Vi vedtog ved andenbehandlingen, at det nu er helt klart, at landets kommuner i deres lokalplaner får lov til at stille krav om, at der skal være lavenergibyggeri i et område - det kan enten være den skrappeste af de nuværende kategorier, den, der hedder energiklasse 1, eller energiklasse 2.
Vi vedtog også, at man kan stille krav om regnvandsopsamling. Det er vældig godt og positivt og noget, rigtig mange kommuner har ønsket i mange år - der er jo gået en lang debat om det her forud for, at vi behandler det her lovforslag.
Derimod er der noget, hvor vi ikke har kunnet nå til enighed endnu, og det handler om retten til at stille krav til byggematerialer og stoffer, der er miljømærkede. Det er også en debat, der har kørt i rigtig lang tid. Det fremgår også af det samarbejde, Miljøministeriet har haft med fonden Real Dania, hvor mange kommuner i forbindelse med det her arbejde har sagt, at de ønsker, at det her skal ind.
Vi har så i oppositionen stillet et ændringsforslag her mellem anden- og tredjebehandlingen, der betyder, at man giver kommunerne den her ret til at stille det her krav i lokalplanerne. Vi gør det på et ikkediskriminerende grundlag. Det vil sige, at der skal være tale om materialer, der er mærket efter den ene eller den anden mærkningsordning, sådan at man ikke kan anklages for, at man fusker, og at man bare bruger nogle regler til at stille en bestemt virksomhed bedre end de konkurrerende virksomheder.
Vi er selvfølgelig kede af, at det ikke ser ud til at gå igennem.
Miljøministeren har så sagt, at hun godt vil nedsætte et udvalgsarbejde, der frem til den 1. oktober ser på, hvordan man rent faktisk kan lave de her regler. Det er bedre end ingenting, vil jeg sige. Det er bedre at få det her.
Men i det betænkningsbidrag, miljøministeren har fremsendt, og som er optrykt i betænkningen, er der en enkelt ting, jeg godt vil pege på. For her står der, at arbejdsgruppen vil undersøge mulighederne for f.eks. i lokalplaner at stille krav om miljøvenlige materialer svarende til kriterierne herfor i svanemærkede huse. Jeg mener, at det her skal være bredere. Det må være et dynamisk begreb, sådan at hvor der er miljømærkning, kan man også benytte sig af den.
Egentlig vil jeg jo helst have, at vi bare gør det her og så presser EU-systemet. Det kan godt være, at vi ville få problemer i notificeringen. Omvendt ved vi jo også, at politisk udvikling på miljøområdet kun kommer ved, at man lægger pres på systemerne, herunder EU.
Så vi synes, at det havde været bedre simpelt hen at vedtage det her og så tage kampen direkte. Men jeg vil i hvert tilfælde godt have, at miljøministeren bekræfter, at det ikke skal indskrænkes til svanemærkning, altså at det også er andre mærker; i øjeblikket er der Blomsten.
Det andet er så, at jeg også gerne vil have, at miljøministeren bekræfter, at det her ikke bliver en syltekrukke, altså udvalget, men at det er med henblik på, at vi skal have regler, og at vi skal vedtage regler i den kommende samling, sådan at vi sikrer, at kommunerne gennem lokalplanerne rent faktisk kan stille krav til materialer i forbindelse med byggeri; det kan være få materialer, det kan være mange materialer. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe de beslutninger om, hvad det skal være. Vi synes i hvert tilfælde, at det er urimeligt, at kommuner ikke også kan bruge det her til at profilere sig, og hvis der kommer mange kommuner til, der gør det, vil det jo også have en effekt på byggevaremarkedet, fordi det vil lægge et pres på producenterne - eller man kan også sige det på en anden måde: Det vil motivere i hvert tilfælde nogle producenter til at udvikle byggematerialer, der er mere miljøvenlige end dem, der er på markedet i dag.