L 199 Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love.

(Digital tinglysning).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 31-03-2006

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l199_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006)

 

 

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning)

(Lovforslag nr. L 199).

Formålet med dette lovforslag er at skabe det lovgivningsmæssige grundlag for at indføre digital tinglysning i Danmark. Digital tinglysning vil gøre det muligt at erstatte de nuværende papirbaserede sagsgange med digital kommunikation. Det vil give et mere effektivt tinglysningssystem, hvor den juridiske prøvelse (kontrol) af anmeldte dokumenter i vidt omfang vil kunne ske automatisk og maskinelt. Tinglysningens brugere vil således i langt de fleste sager kunne opnå en væsentlig hurtigere sagsbehandling og registrering af rettigheder.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 168 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform), der blev fremsat den 1. marts 2006. Lovforslaget om en politi- og domstolsreform indeholder bl.a. forslag om den fremtidige organisering og varetagelse af tinglysningsopgaven. Det foreslås herved, at der oprettes en særlig tinglysningsret (Tinglysningsretten), der fremover skal varetage tinglysningsopgaven for hele landet.

Dette lovforslag bygger på betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning, der i februar 2006 blev afgivet af Justitsministeriets tinglysningsudvalg. Lovforslaget svarer i det væsentlige til udvalgets lovudkast, idet lovforslaget dog yderligere indeholder ændringer af retsafgiftsloven, planloven og vurderingsloven. De steder, hvor udvalgets medlemmer har haft forskellig opfattelse, svarer lovforslaget til flertallets forslag.

På baggrund af den foreslåede tinglysningsreforms nære sammenhæng med gennemførelsen af domstolsreformen nedsatte Domstolsstyrelsen i foråret 2005 en projektorganisation for at forberede overgangen til digital tinglysning. Projektorganisationen har sideløbende med det lovforberedende arbejde vedrørende digital tinglysning arbejdet på bl.a. en kravspecifikation for det it-system, der er grundlaget for en digital tinglysningsordning. Kravspecifikationen mv. forventes færdiggjort i løbet af foråret 2006.

Med lovforslaget foreslås det, at tinglysning i fremtiden skal ske på grundlag af digitale dokumenter. Hermed vil den papirbaserede tinglysning kunne erstattes af en tinglysningsordning baseret på digital kommunikation. De digitale tinglysningsdokumenter skal efter forslaget være forsynet med en digital signatur. Det vil muliggøre en kontrol af, om den, der disponerer over en ret over fast ejendom, er berettiget hertil, og det vil kunne konstateres, om der er foretaget ændringer i det digitale dokument efter anvendelsen af signaturen. Det foreslås, at det formentlig meget lille antal rettighedshavere, der ikke kan få en digital signatur, fortsat skal kunne foretage anmeldelse til tinglysning ved indsendelse af fysiske dokumenter.

Blandt andet af hensyn til den del af befolkningen, der ikke er fortrolig med anvendelse af moderne teknologi eller ikke har det nødvendige tekniske udstyr, foreslås der indført en fuldmagtsordning og en anmelderordning.

Fuldmagtsordningen vil gøre det muligt for personer og virksomheder at give andre en tidsbegrænset fuldmagt til at foretage anmeldelse af dokumenter til tinglysning. Fuldmagten skal efter forslaget udarbejdes på en standardblanket, der sendes til og registreres hos Tinglysningsretten, hvorefter fuldmagtshaveren ved anvendelse af sin digitale signatur vil kunne råde i tinglysningsmæssig henseende.

Det foreslås at supplere fuldmagtsordningen med en anmelderordning, hvorefter særligt autoriserede anmeldere, f.eks. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, ejendomsmæglere og advokater, kan anmelde digitale pantebreve til tinglysning ved brug af egne digitale signaturer, men uden indsendelse af en fuldmagt til Tinglysningsretten. Det vil f.eks. muliggøre, at personer, der ikke på forhånd har indsendt en fuldmagt til registrering, alligevel vil kunne få foretaget tinglysning uden forsinkelse i forbindelse med låneomlægninger i fast ejendom.

Det foreslås, at en autoriseret anmelder skal være erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler over for den, der måtte lide tab som følge af anmelderens virksomhed som anmelder. Lider en aftaleerhverver i god tro tab som følge af en såkaldt stærk indsigelse (eksempelvis falsk eller umyndighed) mod hans tinglyste ret, således at statskassen efter tinglysningslovens § 31 på objektivt grundlag skal erstatte tabet, og er det dokument, der giver anledning til tabet, anmeldt af en autoriseret anmelder, foreslås det endvidere, at staten skal kunne gøre et regreskrav gældende på objektivt grundlag over for anmelder.

Det foreslås i den forbindelse, at anmelder som betingelse for autorisationen skal stille betryggende sikkerhed for pengekrav, der kan opstå som følge af virksomheden som anmelder.

Anvendelsen af digitale dokumenter rejser en række særlige spørgsmål i relation til pantebreve. Det skyldes, at gældsbrevslovens regler om omsætningsbeskyttelse stiller krav om ihændehavelse af negotiable pantebreve. Endvidere er gældsbrevslovens regler til løsning af konflikter om konkurrerende rettigheder over negotiable pantebreve og til løsning af spørgsmål om ekstinktion af indsigelser og rettigheder også baseret på ihændehavelse af et fysisk dokument. Det foreslås derfor, at sikringsakten i fremtiden skal være tinglysning, og at tinglysningen også skal være en betingelse for ekstinktion af rettigheder og indsigelser.

For så vidt angår pantebreve, der ikke er negotiable, herunder skadesløsbreve, indebærer lov­forslaget, at reglerne om meddelelse til skyldneren som sikringsakt erstattes af et krav om tinglysning. Det betyder, at overdragelse eller anden overførsel af pantebreve, der ikke er negotiable, fremover vil skulle tinglyses for at opnå omsætningsbeskyttelse.

Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende ved pantsætning af ejerpantebreve, der i dag typisk håndpantsættes til en eller flere håndpanthavere, foreslås det, at der indsættes bestemmelser i tinglysningsloven, hvorefter der i stedet vil kunne tinglyses underpant i et ejerpantebrev, uanset hvilket aktiv det giver pant i.

Det foreslås, at en digital tinglysningsordning også skal omfatte tinglysning af rettigheder i bilbogen, personbogen og andelsboligbogen. Det vil give de samme fordele for brugerne af tinglysningen, som digitaliseringen af tingbogen giver. Hertil kommer, at en samlet digitalisering vil give brugerne en ensartet og mere enkel indgang til tinglysningssystemet.

Tingbogens såkaldte positive troværdighed vil samtidig kunne udvides til også at omfatte overdragelse af negotiable pantebreve, der giver pant i motorkøretøjer, i andele i andelsboligforeninger mv. og i løsøre. Det foreslås således, at en godtroende erhverver af et sådant tinglyst pantebrev skal kunne kræve tab erstattet af statskassen, hvis den pågældende mister sin ret i henhold til pantebrevet på grund af en såkaldt stærk indsigelse, f.eks. fordi der er tale om falsk.

I tilknytning til digitaliseringen af bilbogen foreslås forsikringsaftaleloven ændret, således at forsikringsselskaber fremover forpligtes til at undersøge, om der i bilbogen er stiftet rettigheder (panterettigheder eller ejendomsforbehold) i den pågældende bil, inden der udbetales totalskadeerstatninger.

Som en konsekvens af digitaliseringen af pantebreve foreslås det endvidere, at retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse ændres, så det sikres, at der også kan ske tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale pantebreve, der er eller har været tinglyst i det digitale tinglysningssystem.

Der foreslås desuden en række ændringer i tinglysningsafgiftsloven og retsafgiftsloven, så tinglysningens brugere ikke pålægges nye eller højere afgifter som følge af indførelsen af digital tinglysning.

Der foreslås i øvrigt visse konsekvensændringer i mortifikationsloven, høstpantebrevsloven, vurderingsloven, almenboligloven og udstykningsloven som følge af indførelsen af digital tinglysning.

Tingbogen bør i fremtiden alene indeholde rettigheder, som skal tinglyses for at opnå beskyttelse. Det foreslås derfor, at der i tinglysningsloven indsættes en bemyndigelse til justitsministeren til at bestemme, at rettigheder, der i henhold til lovgivningen har gyldighed uden tinglysning, og som fremgår af et almindeligt tilgængeligt offentligt register, ikke længere skal kunne tinglyses. En sådant register foreslås oprettet for så vidt angår kommunernes lokalplaner, der har gyldighed uden tinglysning.

Endelig foreslås der visse ændringer i reglerne om afgivelse af såkaldte uskadelighedsattester i forbindelse med overførsler af arealer af ubetydelig værdi, således at disse sager kan gennemføres på en mere enkel og omkostningsbesparende måde, uden at panthavernes beskyttelse forringes.

Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at udviklingen af it-systemet til brug for den digitale tinglysning vil kunne være klar i løbet af 2008. Overgangen til digital tinglysning vil dog først finde sted, når alle tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter er helt på plads. Det foreslås på den baggrund, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, så ændringsbestemmelserne ikke træder i kraft, før det digitale tinglysningssystem er fuldt funktionsdygtigt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.