L 36 Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.

(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen).

Af: Finansminister Thor Pedersen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 13-10-2005

Lovforslag som fremsat

20051_l36_som_fremsat (html)

L 36 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen).

Fremsat den 13. oktober 2005 af finansministeren (Thor Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.

(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

 

§ 1

I lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 17. september 1998, som ændret ved lov nr. 527 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres », lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og« til: »samt«.

2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 6, stk. 3,« til: »§ 6, stk. 8,«.

3. I § 4, stk. 2, 2. pkt., udgår », forøget med eventuelt pensionsgivende tillæg efter § 55 i lov om tjenestemænd«.

4. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 5 samt stk. 6, 1. pkt.,« til: »§ 4, stk. 2 og 4 samt stk. 5, 1. pkt.,« og »og § 11, stk. 2.« til: », § 11, stk. 3, § 16 b, stk. 2, og § 16 c, stk. 2.«

5. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 32« til: »§ 32, stk. 1 og 2,«.

6. I § 11 ændres »§§ 40-54 h« til: »§§ 40-54 j«.

7. I § 12, stk. 3 og 4 , ændres »kommune« til: »kommune, henholdsvis region«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2 . § 1, nr. 7, træder i kraft 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold og baggrund

Lovforslaget har til formål at ajourføre lovens henvisninger til lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension som en konsekvens af de ændringer, der er gennemført i disse love, siden lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. blev ændret ved lov nr. 208 af 28. april 1993. Lovens henvisninger ajourføres endvidere som konsekvens af, at lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår er ophævet.

Lovforslaget har desuden til formål at præcisere ændring i myndighedsbetegnelser som følge af kommunalreformen.

Lovforslaget indebærer således ikke realitetsændringer.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for staten, kommunerne, amtskommunerne, borgerne og erhvervslivet.

3. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

4. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Høring m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos Centralorganisationernes Fællesudvalg, Statsansattes Kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Akademikernes Centralorganisation, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation og Domstolsstyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

Positive konsekvenser/mindre­udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-7

Ved ændringerne i nr. 1-6 ændres henvisningerne i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. til bestemmelser i tjenestemandsloven og i tjenestemandspensionsloven som en konsekvens af de ændringer, der er gennemført i disse love, siden lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. blev ændret ved lov nr. 208 af 28. april 1993 om ændring af tjenestemands- og folkeskolelovgivningen m.v. (Ansættelsesvilkår i den amtskommunale folkeskole m.v.).

Lovforslaget har således til formål i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. at gennemføre konsekvensændringer, der ikke er blevet foretaget samtidig med ændringerne i tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven ved

€" lov nr. 447 af 30. juni 1993 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v., lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om pensioner efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre (Ophævelse af regler om samordningsfradrag og tilpasning til skattereform og arbejdsmarkedsbidrag),

€" lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.),

€" lov nr. 333 af 16. maj 2001 om ændring af lov om tjenestemandspension (Pensionsrettigheder i relation til statslig ansættelse i de andre nordiske lande m.v.),

€" lov nr. 1041 af 17. december 2002 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse og ansatte på tjenestemandslignende vilkår (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år henholdsvis 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten) og

€" lov nr. 1155 af 19. december 2003 om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tidsbegrænset ansættelse og om ophævelse af lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd (Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse og åremålsansættelse).

Der gennemføres ikke ved ændringerne nogen ændringer i de enkelte tjenestemænds rettigheder efter lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.

Ændringen i nr. 7 er en konsekvens af kommunalreformen. Myndighedsbetegnelsen præciseres svarende til de ændringer i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., der blev gennemført ved § 4 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på Finansministeriets område (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen).

Ændringerne rummer ikke realitetsændringer.

Til nr. 1

Bestemmelsen ændres som en konsekvens af, at lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår er ophævet den 1. januar 2004.

Ophævelsen skete ved § 4, stk. 3, i lov nr. 1155 af 19. december 2003 om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tidsbegrænset ansættelse og om ophævelse af lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd (Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse og åremålsansættelse).

Til nr. 2

Henvisningen ændres som en konsekvens af, at § 6, stk. 3, i tjenestemandspensionsloven nu er § 6, stk. 7, og at der i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension foreslås indsat et nyt stk. 7, hvorefter det nuværende stk. 7 bliver stk. 8.

§ 6, stk. 3, blev ændret til § 6, stk. 5, da de hidtidige stk. 1 og 2 blev ophævet og erstattet af nye stk. 1 - 4 ved lov nr. 447 af 30. juni 1993 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v., lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om pensioner efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre (Ophævelse af regler om samordningsfradrag og tilpasning til skattereform og arbejdsmarkedsbidrag)

§ 6, stk. 5, blev ændret til § 6, stk. 7, da der efter stk. 3 blev indsat nye stk. 4 og 5, hvorefter de hidtidige stk. 4 og 5 blev stk. 6 og 7, ved lov nr. 1041 af 17. december 2002 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse og ansatte på tjenestemandslignende vilkår (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år henholdsvis 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten).

Til nr. 3

Reglerne i tjenestemandslovens § 55 om aflønning af tjenestemænd ved nedrykning er blevet ændret med virkning for overgang til anden stilling, der sker den 1. januar 2004 eller senere.

Ændringen blev gennemført ved § 1, nr. 6, § 2, nr. 1, og § 4, stk. 5, i lov nr. 1155 af 19. december 2003 om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tidsbegrænset ansættelse og om ophævelse af lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd (Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse og åremålsansættelse).

Efter de nye regler ydes der ikke længere et »§ 55-tillæg« til udligning af lønnedgang ved overgang til en anden passende stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling. I stedet bevarer tjenestemanden lønnen i den hidtidige stilling.

Som konsekvens heraf foreslås det, at lovens henvisning til »§ 55-tillæg« udgår.

Forslaget indebærer ikke realitetsændringer for de pågældende tjenestemænds tjenestemandspension, idet der ikke siden 1. januar 2004 er blevet ydet »55-tillæg«. Den pensionsgivende løn er den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin, jf. tjenestemandspensionslovens § 5, stk. 1.

Til nr. 4

Henvisningen til § 4, stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., i tjenestemandspensionsloven ændres som en konsekvens af, at disse bestemmelser nu er § 4, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt.

Denne ændring blev gennemført ved § 1, nr. 1, i lov nr. 333 af 16. maj 2001 om ændring af lov om tjenestemandspension (Pensionsrettigheder i relation til statslig ansættelse i de andre nordiske lande m.v.), der ophævede § 4, stk. 3, i tjenestemandspensionsloven, hvorefter stk. 5 og 6 blev stk. 4 og 5.

Ifølge § 6, stk. 1, i lov om tjenestemænd i folkeskolen mv. sammenholdt med § 2 havde kommunalbestyrelsen kompetencen til at træffe konkrete afgørelser i henhold til § 7, stk. 2, og § 6, stk. 2, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Denne lov er ophævet 1. januar 2004, og bestemmelserne om pension til åremålsansatte, der indtil 1. januar 2004 var indeholdt i lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, indsat som kapitel 4 a i tjenestemandspensionsloven, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 1155 af 19. december 2003 om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tidsbegrænset ansættelse og om ophævelse af lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd ( Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse og åremålsansættelse).

§ 7, stk. 2, og § 6, stk. 2, i åremålsloven er således nu indeholdt i § 16 b, stk. 2, og § 16 c, stk. 2, i tjenestemandspensionsloven.

Med henblik på at fastholde de nævnte kompetencer hos kommunalbestyrelsen €" og fra 1. januar 2007 også regionerne €" indsættes der derfor i § 6, stk. 2, 1. pkt., en henvisning til § 16 b, stk. 2, og § 16 c, stk. 2, i lov om tjenestemandspension. Regionsrådet får ved § 4, nr. 5, i lov nr. 527 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på Finansministeriets område samme kompetence som kommunalbestyrelsen (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen).

Henvisningen til § 11, stk. 2, i lov om tjenestemandspension ændres som en konsekvens af, at denne bestemmelser nu er § 11, stk. 3.

Denne ændring blev gennemført ved § 1, nr. 5, i lov nr. 447 af 30. juni 1993 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v., lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om pensioner efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre (Ophævelse af regler om samordningsfradrag og tilpasning til skattereform og arbejdsmarkedsbidrag), der indsatte et nyt stk. 2, hvorefter det hidtidige stk. 2 blev til stk. 3.

Til nr. 5

Ved ændringen opdateres henvisningen, således at det fortsat som hidtil alene er finansministeren, der har kompetencen til i medfør af § 32, stk. 3, lov om tjenestemandspension at fastsætte regler om afholdelse af udgifter til tilvejebringelse af helbredsoplysninger m.v.

Bestemmelserne i § 32, stk. 1, om indhentelse af helbredsoplysninger m.v. til brug for afgørelser efter tjenestemandspensionsloven, og stk. 2, om videregivelse af helbredsoplysninger, i lov om tjenestemandspension finder derimod begge tilsvarende anvendelse på området for lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.

§ 32, stk. 2, i lov om tjenestemandspension blev indsat ved § 1, nr. 13, i lov nr. 447 af 30. juni 1993 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v., lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om pensioner efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre (Ophævelse af regler om samordningsfradrag og tilpasning til skattereform og arbejdsmarkedsbidrag). Den hidtidige bestemmelse blev herefter § 32, stk. 1.

§ 32, stk. 3, i lov om tjenestemandspension blev indsat ved § 1, nr. 6, i lov nr. 1041 af 17. december 2002 om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år henholdsvis 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten).

Til nr. 6

Henvisningen til § 40-54 h i tjenestemandsloven omfatter lovens kapitler 9-12.

Med henblik på fortsat at henvise til hele kapitel 12. Tjenestemandsretten ændres henvisningen til også at omfatte §§ 54 i, om genoptagelse af sager, og 54 j, om fuldbyrdelse af tjenestemandsrettens domme. Disse bestemmelser blev indsat i kapitel 12 ved § 2, nr. 14, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love (Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.).

Til nr. 7

Forslaget tilsigter at præcisere, at regionerne, i det omfang de overtager tjenestemænd i folkeskolen fra amtskommunerne, også overtager amtskommunernes rettigheder og forpligtelser. Forslaget svarer til de ændringer, der blev gennemført ved § 4 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på Finansministeriets område (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen). Ved denne lov blev myndighedsbetegnelserne i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. ændret med det formål at opretholde den gældende retstilstand i relation til tjenestemænd ansat i den amtskommunale folkeskole.

Der er således alene tale om en præcisering af det princip, der følger af lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, at regionen for de aktive tjenestemænd i folkeskolen overtager den pensionsforpligtelse, der hidtil har påhvilet amtskommunen .

I lovbemærkningerne til § 7, stk. 1, i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen er det således anført, at tjenestemænd i den amtskommunale folkeskole ved overgangen til den nye ansættelsesmyndighed vil bevare deres status som tjenestemænd i folkeskolen.

Til § 2

Det foreslås i stk.1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2 , at § 1, nr. 7, træder i kraft 1. januar 2007, dvs. på samme tidspunkt som kommunalreformen, jf. også de ændringer i lov om tjenestemænd i folkeskolen, der blev gennemført ved § 4 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på Finansministeriets område (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen).


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

§ 1

 

 

 

 

 

I lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 17. september 1998, som ændret ved lov nr. 527 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 2. Lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende anvendelse for de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, jf. dog §§ 3-11.

 

1. I § 2 ændres », lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og« til: »samt«.

 

 

 

§ 4. Løn- og andre ansættelsesvilkår, jf. §§ 45-47 i lov om tjenestemænd, fastsættes efter de regler, der gælder for fastsættelse af løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i kommunerne. Bestemmelser som nævnt i § 29 i lov om tjenestemænd og § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension, der er eller bliver fastsat i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd, gælder dog også for de tjenestemænd, der er nævnt i § 1.

 

2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 6, stk. 3,« til: »§ 6, stk. 8,«.

 

 

 

§ 4.

Stk. 2. Pensionen til de i § 1 nævnte tjenestemænd beregnes på grundlag af det statslige lønsystem. Den pensionsgivende lønindtægt er lønnen på det statslige skalatrin, der ligger nærmest den opnåede pensionsgivende løn efter stk. 1, forøget med eventuelt pensionsgivende tillæg efter § 55 i lov om tjenestemænd.

 

3. I § 4, stk. 2, 2. pkt., udgår: », forøget med eventuelt pensionsgivende tillæg efter § 55 i lov om tjenestemænd«.

 

 

 

§ 6.

Stk. 2. For så vidt angår afgørelser i henhold til lov om tjenestemandspension, træffer kommunalbestyrelsen dog kun afgørelse i konkrete sager i henhold til § 2, stk. 3, § 4, stk. 2 og 5 samt stk. 6, 1. pkt., § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, og § 11, stk. 2.

 

4. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 5 samt stk. 6, 1. pkt.,« til: »§ 4, stk. 2 og 4 samt stk. 5, 1. pkt.,« og »og § 11, stk. 2.« til: », §11, stk. 3, § 16 b, stk.2, og § 16 c, stk. 2.«

 

 

 

§ 6.

Stk. 2. For så vidt angår afgørelser i henhold til lov om tjenestemandspension, træffer kommunalbestyrelsen dog kun afgørelse i konkrete sager i henhold til § 2, stk. 3, § 4, stk. 2 og 5 samt stk. 6, 1. pkt., § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, og § 11, stk. 2. Bestemmelserne i § 31, stk. 2, og § 32 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse.

 

5. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 32« til: »§ 32, stk. 1 og 2,«.

 

 

 

§ 11. Bestemmelserne i § 1, §§ 3-5, § 8, §§ 13-15, §§ 19-26, § 31, stk. 2, § 33, stk. 3, jf. § 31, stk. 2, § 34, §§ 40-54 h og § 58 b i lov om tjenestemænd finder ikke anvendelse.

 

6. I § 11 ændres »§§ 40-54 h« til: »§§ 40-54 j«.

 

 

 

§ 12.

Stk. 3. Den enkelte kommune afholder udgiften til pension til de i § 1 nævnte tjenestemænd, hvis ansættelsen er sket 1. april 1992 og senere, og deres efterladte.

 

7. I § 12, stk. 3 og 4, ændres »kommune« til: »kommune, henholdsvis region«.

Stk. 4. Til de i stk. 1, 2. pkt., nævnte tjenestemænd, der afskediges på grund af arbejdsmangel, sygdom eller uegnethed, afholder den enkelte kommune pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 63 ½ år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til de i stk. 1, 2. pkt., nævnte tjenestemænd, indtil de bliver 63½ år, hvis de fratræder den 1. april 1993 eller senere som led i en fratrædelsesordning.

 

 

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

 

 

Stk. 2. § 1, nr. 7, træder i kraft 1. januar 2007.