Spm. nr. US 35

Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
Nu har regeringen fedtspillet i rigtig mange år, når det drejer sig om velfærdsreformer. Regeringen har gentagne gange sagt: Vi venter på Velfærdskommissionen. De vil ikke sige noget om skat, de vil ikke sige noget om efterløn.
     Den anden dag kom der så en forsideartikel i Børsen, som gik på, at Velfærdskommissionen muligvis kunne komme med et forslag om indvandrere. Og straks farer beskæftigelsesministeren op som trold af en æske og siger:
Indvandrerstop! Nu skal vi ikke have flere indvandrere til Danmark.
     I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre:
Hvordan har beskæftigelsesministeren tænkt sig at løse de kæmpemæssige problemer, vi kommer til at stå med som samfund, fordi vi mangler mennesker i job? Vi kommer simpelt hen til at mangle mennesker i arbejdsstyrken. Mere end 300.000 kommer vi til at mangle i de kommende år.

Jeg tror, at det, jeg sagde, var: Vi er nødt til at lade en fremtidig indvandring skifte karakter. Velfærdskommissionens beregninger er alarmerende og viser, at det er mislykket. Vi må give adgang til de mennesker, som har de kvalifikationer, der efterspørges i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked.
     Det, jeg sagde - og jeg sagde det som beskæftigelsesminister - i lyset af Velfærdskommissionens beregninger, var, at der er en stor opgave med alle de mennesker, vi har i landet, men vi kan jo også godt se, at der bliver en række funktioner, som det bliver svært at dække fremover. Der kunne man jo så sige: Skulle vi så ikke prøve at skifte fokus med hensyn til indvandringen?
     Jeg er meget ked af, at hele den diskussion endte med, at jeg fremstod som en, der ville bryde internationale konventioner og grundloven og var sådan lidt småkriminel og lidt racistisk i al almindelighed. Det er slet ikke mit ærinde. Mit ærinde er at sige: Skulle vi ikke prøve at få fokus på, at når der er indvandring, så får vi mennesker, der kan fylde de huller, der måtte være på det danske arbejdsmarked?

Ministeren må meget undskylde, men man kan kun få den fornemmelse, at for regeringen drejer det sig om at lægge indvandrerne mest muligt for had. Så snart man kan svare, at løsningen på et problem er at gøre noget i forhold til indvandrerne, så kommer man med det forslag.
     Ministeren siger selv, at Velfærdskommissionen er kommet med nogle beregninger, men der er repræsentanter for Velfærdskommissionen, der har været ude at sige: Det her er rent teoretiske beregninger.
     Jeg står med de teoretiske beregninger her, der jo viser, at en gennemsnitlig dansk kvinde koster samfundet mere end 2 mio. kr. om året. På den baggrund kunne man spørge beskæftigelsesministeren: Kommer regeringen også med et forslag om, at der skal være et kvindestop, at nu skal kvinderne ud af landet, fordi de simpelt hen koster samfundet for mange penge?
     Jeg refererer til nøjagtig de samme beregninger som dem, der ligger til grund for beskæftigelsesministerens svar.

Jeg prøver som beskæftigelsesminister at holde fokus på sagen. Den store opgave, vi har, er at få de mange flygtninge/indvandrere ind på det danske arbejdsmarked, og det skal vi gøre gennem uddannelse, det skal vi gøre gennem at prøve, om de står til rådighed for arbejdsmarkedet, og give dem et skub, så de kommer ud på det danske arbejdsmarked.
     Vi skal have fat i de unge, der kan få uddannelse. Vi skal have danskundervisning, der sikrer, at de så får de færdigheder, der gør, at de kan klare sig i det danske samfund. Det er en kæmpe opgave.
     I integrationsaftalen, som vi traf for nogle måneder siden, har vi også afsat rigtig mange penge til at opkvalificere de mange på kontanthjælp, som i 12 måneder ikke har fået noget tilbud om uddannelse eller aktivering osv. Så må vi jo også diskutere, hvordan vi gør fremover. Jeg synes, at den beregning, fru Elsebeth Gerner Nielsen sidder med der, sådan set er tankevækkende på den måde, at dette teoretiske regnestykke kommer til det resultat, at hvis vi tager den udfordring, som Velfærdskommissionen arbejder med, så løser det forslag tre fjerdedele af udfordringen, hvorimod afskaffelse af efterlønnen løser halvdelen af udfordringen. Og derfor vil det da naturligvis blive en diskussion, vi kommer til at beskæftige os med fremover.

Beskæftigelsesministeren har ikke ret, når han siger, at den her beregning viser, at den nemmeste måde at løse problemerne på er at stoppe indvandringen. Den her beregning viser, at den nemmeste måde at løse vores problemer på er at lave et kvindestop, fordi det simpelt hen generelt er kvinderne, der koster samfundet penge.
     Det her er udtryk for, at der netop er tale om rent teoretiske beregninger. Kendsgerningen er jo, at vi mangler arbejdskraft, og det er vores største udfordring lige nu:
Hvordan tiltrækker vi veluddannet arbejdskraft fra udlandet? Der siger ministeren, at det nu er nødvendigt at lægge vægt på, at vi skal tiltrække en anderledes arbejdskraft fra udlandet.
     Det er jeg fuldstændig enig i, men tror ministeren ikke, at mennesker fra Iran og Irak og Somalia og Tyrkiet eksempelvis læser danske aviser og kan konstatere, at vi i Danmark har en regering, som ikke er interesseret i indvandrere? Hvorfor skulle en veluddannet inder eller iraker tage til Danmark, hvor skattetrykket er højt, hvor man ikke bryder sig om indvandrere, til et land, som er kendt for forholdene med hensyn til menneskerettighederne, når den veluddannede indvandrer har mulighed for at tage alle mulige andre steder hen?

Jeg forstår ikke rigtig pointen i fru Elsebeth Gerner Nielsens indlæg. Vi ville da byde folk velkommen. Jeg synes ikke, der er noget racistisk i det, jeg siger. Hvis der kommer en somalier, en iraker eller en anden person, der har de kvalifikationer, der skal til, jamen så har pågældende de kvalifikationer.
     Jeg synes bare, at vi er nødt til også at kunne tage en drøftelse af de her spørgsmål, altså om vi opfører os hensigtsmæssigt på de her områder. Vi har den kæmpe opgave, at vi skal skaffe masser af mennesker i arbejde i Danmark. Det er selvfølgelig hovedfokusområdet, og det er da det, vi skal bruge mange kræfter på i de kommende år, fordi vi under den højkonjunktur, vi har i øjeblikket, jo har en helt enestående chance for at få mennesker ud på arbejdsmarkedet, som ellers ikke ville have haft den mulighed.

Fru Elsebeth Gerner Nielsen for et sidste spørgsmål.

Forudsætningen for, at vi kan få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, er først og fremmest, at vi får en ordentlig skattereform, og dernæst, at vi har de veluddannede, der skal til for at skabe de nødvendige job. Og det er de veluddannede, vi mangler lige nu.
     Jeg vil gerne gøre ministeren opmærksom på, at i Sverige har man mere end 13.000 indvandrere med en ph.d. I Danmark har vi lidt over 600. Tror ministeren ikke, at det er et udtryk for de kæmpemæssige problemer, som Danmark har skaffet sig takket være udlændingepolitikken og den tone, der er i den danske udlændingedebat? Hvorfor tror ministeren, at Sverige i meget højere grad er i stand til at sikre tiltrækning af veluddannet arbejdskraft målt i forhold til Danmark?

Det er rigtigt, at Danmark har et problem. Vi har færre uddannede med videregående uddannelser, og det er jo også taget op i Globaliseringsrådet. Derfor skal vi jo i de kommende år sikre, at flere danskere får en længerevarende uddannelse, for det er da klart, at det er nogle af de grupper, der trækker dynamikken i dansk forskning og i dansk innovation og i danske virksomheder.
     Så på det punkt får vi brug for at gøre en stor indsats, så vi kan komme op på den samme andel, som man har i USA eller Japan eller andre lande, vi gerne vil sammenligne os med.

Hermed sluttede spørgsmålet.