Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 153:
Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 7/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Formålet med dette lovforslag er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sammenlægning af virksomheder på tværs af landegrænser. Vedtagelse af lovforslaget vil medføre øget fleksibilitet for danske virksomheder. Det vil det, fordi forslaget vil skabe lettere adgang til at tilpasse virksomhedsstrukturer til det fælles marked. Herved bliver de sammenlagte selskaber i de enkelte lande underlagt de samme regler, hvilket vil gavne de danske virksomheders konkurrenceevne på sigt.
     Lovforslaget omfatter endvidere regler om grænseoverskridende opdeling af virksomheder. De virksomheder, der bliver omfattet af forslaget ved en eventuel sammenlægning eller opdeling af aktieselskaber, anpartsselskaber og virksomheder med begrænset ansvar, er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder.
     Beskyttelsesreglerne, der sigter på at beskytte aktionærer, medarbejdere og kreditorer, er fortsat gældende, dem ændres der ikke ved. I henhold til direktivet indeholder dette lovforslag yderligere beskyttelse, så det bliver altså bedre, end det rent faktisk er i dag.
     Lovforslaget sikrer dermed, at den øgede fleksibilitet for virksomhederne ikke medfører større usikkerhed for medarbejdere, kreditorer og aktionærer.
     Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om at give økonomi- og erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at erhvervsdrivende fonde ligeledes i visse tilfælde kan sammenlægges på tværs af grænserne.
     Venstre kan fuldt ud støtte forslaget.

Tak til fru Marion Pedersen. Så er det hr. Frode Sørensen som ordfører.

Som Venstres ordfører sagde, er formålet med det her jo at gennemføre Rådets direktiv fra 2005. Det skal jo være sådan, at det skal være mindre besværligt at reorganisere virksomheder på tværs af landegrænserne i EU. Der skal være identiske beskyttelsesregler ved fusioner, som foregår inden for de enkelte nationale stater, og så mener ministeren, at forslaget giver virksomhederne en større effektivitet og en bedre konkurrenceevne, og det er jo da i hvert fald en fin og en udmærket ting.
     Så har vi noteret os, at ministeren får bemyndigelse til at lave et regelsæt, som vi kender det fra de erhvervsdrivende fonde, og det har vi jo egentlig ikke noget imod. Og vi er helt enige i, at deltagerne i et ophørende selskab ved uenighed skal have krav på at blive indløst, og ikke mindst, at medarbejdernes rettigheder og medbestemmelse skal forblive uantastet.
     Så S kan støtte forslaget.

Tak til hr. Frode Sørensen. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Dansk Folkeparti har ikke de store bemærkninger til forslaget, som vi overordnet kan støtte, på lige fod med at vi støttede reglerne for SE-selskaber og SCE-selskaber, da vi behandlede dem her i salen.
     Med forslaget bliver det muligt for danske selskaber at fusionere på tværs af EU- og EØS-landenes grænser, og det vil overordnet gøre konkurrencesituationen mere smidig for danske erhvervsdrivende. Dansk Folkeparti lægger vægt på, at man med denne form for regulering har i baghovedet, at danske erhvervsdrivende skal kunne konkurrere med sammenlignelige lande. Derfor er det positivt, at regeringen har holdt fokus på dette i implementeringen.
     Det er selvfølgelig helt nødvendigt, at man med forslaget sikrer beskyttelsen af investorerne og medarbejderne. Derfor finder Dansk Folkeparti det nødvendigt at sikre, at medarbejderne så vidt muligt vil have samme betingelser som før en eventuel fusion eller spaltning. Derfor finder Dansk Folkeparti det positivt, at medarbejderne sikres en medbestemmelse på mindst samme niveau som før en spaltning eller fusion.
     Dansk Folkeparti støtter derudover forslagets foranstaltninger, der sikrer selskabsdeltagernes mulighed for at kræve sig indløst, hvis de modsætter sig en fusion eller en spaltning.
     Med disse kommentarer vil Dansk Folkeparti gå positivt videre og støtte forslaget i det kommende udvalgsarbejde.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Også fra konservativ side er vi positive over for dette forslag, der sikrer, at det bliver lettere at planlægge og gennemføre reorganisering af virksomhedernes aktiviteter inden for EU-landene. Det synes vi ubetinget er positivt.
     Det, vi også lægger vægt på, er, at man med lovforslaget fortsat sikrer medarbejdere, kreditorer og aktionærer i danske virksomheder. På den baggrund må man sige, at det grundlæggende er positivt, og at vi støtter forslaget.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

Det fremsatte lovforslag vil betyde, at det fremover bliver lettere at planlægge og gennemføre reorganisering af virksomheders aktiviteter på tværs af landegrænser i EU- og EØS-landene. Forslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.
     Lovforslaget giver samtidig mulighed for grænseoverskridende fusioner og spaltninger for aktieselskaber, anpartsselskaber samt for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomhed.
     Desuden indføres en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren, således at ministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsdrivende fonde også i visse tilfælde kan fusionere grænseoverskridende. Der bliver herefter mulighed for, at disse grænseoverskridende fusioner og spaltninger sker på samme måde, som allerede nu er gældende for de nationale virksomheder.
     Det Radikale Venstre er positive over for den videre behandling af lovforslaget.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe.

Jeg vil med det samme sige, at SF er positiv over for forslaget.
     Det drejer sig jo om et EF-direktiv, og der ligger også en EU-lovafgørelse bag ved, og forslaget drejer sig om, at virksomhederne får bedre muligheder for at operere på det grænseoverskridende område. Vi går ind for EU-samarbejdet, og dermed går vi også ind for det her.
     Men - for der er et men ved det - man kan sige, at det, der halter bagefter, bliver så tydeligt. Når vi giver virksomhederne bedre operationsmuligheder, bliver det meget tydeligt, at det politiske niveau, hvad angår skatter og afgifter og ensartede regler for dem, halter efter. Og vi ser
- og det har vi senest set i den offentlige debat - at lande inklusive Danmark konkurrerer om at skabe de bedste betingelser for at lokke virksomheder til landet. Og det er en uheldig tendens. Det politiske niveau, hvad angår skatter og afgifter, burde strengt taget gå forrest, før man letter vejen for virksomhedernes spaltninger, fusioner, reorganiseringer osv. på internationalt niveau. Det burde faktisk gå forrest, så vi havde nogle internationale aftaler og ikke havde en masse skattely forskellige steder og heller ikke havde konkurrencen om at gå lavest. Jeg ved godt, at det ikke indgår i lovforslaget, men jeg synes, at det er relevante bemærkninger at komme med, når vi snakker om det her område. Men tilbage til begyndelsen: SF kan gå ind for forslaget her, men vi vil også godt have opgraderet næste del, som drejer sig om de politiske aftaler om skatter og afgifter.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Nu sagde SF's ordfører, at SF går ind for EU-samarbejdet, og at SF derfor også går ind for forslaget. Som bekendt er Enhedslisten imod den måde, det europæiske samarbejde fungerer på inden for EU. Vi går ind for en anden demokratisk form for samarbejde i EU, og man kunne så ud af det slutte, at når en EU-tilhænger går ind for forslaget, skal en EU-modstander automatisk gå imod forslaget.
     Vi går imod forslaget, men der er ikke nogen automatik i det. Vi har det sådan med alle de forslag, der kommer fra EU, at vi kigger på indholdet og vurderer, om det er et godt forslag for miljøet, de ansatte og borgerne i Europa og i verden, eller om det er et dårligt forslag for borgerne, miljøet og verden. Og der har vi det altså sådan, at den filosofi, der ligger bag det her forslag, nemlig den om, at bare det, at man har mere fri konkurrence - det ligger jo i forlængelse af den debat, vi havde under det forrige forslag
- og at det er nemmere at konkurrere på tværs af grænserne, er godt for verden og for borgerne og for Europa.

     Vi ser ikke sådan på det. Vi ser faktisk modsat på det. Og der er jeg på det punkt jo nok i virkeligheden mere enig med SF's ordfører, end det lige kunne lyde som om i starten, ikke? For den måde, som man i dag gennemfører den såkaldte frie konkurrence på i Europa, og den måde, som man har liberaliseret handelen og virksomhedernes mulighed for at agere på tværs af landegrænserne i Europa og verden over på, er jo lige præcis en meget skadelig måde. I dag er konkurrencen sådan i al væsentlighed, at det land og den virksomhed, der kan tilbyde de laveste omkostninger i form af lave lønninger, lavt hensyn til miljøet, lavt hensyn til arbejdsmiljøet, vinder over dem, som gør det på en anden måde, fordi der ikke er ordentlige regler for, hvordan man skal konkurrere.
     Der er i det hele taget en negativ spiral i globaliseringen, hvor det er de dårligste ting, der vinder på bekostning af omsorg for ansatte, miljø og arbejdsvilkår. Vi ser jo utallige eksempler på det i Europa og ser selvfølgelig endnu mere grelle eksempler, hvis vi går ud i verden og ser, hvordan globaliseringen i den frie konkurrences hellige navn foregår; gør vi det, ser vi de mest skrækkelige eksempler på, hvilke arbejdsvilkår der tilbydes rundtomkring.
     Derfor er vi grundlæggende imod den filosofi, der ligger
i det her forslag, om, at det skal være nemmere at kunne operere hen over grænserne. Det er ikke vores målsætning. Det skal være nemmere at kontrollere, hvad der foregår hen over grænserne, det skal være nemmere at regulere, hvad der foregår hen over grænserne. Bliver det det, vil vi kigge positivt på det. Men det med bare at sige, at jo mere frit det er, og jo flere muligheder vi har for at operere hen over grænserne, jo bedre er det for alle, er vi grundlæggende uenige i. Derfor er vi også uenige i det her forslag, som altså stammer fra EU. Det er altså ikke bare på grund af afsenderen, vi er imod det, det er på grund af den indholdsmæssige vurdering af forslaget, vi er imod det.

Tak til hr. Frank Aaen. Og så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Lovforslaget om grænseoverskridende fusioner og spaltninger af virksomheder skal sikre, som også flere af ordførerne har været inde på i dag, at danske virksomheder får en øget fleksibilitet. Det bliver lettere at planlægge og også gennemføre reorganiseringer af virksomhedernes aktiviteter over grænserne. Denne øgede fleksibilitet på tværs af landegrænser er jo vigtig af hensyn til at fremme danske virksomheders effektivitet, men også for at fremme danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden og hermed også fremme danske arbejdspladser.
     Forslaget gennemfører et EF-direktiv fra 2005 om grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber, og desuden tager forslaget højde for en afgørelse fra EF-Domstolen om ret til grænseoverskridende etablering.
     Som udgangspunkt skal der gælde de samme beskyttelsesregler ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger for aktionærer, for medarbejdere og for kreditorer som ved nationale fusioner og nationale spaltninger. Hertil kommer så en række beskyttelsesregler, der er begrundet i det grænseoverskridende element. Lovforslaget er derfor udformet således, at den øgede fleksibilitet for virksomhederne modsvares af de regler, der har til formål at sikre, at medarbejdere, kreditorer og aktionærer er tilstrækkelig beskyttede.
     Jeg vil endnu en gang takke ordførerne for en velvillig modtagelse af forslaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.