Den næste sag på dagsordenen var:
27) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 134:
Forslag til folketingsbeslutning om regler for lobbyister i EU. Af Rune Lund (EL) m.fl. (Fremsat 25/4 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Regeringen kan ikke støtte det konkrete forslag om regler for ...

Jeg beder om lidt mere ro i sidegangene, tak.

Jeg gentager: Regeringen kan ikke støtte det konkrete forslag om regler for lobbyister i EU. Men jeg vil godt kvittere for, at Enhedslisten har fremsat en forbedret udgave af forslaget, som de jo allerede fremsatte i 2002, og i bemærkningerne så klart ønsker at fremme åbenheden i EU og tilliden til institutionerne.
     Vi gør jo det samme. Vi støtter en opstramning af reglerne for lobbyister i EU. For det er regeringens opfattelse, at beslutningsproceduren i EU bør være åben for alle, der ønsker at bidrage med forslag og synspunkter eller information. Det tjener et oplyst beslutningsgrundlag, og så vidt jeg forstår, sætter også europaparlamentarikerne stor pris på input udefra i deres arbejde.
     Hvad angår Kommissionen, har vi faktisk med Amsterdamtraktaten forpligtet den til at foretage omfattende konsultationer, før den foreslår lovgivning. Baggrunden er selvfølgelig, at som udgangspunkt er interessevaretagelse helt legitimt og godt for demokratiet. Vi kender det udmærket fra Folketinget. Dog skal vi undgå den negative form, som skævvrider beslutningerne til fordel for de få på bekostning af de mange.
     Det ligger så heri, at der må ske en afvejning mellem på den ene side åbenhed i adkomst, som vi her i Folketinget lægger meget vægt på, og på den anden side åbenhed som blotlæggelse af den politiske proces, som nemt risikerer at udarte til overdreven kontrol. Det handler om at finde den rette balance, og det gør forslagsstillerne desværre ikke.

     Det hører også med til historien, at der er sket store fremskridt i åbenheden i EU i de senere år, og at Danmark har været og er en drivende kraft i arbejdet for både mere åbenhed i EU-systemet og mere kvalitet i åbenheden. Også Kommissionen er bevidst om, at åbenhed og ansvarlighed vil øge befolkningernes tillid til EU's institutioner som helhed, og den har øget gennemsigtighed som overordnet målsætning.
     Helt konkret i relation til beslutningsforslagets tiltag mod eksperter i det lovforberedende arbejde har Kommissionen faktisk siden november 2005 ført et onlineregister med det formål at give et overblik over de rådgivende grupper, som assisterer Kommissionen i forberedelsen af lovforslaget og politikinitiativer.
     Når det er sagt, vil jeg gerne medgive, at der er behov for at gøre endnu mere i form af konkrete initiativer. Det må derfor også glæde forslagsstillerne, at regeringen tager positivt imod Kommissionens europæiske gennemsigtighedsinitiativ, som kom frem den 3. maj i år, og som netop skal indlede en europæisk debat bl.a. om lobbyisme og om behovet for regler.
     Grønbogen indeholder tre centrale elementer til fremme af gennemsigtigheden i EU. For det første mere gennemsigtighed i forhold til EU-lobbyister. For det andet minimumsstandarder for Kommissionens konsultationspraksis. For det tredje oplysningspligt vedrørende slutmodtagere af EU-midler, hvor Danmark i øvrigt fremhæves som et godt eksempel.
     Der vil nu være en høringsfase frem til udgangen af august i år, hvor alle er velkomne til at bidrage.
     Konkret angående regler for lobbyister foreslår Kommissionen et registreringssystem, som indebærer klar tilskyndelse for lobbyister til at lade sig registrere. Desuden er der udarbejdet et adfærdskodeks, eller alternativt minimumsstandarder for alle lobbyister samt et system for monitorering og sanktioner i relation til tilfælde af ukorrekt registrering og/eller brud på det fælles adfærdskodeks.
     Vi har en tradition for frivillige ordninger i de nationale parlamenter i EU, herunder i Folketinget. Nu går Kommissionen vel at mærke et skridt videre og foreslår selv et system med registrering, adfærdskodeks, monitorering og sanktionsmekanismer.
     Regeringen er enig med Kommissionen i, at et sådant strammere selvregulerende system i forhold til lobbyister er at foretrække frem for tvungen registrering. For det er altså grundlæggende politikernes, Rådets og Kommissionens ansvar, at enkelte særinteresser ikke får større indflydelse, end de bør have, men også, at alle med legitime indvendinger har mulighed for at fremføre deres synspunkter over for beslutningstagerne.
     Desuden rejser en tvungen registreringsordning en række spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at beslutningsprocedurerne i EU så vidt muligt er åbne for alle, der ønsker at bidrage. Hvis man blot har en enkeltsag at fremføre, skal man så registreres, eller udelukkes man, fordi man ikke er registreret?
     Samlet set er regeringen altså enig med forslagsstillerne i, at der bør være åbenhed og gennemsigtighed i forhold til EU-lobbyister, og at der bør ske en opstramning. Vi vil derfor holde øje med den praktiske gennemførelse af Kommissionens forslag, og vi vil ikke udelukke, at løsningen på sigt kan være en tvungen registrering af lobbyister. Men lad nu lige Kommissionens forslag få et ben til jorden, før man skyder det ned.
     Konkret er vi indstillet på at evaluere virkningen af de nye tiltag med henblik på at overveje, om tiltagene har været tilstrækkelige, eller om der skal strammes yderligere op med tiden, herunder eventuelt med en obligatorisk registrering af lobbyister. Men det er for tidligt at tage stilling til det.

Jeg kan forstå, at udenrigsministeren ikke mener, at man skal gå til obligatorisk registrering af lobbyisters virke.
     Jeg bliver nødt til at spørge, om udenrigsministeren tror, at alle de lobbyister, som render rundt i EU's korridorer i dag, så vil lade sig registrere.
     Hvis vi hører på de fagfolk, som beskæftiger sig med lobbyisters virke, bl.a. den organisation, som hedder Corporate Europe Observatory, en organisation, som holder øje med lobbyister, store selskaber og deres lobbygrupper, så siger de, at det her forslag om frivillig registrering slet ikke er godt nok.
     Men hvad er udenrigsministerens forventninger til frivillig registrering? Vil det give et massivt registreringsryk, om jeg så må sige?

Jeg foretrækker jo altid frivillige ordninger frem for alle mulige tvangsordninger og bureaukrati. Derfor synes jeg, at vi, når man laver et frivilligt system, som indebærer klar tilskyndelse og altså har incitamenter, lige skal se, om ikke disse incitamenter betyder, at al væsentlig form for lobbyisme bliver registreret.

     Når man så samtidig udarbejder et adfærdskodeks, vil der altså også være visse spilleregler, hvor man vil se, om det her betyder, at man får en fælles gennemskuelighed omkring de her forhold. Så lad os derfor lige se, om ikke vi kan få det system til at virke, som Kommissionen har foreslået, før vi går over til sådan en socialistisk kontrolstat.

Det handler jo ikke om en socialistisk kontrolstat. Det handler faktisk om at indføre nogle af de regler, som man
f.eks. har i USA i øjeblikket om obligatorisk registrering af lobbyister. Jeg er faktisk inspireret af USA i den her sammenhæng. Jeg vil gøre, ligesom man gør i USA, og indføre obligatorisk registrering af lobbyister, så vi kan se, hvem der betaler deres løn, og så vi kan se, hvem de arbejder for. Det er nemlig fuldstændig uklart i øjeblikket, og det gør det jo sværere som lovgivere i EU at se, hvilken kasket folk har på, når lovgiverne f.eks. bliver rådgivet i en bestemt sag. Så jeg må indrømme, at jeg synes, det er meget slapt, at udenrigsministeren ikke vil gå videre end bare en frivillig registrering. Et andet spørgsmål, jeg har, handler om udenrigsministerens holdning til, om betalte lobbyister kan indgå i lovforberedende komiteer. Jeg synes, det er meget problematisk, hvis folk, som er betalt af et eller andet stort selskab, så samtidig sidder og arbejder som en regerings rådgivere i et lovforberedende udvalg i EU. Så det kunne jeg også godt tænke mig udenrigsministerens kommentar til.

Først er det jo pragtfuldt, at Enhedslisten er så begejstret inspireret af USA, det er fint. Men man har jo forskellige traditioner, og man har også forskellige erfaringer, og de erfaringer, vi har haft hidtil, har jo ikke været af den art, som man har været udsat for i USA. Så derfor er der ikke nogen grund til at indføre amerikanske systemer bare for Amerikas skyld. Men det er da smukt, at Enhedslisten er så inspireret, at man vil kopiere USA.
     Jeg synes, at vi lige skal se, hvad der kommer ud af det her. Og så synes jeg også, at man lige skal være opmærksom på, at lobbyisme jo ikke i sig selv er kriminelt. Vi modtager jo deputationer hele tiden i alle folketingsudvalg, og vi ved også godt, hvad de repræsenterer. Jeg tror ikke, at politikere er dummere, end at de også kan gennemskue, at der er nogle interesser, der selvfølgelig bliver varetaget og repræsenteret.
     Jeg synes, at vi som beslutningstagere skal synes, at alle skal kunne komme frem til os, hvad enten det er lobbyister, eller det er private personer, som har et synspunkt eller en indvending, som bør indgå i beslutningstagernes overvejelser. Så jeg synes ikke, vi skal kriminalisere det, at der altså er nogle, som prøver at sørge for, at der bliver givet nogle oplysninger til europaparlamentarikerne og til Kommissionen.
     Derfor synes jeg, at vi lige skal prøve at give de systemer, der er stillet op her, en chance. Og så har jeg sagt, at hvis det viser sig, at de ikke fungerer, at man altså har indtryk af, at det er lyssky interesser, der varetages, og at der ikke er gennemskuelighed, har jeg ikke noget imod at ende i en obligatorisk ordning. Men jeg vil lige se, om den frivillige liberale ordning ikke virker, før jeg går over til en socialistisk og hård ordning.

Så er det hr. Rune Lund for endnu en kort bemærkning. (Udenrigsministeren (Per Stig Møller): Nej, han har haft to). Nå, o.k., jamen så siger vi tak til udenrigsministeren. (Udenrigsministeren (Per Stig Møller): Mon ikke, hr. formand!).
     Så er det hr. Erling Bonnesen som ordfører.

Lobbyister kan være et godt bidrag til lovgivningsprocessen, idet de ser sagen fra andre vinkler. Hvis vi f.eks. tænker på et forslag om at forbedre arbejdsmiljøet i EU, er det da en klar fordel, at vi ud over at høre Kommissionens holdning også får mulighed for at høre, hvad så vel arbejdstagere som arbejdsgivere mener om forslaget. I sidste instans er det naturligvis suverænt politikerne, lovgiverne, der bestemmer så vel som påtager sig ansvaret for den endelige vedtagelse.
     Samtidig er det vigtigt at understrege, at det er godt, at lobbyister repræsenterer forskellige interesser, for derved får politikerne et langt mere nuanceret syn på de forskellige lovgivningsmæssige initiativer.
     I en demokratisk tilblivelse af love og regler er det samtidig vigtigt, at der er en høj grad af gennemskuelighed, og i Venstre glæder vi os over, at der i EU er et udspil på vej på området. Det er vigtigt at fjerne enhver mistanke om, at Kommissionen lader sine afgørelser være bestemt af udenforstående. Venstre hilser med tilfredshed, at Kommissionen har taget spørgsmålet op om regler for lobbyister, så man på EU-niveau kan sikre mere gennemsigtighed, bl.a. med et regelsæt, der er anvendeligt i praksis. Enhedslisten opstiller nogle krav om en registrering af alle betalte lobbyister samt en fjernelse af deres medvirken til lovgivning. Det er helt ved siden af. Forslaget vil umuligt kunne efterleves. Mange kontakter er pr. telefon, på gader og på møder. Hvordan skulle man kunne sikre, at alle, der tager kontakt til en ansat i Kommissionen eller en hvilken som helst politiker, bliver registreret? Venstre afviser Enhedslistens forslag.

Der er en kort bemærkning til ordføreren. Hr. Rune Lund får ordet nu. Værsgo.

Tak for det, hr. formand.
     Nu er det her forslag jo ikke mere umuligt at gennemføre, end at man rent faktisk allerede har sådanne regler i USA, og man har haft dem fra midten fra 1990'erne.
     Problemet er jo ikke den lobbyisme eller den påvirkning af det politiske system, som foregår, og som på mange måder er god - og som vi også oplever her i det danske Folketing.
     Problemet er, når store selskaber ansætter folk til at pleje de store selskabers interesser og det sker på en sådan måde, at det ikke er gennemskueligt for de folk, som sidder og skal lovgive i EU, og det er jo der, hvor vi har et reelt eksisterende problem i dag. For der er ansat 15.000 lobbyister, der går og plejer de store selskabers interesser, og det foregår i EU's korridorer, på møder og på utrolig mange områder, som ordføreren også siger, men der er ingen registrering af de betalte lobbyister. Og det er det, som Enhedslisten gerne vil gennemføre med det her.
     Hvorfor siger ordføreren, at det er så umuligt at gennemføre, når man nu har lavet den slags lovgivning i USA?

Jeg går da også ud fra, at Enhedslisten i sit arbejde og sit virke modtager forskellige råd og vejledninger og påvirkninger, og fint med det - man kunne så have en holdning til, at det nogle gange blev anvendt anderledes, men det er en anden side af sagen - og jeg har også på Venstres vegne tilkendegivet, at vi synes, det er fint, at man nu får kigget på det og så får nogle regler, der er anvendelige i praksis.
     Men det er vigtigt at understrege, at det skal, om jeg så må sige, skabe tillid til den måde, processerne foregår på, for det ikke nok kun at have en registrering for registreringens skyld. Det skal være sådan, at det bidrager til åbenheden og gennemsigtigheden, og det er det, vi hilser velkommen at man nu ser på, og så imødeser vi at få et forslag tilbage, vi kan tage stilling til.

Men problemet er jo, at der i EU render 15.000 lobbyister rundt, som man ikke har nogen registrering af; det vil sige, at man ikke ved, hvilke interesser de repræsenterer.
     Hvis man lavede et register over betalte lobbyister, ligesom man har det i USA, så ville det jo være meget nemmere for lovgivere, for politikere, for embedsmænd i EU-systemet at regne ud: Aha, når jeg taler med den og den person, så taler jeg faktisk med General Motors; ellers også taler jeg med Siemens; eller jeg taler med Fiat. Det er lige præcis det, der er ideen med at lave sådan et register her.
     Jeg synes, det er et problem, at ordføreren siger, at vi nu må se på, hvad EU og Europa-Kommissionen kommer med, for det, Europa-Kommissionen har lagt op til, er et system baseret på frivillighed, og så ved vi godt, hvad resultatet bliver. Så får vi ikke den nødvendige registrering af lobbyisternes virke, som vil gøre, at man som folkevalgt politiker eller embedsmand i EU-systemet reelt vil kunne gennemskue, hvilken kasket lobbyisten har på.

Jeg tror, det er vigtigt at gøre sig klart, at vi netop får det både tilrettelagt og præsenteret gennemarbejdet på EU-niveau, så vi sikrer, at der bliver ens regler, der kommer til at gælde over hele Europa, så man har en lige og en fair tilgang til at kunne påvirke processerne efterfølgende.
     Også for Venstre er det vigtigt, at vi får en tillidsskabende foranstaltning ud af det her og ikke sådan lidt firkantede regler, som Enhedslisten efter vores opfattelse stiller op her, og som ikke løser det set med vores øjne. Så vi ser frem til, at der bliver en grundig proces nu i Kommissionen og i EU, og så ser vi på forslaget, når det kommer.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Så er det fru Mette Gjerskov som ordfører.

Da vores ordfører, hr. Svend Auken, ikke har haft mulighed for at være her i dag, skal jeg fremføre de socialdemokratiske synspunkter på hans vegne.
     Det er jo sådan, at der er 10.000, måske 15.000 lobbyister i EU, og vi mener, at de skal kontrolleres bedre. Det er vigtigt for demokratiet, at befolkningen kan se, hvem der påvirker beslutningstagerne. Vi ønsker et opgør med den lukkethed og det hemmelighedskræmmeri, der desværre stadig væk præger dele af EU-systemet.
     Selv om vi ikke kan stemme for Enhedslistens forslag, er Socialdemokraterne meget positive over for intentionerne bag det, ligesom vi er meget positive over for de initiativer, Kommissionen har iværksat ved at fremlægge grønbogen om øget åbenhed i EU. Vi mener, at det er helt naturligt, at der bliver indført et register over alle lobbyister, der påvirker processen i EU-systemet. Vi skal sikre offentligheden adgang til information om, hvem lobbyisterne er, hvilken mission de har, og hvordan de er finansieret.
     Kommissionens forslag, som de har præsenteret, er jo bl.a. et frivilligt registreringssystem for lobbyister, et adfærdskodeks for lobbyister, en kontrolmekanisme og sanktioner for lobbyister, der giver forkerte oplysninger eller ikke lever op til adfærdskodekset.

     Nu er det jo ikke sådan, at vi er bange for eksperter og smagsdommere i Socialdemokratiet. Vi mener, at det er et fremskridt, at der oprettes et register, men det er ikke godt nok, at det bliver frivilligt. Lobbyisterne skal ikke selv bestemme, om de vil deltage. Socialdemokraterne vil arbejde for, både folketingsmedlemmer her i Folketinget og vore kolleger i Europa-Parlamentet, at registreringen bliver obligatorisk.
     Der er dog den mangel i forslaget her, at det meget bombastisk afviser enhver form for deltagelse af lobbyister i komiteer og udvalg, og som jeg sagde før, er vi ikke så bange for eksperter i Socialdemokratiet, at vi ikke vil have dem til at deltage i den demokratiske proces. Vi mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt med så bombastisk en lovgivning. Mange lobbyister besidder en betydelig viden om helt specifikke områder, hvorfor det ikke generelt skal være sådan, at de helt skal udelukkes fra processen. Der skal bare være åbenhed.
     Det er ikke i sig selv et problem, at Greenpeace eller forbrugerorganisationer eller virksomhedsrepræsentanter for den sags skyld deltager i det lovforberedende arbejde. Det har vi ikke noget imod. Men det er naturligvis en forudsætning, at der er åbenhed omkring det og åbenhed omkring den tilknytning, de har til en organisation eller en virksomhed.
     Så samlet set kan Socialdemokraterne ikke støtte det her forslag, men vi vil i stedet for arbejde for åbenhed ved at tage registreringen af lobbyisterne med i vores forslag til en beretning i Europaudvalget, som vi håber Enhedslisten også kan være med til. I Europaudvalget skal vi skrive en beretning - bl.a. i forbindelse med tænkepausen - som skal drøftes i næste uge, og vi mener faktisk, at det her med registrering af lobbyister ligger helt på linje med vores forslag om åbne møder i Europaudvalget, så borgerne kan få et indblik i, hvad det er for nogle drøftelser, der foregår på EU-plan.

Det, som Enhedslisten vil med det her forslag, er at sikre, at der sker en registrering af lobbyister, og at den skal være tvungen. Det kan jeg forstå at Socialdemokraterne er enige i.
     Så vil vi have, at der skal indføres nogle etiske retningslinjer. Det kan jeg forstå at Socialdemokraterne også er enige i.
     Så det er altså den tredje pind, der er problemet, altså at betalte lobbyister ikke må indgå i lovforberedende komiteer og udvalg. Og her mener vi ikke at man ikke skal kunne høre folk, det skal man kunne, men registreringen skal bevirke, at man kan se, hvad det er for en kasket, de har på.
     Vi vil bare ikke have dem til at sidde og repræsentere regeringer eller sidde som faste repræsentanter i nogle af de her udvalg. Der mener vi at man bliver nødt til at skille skæg for sig og snot for sig og sige: O.k., hvis du er betalt af det og det firma, Fiat, General Motors eller hvilket firma, det nu måtte være, så kan du altså ikke samtidig sidde og være repræsentant i et lovforberedende udvalg. Det er det, der er problemet.
     Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor det skulle være et problem at foretage den skelnen, når man samtidig godt kan gå ud og høre på, hvad folk mener, og når man oven i købet ved, hvilken interesser de har, fordi de netop er registreret i et system.

I Socialdemokratiet har vi stor forståelse for den problemstilling, som Enhedslisten rejser med det her beslutningsforslag. Det synes jeg også jeg har prøvet at sige. Jeg vil sige, at jeg også selv personligt har stor forståelse for det. Jeg har jo som embedsmand i EU oplevet, at det faktisk ofte var sådan, at lobbyisterne vidste mere, end vi gjorde, altså at informationsflowet til lobbyisterne simpelt hen var meget mere effektivt, end det var til os ude
i medlemsstaterne. Så jo mere åbenhed, desto bedre. Men vi mener bare ikke, at man skal udelukke lobbyisterne fra det lovforberedende arbejde. Vi mener, at de kan komme med mange gode bud på forbedring af lovkvaliteten, ved at de får lov til at være med. Men der skal bare være åbenhed, så alle kan se, hvem de er, og derfor kan vi gå ind for registreringen, men ikke udelukkelsen.

Det er jo ikke udelukkelse på den måde, at man ikke skal høre dem. Det er udelukkelse på den måde, at de ikke skal sidde fast i de komiteer, og det er netop, fordi vi vil sikre en klar adskillelse mellem de personer, som repræsenterer industriens interesser, og de personer, som repræsenterer borgernes og/eller regeringernes interesser.
     Jeg kan ikke se, at det skulle være et problem. Det burde da være logik for burhøns, at man burde lave den adskillelse. Det er det i hvert fald for en socialist som mig, og jeg ved jo, at Socialdemokraterne også er et socialistisk parti og gerne vil sikre, at store selskaber ikke får en uforholdsmæssig stor indflydelse på beslutningsprocessen.
     Så jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, at man ikke kan se, at der ligger et problem her, men jeg er da glad for tilkendegivelsen fra Socialdemokraterne om, at det her er noget, man vil kigge på. Og jeg er sikker på, at vi i hvert fald med Socialdemokraternes hjælp nok kan finde på nogle forholdsvis skrappe regler.
     Men jeg synes, det er ærgerligt, at Socialdemokraterne ikke kan stemme for det her i dag. Det ville have sendt et meget godt og klart signal til EU i forhold til den proces, der foregår i øjeblikket.

Jeg synes, at hr. Rune Lund er lidt for firkantet i sin definition af lobbyister. Hr. Rune Lund siger, at det drejer sig om industriens interesser i modsætning til borgernes interesser. Borgernes interesseorganisationer kan jo også sagtens fungere som lobbyorganisationer i Bruxelles, og det synes jeg er vigtigt. Det drejer sig jo ikke kun om industrien. Nogle af dem, jeg nævnte før i min tale, var jo forbrugerorganisationer, det kan være fagforeninger, det kan være alle mulige organisationer, som har et folkeligt islæt.
     Så jeg synes ikke, at det skal være så firkantet, at vi udelukker dem alle sammen. Vedrørende selve industrien vil jeg da gå så langt som til at sige, at det jo måske også godt kunne være, at de havde noget kompetent at komme med i forbindelse med lovgivningsarbejdet.
     Så nej, vi vil altså meget nødig udelukke, at vi får så mange ekspertholdninger med som muligt, men vi tager de positive elementer i forslaget med i beretningen til Europaudvalget, og så håber jeg, at hr. Rune Lund vil være med til den beretning.

Så er det hr. Morten Messerschmidt som ordfører.

Jeg tror, at vi alle sammen har været chokerede og har fulgt den debat, som har været i USA i forbindelse med afsløringerne af det forløb, der har været med lobbyisten Abramoff, som også Enhedslisten i bemærkningerne til sit forslag gør meget ud af at redegøre for. Og man skal nok være meget naiv for at tro, at vi ikke også i EU står over for problemer, måske ikke problemer af samme karakter, men problemer, som peger i samme retning.
     Det har tidligere været nævnt, at i EU's lovgivningsproces, som jo bliver mere og mere omfangsrig, og som omfatter flere og flere områder, er der konstateret mellem 10.000 og 15.000 lobbyister. Det er klart, at ud fra en rent demokratisk synsvinkel er det problematisk - ikke på grund af at lobbyister i sig selv er et problem, på mange områder er lobbyister jo et gode - på grund af den manglende åbenhed, som gør sig gældende på området. Desværre er manglende åbenhed jo noget, der er helt generelt for EU-systemet, og den rigiditet, der har været i forbindelse med at få reformeret det, er meget tankevækkende.
     Vi ved, hvordan svindelen med EU's midler er ganske markant. Den sidste opgørelse fra revisionsretten viste, at man for 89 pct. af EU's budgets vedkommende ikke med sikkerhed kunne sige, om pengene var gået i de rigtige lommer. Så på den måde er der på en lang række områder behov for øget åbenhed, øget kontrol og øgede muligheder for at kontrollere, at der faktisk også er overensstemmelse mellem de beslutninger, der træffes, og den måde, som de føres ud i livet på. Derfor er der slet ingen tvivl om, at det er en nødvendighed med et øget indgreb og en øget åbenhed på det her område.
     Vi har da også kunnet konstatere, at kommissæren Siim Kallas rent faktisk er kommet med nogle initiativer, der peger i den rigtige retning. Men når Kommissionen er tøvende over for at lave obligatoriske, bindende regler, så vil jeg sige, at det jo lidt er noget, der får mig til at råbe vagt i gevær. For Kommissionen er jo netop et af de organer, der i den grad er udsat for påvirkning og pres fra forskellige lobbygrupper. Derfor vil jeg sige, at Kommissionen jo egentlig er ude i en form for inhabilitet med hensyn til at vurdere behovet for åbenhed og behovet for at gøre reglerne obligatoriske.
     Diskussionen om, hvorvidt man nu i Danmark skulle indføre sådanne regler, har også været rejst i Danmark. Der er det altså vigtigt for os at slå fast, at man jo i Danmark har en helt anden åbenhed, en helt anden tradition end den, vi kender fra EU-systemet. I EU med de enormt mange komiteer, med de enormt mange forskellige procedurer - og vanskeligt gennemskuelige procedurer - er det jo stort set umuligt for
f.eks. pressen at gennemskue, hvad det rent faktisk er, der er op og ned på de enkelte sager. Det er noget, vi slet ikke kender fra Folketinget, hvor pressen i den grad er aktiv og faktisk udgør det, som man ofte kalder den fjerde statsmagt. Derfor mener jeg ikke, det
i sig selv er et argument mod regulering fra EU's side at henvise til, at det fungerer godt i Danmark. Det fungerer nemlig ikke acceptabelt i EU. Derfor kan Dansk Folkeparti udtrykke sin principielle støtte til intentionerne i det, som Enhedslisten lægger op til her, men der er ikke nogen tvivl om, at der er nogle af tingene, som vi er i tvivl om i hvilken retning skal forstås og fortolkes.

     Det er selvfølgelig generelt fint nok, at Enhedslisten synes, det er godt, at vi nu får at vide, at det Oxfam, Greenpeace og alle de andre ngo'er, som lægger navn og tal til den argumentation, som Enhedslisten kommer frem med. Det kan vi kun støtte. Men den måde, det er formuleret på, særlig
i bemærkningerne til beslutningsforslaget, rejser dog nogle spørgsmål, som vi i hvert fald er nødt til at have belyst under udvalgsarbejdet. Det har også tidligere været nævnt af ordføreren fra Socialdemokratiet. Hvad betyder det, at man skal registrere alle lobbyister, der har været inde over udvalgsarbejdet eller kommissionsarbejdet? Det er klart, at der vil vi have en noget mere klar definition af, hvad det egentlig er, der lægges op til. Så på bundlinjen vil jeg sige, at Dansk Folkeparti er varm tilhænger af mere åbenhed, varm tilhænger af mere registrering af, hvad det er for nogle folk, der egentlig påvirker lovgivningen i EU, og kan derfor klart støtte de intentioner, som Enhedslisten lægger op til. Om vi så også ender med at sige ja til forslaget, må vi have afklaret under udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører.

Med beslutningsforslaget ønsker Enhedslisten at fremme åbenheden i EU og tilliden til EU's institutioner, og en del af målsætningen er en opstramning af reglerne for lobbyister
i EU. Der skal ikke være nogen tvivl om, at i Det Konservative Folkeparti er vi af den opfattelse, at elementer som åbenhed og gennemsigtighed bør præge beslutningsprocesserne i EU. Når vi ikke støtter Enhedslistens forslag, så er det, fordi vi ikke mener, at en obligatorisk registrering af lobbyister er en hensigtsmæssig løsning. Det er først og fremmest de enkelte politikeres, råds og kommissærers ansvar at sikre, at der ikke er nogen særinteresser, der dominerer. Vi skal således finde balancen mellem på den ene side åbenhed med den risiko for uhensigtsmæssigt lobbyarbejde, som den åbenhed medfører, og på den anden side total kontrol med de bureaukratiske forhindringer, som det vil medføre. Vi kunne også vælge den gyldne middelvej, som Europa-Kommissionen umiddelbart har valgt i form af fremlæggelse af et europæisk gennemsigtighedsinitiativ, som skal lægge op til en debat om behovet for regler om lobbyisme. Her foreslår Kommissionen jo bl.a. et registreringssystem, som indebærer en tilskyndelse for lobbyister til at lade sig registrere. Der er altså ikke tale om en direkte obligatorisk registrering. Som en del af registreringssystemet foreslår Kommissionen, at der udarbejdes et adfærdskodeks eller minimumstandarder og et system for monitorering og sanktioner. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal have et EU, der er karakteriseret af åbenhed og gennemsigtighed, hvad angår EU-lobbyister, og vi mener derfor også, at der skal ske en opstramning på området, men vi mener som udgangspunkt, at et selvregulerende system er at foretrække frem for en obligatorisk registrering. Derfor ser vi positivt på Kommissionens initiativ, og vi ønsker nu at afvente den praktiske gennemførelse. Hvis initiativet ikke fører til større åbenhed og gennemsigtighed, så må vi jo overveje, om en obligatorisk registrering er nødvendig, men vi mener som udgangspunkt, at det er mest hensigtsmæssigt først at afvente resultaterne af initiativet, og det er derfor, vi ikke støtter det her forslag.

Jeg kan forstå, at den nok væsentligste anke mod det her forslag er, at der indgår en obligatorisk registrering af lobbyister på linje med den registrering, som vi f.eks. ser i USA. Så må jeg bare spørge, hvordan det kan være, at fru Helle Sjelles partifælle den konservative Gitte Seeberg, som nu sidder i Europa-Parlamentet, synes, at det er overordentlig vigtigt med en obligatorisk registrering? Hvordan kan det være, at fru Gitte Seeberg mener, at en registrering er nødvendig, når Det Konservative Folkeparti i Folketinget ikke mener, det er nødvendigt?
     Det er da en sjov alliance, fru Gitte Seeberg og Enhedslisten mod resten af den konservative folketingsgruppe her i Folketingssalen, det synes jeg er bemærkelsesværdigt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Det Konservative Folkeparti her
i Folketingssalen ikke støtter fru Gitte Seebergs linje.

Vi har jo ytringsfrihed i Det Konservative Folkeparti, og der kan sagtens være nogle nuanceforskelle, det synes jeg også er ganske udmærket at der er plads til i vores parti. Jeg holder bare fast ved, at vi synes, at det er vigtigt, at vi finder en gylden middelvej, og at vi nu ser på, hvad det er, Kommissionen har fremlagt, altså ser på dens initiativer. Der håber vi som sagt, at det kan være med til at skabe den øgede åbenhed og gennemsigtighed, som vi naturligvis også ønsker i Det Konservative Folkeparti.

Gør det ikke indtryk på den konservative ordfører i Folketingssalen i dag, at fru Gitte Seeberg, som jo befinder sig i EU-systemet til daglig, synes, at tvungen registrering er en nødvendighed, og at hun ikke synes, at det forslag, der kommer fra Europa-Kommissionen, som fru Helle Sjelle kalder den gyldne middelvej, er vidtgående nok, det vil ikke løse problemet? Kunne det ikke være en god idé at lytte noget mere til fru Gitte Seeberg, når hun rent faktisk siger nogle overordentlig fornuftige ting og nogle ting, som Enhedslisten fuldstændig kan bakke op om?

Jamen det må jo stå for fru Gitte Seebergs egen regering, hvad hun har fremført. Det, jeg forholder mig til, er faktisk, at vi synes, at det initiativ, som Kommissionen er kommet med, er et ganske udmærket udgangspunkt. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti ønsker en øget åbenhed og gennemsigtighed, at det er det, vi kæmper for.

Tak til fru Helle Sjelle. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Også Det Radikale Venstre finder, at det er vigtigt at diskutere spørgsmålet om lobbyister, man kan sige for så vidt både i EU og her i Danmark. Jeg ved ikke, hvor meget klarhed over lobbyisme, vi har, når det drejer sig om påvirkning af danske ministerier og det danske Folketing osv., men det er jo altså ikke det, det drejer sig om her.
     Vi mener også, at der er behov for ændringer i det eksisterende system, og at det haster. Det skyldes selvfølgelig nejet i de to lande, men i al almindelighed har det også længe været nødvendigt, at der skete noget på det her område, og derfor er det selvfølgelig fint, at Kommissionen også er begyndt at kigge på det.
     Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, vil jeg gerne sige, om vi synes, at Kommissionens forslag er vidtgående nok. Min fornemmelse er, at det synes vi ikke. Vi vil derfor gerne arbejde med det, det skal jeg lige vende tilbage til, men først har jeg to bemærkninger til udenrigsministeren.
     Den ene er, at jeg synes måske, at det er lidt negative bemærkninger, når der står, at der må ligge en afvejning mellem på den ene side åbenhed i adkomst, som vi har, som vi her i Folketinget lægger meget vægt på, og på den anden side åbenhed som blotlæggelse af den politiske proces. Jeg synes sådan set, det ville være meget klogt, at vi blotlægger den politiske proces. Det kan måske fjerne nogle af de myter, der er om de politiske processer. Derfor er jeg ikke så bekymret for en blotlægning. Jeg tror, det måske kan føre til, at borgere i højere grad forstår, hvor meget der de facto sker inden for det politiske system, og forstår, hvordan vi arbejder.
     Så siger udenrigsministeren også, at regeringen er enig med Kommissionen i, at et sådant strammere selvregulerende system over for lobbyister er at foretrække frem for tvungen registrering. Det føler jeg mig ikke overbevist om, må jeg sige. Jeg føler mig ikke overbevist om, at selvjustits på det her område er godt nok, og derfor ville vi også gerne have haft lejlighed til at arbejde med det.
     Nu kommer jeg så til nogle bemærkninger til Enhedslisten. Jeg synes, at der er mange spørgsmål i forbindelse med, hvad det egentlig er, der står. Nu ved jeg, at SF's ordfører også vil sige noget af det, men altså, hvad er betalte lobbyister og en hel masse andre ting? Og hvor omfattende er det her? Det kunne vi alt sammen have arbejdet med, hvis vi havde haft lejlighed til at få et udvalgsarbejde, men det får vi jo ikke.
      Jeg har specifikt spurgt Enhedslisten, om det ikke var en idé, at vi tog den her første behandling, som vi selvfølgelig skulle have i salen, og som jo er kommet på et meget sent tidspunkt af forklarlige årsager formentlig, og så kunne vi have arbejdet med det i forbindelse med det arbejde, der jo altid foregår hen over sommeren i Europaudvalget, og der kunne vi have stillet en række spørgsmål, og vi havde så haft den ramme, der hed Enhedslistens forslag.
     Det har Enhedslisten ikke ønsket. Enhedslisten har ønsket, at det her forslag bankes igennem med en betænkning allerede her og nu, uden at vi har en jordisk chance for et seriøst udvalgsarbejde. Det er Enhedslistens eget valg, men så må jeg altså også sige, at så må vi andre også bare sige, at så er der ikke andet at gøre end at stemme nej til det. Det er ærgerligt, for det havde kunnet være udmærket at arbejde inden for rammerne af det her forslag, og selv om der står Enhedslisten på det, ville det altså ikke have generet mig. Men når Enhedslisten bare ønsker at lave et demonstrativt forslag, så melder vi pas. Derfor stemmer vi nej til forslaget.

Det er sådan set ikke, fordi vi vil lave et demonstrativt forslag, vil jeg sige til fru Lone Dybkjær. Vi har fremsat et forslag her, som indeholder tre pinde, som vi mener er indlysende fornuftige, og som er åbenlyst rigtige, og som er nogle pinde, som alle Folketingets partier derfor burde kunne stemme for.
     Det ene er obligatorisk registrering af lobbyister. Det kan jeg høre at er fru Lone Dybkjær enig i.

     Det andet er nogle etiske retningslinjer for lobbyisters arbejde. Det hørte jeg ikke fru Lone Dybkjær være imod.
     Så vil vi have nogle regler, som sikrer, at lobbyister, som er betalt andre steder fra, ikke kan indgå fast i lovforberedende arbejde - ikke forstået på den måde, at man ikke skal kunne lytte til dem, for det skal man da. Man skal lytte til, hvad folk ude i samfundet siger, men der skal ikke sidde nogen i komiteerne med regerings- eller embedsmandskasketter på. Det skal være nogle helt andre folk. Det handler simpelt hen om at holde skæg for sig og snot for sig.
     Hvis det nu er sådan, at fru Lone Dybkjær egentlig er enig i indholdet, hvorfor kan fru Lone Dybkjær så ikke bare stemme for? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Hr. Rune Lund synes selvfølgelig, hans eget forslag er flot og interessant og fuldstændig klart og ikke rejser nogen former for spørgsmål, og det synes jeg er helt o.k. at hr. Rune Lund synes. Men han må altså bare acceptere, at vi andre, der har arbejdet med de sager i ganske mange år, måske synes, vi vil tillade os at rejse en lille smule spørgsmål om, hvor vidtgående forslaget er, og hvad det egentlig vil indebære i praksis.
     Det er den slags, man under normale omstændigheder får belyst under et udvalgsarbejde, så man måske kan nå frem til nogle fornuftige resultater og måske også få at se, om der er dele af de meget overordnede principper, som måske kan vise sig at være uhensigtsmæssige, når de udmøntes i praksis. Men vi må bare konstatere, at det ønsker Enhedslisten ikke, og det er bare surt.

Men hvis det nu er sådan, at fru Lone Dybkjær er enig i dele af forslaget, enig i de to første pinde, vil fru Lone Dybkjær så stemme for forslaget, hvis den tredje pind bliver hevet ud, så kun de to øverste pinde står tilbage, altså den om obligatorisk registrering og den om, at der skal indføres etiske retningslinjer for lobbyister?
     Jeg mener, det er vigtigt, at vi får vedtaget noget nu, og det mener jeg, fordi det er vigtigt, at vi kan påvirke den proces, der foregår i EU i øjeblikket, hvor Kommissionen kommer med nogle udspil. Det ville være utrolig vigtigt, hvis vi her fra Danmark kunne komme med et klart signal om, i hvilken retning det udspil skal drejes. Det er jo helt tydeligt, at Kommissionens udspil ikke er godt nok, i og med at der tales om frivillig registrering. Det er ikke godt nok, og derfor ville det være godt, hvis et flertal i Danmark sagde, at man vil have en tvungen registrering af lobbyister.
     Jeg kan se, at der er flertal for det. Socialdemokraterne vil have det, De Radikale vil have det, Enhedslisten vil have det, og jeg er helt sikker på, at SF også vil have det, og så kunne vi f.eks. få flertal for den pind.

Jeg bliver bare lige nødt til at sige, at sådan har jeg ikke forstået det. Nu nævnte hr. Rune Lund ganske vist ikke Dansk Folkeparti.
     Jeg vil gerne sige, at jeg er tilhænger af, at der sker en obligatorisk registrering af lobbyister, men det, jeg gerne vil have undersøgt, er: Hvad er lobbyister? Og hvad er betalt arbejde? Jeg kan absolut ikke acceptere, at man indfører noget så bredt som at sige, at der skal være etiske regler, uden at vi overhovedet har diskuteret, hvad etiske regler er for noget. Jeg har ikke indtryk af, at folketingsflertallets opfattelse af etik er den samme som min opfattelse af etik, og derfor kræver det en meget lang diskussion.
     Hr. Rune Lund ønsker ikke en behandling af forslaget; det er hele sandheden. Hr. Rune Lund mener, at han har sandheden. Hans forslag er sandheden, så enkelt er det, og hvis vi andre ikke kan stemme for netop hr. Rune Lunds version af sandheden, er det, fordi vi i virkeligheden er imod at registrere lobbyister. Det er den måde, Enhedslisten arbejder på, og det er ærgerligt, for i en lang række andre sammenhænge synes jeg, Enhedslisten er meget interesseret i at gå ind i nogle konstruktive diskussioner om deres forslag. Men jeg må bare konstatere, at den indstilling har jeg ikke mødt hos hr. Rune Lund.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører.

I SF finder vi det vigtigt, at der er åbenhed i de politiske processer, og at der også er åbenhed om, hvem der påvirker politikerne, hvem de repræsenterer, og hvad det er for nogle interesseorganisationer de repræsenterer, hvad enten de selv er ansat i dem, eller de handler gennem tredje person. Det mener jeg ligger lige for, og det er klart, at når man har et stort system, som EU-systemet selvfølgelig er, og som mange af os rent fysisk er på afstand af, er det endnu mere vigtigt, at man har den gennemsigtighed - både for at man kan følge processerne, se, hvem der har påvirket processerne, og have stor troværdighed om åbenheden i systemet, så det ikke bare er en åbenhed, der står på et stykke papir, men at man også i den egentlige verden oplever, at det er et åbent system. Nu har Enhedslisten så fremsat et beslutningsforslag, som er sat op i tre punkter. Det første siger, at der skal indføres en registrering af betalte lobbyisters virksomhed, og jeg vil godt stille Enhedslisten et spørgsmål: Hvad mener man med betalte lobbyisters virksomhed? Jeg kan altså ikke se
i bemærkningerne til forslaget, hvad det egentlig er, man mener med begrebet betalte lobbyister, men for mig er lobbyister folk, der kommer og påvirker andre. Nogle af dem er betalt, og nogle af dem er ikke betalt.

     Det kan være, Enhedslisten tænker på dem, der er på lønningslisten hos f.eks. en ngo, hvor der ofte vil være mange, der arbejder frivilligt, og nogle, der arbejder lønnet. Men hvad så med dem, der arbejder frivilligt hos den pågældende ngo, er de ikke omfattet? Efter min mening må det gælde alle typer lobbyister, og det synes jeg i hvert tilfælde skal afklares, inden vi kan sige, om vi mener, det er det rigtige snit, der bliver lagt her.
     Det andet punkt, Enhedslisten foreslår, er, at der skal indføres lovgivning, der regulerer etiske retningslinjer for lobbyisters arbejde. Ja, det mener jeg er rigtigt, det skal der være.
     Det tredje punkt handler om, at der samtidig skal indføres regler, som sikrer, at betalte lobbyister ikke indgår i de lovforberedende komiteer. Jeg ved faktisk ikke, hvor meget de gør det eller ikke gør det, og jeg synes ikke, jeg kan se det ud af bemærkningerne, men jeg synes, det ville være vigtigt at undersøge det, for det kan jo dække over mange forskellige ting. Det kan dække over, at man sidder med
i en arbejdsgruppe, og det er klart, at hvis man samtidig er lobbyist, skal det fremgå meget klart. Jeg mener også, at man skal adskille lobbyister og de eksperter, man indkalder til arbejdsgrupper. Men hvis vi taler om sådan noget som standardiseringsorganerne, er det sådan i dag, at man i stor udstrækning simpelt hen kan melde sig til et standardiseringorgan, og derfor er det helt store problem efter vores mening, at forbrugergrupper, forbrugerorganisationer og grønne organisationer har meget svært ved at være med i det arbejde, fordi de simpelt hen ikke har økonomi til det, og det betyder, at man får en meget skæv balance i den type organer. Jeg ved ikke, om den type organer er med i det, Enhedslisten har fremlagt, for der står lovforberedene arbejde, og det kan man vel ikke sige er lovforberedende arbejde; man kan derimod sige, at det er forberedende arbejde til regeludstedelse. Det synes jeg er meget vigtigt at få afklaret, for det er et af de steder, hvor vi har en meget skæv balance, men hvor man også må stille spørgsmålet: Jamen hvis en virksomhed på den ene side er medlem af en organisation, der driver lobbyvirksomhed, og på den anden side har en ekspertrolle i en sådan komité, skal den så udelukkes? Jeg synes, der er ret mange punkter, der er uklare. Jeg synes, at når man kigger i Kommissionens udspil, er der også meget, som kunne være bedre. Man har fra Kommmissionens side foreslået en frivillig registrering af lobbyister, men det tror jeg ikke på. Det, der er lokkemaden
i den frivillige registrering, er, at man automatisk får at vide - formentlig via internettet, det er nok det mest håndterlige - at nu er der noget, der interesserer en, så man kan være opmærksom på det. Det kan måske godt være interessant for nogle lobbyister, men for de ressourcestærke lobbyister er det næppe det, der får dem til at gå med i en frivillig registrering, så jeg mener, vi bør stile efter, at det bliver en obligatorisk registrering, og umiddelbart ville mit bud være, at det skulle være en model, der enten ligner den, man har i den tyske Bundestag, eller den, man har i USA eller Canada. Jeg synes faktisk, det ville være fornuftigt, at vi fik gennemgået de regler, de har i Bundestag. Man får et adgangspas til Bundestag, så man kan komme ind, og modydelsen for, at man får det, er, at man lader sig registrere som lobbyist. Med andre ord: Det, som Europa-Kommissionen foreslår i det, de netop har sendt ud, mener jeg ikke er stærkt nok, og jeg mener, vi skal arbejde videre med det. Europa-Kommissionen har jo varslet, at der er en høringsperiode nu. Den startede den 3. maj, og så vidt jeg husker, udløber den i slutningen i september. Jeg synes, det fornuftigste i den sammenhæng vil være, at vi arbejder det hele ordentligt igennem og giver et så vidt muligt bredt og i hvert tilfælde solidt dansk svar til Europa-Kommissionen, hvad enten det bliver en flertals- eller mindretalsudtalelse eller en kombination af det. Vi ved af erfaring, at hvis vi gennemarbejder vores papirer, har vi rent faktisk mulighed for at påvirke den politiske proces, men hvis vi ikke gennemarbejder dem, svækker vi vores egne muligheder. Hermed blot sagt, at hvis Enhedslisten har tænkt sig at sætte forslaget til afstemning i næste uge, som det jo ville blive, vil jeg fraråde Enhedslisten at gøre det. Jeg tror nemlig, vi får et dårligere politisk resultat ud af det og får mindre mulighed for rent faktisk at få en obligatorisk registrering af lobbyister i EU.

Jeg kan ikke se, at det, at man sætter et forslag til afstemning, skulle give en efterfølgende dårligere behandling. Vi kan jo sagtens tage en diskussion af lobbyisters virker og lobbyisters arbejde til efteråret, selv om Enhedslistens forslag måtte blive stemt ned, og jeg vil i hvert fald ikke blive barnefornærmet, hvis mit beslutningsforslag bliver stemt ned, og lade være med at indgå i diskussioner.

     Jeg vil til enhver tid kæmpe så meget som overhovedet muligt for at få forbedringer igennem, og jeg er meget interesseret i at indgå i et arbejde med fru Anne Grete Holmsgaard om, hvordan vi kan begrænse betalte lobbyisters indflydelse gennem registrering og indførelse af nogle etiske retningslinjer osv. osv.
     Angående det, fru Anne Grete Holmsgaard spørger om, handler forslaget om betalte lobbyisters virke, og det er for at lave en afgrænsning fra den gruppe på 15.000 lobbyister, der befinder sig i EU-systemet i øjeblikket, og som primært er ansat af de store selskaber. Med hensyn til komiteer og standardiseringskomiteer osv. osv. er det meningen at lave en adskillelse mellem det, der er forvaltning, altså embedsmandsarbejde, og det, som er lobbyisme, altså folk, som indfinder sig i deputationer eller på anden måde kan påvirke politikken udefra. Det er det, der er meningen, og jeg siger det bare for at afklare beslutningsforslagets indhold.

To ting: Jeg synes faktisk, der er nogle problemer med den måde, beslutningsforslaget er strikket sammen på, for hr. Rune Lund og Enhedslisten har ikke forklaret, hvad man mener med betalte lobbyister. Jeg forstår det sådan, at hvis man er lobbyist, men ikke er direkte lønnet, er man ikke omfattet af forslaget, og jeg synes faktisk ikke, det er fornuftigt at gøre det på den måde. Jeg mener, det er vigtigt at få gennemskuelighed hele vejen rundt.
     Det andet er, at nu siger hr. Rune Lund, at det også drejer sig om standardiseringskomiteer, men det fremgår faktisk ikke af beslutningsforslaget, at det er tilfældet.
     Så siger hr. Rune Lund, at vi kan diskutere det til efteråret. Nej, det mener jeg er for sent, for jeg mener, at den fornuftige fremgangsmåde vil være at afgive et høringssvar inden for høringsfristen, så vi rent faktisk får mulighed for at lægge et maksimalt dansk pres på Kommissionen for at få nogle regler, der er mere vidtgående og bedre end dem, Kommissionen har spillet ud med i sit dokument. Men det får vi jo ingen mulighed for, hvis vi vedtager forslaget her og så bare ligger stille til engang i efteråret. Det er faktisk hen over sommeren, arbejdet skal laves, og det er nu, vi skal vide, hvad vi stemmer ja til. Er det kun nogle typer lobbyister, eller er det alle lobbyister, der skal omfattes? Jeg forstår hr. Rune Lund sådan, at det ikke er alle lobbyister.

Det skal være de lobbyister, som får betaling for at være lobbyister. Det er dem, der skal registreres, og det synes jeg i virkeligheden er en bred fortolkning, men det er også en fortolkning, som sikrer, at vi får de 15.000 lobbyister, der render rundt i EU-systemet i dag, med. Det er dem, beslutningsforslaget er møntet på.
     Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at fru Anne Grete Holmsgaard ikke vil stemme for forslaget. Jeg er godt klar over, at der foregår et arbejde med EU's grønbog, og det arbejde vil jeg også kaste mig ind i og komme med masser af input. Men det ville være et rigtig godt signal fra det danske Folketing, hvis vi kunne vedtage at sige: Vi vil have, at der skal ske en registrering af de betalte lobbyister, vi vil have, at der skal være etiske retningslinjer, og vi vil have, at der sker en klar adskillelse mellem forvaltning og betalte lobbyisters virke. Det synes jeg egentlig også SF burde stemme for.
     Jeg må sige, at jeg er ked af at høre, at SF ikke vil stemme for forslaget. Det er jeg faktisk ked af, for det ville sende et godt signal til EU, hvis vi kunne få flertal for det. Men jeg er selvfølgelig glad for, at SF også er interesseret i at arbejde videre med at se på problemstillingerne, for specielt i EU er der jo meget store problemer med de store selskaber og deres lobbyisters virke.

Jeg vil bare sige, at det sidste kan altså ikke komme som nogen overraskelse. Jeg har udtalt mig om lobbyister hid og did og alle mulige steder og også i forbindelse med Enhedslistens tidligere forslag, men forskellen på hr. Rune Lund og mig er måske, at jeg går ind for, at man laver et meget grundigt arbejde, så man får maksimal mulighed for rent faktisk at flytte de politiske beslutninger i den virkelige verden.
     Jeg vil gerne have flyttet Kommissionen, og det er vigtigere for mig, end om jeg trykker på den røde eller den grønne eller den gule knap i næste uge. Alle ved, at vi overhovedet ikke har en jordisk chance for at arbejde forslaget nogenlunde igennem, og det synes jeg sådan set er ret vigtigt. Hvis vi ved at tage os sammen og arbejde solidt hen over sommerferien kan få lavet noget, som er virkelig godt og grundigt, har vi en mulighed for at flytte noget i EU, men dette her vil jo ikke flytte EU nogen som helst steder hen. Det er måske også en af forskellene, at jeg selv, som er oprigtigt optaget af EU og gerne vil have EU til at fungere bedre, går ind for, at man virkelig tager det lange, seje træk for at få det gjort, mens hr. Rune Lund nok mere er interesseret i markeringerne. Han er jo imod EU, og det er jo trods alt en væsentlig forskel mellem vore to partier.

Tak til fru Anne Grete Holmsgaard. Så er det hr. Rune Lund som ordfører for forslagsstillerne.

I dag, mens vi er i gang med at behandle det her forslag, afholdes der i Bruxelles et særligt møde - et møde, som måske ikke i en by som Bruxelles er noget særlig usædvanligt, men som dog alligevel er værd at bemærke. Det er et uformelt møde, hvor lobbyister, som repræsenterer toppen af den europæiske servicesektor, plejer interesser med EU's embedsmænd. Jeg er så heldig at være i besiddelse af en invitation til dette møde, hvoraf det fremgår, at man skal drøfte de igangværende WTO-forhandlinger på området for liberalisering af tjenesteydelser. Når virksomhedsrepræsentanter og embedsmænd er færdige med nogle timers drøftelser og meningsudvekslinger, er der tilrettelagt et fint cocktailparty for deltagerne bagefter. Her kan snakken så fortsætte i mere afslappende omgivelser. Problemet med dette arrangement er, at embedsmændene ikke er tilfældige embedsmænd i EU-systemet. Embedsmændene er Kommissionens repræsentanter, som fører forhandlinger på vegne af medlemsstaterne i den såkaldte artikel 133-gruppe. Der er altså tale om en eksklusiv gruppe embedsmænd, som end ikke EU-parlamentarikere eller medlemslandenes politikere har adgang til at drøfte WTO-forhandlingerne med. Der er derfor tale om, at lobbyisterne i European Services Forum, som den pågældende gruppe kalder sig, har en yderst privilegeret adgang til en meget magtfuld gruppe mennesker, som i kraft af deres hverv kan have en meget stor indflydelse på, hvordan globaliseringen udvikler sig de kommende år. Det er derfor rigtig uheldigt, når disse embedsmænd sidder til hyggemøder og cocktailparties med en organisation, der repræsenterer Europas største servicevirksomheder. Det er i hvert fald uheldigt på den måde, at der ikke sker en registrering af de her lobbyisters virke i denne sammenhæng. Det usædvanlige i den her sag er ikke, at de her møder finder sted. Det usædvanlige er, at invitationen og dagsordenen for mødet er kommet i offentlighedens søgelys. For en gangs skyld har vi mulighed for at komme en smule tættere på og se, hvordan beslutningerne i EU's institutioner forsøges påvirket af lobbyister. Jeg kunne komme med adskillige eksempler på, hvordan lobbyister har udøvet indflydelse på de politiske beslutninger i Bruxelles, men det er næppe nødvendigt. Jeg tror, at de fleste af os er enige i, at der er et problem, som vi må forsøge at gøre noget ved, og det har debatten i dag jo også vist. Bruxelles udgør i dag et paradis for lobbyister. Der befinder sig i dag op mod 15.000 professionelle lobbyister i Bruxelles. Hovedparten af disse lobbyister arbejder for store koncerner og virksomheder og har til formål at skaffe privilegeret adgang til oplysninger og øve indflydelse på de rette embedsmænd i EU-systemet. Nogle vil måske hævde, at dette blot er en del af demokratiet, at vi kan organisere os
i foreninger og grupper og derigennem forsøge at påvirke lovgivningen, men der er en forskel. Forskellen ligger i, hvordan påvirkningen sker, og af hvem den foretages. Det store problem ligger i, at man ikke ved, hvem lobbyorganisationerne repræsenterer, hvad der er deres dagsorden, eller hvem der finansierer deres arbejde. Vi har set sager, hvor ngo'er viser sig ikke at være ngo'er, men i virkeligheden en stor industrikoncern, som forsøger at arbejde i det skjulte. Dette problem er særlig set inden for medicinalindustrien, hvor et stort antal patientforeninger har været startet og finansieret af de virksomheder, som ønskede at få frigivet et særligt medicinsk præparat. Uanset at vi her i Enhedslisten ikke er enige med Folketingets andre partier i de overordnede betragtninger om EU-samarbejdet, kan vi være enige om de problemer, vi ser helt konkret i EU-systemet. Jeg kan af de udmeldinger, der har været i pressen - men også af den debat, vi har haft her
i dag - se, at der bag et forslag om obligatorisk registrering kan tegne sig et flertal blandt medlemmerne her
i Folketingssalen, og det synes jeg er utrolig interessant, og det vil jo også for Enhedslisten betyde, at den her diskussion slet ikke er slut i dag.
     I Enhedslisten finder vi det afgørende, at den igangværende tænkepause ender med konkrete bud, som kan mindske det demokratiske underskud i EU's institutioner. Et første skridt i den retning kunne jo være at gennemføre det, som står i det her forslag: Et obligatorisk register for betalte lobbyister; et register, som man kan søge i, og som dermed fremmer åbenheden; at der indføres lovgivning, der opstiller klare etiske retningslinjer for lobbyisme; og at betalte lobbyister ikke kan indgå i Kommissionens lovforberedende komité. Jeg vil afslutningsvis læse op fra den såkaldte Lobbying Disclosure Act, som er den lovgivning, der i USA pålægger lobbyister at registrere sig. Den siger: Kongressen finder, at ansvarlig, repræsentativ regeringspraksis kræver offentlig opmærksomhed om de bestræbelser, som betalte lobbyister udfolder for at påvirke både den lovgivende og den udøvende del af den føderale regering.

     Det er lige præcis det, som det her lovforslag handler om: 1) registrering af betalte lobbyisters virksomhed, 2) nogle etiske retningslinjer for deres virke, 3) at vi sikrer os, at der bliver en klar adskillelse mellem forvaltningen og de betalte lobbyisters virksomhed.
     Det burde i virkeligheden være meget nemt at stemme for det. Jeg synes, det er meget indlysende og rigtige pinde, som man burde bakke op om. Og det var også den tanke, der ligger bag den lovgivning, der eksisterer i USA.
     Jeg kan konstatere, at der ikke er et flertal for Enhedslistens beslutningsforslag i dag. Det betyder ikke, at vi vil være fornærmede og sige, at så vil vi slet ikke diskutere det her, eller så vil vi ikke gå ind i det videre arbejde. Der ligger en grønbog fra Europa-Kommissionen. I det arbejde vil Enhedslisten kaste sig ind med fuld kraft for at påvirke den i den bedst mulige retning.
     Jeg synes nu, det er ærgerligt, at vi ikke fra det danske Folketing om den proces, der også kører med grønbogen
i EU, kunne sende et signal om og sige, at de her tre pinde - registrering af lobbyister, etiske retningslinjer og en klar adskillelse mellem forvaltning og betalte lobbyister - er noget, som vi lægger meget vægt på i de kommende forhandlinger. Men jeg kan som sagt jo tydeligt af de mulige flertalsdannelser, der er i Folketinget her i dag, høre, at den her debat langt fra er slut. Jeg glæder mig til det videre arbejde, også selv om det ikke ser ud, som om der er et flertal for Enhedslistens beslutningsforslag her i dag.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.