kommunalpolitikere, hvor man skal have en overgangsperiode - en overgangsperiode, man ikke har brug for til noget som helst andet.

Til det første spørgsmål vil jeg lige oplyse hr. Per Clausen om, at vi i Danmark har en regering, der går ind for et skattestop, og det vil gøre, at den model for omlægning af licensen, som hr. Per Clausen omtaler, slet ikke ville kunne lade sig gøre. Det er den ene ting. Noget andet vedrørende licensen er, at vi jo havde ønsket, at man havde lavet en obligatorisk husstandslicens med en frameldemodel, men det var der ikke flertal for. I stedet for har vi nu fået denne her medielicens, der dækker flere former for apparattyper, og det synes vi er et udmærket kompromis og et skridt i den rigtige retning.
     Med hensyn til spørgsmålet om DR's bestyrelse, er det ingen hemmelighed, at Det Radikale Venstre havde ønsket, at alle former for politikere og kandidater til politiske hverv skulle have været taget ud af DR's bestyrelse. Der har så været et ønske fra anden side om, at man skulle have en længere overgangsordning for kommunalbestyrelsesmedlemmer, og det har vi så accepteret som en del af det kompromis, som vi har indgået med fem andre partier.

Debatten i dag har i hvert fald om ikke bragt en nyhed, så i hvert fald klargjort noget. Det Radikale Venstre siger, at skattestoppet bøjer man aldrig nakken for, men her har vi et område, hvor man bøjer nakken. Jeg håber, at hr. Simon Ammitzbøll har det afklaret med damen med tasken, så han ikke kommer ud i alvorligt uføre.

     Men jeg vil dog alligevel opretholde mit spørgsmål ved at spørge: Synes hr. Simon Emil Ammitzbøll ikke, at det er underligt, at regeringen udbreder brugerbetaling til flere områder - det strider jo også imod skattestoppet, har jeg lige læst at skatteministeren skal have sagt i 1999 - og når regeringen gør det, kunne Det Radikale Venstre så ikke sige:
Jamen når brugerbetaling og skat i grunden er det samme, hvorfor så ikke vælge at finansiere det her via skatten, da det er det langt mest socialt fornuftigte og også er det, der ikke blokerer for en teknologisk udvikling?

Jeg er utrolig glad for, at hr. Per Clausen giver mig lejlighed til at sige, at Det Radikale Venstre jo i modsætning til Folketingets fire største partier er modstander af skattestoppet, men når det er sagt, vil vi også gerne have indflydelse på dansk mediepolitik i de kommende 4 år, og derfor har vi jo været nødt til at acceptere, at det er en forudsætning, hvis der skulle indgås et kompromis.
     Det er der blevet lavet, og til gengæld har vi faktisk fået en bestyrelsesmodel, som hr. Per Clausen jo også selv var inde på, som stort set er en kopi af det, der stod i Det Radikale Venstres medieoplæg. Vi har fået en børne/historiekanal, vi har fået noget mere sendetid til de regionale stationer, vi har fået flere penge til de lokale græsrodsstationer på tv og radio, og i det hele taget har vi fået sat rigtig mange gode fingeraftryk på mediepolitikken.
     Men jeg skal love hr. Per Clausen, at vi ikke bøjer nakken for skattestoppet, og at vi fortsætter med at kæmpe imod, også selv om de to øvrige statsministerpartier stadig væk gerne vil bevare et skattestop.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen.

Der sker i disse år en rivende medieudvikling. Internationaliseringen gør, at medierne ikke længere kan afgrænses inden for det enkelte lands grænser. Der er meget stærke kommercielle aktører, som opererer i den internationale medieverden. Der er nye platforme, som man ser medierne på. Den tid er forbi, hvor familien samlede sig ved kaffekopperne og sofabordet foran husalteret og så et fjernsynsprogram, som man så kunne snakke om næste dag.
     Midt i denne rivende medieudvikling er det vigtigt for os at fastholde stærke public service-medier og stærk public service i hele mediebilledet. Det betyder, at medierne ikke udelukkende har et kommercielt formål, men at de også har nogle samfundsmæssige forpligtelser. Det indebærer, at der skal være så stærke krav som muligt til alle aktører, og det betyder ikke mindst, at vi skal have et stærkt Danmarks Radio, der kan være flagskibet i en fortsat styrket public service i mediebilledet.
     I den sammenhæng synes vi, at det her forlig er et smukt stykke politisk håndværk. Modsat andre skal jeg ikke stå her og prale af, hvad jeg har fået gennemført. Jeg synes, at alle har grund til at være tilfredse med, at der faktisk er lavet et kompromis, som på mange måder tager højde for de udfordringer, som vi står over for. Det er ikke alle elementer i aftalen, som vi er begejstrede for, men for os har det været vigtigt at få indflydelse på de kommende års udvikling. Der er jo i høj grad tale om en rammeaftale, som skal udfyldes i de kommende år i forhold til, at man jo på grund af den hastige medieudvikling hele tiden står over for nye udfordringer og nye problemstillinger, som man skal tage stilling til, og i den rivende medieudvikling synes vi, at mediepolitikken er et alt for vigtigt område til udelukkende at overlade til kulturministeren, fru Ellen Trane Nørby og fru Louise Frevert eventuelt bistået af hr. Mogens Jensen og hr. Simon Emil Ammitzbøll. Vi mener, vi har noget at bidrage med, og vi mener, det er vigtigt, at vi er med til at påvirke udviklingen.

     Det gælder ikke mindst hele digitaliseringen, hvor man jo fra 2009 går væk fra analoge signaler på tv-området, og hvor der skal opbygges et jordbaseret digitalt system. Det er afsindig vigtigt, at det bliver bygget op på en måde, så det ikke udelukkende er de kommercielle aktører, der får magten der, men at der kan fastholdes stærke public service-forpligtelser. Det gælder på tv-området, og det gælder også på radioområdet, når udviklingen dér også kommer mere i gang, end den er i øjeblikket - den er i gang, men den vil komme mere i gang, og i den forbindelse er det også vigtigt, at der bliver stærk public service.
     Med andre ord står vi i høj grad som en del af en kulturkamp, kan man sige, mellem stærke kommercielle aktører, der mener, at radio/tv-mediet er varer på et marked, at der i virkeligheden er tale om erhvervspolitik, når vi diskuterer de her ting. Vi vil fastholde det perspektiv, at det er kulturpolitik, og der skal så mange kulturpolitiske elementer ind som overhovedet muligt.
     Det er baggrunden for, at vi synes, at det her er et fornuftigt og pragmatisk forlig, som giver mulighed for at udfylde rammerne på en fornuftig måde.

Ja tak. Der er lige en enkelt spørger: hr. Per Clausen.

Nu er jeg sådan set på mange områder meget enig i nogle af de betragtninger, hr. Holger K. Nielsen kom med, men jeg vil bare vedrørende det med kulturkampen spørge hr. Holger K. Nielsen, om han mener, det er nyttigt i kulturkampen, at Socialdemokraterne, SF og De Radikale nu har tilsluttet sig, at TV 2 skal sælges - det skal det på den her side af et valg, det skal det efter næste valg eller efter næste valg igen, hvis det ikke er lykkedes - og at man også har sagt, at det skal ske på det grundlag, som er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Mener hr. Holger K. Nielsen, at det er et stærkt indspark i kulturkampen fra SF's side at være med i sådan en aftale?

Jeg vil hellere vende det om og sige, at vedrørende salget af TV 2 måtte vi ligesom vurdere: Hvad er der af muligheder for at få det salg omgjort? Og der er der jo ikke et flertal i Folketinget for at få det omgjort, og der var det, om jeg så må sige, adgangsbilletten til at komme med omkring de andre ting, og det gjorde, at vi accepterede det.
     Jeg synes sådan set, det er mere fornuftigt, at man ligesom ser det fra en anden side, hvor man siger: O.k., TV 2-salgsprocessen er i gang, og derfor er det heller ikke godt for TV 2, at der bliver ved med at være usikkerhed om det. Så er det vigtigt, at vi på den ene side får så stærke public service-forpligtelser ind som overhovedet muligt og på den anden side får styrket Danmarks Radio.
     Det er det, som er sket i den her aftale, og det synes jeg i og for sig er meget fornuftigt set i forhold til, at det alternativt ville have været kulturministeren, fru Louise Frevert og Venstre, der havde stået for det her.

Ønsker hr. Clausen ordet endnu en gang? (Per Clausen nikker). Værsgo.

Så vidt jeg har forstået - jeg kan have misforstået alting - er der intet, der tyder på, at TV 2 bliver solgt på den her side af næste folketingsvalg. Muligheden for at forhindre salget eksisterer altså.
     Er det ikke rigtigt, at SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre accepterer, at salget sker på præcis de præmisser, som Dansk Folkeparti og regeringspartierne har aftalt, og at man ikke har opnået nogen ny sikkerhed i forhold til public service og TV 2? Man har på det område intet opnået. Man har tilsluttet sig noget, som man talte meget stærkt imod for 4 år siden. Nu er det så en del af den politik, som vi må acceptere.

Nej, altså, det, der ligger i aftalen, er, at salgsprocessen foregår på baggrund af den aftale, der er mellem det nuværende flertal. Kommer der et nyt flertal, ligger der i det, at salget stadig væk skal finde sted, men salgsprocessen er vi ikke bundet af. Det synes jeg da er en ganske udmærket måde at håndtere det her på, nemlig at vi siger: O.k., vi er forpligtet til at sælge, det er vi, ja, men den salgsproces, som er sat i gang, er vi ikke forpligtet til, hvis der kommer et nyt flertal, og der håber jeg da på, at Enhedslisten til den tid vil gå konstruktivt ind og diskutere, hvordan salgsprocessen så måske kan finde sted på en anden måde. Men det er rigtigt, at selve salget har vi forpligtet os til.
     Som sagt synes jeg sådan set, det er ufornuftigt, også i forhold til TV 2's udvikling, at der konstant skal være usikkerhed omkring det her salg, og derfor er det vigtigt at få så stærke public service-forpligtelser ind som overhovedet muligt og ikke mindst at få styrket Danmarks Radio, og det er det, vi har gjort her.

Tak til ordføreren. Sidste ordfører er hr. Per Clausen.

Per Clausen (EL):
Det er i hvert fald rigtigt, som hr. Holger K. Nielsen indledte med at sige, at det på en eller anden måde er lidt absurd, at vi stadig væk i Danmark insisterer på at diskutere mediepolitik, som om der var en klar forskel på de elektroniske og på de trykte medier. Vi burde selvfølgelig gå over til at diskutere mediepolitik i sammenhæng, fordi medierne jo også lapper ind over hinanden, både på den ene og på den anden måde.
     Denne medieaftale indeholder faktisk også enkelte fornuftige elementer. Dem vil jeg dog ikke bruge mine 5 minutter på at gennemgå her. Jeg vil argumentere for, hvorfor Enhedslisten ikke kunne være med.
     For det første indebærer medieaftalen, at TV2 skal sælges så hurtigt som muligt. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF binder sig til at medvirke til at sælge TV2 i overensstemmelse med det forretningsmæssige grundlag, der er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det er altså ikke sådan, at man kan etablere et nyt forretningsmæssigt grundlag, hvis der skulle komme et nyt politisk flertal. Nej, man har bundet sig selv på hænder og fødder.
     Der er jo ikke nogen grund til at gå langt ind i det. Den daværende socialdemokratiske medieordfører, fru Mette Frederiksen, har jo meget, meget klart redegjort for, hvilke negative konsekvenser et salg af TV2 vil få, så det går jeg sådan set ud fra vi er enige om, men her har man altså bare bøjet nakken.
     Så har man valgt at udvide licensen til nu at omfatte noget, man kalder en medielicens. Problemet med licens er jo, at alle betaler det samme uanset indkomst. Det er en skat, som er gennemført asocial. Og da dét åbenbart ikke var dumt nok, har man også valgt at gøre det til en skat på nyt it-grej. Det er jo rigtigt, som fru Louise Frevert siger, at hvis man har få penge, er det svært at få råd til ny teknologi, men skulle man alligevel få sparet sammen til det, kan det politiske flertal her i Folketinget i hvert fald sørge for, at man også skal betale licens oveni, hvis man faktisk har fravalgt fjernsynet for at få råd til det her it-grej måske af hensyn til børnenes mulighed for udvikling. Det rammer man her, selv om man selvfølgelig godt kunne finansiere Danmarks Radio via skatten, som man finansierer stort set al anden kultur, uden at den anden kultur bliver udsat for større statsindgreb end Danmarks Radio.
     Så er der bestyrelsen, hvor hr. Simon Emil Ammitzbøll jo meget rigtigt sagde, at man godt kunne kalde den nuværende bestyrelse professionel, lige så professionel, som man kan kalde så mange andre bestyrelser, hvor der ikke sidder politikere. Man har så valgt - det er jeg sådan set enig i - at det ikke skal være ministeren, der skal udpege folk. Og hvem skal det så være, når man sidder i Folketinget? Så skal det selvfølgelig være de politiske partier, for så udpeger man jo selv, og det har vist sig, at det har man været rigtig god til.
     Men så siger man, at det ikke skal være politikere, hverken nogen, der er aktive nu, eller nogen, som har tænkt sig at blive det. Det skal så nok være dem, der - ja, man tør næsten ikke tænke på, hvem det så bliver. Men når man så har besluttet det, siger man, at det dog ikke gælder byrådsmedlemmer og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke bare skriver: Det gælder ikke borgmestre. Så var man sikker på, at man havde fået ram på alle dem, man skulle have ram på, og stadig væk friholdt den ene person, der her skal friholdes.
     I en situation, hvor alle må erkende, at Danmarks Radios bestyrelse har svigtet, og hvor de, der har siddet længst og måske engang været formænd og været tæt involveret i økonomien, har svigtet mere end andre, er det så vigtigt for det næststørste parti i Folketinget at sikre, at deres repræsentant kan fortsætte i bestyrelsen, at det bliver en vigtig del af forhandlingerne at lave en fuldstændig ubegribelig undtagelse. Men jeg går ud fra, at det er noget, Socialdemokraterne har måttet kæmpe hårdt for, og her har vi måske i virkeligheden forklaringen på accepten af salget af TV2: Det var vigtigt at beholde Finn Aaberg i Danmarks Radios bestyrelse. Det har man opnået, og tillykke med det. Det er nok beklageligt for Danmarks tv-seere og lyttere og for medarbejderne i Danmarks Radio, men det er vel godt for Socialdemokraterne.

Lige et øjeblik. Nu melder hr. Mogens Jensen sig pludselig i sidste øjeblik. Der må være et eller andet, der er galt.

Jeg synes, det ville være synd for hr. Per Clausen, som jo altid er velforberedt her i debatterne i Folketinget, hvis han skulle gå herfra med en vildfarelse. Det handler jo lige præcis om det her med salgsbetingelserne eller salgsprocessen omkring TV2. Jeg ved ikke, om hr. Per Clausen har læste medieaftalen helt præcist, for hvis han slår op på side 6 i selv samme, vil han jo se, at det der står, at salgsprocessen selvfølgelig ikke er en del af den nærværende medieaftale. Det vil sige, at skulle der komme et regeringsskifte, har man altså muligheder for at gennemføre salgsprocessen med udgangspunkt i det, som eventuelt et nyt regeringsflertal ville ønske. Jeg vil bare lige være sikker på, at hr. Per Clausen har læst aftalen.

Nu er der jo nogle formuleringer omkring tidsforholdene her, som er en lille smule uklare, for på et tidspunkt troede jeg også, at det der med, at salget af TV2 ikke var tidsubegrænset i forhold til aftaleperioden, refererede til, at den bare var lige så tidsubegrænset som aftalen. Nu viser set sig, at den er tidsubegrænset i al evighed.

     Men jeg kan altså forstå, at ud over det, at TV2 skal sælges, kan et kommende folketingsflertal beslutte sig til, at det kun vil sælge til f.eks. en eller to danske medier, og det er der
t overhovedet ingen begrænsning på. Hvis det er rigtigt, og hvis ministeren efterfølgende kan bekræfte, at det er rigtigt, er det, hr. Mogens Jensen har opnået, alligevel ikke så ringe. Men det er bare en helt ny udlægning af den aftale, der er lavet mellem partierne, vil jeg sige.

Jeg er da glad for, at hr. Per Clausen nu ved at få læst teksten fra medieaftalen kan se, at der faktisk er en mulighed for eventuelt efter et regeringsskifte at tilrettelægge en proces, som er anderledes end den, der er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti på nuværende grundlag. Jeg håber da så, at hr. Per Clausen vil bidrage aktivt til det, når den situation måtte opstå.

Jeg kan forsikre hr. Mogens Jensen for, at jeg gerne i dag, men også i det efterfølgende udvalgsarbejde vil sørge for, at vi får meget præcis besked fra ministeren om, hvilke frihedsrettigheder hr. Mogens Jensen, hr. Simon Emil Ammitzbøll og hr. Holger K. Nielsen har i forhold til et gennemført salg af TV2 efter et kommende valg.
     Jeg vil sige på baggrund af de ting, der blev sagt i forbindelse med indgåelse af medieforliget, at det ville overraske mig meget, hvis det forholder sig sådan, at man kan igangsætte en salgsproces, præcis som man selv har tænkt sig, og sælge til hvem man præcis har tænkt sig på de betingelser, man bare selv opstiller, uden overhovedet at have nogen som helst drøftelser med regeringspartierne og Dansk Folkeparti.
     Men hvis det forholder sig sådan, er det naturligvis meget spændende og meget interessant, for så har man i grunden slet ikke forpligtet sig til at sælge i den virkelige verden.

Tak til ordføreren, og så er det kulturministeren.

Jeg vil først og fremmest sige mange tak for, må man sige, den overvejende meget positive stemning og modtagelse, som ordførerne har givet lovforslaget.
     Man kan tydeligt se, at der er mange partier, der står bag aftalen, for på den ene side er det jo et socialdemokratisk forslag, og så er det et radikalt forslag, og så er det et regeringsforslag, og så er det et SF-forslag, og så er det et Dansk Folkeparti-forslag. Jamen det er den bedste af alle verdener. Alle er glade og tilfredse, så jeg er også glad og tilfreds.
     Der er for de fleste af os tale om kendt stof, for vi blot gennemfører den aftale, som vi lavede lige før sommerferien. Derfor ser jeg på den baggrund frem til et godt og konstruktivt samarbejde i forbindelse med den kommende udvalgsbehandling. Vi står naturligvis i Kulturministeriet til rådighed med hensyn til spørgsmål, kommentarer osv.

Det var dejlig prisværdigt kort. Hr. Per Clausen for at stille spørgsmål, ikke overraskende.

Nu kunne det selvfølgelig godt være, at vi skal udveksle spørgsmål skriftligt, men der er et enkelt spørgsmål, jeg godt vil stille kulturministeren allerede her og nu.
     Det er, om det er rigtigt forstået, at den aftale, som er indgået her, ikke lægger nogen som helst begrænsninger på den salgsproces, en kommende socialdemokratisk eller radikal statsminister og regering, hvem det nu bliver, skal gennemføre, når den tid kommer. Er det rigtigt, hvad hr. Mogens Jensen siger, at her ingen begrænsninger er; man kan bare igangsætte den salgsproces, præcis som man selv vil, bare man sælger?

Det kan jeg bekræfte, ja.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.