Jeg vil godt starte med at sige tak for debatten her. Det har jo været meget tydeligt her i debatten, at der er blevet spurgt: Hvorfor løser forslaget ikke det hele? Hvis man nu sådan prøver at tænke lidt over, hvor mange områder vi lovgiver om, hvor specifikt vi lovgiver, tror jeg egentlig, at det måske næsten er urimeligt at forestille sig, at vi med ét forslag, bare et lille beslutningsforslag, skulle kunne løse det hele. Det har sådan set heller ikke været vores forehavende. Det har langtfra været mit forehavende.
Det, vi har haft ønske om med det her, er fra Socialdemokraternes side at sætte fokus på noget, som igennem de senere år er blevet et større og større problem, og som klart viser, at vi er nødt til at gribe ind, hvis ikke der skal ske nogle meget alvorlige ting med en række mennesker.
Vi ved, at det her gælder alle typer af boliger. Det er altså ikke kun et spørgsmål om meget gamle boliger, det er heller ikke kun et spørgsmål om boliger, der ikke er blevet vedligeholdt, næh, vi ser faktisk både i nye og i gamle boliger, at der kommer skimmelsvamp.
Jeg har været ved at drukne i henvendelser, efter at vores forslag er blevet fremsat. Inden havde jeg fået mange, men nu har de hobet sig op. Det, der hober sig op, er en hilsen fra lejerne om, at de føler, de render panden mod en mur, når de opdager, at de har fået skimmelsvamp, og altså ikke bare en lille smule, hvor man kan lufte ud, og hvor man kan tage og fjerne det med lidt Rodalon, men når de oplever, at skimmelsvamp gør deres hverdag fuldstændig håbløs.
Det er jo meget forskelligt, hvordan folk reagerer på skimmelsvamp, men det kan være med hovedpine, træthed, svimmelhed, koncentrationsbesvær, allergi, astma, andre astmalignende symptomer, tør og irriteret hud, fordøjelsesproblemer. Ja, vi er faktisk så langt, at vi ved, at det for nogle kan betyde, at de fuldstændig mister deres korttidshukommelse. Vi ved, at der er familier, der har fået at vide, at det her er et spørgsmål om liv eller død, når vi taler om mindreårige, babyer, fordi koncentrationen af giftstoffer i deres krop er så stor. Det er dødsensfarligt for dem at blive i boligen.
De mennesker, der kommer ud for det her, oplever simpelt hen, som jeg siger, at rende panden mod en mur. For ud over at de kæmper med deres sygdom og de dermed også typisk kommer til at kæmpe med dårlig trivsel, at de ikke kan klare deres arbejde, er de i en situation, hvor de kæmper med et system.
De retter henvendelse til udlejeren. Der sker ikke noget, det er det typiske. Derefter går de til huslejenævnet. Typisk er, at huslejenævnene ikke vil afgøre sagerne, selv om der kan foreligge klokkeklare beviser på, at der er svamp, rigtig grim skimmelsvamp. Det betyder, at lejerne så kan gå til boligretten, og der er jo så lige den lille finurlighed, at det langtfra er alle lejere, der kan få fri proces. Hvad er konsekvensen af det? Ja, den er rent faktisk, at de skal sætte sig i en rimelig stor gæld. Alt imens det her sker, bor lejerne altså i en bolig under forhold, som kan have meget alvorlige konsekvenser for dem, og som kan være meget farlige, hvis der er børn.
Vi har i dag endda rigelig viden til at sikre, at der bliver handlet hurtigere for at sikre lejerne en bedre situation.
Jeg sagde før, at det her ikke kun er et spørgsmål om en bestemt type boliger. Jeg formoder, at de fleste ordførere så - det er ikke længere siden end den 24. maj - at der var en to sider lang artikel i B.T. om et helt nyt byggeri, et helt nyt boligkvarter, lidt uden for Odense, som er ramt af skimmelsvamp. Det er givetvis byggesjusk, det er det, vi hører hele vejen igennem, når man taler med folk i området. Det er boliger, som man simpelt hen har valgt ikke at være omhyggelige nok med. Der har været indsivning af vand. Det er dog ærgerligt, for man kan sige, at det er at smide penge ud af vinduet, at sådan noget byggeri accepteres.
Men det kan jo ikke gøres op ved at sige, at det bare er lidt ærgerligt for de lejere, der er flyttet ind, og som efter få ugers ophold i boligen oplever, at de bliver syge. Det er et år siden, de lejere er flyttet ind, og de er stadig væk ikke kommet videre. De føler stadig væk, at de ikke ved, hvad deres situation er. De føler stadig væk, at de har rendt panden imod en mur.
Så har vi de lejere, som er gået til huslejenævnet, fordi der er manglende vedligeholdelse. Det kan være huller i tag, det kan være andre ting, tagrender, afløb, hvilket på forskellig vis har skabt fugt. I disse situationer oplever vi, at lejeren føler sig totalt skakmat.
Vi ser konstruktionsfejl, vi ser rørskader. Alt det betyder, at lejerne simpelt hen ikke ved, hvordan de skal komme igennem det her. Det tager ikke måneder, og det er også grunden til, at vi har snakket meget lang tid i dag; det tager ikke halve år, jeg har masser af henvendelser fra folk, som er udsat for, at de stadig væk står i en situation, som ikke er afklaret, og hvor det har taget 3, 5, 7 år. Så meget mere interessant er det jo set i forhold til, at der er en enighed i det her hus i dag om, at det ikke er acceptabelt, at mennesker skal bo i en lejlighed, som er fyldt med skimmelsvamp.
Så har jeg i dag hørt - det har været lidt typisk - både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti sige, at det giver store problemer, hvis det nu er lejerne selv, der er årsagen til det, men vi bør i hvert fald ikke være uenige om herinde, at lejeren har en pligt, så snart man opdager skimmelsvampen, til at anmelde det til udlejeren. Skulle det vise sig, at det er lejeren, der har skylden, er lejeren jo forpligtet til at erstatte, for så er det en misligholdelse, men det, at man er i tvivl om, hvem der har ansvaret, kan da aldrig nogen sinde begrunde, at man udsætter at gribe ind over for, at en familie bor dårligt, at den bor med skimmelsvamp.
Det er også grunden til, at vi i vores forslag siger, at så snart en lejer har anmeldt det til udlejeren, må der ligge en handlepligt fra udlejers side. Det er udlejer, der ejer ejendommen, det er udlejer, der må have handlepligten til at drage omsorg for, at det bliver tjekket, om det er rigtigt, at der er skimmelsvamp.
Når man finder ud af, om det er skimmelsvamp, så må det være helt naturligt, man også finder ud af, om det er sundhedsskadeligt at bo der. Er det sundhedsskadeligt, er det naturligt, at man skal have en erstatningsbolig. Er det ikke sundhedsskadeligt - og det er der, vi berører penge i det her beslutningsforslag - siger vi: Hvis ikke det er sundhedsskadeligt, men folk godt kan blive boende i deres lejlighed, må det være naturligt, at de får et nedslag i huslejen undervejs, hvor de bor i noget, der klart har en forringet kvalitet.
Men ideen med det her forslag er simpelt hen at sige, der skal mere blus på. Det er helt uacceptabelt nu. Men jeg må også indrømme, at jeg egentlig synes, det har været lidt uacceptabelt at se, at vi i dag stort set fra de borgerlige partier raden rundt har kunnet afdække en grad af uvidenhed om, hvad der foregår hos ganske almindelige mennesker; at man ikke kender systemet bedre; at man vil være bekendt i dag at stå og sige: Vi har alle forhåndenværende redskaber, til at vi kan gribe ind.
Hvis vi havde det og det fungerede, havde vi ikke alle de her problemer, havde vi ikke alle de her henvendelser, og derfor føler jeg egentlig, at det, at man ikke alene fra ministerens side, men også fra Venstres og De Konservatives side har remset op, hvad der er af indgrebsmuligheder, hvad der er af beføjelser, og hvilken lovgivning vi har, er en konstatering af, det ikke fungerer. Ellers havde vi heller ikke fremsat det her forslag.
Så har der fra de borgerlige partier og også fra Dansk Folkeparti været en melding om, at man godt vil lave en undersøgelse, og det synes jeg jo egentlig er vældig fint. Vi er meget åbne over for, at man laver en undersøgelse af området. Jeg kunne høre, at fru Anita Knakkergaard var meget langt omkring og sagde, at det skal gælde alle - ejere, lejere, institutioner - det skal gælde omfang, det skal gælde det hele; man skal finde ud af, hvor stort problemet er, man skal finde ud af, hvad man kan gøre ved det.
Jeg vil sige det på den måde: Jeg håber ikke, at denne undersøgelse, som vi er nok så positive over for, betyder, at lejerne skal vente med at få nogle bedre vilkår end dem, vi oplever i dag, til denne undersøgelse måtte foreligge. Vi kan jo stille spørgsmål i Boligudvalget om, hvor lang tid ministeren regner med at skulle bruge.
Så har jeg også haft ønske om, at der skulle laves en høring. Jeg håber, som også både SF og Enhedslisten har været inde på, at vi kan få afholdt en høring, som kan afdække, hvad det er for nogle problemer, hvor stort omfanget er for lejerne, hvad det er for redskaber, der ikke virker, sådan at vi rent faktisk får fjernet lejernes magtesløshed med hensyn til at få grebet ind over for de fuldstændig uacceptable vilkår, de i dag bydes. Det er det, der har været ønsket fra vores side. Uanset om det er nyt byggeri, om det er gammelt byggeri, om det er på grund af manglende vedligeholdelse, har lejerne krav på, at vi er parate til at hjælpe dem.