Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 192:
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Diæter m.v. til medlemmer af ældreråd). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 21/3 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det er et lille, godt lovforslag, der giver kommunerne pligt til at yde medlemmerne af de kommunale ældreråd diæter, eventuelt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse - det er navnlig befordringsgodtgørelse
- efter reglerne i § 16 a og § 16 i lov om kommunernes styrelse. Medlemmerne af ældrerådet bliver dermed fra den 1. juli sidestillet med medlemmer af handicaprådene i relation til altså først og fremmest kørepenge og diæter. Ældrerådet skal medvirke til at øge indflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere og være med til at sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen udbygges. Der er mange aktive ældre over 60 år, som i kraft af viden og indsigt kan bidrage til at gøre vores ældrepleje bedre. Der er masser af ressourcer i den gruppe. De selv eller deres nærmeste kan stå med problemer, og det kræver særligt engagement at påtage sig den her samfundsvigtige opgave. I stedet for at bruge tiden til egne fornøjelser er det jo forståeligt, når de har været engageret i samfundsting
i mange år, at de ikke også skal have personlige udgifter på grund af et sådant engagement. Det er for meget forlangt. Med de nye større kommuner kan det ikke undgås, at transportomkostninger og eventuelt andre udgifter følger med. Et af midlerne til at sikre målet om, at de ældre skal have mulighed for at få indflydelse på den lokale ældrepolitik, er, at der ikke er barrierer, som forhindrer folk over 60 år i at stille op til valg til ældrerådet. Med forslaget om diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse fjernes en mulig økonomisk barriere mod at stille op til valg til ældrerådet. Der skal være en klar og tydelig hjemmel til at yde støtte til enkeltpersoner. Det er der ikke hjemmel til i dag på dette område, men med lovforslaget kommer det i orden, sådan at kommunerne ikke bare får ret, men også pligt til at yde de nævnte ydelser til medlemmer af ældrerådene. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er vist ikke nogen spørgsmål. Derfor er det hr. Hüseyin Arac. Er det et spørgsmål? Ja, så er det et spørgsmål; så skal man lige markere.

Jeg er meget enig med Venstres ordfører i, at det er et godt forslag, og jeg synes, det er godt, at de medlemmer, der sidder i ældreråd, får dækket deres udgifter til både kørsel og diæt og dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Men vi Socialdemokrater har den holdning, at den her lov skal virke med tilbagevirkende kraft, nemlig fra den 1. januar 2007.
     Kan Venstre støtte vores idé om, at det ikke skal gælde fra den 1. juli, men fra den 1. januar 2007 ligesom for de andre råd, hvor man får sine udgifter dækket?

Der er jo nogle problemer i at vedtage sådanne regler med tilbagevirkende kraft, for når det drejer sig om dokumenterede udgifter, er der så nogle, der har tænkt på at få samlet dokumentation for dem?
     Så er der jo den omstændighed, at de, der sidder i ældrerådene nu, har stillet op til valget og er valgt og sidder og fungerer efter de gældende regler, hvor de ikke får diæter og kørepenge. Nu får de det så fra den 1. juli, og det regner jeg med er i orden. Hvis der kommer et ændringsforslag, vil vi selvfølgelig forholde os til det. Men umiddelbart vil jeg sige, det er godt, at vi får det i orden, så det kommer på plads fra den 1. juli.

Der kommer et ændringsforslag fra vores side forhåbentlig også med opbakning fra Venstre og de øvrige partier her i Folketinget. Vi synes, det vil være rimeligt, at det gælder fra nytår.
     Det næste spørgsmål, jeg har til Venstres ordfører, er:
Der findes nogle andre råd og nævn, som har den samme funktion som ældreråd, jeg kan nævne integrationsrådene, som er valgt af folket direkte i nogle kommuner, så vil Venstre være med til, at man også tager integrationsrådene med i det her forslag og giver deres medlemmer de samme muligheder, som man gør med det her lovforslag?

Det er ikke direkte sammenligneligt, for her pålægger vi kommunerne at betale til ældrerådene. Integrationsråd er jo vidt forskellige i de forskellige kommuner, og der er det kommunerne selv, der nedsætter rådene og udpeger, så der kan man bestemme, at man vil betale til dem.
     Men det er en helt anden situation, og jeg mener ikke, at det her lovforslag skal få konsekvenser for den type råd. Her er det altså en pligt, vi pålægger kommunerne.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver netop hr. Hüseyin Arac.

Jeg synes, det er godt, at en enig opposition plus Dansk Folkeparti og regeringspartierne bakker op om det forslag, der er kommet.
     Ældreråd medvirker til øget medindflydelse i kommunerne og sikrer en god dialog med kommunalbestyrelsen. De ældre og deres organisation, ældreråd, har mulighed for at påvirke og forme kommunens ældrepolitik. Socialdemokraterne mener ikke, at nogle ældre skal forhindres i at deltage i arbejdet i ældrerådet på grund af udgifter til transport, diæter og andre ting. Det er uheldigt, hvis borgere ikke kan deltage i kommunalt nærdemokrati.
     Afstanden til en række møder på rådhuset uden for storbyerne er efter gennemførelse af kommunalreformen blevet større, og udgifterne til transport er øget. Derfor er det positivt, at ministeren nu har foretaget noget, der ligner - kun ligner - en kovending. Det er godt, at ministeren nu er overbevist om, at der er grupper i samfundet, der kan have svært ved at deltage i kommunale råd og nævn alene på grund af økonomien.
     Socialdemokraterne støtter forslaget om, at kommunalbestyrelsen yder diæter, godtgørelse og omkostninger til transport og også til tabt arbejdsfortjeneste, som kan dokumenteres.
     Vi er dog lidt betænkelige ved, at Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark i sit høringssvar påpeger, at lovforslaget bliver dyrere, end det er beregnet. Sammenslutningen mener, at beløbet skal forhøjes til mindst 10 mio. kr. i stedet for de foreslåede 3,5 mio. kr. Vi Socialdemokrater vil bede ministeren om en kommentar til dette punkt.

     Endvidere er Socialdemokraterne enige med KL i, at kommunerne får en kompensation for udgifterne til diæter m.v. Da lovforslag nr. L 87, som ligner det her forslag meget, var til debat i Folketinget i januar, fremførte jeg et ønske om, at lovforslaget skulle være gældende fra den 1. januar i år, altså 2007. Jeg mener også, at L 192 skal gælde fra nytår. Jeg fastholder derfor, at datoen rykkes tilbage til den 1. januar.
     Socialdemokraterne har deltaget i drøftelser af at fremme nærdemokratiet lokalt. Vi håber, at gennemførelsen af
L 192 er med til, at vi senere kan se på andre lokale råd og nævn. I første omgang vil jeg foreslå, at vi gennemfører samme regelsæt for integrationsrådene. Vi synes, det er godt, at alle ældre, som ønsker at yde en indsats via ældrerådene, nu får mulighed for det, uden at det koster dem nogen udgifter. Der er altså støtte til lovforslag nr. L 192, og jeg har sagt tidligere og vil gentage, at der også er støtte til L 87 fra os Socialdemokrater med de bemærkninger, jeg er kommet med. Jeg synes, det er positivt, og jeg synes, det er godt.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Pia Kristensen.

Det er jo kun ca. 2 måneder siden, vi behandlede et lignende forslag fra SF om kørselsgodtgørelse til ældrerådene, og man kan næsten bruge den samme tale, som man brugte sidst.
     Der er ikke tvivl om, at ældrerådene spiller en vigtig rolle i forhold til vores ældre medborgere, især de ressourcesvage ældre, som ikke er i stand til at deltage i debatten om forhold, der har betydning for de ældre.
     Ældrerådene udfører et vigtigt arbejde. De skal medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere. De skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen udbygges, og de skal have mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik. Og så skal de ikke kun beskæftige sig med spørgsmål, der angår de svage ældre, men med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover, f.eks. trafik, boligforhold, sundhed, miljø og kultur.
     Ældrerådenes opgaver er altså mangfoldige. Som de ældres talerør yder de en værdifuld og vigtig indsats, og i Dansk Folkeparti mener vi, at det er prisværdigt. Man skal tænke på, at det er en frivillig indsats, men der er et meget stort engagement bag, og derfor skal der selvfølgelig ikke være udgifter forbundet med at varetage ældrerådenes virksomhed.
     Den 1. januar i år blev danmarkskortet ændret. Vi har fået større kommuner, og det betyder, at ældrerådenes medlemmer mange steder har fået længere transporttid. Længere transporttid betyder også flere udgifter, så i bagklogskabens klare lys burde vi nok have taget højde for dette. Men bedre sent end aldrig.
     Med det her forslag løser vi problemet. Nu får ældrerådenes medlemmer ret til diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse. De bliver med andre ord ligestillet med handicaprådenes.
     Da vi i januar måned førstebehandlede et forslag fra SF om befordringsgodtgørelse til ældrerådsmedlemmer, var Dansk Folkeparti faktisk indstillet på at støtte forslaget, indtil socialministeren bebudede, at hun ville fremsætte et forslag, der var mere vidtgående. Det, der var vigtigt for Dansk Folkeparti, var, at ministeren ville fremsætte forslaget så hurtigt som muligt, så det kunne træde i kraft allerede i år. En kort tidshorisont var altså det afgørende.
     Derfor vil jeg egentlig gerne rose ministeren, som har været hurtigt på banen og fremsat det her forslag, som træder
i kraft den 1. juli i år. Det er vi meget tilfredse med. Jeg behøver vel næppe sige det, men for en sikkerheds skyld vil jeg afslutningsvis sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter dette forslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Tom Behnke.

Fru Pia Kristensen har jo så smukt fremhævet ældrerådets opgaver og betydningen af, at vi har ældreråd. Ældreråd er også efter vores opfattelse en rigtig god idé, og det arbejde, som ældrerådene udfører, er et meget vigtigt arbejde. Det er vigtigt i forhold til tilfredsheden i kommunerne. Det er også vigtigt i forhold til kvaliteten ude
i kommunerne. I det hele taget er det vigtigt, at vi har ældrerådene.

     Derfor er det også kun rimeligt, at vi med det her lovforslag sikrer, at der sker en ligestilling mellem f.eks. handicapråd og ældreråd, således at de har de samme betingelser at arbejde under, nemlig at medlemmerne både kan få diæter og eventuelt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse, hvis der skulle være udgifter forbundet med at deltage i ældrerådenes arbejde.
     Der er fuld opbakning fra Det Konservative Folkeparti til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Poul Erik Christensen. Lige et øjeblik. Man skal lige markere, så formanden ser det. Hr. Hüseyin Arac får et spørgsmål.

Undskyld, hr. formand. Det var mig, der reagerede langsomt.
     Jeg havde håbet, at Dansk Folkepartis ordfører havde bakket op, at lovforslaget skal gælde fra den 1. januar 2007. Det kan jeg så konstatere at det ikke skal. Men jeg vil gerne spørge hr. Tom Behnke og Det Konservative Folkeparti, hvad deres holdning er til, at det her lovforslag skal gælde fra den 1. januar.
     Jeg ved godt, at ministeren, dengang vi behandlede SF's forslag, sagde: Jeg kommer med et endnu bedre. Så sagde vi:
O.k., vi venter. Men det er ikke de menneskers skyld, at lovforslaget kommer senere og bliver vedtaget senere. Vil Det Konservative Folkeparti være med til at støtte vores forslag om, at det skal gælde fra den 1. januar 2007?

Det, som er langt bedre ved regeringens lovforslag end ved det forslag, som SF fremsatte, og som vi behandlede tidligere
i år, er jo, at regeringsforslaget går hele vejen rundt om ældrerådsmedlemmerne og ikke bare sørger for, at de kan få dækket deres eventuelle udgifter ved at sidde i et ældreråd, men rent faktisk går ind og siger, at de skal have diæter og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, og de skal også have dækket de udgifter, der er forbundet med det. På den måde er det her lovforslag jo væsentlig bedre end det, som SF fremsatte. Det er et mere helstøbt forslag.
     I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt forslaget så skulle have ikrafttrædelsesvirkning fra den 1. januar, må vi afvise det fra konservativ side. Vi er meget tilfredse med det, der er foreslået i forslaget, nemlig at det træder i kraft den 1. juli 2007, altså om ganske få måneder.

Det er jeg selvfølgelig lidt ked af. Jeg vil takke SF her. De kom med et forslag, så vi kunne snakke om det her; det var ikke sket, hvis det havde været op til ministeren, som skrev en skrivelse til kommunerne i december måned og simpelt hen udelukkede, at man kan dække de her udgifter. Men det er historie. Vi er glade for, at vi nu har en anden beslutning her, som forhåbentlig et stort flertal bakker op om.
     Jeg vil gerne spørge Det Konservative Folkeparti, hvad deres holdning er til, at andre råds medlemmer, som er valgt af folket, kan få samme muligheder. Hvad ville Det Konservative Folkepartis holdning være til det, altså at bl.a. integrationsrådenes medlemmer fik de samme muligheder?

Der er vi nok lige nødt til at korrigere en ting og slå noget helt fast, for den skrivelse, ministeren sender i december måned, er hundrede procent korrekt. En minister kan jo ikke gå ud og sige noget, som ikke står i lovgivningen, og på det tidspunkt var der i lovgivningen ikke mulighed for hverken at give diæter eller erstatte tabt arbejdsfortjeneste eller noget som helst andet. Så ministerens skrivelse var et hundrede procent korrekt.
     Men det, der sker efterfølgende, er jo, at vi også i regeringspartierne har drøftet: Skulle vi ikke kigge på den her ordning? Og det har vi gjort. SF når så at fremsætte et forslag, som bliver behandlet i januar måned, fred være med det, men regeringen og regeringspartierne var på vej med et lovforslag, som skulle nå hele vejen rundt om den her problemstilling. Så at skose ministeren for, at ministeren siger noget i december måned, er simpelt hen en fejl. For hvis ministeren havde sagt noget som helst andet, kunne vi bebrejde ministeren det, og det skal vi endelig ikke gøre. Til gengæld skal vi takke ministeren for det lovforslag, vi har her i dag.

Nu tror jeg, at vi kan sige tak til hr. Behnke og bede hr. Poul Erik Christensen komme på talerstolen som ordfører.

I den radikale ordfører fru Bente Dahls fravær skal jeg oplæse dennes ordførertale. Den 1. januar 1996 trådte lov om ældreråd i kraft. Loven betød, at alle kommuner skulle etablere mindst ét ældreråd og
i øvrigt også mindst ét klageråd i kommunen. På dette tidspunkt var der allerede et stort antal kommuner, der havde ældreråd på frivillig basis. Så man kan sige, at lovgivningen havde pilotprojekter nok at læne sig op ad. Der var mange gode erfaringer med denne form for samarbejde mellem folkevalgte og ældre borgere. Loven om ældreråd betyder, at samarbejdet mellem det politiske system i kommunerne og de ældre efter 1996 er blevet funderet mellem folkevalgte i kommunalbestyrelserne og folkevalgte i ældreråd, altså et samarbejde mellem lige parter.

     Loven har været en succes. Naturligvis er der forskelle
i det kommunale landskab, men tendensen på landsplan er klar. Det ses bl.a. på den temmelig høje stemmeprocent til valgene af ældrerådene, og det ses også på det, der sker i det daglige samarbejde derude. Paraplyorganisationen Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark har lavet en række undersøgelser, der peger på en række opgaver, som løses på bedste vis, fordi de ældre er med i høringsfasen i sager, der vedrører denne gruppe borgere. Med lovfæstelsen af ældrerådene åbnedes mulighed for en langt mere direkte dialog mellem kommuner og ældre. Ældrerådet varetager en række opgaver som bindeled mellem kommunalbestyrelsen og de ældre i kommunen. Rådene skal høres om alle forslag, der vedrører ældre borgere, samt bidrage aktivt til at formulere politikken på området. Ud over at have høringsret indgår rådene i kommunens administrative praksis gennem nedsættelsen af klagerådene. I den nye kommunale struktur efter den 1. januar 2007 er der mange nye problemstillinger, der kræver nytænkning. Det er bl.a. følgende: Hvordan fastholdes nærdemokratiet og kontakten til borgerne i de større kommuner? Hvilke arbejdsformer skal rådet finde såvel internt i rådet som i forhold til borgeren samt til politikere og embedsværket? Hvem sikrer, at også udkantområdernes problemstillinger bliver taget op og belyst i rådet? Hvorledes kan it-teknologien inddrages i processerne? Med lovforslag nr. L 192 om at indføre diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse, herunder godtgørelse til befordring, gives medlemmerne af ældreråd lidt råderum, idet L 192 sikrer, at de holdes økonomisk skadesløse. Fremover kan de bruge kræfterne på opgaveløsningerne i forbindelse med arbejdet i rådene uden at være afhængige af egen økonomisk formåen.
     I Det Radikale Venstre mener vi, at det er helt rimeligt, at folkevalgte kan hellige sig den opgave, de er valgt til at udføre, og ikke skal hæmmes af eventuelle økonomiske barrierer af privat art. Nogle af høringssvarene peger på, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med midler i lovforslaget. Der er estimeret en årlig udgift i det første år på 1,9 mio. kr. og derefter 3,7 mio. kr. årligt. Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark skønner, at beløbet skal være omkring 10 mio. kr. om året for at dække lovens intention. Vi vil i udvalgsarbejdet bede om yderligere belysning af det skønnede økonomiske behov med fokus på både ministerens beregninger på 3,7 mio. kr. og høringssvarenes 10 mio. kr. Vi vil se nærmere på, hvor stort behovet for tilførsel af midler kan skønnes at være. Med dette mener Det Radikale Venstre, at lovforslaget er sympatisk, og vi går positivt ind i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Sanne Schroll.

Det er sjældent, at man har mulighed for at rose socialministeren og regeringen, men det er der faktisk al mulig grund til i dag. Fremsættelsen af L 192 er nemlig direkte affødt af SF's lovforslag nr. L 87 fra januar om muligheden for at yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af ældreråd i forbindelse med udførelsen af deres hverv.
     Ved flere lejligheder strittede ministeren imod, men nu har socialministeren altså overvundet sig selv. I et svar til Hans Timmermand, der før kommunesammenlægningen var formand for seniorrådet i Fredensborg-Humlebæk Kommune, understregede ministeren sågar, at hun ikke var indstillet på at ændre disse regler, efter at ministeren havde konstateret, at det var ulovligt at yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af seniorråd.
     Hans Timmermand havde nemlig efter kommunesammenlægningerne erfaret, at nogle kommuner gav befordringsgodtgørelse og andre ikke. Som altid ved harmoniseringerne landede man på minimumsniveauet, så befordringsgodtgørelsen blev fjernet for alle.
     Argumentationen fra den nye kommunes side var, at det er ulovligt at give en enkeltydelse til kommunens borgere, hvis der ikke er lovhjemmel. Det er en fortolkning, som muligvis er korrekt, i hvert fald blev den varmt bakket op af ministeren.
     Med den forhistorie er der da god grund til at rose ministeren i dag. Forslaget gør nemlig op med en oplagt urimelighed om forskelsbehandling af aktive borgere i kommunernes seniorråd, og det giver ældre mulighed for at være politisk aktive, også selv om de ikke har store formuer.
     SF støtter derfor denne ændring, så ældrerådene reelt har mulighed for at eksistere og være aktive i de nye, større kommuner. Så der er fuld opbakning fra SF's side.

Tak til ordføreren, og så bliver det socialministeren.

Allerførst vil jeg gerne takke ordførerne for deres meget positive opbakning til lovforslaget. Det vidner også om, at vi kan få en hurtig udvalgsbehandling
i Socialudvalget.

     Det er dejligt, at der er den her opbakning til nu at få givet ældrerådene rigtig gode muligheder i deres virke. Det, vi kan sige, er, at vi nu laver noget, som svarer til de vilkår, handicaprådene i kommunerne har, og det vil sige, at de obligatoriske udvalg, der er, så at sige bliver ligestillede.
     Så gør hr. Hüseyin Arac sit ypperste for dog at finde et par hår i suppen, hvis man kan udtrykke det på den måde. Jeg forstår slet ikke, at hr. Hüseyin Arac prøver at antyde, at der er sket en kovending fra min side i sagen - og det samme er også en bemærkning til SF's ordfører. Jeg blev før jul spurgt om, hvordan regelsættet er på området, og der måtte jeg oplyse, at der, som lovgivningen er indrettet i dag, simpelt hen ikke er hjemmel til at udbetale f.eks. godtgørelse for kørselsudgifter. Det er min simple pligt som minister at gøre klart, hvad der er gældende regelsæt. At der så tilsyneladende er noget, der tyder på, at visse kommuner alligevel har gjort det, er en helt anden sag.
     Men jeg oplyste om det gældende lovgrundlag, og det affødte en række reaktioner. Jeg må sige, at det har væltet ind med reaktioner fra ældrerådene rundtomkring, og det lytter jeg naturligvis til, og det følger jeg også op på. Derfor dette lovforslag.
     Som hr. Poul Erik Christensen jo mindede os alle sammen om, er det rent faktisk en lovgivning, der efterhånden har mange år på bagen, så der har været mange muligheder for at tage fat i den diskussion på et tidligere tidspunkt, hvis det var det, man ønskede. Men jeg reagerer, da jeg får alle de her meldinger om, at man simpelt hen synes, at det ville være rimeligt at ligestille ældrerådene med handicaprådene, og det er jeg enig i.
     Så spørger hr. Hüseyin Arac også til beregningen fra Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, og jeg må sige, at det er interessant, at organisationen så at sige vælger at blande sig i de økonomiske forhandlinger, der nu skal pågå mellem kommunerne og ministeriet. Det er, havde jeg nær sagt, den sædvanlige praksis, at vi i forbindelse med lovforslag ser på, hvad omkostningerne på området bliver, og det forhandler vi med kommunerne. Og der kan jeg oplyse over for Folketinget, at vi jo tager udgangspunkt i ikke bare de minimumsregler, der er i lovgivningen, men faktisk lidt mere end det i forhold til de beregninger, vi har foretaget på området. Men til hr. Poul Erik Christensen skal jeg sige, at hvis der ønskes en nærmere redegørelse for, hvordan vi er nået frem til de tal, vi er nået frem til, så oplyser vi naturligvis gerne det til Socialudvalget.
     Hr. Hüseyin Arac er ærgerlig over, at det her lovforslag ikke kan virke med tilbagevirkende kraft, og der må jeg understrege, at det er praksis her i Folketinget, at de regelsæt, vi vedtager, gælder fremadrettet, og det ville i øvrigt give rigtig mange problemer, hvis det skulle have en tilbagevirkende kraft, fordi det jo altid er sådan, at man skal dokumentere de udgifter, der rent faktisk har været på området, og det vil sige, at det ville indebære rigtig meget administrativt bøvl i kommunerne at indhente den dokumentation. Det at gribe til tilbagevirkende kraft er noget, som vi gør helt undtagelsesvis og i meget specielle situationer. Normalt er det sådan, at ny lov finder anvendelse på de kendsgerninger, der ligger, efter at loven er vedtaget, og det mener jeg vi skal holde fast i.
     I forhold til integrationsrådene, og hvad der ellers kunne være af råd, er der jo forskellige muligheder for kommunerne, men det er op til kommunerne selv. Jeg synes, at der er en markant forskel på, om det er obligatorisk, at man skal nedsætte et råd, eller om det er en mulighed, der gør sig gældende i kommunerne. Så skal jeg endelig bare afslutningsvis sige til fru Sanne Schroll, at det jo er en fornøjelse at få et nyt SF-medlem i Tinget, ikke mindst når vedkommende benytter lejligheden til at rose den siddende minister for gode initiativer. Jeg kan kun advare mod, at det bliver en vane. Rent faktisk har vi jo på mange områder et rigtig godt samarbejde, og der har også på mange felter været opbakning til de initiativer, vi har taget. Så jeg vil kun takke for de positive ord, og jeg ser frem til samarbejdet.

Jeg plejer også at rose både ministre og politiske kolleger, når de laver noget godt, og det har jeg også prøvet med socialministeren både i dag og andre gange.
     Men så tilbage til spørgsmålet, kære minister. Det spørgsmål, jeg har stillet, er, om det er ministeriets beregning på de 3,5/3,7 mio. kr. eller ældrerådenes beregning på de 10 mio. kr., der er korrekt.

     Kan kommunerne få kompensation for beløbet? Jeg ved godt, at der skal en forhandling til om, hvordan det skal betales osv., men jeg håber ikke, at man sender regningen videre til kommunerne, som har en meget stram økonomi. Jeg vil gerne spørge: Kompenserer man beløbet over for kommunerne?

Vi følger den helt sædvanlige praksis omkring nye lovinitiativer også på det her felt. Vi har lavet et skøn baseret på de krav, der bliver stillet i dag til ældrerådenes sammensætning, og vi har, som jeg har nævnt, lagt lidt til. Det mener jeg er det rigtige udgangspunkt for de her økonomiske beregninger, og det er jo noget, der bliver afklaret mellem kommunerne og ministeriet indbyrdes. Jeg tror simpelt hen, at Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark har lagt nogle andre forudsætninger ind.
     Men vi skal som sagt gerne i Socialudvalget belyse, hvad der har været deres regnestykke, og hvad der er vores regnestykke.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.