Den næste sag på dagsordenen var:
28) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 129:
Forslag til folketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas. Af Karin Nødgaard (DF) m.fl. (Fremsat 7/4 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg tror, de fleste folketingsmedlemmer her i dag kan have stor sympati for det beslutningsforslag, der ligger, men jeg må meddele, at regeringen ikke kan støtte forslaget om at tilsætte ildelugtende duftstoffer til lightergas for at forebygge snifning.
     Jeg deler selvfølgelig forslagsstillerens bekymring over, at nogle unge mennesker misbruger lightergas til snifning. Og for nogle unge har det jo medført, at de kom alvorligt til skade, ja, nogle har mistet det dyrebareste, de ejer, nemlig livet.
     Taberne ved snifning er for det første de unge selv, men også de familier, der står bag. Familier, hvis børn er ude i et misbrug, er nok nogle af de hårdest ramte. Men regeringen mener altså ikke, at den løsning, som beslutningsforslaget lægger op til, er vejen frem.
     For det første kan Sundhedsstyrelsen ikke ud fra en sundhedsmæssig betragtning støtte, at der tilsættes duftstoffer til lightergas. Sundhedsstyrelsen mener ikke, at tilsætning af duftstoffer til lightergas vil løse problemet ved snifning. De unge, som misbruger lightergas, vil nemt kunne finde ud af at bruge andre former for opløsningsmidler, som har nøjagtig den samme euforiserende virkning som lightergas. Der er altså også tale om stoffer, der kan købes
i det lokale supermarked, og som mindst er lige så farlige som lightergas og måske farligere. Hvad er de så for nogle stoffer? Det er jo nogle typer lim, det er maling, det er lak, det er fortynder. Det kan være nogle typer hårlak, det kan være deodoranter, det kan være luftfriskere, det kan være benzin. Undersøgelser viser, at kun 1 pct. af de unge har prøvet at sniffe lightergas, lim, hårlak og lignende mange gange. Og Sundhedsstyrelsens erfaringer på området viser, at misbrug af lightergas ofte sker i perioder, hvorefter det helt forsvinder fra lokalområdet. Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at arbejdet fokuseres på en hurtig og effektiv indsats, når man har et problem i et lokalområde. For det andet har jeg fået oplyst, at der ikke umiddelbart findes hensigtsmæssige stoffer, man kan tilsætte lightergassen. Sikkerhedsstyrelsen er bekendt med, at der i England er foretaget forsøg med tilsætning af duftstoffer til lightergas. Det er lykkedes at få tilsat duftstofferne, men gassen var sundhedsskadelig, og så var den ikke anvendelig til formålet.

     Så selv om man har sympati for dette forslag til løsning af et problem for unge mennesker, tror jeg, at vi her står med et problem af samme karakter som misbrug af hash og andre stoffer, der er dybt skadelige for ungdommen, og derfor er det oplysning, der er behov for i et lokalområde: Man skal gå markant ind med oplysning og håndtere det på den måde.
     Man balancerer jo på en knivsæg: Hvis man skal gå ud og lave en landsdækkende indsats på det her område, kunne problemstillingen også blive, at man måske gjorde nogle unge mennesker opmærksom på, at lightergas overhovedet sniffes, og når Sikkerhedsstyrelsen deltager i det, vi kalder Hvidovregruppen, som er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, er der jo netop, fordi man ved arbejdet i den gruppe ser på, hvordan man på en god måde kan oplyse de personer, som arbejder med unge, om de store farer, der er ved den her problemstilling.
     Så derfor: Vi har sympati for forslaget om, at der skal gøres noget i forbindelse med at unge sniffer lightergas, men selve metoden her kan regeringen ikke støtte.

Det kommer nok ikke helt bag på mig, at ministeren ikke vil støtte vores forslag fra Dansk Folkeparti. Jeg lægger også mærke til, at ministeren siger, at Sundhedsstyrelsen måske ikke synes, det er den rette fremgangsmåde at bruge. Men det viser sig jo også, at producenterne af ligthergas, leverandørerne og i det hele taget også forskere mener, at det er muligt at tilsætte en lugt, som netop ikke er skadelig for de unge, og de er meget positive over for ideen. Så derfor synes jeg da egentlig, at det er lidt beklageligt, at ministeren ikke også tager den indfaldsvinkel med i det.
     Det er således, at jeg i en tirsdagsspørgetime spurgte sundhedsministeren om det her problem, fordi der var så meget fremme omkring det, og han sagde så, at han faktisk vil undersøge hos Sundhedsstyrelsen, om man kunne sætte noget i gang. Der kunne jeg da godt tænke mig at høre, om erhvervsministeren ved, om der er kommet noget ud af den undersøgelse, som sundhedsministeren på det tidspunkt nævnte.

Det kan jeg sige at jeg ikke er bekendt med på nuværende tidspunkt. Det, vi har fået oplyst, er som sagt, at man i England for 5 år siden har forsøgt at tilsætte gassen et duftstof, der efterfølgende viste sig at være sundhedsskadeligt. Det betyder jo ikke, at vi, hvis der kommer noget nyt frem på et tidspunkt, så ikke kan tage diskussionen en gang igen. Men det her er jo som at smide med sten ud i åen, og så løber vandet uden om. Så har vi problemer med lim, og vi har problemer med andre stoffer, der kan være nøjagtig lige så skadelige for den enkelte unge.
     Det er jo ikke, fordi vi ikke har forståelse for, at der er en problemstilling, som skal håndteres i det lokalområde, der bliver ramt af det her, hvor unge mennesker misbruger tingene. Men ved at gennemføre yderligere forskning på området kan vi også risikere, at det bliver et spild af ressourcer, når vi ved, at Sundhedsstyrelsen ikke ser det som en løsning på problemet.

Sten i åen - og vandet løber ved siden af. For mig vil det egentlig ikke gøre så meget, hvis der løb noget vand ved siden af, hvis bare vi kunne gøre noget. Et lille skridt på vejen synes jeg altid er bedre end slet ikke at gå fremad, og jeg synes da, det er dybt beklageligt, hvis ministeren faktisk vil have flere dødsfald blandt unge mennesker, før der skal gøres noget.
     Jeg synes klart, vi bør skride ind og gøre noget. Jeg synes, det er uhyggeligt, at vi skal høre, at vi faktisk skal vente på, at der skal ske noget mere. Helt tilbage i 2003 var der også spørgsmål til regeringen om lige præcis det samme, og vi har set flere dødsfald siden da. Jeg kan ikke rigtig forstå, at vi skal blive ved med at opleve det, inden vi vil gøre noget ved det. Så sten i åen synes jeg måske ikke er så tosset endda.

Jeg mener ikke, at det er en korrekt fremstilling. Vi ved, at der er misbrugere af hash og af andre stoffer. Det er jo også lidt op ad bakke indimellem i det daglige arbejde, selv om det er til stor skade for de unge og til stor skade for de familier, de lever i, og der arbejdes jo hele tiden, men når man fra Sundhedsstyrelsen siger, at det sundhedsfagligt ikke er den rigtige vej at gå, må jeg, indtil andre kompetente styrelser eller myndigheder forholder sig til det, sige, at det ikke er den rigtige vej at gå, fordi der er andre stoffer. Lak, lim og lignende kan de unge også gå om bord i, så derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren. Så er det fru Marion Pedersen som ordfører.

Som ministeren netop har sagt, skal vi i dag behandle et beslutningsforslag om tilsætning af ildelugtende stoffer til lightergas. Umiddelbart kan man synes, at det kunne være en god idé for at afværge det problem, der reelt opstår, når unge mennesker sniffer lightergas, men ved nærmere eftertanke må de fleste nok erkende, at det desværre ikke holder.
     Det er naturligvis et stort problem og kan være ekstremt farligt for de unge, som sniffer, og det er naturligvis også til stor bekymring for deres forældre. Men man skal altid være meget forsigtig med at skyde gråspurve med kanoner. Kun ca. 1 pct. af de unge, og jeg erkender, at det stadig væk er alt for mange, forsætter snifningen efter en enkelt eller få gange. Hvis vi besluttede os for at tilsætte ildelugtende stoffer til lightergassen, ville disse unge helt naturligt bare kaste sig over andre og måske langt farligere kemikalier, som de så kunne få en rus af - kemikalier, som de legalt ville kunne købe i de fleste butikker.
     Så kan man spørge sig selv, om vi så skal til at tilsætte ildelugtende stoffer til alle disse kemikalier, det være sig lim eller noget, som de fleste kvinder bruger hver dag, hårlak, for nu bare lige at nævne de første to, der falder mig ind. Jeg ved godt, hvordan duften ville blive i det her lokale, hvis der blev sat ildelugtende stoffer til vores hårlak.
     Man kan heller ikke se bort fra den skadelige virkning, som selve det at tilsætte duftstoffet har, både på miljøet som helhed og på de mennesker, som har almindelig daglig omgang med stofferne. Det ville jo medføre, at alle vi, som en gang imellem derhjemme efterfylder den lighter, vi bruger enten i vores køkken eller til andre ting, så ville få disse farlige stoffer i vores miljø ene og alene for at undgå, at unge mennesker skulle sniffe lightergas.
     Vejen frem er ifølge Venstres holdning ikke at tilsætte duftstoffer til lightergassen, men derimod oplysning til de unge, så de forstår, hvad det er, de begiver sig ud i, og hvilke konsekvenser det har for dem, nemlig at det ikke i citationstegn bare kan give dem hjerneskader, men rent faktisk kan koste dem livet.
     På den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak til fru Marion Pedersen, og så er det fru Lene Hansen som ordfører.

Sagen, vi behandler i dag, er ikke nogen bagatel. Det er en dybt tragisk sag, at nogle unge helt ned til 11-12-års-alderen har fået smag for at sniffe lightergas, og vi skal selvfølgelig herindefra tage problemet meget alvorligt.
     Socialdemokratiet har derfor stor sympati for Dansk Folkepartis forsøg på med dette beslutningsforslag at gøre noget ved et fænomen, som vi gerne helt og aldeles vil til livs.
     Socialdemokraterne arbejder for et stoffrit Danmark, et Danmark, hvor ingen rammes af misbrugets frygtelige konsekvenser, og det gælder også misbruget af legale stoffer som lightergas. Det kræver en daglig, bred indsats på mange fronter. Vi ved, at et tidligt misbrug af alkohol lettere fører til misbrug af forskellige euforiserende stoffer, og derfor gælder det om at styrke den forebyggende indsats over for de helt unge endnu mere og endnu bredere. Og vejen frem er, som vi har hørt det fra de to foregående talere, information og en øget forebyggelsesindsats i kommunerne.
     Her ligger der en meget vigtig opgave for Sundhedsstyrelsen, men der ligger i særlig grad en vigtig opgave for kommunerne, som jo nu er blevet ansvarlige for forebyggelsesindsatsen.
     I den forbindelse vil jeg da ikke undlade herfra i dag at nævne, at vi i Socialdemokratiet finder, at det var en brøler af rang, da denne regering med Dansk Folkepartis stemmer nedlagde Narkotikarådet, som jo netop kunne have været en katalysator i det oplysende og forebyggende arbejde. Vi anerkender, at kontrolpolitik og signalpolitik på misbrugsområdet kan virke, men vi skal ikke tro, at problemerne forsvinder, hvis forslaget skulle blive vedtaget, hvad det jo så ikke ser ud til at det gør.

     Situationen er jo den, som vi har hørt, at der findes en lang række andre organiske opløsningsmidler, som kan beruse og forgifte, og som er let tilgængelige på hylderne. Fjerner man ét misbrugsemne, vil der med den eksperimenterende holdning, der findes i ungdomsmiljøerne i dag, bare blive taget andre i brug.
     Samtidig er det svært at se dette forslag ført ud i livet rent praktisk, som ministeren redegjorde for. Vi må derfor fra Socialdemokratiets side erklære os enige med ministeren i denne sag og kan derfor ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, selv om vi til fulde støtter intentionen bag.

Tak til fru Lene Hansen. Så er det fru Karin Nødgaard som ordfører.

Dansk Folkeparti er tilfreds med, at det her beslutningsforslag er placeret under Sundhedsudvalget, men erfarer jo så også, at det er erhvervsministeren, som skal kommentere forslaget. I vores optik hører forslaget rettelig hjemme på sundhedsministerens område, da vi som udgangspunkt for det videre forløb har den sundhedsmæssige indfaldsvinkel til emnet om tilsætning af et ildelugtende stof til lightergas for at beskytte mennesker, især de unge mennesker, mod at blive fristet til at sniffe gassen for at opnå en vis rusfølelse.
     Jeg er bevidst om, at der er et EU-retligt perspektiv, og at det kan medføre en teknisk handelshindring for producenten, når varen skal sælges. Desværre er det jo sådan, at EU også på dette område vil være medbestemmende for vores lovgivning, og det anser jeg for også i dette tilfælde at være uacceptabelt, da vores forslag jo netop går ud på at beskytte unge mennesker, så de ikke ender i en situation, hvor de bliver afhængige af at sniffe, pådrager sig skader på krop og sjæl og i værste tilfælde ender med at dø efter at have sniffet eller været i forbindelse med gas, som har forårsaget en eksplosion.
     Derfor skal der fra Dansk Folkeparti lyde en opfordring til regeringen om at fremme en notifikationsproces.
I bemærkningerne har vi netop valgt at beskrive nogle af de ulykkelige historier og skæbner, som er resultatet af, at det
i Danmark er så utrolig nemt for unge at komme i besiddelse af det billige, men farlige rusmiddel. Faktum er, at ca. 8 pct. af 9.-klasses-eleverne har prøvet at sniffe, og at der som konsekvens af snifning ses kvælning, forstyrret hjerterytme, hjertestop, hukommelsesskader, koncentrationsbesvær, lever-, knoglemarvs- og nyreskader samt selvfølgelig også de ydre skader, som
f.eks. sker ved voldsomme forbrændinger. Jeg håber, at regeringen vil se med alvor på det her område, og at erhvervsministeren vil være opmærksom på det sundhedsmæssige aspekt i sagen frem for selvfølgeligt måske at opholde sig mere ved det EU-retlige og erhvervsmæssige.
     I en tirsdagsspørgetime valgte jeg at komme med nogle spørgsmål til sundhedsministeren som reaktion på de på det tidspunkt foregående ugers triste og tragiske beretninger i pressen om alvorlige ulykker i forbindelse med snifning. Jeg synes umiddelbart, at sundhedsministeren tilkendegav, at han forstod alvoren i det skete, men ikke rigtig ville være med til løsningsmodeller, og jeg gav endda nogle bud på, hvordan adgangen til lightergas kunne mindskes, og fremførte også muligheden for at tilsætte et ildelugtende stof til gassen, således at fristelsen blev minimeret betragteligt. Det er en kendsgerning, at flere og flere unge mennesker har ondt i livet og derfor på den ene eller den anden måde ofte i desperation tyer til løsninger, som i længden intet løser, hverken i deres psykiske eller fysiske liv, og som i værste fald skader langt mere, end hvad den unge på forhånd ville kunne have forestillet sig. Derfor er det, at jeg som voksen og ansvarlig politiker synes, at vi har en forpligtelse til at drøfte stort som småt, hvad der kan bedre de forhold, som de unge konfronteres med, og samtidig må vi sørge for at reducere de tilbud og fristelser, som er skadelige for de unges liv og helbred. Tidligere i samlingen havde vi en forespørgselsdebat om unge pigers psykiske velbefindende målt på antallet af selvmordsforsøg og spiseforstyrrelser. Den debat mundede ud i en vedtagelse, som skal bedre forholdene, for så vidt angår behandlingstilbud, og sætte denne gruppe på den politiske dagsorden. Nu er det Dansk Folkepartis ønske at bringe et andet ungdomsproblem på banen, hvor vi ønsker at forebygge, at unge bruger lightergas til snifning, netop ved at tilsætte gassen et ildelugtende stof. Vi er af den overbevisning, at det vil være et godt skridt på vejen og vil mindske de unges ønske om at købe varen. Fra forskningsmæssig side er det jo også blevet ytret, at det teknisk kan lade sig gøre at tilsætte en form for røbestof, som man jo også ser i skolernes fysiklokaler.

     Derudover er det selvfølgelig også fint, som det også har været nævnt, at man kan gå ind med en intensiv oplysningskampagne for at oplyse de unge om det skadelige ved at indtage gassen.
     Jeg håber selvfølgelig meget, at vi kan arbejde videre med det her beslutningsforslag, så der fortsat kan være fokus på de unge, også inden for anden lovgivning selvfølgelig, og så vi kan arbejde videre med problematikken og opfatte det her som noget, der er meget, meget alvorligt og ikke bare et harmløst rusmiddel.

Tak til fru Karin Nødgaard. Så er det fru Sidsel Leth Svensson som ordfører.

Det er både ufedt, uklogt og utrolig uansvarligt at sniffe lightergas. Det er ufedt, når der er tale om gruppepres, uklogt, fordi rusen beskadiger indlæringsevnen, og utrolig uansvarligt, fordi de, der sniffer lightergas, både bringer sig selv og deres kammerater i fare.
     I Det Konservative Folkeparti er vi derfor enige i, at snifning af lightergas udgør en særdeles alvorlig trussel mod misbrugerens sundhed. Vi har så her et forslag om at komme problemet til livs ved at tilsætte ildelugtende stoffer i lightergassen. Umiddelbart lyder ideen god, men der er desværre flere problemer. Dels er der spørgsmålet, om det overhovedet kan lade sig gøre, for hvis tilsætningen gør gassen sundhedsskadelig, er det mildt sagt ret problematisk, dels er lightergas langtfra den eneste billige og lettilgængelige dagligvare, der kan misbruges om rusmiddel. Benzin, lim og hårlak er desværre også velkendte rusmidler, især for unge, der nemt og billigt vil skaffe sig adgang til en rus. Det er ligthergassen, der har været fokus på i pressen, men de unge er i den forbindelse her desværre meget, meget kreative, og en tilsætning af ildelugtende stoffer til lightergas vil derfor ikke løse problemet.
     I Det Konservative Folkeparti er vi derimod enige med Sundhedsstyrelsen i, at der skal fokuseres på en hurtig og effektiv indsats, når problemet bliver opdaget. Forældre, lærere og SSP-konsulenter skal på banen hurtigt og effektivt og forklare de unge, hvad det er for en fare, de udsætter sig for. Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til fru Sidsel Leth Svensson. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Da mit partis ordfører ikke er til stede, skal jeg på partiets vegne fremføre følgende synspunkter:
     Det Radikale Venstre er enig med Dansk Folkeparti i, at der her er tale om et alvorligt problem, som man derfor skal prøve at finde nogle løsninger på, altså se, om man overhovedet kan gøre noget. Vi må selvfølgelig også erkende, at det jo ikke er alt, hvad der foregår rundtomkring i samfundet, vi kan gøre noget ved her fra Folketingets side, men det er klart, at kan vi gøre noget, og det virker rimeligt, skal vi selvfølgelig også forsøge at gøre det.
     Vi synes så bare ikke - og det har egentlig ikke noget med EU at gøre, men det har det så selvfølgelig alligevel, fordi der vil være tale om tekniske handelshindringer - at det er den rigtige måde, man har fundet her. Det skyldes, at der jo er masser af andre områder, hvor det samme gør sig gældende, og derfor er det vanskeligt at forestille sig, at man ligesom kan gribe ind over for alle enkeltstående tilfælde med hensyn til at tilsætte forskellige former for dufte af en eller anden slags, ligesom de ikke sådan lige er at hive ned fra hylderne.
     Men kan man finde noget på et tidspunkt, som man kan blive enige om meget bredt, så synes jeg da, det er en god idé at arbejde på, sådan at det også bliver noget, som man arbejder på i EU-sammenhæng. Det synes jeg sagtens man kan forestille sig, hvis man kan finde et eller andet. Det er jo ikke nok, at vi bare laver et eller andet her i Danmark; det forhindrer jo ikke mennesker i at tage til udlandet og få nogle lightere der.
     Vi tror altså, vejen frem er information og rådgivning af de unge, at det er den vej, man skal. Derfor synes vi, at det er en stor indsats over for den generelle rusmiddelkultur, som jo er problemet, der skal til, og det er også dér, vi skal sætte ind. Det er den vej, vi vil gå, og derfor kan vi ikke støtte Dansk Folkepartis forslag, men vi erkender og anerkender, at Dansk Folkeparti har rejst et problem, der er vigtigt.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg kan forstå, at der er to gode argumenter imod det her forslag. Det ene argument er, at det er en teknisk handelshindring. I så tilfælde vil det jo ikke være første gang, EU forhindrede os i at gennemføre noget, som var sundhedsforbedrende. Det andet gode argument imod det er, at det ikke vil løse alle problemer. I så tilfælde kan man jo sige, at der ikke er ret mange lovforslag eller beslutningsforslag her i Folketinget, som vil have nogen lang gang på jord.
     Vi er enige med Dansk Folkeparti i, at der er tale om et meget væsentligt problem, og at der er tale om et problem, som også omfatter grupper af unge, som måske ellers ikke ville være kommet ud i at anvende narkotika, i hvert fald ikke af den meget farlige karakter, som der er tale om her, hvor der jo er tale om et stof, som direkte og ultimativt angriber hjernen.
     Derfor synes vi sådan set i udgangspunktet, at man bør overveje alle forslag, der kan hjælpe på det her problem, og dem bør man overveje seriøst, medmindre de på anden måde er skadelige. Vi har faktisk svært ved med udgangspunkt i den debat, der har været i dag, at se, hvad det er, der skulle være skadeligt ved det her forslag, hvorimod der ikke er nogen tvivl om, at det på nogle områder kunne have en positiv effekt.
     Men det er selvfølgelig meget afgørende, at man ikke ved at vedtage det her forslag tror, at man så har løst de problemer, der vedrører unge menneskers stofmisbrug, for der er jo brug for langt mere grundlæggende forsøg på at løse de sociale og psykologiske problemer, der ligger bag, når unge mennesker anvender stoffer. Det er også i forbindelse med at orientere og informere om de forskellige stoffers farlighed i form af dialog, formidling og oplysning, at der skal sættes ind. Så der er altså meget andet, der bør gøres, end at fremsætte det her forslag og også i givet fald at vedtage det.
     Vores tilgang til det her vil være, at vi under udvalgsarbejdet vil vurdere, om der også på de mere tekniske problemer, der kan opstå i forbindelse med det her, kan findes nogle praktiske og fornuftige løsninger. Hvis der kan det, er Enhedslisten i udgangspunktet positiv over for forslaget, og jeg skulle hilse fra SF og sige, at SF i denne sag er enige med Enhedslisten.

Jeg bliver lige nødt til at stille hr. Per Clausen et spørgsmål, for jeg forstod ikke helt, at ordføreren sagde, at det ville være sundhedsforbedrende at tilsætte de ildelugtende stoffer. Jeg kan godt se, at i forbindelse med de unge mennesker, som så lader være med at sniffe, vil det selvfølgelig være sundhedsforbedrende, men det hjælper jo ikke på, at alle vi andre, som aldrig ville have fundet på at sniffe det, så bliver udsat for nogle sundhedsskadelige stoffer.
     Det, Sikkerhedsstyrelsen siger, er, at de tilsætningsstoffer, man har prøvet at tilsætte i England, har gjort, at det bliver meget sundhedsskadeligt, og det rammer jo alle os andre, som aldrig ville finde på at sniffe. Så jeg forstår ikke helt det der med det sundhedsforbedrende, medmindre ordføreren mener det i sammenhæng med de unge mennesker, som så helt lader være med at sniffe.

Nu forholdt jeg mig til det, der var, hvad skal man sige, forslagets målgruppe, og der mener jeg sådan set, at der ikke er nogen tvivl om, at det her vil have en positiv effekt. Men som jeg også sagde, er vi selvfølgelig helt indstillet på under udvalgsarbejdet at undersøge, om de problemer, der er skitseret, er så store, at det her i virkeligheden ender med at få en negativ effekt.
     Jeg siger bare, at når der kommer et forslag, som beskæftiger sig med en metode til at begrænse snifning af lightergas, så er vores holdning i hvert fald i udgangspunktet, at vi er positive over for at undersøge det forslag og se, om det kan realiseres på en fornuftig måde.

Betyder det så, at hr. Per Clausen også vil være villig til at stemme for, at alle mulige andre stoffer, som man ville kunne kaste sig over og sniffe i stedet for, så også skal tilsættes ildelugtende stoffer? Man kan sige, at det kunne være, man kunne finde et ildelugtende stof, som måske ikke direkte var sundhedsskadeligt for alle os andre, men det bliver dog en besynderlig odør, vi alle sammen skal gå rundt i, når vi skal gøre rent derhjemme, når vi skal vaske vores tøj, når vi bruger hårlak, når vi maler, for det er der jo også sådan nogle stoffer i. Det må jo være konsekvensen af det, hr. Per Clausen siger.

Nej, det mener jeg sådan set ikke det er. Jeg mener, at vi har at gøre med et særligt problem, som er meget omfattende, og som man godt kan reagere på på en bestemt måde, uden at det behøver at blive overført til alle andre områder.
     Det er da fuldstændig rigtigt, at hvis man skulle tilsætte ildelugtende lugte til alt, hvad der kunne anvendes til at opnå en eller anden form for euforiserende virkning, ville vi givetvis få nok at se til, så det er altså udelukkende et udtryk for, at vi synes, at det her er et særlig vigtigt problem, og at det måske er et særlig væsentligt problem, der delvis kan løses ved hjælp af det. Jeg understregede jo også, og det vil jeg gerne fastholde, at det her ikke er måden at løse unge menneskers misbrug af euforiserende stoffer på. Det er kun noget, der kan virke i forbindelse med et ganske konkret problem.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karin Nødgaard.

Så vil jeg da gerne takke for debatten om Dansk Folkepartis beslutningsforslag om tilsætning af et ildelugtende stof til lightergas.
     Jeg synes, det har været interessant at høre, at alle partier faktisk har været så positive over for tanken om det, men at man alligevel ikke vil gå ind og støtte det. Selvfølgelig lyder det lidt mere positivt fra Enhedslistens og SF's side.
     Men jeg kan jo så konkludere, at der er en bred enighed om, at der skal gøres noget ved nogle ungdomsproblemer, og det håber jeg så også at vi kan få sat i værk, og som Enhedslisten nævnte, eventuelt også i forbindelse med udvalgsarbejdet.
     Jeg kunne godt tænke mig at komme med en kommentar til noget af det, som ministeren nævnte om den her ene procent. Det lyder jo ikke af ret meget, men det viser sig faktisk, at det er 8 pct. af en 9. klasses årgang, som har prøvet at sniffe lightergas. Det er jo også i den gruppe, vi ser der er forekommet dødsfald. Der synes jeg, at man også skal have med
i sine betragtninger, hvad det er, der sker med de unge. Jeg nævnte selv i min ordførertale, at det er så alvorlige skader, der sker. Jeg er ked af, at ministeren nævner det der med at kaste sten i åen, og at vandet fosser ved siden af, for jeg synes faktisk ikke, at det er relevant. Jeg synes faktisk, vi skal tage hvert problem, der opstår. Jeg nævnte også, at vi har haft den her forespørgselsdebat om unge kvinders psykiske velbefindende, hvor vi var meget, meget enige her i Folketinget om, at vi skulle vedtage noget, som kunne fremme det, og det var jeg meget, meget lykkelig over. Jeg syntes, det var et stort skridt på vejen. Nu synes jeg, vi kunne have taget det næste skridt, og det er, som om man altså ikke helt vil være med til. Det er sådan, at vi faktisk har oplevet omkring 30 dødsfald inden for de seneste 20 år. Derudover har vi oplevet en masse eksplosionsskader for unge, plus at deres helbred, deres sind, deres hjerne har taget skade, og derfor synes jeg altså, vi er forpligtet til at gøre mere end bare at sige, at vi synes, at det, der kommer i det her forslag, er sympatisk. Fru Lene Hansen nævner noget om et stoffrit Danmark, og jeg synes, det ville være utrolig dejligt, hvis vi kunne nå til det en dag. Jeg tror bare ikke, det er realistisk, og derfor må vi spørge, hvilke skridt vi så kan tage for at nå derhenad, nå hen mod nogle bedre forhold for selvfølgelig alle misbrugere i vores samfund, men i det her konkrete tilfælde de unge mennesker. Det er jo unge mennesker fra alle sociale lag, som netop sniffer. Det er måske en lille ting, der gør, at de bliver fristet til det. Der kan være nogle, der har det utrolig dårligt, men der kan også være nogle, der bare synes, at de skal have lidt spænding for en aften, og så er det, det kan få fatale følger og være meget, meget invaliderende og i værste fald også forårsage døden. Det rammer heller ikke kun det unge menneske, men også hele netværket omkring det unge menneske, venskabskredsen, familien, forældrene osv. Der bliver også nævnt noget om informationsarbejdet. Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at vi sørger for, at der kører informationskampagner, men jeg synes også godt, at man kan sige, at vi også godt kan være lidt på forkant, så det ikke først behøver at være i det øjeblik, hvor skaderne er sket, at vi går ind og laver en masse informationsmateriale. Vi har jo i flere år vidst, at der har været problemer på det her område, og derfor synes jeg altså, at det er rimeligt, at vi arbejder videre med det og ser, hvordan og hvorledes vi kan gribe det her an.

     Når fru Marion Pedersen er meget bekymret over de her forskellige lugtgener, vi kan få, vil jeg sige, at de jo altid har været der på alle mulige andre måder. Og det er jo kun i det tilfælde, at de inhalerer, altså sniffer det her lightergas, at de vil opleve den der grimme odør, som fru Marion Pedersen nævner.
     Jeg håber helt klart, at vi kan arbejde videre med det, og at der også fra forskerside vil blive forsket meget mere i det, sådan at vi kan opnå bedre forhold for vores unge mennesker og komme det her utrolig store problem til livs. Det skylder vi i hvert fald de unge mennesker.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.