Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 200:
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde og ophævelse af revisionsbestemmelse). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 28/3 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører.

Da vores retsordfører desværre ikke kan være her i dag, har jeg lovet at sige følgende på hendes vegne:
     Vi ser lovforslaget som værende af mere teknisk karakter. Det laver en opstramning, som bl.a. vil indebære, at Konkurrencestyrelsen vil skulle gå frem efter reglerne, der er i retssikkerhedsloven, når styrelsen foretager kontrolundersøgelser hos virksomheder m.v. efter indhentet retskendelse.
     Vi kan fra Venstres side kun gå varmt ind for lovforslaget.

Så er det hr. Morten Bødskov som ordfører.

Jeg skal ikke forlænge debatten om det her lovforslag væsentligt, men bare sige, at Socialdemokraterne også støtter det. Det vil sige, at vi selvfølgelig både støtter ophævelsen af revisionsbestemmelsen og udvidelsen af lovens anvendelsesområde.

Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører.

Det er jo et af de lovforslag, der tilsyneladende ikke kan afføde den helt store debat. Så jeg skal ganske kort bare lige tilkendegive, at Dansk Folkeparti naturligvis også bakker op bag den ligestilling, der nu sker, når der foretages tvangsindgreb i relation til, hvorvidt der er forudgående retskendelse eller ej.
     Vi støtter forslaget.

Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Det her er sådan set ikke et helt uvæsentligt forslag, men teknisk set er det lidt tørt at have med at gøre, og derfor er der jo ikke meget musik i det. Når der ikke er meget musik
i et forslag, er det også svært at stå og synge i alt for lang tid her på talerstolen. Jeg skal fra konservativ side sige, at vi støtter lovforslaget.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører.

Dette forslag går ud på at ophæve den undtagelse, der gælder
i retssikkerhedsloven, hvad angår tvangsindgreb, som foretages af forvaltningsmyndigheder efter indgået retskendelse. Derudover er der en ophævelse af revisionsbestemmelsen. Forslaget har været sendt i høring, og blandt de få svar, der kom tilbage, lyder det fra alle som en, at der intet er at bemærke. Det Radikale Venstre har heller ikke andet at bemærke, end at det er et fint lille forslag, som vi godt kan støtte.

Så er det hr. Per Clausen som ordfører og ikke fru Line Barfod, hvis ikke jeg tager fejl. Man skal huske at sige, når man skifter ordfører.

Det er rigtigt, at det er mig, der er blevet vikarierende ordfører for retspolitikken i dag, og jeg skal bare sige, at det jo er en stor fornøjelse i forhold til det her lovforslag, fordi der, så vidt vi kan vurdere i Enhedslisten, er tale om en styrkelse af retssikkerheden. Det er der jo al mulig grund til at stemme ja til, så det vil vi gøre uden yderligere kommentarer.

Så må det være fru Pernille Frahm som ordfører og ikke fru Anne Baastrup, som står på min liste. Velkommen til fru Pernille Frahm.

Tak. Da vores ordfører på området ikke kan være til stede, skal jeg på fru Anne Baastrups vegne sige, at vi støtter forslaget.

Med frygt for at forlænge denne lange, enerverende debat synes jeg dog alligevel, at der bare skal kastes et par bemærkninger ud om lovforslaget.
     Baggrunden for, at vi står i Folketinget i dag og behandler - i fuldstændig positiv enstemmighed, kan jeg høre
- revisionsbestemmelsen om retssikkerhedsloven, er jo, at Folketinget i 2004 vedtog en lov om retssikkerhed, når forvaltningen anvender tvangsindgreb, og om oplysningspligter over for borgerne her i landet. Vi var dengang meget optaget af, at der blev opstillet et regelsæt for, hvordan forvaltningsmyndigheder håndterer situationer uden for strafferetsplejen, når man foretager tvangsindgreb uden forudgående retskendelse. Man kan populært sagt sige, at vi jo i retsplejeloven i dag har regler, der giver almindelige mennesker, der er mistænkt for at have begået kriminalitet, en retssikkerhedsmæssig beskyttelse.

     På samme måde var der ikke en beskyttelse af de borgere og virksomheder, som oplevede, at andre myndigheder kom for at kontrollere dem, og derfor syntes vi, det var rimeligt, at der kom nogle regler og en regulering af retssikkerheden i de pågældende tilfælde. Der blev i forbindelse med vedtagelse af lovgivning i 2004 indsat en revisionsbestemmelse, og det er grunden til, at Folketinget bl.a. i dag behandler loven påny.
     Det er helt korrekt, som flere ordførere har været inde på, at lovens anvendelse efter de første par år har været ganske positiv. Den har ikke givet unødig store bureaukratiske byrder, og den har haft den effekt, som den skulle have.
     Jeg vil blot lige fylde ud i forhold til bl.a. hr. Simon Emil Ammitzbølls bemærkninger om, at der også her er tale om en skærpelse af lovgivningen. Det er fuldt ud korrekt, at man kan sige, at den eneste materielle regel, vi ændrer på, er, at vi går ind og siger, at i de tilfælde, hvor Konkurrencestyrelsen udfører kontrolbesøg og der er en mistanke om en strafbar overtrædelse af konkurrenceloven, lægger vi op til, at det fremover er politiet, der skal foretage den ransagning, der måtte skulle foretages, og at Konkurrencestyrelsen derfor må afvente, at politiet møder op.
     Det er en yderligere styrkelse af retssikkerheden, og derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at der er så enstemmig en opbakning til loven og også til det nye anvendelsesområde.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.