L 153 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold. (Beskyttelse af den negative
foreningsfrihed).
Fremsat den 2. februar 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse mod
afskedigelse på
grund af foreningsforhold
(Beskyttelse af den negative
foreningsfrihed)
§ 1
I lov om beskyttelse mod afskedigelse
på grund af foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse
nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel
affattes således:
»Lov om foreningsfrihed på
arbejdsmarkedet« .
2. I § 1 indsættes
efter »ikke«: »undlade at ansætte en
ansøger til en ledig stilling eller«.
3. I § 2, stk. 1,
indsættes efter »må ikke«: »undlade
at ansætte en ansøger til en ledig stilling
eller«.
4. § 2, stk. 2 og 3 ,
ophæves.
5. I § 3 ændres
»§§ 1 og 2« til
»§§ 1, 2, 4 c og 4 d«, og der
indsættes efter »ansat«: »eller
søger ansættelse«.
6. I § 4 indsættes som
stk. 2:
» Stk. 2. En ansøger til
en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2, ikke
ansættes, kan tilkendes en godtgørelse«.
7. I § 4 b, stk. 1,
indsættes efter »sager«: »om
afskedigelse«.
8. Efter § 4 b
indsættes:
» § 4 c.
Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der
forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at
beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en
forening eller en bestemt forening, er ugyldige.
Stk. 2. Bestemmelser i kollektive
overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager
til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos
en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt
forening, er ugyldige.
Stk. 3. Andre bestemmelser i
kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte
fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere,
der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er
ugyldige.
§ 4 d.
Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationer, der pålægger
medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller
ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er
medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller
udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en
bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser
i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at
virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller
ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller
en bestemt forening.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at bringe
lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold (herefter foreningsfrihedsloven) i
overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af
foreningsfriheden, således som den er fortolket ved Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006
om eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. På baggrund af
Domstolens afgørelse indeholder lovforslaget et forbud mod
eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet og et forbud mod, at
en arbejdsgiver lægger vægt på foreningsforhold i
forbindelse med ansættelse og afskedigelse.
2. Baggrund
2.1. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har i sin dom af 11. januar
2006 (Sagsnr. 52562/99 og 52620/99) i forbindelse med to sager om
eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked taget stilling
til rækkevidden af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af
foreningsfriheden. Den ene sag vedrørte en
lønmodtager, som blev ansat som ferieafløser i
FDB€™s centrallager. Den pågældende
lønmodtager blev ansat på betingelse af, at
vedkommende skulle være medlem af den fagforening, som
arbejdsgiveren havde indgået overenskomst med. Overenskomsten
indeholdt en eksklusivbestemmelse, dvs. et krav om, at
lønmodtageren for at være ansat skulle melde sig ind i
en bestemt fagforening. Lønmodtageren nægtede at melde
sig ind i den pågældende fagforening, og blev derfor
afskediget. Den anden sag vedrørte en gartner, som blev
ansat i et gartneri på betingelse af, at vedkommende var
medlem af en bestemt fagforening, som arbejdsgiveren havde
overenskomst med. Også denne overenskomst indeholdt en
eksklusivbestemmelse. Gartneren kunne ikke melde sig ud af den
pågældende fagforening uden at risikere at blive
afskediget.
Artikel 11 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:
»Enhver har ret til frit at deltage i
fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at
oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine
interesser.
Stk. 2. Der må ikke
gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af
disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og
er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge
uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og
friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der
pålægges medlemmer af de væbnede styrker,
politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i
udøvelsen af disse rettigheder.«
Domstolen fandt, at det forhold, at begge
klagere var tvunget til at være medlem af en bestemt
fagforening, var en krænkelse af selve kernen i
foreningsfriheden, som er beskyttet i medfør af artikel 11,
der også beskytter den negative foreningsfrihed. Domstolen
fandt endvidere, at den danske stat ved at tillade eksklusivaftaler
har svigtet forpligtelsen til at beskytte klagernes negative
fagforeningsfrihed, dvs. retten til at vælge at stå
uden for en fagforening.
2.2. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols udtalelser om de generelle principper
for fagforeningsfrihed
Om de generelle principper for
fagforeningsfrihed udtaler Domstolen i dommen af 11. januar 2006
blandt andet, at retten til at danne og melde sig ind i
fagforeninger er et særligt aspekt af foreningsfriheden og at
det forhold, at der er tale om en frihedsrettighed, indebærer
et element af frit valg med hensyn til udøvelse af denne
ret. Domstolen fastslår derfor, at artikel 11 også
omfatter den negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til ikke at
blive tvunget ind i en fagforening. Domstolen udtaler endvidere, at
formålet med foreningsfrihed blandt andet er at sikre
meningsfrihed, som er beskyttet efter konventionens artikel 9 og
10. Meningsfrihed kan kun effektivt sikres, hvis både den
positive og den negative foreningsfrihed er beskyttet. I
tilknytning hertil understreger Domstolen, at den personlige
selvbestemmelse (autonomi) er et væsentligt princip,
når konventionen fortolkes.
Domstolen udtaler endvidere, at det forhold,
at en person i forbindelse med ansættelsen - mod sin
overbevisning - alligevel accepterer et krav om
fagforeningsmedlemskab som betingelse for ansættelse, ikke
kan medføre, at personen anses for at have fraskrevet sig
sin ret til at stå uden for en fagforening. Domstolen finder
således, at det er uden betydning i relation til beskyttelsen
efter artikel 11, om et krav om fagforeningsmedlemskab stilles
før eller under ansættelsen.
2.3. Domstolens udtalelser om de
kontraherende staters pligter
I relation til statens forpligtelser i
forbindelse med sikring af foreningsfriheden udtaler Domstolen
generelt, at statens forpligtelser skal afbalanceres under
hensyntagen til de konkurrerende interesser mellem individet og
samfundet som en helhed. I sager om fagforeningsfrihed må
staterne indrømmes en bred skønsmargin under
henvisning til de forskellige arbejdsmarkedssystemer blandt de
kontraherende stater. Domstolen finder imidlertid, at når
national lovgivning tillader eksklusivaftaler, som går stik
imod den enkeltes valgfrihed, der er en fast bestanddel af artikel
11, gælder der en indskrænket skønsmargin.
Domstolen minder i denne forbindelse om, at selv om individets
interesser til en vis grænse må underkastes gruppens
interesser, indebærer demokrati ikke altid, at flertallets
synspunkter skal have forrang, hvorfor der må sikres
mindretallet en rimelig behandling. Ved afvejningen af, om en
kontraherende stat holder sig inden for sin skønsmargin ved
at tillade eksklusivaftaler, udtaler Domstolen, at der skal
lægges vægt på statens begrundelser for
sådanne aftaler, og det skal i alle tilfælde vurderes,
i hvilket omfang eksklusivaftalerne kolliderer med de rettigheder,
der beskyttes i artikel 11. Der skal tillige tages hensyn til den
ændrede opfattelse af, hvor relevante eksklusivaftaler er for
at sikre den effektive nydelse af fagforeningsrettigheder.
Om statens pligter henviser Domstolen endelig
til, at de kontraherende stater i medfør af konventionens
artikel 1 skal sikre alle inden for deres jurisdiktion de
rettigheder, der følger af konventionen. Selv om artikel 11
primært beskytter individet mod vilkårlig indblanding
fra myndighederne, fastslår Domstolen, at de nationale
myndigheder under nærmere omstændigheder vil være
forpligtet til at intervenere i forholdet mellem private og vedtage
passende foranstaltninger for at sikre den effektive nydelse af de
rettigheder, som konventionen giver.
2.4. Domstolens afgørelse i de
konkrete sager
I forhold til de konkrete sager
fastslår Domstolen, at det forhold, at begge klagerne var
bekendt med, at medlemskab af en bestemt fagforening var en
forudsætning for ansættelse, ikke ændrer ved, at
der er et element af tvang i forbindelse med deres
fagforeningsmedlemskab. Domstolen henviser i den forbindelse til,
at hvis klagerne havde nægtet at opfylde kravet om
fagforeningsmedlemskab, ville de ikke være blevet ansat, og
at personer i en ansættelsessituation kan være i en
sårbar situation, som kan få dem til uden videre at
acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår. Det
afgørende for Domstolens afgørelse er ikke, om
klagerne kunne have fundet anden ansættelse uden krav om
fagforeningsmedlemskab, men om de individuelt og i væsentligt
omfang var berørt af eksklusivaftalerne. Domstolen finder,
at dette var tilfældet i begge sager. I sagen om
ferieafløseren, som blev ansat i FDB, lægger Domstolen
vægt på, at lønmodtageren blev afskediget uden
varsel som en direkte konsekvens af, at han ikke ville melde sig
ind i SID, og at kravet om fagforeningsmedlemskab ikke havde nogen
relevans for hans evne til at udføre arbejdet hos FDB. I
sagen om gartneren lægger Domstolen vægt på, at
lønmodtageren i tilfælde af udmeldelse af SID kunne
risikere at blive afskediget uden mulighed for genansættelse
eller godtgørelse, hvilket ville være i
overensstemmelse med foreningsfrihedsloven. Domstolen henviser i
øvrigt til, at klagerne på grund af deres personlige
overbevisning var imod medlemskab af SID, samt at der ikke var
nogen garanti for, at medlemskabet ikke indebar en indirekte
støtte til politiske partier.
Det forhold, at den danske lovgivning ikke
forbyder eksklusivaftaler, giver Domstolen anledning til at
vurdere, hvorvidt der er en rimelig balance mellem hensynet til
beskyttelse af klagernes interesser og behovet for at sikre
fagforeningernes muligheder for at beskytte deres medlemmers
interesser. I forhold til de konkrete sager lægger Domstolen
blandt andet vægt på, at regeringens lovforslag nr. L
120 fra folketingsåret 2002-03 synes at afspejle tendensen
blandt de kontraherende stater om, at eksklusivaftaler ikke er
nødvendige for at sikre fagforeningernes og deres medlemmers
interesser, og at der må tages hensyn til individets ret til
frit at vælge fagforening uden at frygte at miste sit
eksistensgrundlag.
I relation til de alvorlige følger,
som navnlig LO har givet udtryk for vil blive konsekvenserne af et
forbud mod eksklusivaftaler, særlig i relation til
håndhævelsen af kollektive overenskomster med
uorganiserede arbejdsgivere, henviser Domstolen til
beskæftigelsesministerens besvarelse af
spørgsmål nr. 7 af 6. februar 2003 fra Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen af
regeringens lovforslag nr. L 120 fra 2003. Det fremgår af
besvarelsen, at en ophævelse af en eksklusivbestemmelse i en
kollektiv overenskomst med en uorganiseret arbejdsgiver ikke vil
berøre overenskomstens gyldighed, og at overenskomsten
fortsat vil skulle overholdes. Domstolen fremhæver i den
forbindelse, at LO€™s bekymring ikke synes at være
kommet til udtryk i de mange andre kontraherende stater, hvor
eksklusivaftaler er forbudt.
Endelig henviser Domstolen i
afgørelsen til følgende internationale
regelsæt, der alle indeholder bestemmelser om beskyttelsen af
foreningsfriheden: Den Europæiske Socialpagts artikel 5,
Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og
EU€™s Charter om grundlæggende rettigheder.
Domstolen finder, at disse regelsæt tilsiger, at der er meget
lidt støtte i de kontraherende stater til at opretholde
eksklusivaftaler, og at de europæiske retsakter klart
indikerer, at brug af eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet
ikke er et uundværligt redskab til at sikre den effektive
udnyttelse af fagforeningsfriheden. Ud fra en samlet vurdering af
alle sagens omstændigheder, og idet der foretages en
afvejning af de konkurrerende interesser, finder Domstolen, at
Danmark har undladt at beskytte klagernes negative
fagforeningsfrihed, dvs. retten til at stå uden for en
fagforening, og at der er sket en krænkelse af konventionens
artikel 11.
Dommen betyder, at foreningsfrihedsloven, som
skal beskytte lønmodtageres ret til at stå uden for en
fagforening, ikke lever op til forpligtelserne efter konventionen.
Derfor fremsætter regeringen forslag om at ændre
foreningsfrihedsloven.
3. Gældende regler
Det følger af §§ 1 og 2
i foreningsfrihedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af
13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en
lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening, eller
fordi denne ikke er medlem af en forening. Det følger af
lovens § 2, stk. 2, at forbuddet mod at afskedige en
lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller
en bestemt forening, ikke gælder, hvis lønmodtageren
ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede
krav om medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som
betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Efter lovens
§ 2, stk. 3, gælder forbuddet mod at afskedige
på grund af foreningsforhold endvidere ikke, såfremt en
lønmodtager, der ved ansættelsen er medlem af en
forening eller en bestemt forening, efter ansættelsen
gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for
fortsat ansættelse i virksomheden. Efter de gældende
regler er det således lovligt, at en arbejdsgiver afskediger
en lønmodtager på grund af manglende opfyldelse af
kravet om medlemskab af en forening eller en bestemt forening, hvis
lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen
eller efter ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat
medlemskab af en forening er en betingelse for fortsat
ansættelse. Domstolen har med sin afgørelse af 11.
januar 2006 underkendt det forudsætningssynspunkt, som
foreningsfrihedsloven i dag hviler på.
Foreningsfrihedsloven beskytter ikke en
lønmodtagers foreningsfrihed i forbindelse med
ansættelse. En arbejdsgiver kan således i forbindelse
med en ansættelse stille krav om
foreningstilhørsforhold og undlade at ansætte en
ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller
ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Efter de gældende regler i
foreningsfrihedsloven er eksklusivbestemmelser som sådanne
altså lovlige.
En arbejdsgivers krav til en
lønmodtager om medlemskab af en bestemt forening vil typisk
være begrundet i eksklusivbestemmelser i en kollektiv
overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med
indgåelse af en overenskomst om løn- og
arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra
lønmodtagerorganisationen.
Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn
til, hvordan de er formuleret, hvordan de virker, og hvordan de
håndhæves. Der kan være tale om bestemmelser, som
forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte
lønmodtagere, som er medlemmer af en bestemt fagforening.
Der kan endvidere være tale om bestemmelser, hvorefter en
arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt omfang skal
ansætte personer, som er medlem af den fagforening,
arbejdsgiveren har indgået overenskomst med (såkaldte
fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være
tale om bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og
lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at
ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af den
fagforening, arbejdsgiveren har indgået overenskomst med, og
tilsvarende forpligter de lønmodtagere, som er medlemmer af
fagforeningen, sig til alene at have arbejde hos organiserede
arbejdsgivere (såkaldte gensidighedsklausuler). Hvis
arbejdsgiveren ikke opfylder eksklusivbestemmelsen i overenskomsten
og fx ansætter en uorganiseret person eller en person, som er
medlem af en anden organisation, eller undlader at afskedige
vedkommende, begår arbejdsgiveren brud på
overenskomsten.
Det skønnes, at ca. 220.000
lønmodtagere på det private arbejdsmarked er omfattet
af kollektive overenskomster, som indeholder eksklusivbestemmelser.
Eksklusivbestemmelser findes særligt indenfor visse brancher
fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet.
Eksklusivbestemmelser er særlig udbredt i overenskomster, som
indgås med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en
arbejdsgiverforening, og hvor arbejdsgiveren forpligter sig til at
følge den overenskomst, der normalt gælder i den
pågældende branche eller inden for det faglige
område.
Dertil kommer, at der efter gældende
regler ikke er noget til hinder for, at arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationer via deres vedtægter
pålægger deres medlemmer henholdsvis at ansætte
lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening
eller en bestemt forening eller at tage ansættelse hos
arbejdsgivere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en
bestemt forening. Der er ligeledes ikke noget til hinder for, at
virksomheder i deres interne reglementer eller andre former for
retningslinier fastsætter, at virksomheden udelukkende eller
fortrinsvis ansætter lønmodtagere, som er eller ikke
er medlem af en forening eller en bestemt forening.
4. Lovforslagets indhold
Lovforslaget har til formål at bringe
foreningsfrihedsloven i overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af
foreningsfriheden, således som den er fortolket ved
Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006,
jf. ovenfor under punkt 2. Med lovforslaget sikres
lønmodtagere beskyttelse af deres fagforeningsfrihed i
forbindelse med ansættelse og afskedigelse.
4.1. Ansættelsessituationen
Forslaget har til formål at forbyde, at
en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at
en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er
medlem af en forening eller en bestemt forening som
forudsætning for ansættelsen. Med henblik på at
udvide beskyttelsen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet
foreslås det således, at en arbejdsgiver i forbindelse
med ansættelse ikke må lægge vægt på
en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold,
dvs. at arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en
ansøger, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en
forening eller en bestemt forening. Forslaget beskytter dermed
både den positive og den negative foreningsfrihed i
ansættelsessituationen.
4.2. Afskedigelsessituationen
Lovforslaget har endvidere til formål
at sikre lønmodtagere beskyttelse mod afskedigelse på
grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en
lønmodtager ikke er medlem af en forening eller af en
bestemt forening. Efter forslaget forbydes det, at en arbejdsgiver
afskediger en lønmodtager på grund af dennes
foreningsmæssige tilhørsforhold. Som en konsekvens
heraf og for at sikre, at foreningsfrihedsloven lever op til
kravene efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11.
januar 2006, foreslås det at ophæve § 2,
stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven. Med forslaget
gøres der op med forudsætningssynspunktet, der hidtil
har været et afgørende element i reguleringen af
foreningsfriheden på arbejdsmarkedet. Forslaget
indebærer, at en lønmodtager ikke længere
lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende
foreningsmedlemskab €" heller ikke i de tilfælde, hvor
det i forbindelse med ansættelsen blev stillet som en
ansættelsesbetingelse i henhold til den nugældende
foreningsfrihedslov.
4.3.
Godtgørelsesbestemmelser
I forbindelse med forslaget om beskyttelse af
foreningsfriheden i ansættelsessituationen foreslås der
indført en særskilt godtgørelsesbestemmelse,
der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af
forslagets forbud mod at undlade at ansætte en ansøger
til en ledig stilling på grund af ansøgerens
foreningsmæssige tilhørsforhold. Der foreslås
ingen ændringer i de gældende sanktions- og
godtgørelsesbestemmelser for overtrædelse af forbuddet
mod afskedigelse på grund af foreningsmæssigt
tilhørsforhold. Den gældende § 4 b, om at
sager efter loven skal fremmes med størst mulig hurtighed,
foreslås præciseret, således at bestemmelsen
fortsat alene skal gælde i sager om afskedigelse.
4.4. Aftalebestemte og
vedtægtsbestemte eksklusivbestemmelser m.v.
Forslaget har derudover til formål at
ændre retstilstanden vedrørende de såkaldte
eksklusivbestemmelser, som findes i en række kollektive
overenskomster eller aftaler på det private arbejdsmarked.
Forslaget skal sikre, at bestemmelser, som forpligter en
arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige
lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en
bestemt forening, ikke er gyldige. På samme måde skal
forslaget sikre, at bestemmelser, som forpligter en
lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have
beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en
forening eller en bestemt forening, ikke er gyldige. Tilsvarende
skal forslaget sikre, at andre kollektive overenskomster eller
aftaler ikke indirekte medfører en begrænsning af
foreningsfriheden, idet der er eksempler på aftaler, der
giver bestemte fagforbund en eksklusiv anvisningsret på
arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den
pågældende aftale. Sådanne aftaler har den
virkning, at arbejdsgiveren kun har lov til at ansætte
personer, der er medlemmer af en bestemt fagforening, hvilket
bevirker, at personer der ikke er medlemmer af den
pågældende fagforening ikke har mulighed for at komme i
betragtning til ansættelse hos disse arbejdsgivere.
Sådanne aftaler, der er egnede til at tvinge personer ind i
bestemte fagforeninger, vil efter lovforslaget blive ugyldige.
Forslaget har endelig til formål at
sikre, at lønmodtagerorganisationer ikke via deres
foreningsvedtægter kan pålægge deres medlemmer
udelukkende eller fortrinsvis at tage ansættelse hos en
arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en
bestemt forening. På samme måde sikrer lovforslaget, at
arbejdsgiverorganisationer ikke via deres foreningsvedtægter
kan pålægge deres medlemmer udelukkende eller
fortrinsvis at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke
er medlem af en forening eller en bestemt forening. Det samme
gælder for arbejdsgivere, som fremover ikke gyldigt kan
fastsætte i virksomheders interne reglementer eller lignende,
at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter
lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening
eller en bestemt forening.
For så vidt angår eksisterende
eksklusivbestemmelser i gældende overenskomster, aftaler,
vedtægter for arbejdsgiver- eller
lønmodtagerorganisationer eller virksomheders interne
reglementer vil sådanne bestemmelser være ugyldige ved
lovens ikrafttræden. Dette gælder uanset på
hvilket niveau sådanne overenskomster, aftaler,
vedtægter m.v. er indgået. Det samme gælder andre
bestemmelser, der giver bestemte fagforeninger eneret til anvisning
af arbejdskraft.
5. Vedrørende liberale
erhverv
Det fremgår af
Menneskerettighedsdomstolens praksis, at foreninger, der er
oprettet ved lov, og som udfører offentlig myndighed som fx
lovregulerede kollegiale organer blandt visse liberale
professioner, der fastsætter fagetiske regler og
håndhæver disse over for deres medlemmer, ikke omfattes
af foreningsbegrebet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 11. Den nyligt afsagte dom
fra Menneskerettighedsdomstolen ændrer ikke heri. Regeringen
har imidlertid besluttet at afskaffe de eksklusivlignende ordninger
inden for de liberale erhverv.
5.1. Sundhedsområdet
På sundhedsområdet udarbejder
Indenrigs- og Sundhedsministeriet et lovforslag, som ophæver
eksklusivaftaler på sygesikringsområdet. Lovforslaget
vil blive fremsat hurtigst muligt i indeværende
Folketingssamling.
5.2. Advokater
Justitsministeriet vil anmode det nedsatte
udvalg om advokater om i sin betænkning at beskrive mulige
løsningsmodeller i forbindelse med de
spørgsmål, der opstår ved en afskaffelse af det
pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet. Det drejer sig
navnlig om, hvordan kontrollen og tilsynet med advokaterne kan
tilrettelægges. Justitsministeriet vil på baggrund af
betænkningen fra udvalget udarbejde et lovforslag om
ophævelse af det obligatoriske medlemskab af Advokatsamfundet
og om den fremtidige tilrettelæggelse af et tilsyn,
klagesagsbehandling og uddannelse på advokatområdet med
henblik på fremsættelse i Folketinget i oktober
2006.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget medfører ikke
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører ikke
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære en lettelse i
forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet arbejdsgivere
ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige
tilhørsforhold efter lovens ikrafttræden.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Høring
Samtidig med lovforslagets fremsættelse
sendes det i høring hos: Dansk Arbejdsgiverforening,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes
Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Centralorganisationernes
Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Sundhedskartellet, Den Kristelige
Fagbevægelse, Frie Funktionærer, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Advokatrådet og Institut for
Menneskerettigheder.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive Konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative Konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget kan indebære en lettelse i
forbindelse med rekruttering af arbejdskraft | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel
ændres til »Lov om foreningsfrihed på
arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens
anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter
lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund
af foreningsforhold.
Til nr. 2
Med forslaget udvides lovens beskyttelse af
den positive foreningsfrihed, idet det foreslås, at en
arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en
ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem af en
forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en
arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må
lægge vægt på, at en ansøger er medlem af
en forening eller en bestemt forening. En ansøger til en
ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne
stilles over for et krav om, at den pågældende for at
opnå ansættelse ikke må være medlem eller
skal melde sig ud af sin fagforening. Der henvises til punkt 4.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 3
Forslaget udvider beskyttelsen af den
negative foreningsfrihed, idet det foreslås, at en
arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en
ansøger til en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af
en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en
arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må
lægge vægt på, at en ansøger ikke er
medlem af en forening eller en bestemt forening, som
forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en
ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne
stilles over for et krav om, at den pågældende for at
opnå ansættelse er medlem af eller skal melde sig ind i
fx en fagforening. Der henvises til punkt 4.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 4
Som en konsekvens af dommen af 11. januar
2006 fra Menneskerettighedsdomstolen, der fastslår, at en
arbejdsgiver ikke må stille krav om eller lægge
vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i
forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i
den gældende lovs § 2, stk. 2 og 3,
ophævet. Disse bestemmelser bygger på det synspunkt, at
hvis lønmodtageren inden ansættelsen vidste, at
foreningsmedlemskab var en forudsætning for
ansættelsen, skulle det også være muligt for
arbejdsgiveren lovligt at afskedige lønmodtageren, hvis
denne forudsætning ikke blev opfyldt. Ophævelsen af
§ 2, stk. 2 og 3, betyder, at en lønmodtager
ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af
manglende foreningsmedlemskab. Forslaget tager dermed højde
for Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar
2006, hvori forudsætningssynspunktet underkendes. Der
henvises til punkt 2.4. og punkt 4.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af
ændringerne i nr. 2, 3 og 8.
Til nr. 6
Der foreslås indsat en
godtgørelsesbestemmelse i forbindelse med overtrædelse
af forslagets forbud mod at lægge vægt på
foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med
ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en
ansøger til en ledig stilling i strid med forslagets
bestemmelser, kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en
godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes
eller ej afgøres ved de almindelige domstole. Den tilkendte
godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske
skade, som pågældende ansøger har lidt ved
tilsidesættelsen af rettighederne efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Der er intet til hinder for, at der
ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning efter
de almindelige erstatningsretlige regler.
Til nr. 7
Det foreslås at præcisere, at
§ 4 b, om at sager efter loven skal behandles med
størst mulig hurtighed og om udsættelse af en
afskedigelses virkningstidspunkt, fortsat alene skal gælde
sager vedrørende afskedigelse på grund af
foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i
§ 4 b, er den adgang, der er i § 4,
stk. 1, til at underkende en afskedigelse og opretholde eller
genoprette et ansættelsesforhold, hvis en afskedigelse er
sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må der
lægges vægt på, at ansættelsesforholdet
så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt
som muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om
afskedigelse fremmes med størst mulig hurtighed. Tilsvarende
hensyn vil ikke gøre sig gældende i sager om manglende
ansættelse på grund af en ansøgers
foreningsmæssige tilhørsforhold, da
ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret. Der henvises
til punkt 4.3. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 8
Forslaget har til formål at udvide
beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. En væsentlig
forudsætning for at sikre friheden til at vælge at
stå uden for en forening er, at aftalebestemmelser, herunder
aftalebestemmelser mellem en arbejdsgiver og en
lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at en
lønmodtager kun kan opnå ansættelse eller bevare
ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en
forening eller en bestemt forening. Tilsvarende er det en
væsentlig forudsætning, at aftalebestemmelser, herunder
bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en
lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at en
lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver,
som er medlem af en forening eller en bestemt forening. Det
foreslås derfor i § 4 c, stk. 1, at
bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der
forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at
beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en
forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det betyder, at en
arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser
og ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan
derfor ikke længere støtte ret på bestemmelser
herom i eksisterende kollektive overenskomster. På samme
måde foreslås det i § 4 c, stk. 2, at
bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der
forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis
at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af
en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Forslaget
omfatter både de traditionelle eksklusivbestemmelser og
fortrinsklausuler, som pålægger arbejdsgivere at
ansætte lønmodtagere med bestemte
foreningstilhørsforhold, men også de såkaldte
gensidighedsklausuler eller bestemmelser, som fx kendes fra
frisørområdet, og som gensidigt forpligter henholdsvis
arbejdsgivere og lønmodtagere til at være medlemmer
henholdsvis af en bestemt arbejdsgiverforening og en bestemt
fagforening. Det foreslås i § 4 c, stk. 3, at
andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der
giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til
arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller
aftale, er ugyldige. Bestemmelser, der giver eneret på at
anvise organiseret arbejdskraft, kan betegnes som indirekte
eksklusivaftaler, idet foreningsmedlemskabet er en
forudsætning for overhovedet at kunne komme i betragtning til
jobs på det pågældende område.
Sådanne bestemmelser kan være medvirkende til at tvinge
lønmodtagere ind i bestemte foreninger mod deres vilje,
hvilket er en krænkelse af foreningsfriheden.
Det findes endvidere hensigtsmæssigt at
fastslå, at arbejdsgiveres og lønmodtageres
erhvervsmuligheder ikke må begrænses via deres
medlemskab af henholdsvis arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationer. Det foreslås derfor i
§ 4 d, 1. pkt., at bestemmelser i vedtægter for
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der
pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at
ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som
er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt
forening, eller udelukkende eller fortrinsvis at indgå i
ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er
medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige.
Forslaget betyder, at en fagforening ikke via vedtægterne
må pålægge deres medlemmer at søge
ansættelse hos arbejdsgivere, der er medlemmer af en forening
eller en bestemt forening. Sådanne vedtægtsbestemmelser
begrænser lønmodtagernes erhvervsmuligheder, når
det ikke er muligt for lønmodtageren at søge
beskæftigelse hos alle arbejdsgivere inden for det
pågældende fag. Tilsvarende vil sådanne
vedtægtsbestemmelser for arbejdsgiverorganisationer
være egnede til at pålægge en arbejdsgiver at
handle i strid med lovens § 1. Det foreslås i
§ 4 d, 2. pkt., at bestemmelser i virksomheders interne
reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende
eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter
personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt
forening, er ugyldige. Ved interne reglementer forstås
interne regelsæt eller retningslinier, som en arbejdsgiver
eller en virksomhed ensidigt fastsætter, fx i relation til
ansættelse eller rekruttering af arbejdskraft. Der henvises i
øvrigt til punkt 4.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. En hurtig
ikrafttræden er påkrævet af hensyn til at sikre,
at Danmark lever op til sine forpligtelser efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
Lov om beskyttelse mod afskedigelse
på grund af foreningsforhold | | 1. Lovens titel affattes
således: »Lov om foreningsfrihed på
arbejdsmarkedet«. |
| | |
§ 1. En
arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi
denne er medlem af en forening eller en bestemt forening. | | 2. I
§ 1 indsættes efter »ikke«:
»undlade at ansætte en ansøger til en ledig
stilling eller«. |
| | |
§ 2. En
arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi
denne ikke er medlem af en forening eller af en bestemt
forening. | | 3. I § 2,
stk. 1, indsættes efter »må
ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til
en ledig stilling eller«. |
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, såfremt lønmodtageren ved
ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede
medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som
betingelse for beskæftigelse i virksomheden. | | 4.§ 2, stk. 2 og 3
ophæves. |
Stk. 3. Stk. 1 finder endvidere
ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af
en forening efter ansættelsen gøres bekendt med, at
medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i
virksomheden. | | |
| | |
§ 3. Lovens
§§ 1 og 2 gælder ikke for lønmodtagere,
der er ansat hos arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte
formål har at fremme et bestemt politisk, ideologisk,
religiøst eller kulturelt standpunkt, og den
pågældendes foreningsforhold må anses for at
være af betydning for virksomheden. --- | | 5. I
§ 3 ændres »§§ 1 og
2« til »§§ 1, 2, 4 c og 4 d«, og
der indsættes efter »ansat«: »eller
søger ansættelse«. |
| | |
| | 6. I
§ 4 indsættes som stk. 2: » Stk. 2. En ansøger til
en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2, ikke
ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.« |
| | |
§ 4 b. Sager
efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed. --- | | 7. I § 4
b, stk. 1, indsættes efter »sager«:
»om afskedigelse«. |
| | |
| | 8. Efter § 4 b
indsættes: » § 4 c.
Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der
forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at
beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en
forening eller en bestemt forening er ugyldige. |
| | Stk. 2
. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der
forpligter en lønmodtager til udelukkende at have
beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en
forening eller en bestemt forening, er ugyldige. |
| | Stk. 3
. Andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der
giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til
arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller
aftale, er ugyldige. |
| | |
| | § 4 d. Bestemmelser i
vedtægter for arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationer, der pålægger
medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller
ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er
medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller
udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en
bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser
i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at
virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller
ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller
en bestemt forening.« |