Den sidste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 203:
Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje. (Massemediernes kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på Færøerne m.v.). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 28/3 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre støtter lovforslaget, som omhandler seks delelementer med ændringer i den færøske retsplejelov.
     Det drejer sig om medieansvar, børneværn, den faste voldgift og tinglysning. Disse områder henhører under de færøske myndigheder, men selve retsplejen er et rigsanliggende. Derudover er der også i lovforslaget ændringer i den færøske retsplejelov på grund af nye regler om forældremyndighed på Færøerne.
     Hertil kommer, at der også i lovforslaget foreslås en bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed på Færøerne. Det sker med henblik på at opfylde den såkaldte Hoyvikaftale om økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island. Så konkret handler det om islandske advokaters virke på Færøerne.
     Både de foreslåede regler på medieområdet, dvs. kildebeskyttelse for journalister, på børneværnsområdet, det vil navnlig sige medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne, og reglerne vedrørende den faste voldgift, dvs. bevisoptagelse ved domstolene til brug for voldgiftsretter, udspringer af en ændret lovgivning på Færøerne vedtaget af Lagtinget. Ved gennemførelse af nærværende lovforslag kommer reglerne på Færøerne til at svare til de danske regler på området, sådan som Lagtinget har ønsket.
     Tinglysningsopgaverne på Færøerne varetages ikke længere af retten på Færøerne, men af den særlige tinglysningsmyndighed. Derfor foreslås bestemmelserne i den færøske retsplejelov ændret i overensstemmelse hermed.
     Senest fra den 1. juli 2007 sættes en ny lov om forældremyndighed og samvær i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Dette bevirker nogle konsekvensrettelser i Færøernes retsplejelov i reglerne om advokatbeskikkelse. Desuden indsættes bestemmelser, der svarer til, hvad der gælder efter den danske retsplejelov, hvorefter retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale, der efter lov om forældremyndighed og samvær skal finde sted med barnet.
     Endelig lægges der op til bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler for udenlandske advokaters virksomhed m.v. på Færøerne. Det er en opfyldelse af den såkaldte Hoyvikaftale mellem den danske regering, Færøernes landsstyre og Islands regering, hvorefter der bliver mulighed for for islandske advokater at virke på Færøerne. Når justitsministeren sætter bestemmelserne i kraft, vil islandske advokater have samme muligheder for at virke på Færøerne, som de har i Danmark.

     Alt i alt er de foreslåede bestemmelser i lovforslaget meget fornuftige.
     Lovforslaget er forelagt Færøernes hjemmestyre. Deres bemærkninger er endnu ikke fremkommet, men efter aftale med Færøernes hjemmestyre behandles lovforslaget nu her i Folketinget. Færøernes hjemmestyres eventuelle bemærkninger kan man således forholde sig til inden vedtagelse af lovforslaget her i Tinget.
     Som sagt, Venstre kan støtte lovforslaget.

Der er ønsket en enkelt kort bemærkning. Hr. Høgni Hoydal.

Jeg har to spørgsmål til Venstres ordfører. Ordføreren nævnte, at det var efter ønske fra Færøernes Lagting, at disse ændringer foreslås her i Folketinget. Jeg vil gerne høre, hvor ordføreren har det fra. Mig bekendt er det et krav fra Danmark, at man skal gennemføre de her ændringer.
     Det næste spørgsmål er, om hr. Flemming Damgaard Larsen er klar over, at f.eks. Arbejdsgivernes Sammenslutning på Færøerne protesterer imod disse ændringer. De mener, at det er at fratage lovgivningsmyndighed for Færøerne, at man her lovgiver om den faste voldgiftsret på Færøerne. Gør det indtryk på Venstre, at hele det samlede erhvervsliv på Færøerne siger, at det her er en fejl, hvor man egentlig fratager det færøske Lagting lovgivningskompetence? Det samme siger den faste voldgiftsret.

Til det første om ønsket: Her er der nok sket en misforståelse, eller også har jeg ikke udtrykt mig klart nok. Det er ikke således, at det handler om, at det er et ønske herfra, men indholdet er det, der er besluttet af Lagtinget. Det er det, jeg prøver at påpege. Så der er ikke nogen divergens der.
     Med hensyn til den protest, som hr. Høgni Hoydal omtaler, er det ikke noget, der fremgår af et høringssvar og heller ikke på anden måde, men hvis der kommer et eller andet frem, må vi jo se på det under udvalgsbehandlingen.

Ønsker hr. Høgni Hoydal en anden kort bemærkning? Nej, o.k., så er vi færdige med Venstres ordfører, og vi siger tak til ordføreren.
     Den næste ordfører er hr. Arne Toft.

Da Socialdemokratiets ordfører i denne sag, hr. Frank Jensen, er optaget af møde i den grønlandske selvstyrekommission, skal jeg på hans vegne fremføre følgende her ved førstebehandlingen af L 203.
     Lovforslaget omfatter en lang række tiltrængte ændringer
i den færøske retsplejelov, som Socialdemokratiet kan støtte. Det er på tide, at der sker en tilpasning af lovens bestemmelser om kildebeskyttelse for journalister m.v. De nye bestemmelser bliver identiske med dem, som Socialdemokratiet også støttede i forbindelse med Folketingets behandling af medieansvarsloven for Danmark helt tilbage i 1992. Det er godt, at vi med lovforslaget får indført regler om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne i sager om prøvelse af Hovedbørneudvalgets afgørelser om overtagelse af omsorgen for et barn m.v. De samme bestemmelser blev som bekendt også indført i Danmark med vedtagelsen af lov om social service, som trådte i kraft den 1. januar i år. Vi kan også støtte, at domstolene kan bruges til bevisoptagelse for den faste voldgiftsret, der behandler tvister på arbejdsmarkedet på Færøerne. Lovforslaget bringer også retsplejeloven i overensstemmelse med virkeligheden, når det drejer sig om tinglysningsopgaver på Færøerne, som ikke længere varetages af retten, men af en særlig tinglysningsmyndighed under det færøske landsstyre. Socialdemokratiet er stærkt tilfredse med, at lov om forældremyndighed og samvær vil blive sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning den 1. juli 2007. De nuværende færøske bestemmelser om dette vigtige område findes
i myndighedsloven fra 1922. Vi ved alle, hvor store ændringer der er sket på dette område siden 1922. Endelig kan vi støtte, at loven bringes i overensstemmelse med Hoyvikaftalen om økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island. Det indebærer for retsplejeloven, at bl.a. islandske advokater som en følge af Islands deltagelse i EØS-aftalen skal have samme mulighed for at virke på Færøerne, som de har i Danmark. Socialdemokratiet kan som sagt støtte lovforslaget, som også anbefales af Færøernes landsstyre. Vi afventer Lagtingets udtalelser i sagen. Socialdemokratiet vil medvirke til en konstruktiv udvalgsbehandling af lovforslaget.

Når hr. Arne Toft siger, at der er behov for tiltrængte ændringer i retsplejeloven, er jeg fuldstændig enig. Der er utrolig mange og store behov for ændringer i retsplejeloven, men det er ikke det, der er tale om i den her sag. De ændringer, som hr. Arne Toft på vegne af hr. Frank Jensen fremfører, er allerede gennemført på Færøerne. De er bare gennemført i færøsk lovgivning.

     Forslaget her går først og fremmest ud på, at det, der allerede er indført i færøsk lovgivning, som gælder i dag, og som fungerer fint, nu skal tages ud af færøsk lovgivning og føres ind i dansk lovgivning. Jeg vil spørge hr. Arne Toft, om han er klar over, at det er det, sagen drejer sig om, og ikke det indholdsmæssige, som vi alle er enige om.

Jeg må sige, at jeg har fremført hr. Frank Jensens tale, at jeg ikke er klar over det, som hr. Høgni Hoydal siger, og at jeg ikke kan svare for hr. Frank Jensen i denne sag.

Ønsker hr. Høgni Hoydal den anden korte bemærkning? Nej. Så siger vi tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Walter Christophersen.

Formålet med dette lovforslag er at gennemføre ændringer i den færøske retsplejelov, og anledningen til det er lagtingslovgivning vedrørende medieansvar, børneværn, den faste voldgiftsret og tinglysning. De nævnte spørgsmål hører under de færøske myndigheder, hvorimod retsplejen er et rigsanliggende. Retsplejen på Færøerne reguleres af en særlig færøsk retsplejelov.
     Endvidere indeholder lovforslaget ændringer af den færøske retsplejelov som følge af nye færøske regler om forældremyndighed, og endelig foreslås det med henblik på opfyldelse af den såkaldte Hoyvikaftale om økonomisk samarbejde mellem Færøerne og Island at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i den færøske retsplejelov. Bestemmelsen vil give justitsministeren mulighed for at fastsætte regler om udenlandske advokaters virksomhed m.v. på Færøerne.
     Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter: Ændring af reglerne om massemediers kildebeskyttelse, så de kommer til at svare til de regler, der gælder i Danmark i dag; indførelse af regler om medvirken af børnesagkyndige dommere
i sager om tvangsfjernelse af børn m.v., svarende til de regler, der er gældende i Danmark fra 1. januar 2007; indførelse af en regel om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den faste voldgiftsret på Færøerne; ophævelse af reglerne om tinglysning ved domstolene som følge af, at tinglysningsopgaven på Færøerne fra den 1. januar 2006 ikke længere varetages af domstolene, men derimod af en særlig tinglysningsmyndighed, Tinglysningskontoret, under det færøske landsstyre; ændring af reglerne om behandling af sager om forældremyndighed som følge af nye færøske regler om forældremyndighed og endelig indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse, der giver justitsministeren mulighed for at fastsætte regler for udenlandske advokaters virksomhed m.v. på Færøerne. Dansk Folkeparti kan tilslutte sig dette lovforslag, og afslutningsvis vil jeg spørge justitsministeren, hvornår ministeren forventer, at hjemmestyrets udtalelser angående lovforslaget vil foreligge.

Når Dansk Folkepartis ordfører siger, at retsplejeloven er et rigsanliggende, vil jeg ganske kort spørge, hvad han bygger det på.
     Jeg kan oplyse, at i den færøske lovgivning er der masser af bestemmelser, som fastsætter retsplejeregler, så jeg vil bare spørge, hvordan ordføreren kommer frem til, at det skal være et rigsanliggende. Hvem har sagt det, og hvor står det?

Jamen det fremgår jo af selve lovforslaget, og derfor vil jeg henholde mig til, at retsplejen er et rigsanliggende. Jeg vil ikke gå ind i en yderligere debat om, hvad der er rigsanliggender eller ej, men alene forholde mig til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og den næste ordfører er hr. Christian Wedell-Neergaard.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget, som ændrer den færøske retsplejelov på en række områder, og dermed kunne jeg gå ned, fordi lovforslaget jo er blevet grundigt gennemgået af de tidligere ordførere. Men jeg skal nu alligevel knytte et par bemærkninger til det.
     De foreslåede ændringer hører under de færøske myndigheder, hvorimod retsplejeloven er et rigsanliggende, som det også fremgår af lovforslaget, som er fremsat efter aftale med det færøske Lagting.

     Hovedpunkterne i forslaget er en ny og moderniseret lovgivning på en række områder, bl.a. anvarsmæssige forhold på medieområdet, så reglerne bringes i overensstemmelse med de regler, som gælder i Danmark, nye regler om børneværn og nye retsplejemæssige regler om domstolenes behandling af sager om børneværn med deltagelse af børnesagkyndige dommere, ændringer af den faste voldgiftsret vedrørende tvister på arbejdsmarkedet, ændringer vedrørende tinglysning, ændringer vedrørende regler om behandling af forældremyndighedsspørgsmål og endelig bestemmelser vedrørende Hoyvikaftalen, som betyder, at islandske advokater kan drive forretning på Færøerne.
     Lovforslaget lever i sin helhed op til samarbejdet i rigsfællesskabet, hvor ønsker fra Lagtinget gennemføres i lovgivningen, således som det er tilfældet her.

Det er egentlig det samme spørgsmål, som jeg stillede den tidligere ordfører: Hvorfra kommer det, at det skulle være et ønske fra Lagtinget at få gennemført disse ændringer? Som nævnt er disse ændringer allerede gennemført i Færøernes lovgivning, så jeg kan ikke se det store behov.

Der er jo tale om, at det er en række områder, som hører under de færøske myndigheder, så derfor er det jo rigtigt, at det færøske Lagting har kompetencen på de områder. Nu gennemføres det samme på det retsplejemæssige område, så der er overensstemmelse, og det mener jeg er fornuftigt.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Ole Glahn.

Da Det Radikale Venstres ordfører, hr. Niels Helveg Petersen, er forhindret i at være her, skal jeg på Det Radikale Venstres vegne give tilsagn om at støtte dette lovforslag. Det er nu blevet sagt af fire ordførere, hvad det indeholder, og så behøver jeg ikke at gøre det, for jeg tror, alle er klar over det. Men det er et lovforslag, som vi ønsker at støtte.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kristen Touborg.

SF kan støtte principperne i lovforslaget; det har vi ingen problemer med. Men der har været en debat i dag, fordi hr. Høgni Hoydal er kommer med oplysninger, som jeg må sige i hvert fald er nye for mig, og det giver mig anledning til at sige, at under udvalgsarbejdet vil det være hensigtsmæssigt, at vi kigger på de forhold.
     Helt overordnet set synes vi i SF, at det i virkeligheden er ret uhensigtsmæssigt, at lovforslaget bliver behandlet, før vi har fået udtalelserne og tilkendegivelserne fra Lagtinget. Jeg synes, det er den forkerte rækkefølge, så det er også noget af det, jeg godt vil have drøftet under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Clausen.

Enhedslisten er som udgangspunkt positiv over for lovforslaget, men det er også helt klart, at Enhedslistens endelige stillingtagen afhænger af, hvad det færøske Lagting måtte ende med at mene. Hvis der sker noget i processen, der fører til forandringer, vil det også ændre Enhedslistens holdning.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Høgni Hoydal.

Jeg ved ikke, om det er bevidst, at dette forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje er sat på dagsordenen lige efter, at Folketinget har diskuteret lov om hold af heste, men jeg synes i hvert fald, det er meget relevant. Der er mange lighedspunkter mellem diskussionen om hold af heste og diskussionen om dette lovforslag, for det handler i hvert fald i overført betydning om indhegning - altså indhegning af Færøerne - om hvor langt tøjret eller fodlænken skal være på den færøske hest, om foldens størrelse og simpelt hen om de færøske myndigheders råderum og handlerum på retsplejeområdet.

     Lad mig slå fast, at forslaget om hold af heste er mere liberalt end dette forslag om den færøske retsplejelov. Jeg skal prøve at præcisere, hvad det er, jeg mener.
     Forslaget ser jo ud som en teknisk bagatel, og jeg forstår godt, at Folketinget spørger: Jamen er der nogen problemer her? Men set fra mit og mit partis synspunkt er der tale om en principsag, fordi baggrunden for i hvert fald fire eller fem af punkterne i forslaget er, at på Færøerne har man lovgivet om vigtige sager. Vi kan bare tage den faste voldgiftsret. Efter mange, mange år har vi endelig fået et system med en fast voldgiftsret, som indgår i den færøske lovgivning. Her slås det fast, at færøsk ret bruges i et vist omfang i voldgiftsrettens procedure, og på samme måde har man
i den færøske børneværnslov fastsat nogle retsplejeregler for, hvordan færøsk ret kan bruges i sager på børneværnsområdet. Det, som siden er sket, er, at det danske Justitsministerium eller Statsministerium har sagt: Det her går ikke, I er gået ind på et dansk lovgivningsområde, og det skal rettes nu. Det, som foregår på Færøerne i øjeblikket, er så, at Lagtinget behandler forslag om, at der skal tages ting ud af færøsk lovgivning, og disse ting skal i stedet indføres
i den såkaldte rigslovgivning, altså den danske lovgivning. Jeg synes, det er umådelig uheldigt. Det er faktisk et brud på et 100-årigt princip om, at Færøerne fastsætter retsplejeregler i sin egen lovgivning. Som eksempel kan jeg bare nævne, at inden for landbrugslovgivningen, inden for fiskerilovgivningen og inden for den færøske styrelsesordning er der også fastsat retsplejeregler, så der er altså præcedens. Vi har fortilfælde, der går langt, langt tilbage, helt tilbage før hjemmestyret blev indført på Færøerne, hvor det færøske Lagting selv har fastsat visse retsplejeregler, og det har fungeret udmærket. Vedrørende retsplejeloven er der helt andre problemer, som man burde tage fat på - områder, hvor man er håbløst agterudsejlet, men som man ikke har gjort noget ved. Forslaget her handler kun om, at man har fastsat: Hertil og ikke længere, I har lovgivet for danske områder, og det skal rettes nu. Hvis jeg skal være lidt fræk over for justitsministeren, var det første, jeg tænkte på, da jeg så lovforslaget, Klydernes gamle sang, som - hvis jeg husker rigtigt - lyder sådan: Næ, næ, næ, næ, næ, det må man ikke, fy, fy skamme, skamme, slut - forbudt! Det er indholdet af forslaget, og derfor vil jeg foreslå, at udvalget i hvert fald behandler den sag. Til Enhedslistens og SF's spørgsmål vil jeg svare, at jeg nok tror, der ikke vil være flertal på Færøerne for at ændre forslaget, for man følger næsten blindt de krav, der kommer fra den danske regering, så det er ikke sikkert, at et flertal i Lagtinget vil gå imod det her. Men der vil i hvert fald være et stort mindretal, der gør det. Til slut vil jeg nævne, at både Færøernes arbejdsgiversammenslutning og Færøernes voldgiftsret har protesteret imod, at man på denne måde siger, at der ikke kan fastsættes retsplejeregler i en færøsk lov. De ser det som et indgreb i færøsk lovgivning og beslutningsret og et indgreb i voldgiftsrettens arbejde, og det tror jeg ville være relevant at få frem, for i de høringssvar, der foreligger, har man jo ikke spurgt de folk, der arbejder med sagerne til daglig. Det ville måske være smart at gøre det under udvalgsarbejdet. Jeg vil som udgangspunkt anbefale lovforslaget til forkastelse og anbefale regeringen, at Færøerne får et større råderum. Forslaget beviser jo også, at den nye lovgivning, som er gennemført mellem Danmark og Færøerne - den såkaldte overtagelseslov, den såkaldte modernisering af rigsfællesskabet - har betydet, at der nu er sat pigtrådshegn om et langt, langt mere snævert område end for bare 2 år siden. Der er sket et stort tilbageskridt, og vi er i færd med at bakke langt tilbage, også når det gælder hjemmestyreloven.

Jeg må protestere imod hr. Høgni Hoydals fremlæggelse af sagen. Hr. Høgni Hoydal benytter sig af rene politiske floskler og bibringer dermed lytterne en misforståelse, som jeg synes er urimelig. Kan hr. Høgni Hoydal sige mig, hvor denne lovgivning adskiller sig fra det, der er vedtaget i Lagtinget? Er der noget sted, hvor denne lovgivning er anderledes end det, der er vedtaget i Lagtinget? Det er jo præcis den lovgivning, som Lagtinget selv har vedtaget.

Tak for spørgsmålet.

     Det er rigtigt, som hr. Christian Wedell-Neergaard siger, at indholdsmæssigt er der ikke de store ændringer, men ellers er der sandelig en meget, meget stor ændring, i og med at med dette forslag overgår der lovgivningskompetence fra Lagtinget til Folketinget, altså en omvendt overtagelse. Jeg kunne bare spørge hr. Christian Wedell-Neergaard, hvad han ville mene, hvis det var en sag om EU og Danmark, hvor man regelmæssigt diskuterer, hvor grænserne for lovgivningskompetencen går.
     Jeg protesterer imod, at man her i 2007, hvor man påstår, at der er højt til loftet osv. i det såkaldte rigsfællesskab, går længere tilbage. Jeg kan nævne, at siden 1923 har man fastsat retsplejeregler i færøsk lovgivning, men det kan man altså ikke i 2007, og det må da sandelig siges at være et meget, meget stort retsligt, politisk og lovgivningsmæssigt tilbageskridt.

Her kom der flere urimeligheder, men det skal jeg nu ikke blande mig i, for det kan være ud fra mit synspunkt, det er urimeligheder, mens der kan være andre, der synes, at hr. Høgni Hoydals fremlæggelse er helt korrekt.
     Men jeg vil bare spørge, hvor mange af disse ændringer hr. Høgni Hoydals parti på Færøerne har stemt for. Er det ikke således, at hr. Høgni Hoydal selv har medvirket til mange af de ændringer, som vi nu gennemfører ord til andet i dansk lovgivning? Folketinget siger enstemmigt ja til dem, og der er ikke en eneste, der har gjort sig klog på, hvad der skal foregå på Færøerne. Det, man vedtager i Færøernes Lagting, vedtager vi naturligvis også her i Folketinget.

Det kan jeg svare meget klart på. Mit parti har protesteret meget kraftigt imod det, der er sket her, nemlig at Lagtinget
i øjeblikket behandler sager, som medfører, at vi bliver nødt til ændre færøsk lovgivning, tage ting ud af færøsk lovgivning, f.eks. tage ting ud af loven om den færøske voldgiftsret og ud af loven om børneværnet, så de i stedet skal have samtykke i Folketinget. Det har jeg protesteret imod, og det har mit parti aldrig stemt for og vil heller ikke gøre det.

Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Høgni Hoydal, så vi går videre til næste ordfører, som er hr. Anfinn Kallsberg.

Jeg vil tilslutte mig dette lovforslag, først og fremmest fordi det implementerer den lovgivning, som er fremmet af Lagtinget, i den retspleje, som er gældende på Færøerne. Vi har haft alt for mange eksempler på, at man har indsat nogle retsprincipper i færøsk lovgivning, og når det så er kommet til retsforfølgelse, har der været uvished, fordi den færøske lovgivning og den gældende retsplejelov på Færøerne ikke er harmoniseret, og det derfor har været umuligt at fælde dom på et ordentligt grundlag. Det er især sket inden for fiskeriet.
     Det foreliggende lovforslag er helt igennem en konsekvens af den lovgivning, som er fremmet i Lagtinget i den sidste tid, og som flere talere før mig har nævnt, har den færøske lovgivning i nogle tilfælde overtaget et nyt område. F.eks. er medieansvarsloven omsider blevet sat i kraft som færøsk lovgivning og færøsk sagsområde, og i retsøjemed implementeres den i retsplejeloven. Det samme er gældende for de øvrige områder.
     Da vi lavede den meget vidtgående frihandelsaftale med Island, var det selvfølgelig også sådan, at vi på Færøerne var nødt til at gøre brug af en stor del af vores lovgivning. Men på det retslige område er der også nogle ting, som skal ændres, og det er gjort med reglerne om advokaters virksomhed på Færøerne. Det hele er altså en konsekvens af de lovgivningsændringer, vi har foretaget på Færøerne.
     Det er rigtigt, som hr. Høgni Hoydal siger, at på nogle områder var det med i de gamle love; jeg kan bare tage loven om forældremyndighed som eksempel. Helt fra 1922 har det været sådan, at også de retslige bestemmelser er med i lovgivningen, men det har været medvirkende til, at lovgivningen aldrig er blevet ændret, så den har været i kraft lige til denne dag. Det har været en af begrundelserne for, at flere færøske love ikke har kunnet ændres, men nu er der altså åbnet mulighed for det, og det synes jeg er godt.

     Samtidig har vi fået overtagelsesloven, som gør, at hvis man fra Færøernes side ønsker at overtage et retsområde, kan man gøre det. Det var fuldstændig umuligt, før vi fik overtagelsesloven, så forslaget her går begge veje, og jeg vil varmt anbefale, at det bliver vedtaget.

Jeg vil lige bede ordføreren om at blive på talerstolen, for hr. Høgni Hoydal har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Ordføreren nævnte, at der var eksempler på, at det at lovgive om retsplejeforhold i Færøerne havde ført til manglende domfældelse. Jeg vil gerne have præciseret, om der findes eksempler på det.
     Så vil jeg også gerne have præciseret - det er rene fakta, jeg vil ikke gå ind i en politisk polemik: Er det rigtigt, at det har været et krav fra danske myndigheders side, at de færøske love, som altså er vedtaget inden for de sidste 2 år, skulle ændres? Både i medieansvarsloven, børneværnsloven og loven om den faste voldgiftsret havde vi gennemført disse regler, men de skal nu tages ud og fremover behandles i Folketinget. Vil ordføreren bekræfte, at det er sådan, det forholder sig?

Nej, jeg er ikke enig i, at man tager det ud af færøsk lovgivning. Man supplerer retsplejeloven, som også er gældende for Færøerne, med de samme regler, som er gældende i den færøske lovgivning, så det er altså ikke enten-eller, det er både-og. Man får sammenhæng mellem det, som er indeholdt i lovforslaget her, og den gældende retspleje for Færøerne.
     Når det drejer sig om domfældelse efter færøsk lovgivning, skal jeg ikke komme med nogle eksempler her fra Folketingets talerstol, men jeg kan i hvert fald sige, at som minister for fiskeri har jeg set, at mange sager er blevet afvist af retten, fordi der ikke har været tilstrækkelig overensstemmelse mellem den færøske lovgivning og den gældende retsplejelov.

Så er det hr. Høgni Hoydal for den anden korte bemærkning.

Nu er det jo gældende for næsten alle forhold mellem Danmark og Færøerne, at der er et ingenmandsland, og at der er mange eksempler på, at færøsk lovgivning og dansk lovgivning ikke harmonerer. Det er jeg fuldstændig enig i.
     Men det er ikke rigtigt, som ordføreren siger, at man bare supplerer færøsk lovgivning. Det har været et krav, at de ting, vi diskuterer i øjeblikket, skulle tages ud af færøsk lovgivning, for som der står i forslaget påstås det, at retsplejen er et dansk anliggende, og det vil sige, at de færøske myndigheder ikke har lov til at lovgive på området. Det er det, der også fremføres af ordføreren.
     Så kan man spørge om konsekvenserne af det. Vil det sige, at vi fremover skal til at luge ud i måske ti lovgivninger, hvor der er fastsat retsplejeregler, bl.a. i vores egen styrelsesordning? Er konsekvensen, at vi nu skal til at gøre det på Færøerne?

Nej, det er ikke sådan, det skal forstås - overhovedet ikke. Det er efter min mening fuldstændig misforstået. Sagen er, at vi har en færøsk lovgivning, som siger, at de og de sager skal indbringes for retten, og når de kommer for retten, træder retsplejeloven i kraft. Det vil sige, at det ikke er sådan, at man tager tingene ud af den gældende færøske lovgivning, men når den færøske lovgivning overgiver en sag til retten, træder retsplejeloven i kraft i den videre proces, og derfor er det efter min mening en supplering af den færøske lovgivning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og den næste, der får ordet, er justitsministeren.

Jeg vil gerne takke Folketinget for den velvillige behandling af dette lovforslag, og ikke mindst vil jeg gerne takke hr. Anfinn Kallsberg for den meget nyttige præcisering af, hvordan tingene for alvor hænger sammen i forholdet mellem Færøerne og Danmark og retsplejen.

     Der har hele vejen igennem været opbakning til lovforslaget fra alle Folketingets partier, og jeg synes, det er væsentligt at fremhæve her, at det er efter aftale med Færøernes landsstyre, vi behandler sagen her i Folketinget i dag. Jeg vil også gerne understrege - det er særlig henvendt til SF og Enhedslisten - at det selvfølgelig er en forudsætning for, at Folketinget kan gøre sagen færdig i denne samling, at hjemmestyrets udtalelse foreligger inden en eventuel tredje behandling. Men det er altså i bedste overensstemmelse med den aftale, der er indgået, at vi behandler lovforslaget i dag.
     Til hr. Høgni Hoydal må jeg sige, at dansk politik ville jo ikke være det samme uden hr. Høgni Hoydal, som har et stort oratorisk talent. Jeg må sige, at det at kunne starte med at tale om heste og slutte af med at tale om klyder stiller store krav til en. Det er meget flot.
     Jeg må også sige, at jeg er fuld af beundring over, at hr. Høgni Hoydal tager herned og fører færøsk oppositionspolitik her i Folketinget, hver eneste gang lejligheden byder sig. Det er underholdende at medvirke til, men det giver desværre anledning til en lang række misforståelser, og jeg synes, det er vigtigt at få understreget over for hr. Høgni Hoydal: 1) Det her er noget, vi gør efter aftale med Færøernes landsstyre, og 2) dette lovforslag kommer ikke til tredje behandling, hvis hjemmestyrets udtalelse ikke foreligger.
     Som det sidste vil jeg sige til hr. Høgni Hoydal: Vi er uenige om mangt og meget, men jeg vil gerne slå fast, at efter den danske regerings opfattelse er det nu engang sådan, at retsplejen er et rigsanliggende. Jeg ved godt, at hr. Høgni Hoydal er helt og aldeles uenig med alle eksperter, der måtte være i Danmark, så det bliver vi ikke enige om i dag. Men jeg vil sige, at der er intet af det, der er gjort i dag, der er gjort for på nogen som helst måde at genere landsstyret, Lagtinget eller den færøske befolkning. Det er gjort i god overensstemmelse med landsstyret.

Der er bedt om en kort bemærkning fra hr. Høgni Hoydal. Værsgo.

Jeg takker for de pæne ord.
     Det vil nok vise sig, at vi har lidt af et problem. Det er ikke bare justitsministeren, som har det, men det er nok et generelt problem for regeringen, at når det gælder færøske sager, har man tendens til at behandle personerne i stedet for sagen. Men det gjorde justitsministeren nu alligevel her til sidst.
     Justitsministeren siger, at det her er gjort i overensstemmelse med det færøske landsstyre, altså den færøske regering. Jeg vil gerne spørge, hvem der har taget initiativ til at ønske disse ændringer. I Lagtinget har vi fået oplyst, at det var et krav fra danske myndigheder, og jeg tror, det bliver brugt som et argument for, at et flertal stemmer for det og siger: Jamen der er ikke noget at gøre, det er et krav fra Danmark. Men når jeg så kommer herned, får jeg at vide: Nej, nej, det er Færøerne selv, der har ønsket det. Sådan spilles der pingpong med sagen hele tiden, så spørgsmålet er: Hvem har fremsat krav om disse ændringer i retsplejeloven?

Undervejs har der været tale om en dialog mellem landsstyret på den ene side og ministerierne på den anden side, og det har været i god indbyrdes overensstemmelse, at man er nået frem til, at lovforslaget skal have den udformning, som det har i dag. Det er forskelligt, hvordan forløbet har været fra sag til sag, men som sagt - og det er det, jeg synes er det helt afgørende i denne sag - har landsstyret ment, at nu var tidspunktet til, at lovforslaget kunne fremsættes, kommet.

Hr. Høgni Hoydal for den anden korte bemærkning.

Jeg vælger at tolke svaret sådan, at det var et ønske fra den danske regering, fordi disse sager allerede er vedtaget på Færøerne og er gældende ret på Færøerne.
     Hvis man skal vende den almindelige retorik, som plejer at blive brugt mod den såkaldte oppositionspolitik på Færøerne, er der jo tale om rene formalia. Disse ting fungerer på Færøerne i dag, de er vedtaget, de er kundgjort som love, og nu kommer der et krav om, at de ikke længere skal ligge i færøsk lovgivning, men i dansk lovgivning. Der er altså egentlig tale om rene formalia, og det var det, der var pointen i mit ordførerindlæg. Det er et krav om at afmærke sit territorium, det handler om lovgivnings- og beslutningskompetence, og jeg vil gerne spørge justitsministeren, om hun er enig med mig i den udlægning.

Nej, for det er nu engang sådan, at hvis man vil have sikkerhed for, at lovgivningen fungerer, er det også vigtigt, at den slår igennem i retsplejen.

     Jeg har allerede en gang svaret hr. Høgni Hoydal, hvad den helt klare opfattelse af de statsretlige forhold på området er. Vi bliver ikke enige om det, for det hele bunder jo helt og aldeles i, at hr. Høgni Hoydal er uenig med alle de eksperter, jeg kender, om, hvordan rigsanliggender og hele kompetencefordelingen skal fortolkes.
     Så vil jeg sige til hr. Høgni Hoydal, at han ikke kan drage den konklusion, som han drog før. Jeg synes, hr. Høgni Hoydal skulle læse, hvad jeg har sagt, og så kan hr. Høgni Hoydal jo under udvalgsbehandlingen benytte chancen for at føre mere oppositionspolitik. Her vil vi meget, meget gerne besvare de spørgsmål, der måtte være fra hr. Høgni Hoydal.

Der er yderligere en kort bemærkning. Hr. Kristen Touborg.

Jeg synes måske nok, justitsministeren slap lidt for let om det ved besvarelsen af et meget klart spørgsmål fra hr. Høgni Hoydal. Spørgsmålet var: Er det fra dansk side eller fra færøsk side, der er taget initiativ til dette? Ministeren svarede, at det er sket efter en dialog, men det synes jeg ikke er et ordentligt og sagligt svar, og derfor gentager jeg nu spørgsmålet, så ministeren får mulighed for at svare direkte i stedet for.

Jamen jeg kan ikke give et direkte svar på spørgsmålet, for vi behandler jo en lang række forskellige sager i dag, og de har hver især haft et forskelligt forløb op til det tidspunkt, hvor lovforslaget blev fremsat. Derfor vil det være mest formålstjenligt at stille et skriftligt spørgsmål, så skal vi nok forsøge at komme med en mere udførlig besvarelse af spørgsmålene til de mange forskellige forslag, der behandles her i dag.

Ministeren kan være helt rolig for, at det skriftlige spørgsmål kommer. Jeg tænkte bare, at det måske ikke er så indviklet, og så kunne det jo være, at ministeren kunne svare umiddelbart på det. Det skulle vel ikke være så svært at finde ud af, om det er Færøerne, der har taget initiativet, eller det er Danmark. Men hvis ministeren ikke ønsker at svare på det her, må det jo blive skriftligt.

Jamen det kan jeg simpelt hen ikke, og jeg må blankt erkende, at jeg også har mange andre gøremål som minister, så derfor ved jeg simpelt hen ikke, hvordan kontakten har været lige fra starten i hver eneste af de konkrete sager. En minister skal jo og vil også gøre alt for altid at sige det korrekte her i Folketingssalen, så for ikke at bibringe hr. Kristen Touborg forkerte opfattelser af tingene vil jeg foreslå, at der bliver stillet et skriftligt spørgsmål. Så skal vi forsøge at besvare det efter bedste evne.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Elisabeth Arnold):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende Færøske Forhold. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.