Naturligvis er Socialdemokraterne indstillet på at støtte et lovforslag, der giver erstatning til de kræftpatienter, som på trods af forventning herom ikke har fået den behandling, de ifølge loven om ventetidsgaranti har ret til.
Det er efter vores opfattelse tragisk, at der på et så hårdt belastet sundhedsområde som kræftbehandling kan blive tale om forsømmelse fra ministerens side, idet det er vores opfattelse, at ansvaret for, at denne skandale fik lov til at udvikle sig, ligger hos ministeren.
Vi har imellem ministeren og oppositionen haft en større polemik om, hvor ansvaret for denne skandale skal placeres, ikke mindst om, hvorfor sundhedsministeren ikke greb ind, langt før pressen afslørede den manglende indsats i Sundhedsstyrelsen.
Det handler om tid, sted og ministerens viden, og det handler om organisation i ministerium og styrelse. Der har vi stadig den faste opfattelse, at Sundhedsstyrelsens erklæring om behandlingen i Sundhedsstyrelsen af ventetidsgarantien ikke friholder ministeren for noget ansvar, tværtimod.
Dette skal dog ikke på nogen måde påvirke Socialdemokraternes positive holdning til, at patienterne eller deres pårørende skal have en erstatning. Debatten om ansvaret fortsættes i andre sammenhænge og har vel heller ikke den store interesse for dem, det handler om i dag, kræftpatienterne.
Men vi er i tvivl om, hvorvidt dette lovforslag, sådan som det er udformet, specielt formuleringerne i bemærkningerne til lovforslaget, skal betragtes som et partsindlæg i ansvarsdebatten eller som det bedste, man nu kan skrue sammen i denne situation.
Tab af liv, forværret sygdom og psykisk belastning ved den ulovlige forsinkelse kan ikke kapitaliseres, og patienter og pårørende kan derfor kun se en mulig erstatning som en slags offentlig undskyldning.
De i bemærkningerne anførte tal om, hvor mange forventede erstatningssager der vil komme, og hvilke omkostninger der vil være ved dem, ser for os mistænkeligt lave ud.
Socialdemokraterne sætter spørgsmålstegn ved forudsætningerne for lovforslaget, og vi vil arbejde på, at så mange som muligt, der overhovedet kan have været berørt af denne sag, får erstatning, og derefter at erstatningen er af en størrelse, der er tilnærmelsesvis anstændig i betragtning af sygdommens alvor og de påførte skader.
Lovgivningen, som den er lagt op her, kan ikke tage højde for alle vinkler af forsømmelsen i garantien på ventetid. Det ville ingen lovgivning kunne, men vi bør anstrenge os for at sikre, at vi kommer så bredt og så rigtigt ud i den skadelidte målgruppe og bl.a. respekterer, at der i sygdommens og dens eventuelle konsekvensers kølvand kan gå lang tid, før patienters og pårørendes handlekraft igen er til stede.
Det sker bl.a. ved, at loven har tilbagevirkende kraft, og ved, at man ophæver den gældende 5-års-begrænsning, der normalt er i erstatningssager for patientforsikringen; det er vi enige i. I bemærkningerne til lovforslaget er antallet af berørte kræftpatienter anslået til ca. 90, men antallet af potentielle modtagere af erstatning er anslået til lidt over halvdelen. Hvilken målestok - spørger vi os selv - har været brugt til udmåling af disse tal?
I bemærkningerne er erstatningsstørrelserne på mellem
30.000 kr. og 60.000 kr. anslået til at dække skader, hvor det ikke kan bevises, at det har medført nedsat levetid. Er det rimeligt, at det er i den størrelsesorden? Der vil så være en række spørgsmål, som vi i Socialdemokratiet vil have afklaret for at kunne stemme for en lovgivning af den her karakter; der vil være en række krav, som vi skal have klaret af. Det er således, at vi finder, at der er en række vinkler i lovforslaget, som enten skal laves om eller reformuleres. Alt i alt er det et lovforslag, som vi i dets udformning må tage forbehold over for, idet vi har en række spørgsmål og vinkler, som vi mener skal være afdækket, før vi kan stemme for den nødvendige lovgivning. På grund af sagens alvor mener vi, det er forkasteligt, at der i fremlæggelsen er blevet anlagt nogle vinkler, som tilsyneladende mere har til hensigt at sløre ministerens ansvar end at imødekomme de berettigede krav fra de berørte kræftpatienter og deres pårørende.